Socialrådgiveruddannelsen

Relaterede dokumenter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod mål for rejsen

Aftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Tværprofessionelle studieaktiviteter og uddannelsestilbud for studerende i Området for Sundhed UCL

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Standard for den gode praktik

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.

Karakteropgørelse UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Professionsbacheloruddannelser

Forskning og innovation

UCSJ revideret 4/

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Administrationsbacheloruddannelsen

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Uddannelseshandleplan

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fysioterapeutuddannelsens relevans

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Kompetencestrategi

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Strategisk partnerskabsaftale

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

Radiografuddannelsens relevans

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Velkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Uddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade Søborg T UCC Velfærdsuddannelser i vækst

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Seminar om Campusutvikling

UCL s målkompleks

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

Velfærdsteknologi i praksis

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Januar Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Beskrivelse af aftagerkontakt

Skema til udarbejdelse af praktikplan

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

UCL uddanner til fremtiden

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

MSK Strategi

Strategi Blended Learning i KomU

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Prøveform og prøvebestemmelse

Professionsbaseret læring

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Ny pædagoguddannelse

Læservejledning til resultater og materiale fra

Workshop vedrørende praktikplanen

Projektplan for Center for videreuddannelse

Transkript:

UNIVERCITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen Uddannelsesfaglig strategi 2020 Studierektor Alice Rasmussen og Uddannelseschef Morten Hansen 2012 U N I V E R C I T Y COLLEGE LILLEBÆLT, SAMFUNDSFAGLIG AFDELING

Mission og Vision Mission Socialrådgiveruddannelsen skal kvalificere den uddannede til at varetage opgaver indenfor socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisationsniveau inden for offentlig forvaltning, herunder beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede socialrådgiverfunktioner. 1 Gennem uddannelsen opnår de studerende viden og forståelse for fagområdets praksis, anvendt teori og metode, samt kompetencer til at kunne analysere og vurdere problemstillinger, og skabe grundlag for selvstændig refleksion og handling. Uddannelsen skal samtidig kvalificere dimittenden til relevant efter- og videreuddannelse. Vision 2020 1. Socialrådgiveruddannelsen ved University College Lillebælt, er kendt for at uddanne dimittender, der blandt aftagere, brugere og samarbejdspartnere er respekteret som fagligt og personligt kompetente til, på en professionel, kvalificeret og videnbaseret måde, at udføre og udvikle det sociale arbejde. 2. Medarbejdere ved Socialrådgiveruddannelsen er initierende og aktivitets- og videnskabende, og derfor efterspurgt som fagligt kompetente samarbejdspartnere for forskning og praksis med hensyn til at formidle og udvikle ny viden og professionens praksis. 3. De studerende fra socialrådgiveruddannelsen er også under studiet, incl. praktikken, efterspurgte af aftagerfeltet som medudviklere af det sociale arbejde i praksis. 4. Socialrådgiveruddannelsen udbydes med differentierede pædagogiske undervisningsformer. 5. Uddannelsen er internationalt orienteret både i forhold til tætte relationer til udenlandske netværksinstitutioner, samt interne tilbud om læringsforløb med engelsk som førstesprog engelsk. 1 Bekendtgørelse omuddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK.nr.766 af 24/06/2011 1, stk 1.

2 Indledning Med udgangspunkt i visionen : Vi skaber fremtidens Velfærd i Danmark, og missionen: Uddannelse med mening, mennesker og muligheder har University College Lillebælt I foråret 2012 udvalgt en række strategiske satsningsområder og fastlagt konkrete mål for arbejdet i perioden frem til 2020. Den uddannelsesfaglige strategi for Socialrådgiveruddannelsen vil tage udgangspunkt i de 6 strategiske mål, og udfolde disse i konkrete mål og aktiviteter. Socialrådgiveruddannelsen er revideret i 2010/11. Der er kommet ny bekendtgørelse BEK. Nr. 766 af 24. juni 2011 om uddannelse til socialrådgiver og en ny landsdækkende studieordning af 16. januar 2012. De første hold efter den nye studieordning startede i september 2011. Ud over de ændrede formelle rammer, er uddannelsen nu modulopbygget, og der er indholdsmæssigt sat yderligere fokus på enkelte emneområder, som aftagerfeltet har peget på: Økonomi, organisationsforståelse, innovations- og iværksætteerkompetencer og borgerinddragelse. Emnerne falder godt i tråd med væsentlige områder i UCL s strategiske mål. Den uddannelsesfaglige strategi bevæger sig i feltet mellem rekvirenternes (Uddannelsesministeriets og aftagernes) forventninger til uddannelsens output (dimittendernes kompetencer ) som er konkretiseret i uddannelsens læringsmål, og de pædagogiske metoder. Fælles for alle parter er en udviklingsorientering, der matcher det behov professionsfeltet har for løbende kvalitetsudvikling og tilpasning til rammer og ressourcer i professionsfeltet. Det sociale område har store udfordringer både metodemæssigt og ikke mindst samfundsøkonomisk, herunder kravet om evidens for valg af metoder, indsatser mv. Som uddannelsesinstitution har vi en stor opgave i forhold til at samarbejde både med brugere, praksis og forskning med henblik på at skabe evidens. Her kan de studerende og den pædagogiske tilgang der vælges blive en afgørende faktor, og det er på den baggrund den uddannelsesfaglige strategi for socialrådgiveruddannelsen i UCL skal ses. UCL s 6 Strategiske Mål 2020 Overordnet mål: At uddanne de mest eftertragtede professionsdimittender i Danmark Efter endt studie er dimittenderne Tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven Dygtige til borgerinvolvering samt policy forståelse Gode iværksættere og innovatører Stærke til at anvende teknologi Og dimittenderne Skaber ny viden. der kan bruges Leverer værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser

3 Tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven Langt de fleste opgaver en socialrådgiver arbejder med kræver et samarbejde med andre faggrupper, primært inden for primært det pædagogiske og det sundhedsmæssige område. Socialrådgiveren vil ofte være initiativtagende og koordinerende i det tværprofessionelle arbejde. Borger/brugerdeltagelse er ligeledes fasttømret, som en absolut nødvendighed i professionen. Viden og kompetencer i forhold til det tværprofessionelle og det borgerrettede er essentiel i uddannelsen. Velfærdsuddannelsernes mission og videnarbejde at indsamle, producere og omsætte ny viden, skal gøre dimittenderne i stand til at leve op til professionens aktuelle kompetencekrav og samtidig bidrage til at løfte t kvaliteten. Praksis- og brugerdeltagelse 2 i uddannelsen skal derfor ikke opfattes som eksempler på virkelighedens verden, men som en integreret del af læringsrummet. Socialrådgiveruddannelsen er parat til at gribe udfordringen, praksis mangler desværre ofte ressourcerne. Vi skal arbejde på at skabe incitamenter og strukturer, der øger motivationen og synliggøre innovationspotentialet. Indikatorer 2020 I gennemførte aftagerundersøgelser for Socialrådgiveruddannelsen er der stor tilfredshed med dimittendernes evne til at arbejde tværprofessionelt. Tværprofessionelle moduler har været en realitet de sidste 10-15 år, primært med lærere og pædagoguddannelserne. Der har været strukturelle udfordringer, men med modulopbygning af uddannelserne er de væsentligste strukturelle forhindringer fjernet. Vi forventer os meget af det mere forpligtende og systematiske samarbejde, (TPM) 3 hvor alle velfærdsuddannelserne i UCL deltager. Dimittendernes tværprofessionelle kompetencer understøttes yderligere af uddannelsens modul 8. 4 Som indikator for det fulde udbytte for alle uddannelser, skal mindst 90 procent af de studerende finde at forløbet er placeret på det rigtige tidspunkt i uddannelsen. Arbejdet hen imod 2020 må derfor rette sig både mod indhold og struktur i TPM forløbet. En anden indikator må være, at professionernes praksis- bruger og forskningsperspektivet, inddrages i TPM, og at modulet har klart definerede formål vedr. udvikling af den tværprofessionelle praksis. I 2020 er Campus Vejle etableret, og uddannelserne har et tæt fagligt samarbejde, samt et fælles systematisk samarbejde med de nærmeste kommuner. I 2020 er der tillige udviklet et uddannelsesmæssigt samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt, med fokus på det tværprofessionelle, på innovation og entreprenørskab. 2 Medmindre andet specificeres dækker praksis over både professionens praksis og brugerne. 3 Tværprofessionelt modul 4 Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og Rolle

4 Borgerinvolvering Som det kan ses, vælger vi i denne forbindelse at bruge ordet deltagelse i stedet for involvering og inddragelse, men i uddannelsesmæssig sammenhæng vil deltagelse metodemæssigt spænde over mange former. Socialrådgiveruddannelsen har gennem en række år haft et forstærket fokus på at give de studerende kompetencer til at samarbejde med brugerne/borgerne om at finde de bedste løsninger på de sociale problemer. I et nordisk samarbejde er der systematisk udvekslet viden- og erfaringer inkl. forskningnviden, og der har været afholdt kortere kurser for undervisere og studerende i nordisk regi. Uddannelsen involverer studerende Borger/brugerrettede aktiviteter i praksis, og afholder hvert semester frivillig festivaler på skolens matrikel. Aktiviteterne følges op teoretisk. Ovenstående blot nogle få konkrete eksempler på en række andre uddannelseselementer der indgår i de enkelte moduler på uddannelsen. Uddannelsen er stærk på dette område, men der arbejdes løbende med, hvordan vi yderligere kan integrere brugerperspektivet, og dermed understøtte det strategiske mål. Indikator At alle moduler har praksisdeltagelse. Policyforståelse Aftagerfeltet har ved sidste revision af socialrådgiveruddannelsen særlig lagt vægt på, at dimittenderne har brug for at kunne forstå og handle ud fra en viden om og forståelse af de politiske og økonomiske rammer for det sociale arbejde. Praktikken skal udover det brugerrettede bibeholde det organisatoriske, politiske og økonomiske fokus. Indikator I den nye modulopbyggede uddannelsesstruktur er der flere vidensområder der er spredt på flere moduler, blandt andet policyforståelse og iværksætteri og innovation. Studierevisonsgruppen iværksætter en beskrivelse af hvilke områder, der omfattes af denne karakteristik, hvordan området faktisk indgår i uddannelsen, og hvordan vi sikrer dimittendernes kompetenceniveau.

5 Gode iværksættere og innovatører Skaber ny viden, der kan bruges Leverer værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser Disse tre strategier er integreret, i forhold til uddannelsens måde at arbejde på, og behandles derfor her i samme afsnit. Det er et krav til professionsuddannelserne at de indsamler, producerer og omsætter ny viden, på en måde der skaber værdi for professionen. Socialrådgivere der er uddannet i UCL, skal være kendte for at skabe kreative løsninger på sociale problemstillinger, og dermed gøre kreativiteten til et særligt kendetegn for vore dimittender. De skal kunne navigere i kaos, og klare vilde problemer. Projektledelse og iværksætteri er metoder de skal kunne mestre. Flere traditionelle socialrådgiverkompetencer bidrager til at kunne mestre projektledelse og innovation, men der er brug for en boosting både organisatorisk og kompetencemæssigt. Vi støder indimellem på studerende, som ikke kan lade være med at finde på nye måder at arbejde på, og som egenhændigt etablerer sociale indsatser i frivilligt regi eller i deciderede opstart af virksomheder, medens vi er mere tilbageholdende med selv at initiere eller opfordre de studerende til at sætte aktiviteter/indsatser i værk. Der er ingen tvivl om.at der er et stort vækstpotentiale både hos medarbejdere, studerende og i praksis. At være medudvikler af kvaliteten i praksis og samtidig inkludere de studerende, bevæger sig en gråzone i forhold til Efter- og videreuddannelsesopgaver. Et tæt samarbejde mellem GU og VIP er derfor absolut nødvendigt. Indikatorer Flere og flere studerende involverer sig i frivilligt socialt arbejde, og de frivillige organisationer henvender sig i større udstrækning med opgaver, som de studerende involveres i løsningen af. Vi skal i større udstrækning være opsøgende både i forhold til det professionelle og det frivillige felt og tilbyde samarbejde om løsning af opgaver. Opgaven skal prioriteres og forankres hos en gruppe undervisere og eller studiekoordinatorer med særlig viden inden for det faglige felt, hvor det opsøgende arbejde skal foregå. Innovation som fag, og projektledelse som metode skal forsøges samtænkt for socialrådgiveruddannelsen og Administrationsbacheloruddannelsen. Eksperimenter og forsøgsprojekter i pædagogisk sammenhæng skal understøtte både underviser og studenterkompetencer til at være i nye læringsrum. Blot et eksempel på dette : At det organisatoriske samarbejde med Svendborg Kommune dog LVS( Landsforeningen af væresteder) Akademiet for social Inklusion anvendes som et samarbejds- og innovationsforum for både studerende, medarbejder, praksis og forskning.

6 Samarbejdet med Erhvervsakademiet er veletableret specielt vedr. innovation og entreprenørskab. Der skelnes ofte imellem Forskningsdrevet og praksisdrevet innovation, som to adskilte innovationstilgange. Socialrådgiveruddannelsen vil være kendt foretablere lærings- og innovationssammenhænge, hvor forskning, praksis og uddannelse i fællesskab udfordrer hinandens perspektiver af det sociale arbejdes felt og metoder. Laboratorier med fokus på konkrete sociale problemer, praksisudviklingsprojekter, bachelorbørs, løsning af evalueringsopgaver for praksis, konsulent funktioner for både praksis og forskning, involvering og initiering af forskningsprojekter, udvikling af praksisforskningsfeltet er i 2020 kendte og afprøvede metoder for alle socialfaglige medarbejdere ved socialrådgiveruddannelsen. Ved et udbud i Vejle etableres et tæt og systematisk fælles udviklingsforum. Iværksættermesser, iværksætterpris el.lign. i UCL regi på tværs af professionsuddannelserne kan tillige understøtte det strategiske mål. Målet mht at de studerende bachelorprojekter skal tage udgangspunkt i reelle sociale problemstilligner opnås af flere veje. i løbet af praktikken bliver det en bunden opgave for den studerende at indsamle relevante problemstillinger, som praksis kan være interesseret i bliver analyseret mhp udviling. En åben projektbørs opsamler disse, sammen med andre indkomne ønsker fra praksis. Der iværksættes halvårlige projektmesser, hvor alle praktikvejledere inviteres til korte oplæg og information om de 10 bedste bachelorprojekter.

7 Stærke til at anvende teknologi Socialrådgiveruddannelsen blev tilbage i 2007 tillige udbudt som en IT baseret uddannelse til studerende der af forskellige grunde ikke har mulighed for at deltage i dagundervisningen. De første hold er dimitteret og forløbet har givet mange erfaringer mht muligheder og begrænsninger i at anvende it baserede læringsforløb. Fra september 2012 udbydes Administrationsbacheloruddannelsen i en IT baseret uddannelsesform. Med to it baserede uddannelsesforløb er der behov for ressourcer til udvikling af de pædagogiske metoder. Efteråret 2012 udvikles et fælles it baseret læringsobjekt, som skal anvendes på alle socialrådgiveruddannelser i Danmark. Strategien for anvendelse af IT er at udvikle it baserede læringsobjekter, når det pædagogiske er det optimale, giver den største fleksibilitet i tilrettelæggelsen og de studerendes studieaktivitet, og når udnyttelsen af ressourcernes optimeres. Udviklingen skal ske på tværs i UCL, men også i samarbejde med de øvrige udbydere af Socialrådgiveruddannelsen. Indikatorer De studerende har i 2020 mulighed for individuel fleksibilitet i uddannelsen, og kan tilpasse tilrettelæggelsen efter individuelle behov, pædagogisk, socialt og/eller privat. I et fleksibelt forløb, skal der være en speciel opmærksomhed på at den studerendes dannelse og udvikling af nødvendige personlige kompetencer er beskrevet på en måde, der er mulig at evaluere. Anvendelsen af smartboard skal befordre udvidelsen af det it baserede repertoire, blandt andet ved relevant anvendelse af de sociale medier, podcast, musik, film mv., ligesom der i de studerendes opgaveløsning skal arbejdes med andre medier end det skrevne ord. Læringsformerne er med til at understøtte dimittendernes teknologiske kompetencer, men der skal i studietiden tillige arbejdes med udvikling og produktion af de teknologiske midler til at løfte kvaliteten af det sociale arbejde. Anvendelse af teknologi/it på det sociale felt, blandt andet i forhold til inklusion, er under udvikling. I 2020 er der i UCL regi etableret et velfærdsteknologisk center oprettet af en bred gruppe af interessenter fra af forskning, uddannelse, praksis. Socialrådgiveruddannelsen anvender centret som lærings- og udviklingsrum.

1 Bilag 1 Vejen mod 2020 UCL s 10 mål for rejsen hen imod 2020: 1. Borgerdeltagelse 2. Udvikling af praksis og viden ud fra aftagernes behov 3. Teknologiparathed 4. Nye uddannelser og videreuddannelse 5. Internationalisering 6. Flere fælles moduler for alle uddannelser og læringskoncepter 7. Gennemført modulisering af alle uddannelser 8. Professionslaboratorier og videncentre 9. Kompetenceudvikling Vedr. 1,2, og 3 er de beskrevet tidligere i dette notat, og Socialrådegiveruddannelsen vil kunne lve op til de mål der er sat på områderne. Vedr. 4.: Nye uddannelser og videreuddannelse, Socialrådgiveruddannelsens medarbejdere og kompetencer komme i spil i såfremt uddannelsen Arbejdsliv og Sundhed bliver akkrediteret. På Campus Vejle vil uddannelsen skulle trække på en fælles mono- og tværfaglig praksis og forskning, i mhp at udvikle en speciel kompetenceprofil, der kan forbinde det sociale og det sundhedsmæssige område. Vedr. 5: Internationalisering. Socialrådgiveruddannelsen har en stærk tradition for at arbejde internationalt, på nordisk, såvel som europæisk plan. I mindre udstrækning på verdensplan, men få studerende er i praktik i udlandet og underviserudveksling kan også forøges. Udviklingen af en europæisk master i smar bejde med Syddansk Universitet og uddannelsesinstitutioner i 5 andre europæiske lande og systemeksport af administrationsbacheloruddannelsen har i begge tilfælde involveret undervisere på Socialrådgiveruddannelsen. Der er ikke problemer med at leve op til UCL s mål for 2014, hvorimod uddannelsens karakter og studentermasse betyder, at alt for få tager dele f udannelsen i udlandet. En stærkere internationalisering på uddannelsen skal ske ved i samarbejde med en udenlandsk institution(eks. Groningen) at udbyde et eller flere moduler, som den studerende kan fælge på engelsk, enten på UCl, eller på partnerinstitutionen det er et mål at dette samarbejde munder ud i en joint degree.

2 De internationale uger 5 synliggøres for alle, og ved særlige foredragsholdere, som kan have alle studerendes interesser planlægges så alle har mulighed for at deltage. Underviserekompetence styrkes ved kurser i socialtfaglig engelsk, og aftaler om udveksling af korterte eller længere tid ved udenlandsk uddannelsesinstitution. Vedr. 6.: Flere fælles moduler for alle uddannelser og læringskoncepter Her har socialrådgiveruddannelsen særligt fokus på at udvikle innovation og iværksætteraktiviteter sammen med administrationsbacheloruddannelsen, ligesom erfaringerne fra den it baserede socialrådgiveruddannelser bringes i spil i Administrationsbacheloruddannelsen. UCL s delmål kan opfyldes. Vedr. 7 : Gennemført modulisering af alle uddannelser Socialrådgiveruddannelsen er moduliseret. De udfordringer, der måtte opstå i den forbindelse vil der løbende blive arbejdet med. UCL s delmål kan opfyldes. Vedr.8: Professionslaboratorier og videncentre Laboratorier vil 2020 være en almindelig anvendt læringsplatform Vedr. 9: Kompetenceudvikling Målene for kompetencer adressere her primært det digitale område. For at opnå UCl s målsætninger på området, skal Socialrådgiveruddannelsen i efteråret 2012 kortlægge de eksisterende kompetencer på pga stor udskiftning blandt de uddannelsesfaglige medarbejdere 5 De internationale uge er opstået i et europæisk netværk af udbydere af uddannelser på det sociale område. Der afholdes international uge hvert år, men på skift mellem uddannelsesinstitutionerne, således at hver institution afholder en uge hvert andet år. Deltagerne er en blanding af studerende fra alle involverede lande