Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen



Relaterede dokumenter
Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Engstrandskolens værdigrundlag

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Skolestart På Abildgårdskolen

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Fag, fællesskab og frisk luft

1. Princip om skolen som et fælles projekt

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Sådan samarbejder vi

Velkommen til Rundhøjskolen

Specialklasserne på Beder Skole

0. årgang på Auning Skole

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Spørgsmål og svar om den nye skole

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Skolereform din og min skole

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Sunde og glade børn lærer bedre

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

Sådan samarbejder vi

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Brande, 2012 november

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

0. klasserne på Hjallerup Skole

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Information og idebog til kontaktforældre

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Velkommen til Ørebroskolen

Kære forældre! 1 af 5. (fortsættes)

Fremtidens forældresamarbejde

Forældre på Billesborgskolen

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Hvornår skal vi i skole?

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Velkommen til Hyllehøjskolen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Fokusområder

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære!

INFORMATION & KOMMUNIKATION

Forældrerådsfolder. for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Referat fra forældremøde d. 31/ Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Velkommen til Bøgballe Friskole. Forældrefolder

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 63,6%

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Transkript:

Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen

Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet på Holme Skole. Vi håber, vi på denne måde får fortalt, hvad det er, der er det helt særlige ved at være på netop disse årgange, og hvad det er, vi vægter fra skolens side. Mellemtrinnet dækker 4. 6. klasse. Mange hilsner lærerne på mellemtrinnet 2

Kultur, værdier & traditioner På mellemtrinnet møder vi børn, der er gode til at fordybe sig i det faglige stof, som gerne vil arbejde og hjælpe hinanden. I denne aldersgruppe er børnene mere bevidste om deres egen faglige udvikling end tidligere og kan tage et større medansvar. I løbet af mellemtrinnet opstår flere relationer på tværs af klasserne. På mellemtrinnet skaber vi sammen en kultur, hvor faglighed er in. Vi arbejder differentieret - hvor eleverne arbejder på hver deres niveau, i projekter, samarbejder og fordyber os. Vi hjælper hinanden og mødes på tværs af årgange og klasser - har fælles frikvarterer ude og aktive elevråd. 5. klasserne står for at lave legepatruljer for de nye 0. klasser, som også er deres venskabsklasser. Traditionerne på mellemtrinnet lægger sig op ad det udviklingstrin, eleverne nu er kommet på, dvs. en stor del af traditionerne er af fysisk karakter. Mellemtrinnets elever deltager i skolens fælles traditioner: Motionsløb, jule-klippedag, Holmestafetten, sommerudstilling samt første og sidste skoledag. På Luciadagen er det 4. klasserne, der går Luciaoptog. Derudover deltager vi i forskellige idrætsstævner og har vores egen aktivitetsdag på tværs af hele mellemtrinnet. 3

Social udvikling 4 Indentitet Eleverne på mellemtrinnet har fortsat brug for tryghed og faste rammer og brug for, at voksne er tydelige og konsekvente i forhold til acceptable sociale omgangsformer. Vi arbejder i perioder på tværs af klasserne, men eleverne skal stadig have følelsen af klassen som tryg base. Relationer Det er vigtigt at fastholde, at piger og drenge fortsat kan arbejde og lege sammen. Vi lægger vægt på de gode relationer, da det er grobunden for læring. Vi arbejder med respekt for egne og andres grænser. Fysisk udvikling Mellemtrinnet er præget af stor grad af fysisk udvikling og forskelle. Eleverne er kropslige og har brug for fysiske udfordringer. Der undervises i kropslig udvikling, og vi har øget fokus på pige/drenge grupper og deres styrker og svagheder. Det er vigtigt at opnå forståelse af egen og andres fysiske udvikling, så drilleri og mobning undgås.

En årsplan Hvert år udarbejdes en års og aktivitetsplan. Her er nogle eksempler på, hvad den kan indeholde af aktiviteter og forløb: Trivselsemne Et forløb om sund mad og motion. Fag-dage Med læringsstilsværksteder eller holddeling, hvor børnene selv afprøver de bedste måder at lære på og bliver bedre til det, de kun næsten kan. Projektopgaver med overskrifter som: Tro og overtro, En rejse, sport og fritid. Fremlæggelser for klassen. Avis Se, læse, høre nyheder, hvad sker der i Danmark/ verden og bruge IT. Astrid Lindgren Forfatterskab, læsning og drama. Historie - vikingetid Arbejde med vikingetid, besøg på historisk værksted. Pubertet Seksualundervisning, mig selv - en selvbiografi. Være ude Deltage i atletikstævne eller cyklistprøven på 6. årgang. Faglig læsning At orientere sig i fagbøger, finde eksakt viden og svar. 5

Fagligt perspektiv På mellemtrinnet er eleverne motiverede for udfordringer af både faglig, social og kropslig karakter. De er generelt glade for at lære, har gå-på-mod og kan i øget omfang arbejde selvstændigt, så de i højere grad end tidligere, kan tage ansvar for deres egen udvikling. Dog er det vigtigt at huske, at den naturlige fysiske udvikling, eleverne gennemgår, også kan fylde meget hos dem, og at det er noget, vi har med i vores overvejelser omkring undervisningen. Det er målet, at eleverne ud fra de forudsætninger de har, både enkeltvis og sammen opnår en høj grad af faglig fordybelse i de enkelte fag. Det kan være med brug af holddannelse som niveaudeling eller pige-drengehold, opløste skemaer og emner på tværs af årgangen eller fællesaktiviteter på de tre årgange - altså hele afdelingen sammen. Se eksempler på aktiviteter på side 5. I alle klasser tilbydes lektiecafé - som er et super godt tilbud for alle. Her kan man få hjælp eller bare komme og lave sine lektier. Eleverne vil få afleveringsopgaver i flere fag. Eleverne testes i matematik i 6. klasse og dansk hvert år, mens de går på mellemtrinnet - både via interne prøver og nationale tests. 6

Arbejdsformer På mellemtrinnet rykker eleverne meget forskelligt fagligt. Derved øges behovet for at bruge mange forskellige arbejdsformer. Ved at veksle mellem forskellige arbejdsformer bliver alle tilgodeset og udfordret. Vi lægger stor vægt på at udvikle selvstændighed, og at eleverne selv er meget aktive omkring arbejdet og de ting, de skal huske. Gruppearbejde Elevernes sociale relationer fylder meget for dem i denne periode, og ønsket om at samarbejde er en væsentlig motivationsfaktor. De lærer af den respons, de får fra enten lærer eller andre elever. Fremlæggelser Eleverne opnår øvelse og tilvænning til dét at turde stå frem, og de bliver bedre til at formidle, så budskabet fremstår tydeligt og interessant for de øvrige i klassen eller gruppen. Projektarbejde Eleverne får kendskab til og bliver trygge ved denne måde at arbejde på. Mellemtrinnets projektopgaver lægger sig op ad den, som de laver i udskolingen, så eleverne bliver godt rustede til at videreudvikle denne arbejdsform i de kommende år. 7

8 Forældresamarbejde På mellemtrinnet skal eleverne tage et større ansvar for egen skolegang, hvilket betyder, at de i højere grad bringer informationer fra skole til hjem om ændringer i skema, lektier og ture. På Holme Skole ser vi forældre og forældrerådene som ressourcer, og vi forventer, at I følger jeres barns skolegang tæt og tager ansvar for klassen og klassens trivsel i samarbejde med lærerne. Det kan være at deltage i forældreråd, lave sociale arrangementer - fælles udflugter/ lejrture, madlavning på skolen eller en picnic i Mindeparken. På mellemtrinnet er der brug for, at forældre sammen kan takle og skabe forståelse for børnenes personlige og fysiske udvikling. Vi informerer gennem ForældreIntra. Her kan I se billeder, få korte beskeder, læse nyhedsbreve fra klasserne og få information fra skolen som helhed. Forældre kan også selv bestyre et debatforum. Skole-hjem samarbejdet indeholder også forældremøder, samtaler og elevplaner.