Kroniske sygdomme. I almen praksis



Relaterede dokumenter
KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.


NY OVERENSKOMST 2018

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

Angreb på medicinlister

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

Gruppe A Diabetesmidler

Hvilke værdier får vi?

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:


Mål for behandlingen af diabetes

Blodsukker = Blodglukose

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)


Gruppe C Hjerte og kredsløb

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Kolesterol og sygdom

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.

Rationel farmakoterapi

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Ekg tolkning i almen praksis.

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

Praksisdag Syd

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Fact om type 1 diabetes

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

RETNINGSLINJE. Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Farmakologisk behandling af Hypertension

Vejledning - Høj og lav blodglucose

SYMPTOMER OG BEHANDLING

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Astmapjece. Til unge og forældre

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Velkommen til Lægedage

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion?

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Udvikling af KOL fra vugge til krukke

Fenoterol Berotec 100. Salbutamol Arrow

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetes i Almen Praksis

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Transkript:

Kroniske sygdomme I almen praksis

Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes. Pause KOL FROKOST!!

Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere af følgende karakteristika: De er varige, efterlader blivende følger, skyldes ikkereversible patologiske forandringer, de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling.

Kroniske sygdomme Type 2 diabetes Hjerte-kar sygdomme KOL Osteoporose Astma-allergi Muskel- og skeletlidelser (ex. Arthrose) Div. psykiske lidelser Visse kræftformer

Problemets omfang 1/3 af befolkningen lever med en el. flere kroniske sygdomme. 80% af de samlede sundhedsudgifter går til behandling af kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom 2005 : Almen praksis er gennemgående tovholder! 54% af konsultationerne i praksis omhandler de 8 folkesygdomme.

HYPERTENSIO ARTERIALIS.

Hypertension CASE Kirsten 62 år. Tilflytter, stresset arbejde som bogholder. Kendt med hypertension. Beh: Norvasc 10mg*1, centyl m. KCl*1. Desuden Simvastatin 40mg*1 Ses 1. gang juni 07: BT 170/90. Drøfter stress. Skal på efterløn sommeren 08 August 07. BT 170/90. Blodprøver: Fbs 8,6. Kolesteroltal 4,3. Tillægger Cozaar 50mg*1. Pt. går ned i tid. Oktober 07: BT 170/85 EKG ia, puls 77. Går ned i tid Dec 07: BT 170/85. Puls stiger fra 77 til 95 når BT-apparatet kommer frem. Dec. 07: Døgn BT: Dagtid 128/75, nat 105/61. Middel BT 120/69

Hypertension Essentiel hypertension Definition: Forhøjet BT uden kendt årsag. 1 million danskere har forhøjet BT. 98% af disse har essentiel hypertension. Giver øget risiko for apoplexia cerebri, myocardieinfarkt, hjerteinsufficiens mv.

Hypertension Symptomer og objektive fund. Ofte ingen symptomer. Hovedpine, hjertebanken, dyspnø, næseblødning (ofte kun ved svær hypertension. Anamnese: Fam.disp., rygning, alkohol andre sygdomme. Objektivt: Forhøjet BT.

Hypertension Øvrige undersøgelser Blodprøver: Væsketal, Hgb, diabetesscreening, TSH, Lipider. Urinstix for protein og blod. EKG. Rtg. Thorax. Hjemme-BT målinger, døgn BT-målinger (oftalmoskopi).

Hypertension Non-farmakologisk behandling Rygestop Reduktion af alkoholforbrug Vægttab Fysisk træning (Saltrestriktion)

Hypertension Farmakologisk behandling Hvornår behandling startes afhænger af graden af hypertension, øvrige risikofaktorer, motivation mv. Frit valg mellem: Diuretika Thiazider (Centyl, Centyl Mite, Centyl m. KCl.) Spironolakton (Spirix). Calciumantagonister (Norvasc, Amlodipin, Zanidip, Isoptin, Plendil m.fl. ACE-hæmmer (Corodil, Enalapril, Capoten, Ramipril). Angiotensin II hæmmere (Atacand, Cozaar, Diovan, Micardis ). NB! Betablokkere ikke længere 1. valg. (Atenolol, Selo-zok).

Hypertension Thiazider Godt valg hvis der samtidig er behov for en diuretisk virkning. Startdosis: Centyl (m. KCl) 2,5 mg*1 Slutdosis: 2,5-5 mg. dgl. Problemer: Hypokaliæmi, stigende S-urat, nedsat glucosetolerans, stigende LDL. Impotens!

Hypertension Caliciumantagonister. I praksis anvendes primært Gr. II. God hvis der samtidig er behov for angina profylakse. Startdosis: Slutdosis: Problemer: Ødemer Norvasc 5 mg.*1 Norvasc 10mg*1

Hypertension ACE-hæmmere God hvis der samtidig er diabetes og/el. hjerteinsufficiens. Startdosis: Slutdosis: Corodil 5-10mg.*1 Max. 20mg*2 Problemer: Obs. nyrefunktion, dvs. kontrol Sekreatinin 1-2 uger efter behandlings start og ved dosisøgning. Obs. Hyponatriæmi. Hoste ses hos 5-10%

Hypertension Angiotensin II hæmmere Som ACE-hæmmere Startdosis: Ex. Diovan 80 mg.*1 Slutdosis: 160 mg.*1 Problem: Pris

Hypertension Betablokkere Anvendes primært, hvis der samtidigt er iscæmisk hjertesygdom. Startdosis: Atenolol 50 mg.*1 Slutdosis: 100 mg.*1 Problem: Ofte bivirkninger med træthed, svimmelhed, kølige ekstremiteter. OBS. Samtidig KOL.

Hypertension Kombinationsbehandling. De fleste med hypertension har behov for minimum 2 slags medicin for at få blodtrykket tilstrækkeligt lavt. Ofte større effekt af 2 præparater i mindre dosis end 1 præparat i høj dosis. Færre bivirkninger ved kombinationsbehandling. Compliansproblemer.

Hypertension Kombinationsbehandling 2 ACE-hæmmer + Thiazid evt. kombipille. ACE-hæmmer + Calciumantagonist. Evt. 3 stof-behandling m. ovennævnte 3 stoffer. Evt. kan der yderligere tillægges betablokker. Er der utilstrækkelig effekt fortsat, da overvej henvisning, revurdering af diagnosen mv.

Risikovurdering

TYPE 2 DIABETES MELLITUS.

Diabetes CASE Jens. 60 år Tidl.: Kendt med hypertension. Norvasc 10mg*1 2004: Polyuri. BS 18. vægt 114 kg. Behandling: Diæt. En mdr. senere: BS 5,8. vægt 111,5 kg. BT 127/71 Oktober 05: Vægt 115 kg. BS 9,6. HgbA1c 8,7. BT 144/94. Behandling: Metformin 500mg*2 Februar 06: Vægt 115 kg. BT 140/80. HgbA1c 8,1 Oktober 06: BT 170/88. HgbA1c 7,4%. Behandling: Corodil 5 mg*1, Minidiab 5 mg*1

Diabetes CASE fortsat Oktober 06. BT 170/90. BS 8,0 Behandling: Cresc. Corodil 10mg*1, Cresc. Minidiab 5 mg*2 Juli 07: HgbA1c 7,5%. Vægt 119 kg. Behandling: Cresc. Minidiab 5mg*3. Drøfter insulin. Februar 08: Diabetes skole December 08: vægt 120 kg. BT 135/80. HgbA1c 8,0 Behandling: Tillægger Levemir 10ie, sep. Mindiab, cont. Metformin. Aktuel behandling: Inj, Levemir 36 ie., tbl. Metformin 1g*2, Diovan 160mg*2, Norvasc 10mg*1

Type 2 diabetes Epidemiologi Findes erkendt hos ca.150000 danskere. Findes uerkendt hos ca.150000 danskere. Incidensen stigende. Debutalder typisk 60-65 år. 80% af de diagnosticerede er overvægtige. 50% har ved debut ledsagende komplikationer.

Type 2 diabetes Symptomer/screening Oftest ingen symptomer. Evt. symptomer: Træthed, tørst, utilsigtet vægttab, gentagne infektioner. Obs. pt. med iskæmisk hjertesygdom, hypertension, dyslipidæmi. Familiær disposition. Tidligere gestationel diabetes. Rygere, overvægtige.

Type 2 diabetes Udredning

Type 2 diabetes Undersøgelser

Type 2 diabetes Optimale behandlingsmål HgbA1c < 6,1 % Blodtryk < 130/80 mm Hg (obs. nyrept.). Totalkolesterol < 4,5 mmol/l. LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l. Undgå senkomplikationer.

Type 2 diabetes Behandling Livsstilsændringer: Rygeophør. Regelmæssig motion. Varieret, kalorie- og fedtfattig kost. Vægttab hos overvægtige. Medicinsk behandling.

Type 2 diabetes Dyslipidæmi Livsstilændringer, men ved utilstrækkelig effekt i løbet af 3-6 måneder suppleres der med medicin. Statiner, typisk Simvastatin 40mg.*1 dgl. Er målet ikke nået da i stedet Zarator 80mg*1 alternativt supplér med Ezetrol 10mg.*1.

Type 2 diabetes Hypertension Livsstilsændringer. Ved utilstrækkelig effekt efter 3-6 måneder, da medicinsk behandling ACE-hæmmer el. AIIA-hæmmere er 1. valg. Ved nyrepåvirkning da behandling uanset blodtryksniveauet.

Type 2 diabetes Hyperglycæmi Livstilsændringer, men ved utilstrækkelig effekt efter 3-6 måneder, da medicinsk behandling. Hos overvægtige er Metformin (Glucophage,Orabet) 1. valg. Obs. ældre over 70 samt pt. med nedsat nyrefunktion. Startdosis 500mg*1-2. Dosisøgning over uger indtil målet er nået. Max. 1g.*2 (3) Hos normalvægtige kan der gives sulfonylurinstoffer (amaryl, glimepirid) Insulinbehandling Glitazoner: Nedsætter insulinresistensen: Actos,Avandia Kombipræparater Metformin+noget mere: Avandamet, Janumet, Eucreas m.fl. GLP-1-analoger, DPP4-hæmmere: Byetta, Januvia m.fl. Fordele: Vægtneutral. Ulempe: Kræftrisiko?

Type 2 diabetes Hyperglycæmi Vis skema

Kombinationsbehandling Hyperglycæmi

Type 2 diabetes Øvrig behandling ASA 75 mg*1 dgl. hvis samtidig kendt hjerte-kar-sygdom. Årlig øjenlægekontrol Jævnlig behandling hos aut. fodterapeut. Kontrol hos e.l.

KRONISK OBSTRUKTIV LUNGELIDELSE (KOL).

KOL Definition: Nedsat lungefunktion af obstruktiv type (FEV1/FVC<70%), der ikke er fuldt reversibel. 400.000 danskere har KOL, heraf 40000 svær KOL. 25000 indlægges årligt grundet KOL Årsager: Rygning Rygning Rygning (85-90%) Erhverv

Symptomer på KOL Åndenød Træthed Vægttab Ømhed i brystkassen Depression Social isolation

Sværhedsgraden af KOL Vigtigt for at målrette behandlingen Kan bedømmes ud fra spirometri el. ud fra dyspnøgrad. Mild, FEV1>80% af forventet Moderat, FEV1 mellem 50% og 80% Svær, FEV1 mellem 30%-50% Meget svær, FEV1<30%

KOL Undersøgelser til diagnosticering Anamnese: Rygning, erhverv,mrc-score Obj. us. SPIROMETRI Rtg. Thorax Hgb. BMI Evt. BNP,EKG, EKKO, CT-thorax

Behandling af KOL i stabil fase Rygestop Rygestop Rygestop Fysisk træning Influenzavaccination Rehabilitering

Behandling af KOL i stabil fase 2 Mild Korttidsvirkende bronkodilatatorer: Bricanyl turbohaler el. spray Ventoline Diskos Airomir Volmax Ipratropiumbromid (Atrovent) Ipratropiumbromid+Fenoterol (Berudual,Duovent) Hvor tit? Efter behov. OBS: INSTRUKTION I DEVICE.

Behandling af KOL i stabil fase 3 Moderat Langtidsvirkende Bronkodilatatorer: Oxis Turbohaler Serevent diskos Foradil Eformax Tiotropium (Spiriva) Dosis: 1 sug 2 gange dagligt.(spiriva*1) Rehabilitering.

Behandling af KOL i stabil fase 4 Svær Inhl.Steroid: Spirocort/Pulmicort turbohaler (800mikrog.*2) Flixotide diskos (500mikrog.*2) Evt. Kombination med langstidsvirkende bronkodilatatorer ( Symbicort Turbohaler el. Seretide diskos) Dosis: Højdosis. Evt. N-acetylcystein (Mucomyst brusetbl. 200mg*3) Evt. tbl. Bricanyl (7,5mg*2) el. Teofyllin (Theo-Dur op 300mg*3) Ilt-beh.

KOL KOL-eksacerbation Årsager: Viral el. bakteriel bronkopulmonal infektion Hjerteinsufficiens Luftforurening Lungeemboli

KOL Behandling af KOL-eksacerbation Øget brug af bronkodilatatorer, evt. supplér med p.o. Giv evt. 0,5 mg s.c. Kortvarig brug af p.o. prednisolon ex. 37,5 mg i 3 dage, 25 mg. i 3 dage, 12,5 mg i 3 dage. Antibiotika? Ja, hvis øget dyspnø+ekspektorat+purulent ekspektorat Hvis pneumokokker, da Penicillin 800mg*3 Alt. Spectramox 500/125 mg.*3 i en uge

KOL Rygeafvænning Kræver motivation Kræver instruktion Kræver tålmodighed både hos pt. og behandler Ved stor indsats, da succes hos 25% i løbet af et år. Nicotinsubstitution: Fordobler både korttids- og langtidsophørsraten ved forbrug>10 cig./dag. Zyban. 18,4% fortsat ikke-ryger e. 1 år. Champix. 23% fortsat ikke-ryger e. 1 år. (placebo 9%)

FROKOST!!