Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Relaterede dokumenter
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modulbeskrivelse Modul 5

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Beskrivelse af Modul 5 Sa13IIC

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modulbetegnelse, tema og kompetencer Denne modulbeskrivelse beskriver det tværfaglige sundhedsmodul for Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Fysioterapeutuddannelsen

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Monofagligt tillæg til modulbeskrivelse og særlige forhold vedr.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Modulplan MODUL 5 Tværprofessionel virksomhed

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb

Modulbeskrivelse. 3. semester - modul 5 SEP13/FRSO13AB

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modulbeskrivelse MODUL 5 Tværprofessionel virksomhed

Modulbeskrivelse MODUL 5 Tværprofessionel virksomhed

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 5. Tværprofessionelt modul Tværprofessionel virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Sundhedsuddannelserne

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

12. Modulbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske)

Modulbeskrivelse for Modul 5 Tværprofessionelt modul Tværprofessionel virksomhed

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modulbeskrivelse. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

professionsbachelor i sygepleje

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse.

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript:

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis Centrale fagområder ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 2 1 Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin 2 1 Sundhedsinformatik 2 0 Sygdomslære 1 0 Organisation og ledelse 1 0 Jura herunder social- og sundhedslovgivning 1 1 Sociologi- og sundhedsantropologi 3 0 Side 1 af 8

Modulets struktur og opbygning Modulet er overvejende et teoretisk modul med observationsstudier i relevante institutioner. er opbygget i 4 sekvenser: Et monofagligt undervisningsforløb Et projekt med afsæt i tværprofessionelle observationsstudier i relevante institutioner, arbejdspladser, offentlige lokaliteter med fokus på det tværprofessionelle samarbejde Samarbejde i grupper En individuel skriftlig opgave med en tvær- og monofaglig problematik Fagenes 15 ECTS-point fordeles som følger: Teoretisk undervisning Sygeplejefaget 2 ECTS-point: I sygeplejefaget indgår følgende temaer. Curologi at være sygeplejerske i en tværprofessionel kontekst. Patientologi at være patient med fokus på sygeplejefaglige problemstillinger i relation til nedsat funktionsniveau. Sygepleje i relation til sundhedsfremmende, forebyggende og tværprofessionel virksomhed Faglige sygeplejeproblemstillingeri relation til funktionsniveau og rehabilitering Teori om interkulturel sygepleje til at forstå og forklare sygepleje i klinisk praksis Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin 2 ECTS-point med fokus på internationale, nationale og lokale strategier og handlingsplaner begreber og strategier for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Der er fokus på det enkelte menneske, familien og grupper af mennesker sundheds- og sygdomsmønstre i Danmark grundlæggende epidemiologiske begreber og metoder til at analysere folkesundhedsproblemer miljøets indflydelse på den menneskelige organismes funktion, psykisk og socialt med særlig fokus på arbejdsforholdenes indflydelse Sundhedsinformatik 2 ECTS-point med fokus på hvordan IT (Informations - og kommunikationsteknologi) kan anvendes i forhold til lovretlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af sygeplejerskens profession og for et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde anvendelse af IT i forhold til det sundhedsprofessionelle arbejde med dokumentation og kvalitetssikring søgning, anvendelse og formidling af empirisk-, udviklings- og forskningsbaseret viden i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende opgaver ved hjælp af IT det tværprofessionelle aspekt med respekt for, og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence, i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. Side 2 af 8

Sygdomslære 1 ECTS-point med fokus på Livsstilsygdomme og relateret organsystemers patofysiologiske tilstande samt behandling af disse tilstande Organisation og ledelse 1 ECTS-point med fokus på sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet, samt de politiske og økonomiske rammer, der ligger til grund for sektorens virke ledelse i sundhedsvæsenet, herunder organisation og ledelse af sygeplejen og tværfagligt samarbejde Jura herunder social og sundhedslovgivning 1 ECTS-point med fokus på sundhedsvæsenets lovgrundlag og juridiske regler, der regulerer forholdene for sundhedspersonale og patienter Sociologi og socialantropologi 3 ECTS-point med fokus på Kulturens indflydelse på sundhed og sygdom og patientens opfattelse af sygdom og sundhed. Patientens/brugerens betingelser og muligheder for opretholdelse af sundhed. Den indflydelse som klassiske samfundsvidenskabelig forestilling har haft, og eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Samspil mellem patient/sygeplejerske/aktør og sundhedsvæsenet/struktur Klinisk undervisning 3 ECTS -point med fokus på observationsstudier på relevante institutioner, arbejdspladser, offentlige lokaliteter m.v. observation af den tværfaglige indsats i relation til sundhedsfaglige problemstillinger kontakt til relevante patientorganisationer kontakt til relevante patientgrupper eller borgergrupper fagspecifik viden i de tværprofessionelle problematikker, som er aktuel på uddannelsesstedet samarbejde i grupper Modulets indhold Det faglige indhold bidrager til at opfylde det beskrevne læringsudbytte. De enkelte fagområder retter sig mod aspekter af sygeplejerskens virksomhed indenfor viden, færdigheder og kompetencer, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje 2008. Der fokuseres på viden indenfor curologi (læren om sygepleje), og viden indenfor patientologi (læren om det at være patient). Indholdet i curologi og patientologi tager afsæt i praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Det tværprofessionelle samarbejde fællesfagligt fundament som udgangspunkt for et tværprofessionelt samarbejde teoretiske og kliniske elementer, der i en kombination sikrer den professionsrettede sammenhæng og anvendelighed Side 3 af 8

barrierer og muligheder i et tværprofessionelt samarbejde folkesundhed, sundhedsfremmende og forebyggende perspektiver og behandling sundhedsvæsenets lovgrundlag og informationsteknologi fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker i et samfundsmæssigt perspektiv refleksion over gruppedynamikkens betydning for det tværprofessionelle samarbejde Teoretisk undervisning Sygeplejefaget sygepleje i relation til sundhedsfremmende, forebyggende og tværprofessional virksomhed rehabiliteringsområdet i det monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle samarbejde teori om interkulturel sygepleje herunder tværkulturel kommunikation sundhedsfremmende og forebyggende strategier i forhold til det enkelte menneske, familien og grupper af mennesker med forskellige livsstil og levevilkår Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin internationale, nationale og lokale folkesundhedsprogrammer begreber og modeller for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde epidemiologi og miljømedicin, herunder den økologiske model, sundhedsprofiler og arbejdsmiljøvurderinger grundlæggende epidemiologiske begreber og metoder, herunder evidensbegrebet epidemiologiske undersøgelser og evidens baseret praksis udvalgte undersøgelser/forskning, der bygger på epidemiologiske data i relation til sundhedsfremme, rehabilitering og arbejdsmiljø Sundhedsinformatik Indholdet relateres til såvel mono- som tværprofessionel virksomhed og fokuserer på grundlæggende sundhedsinformatik, herunder digitaliseringsstrategi og den sygeplejefaglige anvendelse af IT elektronisk kommunikation og samarbejde, herunder informationsteknologiens betydning for sundhedsprofessionelle, patienter og borgere Elektronisk Patient Journal i forhold til det sundhedsprofessionelle arbejde med dokumentation, kommunikation og kvalitetssikring udvikling og fremtid, herunder fagets udvikling og fremtidige samarbejds- og kommunikationsteknologier. indsigt i forskellige teknologier til virtuelt samarbejde, herunder viden om e-portfolio som redskab i arbejdsprocessen Sygdomslære Diabetes Hjertekarsygdomme Apoplexi Kronisk obstruktiv lungelidelse Side 4 af 8

Organisation og ledelse organisation og ledelse i sundhedsvæsenet organisation og ledelse i sygeplejen organisation og ledelse i forhold til det tværfaglige/tværprofessionelle samarbejde Jura herunder social- og sundhedslovgivning lovgrundlag for ydelser i social- og sundhedsvæsenet; Sundhedsloven, Lov om social service, samt Psykiatriloven lovgrundlag for uddannelse, autorisation, virksomhed samt tilsyn med sundhedspersoner Sociologi og socialantropologi Struktur/aktør samspil Stigmatisering magt og afmagt i patient og sygeplejerskeperspektiv kultur og etnicitet herunder kulturens indflydelse på sundhed og sygdom sygdomsopfattelser og sygdomsadfærd livsmønstre og livsvilkår herunder social ulighed i sundhed Klinisk undervisning Indholdet fokuserer på forskellige aspekter af det tværprofessionelle samarbejde Målet med undervisningen er, at den studerende observerer og reflekterer over barrierer og muligheder i tværprofessionelt arbejde opnår forståelse for kernefaglighed i forhold til en tværfaglig indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering opnår forståelse for et tværprofessionelt samarbejde med respekt for, og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence, såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i det tværfaglige samarbejde kan redegøre for lovlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og for et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde kan observere anvendelsen af kommunikations- og informationsteknolog i det tværfaglige samarbejde kan søge udviklings- og forskningsbaseret viden på sundhedsdatabaser i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og rehabiliterende opgaver Side 5 af 8

Sygeplejeprofessionens metoder - kliniske metoder, refleksionsmetoder, forsknings- og udviklingsmetoder Metoder i sygepleje: Observation og refleksion vedrørende den tværfaglige indsats i patientforløb Dataindsamling Refleksion over sygeplejefagets bidrag til det tværprofessionelle samarbejde Studiekompetence Informationssøgning Udbygge søgeteknikker o tesaurus o overordnede og underordnede emnehierarkier o dokumentation og formidling af søgninger Studieforberedende undervisning Introduktion til problemorienteret projektarbejde/e-portfolio Gruppeproces og gruppekontrakt Undervisnings og arbejdsformer - forelæsning, dialog- og diskussionsbaseret undervisning, vejledning, øvelser m.m. Undervisningen vil veksle imellem: teambuilding forelæsninger projektarbejde i projektgrupper internetbaseret dialog vejledning i projektgrupperne og individuelt præsentation af projektarbejdet udarbejdelse af modulopgave til afsluttende intern prøve Modulet er bygget op omkring et tværprofessionelt projektarbejde med udgangspunkt i problembaseret læring, hvor de studerende arbejder i projektgrupper med udgangspunkt i observationsstudier. Der arbejdes med e-portfolio som ramme for de studerendes projektarbejde. Projektarbejdet Planlægning af modulet sigter mod at fremme de studerendes egen deltagelse og ansvarlighed for arbejdet med gruppeprojektet, samt mulighed for refleksion og diskussion af det faglige indhold i modulet. Processen vægtes højt. Det er vigtigt, at de studerende opnår kendskab til samarbejde med hinanden, og at deres faglige viden sættes i spil med hinanden, så de studerende får øjnene op for eget og andres fag i deres kliniske forløb. Side 6 af 8

Organisering De studerende inddeles i projektgrupper, som arbejder sammen om projektet, der har afsæt i deres observationsstudier Projektgrupperne sammensættes af underviserne Den enkelte projektgruppe udarbejder en gruppekontrakt ved projektets start Den kliniske undervisning afvikles som en del af gruppearbejdet, hvor de studerende kan anvende deres observationsstudier til institutions- og foreningsbesøg, samtaler med borgere og personale og til anden form for indhentning af data Projektarbejdet foregår ved konkret fremmøde i projektgrupperne, samt gennem virtuelt samarbejde i Studienet og kan foregå på studiedage og i forbindelse med den kliniske undervisning Der er vejledning til projektarbejdet E-portfolio E-portfolio anvendes som et pædagogisk redskab til at fremme de studerendes læreproces og refleksion i deres projektarbejde. E-portfolioarbejdet danner baggrund for den enkelte studerendes arbejde med udarbejdelse af den individuelle modulopgave til afsluttende intern prøve. Indhold i e-portfolio Et fælles dokument for hver projektgruppe, hvor gruppen samler deres arbejde, observationsstudier, samt deres refleksioner over deres gruppearbejde. Dette gøres ud fra konkrete spørgsmål og emner, der er opstillet i den udleverede ramme for e-portfolioarbejdet. Et personligt dokument, hvor den enkelte studerende reflekterer over processen, samarbejdet og egen læring, samt evt. inddragelse af emner fra den monofaglige undervisning. Samarbejdsrelationer mellem studerende, teoretiske undervisere og kliniske vejledere På modulet danner de studerende faste projektgrupper bestående af 4-5 studerende, som samarbejder med de kliniske vejledere og tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til klinisk praksis, samt teoretiske vejleder i forhold til gruppearbejde. Modulets projektgrupper dannes i begyndelsen af modulet og fungerer sammen frem til den afsluttende konference. Samarbejdet med de teoretiske undervisere foregår dels IT-baseret via et konferencesystem, hvor de studerende udarbejder e-portfolier, dels i fællesskab i projektgruppen og individuelt. Gruppens e-portfolio danner grundlag for vejledning undervejs i studieforløbet. Hver projektgruppe er knyttet til en underviser fra modulteamet, som samarbejder med grupperne omkring gruppernes observationsstudier. De udvalgte kliniksteder præsenteres i introduktionen til modulet. Den modulansvarlige forestår gruppedannelsen og fordelingen af studiepladser. I forbindelse med den individuelle opgave tildeles en af modulets undervisere som vejleder (se kriterierne for intern teoretisk prøve). Side 7 af 8

Litteratur/pensum Teoretisk undervisning 80-100 sider pr. ECTS point. Klinisk undervisning 30-50 sider pr. ECTS point. Pensum til fagene fremgår af kursusbeskrivelserne. Bedømmelser Planlagt studieaktivitet Konferencedag Fastlagt studieaktivitet Projektarbejde rettet mod beskrivelser og refleksioner over monoprofessionelle og tværprofessionelle perspektiver/teorier, samt anvendelse af sundhedsinformatik i det tværfaglige samarbejde Intern teoretisk prøve Studieaktivitet og intern teoretisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Undervisere/vejledere: Navne, telefonnumre og e-mail adresser Fremgår af uddannelsesdokumenterne Modulansvarlig for modul 5: Heidi Ruddock Christensen 8755 2220 hech@viauc.dk Skema Skema og pensumlister foreligger på Studienet mindst 14 dage før modulstart. Ændringer af skema kan forekomme og vil blive meddelt på Studienet. Kursusbeskrivelser foreligger på Studienet mindst 14 dage før undervisningens start. Side 8 af 8