Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 10

Indhld FORORD 6 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 10 1 VEJLEDNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE 12 1.1 VEJLEDNINGENS ANVENDELSES OMRÅDE 12 1.2 SÆRREGLEN FOR AMMONIAK 12 1.3 MYNDIGHEDERNE FORSKELLIGE ROLLER OG FÆLLES KOORDINATIONS ANSVAR 14 2 AMMONIAKKØLEANLÆG 16 2.1 BESKRIVELSE AF AMMONIAKKØLEANLÆG 16 2.2 PROCESFORHOLD I FORBINDELSE MED UHELDSSCENARIER 18 2.3 KRAV TIL DOKUMENTATION OM ANLÆGGET I SIKKERHEDSDOKUMENTET19 3 VEJVISER GENNEM VEJLEDNINGEN 20 4 FAREIDENTIFIKATION 21 4.1 FAREIDENTIFIKATION 21 4.1.1 Farer ved ammniak 21 4.1.2 Tjekliste med hændelser g situatiner sm kan medføre udslip af ammniak. 22 5 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER OG BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER 29 5.1 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 29 5.1.1 Katalg ver sikkerhedsfranstaltninger 30 5.1.2 Sikkerhedsbarrierernes effektivitet g barrierepint 31 5.2 BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER PÅ GRUNDLAG AF FAREIDENTIFIKATIONEN 32 5.2.1 Hyppighedsklasser 35 5.2.2 Eksempel: anvendelse af regnearket 36 5.3 BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER PÅ GRUNDLAG AF EN GENNEMGANG AF ANLÆGGETS KOMPONENTER OG GENERISKE FEJLRATER 37 5.3.1 Anvendelse af regenarket Generiske fejlrater.xls 40 5.3.2 Frenklede udslipsscenarier eller yderlige detaljering 44 5.4 ANVENDELSE AF DE RESULTATER FRA DE TO METODER TIL BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER 44 6 KONSEKVENSBEREGNINGER 45 6.1 EGENSKABER AF AMMONIAK OG FÆNOMENER VED UDSLIP AF AMMONIAK I LUFTEN 45 6.2 MODEL TIL BEREGNING AF KONSEKVENSAFSTAND 46 7 RISIKOACCEPT OG SIKKERHEDSAFSTANDE 48 7.1 VALG AF DET DIMENSIONERENDE SCENARIO 48 7.1.1 Kmbinatin af AEGL g LC10 49 3

7.1.2 Præsentatin i sikkerhedsdkumentet g priritering af sikkerhedsfranstaltninger 49 7.2 BESTEMMELSE AF SIKKERHEDSAFSTANDE/MAKSIMALE KONSEKVENSAFSTAND 50 8 EKSEMPLER 51 8.1.1 Et scenari udviklet i regnearket Fareidentifikatin+Scenarier 51 8.1.2 Scenarier udviklet i regnearket Generiske fejlrater 54 8.2 EKSEMPEL AF EN KONSEKVENSBEREGNING 60 9 USIKKERHEDER I BEREGNINGSMETODEN 63 9.1 USIKKERHED I UHELDSFREKVENSER 63 9.2 USIKKERHED I KONSEKVENSMODELLEN 64 10 REFERENCER 66 Bilag A: Katalg ver sikkerhedsfranstaltninger Bilag B: Txicitet Bilag C: Mdel til knsekvensberegninger Bilag D: Vejledning i brug af metden til risikvurdering af små ammniakanlæg 4

5

Frrd I 2006 ændrede miljøministeriet risikbekendtgørelsen på baggrund af en række anbefalinger fra kulegravningsudvalget. Kulegravningsudvalget blev nedsat efter Seest katastrfen g havde til pgave at udrede m den danske risiklvgivning gav tilstrækkelig beskyttelse af brgerne g miljøet. Et af de mråder hvr kulegravningsudvalget anbefalede at Miljøstyrelsen skulle udvide risikbekendtgørelsen var regulering af små ammniakplag i tætbeflkede mråder. Ændringen af risikbekendtgørelsen betød at blandt andet at bekendtgørelsen nu mfatter klr- g ammniakplag ver 5 tns, men kun hvis der i arealerne inden fr 200 meter fra plaget eller anlægget er anvendt til bligmråde, institutiner eller tilsvarende areal anvendelse hvr mange mennesker phlder sig. Sådanne plag er efter reglerne i risikbekendtgørelsen nu klnne 2 virksmheder. Miljøstyrelsen har siden erfaret, at de fleste af de nye anlæg der nu er mfattede, er køleanlæg hvr ammniak indgår sm kølemiddel. Det blev klart fr Miljøstyrelsen at der er behv fr en vejledning i hvrledes ammniakkølevirksmheder skal leve p til risikbekendtgørelsens krav. Det Nrske Veritas har på miljøstyrelsens vegne undersøgt de ammniakkøleanlæg styrelsen er bekendt med. Det viser sig på baggrund af undersøgelsen at ammniakkøleanlæggene er tilstrækkeligt ensartede, Dette muliggør at lave denne vejledning der skal lette byrden fr virksmheder sm skal have ammniakkøleanlæg risikgdkendt. Til vejledningsindsatsen har Miljøstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe af interessenter. Arbejdsgruppen har fulgt arbejdet med vejledning under hele frløbet. Selve vejledningen er primært udarbejdet af Nijs Jan Duijm (Det Nrske Veritas, Danmark A/S) på vegne af Miljøstyrelsen i periden februar til december 2010. Arbejdsgruppen bestd af følgende medlemmer: Anette Christiansen, Landbrug & Fødevarer Jens Ulrik Jensen, Organisatin fr Erhvervslivet DI Hasse Højmark, Center fr Miljø, Københavns Kmmune Anders T. Kristensen, Miljøcenter Århus Kurt Andersen, Arbejdstilsynet Carsten Barthldy, Arbejdstilsynet Lne Kielberg, Miljøstyrelsen Jens Michael Pulsen, Miljøstyrelsen 6

7

Sammenfatning g knklusiner Denne rapprt beskriver hvrdan man på en enkel måde kan estimere knsekvensafstande når der ved et uheld sker udslip af ammniak fra små ammniakanlæg sm køleanlæg m.v. Kapitel 1 beskriver vejledningens anvendelsesmråde, den danske særregel fr ammniak g myndighedernes rller i frhld til ammniakkøleanlæg der er risikvirksmheder. I kapitel 2 beskriver krt principperne af ammniakkøleanlæg, g de prcesfrhld sm skal anvendes i arbejdet med at beskrive uheldscenarier. Ved anvendelse af metden er det afgørende, at anlægget er velbeskrevet, så man kan angive ammniakmængder samt den fysiske tilstand i de sektiner af anlægget, der skal regnes på. I kapitel 4 beskriver farerne ved ammniak samt hvrdan virksmheden skal identificere hændelser der kan give anledning til udslip Kapitel 5 beskriver hvrdan virksmheden beskriver de sikkerhedsfranstaltninger g barriere virksmheden har md uheld. Siden gennemgår vejledningen t metder til at redegøre fr hvr sandsynligt et uheldsscenarie er. Metderne inkluderer en manuel gennemgang af scenarier hvr virksmheden redegør fr hvr sandsynligt det er at specifikke farekilder medfører uheld g en metde statistiskbaseret metde der angiver generiske sandsynligheder. De t metder understøtter hinanden g må ikke benyttes uafhængigt. Kapitel 6 gennemgår en del af ammniaks egenskaber ved udslip til luft g intrducerer vejledningens metde til at beregne spredninger ved frskellige uheld efter mdellen sm er vejledningens bilag C. Gennemgangen af ammniaks egenskaber danner udgangspunkt fr de plysninger der skal indsamles fr at kunne bestemme knsekvensafstande. Kapitel 7 beskriver hvrdan virksmheden udvælger de dimensinerende uheldscenarier g bruger dem til at redegøre fr m anlæggets risik. Kapitlet indehlder et kriterium fr hvrnår risiken umiddelbart kan accepteres af myndighederne. Kapitel 8 indehlder eksempler på brug af vejledningens metder Kapitel 9 beskriver usikkerhed i frhld til uheldsfrekvenser g i beregningen af ammniak spredning 8

9

Summary and cnclusins Oversættes efter høring. 10

11

1 Vejledningens anvendelsesmråde 1.1 Vejledningens anvendelses mråde Denne vejledning henvender sig til virksmheder der er mfattede af risikbekendtgørelsens særregel m ammniak på grund af virksmhedens ammniakkøleanlæg. I ngen grad kan virksmheder g myndigheder gså benytte vejledningen til inspiratin fr virksmheder hvis ammniakplag ikke er køleanlæg. Vejledningen behandler risikvurdering af køleanlæg hvr udslip af ammniak kan frekmme, g der er særligt fkus på knsekvensen af ammniaks giftighed. Den behandler tre hvedemner ud ver spørgsmålet m hvrnår ammniaksærreglen gælder fr en virksmhed. Hvedemnerne i vejledningen er: - hvrdan virksmheden identificerer relevante uheldscenarier, - hvrdan virksmheder g myndigheder estimerer sandsynligheden fr at et uheldscenarie kan indtræffe, - hvrledes virksmheder g myndigheder finder den maksimale knsekvensafstand af et givent uheld, - hvrdan myndighederne vurderer m sikkerheden er acceptabel, dvs. hvrnår knsekvensmråde g risik er tilstrækkelig lille. Knsekvensafstanden beregner man med et spredningsværktøj fr ammniakgasg væskeudslip fra uheld på små (5 til 50 tn) ammniakkøleanlæg. Man kan anvende spredningsværktøjet på andre ammniakplag af tilsvarende størrelser. 1.2 Særreglen fr ammniak I risikbekendtgørelsens 1, stk. 2, del 2, litra b. beskriver bekendtgørelsen under hvilke frudsætninger plag ver 5 tns af ammniak eller klr bliver mfattede af risikbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens tekst m særreglen er: Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder fr: 1) 2) virksmheder, der ikke er mfattet af nr. 1, a) b) sm har anlæg eller plag, der ligger nærmere end 200 meter fra bligmråder, institutiner eller tilsvarende arealanvendelse, hvr mange mennesker phlder sig, g hvr et eller flere stffer, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1, kan frekmme på de pågældende anlæg eller plag i mængder, der er større eller lig med de angivelser, der fremgår ()-mærket af bilag 1, del 1, klnne 2. Virksmheder mfattet af a) g b) er herefter benævnt sm klnne 2- virksmheder. Dette betyder at anlæg eller plag af ammniak eller klr sm samlet er ver 5 tns er mfattet af risikbekendtgørelsen. Men dg kun i det mfang arealerne inden fr 200 meter af anlæg eller plag pfylder betingelserne bekendtgørelsen her angiver. 12

Hvis ikke både afstands- g anvendelsesbetingelserne er pfyldt gælder de nrmale grænseværdier fra bekendtgørelsens bilag 1, del 1, klnne 2, på 50 tn fr ammniak g 10 tn fr klr. Beregning af ammniakmængder g risikbekendtgørelsens regel m samlede mængder. Bekendtgørelsen kræver at virksmheden via en frmel beskrevet i bilag 1. beregner m de samlede mængder af risikstffer betyder at virksmheden bliver mfattet af bekendtgørelsen. Stffer med ensartede risikegenskaber beregner man sammen. Man summerer ikke tærskelmængderne på 5 tn fr ammniak g klr med andre stffer. Dg regner man klr- g ammniakmængder sammen efter særreglens tærskelmængder, hvis virksmhedens beliggenhed dikterer det. Man skal sm sædvanligt beregne alle de giftige stffer samlet. I denne beregning benytter man henhldsvis 50 tns g 10 tns reglerne fr ammniak g klr. Anlægskapacitet g tærskelmængder. Risikbekendtgørelsen beregner nrmalt plagsstørrelser efter kapacitet på behldere samt anlæg. Man anvender ikke de faktiske mængder på virksmheden, da disse varierer. Beregningen af ammniakmængden i køleanlæg baserer man på kølemiddelfyldningen af anlæggene på den vis Arbejdstilsynets bekendtgørelse m anvendelse af trykbærende udstyr angiver. Virksmheden skal dkumentere kølemiddelfyldningen verfr myndighederne. Den kan fr eksempel benytte af prducent-, leverandør- eller mntørplysninger m anlægget sm dkumentatin. Virksmheden sm vil demnstrere at den har nedbragt ammniakplagsstørrelsen til under 5 tn g dermed ikke længere er mfattet at risikbekendtgørelsen skal være pmærksm på følgende. Virksmheden kan kun phøre med at være risikvirksmhed, hvis der er etableret permanente fysiske tiltag, der frhindrer, at kølemiddelfyldningen med ammniak tilsammen kmmer p på 5 t eller derver. Dette kan indebære, at dele af anlægget er fysisk afmnterede eller permanent afskåret fra den del af køleanlægget, sm frtsat er i drift. Det vil ikke være tilstrækkeligt at ændre trykindstillinger fr udfald af kmpressrer, at aktivere mløbs- eller sikkerhedsventiler, eller at ændre prcedurer fr fyldning, så den samlede kølemiddelfyldning kmmer under 5 t. 200 meter reglen uddybet. Mål de 200 meter fra det sted på plaget eller anlægget, sm ligger tættest på risikfølsmme arealer. Hvis der befinder sig mere end et plag eller anlæg med klr eller ammniak inden fr denne afstand, skal man medregne hvert enkelt anlæg ved beregningen af m virksmheden har ver 5 tn. Når en virksmhed eller en myndighed beregner m virksmheden når grænsen på fem tn skal kun anlæg eller plag, der befinder sig 200 meter eller mindre fra den risikfølsmme anvendelse med i vurderingen. Man skal udelukkende vurdere virksmhedens andre plag eller anlæg i frhld til de almindelige tærskelværdier i risikbekendtgørelsen. Risikfølsm arealanvendelse. Særreglen knytter sig til bligmråder, institutiner eller tilsvarende arealanvendelse, hvr mange mennesker phlder sig. Ved bligmråde frstår Miljøstyrelsen i denne sammenhæng: Et mråde hvr der faktisk phlder sig eller hvr det er planlagt at der skal kunne phlde sig 150 eller flere mennesker. 13

Ved tilsvarende arealanvendelse frstår Miljøstyrelsen blandt andet hteller g vandrerhjem samt klnihavemråder, campingpladser g lystbådehavne med vernatning. Ved institutiner frstår Miljøstyrelsen en række frskellige typisk ffentlige virksmheder, herunder hspitaler, plejehjem g hjem fr sindslidende med mindst ti persner, der kræver særlig hjælp til at flytte sig. Endvidere mfatter begrebet børnehaver, vuggestuer g skler. Det afgørende i denne sammenhæng er, at de mennesker der er tilknyttet institutinen ikke er selvhjulpne eller at man ikke kan frventer de tilknyttede persner er selvhjulpne. 1.3 Myndighederne frskellige rller g fælles krdinatins ansvar Da ammniak er et kemikalie med mange risikfyldte egenskaber skal myndighederne være pmærksmme på at få krdineret vilkår til virksmheden m indretning g drift g evt. krav til internt beredskab mellem risikmyndighederne, så krydskrav bliver afstemt med størst mulig sikkerhed fr virksmhed, medarbejdere, naber g miljø. Det er miljømyndigheden har ansvaret fr at vurdere m virksmhedens frebyggelse af udslip til jrd, udslip til luft, der kan påvirke naber, udslip til klak g vandmiljøet. Ansvaret er altså det ydre miljø. Herudver skal Miljømyndigheden sørge fr at de øvrige risikmyndigheders krav ikke giver anledning til uacceptabel påvirkning af det ydre miljø. Det er miljømyndigheden der skal sørge fr den verrdnede krdinatin af kravene mellem myndighederne. Beredskabet er myndighed fr brand g eksplsin. Beredskabet har ansvaret fr, at vurdere m virksmhedens indretning g andre risikmyndigheders kravfrslag kan frligenes med en hensigtsmæssig beredskabsindsats. Beredskabet sørger fr at køleanlægget ikke giver anledning til uacceptabel risik sm følge af brand g eksplsin. Planmyndighederne har ansvaret fr, at vurdere planlægning fr nabarealer, så man ikke ufrvaret bygger ufrsvarligt tæt på en risikvirksmhed. I frhld til virksmheder mfattet af særreglen fr ammniak g klr bør planmyndigheden være særlig pmærksm da risikniveauet efter gdkendelse er afstemt i frhld til mgivelserne g hvrdan arealerne bliver anvendt. Planmyndighederne bør i øvrigt være pmærksmme på at virksmheder med et plag af ammniak g klr ver 5 tns, kan blive mfattet af risikreglerne, hvis der planlægges risikfølsm anvendelse af arealer inden fr 200m af plag af disse kemikalier. Plitiet har generelt ansvaret fr beredskabs- g evakueringsplaner. Der skal dg ikke freligge en specifik ekstern beredskabsplan fr ammniakplag mindre end 200 tns. Arbejdstilsynet har nrmalt i risikarbejdet ansvaret fr at vurdere m medarbejderne er tilstrækkeligt beskyttede md udslip. Hertil kmmer et ansvar fr at tilse at andre risikmyndigheders kravfrslag ikke betyder at virksmhedens medarbejdere bliver udsat fr uacceptabel risik. Der gælder dg det særlige fr arbejdstilsynets sagsbehandling af ammniak g klranlæg at arbejdstilsynets regler m risik ikke indehlder denne særregel fr ammniakplag mellem 5 g 50 tns. 14

Derfr gælder det særlige når disse sager behandles i myndighedsgruppen, at Arbejdstilsynet kun vil være behjælpelig med at svare på specifikke spørgsmål fra de øvrige myndigheder. Arbejdstilsynets sagsbehandling derudver sker ud fra Arbejdstilsynets almindelige regler, g ikke efter risikbekendtgørelsen. Arbejdstilsynet vil deltage i inspektiner af disse virksmheder i det mfang, myndighederne vurderer det er relevant i frhld til risiksamarbejdet g Arbejdstilsynets pririteringer. Dette gælder gså fr de andre risikmyndigheder fra beredskabet g plitiet. AT vejledning C.0.3 skal frsat bruges sm ledesnr ved udarbejdelse af sikkerhedsdkumentet. Denne vejledning beskriver hvrdan krav frmuleret i AT vejledning C.0.3 kan pfyldes, dette gælder følgende afsnit: III BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN B Beskrivelse af prcesser, navnlig driftsbetingelser. I afsnit 2.3 beskrives hvilke plysninger m anlægget skal vedlægges sikkerhedsdkumentet fr at pfylde kravene under dette afsnit. IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER Emnet A (Beskrivelse af de mulige scenarier fr større uheld g mulighederne eller betingelserne fr, at de kan indtræffe, herunder en versigt ver hændelser, der kan have indflydelse på initiering af disse scenarier, hvad enten årsagerne er interne eller eksterne frhld) i dette afsnit pfyldes ved at udfylde de tjeklister til fareidentifikatin i Kapitel 4. Regnearksversinen af disse tjeklister byder mulighed fr at beskrive tilstedeværende rganisatriske g frebyggende g begrænsende tekniske sikkerhedsfranstaltninger, samt med en vurdering af disse franstaltningers pålidelighed i frm af barrierepint g dette vil pfylde både emnet C (Beskrivelse af de tekniske specifikatiner g det udstyr, der er installeret med henblik på anlæggenes sikkerhed) g emnet A under afsnit V (BESKYTTELSES- OG SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT BEGRÆNSE FØLGERNE AF ET UHELD - A. Beskrivelse af det udstyr, der er pstillet i frbindelse med anlægget, fr at begrænse følgerne af større uheld) IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER B Vurdering af mfanget g alvren af følgerne af de identificerede mulige større uheld, der viser de mråder, der vil kunne blive berørt af et uheld på virksmheden. De krav ifølge dette emne pfyldes ved en kmbinatin af gennemgangen af fejlmuligheder fra tjeklisten fra Kapitel 5 med tilføjede hændelser baseret på generiske fejlrater (afsnit 5.3.1), samt de knsekvensvurderinger fr udvalgte hændelser ved hjælp af metden præsenteret i bilag C. 15

2 Ammniakkøleanlæg 2.1 Beskrivelse af ammniakkøleanlæg Et ammniakkøleanlæg består sm minimum af: en kmpressr en kndensatr en drøvleventil (reduktinsventil) en frdamper Kmpressren suger ammniakdamp fra frdamperen, via en behlder eller separatr (fr at undgå at væskedråber beskadiger kmpressren). Kmpressren kmprimerer dampen til et rimelig højt tryk (størrelsesrden 10 bar), hvrved dampen bliver varm (størrelsesrden 30 til 60 ºC). Den varme damp køles i kndensatren ved hjælp af (ude) luft eller vand med mgivelsestemperatur, hvrved dampen kndenseres til væske. Væsken, sm stadig er under højt tryk, frdeles til én eller flere drøvleventiler (eller reduktinsventiler). I drøvleventilen reduceres trykket til ca. 1 bar (afhængig af den ønskede køletemperatur), hvrved væsken køles ned. Den nedkølede væske (sm nu er under lavt tryk) føres til en frdamper, hvr væsken frdamper, under ptagelse af varmen fra de mgivelser, der ønskes kølet. Herefter føres den klde lavtryksdamp tilbage til kmpressren (i mange anlæg er der stadig en str væskefraktin i returledningen til kmpressr, sm udskilles i en dertil installeret separatr, fte kaldt stænkudskiller). Frskelle mellem ammniakanlæg frekmmer primært m.h.t. den måde væsken frdeles til frdamperne. Der er principielt 3 metder: 1. Fra en behlder (receiver) placeret bag kndensatren frdeles den varme (dvs. på stuetemperatur) højtryksvæske til et antal frdampere sm hver er frsynet med en drøvleventil (direkte cirkulatin, se Figur 1). 2. Fra behlderen føres den varme højtryksvæske til en central drøvleventil hvrfra den klde, lavtryksvæske føres til en pumpebehlder. Fra pumpebehlder fører cirkulatinspumper den klde væske til de frskellige frdampere, g den klde damp fra frdamperne samles igen i pumpebehlderen, hvrfra den suges af kmpressren (via en lille separatr til beskyttelse af kmpressren), se Figur 2. 3. Sm 1), men frdamperne er frsynet med decentrale frdamperbehldere, der fungerer sm den centrale pumpebehlder under 2), dg uden pumper, se Figur 3. Der består gså systemer sm pbygget efter en blanding af disse principper. Kmpressr, kndensatr receiver g en eventuel pumpebehlder med pumper er placeret centralt, g kulden frdeles i virksmheden til de decentrale frdampere gennem rørsystemer bestående af et væskerør sm fører væsken frem til frdamperne, g et damprør sm fører dampen tilbage. Der føres gså en tynd rørfrbindelse med sm giver mulighed fr at lede varm damp fra kmpressren til frdamperne til krtvarig afrimning: disse samlede rørstrenge er angivet i nedenstående figurer. Metden med en central pumpebehlder har den sikkerhedsmæssige frdel, at disse lange rørstrenge er fyld med ammniak på lavt tryk (mindre end 2 bar vertryk). 16

I stedet fr at frdele kulden ved hjælp af ammniak, er det gså muligt at frdampningen udføres sm en centralt placeret varmeveksler, sm verfører kulden til en anden kølervæske sm f.eks. en saltpløsning (på engelsk: brine ) eller en blanding af glykl g vand. Fryseanlæg er ftest pbygget sm t-trinsanlæg, se Figur 4, hvr der er t kredsløb efter hinanden, et højtrykstrin g et lavtrykstrin. Højtrykstrinnet ser ud sm beskrevet venfr med en central pumpebehlder (sm typisk er på ca. -10 ºC). Lavtrykstrinnet bruger denne pumpebehlder sm kndensatr, g herfra er der en anden trykreduktin til en lavtrykspumpebehlder (typisk på ca. -40 ºC). Lavtrykskmpressrerne suger fra lavtrykspumpebehlder hen til højtrykspumpebehlderen. Figur 1 Køleanlæg med direkte cirkulatin. Varm gas til afriming Kmpressr Kndensatr Reciever, Receptr Drøvleventil, niveaustyret styreventiler Rørføringer til frdeling gennem virksmhed Frdampere (decentrale) Pumpebehlder Cirkulatinspumpe Højtryk, varm, gas Højtryk, varm, væske Lavtryk, kld, væske Lavtryk, kld, gas Figur 2 Køleanlæg med tvungen cirkulatin via en pumpebehlder 17

Varm gas til afriming Kmpressr Kndensatr Receiver Receptr Rørføringer til frdeling gennem virksmhed Drøvleventil niveaustyret Decentrale frdamperbehldere Decentrale Frdampere Højtryk, varm, gas Højtryk, varm, væske Lavtryk, kld, væske Lavtryk, kld, gas Figur 3 Køleanlæg med decentrale frdamperbehldere. Varm gas til afrimning Kmpressr Kndensatr Lavtryks kmpressr Reciever, Receptr Drøvleventil Styreventiler Drøvleventil Styreventiler Mellemtryksfrdampere Lavtryksfrdampere Pumpebehlder/ mellemkøler Pumpebehlder lavtryk Cirkulatinspumpe Cirkulatinspumpe Højtryk, varm, gas Højtryk, varm, væske Mellemtryk, kld, væske Mellemtryk, kld, gas Lavtryk, kld, væske Lavtryk, kld, gas Figur 4 Køleanlæg med kmpressin i t trin med t temperatur- g trykniveauer 2.2 Prcesfrhld i frbindelse med uheldsscenarier Fra venstående prcesbeskrivelse følger, at ammniakken i et køleanlæg frekmmer under 4 til 5 frskellige prcesfrhld, se gså Figur 1 til 3: Sm kld (størrelsesrden -20 til +3 ºC) damp ved lavt tryk (størrelsesrden 1-2 bar vertryk). Sm varm (størrelsesrden 20 til 60 ºC) damp ved højt tryk (størrelsesrden 10 bar). Sm varm (størrelsesrden 20 ºC) væske ved højt tryk (størrelsesrden 10 bar). Sm kld (størrelsesrden -10 til +3 ºC) væske ved lavt tryk (størrelsesrden 1 bar vertryk). I t-trins anlæg gså sm ekstra kld (størrelsesrden -40 ºC) væske ved undertryk (størrelsesrden -0.3 bar tryk i frhld til atmsfærisk tryk). 18

Der er t trykniveauer i kølesystemet: det høje tryk bestemmes af temperaturen af den mættede damp i kndensatren, det lave tryk af den mættede damp i frdamperen. I almindelighed er frhld mellem tryk g temperatur bestemt af mættede frhld, med få undtagelser: Damptemperaturen efter kmpressren vil være højere end temperaturen af den mættede damp i kndensatren; Under indflydelse af hydrstatisk tryk eller virkning af cirkulatinspumper vil tryk i væskefyldte rør være lidt højere end det mættede damptryk. Med henblik på at beskrive udslip fra de frskellige anlægsdele tager man udgangspunkt i det mættede damptryk i de frskellige afsnit: trykket vil bestemme hvr hurtigt ammniakken presses ud af et hul. Metden sm beskrives i Appendiks B går ud fra at tryk i væskefyldte systemer inkluderer 2 m ekstra hydrstatisk tryk ver det mættede damptryk. Der gøres pmærksm på, at afhængig af typen anlæg sm beskrevet i Figur 1 til g med Figur 4, vil væskedistributinsledninger enten være på højtryks- eller på lavtryksside. 2.3 Krav til dkumentatin m anlægget i sikkerhedsdkumentet Fr at pfylde krav til AT vejledning C.0.3 under verskriften: III BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN B Beskrivelse af prcesser, navnlig driftsbetingelser skal beskrivelse af installatin i sikkerhedsdkumentet mfatte følgende plysninger, sm gså er nødvendige fr at gennemføre risikanalysen sm beskrives nærmere i de følgende kapitler: Prces & Instrumenterings (P&I) Diagram, sm viser kmpnenter, rør, ventiler, instrumentering sv. i detalje. Hvis ikke vist på P&I diagrammet, skal størrelse (indvendig diameter) på kmpnenter sm rør, ventiler g flanger (flwrestriktiner) listes separat. Oversigtstegning sm viser placering af kmpnenter på virksmheden, inklusiv frløb af rørstrækninger, med mulighed fr at lave en rimelig nøjagtigt estimat ver rørlængder (indenfr ca. 10 %), samt fr at vurdere m ngle kmpnenter er udsat fr særlige farer, sm påkørsel, nedfaldende bjekter m.fl. Der skal plyses hvilke kmpnenter er placeret indendørs (helst med plysning m rummets mtrentlige rumfang). Husk at frsyne tegningen med et målestk, sm gså kan anvendes ved elektrniske dkumenter. Liste ver driftsfyldningen (i kg ammniak, evt. liter ammniakvæske) af de frskellige kmpnenter, især kmpnenterne med væskefyldning, herunder kndensatrer, receivere, pumpebehldere eller stænkudskillere, frdampere, g (længere) rørstrækninger. Nrmale eller typiske driftskapaciteter af kmpressrer g pumper (i kg/s ammniak eller tilsvarende enhed) sm karakteriserer gennemstrømning i anlæggets ammniakkredse. Disse plysninger vedlægges med frdel sm bilag til sikkerhedsdkumentet. 19

3 Vejviser gennem vejledningen Denne vejledning beskriver metder til risikanalyse af ammniakkøleanlæg med henblik på at pfylde de vigtigste krav i AT-vejledning C.0.3 mht. identifikatin af mulige uheldsscenarier, en vurdering af mulige følger af disse uheldsscenarier, g en beskrivelse af de tilstedeværende frebyggende g afværgende sikkerhedsfranstaltninger på virksmheden. Metden præsenteres gennem et antal kapitler g bilag. I kapitel 2 præsenteres principperne af et ammniakkøleanlæg g beskrives hvilke plysninger skal samles g dkumenteres i sikkerhedsdkumentet; Risikanalysen starter med en systematisk identifikatin af farer. En tjekliste sm fører virksmheden gennem denne fareidentifikatin er beskrevet i kapitel 4; I kapitel 5 beskrives sikkerhedsfranstaltninger g uheldsscenarier. Afsnit 5.1 intrducerer en udførlig liste (katalg) ver mulige g anbefalingsværdige sikkerhedsfranstaltninger sm er vedlagt sm Bilag A. I afsnit 5.2 beskrives hvrdan tjeklisten fr fareidentifikatinen udvides til at mfatte virkning af sikkerhedsfranstaltninger. Dermed dannes mulige, kvalitative uheldsscenarier samtidig med, at sikkerhedsfranstaltningerne dkumenteres. De fleste virksmheder vil have svært ved at estimere sandsynligheder fr uheldsscenarier, især fr de sjældne hændelser, sm fører til større uheld. Derfr beskrives i afsnit 5.3 en metde sm gennemgår hele ammniakanlægget g beskriver sandsynligheder fr udslip fra de frskellige kmpnenter, hvr det er muligt at indarbejde effekten af de sikkerhedsfranstaltninger sm kan begrænse knsekvenserne. I afsnit 5.4 beskrives hvrdan resultaterne fra begge metder til beskrivelse af udslip kmbineres. I kapitel 6 beskrives metden til at beskrive knsekvenser fr uheldsscenarier. Denne metde er i detalje beskrevet i Bilag C. 20

4 Fareidentifikatin I denne kapitel beskrives tjeklister med henblik på at pfylde den del af kravet nævnt i AT-Vejledningens afsnit IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER sm vedrører systematisk fareidentifikatin. Tjeklisten er vedlagt sm tabeller g Excel regneark. Samme regenark bruges til at beskrive tilstedeværende sikkerhedsfranstaltninger g uheldsscenarier. Dette er beskrevet i de følgende kapitler. Derfr anbefales at kapitlerne 4 g 5 gennemlæses inden man begynder med at bruge regnearket. 4.1 Fareidentifikatin Fareidentifikatinen er en væsentlig del af risikanalysen, da det danner basis fr den samlede liste af uheldsscenarier. Når man analyserer nye, ukendte anlæg skal man bruge udførlige metder sm HAZOP eller FMEA, men fr installatiner sm ligner hinanden tilstrækkeligt, sm køleanlæg, kan man bruge tjeklister. Når tjeklisten er baseret på et tilstrækkeligt vidt grundlag, er det usandsynligt at nye farer vil kmme frem ved hjælp af de udførlige metder. Brtset fra betydningen fr den videre risikanalyse har fareidentifikatinen en anden vigtig rlle. Den skal hjælpe virksmheden til at erkende at der er ngle aktiviteter i virksmheden sm kan medføre risici. Denne bevidsthed skal virksmheden benytte til at strukturere sine franstaltninger md farekilderne, dvs. at fareidentifikatinen kan føre til at virksmheden identificerer tilstedeværende eller mulige ekstra sikkerhedsfranstaltninger. 4.1.1 Farer ved ammniak Den grundlæggende fare ved ammniakanlæg er mulighed fr udslip af ammniak, sm bagefter kan føre til tksisk påvirkning af persner g evt. eksplsin (ved udslip inden døre). Fareidentifikatinen vil derfr fkusere på muligheden fr udslip, altså hul på anlægget eller andre utilsigtede udslip fra ventiler eller kblinger. De primære farlige hændelser er derfr: Udslip af ammniak til luft, indenfr eller udenfr, med efterfølgende spredning af giftig gas Udslip af ammniak til indendørs rum, med efterfølgende eksplsin Frfrysninger af persner (ansatte) sm direkte rammes af kld ammniak Virksmhederne skal tillige være pmærksmme på m udslip af ammniak: Direkte kan føre til frurening af vand g/eller af følsmme naturmråder; Om (sluknings)vand, sm er brugt til at bekæmpe udslippet, kan føre til frurening af vand. Metden til knsekvensvurderingen sm er beskrevet i bilag C tager kun hensyn til tksiske påvirkninger af mennesker. Hvrdan man håndterer giftighed g ekspnering ved knsekvens- g risikvurdering beskrives i detalje i bilag B. 21

Ved gennemgang af farer g mulighed fr udslip skal man være pmærksmme på mulighed fr tæring da ammniak er aggressiv verfr en række stffer, sm fx kbber. Detaljerede plysninger m ammniakkens farer findes i sikkerhedsbrugsanvisninger, sm skal vedlægges sikkerhedsdkumentet. 4.1.2 Tjekliste med hændelser g situatiner sm kan medføre udslip af ammniak. Tjeklisten er udfrmet sm tabeller med farer eller farlige hændelser (Tabel 1 til Tabel 5). Tjeklisten er afledt fra en gennemgang af sikkerhedsrapprten fra ca. 15 anlæg, en generisk risikanalyse [9] g en gennemgang af DNV s SWIFT tjeklister fr prcesinstallatiner. Virksmheden bør bruge tabellen til at: Vurdere, m den nævnte fare er eksisterende (dvs. en reel mulighed) i deres anlæg, g fr hvilke driftsfaser; Vurdere m de har allerede implementeret ngle franstaltninger fr at håndtere denne fare; Vurdere m der er yderlige franstaltninger sm kunne kmme i betragtning. Tjeklisten er pdelt efter fem elementære hændelser, g der er mulighed fr at tilføje særlige hændelser sm ikke er i tjeklisten. Dette kam være relevant i situatiner, hvr der er atypiske eller usædvanlige frhld på virksmheden der kan påvirke ammniak køleanlægget. Der kunne fr eksempel være andre risik-stffer tilstede på virksmheden. En tabel er pstillet fr hver af de følgende fem elementære hændelser: Ekstern påvirkning af installatinen Tab af materialets styrke pga. tæring, slidtage, m.fl. Skjult fejl i materiale, design, eller efter vedligehld Utilsigtet åbning af installatin (især ved påfyldning) Driftsafvigelser (pga. fejl i kntrlsystem, fejlbetjening eller andre årsager) Ved vurdering af de farlige situatiner kan man med frdel adskille frskellige driftsfaser, frdi faren ikke eksisterer hele tiden (fx påfyldning) eller frdi ngle sikkerhedsfranstaltninger kun anvendes under bestemte frhld (fx ved vedligehld). Følgende driftsfaser bruges (markeres i tjekbkse i de range felter): Påfyldning af ammniak Opstart af anlæg (efter vedligehld eller længerevarende drift stp) Almindelig drift Hel eller delvis tmsugning Vedligehld Endvidere er der mulighed fr at angive hvilken del af anlægget faren vedrører (markeres i tejkbkse i de lilla felter): Højtryk/gas (mellem kmpressr g kndensatr, samt varmgas) Højtryk/væske (mellem kndensatr til neddrsling/drøvleventil) Lavtryk væske (mellem drøvleventil g frdamper) Lavtryk/gas (mellem frdamper g kmpressr) 22

Når felterne er grå, er det en indikatin af at det ikke frventes at faren har betydning fr den pågældende driftsfase eller anlægsdel. Tabellen findes i frm af et Excel regneark Fareudentifikatin+Scenarier.xls sm bør anvendes. De udfyldte regneark tilføjes sikkerhedsdkumentet fr at pfylde kravet m at dkumentere systematisk fareidentifikatin. I næste kapitel beskrives hvrdan man kan tilføje sikkerhedsfranstaltninger g udvide fareidentifikatinen til beskrivelse af et uheldsscenarie. 23

24 Tabel 1 Tjekliste vedr. ekstern påvirkning af installatinen, sm kan føre til beskadigelse af kmpnenter, rør eller behldere, sm indehlder ammniak. Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Påkørsel af køleinstallatin af lastbil, gaffeltruck eller andet køretøj. Denne fare pstår når dele af køleinstallatinen er placeret udenfr på jrdniveau. Dette gælder gså rørfrbindelser ver (rørbrer) eller ved siden af mråder hvr der er trafik. Ramt af tunge genstande, fx nedstyrtende eller bevægende laster ved hejs under knstruktinsarbejde. Overbelastning af små studser, ventiler, m.fl.. Det drejer sig m muligheden fr at persner eller værktøj støder ind i eller at træder på små anlægsdele sm kan bøje eller knække af, sm f.eks.instrumenter, studser til tmsugning, sv. Uheld under transprt af ammniak på mrådet. Det drejer sig m mulighed fr at tankbilen kører ind i bygninger, knstruktiner, vælter eller bliver ramt af andre køretøjer sm gaffeltrucks m.fl. Tab af gasflasker eller stød på gasflasker sm anvendes til påfyldning. Det inkluderer væltende gasflasker ved (midlertidig) plag, g at flaskerne rammes af køretøjer eller andre tunge genstande. Frst. Udvidelse af vand ved frysning mellem rør kan føre til at rørene bliver beskadiget, fx i kndensatrer eller varmeveksler (kølere) fyldt med vand eller en saltpløsning ( brine ). Herunder gså fald af stre isklumper fra frdampere på andre anlægsdele Varmepåvirkning fra indvendig eller udvendig brand. Brand kan føre til lkal verphedning g dermed højt indvendigt tryk, samtidig med at anlæggets materialer bliver svækkede Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Øvrige naturfænmener: versvømmelse, lynnedslag, kraftig vind, jrdskælv.l. Eksplsin fra anden side vertryk g flyvende genstande Hærværk g sabtage

25 Tabel 2 Tjekliste vedr. tab af materialets styrke pga. tæring, slidtage, m.fl. Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Slidtage (pakninger, pumper, tætninger, kmpressrer, slanger, ventiler) Udvendig krrsin (på luft- eller vandside, fx frdampere g kndensatrer) Indvendig krrsin (Materiale inkmpatibel med ammniak, fremmede stffer i installatin) Udmattelse/materialetræthed Vibratiner, rystelser Ersin (Fremmede stffer/legemer/partikler i installatin) Tilstpning af rør, filtre, frdampere, kndensatrer

26 Tabel 3 Tjekliste vedr. skjult fejl i materiale, design, eller efter vedligehld * Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Uvarslet brud eller lækage, f.eks pga. at valg af design, kmpnenter eller materialer ikke har taget hensyn til specifikke driftsfrhld. Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Frkerte kmpnenter (f.eks ikke riginaldele, eller dele med frkerte specifikatiner) Manglende kmpnenter (Glemt at indsætte alle kmpnenter) Frkert mnterede kmpnenter (fx møtrikker ikke efterspændt, mvendt mntering) Udstyr rterer eller virker i frkert eller mvendt retning (pumper, kmpressrer, ventiler) *) ved vurdering af fejl ved mntage eller vedligehld skal virksmheden vurderer m (mangel af) tilgængelighed kan være medvirkende til fejl.

27 Tabel 4 Tjekliste vedr. utilsigtet åbning af installatin Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Fejlagtig tilkbling eller frakbling af påfyldningsslanger, gasflasker eller tmsugningsslanger Kørsel/rulning af tankbil mens slangen er tilkblet Fejl ved aftapning af lie m.fl. Utilstrækkelig tømning inden vedligehld Utilstrækkelig afspærring (lækage af ventiler eller spader) ved vedligehld Fremmede stffer i system (luft, vand, lie, eller fyldt med frkert materiale) Åbning af sikkerhedsventil til det fri*) *) Dette er en knsekvens af en anden driftsfrstyrrelse g behandles med frdel under driftsafvigelser

28 Tabel 5 Tjekliste vedr. driftsafvigelser Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Overfyldning af behldere (fejl på niveaustyring). De fleste behldere er frsynet med en niveauføler, sm giver input til vervågnings- g styringssystemet. Fejl i føler eller styringssystem kan føre til tilløb til verfyldning. Overtryk (fejl på trykstyring). Installatinen er frsynet med en eller flere trykfølere/transmittere, sm giver input til vervågnings- g styringssystemet. Fejl i føler eller styringssystem kan føre til tilløb til vertryk. Overphedning af pumper g/eller kmpressrer. Overphedning skyldes enten kmpnent fejl (pakninger, tætninger, lejer) eller verbelastning pga. fejl i systemstyring Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Indespærring af væske i rør eller behlder med risik fr temperaturudvidelse Væske i kmpressr (verfyldning af pumpebehlder eller frdampere, eller kndensat af kølemiddel i kmpressr efter ved stp (migratin) Væskeslag, fx ved start eller stp Fejlbetjening, fx ændring af setpunkter udenfr specifikatiner fr sikker drift

5 Sikkerhedsfranstaltninger g beskrivelse af uheldsscenarier AT-Vejledningens afsnit IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER kræver at man beskriver uheldsscenarier. Et uheldsscenarie frtæller hvrdan et uheld starter (pga. en udløst fare), hvrdan den bekæmpes g, i værste tilfælde, kan føre til alvrlige skader (større uheld). Det ene frmål med beskrivelsen af uheldsscenarier er at den afklarer hvilke sikkerhedsfranstaltninger er til stede g under hvilke frhld de kan mindske sandsynligheden fr større uheld. Det andet frmål med beskrivelsen er at de giver plysninger m udslip (hvr, hvr meget) sm skal bruges til knsekvensvurdering, samt at de giver plysninger m sandsynlighed, sm skal bruges til at vurdere risik. Vejledningen tilbyder t metder til at beskrive uheldsscenarier i tabelfrm, g i de fleste tilfælde skal begge bruges fr at udføre en dækkende risikanalyse. Den første metde udvider tabellerne fra fareidentifikatinen sm er beskrevet i kapitel 4. Denne metde bruges især til at dkumentere de tilstedeværende rganisatriske g frebyggende franstaltninger, dvs. hvad har virksmheden gjrt fr at frhindre et (større) udslip. Den anden metde er baseret på en gennemgang af alle anlægsdele ved hjælp af generiske fejlrater, sm frtæller hvr fte der vil kmme udslip fra bestemte anlægsdele, samt lægger vægt på begrænsende franstaltninger, dvs. hvad har virksmheden gjrt fr at mindske skaden når der pstår et (større) udslip. Resultatet fra denne metde vil i de fleste tilfælde danne grundlag fr den efterfølgende knsekvens- g risikvurdering. Afsnit 5.1 frklarer sikkerhedsfranstaltninger g sikkerhedsbarrierer g hvrdan deres effektivitet beskrives. Afsnit 5.2 beskriver hvrdan fareidentifikatinen udvides til uheldsscenarier. Afsnit 5.3 beskriver hvrdan uheldsscenarier beskrives ed hjælp af tabellen fr generiske fejlrater. Ved at vedlægge sikkerhedsdkumentet med de regneark sm anvendes i afsnit 5.2 g afsnit 5.3 hvri tilføjet hhv. frbyggende g begrænsende barrierer, pfyldes AT-vejledningens krav m dkumentatin af VI-C (Beskrivelse af de tekniske specifikatiner g det udstyr, der er installeret med henblik på anlæggenes sikkerhed) g V-A (Beskrivelse af det udstyr, der er pstillet i frbindelse med anlægget, fr at begrænse følgerne af større uheld.) 5.1 Sikkerhedsfranstaltninger Virksmheden kan frbygge eller begrænse uheld g udslip af ammniak ved hjælp af de sikkerhedsfranstaltninger, sm virksmheden har implementeret. Sikkerhedsfranstaltningerne kan pdeles i frskellige grupper: Organisatriske sikkerhedsfranstaltninger, sm f.eks. er planlagte handlinger/aktiviteter til at frebygge fejl eller mindske knsekvenserne af fejl. Det 29

kan være franstaltninger sm planlagt vedligehld, uddannelse af persnale g udvikling g vedligehld af et passende sæt prcedurer g instrukser. Organisatriske sikkerhedsfranstaltninger mfatter ikke teknisk udstyr g uplanlagte aktiner sm griber ind når der er ved at pstå eller er pstået uønskede situatiner. Disse betegner man sikkerhedsbarrierer. Sikkerhedsbarriererne deler man p i frebyggende barrierer g begrænsende barrierer. Frebyggende barrierer er de barrierer sm kan hindre en hændelse i at frårsage et udslip. Eksempler på frebyggende barrierer er beskyttelse md ekstern påvirkning så sm afskærmning g påkørselssikring eller ekstra sikkerhedssystemer der lukker systemet autmatisk eller manuelt ned ved driftsafvigelser når den nrmale driftsstyring har fejlet. Eksempler på fejl kan være fr højt tryk, temperatur, eller niveau. Hertil regner man gså trykaflastningsventiler (sikkerhedsventiler), idet man betragter afblæsning til det fri fra disse sm en kntrlleret frm af udslip. Begrænsende barrierer er de barrierer sm frsøger at standse udslippet når det er begyndt. Begrænsende barrierer kan fr eksempel fungere ved at afspærre sektiner g behldere så alt indhld ikke slipper ud fra behlderne, eller begrænse den maksimale mængde sm kan strømme gennem et rør via mekanismer sm f.eks. maksimum flw flanger. Denne type barrierer skal kunne reagere hurtigt, f.eks. ved at detektere ammniakkncentratin eller pludselig trykfald i systemet. Man betragter gså manuelt betjente nødstp g afspærringer sm begrænsende barrierer. Effektiviteten denne type barrierer afhænger af, hvilken effekt indgrebet har g hvr hurtigt indgrebet kan finde sted. Figur 5 frklarer virkning af de frskellige sikkerhedsfranstaltninger ved hjælp af et sikkerhedsbarrierediagram. Figur 5. Grafisk præsentatin af et uheldsscenari (sikkerhedsbarrierediagram) 5.1.1 Katalg ver sikkerhedsfranstaltninger Appendiks A indehlder et katalg ver mulige sikkerhedsfranstaltninger. Katalget er pdelt efter: rganisatriske sikkerhedsfranstaltninger (A.1); frebyggende barrierer (A.2); g begrænsende barrierer (A.3). Katalget er ret mfattende, men ikke nødvendigvis udtømmende. Beskrivelserne af de enkelte tiltag indehlder bl.a. funktinen af barrieren, hvilke elementer indgår i barrieren (mht. detektering af den farlige tilstand, diagnse g handling), g den måde barrieren man skal håndterer i risikanalysen, herunder barrierens effektivitet eller pålidelighed. I princippet er ingen af de sikkerhedsfranstaltninger 30

påkrævet, men beskrivelsen indikerer m man må frventer at de pågældende tiltag er almindelig gd praksis, f.eks. hvis de er mfattet af standarderne sm EN 378, [4] fr nye køleanlæg. I katalget er beredskabsplanen pført sm en rganisatrisk franstaltning. Overvejelser mht. beredskab g beredskabsplanen, herunder sammenspil med det eksterne beredskab, g hvrdan man infrmerer naberne, både præventivt g i tilfælde af et uheld skal inkluderes i virksmhedens sikkerhedsdkument. Men effektiviteten af knkrete handlinger til beskyttelse af persner (evakuering eller at sikre rum md indtrængning af gas) indgår i almindelighed ikke i en vurdering af risikniveauet udenfr virksmheden g behandles derfr ikke videre i denne vejledning. Katalget mfatter ikke indgreb sm kræver større mbygning af anlæg. Her er der muligheder fr større risikreduktin. I stedet fr at frdele kulden ved hjælp af ammniak, er det fx muligt at frdampningen udføres sm en centralt placeret varmeveksler, sm verfører kulden til en anden kølervæske sm f.eks. en saltpløsning (på engelsk: brine ) eller en blanding af glykl g vand. Hermed mindskes mfanget af ammniakinstallatinen g risiken reduceres. 5.1.2 Sikkerhedsbarrierernes effektivitet g barrierepint En sikkerhedsbarriere skal gribe ind verfr en afvigelse eller et udslip. Barrierernes effektivitet g pålidelighed bestemmer m barrieren pnår den ønskede succes med at afbryde uheldsfrløbet. Barrierernes effektivitet g pålidelighed måles eller beskrives ved at se på sandsynligheden fr at barrieren har succes. Dette udtrykkes ved barrierepint, sm er intrduceret i Miljøprjekt 112 [5]. Barrierepint udgør en lgaritmisk skala, hvr en faktr 10 lavere sandsynlighed svarer til 2 ekstra pint. En fejlsandsynlighed på 1 (dvs. barrieren fejler næsten - altid) svarer til 0 pint, en fejlsandsynlighed på 0,1 svarer til 2 pint, en fejlsandsynlighed på 0,01 svarer til 4 pint, sv. Ved en vurdering af en barriere skal man se på m barrieren: er hurtig nk er str nk er stærk nk g at den indehlder alle nødvendige elementer fr: detektering af afvigelse eller udslip diagnse (hvad, hvr, hvr meget?) den afværgende handling (fx at lukke ventiler) Derudver skal man gså vurdere m alle barrierens dele g elementer (sensrer, ventiler, peratører) er uafhængige fra den initierende hændelse eller andre barrierer, dvs. kan årsagen til den initierende hændelse gså medføre fejl i en af barriererne sm er pført senere i scenariet? Fr Elektriske/Elektrniske/Prgrammerbar Elektrniske (E/E/PE) sikkerhedssystemer anvendes fte begrebet Safety Integrity Level (SIL) efter standarderne IEC 61508 g IEC 61511. SIL1 svarer til 2 barrierepint, SIL2 svarer til 4 barrierepint g SIL3 svarer til 6 barrierepint (SIL4 anvendes ikke i henhld til IEC 61511 fr prcesudstyr). 31

Beskrivelserne i katalget i bilag A indehlder anbefalinger fr valg af barrierepint. 5.2 Beskrivelse af uheldsscenarier på grundlag af fareidentifikatinen Tabel 1 til Tabel 5 bruges sm grundlag fr en beskrivelse af uheldsscenarier i tabelfrm. Dertil bruges Excel regnearket Fareidentifikatin+Scenarier.xls. Én side af regnearket er vist samme med barrierediagrammet fra Figur 5. Fr hver af de identificerede farer tilføjes: Hvilke rganisatriske franstaltninger er implementeret fr at frhindre at faren udløses (fx inspektin) felt 2 i Figur 5; Hvilke frebyggende barrierer er til stede fr at frhindre at en afvigelse fører til udslip (fx en påkørselssikring) felt 4 i Figur 5; Hvilke begrænsende barrierer er til stede fr at begrænse udslippet (fx autmatiske afspærringsventiler) felt 7 i Figur 5; Hvilke ekstra tiltag man kunne tænke sig fr at frbedre sikkerheden felt 10 i Figur 5. Når der pføres en barriere i disse tabeller, er det vigtigt i krte vendinger at beskrive virkningen g effekten af denne barriere g hvilke aktiner der sættes i gang når en barriere bliver aktiveret. Fx ved aktivering af nødstp er det vigtig at vide hvilke dele af anlægget standser (g hvilke ventiler åbner eller lukker) g hvem der bliver alarmeret. Især ved begrænsende barrierer er svartiden af væsentlig betydning. 32

Driftsafvigelser (pga. fejl i kntrlsystem, fejlbetjening eller andre årsager) Relevant scenarie fr dette anlæg? (sæt kryds i de berørte driftssituatiner g anlægsdele) Driftsituatin Anlægsdel Almindelig drift Påfyldning Opstart Tmsugning Vedligehld Højtryk/gas Højtryk/væske Lavtryk/gas Lavtryk/væske Største frventede hul (diameter i mm) Organisatrisk Frebyggende Begrænsende Til stede værende rganisatriske frebyggende tiltag Estimerede hyppighed fr det initierende hændelse (F-pint) Til stede værende udslipfrebyggende sikkerhedsfranstaltninger (fysiske barrierer eller peratørindgreb) Til stede værende udslipsbegrænsense sikkerhedsfranstaltninger (fysiske barrierer eller peratørindgreb) Eventuelle ekstra franstaltninger til vervejelse (rganisatrisk eller sikkerhedsbarrierer) Overfyldning af behldere (fejl på 0 0 niveaustyring) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlede barriere pint fr frebyggelse (B1-pint) Frventede hyppighed fr udslip (F-pint + B1-pint) Samlede barriere pint til begrænsning (B2-pint) Frventede hyppighed fr ubegrænset udslip (F-pint + B1-pint + B2-pint) Overtryk (fejl på trykstyring) 0 0 Overphedning af pumper/kmpressrer 0 0 Indespærring af væske i rør 0 0 Væske i kmpressr (verfyldning af pumpebehlder eller frdampere, eller væske kndensat) 0 0 Væskeslag 0 0 Figur 6 Regneark til fareidentifikatin g uheldsscenarier. Felterne bruges til at tilføje rganisatriske, frebyggende g begrænsende sikkerhedsfranstaltninger. 33

34

De øvrige felter i Figur 5 bruges til at beskrive detaljer fr scenariet: Felt 1 bruges til at beskrive det største hul (brud, lækage) sm uheldet ville kunne medføre; Felt 3 kan bruges til at estimere hvr hyppigt faren vil udløses, efter man har taget højde fr de rganisatriske franstaltninger. Dertil bruges en hyppighedsklassifikatin sm frklares i næste afsnit 0g Tabel 6; Felt 5 bruges til at skrive barrierepint (se det fregående afsnit 5.1.2) fr den frebyggende barriere. (Felt 6 vil dermed autmatisk pdateres til at vise hyppighed af udslippet under hensyntagen til den frbyggende barriere); Felt 8 bruges til at skrive barrierepint fr den begrænsende barriere. (Felt 9 vil dermed autmatisk pdateres til at vise hyppighed af det ubegrænsende udslip under hensyntagen til den begrænsende barriere); 5.2.1 Hyppighedsklasser I regnearket fr fareidentifikatin g scenarier er det muligt at indsætte den frventede hyppighed af afvigelser, dvs. hvr fte man frventer at den pågældende fare bliver udløst. Disse hyppigheder beskrives på en måde sm kan bruges sammen med barrierepint, sm vi kalder hyppighedskategrier ( FC fr frequency categries ). 1 En hyppighedskategri på 0 svarer til en hændelse sm sker ca. én gang årligt. Sammenhæng mellem abslut hyppighed (i frekvens per år), hyppighedskategrier, hyppighedsskalaen g beskrivende tekst findes i Tabel 6. Hyppighedskategrier lægges simpelt sammen med barrierepint fr at beregne hyppighed efter barrieren. Tabel 6. Sammenligning af hyppighedskategrier FC med Hyppighedsskala H fra MP112 Hyppighed per år Hyppighedskategrier FC Beskrivelse MP112 Hyppighedsskala H 300-5 Dagligt 100-4 30-3 Ugentligt 10-2 Månedligt 3-1 Kvartalsvis 1 0 Årligt 0,3 1 0,1 2 Er sket i virksmheden 0,03 3 0,01 4 0,003 5 Er sket i industrien 0,001 6 10-4 8 10-5 10 Er sket i verden 10-6 12 Kan ikke udelukkes 10-7 14 10-8 16 Teretisk 10-9 18 Negligerbar 6 Hyppig hændelse 5 Almindelig hændelse 4 Sjælden hændelse 3 Ualmindelig hændelse 2 Meget sjælden hændelse 1 Yderst sjælden hændelse 1 Disse kategrier afviger fra hyppighedsskalaen intrduceret i Miljøprjekt 112 [5]. Hyppighedsskalaen fra MP112 er svært at kmbinere med barrierepint. Hyppighedskategrien sm freslås her er anvendt tidligere af ngle danske knsulentfirmaer. 35