Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg
Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især rødkløver var en vigtig foder- og vekselafgrøde Fra 1950 til 1990 Billigt N og store udbytter fra N-gødet græs Fra 1990 Socioøkonomiske faktorer øger interessen for bælgplanter som hvid- og rødkløver og lucerne Eksempler: Økologi, mælkekvoter, low cost og miljø Fra 2005 Samme tilskud til lucerne og kløver som til græs
Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydningshastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter
Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat Omstående kan forklare meget Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver) Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk Mere forskning nødvendig!
Sammenligning af bælgplanter og græs Typetal! Stor variation i kemisk sammensætning af forskellige arter i forskellige undersøgelser Udviklingstrin Slæt nr. Høstdato Analysemetode
Udviklingstrin og foderværdi før ensilering Høsttidspunkt Rodskuddenes længde Afgrødens udvikling Tørstofprocent Råaske, % Råprotein, % Sukker, % Træstof, % NDF, % FK organisk stof 7. juni 0 5 mm Ikke i blomst 45,0 11,2 19,0 5,9 25,5 34,5 70,8 21. juni 5 10 mm Begyndende blomstring 47,0 9,9 17,5 5,4 29,4 41,2 63,6
Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil) Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet. Derfor udgangspunktet er de engelske resultater
Ensilagetype og sammensætning Art G Græs GRC Græs/ Rødkl. RC Rødkl. GWC Græs/ Hvidkl. WC Hvid -kl. A Lucerne Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 NDF, % af ts i ensilagen 52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0 Råprotein, % af ts i ensilagen 14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0
Vom ph og VFA-fordeling Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 ph i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43 Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8 Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5 Propionsyre andel, % 19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7 Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,6 10,7 11,5 11,3
Vomindhold og passagehastighed af tørstof Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1 Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3 Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3 Passage af ts. ud af vom, %/h 4,3 4,9 4,8 4,8 6,5 6,1
Partikelfordeling i vom Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7 Partikler 0,1-2 mm, % af tørstof 24,3 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2 Partikler <0,1 mm, % af tørstof 34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1
Betydning af fordøjelsesprocesserne Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet lavt (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse Luftblærer holder materialet i flydelaget Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud, hvis det er findelt Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDFniveauet højt og passage langsom Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er et fyldende foder
Lucerne Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og høj passagehastighed Hvidkløver Meget høj forgæringshastighed og høj passagehastighed Rødkløver Ligner mere græs, med begrænset over hastighed på forgæring Andre egenskaber giver måske et lift
Ensilagetyper anvendt i modelberegninger Kløvergræsensilage 1. slæt Gennemsnit af 2006 analyser Ren græsensilage Alm. Rajgræs Hvidkløvergræsensilage Høj kløverandel Lucerneensilage Rødkløvergræsensilage Høj kløver- Andel Navn: Kl. græs 2006 Navn: Græs Navn: Hvidkløver Navn: Rødkløver Navn: Lucerne
Sammensætning af ensilagetyper Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucerne Råprotein g/kg ts 160 173 235 210 200 NDF g/kg ts 413 491 273 330 390 Ufordøjelig NDF g/kg NDF 121 98 120 140 350 Nedbr. hastighed af NDF %/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8 Organisk stof fordøjelighed % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Tyggetid min./kg ts 54 63 36 44 60
AATp og energi i ensilagetyperne Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucer -ne AATp 20 kg TS g/kg ts 80 79 86 84 78 PBVp 20 kg TS g/kg ts 30 37 91 71 71 Nettoenergi Relativ forskel Kg ts/fe 1,15 87 1,18 85 1,00 100 1,08 93 1,30 77 NELp 8 kg TS Relativ forskel MJ/kg ts 7,40 96 7,36 95,5 7,70 100 7,43 96,5 6,73 87 NELp 20 kg TS Relativ forskel MJ/kg ts 6,66 92 6,44 89 7,27 100 7,02 96,5 6,34 87
Ensilageoptagelse og rationskarakteristika Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucer ne Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8 Ensilage kg ts/dag 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1 Ford. Org. stof % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Kraftfoder kg ts/dag 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7 NDF g/kg ts 314 322 295 305 306 Stivelse g/kg ts 226 237 142 203 247 Vombelastning 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58 Tyggetid min./kg ts 34 34 34 34 35 Fylde FVL 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8
Hvad siger køerne?
Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter Foderenheder/dag 14 12 10 8 6 4 Græs Rødkløver og lucerne 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Kg tørstof/fe
Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder kg tørstof pr. dag Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. DM 72 69 65 64 69 % NDF 53 45 42 45 27 Optagelse Ensilage 11,4 12,9 13,4 13,6 12,9 Dewhurst 2003
Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Optagelse Kg ensilagestof 15,7 13,8 14,5 13,7
Køerne æder mere af bælgplanter På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs Køerne æder især meget lucerne Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens
Kommer der så mælk ud af bælgplanter? Foto: Jens Tønnesen
Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Hvidkløver/ græs Lucerne Hvidkløver FK. ts. Ensilage opt. Kg ts 72 11,4 69 12,9 72 13,2 65 13,4 64 13,6 69 12,9 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Dewhurst 2003
Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Kg EKM 29,8 29,0 33,3 31,6 Protein g pr. dag 930 880 970 930
Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand
Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs Ikke fordi der tygges mere på foderet Ikke fordi det er langt og stift Partiklerne i vommen er kortere Fordi partiklerne er hårde Hårde partikler giver god spytsekretion
Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem
Hvordan vil vi anvende rødkløver Rødkløver I blanding med græs som eneste grovfoder eller som supplement til majsensilage Lucerne Sjældent i renbestand, men som supplement til majsensilage og lucerne?
Konklusion Vi skal glemme vores normale stræben efter høj fordøjelighed, især når det drejer sig om lucerne Fordi lav fordøjelighed (få slæt) giver høj udbytte Fordi det alligevel giver høj foderoptagelse Fordi det giver samme eller bedre ydelse Fordi det giver god strukturværdi Fortsættes
Konklusion Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at udnytte Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en høj ydelse
Kan jeg ensilere det ordentligt? Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver?
Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet God ensilagekvalitet kan sikres ved: Fortørring Ensileringsmidler Syre Mælkesyrebakterier Tilsætning af sukker Melasse Samensilering med sukkerrige fodermidler
Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte Ren hvidkløver yder for lidt Hvidkløvergræs middel udbytte høj persistens Rødkløver stort udbytte lav persistens Rødkløvergræs giver stort udbytte Lucerne har et stort udbytte potentiale Lucerne med græs måske et alternativ til lucerne i ren bestand
Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr. ha gennemsnit af 2 år Art Land Tyskland England Sverige Hvidkløver/græs 6,8 9,2 8,1 Rødkløver 9,0 9,2 7,3 Rødkløver/græs 9,8 9,7 7,4 Lucerne 10,1 10,2 6,7 Lucerne/græs 11,0 10,2 8,4
Udbytte i relation til antal slæt Tons tørstof pr. ha 12 10 8 6 4 Lucerne Rødkløver 2 0 3 slæt 4 slæt 5 slæt Skovborg 1991
Udbytte i relation til antal slæt Foderenheder pr. ha 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 3 slæt 4 slæt 5 slæt Lucerne Rødkløver Skovborg 1991
Karakteristika for rødkløver og lucerne Udbyttet falder ved stigende antal slæt Foderværdien falder ved faldende antal slæt Mest protein i lucerne mindst i græs Laveste fordøjelighed af lucerne højst i græs og rødkløvergræs
Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver? Bælgplanter har færre cellevægge Cellevæggene er hårde og splintres let i små stykker De små stykker fordøjes hurtigt Resten passerer hurtigt ud af vommen og fylder derfor ikke op
Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. ts. 72 69 65 64 69 EKM 26,5 31,0 30,5 29,3 33,6 Protein g pr. dag 807 920 882 891 1.006 Dewhurst 2003
Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau Kg EKM 31 30 29 28 1,10 kg ts/fe 1,17 kg ts/fe 1,25 kg ts/fe 27 16 17 18 19 20 21 22 23 FE i alt