Referat fra forældremøde om skolereformen tirsdag den 19. august 2014 Tilstede: Souschef og konstitueret skoleleder Jesper Larsen, leder af læringsmiljøet og konstitueret souschef Marie Beklar, kommunikationsmedarbejder Ellen Grønborg (referent), idrætslærer Kasper Thorsgaard Jørgensen samt ca. 200 forældre. Dagsorden for mødet: 1. Velkomst og lidt om de første uger med den nye skoledag 2. Skemaeksempler med forklaring og uddybning af understøttende undervisning, lektiecafe, fr./ty, pausetid, EAT mm. 3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi vil fortælle om de muligheder og udfordringer, der ligger i at få 6 deltidspædagoger ind i skolens personale. 4. Bevægelse i skolen. Kasper Thorsgaard fortæller og giver eks. på undervisning med fysisk bevægelse 5. Rammerne for skole/hjem-samarbejdet i den nye skolehverdag. Lidt om hvordan samarbejdet med jeres barns lærere tænkes at foregå fremadrettet. 6. Afsluttende spørgsmål/kommentarer og tak for i dag Ad 1. Velkomst Jesper bød velkommen og udtrykte glæde over, at så mange var mødet op. Han introducerede den nye ledelse. Har selv været ansat på skolen som souschef og konstitueret leder siden påske. Marie, der er leder af læringsmiljøet og konstitueret souschef og administrativ leder Annette har begge har været ansat på skolen siden august 2013. De første 2 uger af skoleåret har handlet om omstillingen til den nye skolereform: nye skemaer, nye ringetider, nye børn, lærere og pædagoger og længere arbejdstid for lærere. Om legepladsen, som endnu ikke er færdig, sagde Jesper, at forsinkelsen skyldes, at de firmaer som leverer materialerne ikke altid har dem på lager, hvilket har betydet ventetid. Men arbejdet starter i uge 35 og forventes færdig i uge 38. Og vi har haft fantastisk proces med elevrådet omkring indretningen af legepladsen Ad 2. Skemaeksempel 1.klasse 4.klasse 6.klasse Lektioner á 45 min 25 lektioner 30 lektioner 31 lektioner Faglig undervisning 18,75 timer 22,50 timer 23,25 timer Frikvarter/pause 5,00 timer 6,25 timer 6,25 timer Understøttende undervisning Timer i alt efter folketingsvalg 4,25 timer 1,25 timer 0,50 timer 28 timer 30 timer 30 timer
Jesper gennemgik punktet. Overordnet består skemaerne af 3 elementer: 1. Undervisning 2. Understøttende undervisning 3. Pauser Alle klasser har ens tidsforløb indtil middag; 2 undervisningslektioner og pause, så 2 undervisningslektioner mere og pause igen. Herefter differentieres der mellem indskolingen (0. 3. klasse) og mellemtrinnet (4.- 6. klasse). Vi har indbygget en ekstra pause til mellemtrinnet, som ligger fra 12.45-13.00. Vi har tænkt pausen ind strategisk, så den ikke ligger for tæt på lektiecafé for at motivere eleverne til at komme i lektiecaféen. Ugerne er ens, så det er til at arbejde med. Og de store klasser har enkelte lektioner med fulde klokketimer i stedet for de normale 45. minutter. Det er fordi, det er en kabale, der skal gå op. Forældre: Kommer der nye skemaer efter efterårsferien? Jesper: Ja, der kommer nye skemaer efter efterårsferien, men mødetiderne vil være de samme hele året. Om den understøttende undervisning Jesper: Understøttende undervisning giver større tilhørsforhold til klassen. Forældre. Hvad er understøttende undervisning egentlig? Marie: Understøttende undervisningen er en nyskabelse i reformen. Det er undervisning, der understøtter de øvrige fag. Taskecheck og hvordan man holder på en blyant kan være eksempler på understøttende undervisning. Understøttende undervisning kan fortolkes meget bredt og meget konkret. Vi har talt med lærerne om, hvordan vi implementerer den understøttende undervisning. Fx kan vi komme meget mere ud ud af huset, hvis børnene lærer at cykle sammen på tur. Vi kunne træne det i skolegårdene med børnene. Forældre: Er holddeling understøttende undervisning? Marie: Det er en gråzone. På Gerbrandskolen har vi f.eks. differentiering i Læsehestene, hvor det faglige niveau tilpasses den enkelte og der finder holddannelse sted, hvor sammensætningen af elever tilgodeser den optimale, individuelle læring. Forældre: Hvorfor har de store klasser så lidt understøttende undervisning? Jesper: Det er noget, Københavns kommune og Undervisningsministeriet har bestemt. Men jeg tror, det har noget at gøre med, hvor lang tid børnene skal være i skolen og hvor meget undervisning, de skal have. Forældre: Hvordan er fordelingen mellem lærere og pædagoger? Jesper: Det er halvt pædagoger og halvt lærere, der varetager den understøttende undervisning. Vi har 6 halvtids skolepædagoger, dvs. 3 fuldtidsstillinger. Forældre: Hvad er jeres holdning til samarbejdet med pædagoger?
Jesper: Vi er positive overfor ideen med samarbejdet. Det er et læringsår. Det er vores opgave at facilitere og implementere reformen bedst muligt. Vi har fordelt pædagogerne nogenlunde på vores årgangsteams. Vi forsøger at samarbejder, så pædagogers kompetencer også kommer i spil. Om EAT Jesper: EAT er kommunal madordning, hvor forældre kan bestille mad til deres børn. Det er en københavnsk måde at gøre det på. Eleverne i 5. og 6. klasse har opgaver i forbindelse med EAT, f.eks. pakker de maden. Der er en lærer på ordningen og læringen består i, at de oplever, hvordan et storkøkken fungerer. Fordelingen er sådan, at 1/3 har EAT, resten af klassen har f.eks. elevsamtaler, hvor der også er en skolepædagog tilknyttet. Og det fungerer sådan, at 5.a og 6a er sammen 1/3 af året, hvor 5.a har 3 dage og 6.a har 2 dage om ugen, så 5.b og 6. b den næste 1/3 af året ud fra samme princip om 3 dage om ugen i 5. og 2 dage i 6. - og til sidst 5.c og 6c. Om lektiecaféen Jesper: Lektiecaféen er obligatorisk for skolerne og frivillig for eleverne. Ideen er, at når jeres barn har lektiecafé, så skal de helst ikke lave lektier derhjemme. Der kan være småting, f.eks. at det skal måle en væg til matematik, men ellers kan jeres børn gå hjem efter lektiecafé og holde fri. Indskolingseleverne har lektiecafé på fritidshjemmene 2 timer om ugen, og mellemtrinnet i egen klasse på skolen med 1 lærer 3 timer om ugen. Det foregår fra 13.45-14.45, for 5 og 6. klasse 3 dage om ugen, og fra kl. 14-14.45 for 4 klasse 4 dage om ugen Lærerne er blevet bedt om at tage hensyn til, hvornår der er lektiecafé, når de skal give lektier for. Når vi har valgt at lade indskolingseleverne have lektiecafé på fritidshjemmene, er det for, at de ikke skal være for længe på skolen. Men det er samtidig en ordning, vi vil evaluere på her i efteråret. Forældre: Har I en finger med i spillet med lektiecaféen på fritidshjemmene? Jesper: Pædagogerne har adgang til ugeplanerne. Og på den lange bane skal individuelle mål være en del af lektiecaféen. Forældre: Hvad er jeres tilgang til lektiecafé? Jesper: Vi anbefaler lektiecafé. Rigtig mange børn deltager. Det er helt klart min holdning. Og vi kommer til at arbejde mere med individuelle mål. Forældre: Kan man kun komme, hvis man har lektier for? Jesper: Man kan komme og være der og lave lige præcist, det man vil. Man behøver ikke at have gængse lektier for. Individuelt vil der altid være noget man kan arbejde med, nogle individuelle læringsmål, man kan arbejde på at nå. Forældre: Forlænger lektiecaféen ikke skolen lidt? Jesper: Ja, enig. Så er det er vigtigt at skabe hygge i lektiecafeen, at børnene kan få saftevand osv. Forældre: Overtager skolen ikke forældrerollen? Jesper: Det er f.eks. vigtigt at læse med sine børn hver dag, og det er en opgave, som er svær for fritidshjemmene at løse. At læse 15. minutter hver dag med sit barn er super godt.
Marie: Frilæsning og lystlæsning, hvor I er nærværende sammen med jeres børn, anbefaler vi kraftigt. Læsning er jo alle fags moder. Og måske skal man tænke sådan, der er lektier, og så er der frilæsning, og frilæsning har man altid derhjemme uanset hvad. Forældre: Hvis man vil i dialog om lektiecafé for 1. -3. klasse, hvem skal man så tale med? Jesper: Det er et spørgsmål om, hvad det drejer sig om. Det skal der tages konkret stilling til. Forældre: I må gerne fortælle børnene om, hvad de kan bruge lektiecaféen til. Jesper: Enig! Birgit fra skolebestyrelsen: I forældre kan også hjælpe til med at motivere børnene til at gå i lektiecaféen. 2 forældre fortæller om løsninger på lektiecafe på fritidshjem, som de ikke er tilfredse med. Jesper: Fritidshjemmene er ramt af reformen på deres normeringer, dels pga. af længere skoletid, dels fordi pædagoger skal være på skolen. Det er svært for dem at få det hele til køre rundt. Måske kunne det være en god idé at lægge lektiecafé for de små på skolen, men opgaven er pædagogernes på fritidshjemmene, så det er ikke sikkert, vi kan løse det anderledes. Forældre: Du sagde tidligere, at lærerne tager hensyn til, hvornår lektiecaféen foregår, når de giver lektier for. Hvordan kan de gøre det for det små, når det foregår på 7 fritidshjem. Jesper: Jeg bliver dig svar skyldig. Jeg kan godt se, der er et problem, vi må finde en løsning på. Martin fra skolebestyrelsen: Alle er i gang, undervisningen kører, og skolen fungerer jo. Og de spørgsmål, som I stiller, stiller vi også i skolebestyrelsen. En forældre rundede punktet: Lektiecafé af med at argumentere for frivillig lektiecafé for de små. De skal forme med materialer, skate, løbe på rulleskøjter osv. Om design og tysk og fransk i undervisningen Forældre: Skal design ikke først på skemaet næste år? Jesper: Det er rigtigt. Design skal først indføres næste år. Men vi forsøger allerede nu at udvikle på det. Faget hedder i øvrigt håndværk og design. Det er de to fag håndarbejde og sløjd, der er slået sammen. Vi har to lærere og en pædagog, der arbejder sammen på 5.og 6. trin, og faget skal finde sin form. Tysk/fransk i 5. og 6. klasse har vi valgt at gøre sådan, at 5. klasse starter med valgfaget efter jul, hvor de har to timer om ugen, og 6. klasse har 4 timer efter jul. Ad 4. Bevægelse i skoledagen. Kasper gennemgik en taxanomi over forskellige typer af fysisk aktivitet:
1. Aktive pauser. Pauser, der understøtter fag, f.eks. matematik, hvor matematikken er indregnet i bevægelsen. 2. Fysisk træning: træning med høj puls, der aktiverer hjertet 3. BiU-aktivitet ( bevægelse i undervisningen), lav eller høj intensitet. Bevægelsen inden for den understøttende undervisning, der er en hjælp på læringen. 4. Idrætsfaget Forældre: Må vi komme med input f.eks. dele forældremateriale ud? Kasper: Helt sikkert. Det er en god idé. Kasper bad herefter forældrene om at rejse sig og prøvede eksempel på aktiv pause med matematik i bevægelserne., hvilket bragte smil frem i mange ansigter. Efter afsluttet bevægelsesseance: Forældre: Hvornår bliver visionen nedbrudt til nogle mål? Man mangler mål. Jesper: Vi arbejder på det og vil opbygge de mål på sigt. Ad 5. Skole/hjem-samarbejdet Forældre: Hvad efterspørger skolen fra forældrene? Det må gerne være tydeligt. Birgit fra skolebestyrelsen; Vi er i gang med at udforme principper for, hvad der er forældrenes ansvar. Jesper: Det meste af kommunikationen med lærerne skal foregå om dagen. Lærernes arbejdstid er på skolen. Ring derfor ikke hjem til lærerne om aftenen. Hvad gør man så, hvis man skal tale med en lærer? Man sender en mail og beder om at blive ringet op. Birgit fra skolebestyrelsen: Vi har nedsat gruppe, der tænker skole/hjem-samarbejdet med bedre klassekommunikation og større gennemsigtighed. Det handler om at skabe en bedre struktur, hvor kontaktforældrene spiller en aktiv rolle, så vil der heller ikke være så meget behov for at tale med lærerne. Jesper: Lærerne har stadigvæk også deres 11 lange dage. 3 af dem går til fælles kompetenceudvikling og lign. Ellers er dagene dynamiske og vil bl.a. gå til forældremøder og klassefester. Marie: Med indviduelle læringsmål behøver vi heller ikke at have en fast stribe skole/ hjemsamtale i november måned. Der vil vi kunne arbejde med større fleksibilitet, sådan at samtaler i højere grad foregår efter behov. Om ledelsen Forældre: Der har været en del ledelsesskift. Hvad kan vi forvente os af jer?
Jesper: Jeg er ansat som souschef og er pt. konstitueret leder. Jeg forventer at blive her i en årrække. Men ingen er stavnsbundet. Forældre: Kommer Jens Lund tilbage? Birgit fra skolebestyrelsen: Der er en proces i gang med områdechefen for Amager om en hurtig afklaring af spørgsmålet. Forældre: Vil I have en politik på års-, elev- og ugeplaner? Jesper: Vi arbejder på det. Marie: Vi har netop været på sommeruniversitet i 3 dage, hvor det handlede om den ledelse, der skal til for at reformen kan lykkes. Vi skal meget tættere på undervisningen og arbejde meget mere målstyret. Det er helt klart en ledelsesfilosofi, vi tilslutter os Vi vil gerne udvikle en bedre skole. Og selvfølgelig skal vi have fælles fodslag omkring elevog ugeplaner. Forældre: Jeg vil godt opfordre til, at I sætter turbo på elevplaner. De er et værkstøj og ikke raketvidenskab. Jesper: Enig! Forældre: Hvornår kommer der gang i den åbne skole? Jesper: Vi prioriterer og har fokus på andre ting. Vi forventer at bringe den åbne skole op til foråret. Birgit fra skolebestyrelsen: Der er rigtig meget, der fungerer: dansk og matematik f.eks. et er et læringsår. Vi skal eksperimentere. Og hvis noget fejler, må I forældre ikke blive sure. Forældre. Jeg vi gerne fremhæve, at jeg synes, I er rigtig gode til at systematisere arbejdet, stramme skemaer osv., og det vil jeg bare opfordre jer til at blive ved med. Marie: Jeg vil også gerne nævne, at vi har været i stand til at give en arbejdsplads i lyse rum til hver lærer, og det er vi rigtig glade for, for det er selvfølgelig sådan, at ordentligt arbejde kræver ordentlige rammer. Vi har heller ikke oplevet lærerflugt på Gerbrandskolen. Der er én lærer, der er rejst i foråret, og det skyldtes andre årsager. Forældre: Jeres nyhedsbreve har været rigtig gode. Send bare flere af dem. Marie: Tak.
Ad 6. Afslutning Jesper sluttede af med at spørge forældrene, om de har set vores nye Skoleport: forsiden på Gerbrandskolens hjemmeside. Det viste sig, at mange forældre går direkte på forældreintra pga. email-service. Og Ellen, der primært har stået for indførslen af den nye forside, blev opfordret til at linke artikler på forældreintra, der vises Skoleporten. Det vil ske fremover! Herefter takkede Jesper for godt møde.