Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Ulvedalskolens bilag Dialogspind

Dybkærskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten!

Sejs Skoles bilag Dialogspind

Balleskolens bilag Dialogspind

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Gødvadskolens bilag Dialogspind

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer:

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Virklund Skoles bilag Dialogspind

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Greve Kommunes skolepolitik

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Skolebestyrelsens årsberetning for 2007

BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2012/13

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Resultatkontrakt for Næsby Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Kvalitetsrapport Andkær skole

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Strategi for Folkeskole

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Kvalitetsrapport 2014

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Principper for Gjøl Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript:

Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på skolen. Der henvises løbende til de data, der ligger til grund for denne vurdering. De findes i et samlet bilag på skolens hjemmeside. Hvis det ønskes, kan en udskrift af bilag rekvireres på skolens kontor. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for kommunalbestyrelsen til at tage politisk ansvar for udvikling af folkeskolen. Gennem rapporten kan kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker via kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 008. Det har været et ønske for kommunalbestyrelsen at udbygge kvaliteten af de data, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.sjorslevskole.dk

Væsentligt for udvikling i 007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Skolebestyrelsens og skolens arbejde har i dette skoleår båret præg af den debat, der har været omkring skolestrukturændringer. Forældrene og bestyrelsen lægger vægt på de gode lokalefaciliteter, der er på skolen, og de vægter muligheden for at gå i skole i nærmiljøet højt. I det forløbne år er der arbejdet med at videreudvikle skolens elevplansskabelon, samt arbejdet med implementeringen af Indskolingsmodellen, der var helt ny for Sjørslev Skole, da der ikke var pædagoger med i undervisningstiden, da det hed Kjellerup Kommune. Desuden er vi ved at flytte SFO-en, der hidtil har været fysisk placeret et andet sted end på skolen, ind i skolens lokaler. Det arbejder vi rigtig meget med, og vi arbejder også med at få de to personalegrupper til at få gode forudsætninger for det kommende arbejdsfællesskab via samarbejdsmøder med anerkendende tilgang. Fremtidig udvikling Gennem det næste år arbejdes der videre med at indføre den tillempede Indskolingsmodel, hvor pædagogtimerne i. klasse er skåret bort. Der arbejdes også videre med implementeringen af Junior-PC-kørekort, så elevernes PC-færdigheder til stadighed udvikles. Desuden arbejdes der med at udvikle områderne indenfor forældresamarbejde og læsning. Skolebestyrelsen arbejder på at få udpeget nogle Trivselsambassadører, og der er et udviklingsarbejde i gang omkring trivsel. Vi arbejder også med indførelse af Forældreintra, og vi er startet i 0. og. klasse. På medarbejderplan skal vi til at implementere de mange politikker, der er blevet vedtaget. Der er i MED-udvalget udarbejdet en køreplan for arbejdet med politikkerne. 6. klasse inden turen til Naturfagsmarathon i Kjelleruphallen

Samlet vurdering Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole har haft et lidt turbulent år, med ombygning af skolens lokaler (samtidig med, der var undervisning), nedlæggelse af 7. klasserne (efter en lang skolestrukturdebat), langtidssygdom samt åbning af en ny SFO på skolen den. august 008. Der er kommet flere nye medarbejdere, og i fællesskab vil vi arbejde for at videreudvikle et godt, lokalt undervisningstilbud til eleverne i Sjørslev-Demstrup. Vi har nogle fantastiske lokaler og udenomsarealer, nogle dygtige undervisere, og vi har en rigtig solid forældreopbakning omkring skolen. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. Skolens rammebetingelser (bilag) Kommentarer vedr. skolestruktur: Sjørslev skole er - efter bestemmelsen om vi kun må undervise til og med 6. klassetrin - på vej til at blive den næstmindste skole i kommunen. Næste år har vi under 0 elever, og det er det mindste antal elever i mange år. Vi håber, elevtallet igen vil stige og stabilisere sig omkring de 50 elever. Det vil dog kræve, der også fra kommunens side fokuseres på, der skal være mulighed for, der til stadighed er nogle byggegrunde at købe, så der er børnefamilier, der flytter til byen og dermed kan være med til at opretholde en god tilstrømning til skolen. Dette kan yderligere suppleres ved at kigge på skoledistriktet omkring Levring (det p.t. hører ind under Kjellerup Skoles distrikt). Vi har nogle virkelig gode lokaleforhold på skolen, og med et splinternyt Egnscenter til nabo, er der gode muligheder i både skoletid og fritid i Sjørslev. Den. august 008 åbner en ny SFO ved Sjørslev Skole, og indtil der kan bygges et nyt basislokale til SFO en, skal de låne et klasselokale i indskolingen, hvor. klasse i stedet for bliver flyttet væk fra indskolingen midlertidigt. Vi håber, der inden ½ år står et færdigt basislokale klar til børn og medarbejdere. Kommentarer vedr. Undervisningens gennemførelse: Skolen har under 0 aflyste timer i løbet af skoleåret og meget lidt sygdom blandt eleverne. Kommentarer vedr. Lærernes uddannelsesniveau: Sjørslev Skole har gennem de sidste par år ikke selv været herre over, hvilket personale man kunne få lov til at ansætte (dels grundet overflytning fra andre skoler samt nedgang i normeringen (faldende elevtal grundet flytning af 7. klasserne) så vi mangler for tiden den helt rette faglige dækning af enkelte fag (især specialpædagogik). Men fremover vil vi forsøge at få ansat personale med de manglende fagkombinationer. Der har desuden været en del langtidssygdom, der har resulteret i, fagene er blevet dækket af vikarer, der ikke havde den helt rette faglige liniefagsuddannelse. Dette indvirker også på de tal, der er opgivet i rammebetingelserne. Kommentarer vedr. Udgiftsniveau: Skolen bruger mange ressourcer på efteruddannelse. Både på længerevarende uddannelser (vi har i løbet af sidste år og næste år uddannet en praktikvejleder, en læsevejleder og uddannet en lærer via liniefagsuddannelse i N/T). Der er desuden en del korte kurser for alle lærerne. Skolens IT-vejleder deltager desuden i et 50 timers edb-kursus over en -årig periode.

Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt, at følge elevernes timetal over flere år, og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://www.ereport.dk/mno/uvmtimetalkmd Skolens pædagogiske processer (bilag) Sjørslev Skole har haft travlt de sidste par år med elevplansudvikling og er i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og lærere omkring den udarbejdede fælles skabelon. KL-partnerskabsrapporten blev brugt til at skabe god dialog på skolen, og vi har ligeledes haft flere seancer, hvor vi har arbejdet med resultaterne af sidste års kvalitetsrapport. Vi skal desuden på alle plan arbejde med trivsel, og forældrene regner med at få udnævnt en række trivselsambassadører rundt omkring i klasserne ved næste forældremøderække. Vi arbejder videre med forældresamarbejde - læsning og forpligtende fællesskaber og ser frem til i løbet af de næste år at få arbejdet med flere områder i skolepolitikken. Holddannelse forøger muligheden for undervisningsdifferentiering og giver derved eleverne bedre indlæringsmuligheder. Elevplanerne opleves desuden som et yderst brugbart redskab, hvor forældre, elever og lærere i samarbejde får styrket arbejdet omkring målfastsættelse og opfølgning på mål i undervisningen. Skolens resultater (bilag) Skolen arbejder med evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen, Der arbejdes ligeledes meget i den enkelte klasse med at fastsætte sociale mål for klassen som helhed og specielle fokuspunkter for den enkelte elev. Der opleves en forskel på, i hvilken grad man kan involvere eleverne i de små og de store klasser i evalueringen elevernes udbytte af undervisningen. Skolelederens anbefalinger Skolelederen anbefaler, man fortsætter det gode arbejde med at skabe et fælles skolevæsen for alle de mange skoler i Silkeborg Kommune, men tempoet, hvormed de nye tiltag iværksættes, skal sættes ned. Der er konstant for mange skibe i vandet og det smitter negativt af på arbejdsglæden og det presser personalet og ledelsen urimeligt i hverdagen. Vi skal have sjælen med. Der skal fokuseres mere på, om der er passende resurser i forhold til de krav, der stilles, og de mål der opsættes. Se skolebestyrelsens anbefalinger på sidste side.

Skole-hjem samarbejde Sjørslev Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører med udgangspunkt i elevplanen årlige skole-hjem samtaler for alle elever. Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet og indholdet er meddelt hjemmet inden samtalen. Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter, og alle deltagere er forberedte. Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen. Elevplaner Kommunikation/IT Forventnings- og rolleafklaring Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Status: Gør vi det? Skolen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd. Skolen har et klart formuleret værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre. Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet. Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves. Kommunikation/IT 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen. Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra klassens lærere. Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Udgangspunktet er skolens beskrivelse af den gode elevsamtale. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk. Planens fokusmål afstemmes to gange årligt. Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre. Kommunikation/information og anv. af elektroniske medier Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt. Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. Kommentar/vurdering: Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder, og Intranet anvendes i dialogen med hjemmet. Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i al kommunikation og er interaktivt.

Læsning Sjørslev Dokumentation af alle elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Alle elevers læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests. Dokumentation læseniveau Alle elevers læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer. Metodeudvikling Alle elevers læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen. Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats. Strategier for læsning Udvikling læseniveau Metoder indenfor læsning g læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau Status: Gør vi det? 0 Metodeudvikling Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne. Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg. Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder. Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Stimulerende læsemiljø Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning. Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning. Alle elever har adgang til en bred vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning. Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder. Strategier for læsning for alle elever Alle elever læser dagligt. Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser. Alle elever anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag. Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag. Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Udvikling af alle elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer. Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt. Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og Kommentar/vurdering: elevernes læseniveau evalueres. Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen. Skolen skal i skoleåret 08/09 uddanne en læsevejleder, der efterfølgende vil kunne bidrage til at styrke læseindlæringen på alle klassetrin.

Forpligtende fællesskaber SjørsleElevdemokrati og medbestemmelse i h.t. 8, stk. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion. Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer både ude og Elevdemokrati inde. Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem. Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse. Trivsel medarbejdere Tydelige rammer Fællesskaber på skolen Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevdemokrati Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår. Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter fællesskabet. Skolen arbejder med udvikling af en fælles kultur og med værdibaserede fællesskaber. Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling. Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø. ge rammer Fællesskaber Skolen har et værdigrundlag, der er kendt, og som understøtter elevernes læringsmiljø. Skolen har en trivsels- eller anti-mobbepolitik, som understøtter et godt læringsmiljø. I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål. 0 Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet. Skolen har et værdigrundlag, der er kendt, og som understøtter arbejdsmiljøet. Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø. I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold. Tydelige rammer og spilleregler for alle Trivsel medarbejdere Trivsel elever Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på. Kommentar/vurdering: Skolen har sociale mål for alle elever og klasser. Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder. Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole.

Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 007: http://www.sjorslevskole.dk/infoweb/indhold/skolebestyrelsen/årsberetning%007-08.doc Sjørslev /Demstrup- området er et helt samfund, hvor skolen er et væsentligt samlings- /omdrejningspunkt i livet for børn, forældre m.m. Det er vigtigt, at skolen ligger tæt på hjemmet, især i de små klasser, så undervisningen foregår i trygge og overskuelige rammer. Forældrene kender hinanden fra skolen, og det nære lokale kendskab/forankring giver en god base for undervisningen og det sociale liv. Skolevejen er kort, og mange af eleverne kan selv transportere sig til skole og får dermed vigtig daglig motion i stedet for at blive kørt af forældrene /skolebussen. Efter skole kan eleverne fortsætte med at lege/være sammen med kammeraterne uden transportproblemer. Skolen lokalt, med et højt fagligt niveau, er derfor noget, vi som beboere og forældre i Sjørslev/Demstrup sætter meget højt. Det er et vigtigt element i vort samfunds beståen og udvikling. En skole med en næsten 00 % søgning af områdets børn, en høj faglighed og stor rummelighed er i vores øjne en rigtig god skole. Skolen er lokalområdets samlingssted suppleret af Egnscentret og Sognegården. De ligger alle centralt og giver nogle fine rammer for børn, unge og byens kulturliv. Vi går ikke ind for skolelukninger og finder det meget betydningsfuldt: at byrådet vil give alle lokalsamfund mulighed for at udvikle sig at man aktivt vil understøtte de lokale kræfters initiativ og virkelyst man vil bygge videre på det, der virker at byrådet ser forskelligartede lokalsamfund som grundlag for mangfoldighed at byrådet forstår, at tilstedeværelsen af en skole er en samlende faktor for utroligt mange mennesker i lokalsamfundene Sjørslev skole er nyrenoveret og indeholder nye, store og tidssvarende lokaler. Der er også nye store klasseværelser og grupperum med mulighed for forskellige undervisningssituationer, samt et dejligt udeområde omkring skolen og SFO en. Som lokalområde er vi meget interesseret i, at kommunen tænker området som et udviklingsområde og derfor giver mulighed for udstykning af byggegrunde, så der kan flytte flere familier med børn til området. Det vil betyde flere børn til skolen og dermed en vigtig stabilisering af elevgrundlaget. Ændring af skoledistriktet Det er vigtigt at have et stabilt elevgrundlag, og i den henseende vil vi gerne pege på et ønske, vi har til omlægning af skoledistriktet. Som distriktet er fordelt mellem Kjellerup Skole og Sjørslev Skole, hører Levring-området ind under Kjellerup Skole. Det vil vi gerne have ændret, så vi fremover kom til at modtage børnene fra dette område. Kjellerup Skole har rigtig mange børn i forvejen, mens de ekstra elever fra Levring-området kunne være med til at stabilisere Sjørslev Skoles elevtal. Levring ligger lige langt fra Sjørslev Skole og Kjellerup Skole, men byen ligger på den nordlige side af hovedvejen mellem Ans og Thorning (altså på den rigtige side af vejen i forhold til Sjørslev Skole) og det ville have været meget naturligt, om man langt tidligere havde lagt Levring ind under Sjørslev Skoles distrikt. Det ville have været mere økonomisk. Der går i forvejen skolebus mellem Levring og Sjørslev Skole, så der er ikke de store transportudgifter forbundet med en omlægning. Vi ønsker ikke Fælles Ledelse med andre skoler i distriktet, da vi mener, det er meget vigtigt for den enkelte skole at have sin egen bestyrelse og skoleleder. Bestyrelsen vil afslutningsvis henlede opmærksomheden på, der er et stort behov for ressourcer og efteruddannelse forbundet med mange af fokusområderne i den vedtagne skolepolitik.