EVALUERING AF PROJEKT STOP UDSÆTTELSER SBI 2015:10

EVALUERING AF PROJEKT STOP UDSÆTTELSER SBI 2015:10

Evaluering af prjekt Stp Udsættelser Lars A. Engberg SBi 2015:10 Statens Byggefrskningsinstitut, Aalbrg Universitet 2015

Titel Evaluering af prjekt Stp Udsættelser Serietitel SBi 2015:10 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Frfatter Lars A. Engberg Sidetal 42 Litteraturhenvisninger Side 38 Emnerd Den almene bligsektr. Udsættelser. Øknmisk rådgivning ISBN 978-87-563-1669-9 Udgiver Statens Byggefrskningsinstitut, Aalbrg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-pst sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres pmærksm på, at denne publikatin er mfattet af phavsretslven 2

Indhld Frrd... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 7 Indhld i rapprten... 8 Frmålet med evalueringen... 9 Baggrunden fr Stp Udsættelser... 9 Prjektets frmål g mål... 9 De deltagende bligrganisatiner... 10 Målgruppen... 10 Hvad er en udsættelse?... 11 Resultater... 12 Resultater, rådgivning til nye lejere... 15 Sagsbehandlingen i udsættelsessager... 16 Kntakt til målgruppen... 16 Rådgivningen... 17 Den øknmiske rådgivning... 17 Rådgivning til nye lejere... 18 Rådgivningens indhld... 20 At tale m tabuet g være ligesm alle de andre... 20 Scialrådgiverne udfrdrer lejernes frbrugsnrmer g -adfærd... 21 Fleksibilitet i rådgivningsfunktinen... 22 At være tydelig, udfrdrende g respektfuld... 22 Uvildighed g dbbeltrlle... 22 Udsættelsestruede lejeres plevelser med rådgivningen... 24 Rådgivningen pleves sm meget psitiv, g der er str rs til scialrådgiverne... 24 Der er tydelige grunde til at lejerne havner i betalingsprblemer... 24 Hjælpen giver lejerne redskaber til at arbejde med deres gældssituatin... 25 Ingen af lejerne kritiserer at bligrganisatinen både truer med phævelse g tilbyder rådgivning... 25 Scialrådgiverne laver aftaler med bligrganisatin, bank g fged sm lejeren ikke selv er i stand til... 26 Det er en vervindelse verhvedet at mdtage hjælp... 26 Selv m lejerne afværger udsættelsen er den langsigtede trussel ikke frsvundet... 26 Lejerens advkat i udsættelsesprcessen... 27 Bligrganisatinernes praksis... 27 Bligrganisatinernes restanceplitik... 27 Betalingsevne g betalingsvilje... 29 Juridisk Afdeling g Stp Udsættelser... 29 Varmemestre, ejendmsfunktinærer g bligsciale helhedsplaner. 29 Kmmunen, Udbetaling Danmark g SKAT... 30 Sagsbehandlingstider... 30 Kmmunernes rlle i udsættelsessager... 30 Scialrådgiverne: guides til det ffentlige system... 31 Scialrådgiverne har ikke myndighedsrlle... 31 Den praktiske hjælp... 32 Udfrdringer ved rllen sm guides til det ffentlige system... 33 Bank/kreditrer... 33 Fgedretten... 34 3

4 Scialfaglige vervejelser... 35 Mikrmagt... 35 Scialrådgivernes persnlige g faglige kmpetencer... 36 Eftertanke... 37 Referencer... 38 Bilag 1 Dkumentatin... 39 Bilag 2 Interviewguide Stp Udsættelser... 41 Bilag 3 Bligrganisatinens tab ved udsættelser... 42

Frrd På baggrund af et vksende antal udsættelser af lejere i almene bliger indledte Scialministeriet g Ministeriet fr By, Blig g Landdistrikter i 2011 en indsats fr at nedbringe antallet af lejere der sættes ud af deres blig frdi huslejen ikke er betalt. Lejelven er klar: hvis en lejer ikke har betalt en huslejerestance senest 14 dage efter mdtagelsen af en rykkerskrivelse kan bligrganisatinen phæve lejemålet. Bligkntret Danmark g Bligfreningen 3B har med deres prjekt Stp Udsættelser støttet af de t ministerier ønsket at ændre på denne praksis, g hjælpe udsættelsestruede lejere til at blive bende. Bligrganisatinerne har udviklet en ny øknmisk rådgivningsmdel der begrænser antallet af udsættelser, g mdellen g dens resultater evalueres i rapprten. Evalueringen er udarbejdet i et samarbejde mellem SBi g de t scialrådgivere i Prjekt Stp Udsættelser, Maria Wiktria Karlini g Stina Amdi Letvad. Karlini g Letvad har bidraget aktivt med faglige vurderinger, dataindsamling g skriftlige beskrivelser af arbejdsprcesser g erfaringer i dialg med evaluatr. SBi takker advkat Niklaj Nielsen, Elmer g Partnere, g Prfessr Nina vn Hielmcrne, Aalbrg Universitet, fr deres faglige kmmentarer til evalueringen. Statens Byggefrskningsinstitut, Aalbrg Universitet København By Blig g Ejendm April 2015 Hans Thr Andersen Frskningschef 5

Resumé Frmålet med prjekt Stp Udsættelser fremgår af navnet, at stppe et stigende antal udsættelser af lejere i almene bliger. Bligkntret Danmark (Bligkntret) g Bligfreningen 3B (3B) har sammen iværksat en indsats fr at stppe ca. 3000 årlige phævelser af bligrganisatinernes lejemål på grund af manglende huslejebetalinger. Den 4-årige indsats startede i 2011, g prjektet har arbejdet med t mål: 1) at nedsætte antallet af udsættelser med 33 % i frsøgsperiden i udvalgte mråder, g 2) at udvikle en helhedsrienteret rådgivningsmetde der støtter sårbare g udsatte lejere så de kan frblive i deres blig på trds af en phævelse af deres lejemål. Fem almene bligrganisatiner administreret af Bligkntret, g t almene afdelinger under 3B deltager i Stp Udsættelser: Andelsbligfreningen Hørshlm Kkkedal (Bligkntret) Bligselskabet Nrdkysten (Bligkntret) Bligselskabet Birkeb (Bligkntret) De Vanføres Bligselskab fr Københavns Kmmune (Bligkntret) Nakskv Almennyttige Bligselskab (Bligkntret) Flehaven (3B) Valby Egedalsvænge (3B) Kkkedal Evalueringen viser, at der har været et samlet fald i udsættelser på 63 % i prjektperiden, g at Stp Udsættelser dermed har indfriet sin målsætning. Evalueringen viser endvidere, at scialrådgiverne har udviklet en rådgivningsmdel der med succes passer ind i den almene bligrganisatins måde at arbejde på. Mdellen viser sin værdi på flere måder: scialrådgiverne har etableret en psitiv dialg med lejere sm befinder sig i en vanskelig psitin. Lejerne får hjælp til at stabilisere deres øknmiske situatin, herunder at håndtere dialgen med kreditrer. Bligrganisatinerne har indført en mere fleksibel restanceplitik sm bidrager til løsningen af prblemet, g de får en knkret øknmisk gevinst ud af indsatsen. Endelig er dialgen med kmmunerne mkring de udsatte lejeres situatin styrket til gavn fr alle parter. Prjekt Stp Udsættelser er en succes sm lever p til sin målsætning, at reducere antallet af faktiske udsættelser blandt lejerne i de deltagende bligrganisatiners bliger. Rådgivningen til udsættelsestruede lejere har en påviselig effekt, g alle parter vinder når rådgivningen lykkes: Lejerne undgår de menneskelige g øknmiske prblemer frbundet med en udsættelse, g de får ngle redskaber til at få styr på deres øknmi g muligvis undgå en udsættelse i fremtiden. Den almene bligafdelings øvrige lejere undgår udgifter frbundet med udsættelserne, g de får et bedre scialt miljø i afdelingen. Bligrganisatinen får gladere bebere, en bedre øknmi, scialt mere bæredygtige bligafdelinger g et bedre image. 6 Kmmunerne pnår flere frdele: de sikrer sig at scialt udsatte brgere gør brug af tilgængelige velfærdsydelser, g de pnår en psitiv øknmisk effekt når udsatte familier får redskaber til at stabilisere deres livssituatin.

At miste sin blig er et dybt indgreb i menneskers livskvalitet, g truslen m at miste den er vanskelig at håndtere. 7 lejere der har mdtaget rådgivning er interviewet sm led i evalueringen. Lejernes frtællinger giver et indblik i de mange g gde grunde til at man sm lejer ender med en udsættelsessag. De repræsenterer gså eksempler på lejere sm har været glade fr rådgivningen i Stp Udsættelser. Anbefalinger På baggrund af de psitive resultater pnået i Stp Udsættelser, anbefales det at gøre øknmisk rådgivning til udsættelsestruede lejere til en fast serviceydelse i almene bligrganisatiner. Det anbefales endvidere at de almene bligrganisatiner udvider målgruppen til alle udsættelsestruede lejere herunder lejere med husrdenssager. Det anbefales endelig at de almene bligrganisatiner vervejer spørgsmålet m lejernes retssikkerhed. Bevillingen af en afdragsrdning i frhld til huslejerestance berr på et skøn fra bligadministratinens side, der bl.a. mfatter en vurdering af lejerens betalingsevne g betalingsvilje. Præmisserne fr dette skøn bør tydeliggøres fr at sikre en ensartet g lige behandling af alle lejere. 7

Indhld i rapprten Første del af rapprten fkuserer på frmålet med evalueringen, baggrunden fr Stp Udsættelser, g resultaterne af prjektet. Anden del beskriver sagsbehandlingen i udsættelsessager g indhldet i den øknmiske rådgivning, med fkus på dialgen med lejerne. Tredje del præsenterer ngle lejeres plevelser af rådgivningen i Stp Udsættelser. Fjerde del fkuserer på den øknmiske rådgivning med fkus på dialgen med de institutinelle aktører der har indflydelse på udsættelsesprcessen, dvs. bligrganisatin, kmmune, Udbetaling Danmark, SKAT, bank g fgedret. Femte g sidste del beskriver scialrådgivernes scialfaglige vervejelser i frbindelse med den prfessinelle rådgivning til udsættelsestruede lejere. 8

Frmålet med evalueringen Frmålet med evalueringen er at dkumentere effekten af den øknmiske rådgivning i Stp Udsættelser, dels fr at vurdere m prjektet har levet p til sin egen målsætning, dels fr at udbrede kendskabet til prjektets metde g resultater. Evalueringen, der har fulgt Stp Udsættelser i 2013 g 2014, belyser den rådgivningsmdel sm Bligkntret har udviklet sammen med 3B med henblik på at udbrede kendskabet til mdellen i den almene bligsektr g i kmmunerne. Udsættelse af lejere er et menneskeligt g samfundsmæssigt prblem sm skal løses. De almene bligrganisatiner har et vksende engagement i den bligsciale pgave, g med prfessinaliseringen af den øknmiske rådgivning til lejere truet af udsættelse, tager bligrganisatinerne et vigtigt skridt i retning af øget scial ansvarlighed i praksis. Baggrunden fr Stp Udsættelser Bligkntret har årligt ver 1.500 sager, der vedrører phævelse af lejemålet, g næsten 150 lejere sm fraflytter lejemålet pga. udsættelse. 3B har årligt ver 1.700 sager der vedrører phævelse af lejemålet g tæt på 100 lejere flytter årligt ud af lejemålet på grund af udsættelse. Dette betyder at ver 5 % af Bligkntrets lejere g flere end 13 % af 3Bs lejere er invlveret i en restancesag hvert år 1. Bligkntret g 3B har i årene 2006-2011 plevet den landsdækkende tendens vedrørende et stigende antal restancesager herunder gså et større antal sager (både relativt g faktisk), der ender med udsættelse med fgedens hjælp. I Bligkntret var der en generel stigning i udsættelsessager på næsten 40 % fra 2007 til 2010. Hs 3B steg antallet af udsættelser med 57 % fra 2009 til 2011. Ngle bligmråder er ramt mere end andre, ligesm etagebyggeri erfaringsmæssigt har flere sager end tæt/lav-bebyggelser. På baggrund af de høje udsættelsesrater startede Bligkntret prjektet i august 2011, g ansatte en scialrådgiver sm prjektleder. Prjektet er 4- årigt g finansieret af Scialministeriet g Puljen til frebyggelse af udsættelse af lejere. På baggrund af resultaterne efter 1½ år indgik Bligkntret g 3B et samarbejde m at udvide g afprøve prjektets metder i t af 3Bs afdelinger, sm gså havde en høj udsættelsesprcent. Prjektet blev udvidet marts 2013 med støtte fra Ministeriet fr By, Blig g Landdistrikter, g udvidet med en prjektmedarbejder med scialrådgiverbaggrund. Prjektets frmål g mål Prjektets frmål er at udvikle en helhedsrienteret metde der støtter sårbare g udsatte lejere så de kan frblive i deres blig. Det knkrete mål er at nedsætte antallet af udsættelser med 33 % i frsøgsperiden, samt at stabilisere antallet af udsættelser på et lavere niveau. Kernen i Bligkntrets ydelse til udsatte g sårbare lejere er øknmisk rådgivning samt en bredere 360 graders rådgivning i frhld til livssituatinen g sciale rettigheder m.m., hvis behvet er til stede. Rådgivningen tilbydes i bligmråder, hvr der er sket en væsentlig frøgelse af restancesager g efterfølgende udsættelser via fgeden. 1 Prjektbeskrivelse Stp Udsættelser 9

I arbejdet med at udvikle den helhedsrienterede metde er det en selvstændig målsætning at scialrådgiverne agerer sm lejernes advkat, g bearbejder de institutinelle aktører sm er invlveret i prcessen mkring en udsættelse med henblik på at mdvirke denne udsættelse hvis muligt. Prjekt Stp Udsættelser arbejder samtidigt på t niveauer: dialgen med de udsættelsestruede lejere, g dialgen med beslutningstagere der har indflydelse på udsættelsesprcessen. De deltagende bligrganisatiner Fem almene bligrganisatiner administreret af Bligkntret, g t almene afdelinger under 3B deltager i frsøgsprjektet: Andelsbligfreningen Hørshlm Kkkedal (Bligkntret) Bligselskabet Nrdkysten (Bligkntret) Bligselskabet Birkeb (Bligkntret) De Vanføres Bligselskab fr Københavns Kmmune (Bligkntret) Nakskv Almennyttige Bligselskab (Bligkntret) Flehaven (3B) Egedalsvænge (3B) Bligrganisatinerne plever at antallet af restancesager er steget betragteligt g at antallet af udsættelser er steget endnu mere (i visse af Bligkntrets afdelinger var næsten 15 % af lejemålene i 2010 igennem en udsættelse) 2. Visse steder truer udsættelserne bligafdelingens øknmi, hvrved risiken fr at der pstår en nd spiral af højere huslejer g flere restancer fr flere lejere er verhængende. Bligkntrets fem bligselskaber std i 2010 fr 28 % af alle udsættelser, selvm de kun repræsenterer 17 % af de administrerede bliger. De syv bligmråder i Prjekt Stp Udsættelser er karakteriseret ved at være scialt belastede bligmråder med en høj andel af bebere i alderen 18-64 år sm ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, en høj andel af familier med anden etnisk baggrund end dansk med væsentlige prblemer, samt en høj andel af lejere med psykiske sygdmme eller misbrug. Bligmråderne kæmper endvidere med stre sciale prblemer såsm høj andel af husstande med lav husstandsindkmst, kriminalitet, hærværk g ur i bebermiljøet. Fr de syv bligmråder gælder det: At antallet af restancesager er steget betragteligt At antallet af beberudskiftninger er markant højt i ngle af bligrganisatinerne At den høje beberudskiftning påvirker det lkale bebermiljø i en negativ retning, g at der sker en yderligere stigmatisering af de mennesker, sm br i bligrganisatinerne At bligmråderne i 2010 g 2011 er stærkt verrepræsenteret ift. antallet af udsættelser sammenlignet med Bligkntrets g 3Bs andre bligrganisatiner g bligmråder At de mange restancer g udsættelsessager truer de enkelte bligafdelingers øknmi, hvrved risiken fr at havne i en nd spiral på grund af højere huslejer g deraf flere restancer fr flere lejere er verhængende Målgruppen Ved prjektets start var de primære målgrupper 1) udsættelsestruede lejere med frsørgelsespligt samt 2) nye lejere med frsørgelsespligt. Disse målgrupper mfattede ca. 7300 lejemål med ca. 14.300 lejere. I løbet af prjektets udvikling er målgruppen udvidet til alle udsættelsestruede lejere brtset fra lejere med en husrdenssag. 10 2 Prjektbeskrivelse Stp Udsættelser

SFI har belyst årsagerne til at lejere bliver sat ud af deres lejlighed, g der er flere gennemgående frhld sm er kendetegnende fr den gruppe der ender med at miste deres lejlighed (Christensen g Nielsen 2008): Lejerne har lav indkmst g lavt rådighedsbeløb (uanset indkmstkilde) De udsatte lejere har et rådighedsbeløb, der i gennemsnit er 1.700 kr. lavere end det rådighedsbeløb, sm lejere generelt har Kun 50 % af de udsatte lejere har søgt bligstøtte. Det er primært enlige mænd uden børn, sm ikke får søgt bligstøtte Lavindkmstgruppen er blevet større, g det betyder flere udsættelser Det er typisk sciale ændringer i livet fx skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald, misbrug, fysisk eller psykisk sygdm m.m. sm er årsag til den dårlige øknmi Et strt flertal har svært ved at styre deres øknmi Husleje er en frudsigelig udgift g kmmunen kan derfr kun i særlige tilfælde yde øknmisk støtte Der skal være perspektiv i at hjælpe lejeren, hvis kmmunen skal yde øknmisk støtte De udsatte lejere har generelt ringe uddannelse. Børnefamilier har bedre muligheder fr at få hjælp af kmmunen, da kmmunen har tilsynspligt med børn under 18 år. Scialrådgiverne i Stp Udsættelser har indarbejdet denne viden i deres rådgivning. Hvad er en udsættelse? En udsættelse er at blive sat på gaden, men denne prces har flere mulige faser. Når lejeren ikke efter 1. rykker betaler sin husleje phæves lejemålet, g lejeren mdtager et phævelsesbrev. Herefter vælger ngle at flytte, mens andre vælger at blive bende. Fr de sm bliver bende efter en phævelse indledes en fgedsag ved at bligrganisatinen indleverer en fgedrekvisitin til fgedretten. Når sagen er behandlet i fgedretten bliver lejeren sat ud af lejligheden med fgeden, med mindre vedkmmende har valgt at flytte frinden. I udsættelsessager hvr der er børn under 18 år på adressen, skal følgende parter nrmalt deltage: fged, repræsentant fr bligrganisatinen, repræsentant fr kmmunens børne- g familieteam, låsemed g flyttemænd. Afhængig af retskreds tilkaldes plitiet. 11

Resultater I 2011 var der 43 familier sm fraflyttede deres lejemål efter en phævelse, i 2014 var tallet faldet til 10 familier. Det samlede fald i frivillige fraflytninger på grund af phævelser er dermed på 77 % i prjektperiden 3. Fraflytninger efter phævelser Ændring (%) 2011 2012 2013 2014 2011-2014 Hørshlm Kkkedal 9-6 3 Nrdkysten 24 8 10 5 NAB 5 7 3 - Birkeb - - 1 - DVB København 1 1 2 - Egedalsvænge 3 1-2 Flehaven 1 2 - - Ttal 43 19 22 10-77% I 2011 var der 45 fgedudsættelser, i 2014 var tallet faldet til 23 fgedudsættelser. Antallet af fgedudsættelser er dermed faldet med 49 % i prjektperiden. elser Ophævelse g fgedudsættelse Ændring (%) 2011 2012 2013 2014 2011-2014 Hørshlm Kkkedal 2 1 1 - Nrdkysten 5 8 6 9 NAB 6 2 1 2 Birkeb 6 1-4 DVB København 1 4 1 - Egedalsvænge 13 3 2 4 Flehaven 12 9 2 4 Ttal 45 16 13 23-49% I 2011 var der 88 familier sm blev sat på gaden i de afdelinger sm prjektet mfatter, i 2014 var tallet 33. Det samlede antal udsættelser (frivillige fraflytning efter phævelse g fgedudsættelser) er dermed reduceret med 63 prcent i prjektperiden. Ttal December December December December Ændring (%) 2011 2012 2013 2014 2011-2014 Hørshlm Kkkedal 11 1 7 3 Nrdkysten 29 16 16 14 NAB 11 9 4 2 Birkeb 6 1 1 4 DVB København 2 5 3 - Egedalsvænge 16 4 2 6 Flehaven 13 11 2 4 Ttal 88 47 35 33-63% Målet med Stp Udsættelser er at reducere antallet af udsættelser med 33 prcent i prjektperiden, samt at stabilisere antallet af udsættelser på et lavere niveau. Der har været et samlet fald i udsættelser på 63 prcent g det kan knkluderes at prjektet har indfriet sin målsætning. Det er fr nuværende ikke muligt at knkludere at udsættelserne er stabiliseret på et lavere niveau, en sådan måling kan først fretages efter en årrække. 12 3 Egedalsvænge g Flehaven med i prjektet fra fråret 2013

13

Sm det fremgår af graferne er der en målbar psitiv udvikling i alle afdelinger. Bemærk at der kan være andre faktrer end rådgivningen i Stp Udsættelser sm indvirker på data 4. 14 4 Det er uden fr evalueringens rammer at analysere de generelle frhld sm påvirker antallet af udsættelser, eksempelvis ændringerne i reglerne m kntanthjælp. Prjektet startede august 2011. 1. januar 2012 blev kntanthjælpslftet, reglerne m starthjælp samt 225-timers reglen (gså kaldet fattigdmsydelserne) afskaffet, en ændring sm må antages at have reduceret antallet af udsættelser. Endvidere blev der indført en ret til hjælp til udsættelsestruede lejere i aktivlven 1. januar 2013. Ændringer i lejelvgivningen betyder en fremrykket frfaldsdag fr huslejebetalingen samt en udvidet infrmatinspligt hs bligrganisatinerne til at rientere kmmunerne ved huslejerestancer hs kmmunalt anviste bebere.

I 2014 var der i alt 340 udsættelsestruede lejemål sm mdtg et phævelsesbrev, g af disse fik scialrådgiverne kntakt til 74 prcent. Prjektets statistik viser, at når der pnås kntakt til en udsættelsestruet lejer bliver der ftest fundet en løsning på lejerens prblematik. De lejere, sm bliver sat ud af deres blig, kmmer scialrådgiverne sjældent i kntakt med, eller gså flytter lejerne selv før den effektive udsættelse skal finde sted. Resultater, rådgivning til nye lejere Alle nye lejere tilbydes øknmisk rådgivning ved eller lige efter indflytning. Samlet set tager 22 % af de nye lejere imd tilbuddet. Antallet er højst hs Nakskv Almennyttige Bligselskab, hvr 50 % af alle nye lejere tager imd tilbuddet. Scialrådgiverne vurderer, at den høje deltagelsesprcent skyldes, at tilbuddet gives ansigt til ansigt, idet Bligkntrets afdelingskntr er lkalt g centralt placeret i Nakskv. Dette betyder, at de fleste lejere selv afhenter deres lejekntrakt på afdelingskntret, g derved får de sig en snak med Bligkntrets bligrådgiver, sm tilbyder dem øknmisk rådgivning 5. Andel af nye lejere sm tager imd tilbud m øknmisk rådgivning 2014 AB Hørshlm Kkkedal 18% Nrdkysten 10% De vanføres Bligselskab fr Københavns Kmmune 24% Nakskv Almennyttige Bligselskab 50% Birkeb 52% Flehaven g Egedalsvænge 23% Ttal 22% 5 Flehaven g Egedalsvænge km først med i prjektet fra fråret 2013. 15

Sagsbehandlingen i udsættelsessager Kntakt til målgruppen Scialrådgiverne i Stp Udsættelser får hver måned plysninger m udsættelsestruede lejere, samtidig med at juridisk afdeling i bligrganisatinerne sender en phævelse til lejeren. Herefter er første kntakt til lejeren pr. telefn. Skabes der ikke kntakt efterlades en telefnbesked på lejerens telefnsvarer, g der sendes et brev eller en mail til lejeren med tilbud m rådgivning. Tilbuddet sendes i en håndskrevet kuvert med frimærke, idet scialrådgiverne har erfaring fr, at mange udsættelsestruede lejere ikke åbner deres rudekuverter. Hvis det stadig ikke er muligt at pnå kntakt med lejeren via brevet, psøges lejeren på adressen. Træffes lejeren ikke på adressen afleveres der et brev gennem brevsprækken. I enkelte tilfælde sættes brevet i klemme i døren, under dørmåtten eller lignende steder. Denne metde bruges når lejerens pstkasse er verfyldt, hvilket betyder, at der er en verhængende fare fr, at lejeren ikke har pdaget, at der både er sendt rykkere samt phævelse af lejemålet til lejeren. Metden benyttes fr at sikre, at lejeren ser tilbuddet m rådgivning. Hvis lejeren ikke tager knktakt til prjektet trds flere frskellige frsøg på at pnå kntakt, gøres der ikke yderligere fra prjektets side. Den nrmale udsættelsesprcedure frtsætter, g en udsættelse kan blive resultatet. Kntaktprces fr udsættelsestruede lejere Telefnisk kntakt Telefnisk samtale evt. løsning på restancen Telefnisk rådgivning evt. med pfølgning Rådgivning pr. mail evt. med pfølgning Persnligt møde/frløb Ingen kntakt lejer kntaktes per brev, se nedenfr Brev Opkald eller mail fra Telefnisk rådgivning evt. med pfølgning Rådgivning pr. mail evt. med pfølgning Persnligt møde/frløb Ingen kntakt lejer Opsøgende arbejde på adres- Kntakt med lejer Ingen kntakt, brev smides ind ad brevsprække, hvis muligt Rådgivning i døren Persnligt møde/frløb Opkald eller mail fra lejer Ingen kntakt 16 Telefnisk kntakt til lejerne medfører at en del af phævelsessagerne bliver løst i telefnen. Dette kan skyldes, at den udsættelsestruede lejer bliver persnligt infrmeret m phævelsessagens alvr, g m gebyrerne, hvis sagen kmmer fr fgedretten. Ngle udsættelsestruede lejere tømmer ikke

deres pstkasse, de kan have sprg- g læsevanskeligheder eller vanskeligheder ved at frstå rykkere g juridisk sprgbrug. Ngle lejere trr, at huslejen er blevet betalt ver banken/pbs, g de ignrerer derfr rykkerskrivelserne. Telefnisk kntakt kan bidrage til at der findes en hurtig løsning på sagen uden behv fr specifik rådgivning. Hvis der i løbet af kntaktprcessen ikke kan findes en løsning, tilbydes lejeren rådgivning ud fra lejerens situatin g behv. Rådgivningen Lejeren tilbydes først g fremmest rådgivning g støtte til at afværge en aktuel udsættelsessag. Derudver tilbydes den udsættelsestruede lejer rådgivning g støtte til at frebygge at der pstår en ny sag m huslejerestance. Udgangspunkt fr den øknmiske rådgivning er at lejere, sm har mdtaget en phævelse af deres lejemål, kan støttes g hjælpes ved at de tilføres ressurcer g knkret viden til at tackle deres bligsituatin. Scialrådgiverne fungerer sm guides der hjælper med at versætte skrivelser, g sm aktivt hjælper lejeren i frhld til dialgen med bligrganisatin, myndigheder g kmmunale instanser, bank m.fl. De berørte lejere har sjældent ressurcer til selv at sparke døre ind i et fr dem fte ukendt g uverskueligt system. Scialrådgiverne har indsigt i øknmi, jura, scialrådgivning g indsigt i de lkale frhld. Hvert rådgivningstilbud er individuelt sammensat på baggrund af lejerens kmpetencer, handlemuligheder g ønsker. Den øknmiske rådgivning Tidsfaktren er vigtig da der er fra 3 uger til 6 uger før en udsættelse fastsættes. Typiske sciale hændelser sm kan være årsag til betalingsprblem er: afskedigelse, skilsmisse, dødsfald, sygemelding eller sanktiner i frhld til ydelser fra kmmunen. Ngle af de spørgsmål der tages stilling til er: Skal der søges m bligstøtte? Kan hjemmebende børn ver 18 betale fr at b hjemme? Kan der søges m nedsat institutinsbetaling? Er der børnepenge på vej? Er der feriepenge til gde? Kan der pnås henstand i en peride på lån? Er der ngle i lejerens netværk der kan hjælpe med praktiske g øknmiske tiltag? Har lejeren ting af værdi der kan sælges? Er der lønudbetaling? Scialrådgiverne tilbyder at afhlde møderne hjemme hs lejerne, hvis de ønsker det. Dette kan både være en frdel, frdi lejeren er vært g kan styre mødet, g det kan være grænseverskridende netp frdi det er i hjemmet. Det er p til lejeren selv at beslutte, hvr mødet skal afhldes. Møderne afhldes gså på afdelingskntret, andre lkaler tilknyttet bebyggelsen, på et biblitek sv. 17

Tilbuddet til udsættelsestruede lejere består verrdnet af følgende Rådgivning m den individuelle bligsituatin Rådgivning m hvrdan lejeren kan undgå en udsættelse Rådgivning mkring lejerens privatøknmi Rådgivning m bligsituatinen herunder rådgivning m prcessen fr udsættelser Lejeren tilbydes efter behv Rådgivning g afklaring af lejerens muligheder fr at få hjælp herunder inddragelse af netværk, bank g kmmune Generel scialrådgivning Brbygning mellem lejer g kmmune vedr. bligsituatinen Partsrepræsentant ved møde med kmmune/bank Budgetlægning samt gennemgang af berettigede sciale ydelser herunder hjælp til at ansøge m berettigede ydelser Afklaring g afværgelse af aktuel udsættelsessag Frebyggelse Få sat huslejen under administratin af kmmune Overblik ver gæld g afdrag af ny husleje- Hjælp til at åbne rudekuverter Rådgivning m årspgørelse g frskudspgørelse Rådgivning m budget g udgifter med henblik på et bæredygtigt budget Rådgivning m budgetknt g hjælp til prettelsen Rådgivning m knkrete redskaber i hverdagen til styring af hverdagsøknmien herunder priritering af rådighedsbeløb, madplaner, 4-ugers kuvertsystem, rganisering af regninger m.m. Hjælp til at kmme i gang med brugen af knkrete redskaber f.eks. prettelse af netbank, gennemgang af brugen af netbank g NEM-id Rådgivning m psparing m.m. Rådgivning til nye lejere Bligkntrets statistik viser i 2010, at ver 40 % af de lejere, der sættes ud af deres lejemål har bet i lejemålet i under et år 6. Over 80 % br i lejemålet under t år. De krte b-perider indikerer, at der allerede ved indflytning kunne have været behv fr en gennemgang af de persnøknmiske frhld hs disse lejere. Dette understøttes af SFIs rapprt fra 2008 (Christensen g Nielsen 2008) der knkluderer at tre ud af fire lejere anser øknmiske vanskeligheder sm årsagen til at de er blevet sat ud af deres blig. 50 % af de udsatte lejere havde ikke søgt m bligstøtte. Sm frebyggende indsats tilbyder Stp Udsættelser derfr alle nye lejere i de syv bligmråder gratis øknmisk rådgivning. Den frebyggende indsats skal være med til at sikre At den nye lejer indregner den nye husleje i det kmmende budget g evt. tilpasser budgettet dertil At den nye lejer er bevidst m muligheden fr at søge bligstøtte g få hjælp til det At den nye lejer kan få hjælp til at ændre eventuelle tidligere dårlige handlemønstre i frhld til håndteringen af dagligdagsøknmi, således at prblemerne ikke frtsætter i det nye lejemål Nye lejere kntaktes pr. telefn af bligrådgivere sm sidder ude på afdelingskntrerne. Tilbuddet m øknmisk rådgivning gives samtidigt med at lejeren får tilbud m lejemål. Bligrådgiverne varetager udlejningen, g den 18 6 Prjektbeskrivelse Stp Udsættelser

persnlige kntakt kan bevirke, at lejerne vil have nemmere ved at kntakte bligrådgiveren i fremtiden, hvis der pstår prblemer med lejemålet, huslejerestance eller lignende 7. Hvis det ikke er muligt at træffe den nye lejer telefnisk sendes tilbuddet til lejeren i pstkrtfrm. Krtet er specielt designet til frmålet, g budskabet er krt, knkret, indbydende g letlæseligt. Krtet sendes til nuværende adresse g gerne inden indflytning til den nye blig, da rådgivningen giver bedst mening før indflytning. Hvis der er meget krt tid fra tilbud m indflytning til vertagelse af lejemål, kntaktes lejeren efter indflytning. Hvis der pnås kntakt til lejeren, plyses lejeren m frmålet med tilbuddet, g hvilke frventninger lejeren kan have til tilbuddet. Såfremt der ikke pnås kntakt til den nye lejer, fretager scialrådgiverne sig ikke yderligere. Kntaktprces fr nye lejere Telefnisk kntakt Telefnisk rådgivning evt. med pfølgning Rådgivning pr. mail evt. med pfølgning Persnligt møde/frløb Ingen kntakt lejer kntaktes per brev, se nedenfr Brev Opkald eller mail fra lejer Telefnisk rådgivning evt. med pfølgning Rådgivning pr. mail evt. med pfølgning Persnligt møde/frløb Ingen kntakt Tilbuddet til nye lejere tager udgangspunkt i lejerens behv fr øknmisk rådgivning Budgetlægning g gennemgang af indtægter g udgifter herunder rådgivning m budget g udgifter med henblik på pnåelse af bæredygtigt budget Rådgivning m budgetknt g hjælp til prettelse Gennemgang af berettigede sciale ydelser g hjælp til at ansøge m disse herunder bligstøtte Overblik ver gæld g afdrag Hjælp til at åbne rudekuverter Rådgivning m årspgørelse g frskudspgørelse Rådgivning m knkrete redskaber i hverdagen til styring af hverdagsøknmien herunder priritering af rådighedsbeløb, madplaner, 4-ugers kuvertsystem, rganisering af regninger m.m Hjælp til at kmme i gang med brugen af knkrete redskaber f.eks. prettelse af netbank, gennemgang af brugen af netbank g NEM-id m.m. Hjælp til at kmme i kntakt med kmmune/bankrådgiver Partsrepræsentant ved møde med kmmune/bankrådgiver Inddragelse af netværk Generel scialrådgivning Hjælp til budgetlægning g inddragelse af den nye husleje Infrmatin m sciale ydelser fx bligstøtte g hjælp til udfyldelse af ansøgningsskema Hjælp til at ændre dårlige øknmiske handlemønstre 7 Bligrådgiverne hs Bligkntret Danmark undervises i emner sm regler fr bligstøtte, sciale ydelser g kmmunale tilskudsmuligheder, viden m psykiske lidelser g misbrug m.m. Frmålet er at ruste Bligkntret Danmarks frntpersnale til at yde generel vejledning til lejerne herunder at håndtere spørgsmålet m huslejerestancer g udsættelser. 19

Rådgivningens indhld Udgangspunktet fr samtalen med lejeren er øknmi: hvrdan ser øknmien ud i dag, hvilke gældspster er der, g hvrdan afvikles disse? Scialrådgiverne lægger budgetter med lejerne, enten i papirfrm, via Excel eller direkte i lejerens netbank. Herved skabes der verblik, g lejeren får en idé m, hvilket rådighedsbeløb der er fra måned til måned. Det er tabu at tale m persnlig øknmi, g særligt m dårlig øknmi. Det er svært at bede m hjælp til at få verblik ver øknmien igen, når den først er vkset én ver hvedet. Når scialrådgiverne først har fået kntakt med lejeren g er i dialg m mulige løsninger, tager samtalerne fte en drejning md mere scialøknmiske frhld. Der er altid en årsag til at øknmien pludselig ændrer sig. Det er sjældent frhld mkring en enkelt lønudbetaling eller udbetaling fra kmmunen, sm vælter læsset. Lejerne, sm scialrådgiverne kmmer i kntakt med, har fte en lang g ustabil øknmi bag sig. De har levet fra måned til måned uden verblik, g uden verskud til at skabe psitive frandringer så de får en mere stabil øknmi. Scialrådgiverne har ingen sanktinsmuligheder. Knsekvensen af ikke at følge de muligheder der freslås er flere mkstninger, g i sidste ende en udsættelse. Fr at frhindre en udsættelse tager prjektet strt ansvar i frhld til at få det til at lykkes. Ngle frløb strækker sig ver enkelte samtaler g møder, andre strækker sig ver flere måneder. Det er individuelt, hvad der er behv fr. Det hele fregår på lejerens præmisser g ønsker. Dg med det fkus, at huslejen skal betales, g at det er med henblik på en stabil øknmi fremver. Rådgivningen til lejeren g dennes eventuelle familie er helhedsrienteret. Scialrådgiverne krtlægger, hvilke ffentlige ydelser der er mulighed fr at mdtage, g hvilke ydelser lejeren allerede mdtager. Der er lejere sm ikke mdtager bligstøtte, enten frdi de ikke har fået søgt det, eller frdi der er sket en ændring i deres husstand, f.eks. at et barn har fået arbejde eller er fyldt 18 år, g Udbetaling Danmark derefter har sat udbetalingen i stå g bedt m dkumentatin. I dette tilfælde har lejeren ikke fået sat gang i ydelsen igen. At tale m tabuet g være ligesm alle de andre Bligkntret Danmarks scialrådgivere udfrdrer g frsøger at bryde tabuet m øknmi, både ved at tilbyde lejerne øknmisk rådgivning, ved at blande sig i lejerens privatsfære, g ved at drøfte frdele ved at inddrage lejerens netværk i de øknmiske prblemstillinger, herunder vksne børn ver 18 år på adressen, frældre eller søskende. Scialrådgiverne plever at mange lejere føler sig stigmatiserede g sat uden fr samfundet. De har måske været syge i mange år, været uden fr arbejdsmarkedet, haft en sag i børne- g familieteamet eller lignende. Disse lejere har et behv fr at føle sig nrmale g have en livsførelse sm alle andre. Udadtil viser de at de har et nrmalt liv, mens øknmien i virkeligheden sejler. Huslejen er typisk den største pst på budgettet. Når den ikke bliver betalt gør truslen m udsættelse det skamfuldt g flvt at stå ved at øknmien er løbet løbsk. Scialrådgivernes udgangspunkt er altid, at når lejeren træffer en beslutning, så er det den rette beslutning fr lejeren lige på det tidspunkt. At det senere viser sig at være en uhensigtsmæssig beslutning eller en frkert beslutning er underrdnet i frhld til at finde en løsning på prblemet. 20

Eksempel: 53-årig enlig mand, sm indgår aftale m afdragsrdning, da han skylder en måneds husleje. Han husleje er meget lav, da han br i en lille blig. Han veksler mellem at have lønnet arbejde sm ufaglært anlægsgartner g at mdtage kntanthjælp. Allerede efter første måned har han prblemer med at betale både husleje g afdrag. Han er ærlig mkring at han er kmmet til at spille pengene p. Scialrådgiverne vurderer at han gdt kan blive bende i lejligheden, men at han må leve på en meget stram øknmi de næste t måneder. Han svinger mellem at blive vred ver dette svar, true med at ville flytte så må jeg bare flytte, hvis I ikke vil hjælpe mig g blive appellerende g antyde, at han j gør sit bedste. Scialrådgiverne anerkender hans frsøg g ærlighed, men siger gså at prjektet skal hjælpe ham til at blive bende, g det kan han, hvis han lever efter et stramt budget de næste par måneder. Han er ikke tilfreds med svaret, men accepterer dette. Lejeren br stadig i sit lejlighed g har ikke siden haft kntakt til Stp Udsættelser-prjektet. Scialrådgiverne udfrdrer lejernes frbrugsnrmer g -adfærd Scialrådgiverne diskuterer lejernes øknmiske råderum g sætter spørgsmål ved deres frbrugsnrmer ved at drøfte frskellen på need t have g nice t have i hverdagen. Mange lejere ønsker at have et værelse til hvert barn, et værelse til sig selv g en stue, g scialrådgiverne udfrdrer dem på dette g lufter muligheden af at finde en mindre g billigere blig. Scialrådgiverne udfrdrer lejernes ønske m at have en bil, dyre mbiltelefner eller hlde en str knfirmatin. Scialrådgiverne frtæller m, hvrdan andre mennesker lever deres liv g refererer specifikt til en kvinde, sm er i arbejde g br sammen med t børn i en tværelses lejlighed, hvr børnene deler værelset, g hun sver i stuen, hvrved hun får råd til at få plevelser med sine børn. Ngle af de nrmer sm scialrådgiverne udfrdrer, er: antal af værelser/størrelse på blig materielle gder fx smartphnes, ipad, bil m.m. materielle gder til børn at børn ver 18 år på adressen ikke skal deltage i fælles øknmi traditiner fx jul, knfirmatin, barnedåb, fødselsdage m.m. aktiviteter med børn fx smmerferie diverse gder fx str tv-pakke, abnnement til mtinscentre, blade, m.m. at det er k at ryge g bruge mange penge på dette Scialrådgiverne prøver sammen med lejeren at afsøge, m behvene er nrmale behv i deres tilværelse, eller m de kan ændre ngle af dem til deres egen frdel. Dialgen m frbrugsmønsteret er direkte, g scialrådgiverne udfrdrer frbrug af fastfd, rygning, alkhl m.m., hvis frløbet lægger p til det. En metde er at aftale at alle indkøbsbner fr en måned gemmes. Sammen kategriseres bnnerne i frskellige grupper, så det bliver tydeligt, hvad pengene bliver brugt til, g snakken kan handle m hvrvidt 800 kr. til cla er need t have eller nice t have. Hvis lejeren udtrykker at det et essentielt behv respekteres dette, g fkus er så på, hvad de må give afkald på, hvis øknmien skal stabiliseres. Scialrådgiverne respekterer på den ene side lejernes behv, men udfrdrer samtidigt disse ved at tydeliggøre de valg, sm lejeren træffer, ved at skabe klarhed ver, hvad pengene går til. I ngle tilfælde understreges det at lejerne ikke har råd til at blive bende, hvis de ønsker at frtsætte med deres frbrugsmønster. Scialrådgiverne peger på langsigtede pririteringer sm en indbfrsikring eller et medlemskab af en A-kasse g sammen med leje- 21

ren at finde redskaber til at få styr på øknmien så der frigives energi til at klare hverdagen med jb, aktivering, uddannelse, familie etc. En del af de udsættelsestruede lejere har i lang tid levet et liv, hvr de er en måned bagud med huslejen. Ngle ønsker ikke at lave m på deres øknmiske situatin, selvm de får et tilbud m hjælp til at gøre dette. Scialrådgivernes budskab er at det er deres valg, men at de bør vide at erfaringen er at kan blive meget sværere at undgå en udsættelse, hvis man får prblemer med at betale huslejen. Årsagen er, at lejeren har krtere tid til at finde en løsning, idet rykkerprceduren er fremskredet, frdi lejeren allerede er bagud med en måneds husleje. Hver måned betaler de et rykkergebyr på knap 300 kr., et beløb der fte kan dække en halv måneds husleje taget ver et år. Fleksibilitet i rådgivningsfunktinen Scialrådgiverne arbejder på at finde nye g alternative metder til at nedbringe antallet af udsættelser. De har frihed til at tilrette det psøgende arbejde i et individuelt frløb med lejeren. Eksempelvis kan dette bestå i at deltage i en samtale med lejerens læge, hvis scialrådgiveren har mistanke m ubehandlet fysisk eller psykisk sygdm. Et andet eksempel er, når scialrådgiverne arbejder på tværs af de kmmunale velfærdsmråder. En sagsbehandler i jbcentret må f.eks. ikke deltage i et netværksmøde fr at finde den rette hjælp til en familie pga. en generel plitik i den pågældende kmmune m, at det der ikke er ressurcer til dette. Scialrådgiverne arbejder herefter på tværs af det kmmunale system fr at lave en løsning. Rådgivningen bygger på et helhedsrienteret perspektiv, hvr familiens øknmiske prblemer behandles sm et prblem fr hele familien. Når en familie, der består af en førtidspensinist g en kntanthjælpsmdtager, søger m støtte (enkeltydelse) vurderes hvert familiemedlem individuelt. Familien skal ansøge t frskellige steder i det kmmunale system. Det kan være svært at gennemskue denne psplitning når man har fælles husførelse, g det giver udfrdringer når der ikke bevilges penge nk til at dække restancen, frdi kmmunen typisk er sidste mulighed. At være tydelig, udfrdrende g respektfuld Scialrådgiverne lægger vægt på lejerens ansvar fr egen situatin. Ngle gange krrigerer de lejernes pfattelse af at kmmunen er frpligtet til at finde en ny blig til dem, hvis de bliver sat ud af deres nuværende blig, eller frpligtet til at hjælpe dem med at betale den skyldige huslejerestance, så de kan blive bende. Scialrådgiverne plyser m lvgrundlaget, g hvilke betingelser lejeren skal pfylde fr at være berettiget til hjælp af kmmunen. På baggrund af en vurdering kan scialrådgiverne bryde med rammen fr samtalen g tale m lejerens eget ansvar g m, hvr vigtigt det er at tage ansvar fr egne handlinger g ikke frvente, at der er en kmmune, sm kmmer til undsætning. Uvildighed g dbbeltrlle Scialrådgiverne tilstræber at være neutrale frstået på den måde, at de beskriver at de er ansat af bligrganisatinen g at frmålet med mødet er at hjælpe lejeren med at finde en løsning på prblemet, så lejeren kan blive bende. De giver udtryk fr at være på lejerens side, men at de gså går bligrganisatinens ærinde, idet de skal sikre at huslejen betales. Endnu har alle de lejere der har mdtaget rådgivning haft frståelse fr denne dbbeltrlle. Det handler m at finde en løsning sm gør at lejeren bliver bende, g at de øvrige lejere ikke skal dække tabet via højere husleje. 22 De frskellige handlingsmuligheder afdækkes: lejerne beslutter hvilke muligheder de ønsker at gå videre med, g der laves en aftale. Hvis lejeren ikke

verhlder indgåede aftaler drøftes hvrfr, g scialrådgiverne er lydhøre ver fr ændringer g frslag. Når der er lavet en afdragsrdning kan der typisk gdt ændres på rdningen. Hvis den ikke verhldes undersøges hvilke muligheder der er fr at betale restancen i lyset af at fristen fr at indfri gælden er blevet krtere. I flere sager plever scialrådgiverne lejere sm ikke kan pege på løsninger eller verhlde indgåede aftaler, g sm alligevel selv frmår at finde en løsning. I disse situatiner undersøges frhldene ikke nærmere; det knstateres at der er en løsning, g at huslejen/restancen er betalt. Vi er neutrale i selve mødet med lejeren, hvr det er p til lejeren at frtælle s g vise s dét, sm vedkmmende ønsker. Når vi møder lejeren fr første gang, er vres udgangspunkt en ikke-vidende psitin. Vi kender ikke nget til lejeren, til dennes histrik, sag i kmmunen, arbejds- eller familieliv eller andet. Vi kender kun deres betalingsmønster i frhld til huslejen. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det, sm lejeren frtæller s g ikke i en gammel g tyk sagsmappe fra kmmunen. Vi hlder fast i, at lejerne er kmpetente til at træffe beslutninger på egne vegne. Lejerne frtæller s det sm de mener, er nødvendigt fr s at vide, så vi kan hjælpe dem med at finde løsninger. I vres løsningsfrslag inddrager vi vres faglige viden, vres erfaringer g den virkelighed, sm situatinen består i. Vi siger tingene, sm vi ser dem, i øjenhøjde med lejerne (scialrådgiver, Stp Udsættelser). 23

Udsættelsestruede lejeres plevelser med rådgivningen I frbindelse med evalueringen af Stp Udsættelser er der fretaget kvalitative interviews med syv lejere sm har mdtaget rådgivning. Interviewene er fretaget på baggrund af en interviewguide (bilag 2). Interviewundersøgelsen er ikke repræsentativ, den har til frmål at illustrere lejernes plevelser g erfaringer sm supplement til de øvrige data i evalueringen. Ingen af de lejere sm har ønsket at deltage i undersøgelsen har sm udgangspunkt været utilfredse med rådgivningen i Stp Udsættelser. Rådgivningen pleves sm meget psitiv, g der er str rs til scialrådgiverne Alle syv interviewpersner er meget glade fr rådgivningen, g de har ingen ting at udsætte på den. Specielt scialrådgivernes evne til med respekt g indlevelsesevne at samarbejde med lejerne vurderes psitivt. Lejerne taler deres situatin igennem, vurderer deres frbrugsmønster, laver en budgetknt g indgår afbetalingsaftaler. Interviewer: Hvilken plevelse har du haft med den rådgivning, du har fået? Respndent 3: Den er meget psitiv. Jeg er i en svær situatin, ud ver min egen læge, altså min psykiater, så har [scialrådgiveren] været det eneste menneske sm har været menneskeligt frstående, prfessinel, g sm faktisk har hjulpet mig. Der er masser af prblemer med kmmunen; jeg var sygemeldt i lang tid, g det eneste sm de var interesserede i det var hvrnår bliver du rask, g hvrnår kan du starte på arbejde? Men det at [scialrådgiver] trådte ind var simpelthen, jamen jeg kan faktisk ikke beskrive hvr meget har det betydet fr mig. Det er altså uvurderligt fr mig. Respndent 4: Vi var j bagud med alting ikke, g så var det at [scialrådgiveren] ringede g tilbød sin hjælp. Den tg vi imd med kyshånd, frdi der så endelig km lidt perspektiv på tingene ikk, altså hun kunne j sætte rd på det vi andre havde tænkt, g hun pakkede det ikke ind. Der er tydelige grunde til at lejerne havner i betalingsprblemer De syv lejeres situatin g histrie er frskellig, men alle har de tydelige grunde til at være havnet i en øknmisk vanskelig situatin. Fr ngle handler det m skilsmisse, knkurs, sygdm, m at miste dagpengene g kmme på kntanthjælp, fr andre m en lille løn g manglende verblik ver det faktiske frbrug. En af lejerne frtæller: 24 Respndent 7: Jeg kmmer hver 6. måned i Helsingør fgedret - jeg har lige været derppe fr en måned siden g sige jamen gør hvad I vil, vi har ingen båd, vi har ingen bil, jeg ejer ikke engang en cykel! Jeg ejer ingenting! Ingenting, ingen campingvgn, vi tager ikke på ferie, vi har aldrig været på ferie, sidste gang jeg var på ferie var den nat hvr den svenske ham der Olf Palme blev skudt, der var jeg på vej hjem fra England, det var i 86[ ]Prblemet er jeg er den eneste der har indkmst, vi mistede 14.000 da min kne ikke kunne få dagpenge mere, vi er tre der lever af min indtægt sm buschauffør. Vi har ikke penge nk, det er et nyt fænmen, jeg ved ikke m du har hørt m det før

men altså jeg er j en fattig arbejder, jeg har fast løn, jeg har fast arbejde g det har jeg altid haft, men jeg mister alt ved at behlde det! Respndent 2: Min kne får ikke penge, det er hårdt fr mig. Der er elektricitet, der skal betales, fagfreningen, ja ja, der er mange ting. Min brr døde i Afghanistan, jeg har lånt penge. Jeg har rejst til Afghanistan, g hjulpet med begravelsen af ham[ ]Min kne fik afvist sin ansøgning m phldstilladelse g familiesammenføring, så hun rejste til Sverige, til Tyskland. Det var hårdt fr mig. Jeg har slgt mit fjernsyn, mit stere-system. Det hele har jeg slgt, frdi jeg skulle rejse til min kne, jeg ville se mit barn. Hjælpen giver lejerne redskaber til at arbejde med deres gældssituatin Rådgivningen er en prces, hvr lejerne frhlder sig til deres faktiske frbrug g den adfærd der fører til at de ikke har penge til husleje. Hvis ikke de har en budgetknt pretter de en sådan, samtidig med at de indretter deres frbrug efter de nøgletal de har at leve efter. Respndent 1: Jeg har haft ngle rigtigt gde plevelser, jeg har haft så mange prblemer med min øknmi at jeg var så flv ver det men [scialrådgiver] sagde - kay flk der får 14-dages løn, der er mange der har haft de her prblemer, så tænkte jeg kay jeg er j ikke den eneste, så må jeg gøre nget med det [ ]Før brugte jeg penge i 7- Eleven, altså jeg tænkte ikke ver det før så var de 500 kr. væk jeg kunne bruge i Fakta til at købe mad fr til flere dage. Det er de små ting, jeg har ikke selv kunnet finde ud af det har været sådan. Nu lægger jeg penge ind på en budgetknt så der står penge når regningerne skal betales [ ]jeg er blevet glad igen frdi jeg ved, jeg kan se, at det går i den rigtige retning. Respndent 3: Jeg kunne ønske mig, at der var flere mennesker sm [scialrådgiver] hvr man blev ligesm guidet g plyst m ting, frdi, du får ikke nget at vide hs kmmunen. Hvis du ikke spørger, så får du ikke nget at vide. Så fidusen ved det er, at man skal vide hvad det er man skal spørge m. [Scialrådgiver] var så åben g så imødekmmende g viste virkelig interesse fr mig sm menneske, g hun har kigget på min situatin sm helhed. Du ved, hun tg det hele sammen, g fandt, hvad er det vigtige g hvad vi skal fkusere på. Og det var altså, simpelthen så gdt. Frdi det kan hun, hun kan være bjektiv, det kan jeg ikke. Altså når jeg sidder i suppedasen, så kører jeg i ring g sådan. Men hun har åbnet p fr de valgmuligheder. Så det giver mig det r, selvfølgelig jeg vil gerne, g hun har ikke presset mig til nget sm helst, altså det er din beslutning, vi gør sm du har det bedst med. Ingen af lejerne kritiserer at bligrganisatinen både truer med phævelse g tilbyder rådgivning Lejerne kritiserer ikke det frhld at de får tilbudt hjælp fra den bligrganisatin sm truer med at phæve lejemålet. Det pleves sm en reel prblemstilling, de har behv fr hjælp, g de har et øknmisk prblem sm de ikke kan løse selv. Ngle af lejerne knkluderer at rådgivningen i Stp Udsættelser ikke burde være frivillig, det burde være en tvang at mdtage øknmisk rådgivning, hvis man er udsættelsestruet. Respndent 5: Det er i sig selv gdt at det er en fra bligselskabet, så er persnen allerede er inde i sagen, g man undgår at skulle lægge alt frem til en sm ikke kender til prblemet. Det giver gså en sikkerhed fr ikke at ryge ud, frdi [scialrådgiver] repræsenterer bligselskabet. 25

Scialrådgiverne laver aftaler med bligrganisatin, bank g fged sm lejeren ikke selv er i stand til Scialrådgiverne gennemgår øknmien g laver aftaler med bank g bligselskab, g i ngle tilfælde genfrhandler de lån g afbetalingsvilkår. I frhld til bligrganisatinerne laves der typisk afdragsrdninger der varierer fra 2 til 12 måneder. Respndent 6: Jeg havde en bøde sm jeg skulle betale, på 30.000[ ] Og så gik jeg til banken, fr hvad skulle jeg gøre? Og [bankrådgiveren] fandt på en genial løsning der betød, at jeg skulle betale 13 % fr lånet. Så hun har simpelthen betalt det inden jeg kmmer ud af banken. Jeg frtalte [scialrådgiveren] det, g så sagde hun; prøv at snakke med din bankrådgiver, måske kan hun sætte det ned? En 10 8 % det ville være kay, men hun [bankrådgiveren] var meget grv faktisk. Og sagde at jeg bare kan kntakte SKAT g sige til SKAT at jeg frtryder g jeg vil have de penge tilbage. Det var temmelig frækt. Det er en vervindelse verhvedet at mdtage hjælp Et gennemgående træk er at lejerne plever det sm grænseverskridende verhvedet at mdtage rådgivning, g der er indledningsvis en barriere sm skal vervindes inden samarbejdet kan etableres. Respndent 6: Inden rådgivningen havde jeg dårlige frventninger, jeg trede at der km en jakkeklædt fgedtype, sm ville gå rundt g kigge g sige sælg fjernsynet, sælg det g det. Det var heldigvis slet ikke tilfældet, tværtimd. Respndent 7: Flk sm har plevet nget negativt med myndigheder g banker sv. sm jeg har, de vil hlde sig væk [fra rådgivningen]. De vil ikke have indblanding fra andre mennesker. Og det kan jeg gså gdt frstå, man har ikke tillid til ngen g stler ikke på ngen. Men jeg vil så stå frem g frtælle at det faktisk er rigtig gdt [at mdtage rådgivningen] g berlige dem. Respndent 1: I starten tænkte jeg jeg bliver bare smidt ud, det går helt galt fr mig når de kan se jeg har ikke styr på nget, så vil de ikke arbejde sammen med mig men efter vi talte sammen så kunne jeg se - kay hun er der fr at hjælpe mig, du ved, ikke nget negativt, jeg fik kun psitive følelser fra starten af. Selv m lejerne afværger udsættelsen er den langsigtede trussel ikke frsvundet De fleste af de interviewede lejere er frtsat i en svær øknmisk situatin. Selv m de på interviewtidspunktet har fået afværget en udsættelse, er deres øknmiske råderum frtsat begrænset. Rådgivningens langsigtede succes afhænger af at de kan fasthlde et disciplineret frbrugsmønster på et lavt niveau. Interviewer: Så det du siger, det er faktisk at selvm I har fået rådgivning så er prblemet ikke løst? Respndent 2: Nej fr det er j, [scialrådgiver] er j en sød g rar kvinde g sådan ngle ting, men jeg får j den samme løn, jeg tjener j ikke mere frdi hun har været her, g jeg har j stadig den samme løn til rådighed g det samme humør, g den samme kne [smiler], desværre. 26