Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge beydningen for de offenlige finanser og cenrale makroøkonomiske sørrelser af en årlig merindvandring på 1.000 bacheloruddannede fra veslige lande, der alle anages a påbegynde en kandidauddannelse i Danmark. De anages, a indvandrerne har samme adfærd som øvrige indvandrere fra veslige lande, når de indræder i uddannelsessyseme, herunder samme ilbøjelighed il a påbegynde, frafalde og færdiggøre en uddannelse. Indvandrerne vil endvidere have samme ilknyning il arbejdsmarkede som øvrige veslige indvandrere, herunder samme produkivie. Merindvandringens udvandringsilbøjeligheder vil dog afvige fra øvrige veslige indvandreres. Den indbyrdes variaion i de gennemføre eksperimener besår i, i hvilken udsrækning de eksra indvandrere anages a modage SU, sam i indvandrernes udvandringsilbøjelighed. Marginaleksperimenerne er definere som følgende: A. Årlig merindvandring fra veslige lande på 1.000 bacheloruddannede, der alle indskrives på en kandidauddannelse. 100 pc. ræk på axameerudgiferne il uddannelse. De anages, a 40 pc. af indvandrerne modager SU. I eksperimene er der anvend specifikke udvandringssandsynligheder for merindvandrerne mellem 25 og 35 år, der afhænger af om højs fuldføre uddannelse er en bachelor eller en kandidauddannelse. B. Som A, men hvor de anages, a 60 pc. af indvandrerne modager SU. C. Som A, men hvor udvandringsilbøjelighederne for de 25-35-årige suderende merindvandrere opjuseres med 20 pc. Merindvandringen foranlediger i alle eksperimener en signing i såvel arbejdsudbud som beskæfigelse, der medfører en signing i BNP relaiv il udgangsforløbe. Ved opskaleringen af økonomien opnås en langsige forbedring af den finanspoliiske holdbarhed og bealingsbalancen. I eksperimen A svarer holdbarhedseffeken il en permanen årlig forbedring af den primære offenlige saldo på 0,42 mia. kr. i 2012-niveau 2. I eksperimen B medfører den sørre andel af indvandrere, der modager SU, a forbedringen af den primære 1 Beregningen er besil af Syrelsen for Videregående Uddannelser under Miniserie for Forskning, Innovaion og Videregående Uddannelser. 2 Saisikbanken NAT01: Foreløbig BNP for 2012 er 1824,0 mia. kr., løbende priser.
Side 2 af 27 offenlige saldo er 0,415 mia. kr. i 2012 niveau. Ses der alernaiv på eksperimen C, hvor udvandringsilbøjeligheden for de 25-35-årige suderende merindvandrere opjuseres, vil forbedringen af de primære budge nedjuseres il 0,34 mia. kr. årlig. Tekniske forudsæninger for beregningerne Marginaleksperimenerne afvikles her som sød il en korrigere version af DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning fra 2013, der har 2008 som basisår 3. Korrekionen besår i, a modelleringen af udgifer il uddannelse er ændre således, a marginaleffekerne på disse ikke blo udrykker ændringer i de demografiske ræk, men også udrykker den ændrede frafalds- og færdiggørelsesilbøjelighed i uddannelsesfremskrivningen. En ændring i befolkningens uddannelsesniveau vil i DREAM udelukkende påvirke de effekive fuldidsækvivalene arbejdsudbud gennem erhvervsdelagelsen. Den ændrede uddannelsessammensæning bland indvandrere påvirker dermed ikke gruppens produkivie ligesom arbejdsiden anages uafhængig af uddannelsesniveaue. I DREAM modelleres hverken uddannelsesafhængig udbud eller eferspørgsel efer arbejdskraf. Med undagelse af de specielle anagelser om udvandring er merindvandringens demografiske adfærd idenisk med herboende veslige indvandreres. Uddannelsesmønsere og ilknyning il arbejdsmarkede er ligeledes sammenfaldende med hvad er gældende for øvrige veslige indvandrere med ilsvarende karakerisika. Merindvandringens eferkommere agerer i alle henseender som øvrige veslige eferkommere. A merindvandringens udvandringsmønser og uddannelsesniveau på indvandringsidspunke adskiller sig fra gennemsnies, anages således forsimplende ikke a indvirke på eferkommernes adfærd. Generel omfaer modelleringen af uddannelsesilbøjeligheden og ilknyningen il arbejdsmarkede i sin nuværende form ikke elemener, der simulerer effeker forbunde med social arv. Såfrem merindvandringens eferkommere som deres forældre opnår en højere ilknyning il arbejdsmarkede end gennemsnie i befolkningsgruppen, må den her beregnede effek formodes a udgøre e underkansskøn. Eksperimenerne annonceres over for modellens agener i 2013, hvilke også er førse år, a de individuelle offenlige udgifer korrigeres og forudsæningerne i uddannelsesfremskrivningen afviger fra grundforløbes. I DREAMs grundforløb anages de kollekive offenlige forbrug a udgøre en konsan andel af BNP. Ved marginaleksperimener anages, a de kollekive offenlige forbrug er uændre relaiv il grundforløbe, hvorfor ændringer relaiv il BNP udelukkende skal ilskrives en BNP effek. Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkalde udenlands-lukning, hvor de anages, a ransfereringer fra udlande il den offenlige sekor vælges endogen i år 2080 og frem således, a de samlede forløb er holdbar. Disse ransfereringer bruges herefer il a beregne holdbarhedsindikaoren, der besemmes som den ilbagediskonerede værdi af de nødvendige ransfereringer. I de følgende delafsni beskrives de ændringer, der er foreage i eksperimenerne i forhold il den korrigerede version af DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning fra 2013, herefer benævn grundforløbe. Førs beskrives ændringer i befolkningsfremskrivningen, hvor merindvandringen illægges befolkningen i grundforløbe. Dernæs beskrives ændringer i 3 Se ev. hp://www.dreammodel.dk/pdf/langsige_fremskrivning_2013.pdf
Side 3 af 27 uddannelsesfremskrivningen, hvor de eksra indvandrere og deres eferkommere ildeles en højs fuldføre og igangværende uddannelse, så eksperimenernes grundlæggende anagelser opfyldes. Eferfølgende kan den uddannelsesafhængige arbejdsmarkedsilknyning faslægges. Befolkningsfremskrivningen Grundforløbe er basere på DREAMs og Danmarks Saisiks samordnede befolkningsfremskrivning fra 2013. Eksperimenerne indebærer en ændring i de grundlæggende vandringsanagelser, som Befolkningsfremskrivning 2013 er fundere på 4. Befolkningsfremskrivningen omfaer modellering af vandringer il i al i kombinaioner af oprindelses- og sasborgerskabssaus. Indvandrere og eferkommere opdeles i veslige og ikke-veslige lande og for hver ype af oprindelsesland faslægges, hvorvid den enkele har dansk eller udenlandsk sasborgerskab. Den del af befolkningen, der ikke klassificeres som enen indvandrere eller eferkommere beegnes som personer af dansk oprindelse eller resbefolkningen. Hvorvid de enkele individ har dansk eller udenlandsk sasborgerskab indvirker på den demografiske adfærd, dvs. indvandring, udvandring og ferilie og er samidig nødvendig for a kunne klassificere indvandreres børn som eferkommere 5. Dødshyppighederne afhænger hverken af oprindelse eller sasborgerskab. Sasborgerskabsinformaionen bidrager il nuancering af den demografiske adfærd, men boraggregeres før den fremskrevne befolkning i uddannelsesfremskrivningen og den socioøkonomiske fremskrivning ilordnes e niveau for højs fuldføre og igangværende uddannelse henholdsvis e ilhørsforhold il arbejdssyrken. Indvandringen il befolkningsgruppen besående af indvandrere fra veslige lande uden dansk sasborgerskab besemmes eksogen i fremskrivningen og afhænger dermed ikke af sørrelsen af den på e give idspunk eksiserende befolkning. Speciel denne ype indvandring er vanskelig a skønne over i fremskrivningen, ide den ofe er gensand for poliikindgreb, afhængig af omsændighederne i hjemlande og følsom over for konjunkurudsving. I Befolkningsfremskrivning 2013 er de årlige indvandringsniveau il gruppen af indvandrere fra veslige lande fassa il 22.000 personer. De er cenral a bemærke, a indvandringsadfærden i befolkningsfremskrivningen ikke afhænger af opholdsgrundlag. Således er der ale om en gennemsnilig indvandringsilbøjelighed på værs af opholdsgrundlag. Køns- og aldersprofiler vil implici afspejle mønsere i grundlage for de opholdsilkendelser, der var gældende i den periode, som adfærden er basere på. Hvis ilkendelse af ophold eksempelvis primær er beskæfigelsesfundere, vil dee al ande lige give en anden køns- og alderssammensæning end hvis der er ale om familiesammenføring eller flygninge. Den over id ændrede sammensæning i fordelingen af opholdsgrundlag vil ydelig afspejle sig i ændre uddannelses- og socioøkonomisk adfærd i den hisoriske periode. Marginaleksperimenerne indebærer udarbejdelse af o alernaive befolkningsfremskrivninger i hvilke de årlige eksogene indvandringsomfang fra veslige lande øges med 1.000 personer 4 Se ev. hp://www.dreammodel.dk/pdf/befolkningsfremskrivning2013.pdf 5 En person klassificeres ih. Danmarks Saisiks definiion som eferkommer, hvis vedkommende er fød i Danmark af forældre, hvoraf ingen er både dansk sasborger og fød i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk sasborger fød i Danmark, berages vedkommende også som eferkommer.
Side 4 af 27 årlig fra og med år 2013 og udvandringsadfærden korrigeres for de medlemmer af merindvandringspopulaionen, der ved hver års begyndelse er mellem 24-34 år. Efersom aldersdaeringen for demografiske srømme er relaere il alderen ulimo åre, anvendes korrigerede udvandringssandsynligheder for aldersgrupperne 25-35 år. Køns- og aldersfordelingen for indvandringen er faslag således, a den for den givne befolkningsgruppe afspejler den ypiske fordeling for personer, der er indskreve på en lang videregående uddannelse, jf. Figur 1. Figur 1. Årlig merindvandring af personer fra veslige lande uden dansk sasborgerskab fordel på køn og alder 160 140 120 100 80 60 40 20 Kilde: Egne beregninger. 0 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Alder Mænd Kvinder Figur 2 viser udvandringshyppighederne for veslige merindvandrere fordel på køn, alder og færdiggjor uddannelse. I forhold il de øvrige veslige indvandrere i Danmark har de merindvandrere, der færdiggør en kandidauddannelse, en lavere udvandringssandsynlighed, mens merindvandrere med en bacheloruddannelse som højs fuldføre, har en højere udvandringssandsynlighed. Dee gælder både for kvinder og mænd, jævnfør Figur 2. Der er beydelig usikkerhed knye il de uddannelsesspecifikke udvandringssandsynligheder, speciel for bacheloruddannede, hvorfor disse blo er anvend for 25-35-årige. For øvrige aldersgrupper anvendes blo udvandringssandsynligheden for en ypisk veslig indvandrer. Figur 2. Udvandringshyppigheder for indvandrere fra veslige lande uden dansk sasborgerskab fordel på færdiggjor uddannelse a) Mænd b) Kvinder 0.30 0.30 0.25 0.25 0.20 0.20 0.15 0.15 0.10 0.10 0.05 0.05 0.00 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 Alder 0.00 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 Alder Befolkningen Bacheloruddannede Kandidauddannede Befolkningen Bacheloruddannede Kandidauddannede Anm.: Sandsynlighederne anages konsane gennem fremskrivningen. De rå uddannelsesfordele udvandringssandsynligheder er speciel for bacheloruddannede flukuerende på værs af alder, hvorfor
Side 5 af 27 de illusrerede aldersprofiler er funde som en skalering af den gennemsnilige udvandringssandsynlighed basere på den gennemsnilige pc. afvigelse mellem den uddannelsesspecifikke og den gennemsnilige udvandringssandsynlighed for de 25-35-årige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2013. De alernaive befolkningsfremskrivninger ilordnes eferfølgende højs fuldføre og igangværende uddannelse i DREAMs uddannelsesfremskrivning, så eksperimenernes grundlæggende anagelser opfyldes. Eferfølgende kan den uddannelsesafhængige arbejdsmarkedsilknyning faslægges. De er vigig a bemærke, a der er ale om en sekveniel og mekanisk proces, når fordelingen af befolkningen på højs fuldføre uddannelse og senere ilknyning il arbejdsmarkede skal besemmes. Da kausalieen er enydig faslag, eksiserer ingen feedback- eller krydseffeker fra uddannelsesmodellen il befolkningsmodellen, ligesom den demografiske adfærd i befolkningsmodellen heller ikke indvirker direke på befolkningens socioøkonomiske ilknyning. Eksempelvis indvirker befolkningens uddannelsesniveau ikke på ferilieen, ligesom sidsnævne ingen rolle spiller i faslæggelsen af den andel af befolkningen, der er på barselsorlov. Til de akuelle eksperimener er den kausale sammenhæng dog brud, da faslæggelsen af udvandringen for 25-35-årige sker i uddannelsesmodellen, ide de kun her er mulig a indlægge uddannelsesspecifik demografisk adfærd. Udvandringen anvendes eferfølgende i befolkningsfremskrivningen således, a der kan opnås den korreke besand af de eksra indvandrere ældre end 35 år ligesom de korreke anal børn af de eksra indvandrere kan beregnes. Uddannelsesfremskrivningen DREAMs uddannelsesmodel ager udgangspunk i befolkningsmodellens fremskrivning af den samlede befolkning fordel på køn, alder og herkoms. Uddannelsesmodellens formål er a underopdele befolkningsfremskrivningen yderligere efer igangværende uddannelse, højes fuldføre uddannelse sam varighed/anciennie på sudie (hvis personer er under uddannelse). Højes fuldføre uddannelse skal forsås ud fra en rangordning af uddannelserne med folkeskolen som den lavese uddannelse og en Ph.d.-grad som den højese. Uddannelsesmodellen opererer med 12 overordnede uddannelseskaegorier svarende il de såkalde 'hovedgrupper'; herunder for eksempel grundskole, 10. klasse, gymnasier, erhvervsfaglige forløb, professionsbachelorer, universiesbachelorer, kandidauddannelser, Ph.d. mv. Der henvises il offenliggørelsen af den senese uddannelsesfremskrivning for flere dealjer om disse grupper (og mere dealjere om uddannelsesmodellen i de hele age). 6 I DREAMs uddannelsesmodel foreager en person sudievalg ud fra nogle såkalde overgangssandsynligheder. Disse sandsynligheder er ypisk beingede på køn, alder, herkoms og personernes højes fuldføre uddannelse. Endvidere kan de afhænge af, om personen lige er frafalde e sudium, eller lige har fuldfør dee. De 1.000 indvandrere i marginaleksperimene anages alle a have fuldfør en bacheloruddannelse og indskrives ved indvandring il Danmark på en del kandidauddannelse. Adfærden i uddannelsessyseme anages eferfølgende a være som for øvrige indvandrere fra veslige lande. Denne anagelse resulerer i en fremskrivning af den 6 hp://www.dreammodel.dk/pdf/uddannelsesfremskrivning2012.pdf
Side 6 af 27 eksra besand af indvandrere på højs fuldføre og igangværende uddannelse. Grunde anagelsen om uændre demografisk adfærd relaiv il øvrige veslige indvandrere, vil merindvandringen foranledige ændring i analle af eferkommere og medlemmer af resbefolkningen relaiv il grundforløbe. De pågældendes uddannelsesniveau faslægges i henhold il den adfærd, som befolkningsgruppen udviser i grundforløbe. De er indlag en begrænsning på opage på ph.d. uddannelsen svarende il analle af suderende på uddannelsen i grundforløbe. Merindvandringen og deres eferkommere giver dermed ikke anledning il en sørre ilknyning il ph.d. uddannelsen. Socioøkonomisk fremskrivning DREAMs socioøkonomiske fremskrivning opdeler befolkningen ifølge befolknings- og uddannelsesfremskrivningen efer arbejdsmarkedssaus (beskæfigede, midleridig udenfor arbejdssyrken, føridspensioniser, eferlønsmodagere, folkepensioniser mv.) Dee sker grundlæggende ved a beregne besandsfrekvenser for personer i en given aldersklasse og med e give køn, en given oprindelse sam en given højs fuldføre uddannelse, der er i én besem arbejdsmarkedssausgruppe. I hver fremskrivningssår mulipliceres besandsfrekvensen med analle af personer med givne demografiske karakerisika (køn, alder og oprindelse) og højs fuldføre uddannelse, hvorved den samlede befolkning ifølge befolkningsog uddannelsesfremskrivningen yderligere opdeles på arbejdsmarkedssaus. Befolkningen fordeles i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning på i al 36 grupper inden og uden for arbejdssyrken. Analle af suderende i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning faslægges ud fra analle af igangværende personer i DREAMs uddannelsesfremskrivning. Med anvendelse af uddannelsesfordele besandsfrekvenser opdeles analle af suderende dog på fire socioøkonomiske grupper omfaende uddannelsessøgende med og uden SU henholdsvis inden og uden for arbejdssyrken. For en redegørelse af de grundlæggende anagelser vedrørende forholde mellem højs fuldføre uddannelse og ilknyning il arbejdssyrken henvises il Hansen og Hansen (2011) kapiel 4 7. I nævne publikaion redegøres bl.a. for de overvejelser, der er gjor i forbindelse med vurdering af omfange af uddannelsesniveaues gennemslag på befolkningens arbejdsmarkedsilknyning. Marginaleksperimener, som de her udføre, er underlag samme anagelser, som benyes i DREAMs grundforløb. Således vil uddannelsesniveaue alså heller ikke i marginaleksperimener på mellemlang og lang sig illades a indvirke på befolkningens arbejdsmarkedsilknyning med fuld effek. De anages med andre ord, a der er afagende marginalafkas af uddannelse 8. Merindvandringen anages for give køn og alder a have samme ilknyning il arbejdsmarkede som øvrige herboende veslige indvandrere med ilsvarende uddannelsesniveau. De køns-, alders- og uddannelsesfordele delagelsesfrekvenser for de eksra indvandrere sæes således lig de ilsvarende delagelsesfrekvenser for øvrige veslige indvandrere. Dermed ages der ikke højde for, a merindvandringen har e ande 7 For øvrige anagelser i den socioøkonomiske fremskrivning knye il langsige økonomisk fremskrivning 2013 henvises il hp://www.dreammodel.dk/pdf/langsige_fremskrivning_2013.pdf. DREAMs senese langsigede økonomiske fremskrivning er basere på lønmodagerbeskæfigelsen i RAS efer denne er overgåe il opgørelse efer eindkoms. Dee har afsedkomme en generel nedskrivning af erhvervsdelagelsen relaiv il de idligere anvende opgørelsesprincip, der var basere på indberening via oplysningssedler udfærdige af arbejdsgiveren. 8 Anagelsen om afagende marginalafkas er i overenssemmelse med Søgaard (2011).
Side 7 af 27 opholdsgrundlag end de herboende, hvilke poeniel kan udmøne sig i en anden arbejdsmarkedsilknyning end gennemsnies. Endvidere er ikke eksplici modellere konvergens mellem befolkningsgruppernes arbejdsmarkedsilknyning, hvorfor en sådan inegraionseffek er fraværende. Alene forskelle i udviklingen i befolkningsgruppernes sammensæning på højs fuldføre uddannelse, køn og alder kan føre il ændring af den relaive erhvervsilknyning mellem grupperne 9. De anages yderligere, a merindvandringen har samme produkivie som øvrige medlemmer af samme indvandrergruppe. Som idligere nævn anages indvandrernes børn også a have samme ilknyning il arbejdsmarkede som øvrige veslige eferkommere med ilsvarende køn, alder og uddannelsesniveau. Eksperimenerne omfaer således ikke en anagelse om, a merindvandringens eferkommere ligesom deres forældre bidrager il en opjusering af den samlede erhvervsilbøjelighed for befolkningsgruppen (på værs af uddannelse). I Figur 3 ses for år 2011 den aldersbeingede srukurelle erhvervsfrekvens for indvandrere fra veslige lande med universiesbachelor og lang videregående som højs fuldføre uddannelse. De ses, a for sor se alle aldersgrupper lægger den srukurelle erhvervsfrekvens for personer med en lang videregående uddannelse over erhvervsfrekvensen for bachelorer. 10 Dee semmer overens med den generelle endens, a erhvervsilbøjeligheden for befolkningen som helhed er sigende i uddannelsesniveaue. Figur 3. Uddannelsesfordel aldersbeinge srukurel erhvervsfrekvens, veslige indvandrere 2011 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1-20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 Bachelor Lang videregående Anm: Lang videregående uddannelse omfaer kandidauddannelser og ph.d. Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2013. Resulae af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning indlæses i DREAMs hovedmodel. Forinden boraggregeres niveaue for højs fuldføre uddannelse efersom den nuværende version af hovedmodellen hverken illader uddannelsesfordel arbejdsudbud eller eferspørgsel. De er yderligere cenral a bemærke, a uddannelsesniveaue udelukkende indvirker på de effekive fuldidsækvivalene arbejdsudbud gennem erhvervsdelagelsen. Den 9 Heril kommer arbejdsmarkedspoliik, der ikke påvirker erhvervsilknyningen ensare i oprindelsesgrupperne. 10 Forskelle i erhvervsdelagelse på værs af uddannelse og oprindelse skal olkes med forsigighed grunde ynd daa for speciel de ældse aldersgrupper. Herudover kan daa være præge af de grundlag som indvandrerne er ildel opholdsilladelse på baggrund af. For de ældre aldersgrupper, er speciel erhvervsdelagelsen for personer med en universiesbachelor som højs fuldføre basere på e mege lille anal observaioner.
Side 8 af 27 ændrede uddannelsessammensæning bland indvandrere påvirker dermed ikke gruppens produkivie ligesom arbejdsiden anages uafhængig af uddannelsesniveaue. Analle af socioøkonomiske grupper reduceres fra 36 il 19 i hovedmodellen. Aggregering af de socioøkonomiske grupper beyder, a der i DREAMs hovedmodel kun skelnes mellem uddannelsessøgende inden og uden for arbejdssyrken. Alle uddannelsessøgende anages dog a modage SU, hvor sasen er faslag ud fra makrobeløbe i basisåre 2008 og de samlede anal igangværende dee år. Således bliver den anvende sas lid lavere end den fakiske, hvilke i fremskrivningen kompenserer for anagelsen om, a alle uddannelsessøgende er SU modagere. I marginaleksperimenerne nedjuseres den gennemsnilige SU sas svarende il, a en andel af de eksra suderende ikke modager SU. Korrekion af de individuelle offenlige udgifer il uddannelse Fra FIVU haves oplysninger om axameerudgifer knye il suderende, der henholdsvis færdiggør og frafalder en igangværende uddannelse 11. Tillige haves oplysninger om samlede bevillinger il puljer og rammesyrede bevillinger. Oplysninger er ilgængelige for universiesbachelorer, lange videregående uddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorer. Erhvervsakademiuddannelserne er i DREAM omfae af kore videregående uddannelser, mens suderende ilknye andre mellemlange videregående uddannelser end professionsbachelorer ildeles samme axameerudgifer som disse. For STÅ-udgifernes vedkommende er der for færdiggørende ale om en gennemsnilig sas, der ildeles efer e besåe sudieforløb, hvor dee er definere som opnåelse af e ny uddannelsesniveau og ikke en besåe eksamen i løbe af sudie, der ellers i virkeligheden er de, der udløser de pågældende axameer il uddannelsesinsiuionen. Den gennemsnilige sas er i nærværende modellering således udryk for, hvor mege en ypisk suderende udløser af eksamensaxamere i løbe af si sudieforløb. Fra DREAMs uddannelsesmodel kan i hver periode udskilles den andel af de igangværende, der ved periodens sluning færdiggør deres uddannelse, hvilke kombinere med den gennemsnilige færdiggørelsessas faslægger de samlede ræk på udgifer il færdiggørende i fremskrivningen. I abellen nedenfor ses de samlede STÅ-udgifer il henholdsvis frafaldne og færdiggørende i år 2009 sam udgiferne for samme år il puljer og rammebevillinger. For færdiggørende varierer sasen afhængig af uddannelse il og med hhv. år 2015 og 2016, hvorefer denne anages konsan. Sasen varierer ikke på værs af køn, alder og oprindelse. For frafaldne haves fra FIVU blo makroudgifen fra 2009, der i fremskrivningen anages a udvikle sig med væksen i de samlede frafald på de enkele uddannelser. Udgifer il puljer og rammesyrede bevillinger er ligeledes besem som en makroudgif, men denne anages a være konsan efer de sids kende idspunk, der for erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser er år 2009, mens der for lange videregående uddannelser vil være variaion il og med år 2016. De skal bemærkes, a der ikke haves axameerudgifer for andre udgifer i de nedensående, hvilke beyder, a der ikke indregnes hverken en besparelse eller en meromkosning i de ilfælde, hvor marginaleksperimenerne foranlediger en ændring i akivieen på de øvrige uddannelser. 11 STÅ-udgifer.
Side 9 af 27 Tabel 1. Samlede uddannelsesaxamere i år 2009 fordel på uddannelse, mio. kr. og gennemsnilig sas pr. færdiggørende suderende, kr. 2008 - priser Bem.: Der er ikke overenssemmelse mellem analle af færdiggørende fra FIVU og i DREAMs uddannelsesmodel. For a sikre, a der ved anvendelse af analle af færdiggjore fra DREAM er overenssemmelse med FIVUs makrobeløb il færdiggørende i år 2009, er den gennemsnilige sas skalere for samlige år. Kilde: FIVU 2012 og DREAMs uddannelsesfremskrivning 2012. Udgiferne i Tabel 1 anages a udgøre en del af de samlede individuelle udgifer il uddannelse. I 2008 udgjorde udgiferne il uddannelse opgjor som individuel offenlig service i al 92.231 mio. kr. 12, hvorfor axameerdelen udgør lid under 10 pc. Der er således sadig en beragelig del af de individuelle offenlige udgifer il uddannelse, der ikke er omfae af axameeropgørelsen. Denne del anages a udvikle sig med demografien i fremskrivningen, dvs. efer samme princip, der i grundforløbe er anvend for samlige individuelle offenlige udgifer il uddannelse. I år 2009 korrigeres de samlede individuelle offenlige udgifer for axameerudgiferne og ud fra den korrigerede udgif beregnes en gennemsnilig udgif pr. person, der anages konsan i fremskrivningen. Den andel af de samlede udgifer i 2009, der kan henføres il axameerudgifer skal i fremskrivningen udvikle sig med analle af hhv. færdiggørende og frafaldne knye il de relevane uddannelser. De samlede axameersyrede udgifer i fremskrivningen fordel på køn, alder og oprindelse, X axameer g, a, o, hvor, kan beregnes som FINISH w udd og X w N w N axameer FINISH FINISH, udd DROPOUT DROPOUT, udd g, a, o, udd g, a, o, udd g, a, o, udd frafaldne for uddannelse udd, mens DROPOUT w udd angiver en gennemsnilig sas pr. hhv. færdiggørende og N og FINISH, udd g, a, o, N udrykker analle af DROPOUT, udd g, a, o, henholdsvis færdiggørende og frafaldne fordel på køn, alder og oprindelse på idspunk i fremskrivningen. Ovensående giver anledning il en gennemsnilig axameersyre udgif pr. person, der er besem som x axameer g, a, o, X axameer g, a, o, N g, a, o, N hvor g, a, o, er den samlede befolkning fordel på køn, alder og oprindelse i fremskrivningen. Ide daa er ynd for eferkommere udregnes e fælles gennemsnilig axameerafhængig BASE ræk for eferkommere og personer af dansk oprindelse. Lad x g, a, o, være den gennemsnilige COUNT uddannelsesudgif pr. person i grundforløbe, som er konsan over id. Hvis x g, a, o, angiver 12 DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning 2013.
Side 10 af 27 de samlede gennemsnilige uddannelsesudgifer pr. person i alernaivforløbe kan disse ved brug af ovensående besemmes som: x x x x x x COUNT BASE axameer ramme axameer ramme g, a, o, g, a, o, 0 1 g, a, o, 0 1 g, a, o, 0 1 g, a, o, g, a, o, x x x konsan axameer ramme g, a, o, g, a, o, g, a, o, for 0 1 hvor 0 angiver åre for hvilke udgifsmodelleringen afviger fra den radiionelle i DREAM her år 2010. x er således konsan gennem hele fremskrivningen, hvorfor variaionen i konsan g, a, o, COUNT axameer x g, a, o, udelukkende sammer fra g, a, o, ramme x. xg, a, o, angiver den gennemsnilige udgif pr. person il pulje- og rammebevillinger under den anagelse, a de pågældende udgifer fordeles jævn ud på hele befolkningen. Dekomponeringen af de gennemsnilige uddannelsesudgifer pr. person i hhv. en konsan og en axameersyre andel er for grundforløbe illusrere i Figur 4. Figur 4. Fordeling af gennemsnilige individuelle uddannelsesomkosninger pr. person på hhv. konsan og axameerafhængig del i år 2015, dansk oprindelse. Kr. 2008-niveau Kvinder Mænd 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 Alder Puljer og rammebevillinger Taxameerbeinge Demografi I al 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 Alder Puljer og rammebevillinger Taxameerbeinge Demografi I al Bem.: Makroudgifen il puljer og rammebevillinger er hold konsan i fremskrivningen, dog vil den gennemsnilige udgif pr. person variere over id. Kilde: Egne beregninger på eksperimen A og B. De samlede udgifer il individuel offenlig service henfør il uddannelse beregnes som vanlig COUNT i selve modellen som de gennemsnilige ræk pr. person, g, a, o,, muliplicere med befolkningen fordel på køn, alder, oprindelse og id, hvorefer denne korrigeres med årlig inflaion og produkiviesvæks. Afvigelsen relaiv il grundforløbe besår alså i, a g, a, o, ikke er konsan over id. x x COUNT
2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 Side 11 af 27 Resulaer Effek på befolkningen Merindvandringen giver anledning il en forøgelse af den herboende befolkning, jf. Figur 5. Figur 5. Ændring i primobefolkningen relaiv il grundforløbe fordel på befolkningsgrupper foranledige af merindvandring fra veslige lande, Eksperimen A og B 14 000 35 000 12 000 30 000 10 000 25 000 8 000 20 000 6 000 15 000 4 000 10 000 2 000 5 000 0 0 Indvandrere fra veslige lande Eferkommere fra veslige lande Personer med dansk oprindelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2013. Merindvandringen er som idligere nævn underlag samme feriliesanagelser som øvrige indvandrere fra veslige lande uden dansk sasborgerskab, hvilke sammen med forskellen i udvandringsilbøjelighed, forklarer den ovenfor illusrerede gradvise ændring i analle af eferkommere og den reserende befolkning relaiv il DREAMs grundforløb. I de ilfælde, hvor merindvandrerne vælger a få børn med en person, der både har dansk sasborgerskab og er fød i Danmark, vil barne ilhøre den reserende befolkning. I år 2050 har de 1.000 veslige indvandrere med en bacheloruddannelse foranledige, a analle af eferkommere og medlemmer af resbefolkningen er øge med sammenlag god 9.000 personer. På samme idspunk er besanden af merindvandringen fra veslige lande runde 9.500 personer. Figur 6 - Ændring i primobefolkningen relaiv il grundforløbe fordel på befolkningsgrupper foranledige af merindvandring fra veslige lande, Eksperimen C 12 000 30000 10 000 25000 8 000 20000 6 000 15000 4 000 10000 2 000 5000 0 0 Indvandrere fra veslige lande Eferkommere fra veslige lande Personer med dansk oprindelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2013.
Side 12 af 27 I eksperimen C er udvandringssandsynlighederne for de 1000 årlige merindvandrere opjusere med 20 procen. De resulerer i henhold il Figur 6 i en lavere besand af henholdsvis indvandrere, eferkommere og personer med dansk oprindelse. Effek på befolkningens uddannelsesilknyning I alle re eksperimener undersøges effeken af årlig a lade 1.000 indvandrere fra veslige lande med en universiesbacheloruddannelse påbegynde en kandidauddannelse i Danmark. I eksperimenerne ilføjes de 1000 nye veslige indvandrere årlig fra 2013 il den i forvejen forvenede indvandring. Indvandrerne er ildel en uddannelsesmæssig adfærd, der er idenisk med den andre indvandrere fra veslige lande har, når de påbegynder e kandidasudie med baggrund som universiesbachelorer. Populaionen af merindvandrere udvandrer efer en uddannelsesspecifik sandsynlighed i løbe af de år, hvor de ved åres begyndelse har alderen 24-34 år, hvilke som nævn ovenfor indebærer specielle udvandringssandsynligheder for aldersgrupperne 25-35 år. Eksperimen C adskiller sig fra eksperimen A og B ved, a udvandringssandsynligheden for de 25-35-årige er 20 procen højere i eksperimen C. Når gruppen af nye veslige indvandrere berages isolere, fremgår de, a god 2.500 af dem på sig vil være kandidasuderende i eksperimen A, B og C, jf. Figur 7a. De øvrige knap 9.000 merindvandrere i eksperimen A og B og knap 7.500 merindvandrere i eksperimen C vil enen være færdige som kandidaer eller have frafalde uddannelsen og derfor enen befinde sig uden for uddannelsessyseme eller være i gang med en anden uddannelse 13. Hvad enen man er inden eller uden for uddannelsessyseme, vil man være ilknye arbejdsmarkede med den ilbøjelighed, som de socioøkonomiske delagelsesfrekvenser for de relevane højs fuldføre uddannelsesniveau giver anledning il. For personer inden for uddannelsessyseme afhænger ilknyningen il arbejdsmarkede udelukkende af højs fuldføre og ikke igangværende uddannelse. 13 Der er blo en beskeden sandsynlighed for, a man sarer på andre uddannelser end kandidauddannelsen, når man har en bacheloruddannelse som højs fuldføre, hvorfor de flese vil være uden for uddannelsessyseme og enen blive her eller afhængig af alder påbegynde kandidauddannelsen igen de følgende år.
2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059 2064 2069 2074 2079 2084 2089 2094 2099 Side 13 af 27 Figur 7. Uddannelsessaus og højs fuldføre uddannelse for merindvandringen fra veslige lande a) Uddannelsessaus b) Højs fuldføre uddannelse 10 000 9 000 9 000 8 000 8 000 7 000 7 000 6 000 5 000 4 000 3 000 2 000 6 000 5 000 4 000 3 000 2 000 1 000 1 000 0 0 Kandidasuderende (A og B) Ikke under uddannelse (A og B) Universiesbachelor (A og B) Kandida (A og B) 8 000 8 000 7 000 7 000 6 000 6 000 5 000 5 000 4 000 4 000 3 000 3 000 2 000 2 000 1 000 1 000 0 0 Kandidasuderende (C) Ikke under uddannelse (C) Universiesbachelor (C) Kandida (C) Anm.: De o øverse figurer vedrører eksperimen A og B, mens de o nederse vedrører il eksperimen C. Analle af universiesbachelorer i b) inkluderer kandidasuderende. Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesmodel. En sor andel af de nye indvandrere ender ikke overraskende med a have afslue en kandidauddannelse som højs fuldføre uddannelse. Således færdiggør knap 8.500 af merindvandrerne i eksperimen A og B en kandidauddannelse, mens de er god 7.000 i eksperimen C. Nogle frafalder dog sudie undervejs og fasholder en bachelorgrad som højese uddannelsesniveau. Efersom analle med en bacheloruddannelse kun siger ganske svag over id og efersom forskellen mellem analle med en bacheloruddannelse som højs fuldføre og analle af kandidasuderende er lille, kan de konsaeres, a analle af frafaldne er relaiv lav, jf. Figur 7a og Figur 7b. I illæg il de årlig 1.000 nye kandidasuderende indvandrere er deres forvenede eferkommere ilføje il kørslen. Eferkommerne er ildel en uddannelsesmæssig adfærd, der svarer il den eferkommere il veslige indvandrere har i grundforløbe. Der er således ikke age højde for social arv. De kunne mege vel ænkes, a uddannelsesniveaue bland eferkommere il høj kvalificerede veslige indvandrere er højere end de gennemsnilige uddannelsesniveau bland eferkommere il veslige indvandrere, men dee aspek indgår ikke i modellen. De ofes forekomne uddannelsesniveau bland eferkommerne il de årlig 1.000 nye indvandrere vil være en erhvervsfaglig uddannelse.
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050 Side 14 af 27 Effek på befolkningens arbejdsmarkedsilknyning En del af de eksra suderende, som indvandrer il Danmark, vil ilknyes arbejdsmarkede, særlig når de har færdiggjor deres uddannelse, hvorfor eksperimenerne har en posiiv effek på arbejdssyrken. I fremskrivningen anages de inernaionale suderende a have samme ilknyning il arbejdsmarkede som øvrige veslige indvandrere. Figur 8 viser den absolue ændring i arbejdssyrken i forhold il grundforløbe i de re eksperimener med øge indvandring af inernaionale suderende. På kor sig har eksperimenerne nogenlunde samme kvaniaive effek på arbejdssyrken. Figur 8. Absolu ændring i arbejdssyrken ved indvandring af inernaionale suderende i forhold il grundforløb, 2010-2050 10 000 9 000 8 000 7 000 6 000 5 000 4 000 3 000 2 000 1 000 0 Eksperimen A og B Eksperimen C Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2013. Samle se forvenes arbejdssyrken frem il år 2050 a sige med god 9.000 personer i eksperimen A og B og knap 8.000 personer i eksperimen C. Den lavere signing i arbejdssyrken i eksperimen C skal selvsag ilskrives den højere udvandringssandsynlighed i eksperimene relaiv il eksperimen A og B. Analle af suderende indenfor arbejdssyrken siger i år 2050 med god 3.500 personer i eksperimen A og B og god 3.250 personer i eksperimen C relaiv il grundforløbe, jævnfør Figur 9. Analle af suderende udenfor arbejdssyrken siger i år 2050 med god 2.750 personer i eksperimen A og B og god 2.500 personer i eksperimen C. Således ligger analle af suderende i arbejdssyrken ved indvandring af 1000 årlige inernaionale veslige suderende lid højere end analle af suderende udenfor arbejdssyrken i alle eksperimener.
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050 Side 15 af 27 Figur 9. Absolu ændring i anal suderende ved indvandring af inernaionale suderende i forhold il grundforløb, 2010-2050 a) Suderende i arbejdssyrken b) Suderende udenfor arbejdssyrken 4 000 3 500 3 000 2 500 2 000 1 500 1 000 500-3 000 2 500 2 000 1 500 1 000 500 - Eksperimen A og B Eksperimen C Eksperimen A og B Eksperimen C Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2013. Makroøkonomisk virkning Den umiddelbare effek af merindvandring på 1000 bachelorer fra veslige lande om åre er en signing i befolkningen og arbejdsudbudde. I en lukke økonomi vil produkionen på lang sig ændres proporional med arbejdsudbudde og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlerid konsruere som en lille åben økonomi, i hvilken der eferspørges udenlandsk producerede varer il inveseringer og maerialeforbrug i produkionen og il endelig priva forbrug, samidig med a en sor del af produkionen i den privae sekor eksporeres. Eksporeferspørgslen afhænger negaiv af produkprisen, således a når produkionen siger, vil oupuprisen samidig reduceres for a øge eferspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forringe renabilie, der også vil sæe sig i lønniveaue. Da prisen på imporerede inveseringsgoder og maerialer er uafhængig af eferspørgslen, vil lønningerne falde relaiv mere end oupuprisen, således a reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) falder. Vice versa når produkionen falder. De makroøkonomiske virkninger af merindvandringseksperimenerne er vis i Tabel 2 il Tabel 7. Tabel 2, Tabel 4 og Tabel 6 viser den relaive ændring i forhold il grundforløbe. Tabel 3, Tabel 5, og Tabel 7 viser den relaive ændring i forsyningsbalancens underkomponener pr. capia for henholdsvis eksperimen A, B og C. Marginaleksperimenerne er kvaliaiv ens, og vil derfor blive beskreve under e.
Side 16 af 27 Tabel 2. Makroøkonomisk virkning af eksperimen A 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 100.06 100.09 100.12 100.17 100.22 Priva forbrug 100.00 100.07 100.11 100.12 100.15 100.18 Offenlig forbrug 100.00 100.05 100.07 100.11 100.16 100.19 - Individuel offenlig forbrug 100.00 100.07 100.10 100.14 100.21 100.26 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 Neo ekspor 100.00 98.62 99.41 99.79 100.51 102.15 - Ekspor 100.00 99.97 100.05 100.09 100.14 100.21 - Impor 100.00 100.06 100.08 100.10 100.13 100.17 Inveseringer 100.00 100.32 100.19 100.18 100.20 100.28 Beskæfigelse, 1000 pers. 100.00 100.09 100.13 100.16 100.22 100.30 - Privae sekorer 100.00 100.09 100.13 100.16 100.22 100.31 - Offenlige sekor 100.00 100.08 100.12 100.15 100.21 100.27 Arbejdsløshed, procen 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 Offenlige budge overskud, pc. af BNP 0.00 0.02 0.02 0.02 0.02 0.03 - Offenlige primære budge overskud 0.00 0.01 0.01 0.01 0.00 0.00 - Offenlige neo rene udgifer 0.00-0.01-0.01-0.02-0.02-0.02 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskellen. Kilde: Egne beregninger på DREAM ---- Absolu ændring ----
Side 17 af 27 Tabel 3. Makroøkonomisk virkning pr. capia af eksperimen A Kilde: Egne beregninger på DREAM 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 99.97 99.97 99.96 99.93 99.92 Priva forbrug 100.00 99.99 99.98 99.96 99.91 99.87 Offenlig forbrug 100.00 99.96 99.95 99.94 99.92 99.88 - Individuel offenlig forbrug 100.00 99.98 99.97 99.98 99.98 99.95 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 99.91 99.87 99.83 99.77 99.69 Neo ekspor 100.00 98.53 99.28 99.63 100.28 101.84 - Ekspor 100.00 99.89 99.92 99.92 99.90 99.90 - Impor 100.00 99.97 99.95 99.93 99.89 99.86 Inveseringer 100.00 100.23 100.06 100.02 99.97 99.97 Merindvandringseksperimenerne medfører, a BNP i år 2050 er sege med 0,22 % i eksperimen A og B, og 0,19 % i eksperimen C relaiv il grundforløbe, jf. Tabel 2, Tabel 4 og Tabel 6. Trods signingen i BNP relaiv il grundforløbe er BNP pr. capia falde for alle marginaleksperimener. I år 2050 er BNP pr. capia falde med 0,08 % i de o førse eksperimener og 0,07 % i eksperimen C, jf. Tabel 3, Tabel 5, og Tabel 7. Generel er forsyningsbalancens underkomponener pr. capia falde i forhold il grundforløbe il rods for, a makroallene er sege i forhold il grundforløbe. Beskæfigelsen er i 2020 sege med ca. 2.600 personer for eksperimen A og B og med ca. 2.200 personer for eksperimen C relaiv il grundforløbe. I år 2050 er beskæfigelsen relaiv il grundforløbe sege med ca. 8.900 personer for eksperimen A og B og med 7.500 personer for C, svarende il en signing på henholdsvis 0,3 % og 0,26 % i år 2050, (jf. Tabel 2, Tabel 4 og Tabel 6). Genudvandring og naurlig befolkningsilvæks fører over id il e skif i befolkningssammensæningen bland den forøgede befolkning, hvilke påvirker analle af personer i beskæfigelse. Beskæfigelsessigningen forklares både af en signing i beskæfigelsen i den privae sekor og i den offenlige beskæfigelse. Signingen i den offenlige beskæfigelse er affød af en signing i de offenlige forbrug, der i 2050 er hhv. 0,19 %, og 0,17 % højere end i grundforløbe for henholdsvis eksperimen A/B og C. Da de kollekive offenlige forbrug ih. anagelsen er uændre, forklares signingen i de offenlige forbrug af de individuelle offenlige forbrug, hvis udvikling som idligere nævn er knye il ændringen i befolkningen og analle af suderende over id.
Side 18 af 27 Tabel 4. Makroøkonomisk virkning af eksperimen B 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 100.06 100.09 100.12 100.17 100.22 Priva forbrug 100.00 100.08 100.11 100.12 100.15 100.18 Offenlig forbrug 100.00 100.05 100.07 100.11 100.16 100.19 - Individuel offenlig forbrug 100.00 100.07 100.10 100.14 100.21 100.26 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 Neo ekspor 100.00 98.61 99.40 99.78 100.49 102.12 - Ekspor 100.00 99.97 100.05 100.09 100.14 100.20 - Impor 100.00 100.06 100.08 100.10 100.13 100.17 Inveseringer 100.00 100.32 100.19 100.18 100.20 100.28 Beskæfigelse, 1000 pers. 100.00 100.09 100.13 100.16 100.22 100.30 - Privae sekorer 100.00 100.09 100.13 100.16 100.22 100.31 - Offenlige sekor 100.00 100.08 100.12 100.15 100.21 100.27 ---- Absolu ændring ---- Arbejdsløshed, procen 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 Offenlige budge overskud, pc. af BNP 0.00 0.02 0.02 0.02 0.02 0.03 - Offenlige primære budge overskud 0.00 0.01 0.01 0.01 0.00 0.00 - Offenlige neo rene udgifer 0.00-0.01-0.01-0.02-0.02-0.02 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskellen. Kilde: Egne beregninger på DREAM Tabel 5. Makroøkonomisk virkning pr. capia af eksperimen B Kilde: Egne beregninger på DREAM 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 99.97 99.97 99.96 99.93 99.92 Priva forbrug 100.00 99.99 99.98 99.96 99.91 99.87 Offenlig forbrug 100.00 99.96 99.95 99.94 99.92 99.88 - Individuel offenlig forbrug 100.00 99.98 99.97 99.98 99.98 99.95 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 99.91 99.87 99.83 99.77 99.69 Neo ekspor 100.00 98.53 99.27 99.62 100.26 101.81 - Ekspor 100.00 99.88 99.92 99.92 99.90 99.90 - Impor 100.00 99.97 99.95 99.93 99.89 99.86 Inveseringer 100.00 100.23 100.06 100.02 99.97 99.97 Den forøgede beskæfigelse og produkion fører il, a inveseringer og de privae forbrug siger relaiv il grundforløbe. For a afsæe den sørre produkion må virksomhederne sænke oupuprisen. Eksporen siger som følge af de lavere prisniveau med 0,21 % i eksperimen A, 0,20 % i eksperimen B og 0,17 % i eksperimen C i forhold il grundforløbe. Som nævn medfører de faldende prisniveau e fald i reallønnen. I år 2050 er såvel produkreallønnen i den udenlandskonkurrerende sekor som reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) falde mellem 0,04 % - 0,08 % for marginaleksperimenerne. Der er således ale om særdeles begrænsede ændringer.
Side 19 af 27 Tabel 6. Makroøkonomisk virkning af eksperimen C 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 100.05 100.08 100.11 100.14 100.19 Priva forbrug 100.00 100.07 100.10 100.11 100.13 100.15 Offenlig forbrug 100.00 100.04 100.06 100.09 100.13 100.17 - Individuel offenlig forbrug 100.00 100.06 100.08 100.13 100.18 100.23 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 Neo ekspor 100.00 98.66 99.44 99.78 100.24 101.48 - Ekspor 100.00 99.97 100.04 100.07 100.11 100.17 - Impor 100.00 100.06 100.07 100.09 100.11 100.15 Inveseringer 100.00 100.30 100.17 100.16 100.17 100.24 Beskæfigelse, 1000 pers. 100.00 100.08 100.11 100.14 100.19 100.26 - Privae sekorer 100.00 100.08 100.12 100.14 100.19 100.26 - Offenlige sekor 100.00 100.08 100.10 100.13 100.19 100.24 Offenlige budge overskud, pc. af BNP 0.00 0.02 0.02 0.02 0.02 0.02 - Offenlige primære budge overskud 0.00 0.01 0.01 0.01 0.00 0.00 - Offenlige neo rene udgifer 0.00-0.01-0.01-0.02-0.02-0.02 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskellen. Kilde: Egne beregninger på DREAM ---- Absolu ændring ---- Arbejdsløshed, procen 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 Tabel 7. Makroøkonomisk virkning pr. capia af eksperimen C Kilde: Egne beregninger på DREAM 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ---- Relaiv ændring, Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP 100.00 99.98 99.99 99.97 99.94 99.93 Priva forbrug 100.00 99.99 99.99 99.97 99.93 99.89 Offenlig forbrug 100.00 99.96 99.95 99.95 99.93 99.90 - Individuel offenlig forbrug 100.00 99.98 99.97 99.98 99.97 99.96 - Kollekiv offenlig forbrug 100.00 99.92 99.88 99.85 99.80 99.73 Neo ekspor 100.00 98.54 99.51 99.89 100.26 101.56 - Ekspor 100.00 99.89 99.95 99.94 99.91 99.91 - Impor 100.00 99.98 99.97 99.95 99.91 99.88 Inveseringer 100.00 100.24 100.10 100.00 99.95 99.95 Signingen i imporen forklares af en signing i de privae forbrug og i imporerede inveseringsgoder og maerialeinpu il anvendelse i den sørre produkion. Bealingsbalancen forbedres gradvis gennem fremskrivningen. Generel er effekerne af eksperimen C mindre relaiv il eksperimen A og B. De skyldes, a udvandringssandsynligheden i eksperimen C er højere end i eksperimen A og B, hvilke beyder en lavere besand af henholdsvis indvandrere, eferkommere og personer med dansk oprindelse i eksperimen C.
Side 20 af 27 De offenlige finanser Udviklingen i de offenlige finanser som andel af BNP er for de enkele eksperimener vis i Tabel 8, Tabel 10 og Tabel 12. Som sammenligningsgrundlag viser Figur 10 den relaive ændring i BNP i forhold il grundforløbe. Udviklingen i de offenlige finanser pr. capia er vis i Tabel 9, Tabel 11 og Tabel 13 for henholdsvis eksperimen A, B og C. Tabel 8. Virkning af eksperimen A på de offenlige finanser, relaiv ændring i BNP andele 2008 2020 2025 2030 2040 2050 ----- Index, baseline = 100 ----- Offenlige indæger 100.00 100.01 99.99 99.98 99.97 99.96 - Direke skaer 100.00 99.98 99.96 99.94 99.92 99.90 - Kildeskaer 100.00 99.97 99.95 99.93 99.90 99.87 - Selskabsskaer 100.00 100.05 99.98 99.97 99.98 100.00 - Andre direke skaer 100.00 99.98 99.98 99.98 99.97 99.97 - Indireke skaer 100.00 100.07 100.06 100.06 100.06 100.06 - Moms 100.00 100.07 100.03 100.03 100.02 100.01 - Punkafgifer 100.00 100.00 100.01 100.01 100.00 99.99 - Ejendomsskaer 100.00 100.46 100.51 100.53 100.58 100.62 - Andre indireke skaer 100.00 100.07 100.09 100.11 100.13 100.18 - Anden indkoms 100.00 99.94 99.95 99.94 99.94 99.91 Offenlige udgifer 100.00 99.98 99.97 99.97 99.97 99.95 - Offenlige kollekive forbrug 100.00 99.93 99.90 99.88 99.83 99.78 - Offenlig individuel forbrug 100.00 100.00 100.01 100.02 100.04 100.03 - Sundhedsudgifer 100.00 99.96 99.95 99.94 99.92 99.90 - Udgifer il uddannelse 100.00 100.05 100.06 100.13 100.28 100.27 - Socialomsorg 100.00 100.01 100.04 100.06 100.06 100.06 - Ande individuel forbrug 100.00 100.02 100.03 100.04 100.07 100.09 - Offenlige indkomsoverførsler 100.00 99.97 99.94 99.93 99.90 99.88 - Folkepension 100.00 99.94 99.88 99.85 99.80 99.73 - Eferløn 100.00 99.89 99.80 99.71 99.63 99.56 - Føridspension 100.00 99.94 99.89 99.84 99.79 99.76 - Dagpenge 100.00 100.00 99.96 99.95 99.95 99.93 - Konanhjælp 100.00 99.96 99.93 99.90 99.89 99.90 - Barlselsdagpenge 100.00 100.09 100.16 100.19 100.16 100.24 - SU 100.00 100.14 100.15 100.19 100.34 100.48 - Andre indkoms overførsler 100.00 99.99 100.00 100.00 100.00 100.01 - Offenlige inveseringer 100.00 100.09 100.09 100.09 100.04 100.04 - Andre udgifer 100.00 99.99 100.00 100.00 100.01 100.02 Anm.: Beregne med udgangspunk i variable opgjor i løbende priser. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Af Figur 10 ses de, a BNP i løbende priser er sigende i forhold il grundforløbe i alle eksperimener. De offenlige indæger er generel sege på sig, men i mindre grad end BNP, hvorfor de offenlige indæger relaiv il BNP på sig er lavere end i grundforløbe. De offenlige indæger pr. capia er også falde i forhold il grundforløbe. De ses, a eksperimenerne sor se har de samme konsekvenser for de offenlige indæger..