Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1
Baggrund og forberedelse Reformens elementer Implementering Evaluering- og følgeforskning Afrunding Gør en god skole bedre -et fagligt løft af folkeskolen Side 2
Baggrund og forberedelse Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolens udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen uden at kunne læse og regne For få forlader skolen som virkelig dygtige elever Skolen taber for mange af drengene Skolen bygger ikke i tilstrækkelig grad bro til erhvervsuddannelserne Et fagligt løft af folkeskolen Side 3
Baggrund og forberedelse Reformens tilblivelse December 2010: Politisk udspil fra VK-regeringen: Faglighed og frihed (Inden: Folkeskolens Rejsehold) Oktober 2011: SRSF-regeringen kommer til magten 2011-2012: Forberedelse af politisk udspil Kortlægning af forskning og viden Internationale erfaringer, fx fra Ontario Dialog med parterne, bl.a. temamøder i partnerskab for folkeskolen December 2012: Regeringsudspil: Gør en god skole bedre God modtagelse fra parter og interessenter Forår 2013: Debat og forhandlinger om udspillet Lock-out om overenskomst Juni 2013: Politisk aftale: Et fagligt løft af folkeskolen April 2014: Lovgivning vedtaget August 2014: Reformen trådt i kraft Et fagligt løft af folkeskolen Side 4
Reformens elementer Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Et fagligt løft af folkeskolen Side 5
Hvordan skal dette sikres? En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Et fagligt løft af folkeskolen Side 6
En længere og mere varieret skoledag (30-33-35 timer) Flere fagopdelte timer, især i dansk og matematik Understøttende undervisning med lærere og pædagoger Læringsmål (revision af Fælles Mål for alle fag) Den åbne skole 45 minutters bevægelse hver dag Obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse som den af skoledagen Et fagligt løft af folkeskolen Side 7
Kompetenceløft Efteruddannelse af lærere og pædagoger (ekstra 1 mia. kr. i 2014-2020) Alle timer skal undervises af lærere, der har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i faget, i 2020 Kompetenceudvikling for ledere (pulje på 60 mio. kr.) Ressourcecenter for folkeskolen Korps af læringskonsulenter (ca. 70 medarbejdere) Nyt råd for børns læring Et fagligt løft af folkeskolen Side 8
Målbare resultatmål og øgede frihedsgrader Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik i de nationale test skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Regelforenklinger og større frihed til kommuner Et fagligt løft af folkeskolen Side 9
Opfølgning Data danner grundlag for opfølgning på mål og resultater Løbende dialog om folkeskolens udvikling på alle niveauer Tæt inddragelse af politisk forligskreds også efter aftaleindgåelse Årlige forhandlinger mellem regering og kommuner Partnerskab for folkeskolen partnerskabsbaseret skoleudvikling Årlige drøftelser i de enkelte kommunalbestyrelser Redskaber: Nationale test og trivselsmåling It-baseret ledelsesværktøj (nationalt datavarehus med adgang til lokale styringsdata) Årlig statusredegørelse Kvalitetsrapporter (digital understøttelse) Elevplaner (digital) Følgeforskning Et fagligt løft af folkeskolen Side 10
Implementering I Tæt inddragelse af parter i udmøntning af de enkelte initiativer, fx Partsudvalg for efteruddannelse pejlemærker for udmøntning af 1 mia.kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger) Nationalt program for skolelederuddannelse- og udvikling Referencegruppe for læringskonsulenter Referencegruppe for ressourcecenter for folkeskolen Tæt inddragelse af forskning og eksperter, fx Udvikling af ny trivselsmåling Revision af Fælles Mål Et fagligt løft af folkeskolen Side 11
Implementering II Markant national understøttelse af implementering, fx Læringskonsulenter: 1-årige vejledningsforløb (55 af 98 kommuner) og landsdækkende vejledning (temadage, workshops mv.) Ressourcecenter for folkeskolen: 6 forskningskortlægninger om centrale temaer i reformen, erfaringsopsamlinger, systematiske forsøg. Udviklingsprogram for Fælles Mål (+500 skoler) Inspirationsprogram for længere og mere varieret skoledag (96 skoler) Vidensportalmed kvalitetssikret vejledning, inspirationsmateriale og redskaber for ledere, lærere, forældre og elever Partnerskab med professionshøjskoler Politisk aftale om brugerportal (alle skoler skal have learningmanagement system i løbet af 2016) Kommunikation (blandt andet reformhjemmeside) Et fagligt løft af folkeskolen Side 12
Formål med følgeforskningen Formålet med et samlet evaluerings-og følgeforskningsprogram er: At skabe grundlag for, at aktører på alle niveauer i styringskæden løbende kan lære af erfaringer og resultater (hvordan går det med reformen og hvad virker bedst?). At dokumentere implementeringen og effekten af folkeskolereformen, herunder af de væsentligste initiativer (effekten af initiativer/indsatser, der kan styrke folkeskolen). At styrke den empiriske forskning om ledelse, undervisning og læring. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal afdække to overordnede spørgsmål: 1. Hvordan implementeres indsatserne i folkeskolereformen? 2. Hvilke effekter har indsatserne i folkeskolereformen? 27-01-2016 Side 13
Længere og mere varieret skoledag Kompetenceudvikling Skoleledelse Flere timer Varieret undervisning Fysisk aktivitet Åben skole Læringsmål Klasserumsledelse Kompetencedækning Kapacitetsopbygning Større autonomi Krav og resultatmål Pædagogisk og forandringsledelse 1.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Styring og kommunale initiativer Økonomisk og faglig ramme Styring Arbejdstidsregler 3.1 Elevernes trivsel skal øges.
Følgeforskningspanelet 27-01-2016 Side 15
Hovedresultater 2014/15 Generelt turbulent første år men enkelte positive elementer Eleverne trives og er fagligt interesserede Potentiale i reformens elementer (lærere og pædagoger + skoleledere) Der arbejdes målrettet på implementeringen Udfordringer Nye elementer kræver tid understøttende undervisning, åben skole, bevægelse og lektiehjælp Elever oplever ikke at have fået det, de er blevet lovet. Udfordringer ift. fagligt indhold og kobling Lærer- og pædagogsamarbejde Samspil mellem skoler og forvaltning 27-01-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 16
Gode råd fra danske erfaringer Politisk ejerskab Fastholde politisk fokus Ejerskab hos primære interessenter Kommunikation Implementeringsfokus både fra start og lang tid efterfølgende Ny ministeriel rolle: Understøttelse af implementering og kvalitetsudvikling It-understøttelse og tilgængelige data væsentlig driver for udvikling Tålmodighed - kulturforandring tager mange år Dilemma mellem for få og for mange initiativer på en gang Et fagligt løft af folkeskolen Side 17
Læs mere på uvm.dk 18