Dagtilbud gør en psitiv frskel Charltte Ringsmse, Anne-Marie Jensen, Michael Elm Olsen sammenfatning Denne artikel vedrører kmpetenceudviklingsprgrammet dagtilbud I Køge Kmmune gør en psitiv frskel. Med baggrund i den ministerielle evaluering samt viden fra frskningsprjekter m børn med svag scial baggrund har man I Køge Kmmune sat fkus på at styrke kvaliteten i indsatsen ver fr udsatte børn i kmmunens dagtilbud i relatin til vennævnte temaer. Man har valgt at tilrettelægge indsatsen sm et kmpetenceudviklingsfrløb, der løfter kvaliteten i alle kmmunens dagtilbud. Ved at tilrettelægge et samlet kvalitetsløft undgår man at fkus g udpegning alene sker på baggrund af ressurcesvaghed. Hensigten er, at det samlede løft vil påvirke de pædaggiske diskussiner g praksisser med vægt på udvikling g faglig udvikling inden fr alle kmmunens dagtilbud. Resultaterne af evalueringen viser, at det samlede løft har styrket de ansattes muligheder fr at arbejde innvativt i egen praksis, samt at der samlet er kmmet mere fkus på læring, anerkendelse g samarbejde. 1 INTRODUKTION Dagtilbudenes muligheder fr at styrke børn fra ressurcesvage pvækstvilkår er kmmet i fkus de senere år. Frskningen viser, at daginstitutinerne tilsyneladende kan gøre en frskel, hvis den pædaggiske praksis bliver mindre kmpenserende g mere innvativ. 1 Dette sker ved at videreudvikle pædaggisk kvalitet gennem satsning på pædaggisk handlekmpetence. Således, at man frem fr en kmpenserende tilgang til udsatte børn med fkus på børnenes mangler g behv retter fkus md en innvativ tilgang, der fkuserer på de udsatte børns intellektuelle, sciale samt følelsesmæssige ressurcer g kmpetencer. 2 I det innvative fkus satses endvidere på det pædaggiske tilbud i frm af uddannelse af medarbejdere, nrmeringer, fysiske rammer, ressurcer, mængden af tid g det tværfaglige samarbejde. Kmpetenceudviklingsprjektet Dagtilbud i Køge Kmmune gør en psitiv frskel rummer indsatser med fkus på kvalificering i praksis g har følgende fkusmråder Etablering af læringsmiljøer, således at gså børn, der lever med risikfaktrer i deres liv/udsatte børn, kan prfitere af disse. at styrke pædaggernes innvative tilgang til at frske, udvikle, dkumen- FAKTA 1 Evaluering af dagtilbudenes arbejde med pædaggiske læreplaner fra 2006 viste, at især udsatte børn g børn med særlige behv samt de tsprgede børn endnu ikke i tilstrækkelig grad havde prfiteret af arbejdet med læreplanerne, samt at evalueringsaspektet endnu ikke var på højde med de øvrige indsatsmråder i de pædaggiske læreplaner. 1 Ved gennemgangen af 54 evalueringer km det frem, at det kun i begrænset mfang er muligt at vurdere virkningerne af prjekterne. På baggrund af dette er en af anbefalingerne, at kmmuner g institutiner fremver i deres evalueringer indsamler bedre data fr at kunne vurdere virkninger af prjekter. Der lægges p til en mere klassisk (frskningsbaseret) tilgang til evaluering af egen praksis. Ligeledes anbefales det, at lederne pkvalificeres med dette fkus. På denne baggrund blev der udmeldt en pulje til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne, der skulle anvendes i dagtilbud efter servicelven fr børn indtil sklestart kunne anvendes indenfr tre verrdnede temaer: 1. Opkvalificering af persnalet, herunder særlig i frhld til udsatte børn 2. Bedre fysiske faciliteter 3. Indsatser i frhld til at bryde scial arv - 1 -
tere g evaluere i relatin til den daglige praksis At kvalificere lederne i relatin til at kunne iværksætte g styre prjekter. At kvalificere de pædaggiske målsætninger centralt g decentralt. Indsatser med fkus på evalueringsaspektet har til hensigt at interegrere evalueringen sm en del af praksis i dagtilbudene. Af plægget til prjektet fremgår det, at Med dette firedelte fkus bliver det muligt samtidig at understøtte de knkrete pædaggiske aktiviteter i hverdagen, den prfessinelle dialg, diskussin g udvikling, g ledernes kmpetence til styring heraf 3, samt endeligt at ptimere rammerne fr det plitiskadministrative arbejde i relatin til det pædaggiske arbejde i Køge Kmmunes tilbud. 4 Dkumentatin sm indsats i relatin til at styrke indsatser fr børn fra ressurcesvage familier understøttes af OECD rapprten fr småbørnsmrådet Starting Strng, der har dkumentatin sm en af sine primære anbefalinger. I Starting Strng II (p.217 n) 5 påpeger man Reggi Emilia arbejdet med dkumentatin sm væsentligt, idet det netp retter fkus på børnenes udvikling g læring uanset alder g udviklingstrin. Man dkumenterer gennem rd, tegninger, ft, vide sv børnenes læringsplevelser g sciale interaktiner. Pædaggerne ses sm reflekterende praktikere, der knstant evaluerer g reflekterer egen praksis knyttet til læring. Målet er ikke at lede børnene i bestemte retninger fastsat i faglige eller udviklingsmæssige målsætninger, men at persnale, frældre g børn reflekterer ver læring. Tilsyneladende har praksis med fkus på evalueringsaspektet betydning fr læringsaspektet fr derigennem at bryde den sciale arv. 3 Jf. Siversen M. B. (se side 2) 4 fra prjektbeskrivelsen 5 I Starting Strng II (p.217 n) påpeger man Reggi Emilia arbejdet med dkumentatin sm væsentligt 1.2 Fremgangsmåde Prjektets indsatser har været kncentreret m: 1. frskningsbaserede plæg fr alle ansatte i dagtilbud med tema m scial arv g mønsterbrud 2. refleksinsspørgeskema til alle ansatte i dagtilbudene t gange i kmpetenceudviklingsfrløbet 3. uddannelsesfrløb på diplmniveau m prjektledelse fr udviklingsassistenter g dagtilbudsledere 4. udviklingsprjekter efter eget reflekteret valg. Spørgeskemaet er udgangspunkt fr refleksin g valg af prjekt. Der er krav m evalueringsplan knyttet til prjektet 5. marte me kurser fr relevante medarbejdere 6. brush up kurser fr medarbejdere med afsæt i de kendte indsatsmråder 7. netværksarbejde på tværs af dagtilbud 8. fremlæggelse af prjekter på tværs af dagtilbud Hvert dagtilbud har i periden fra 2008 g 1½ år frem gennemført et selvvalgt prjekt. Sm udgangspunkt fr valg af prjekt har hvert dagtilbud udfyldt spørgeskemaer blandt alle ansatte i kmmunens dagtilbud med henblik på at danne grundlag fr at identificere styrker g svagheder i relatin til arbejdet med de pædaggiske læreplaner g til udsatte børn. Spørgeskemaet lægger p til vurdering af mulighederne fr nytænkning, g har dannet grundlag fr diskussiner. Hvert dagtilbud fastlagde med udgangspunkt i egen prfil udviklingsprjektet. Den første del af metden har t hvedaspekter, fr det første, med udgangspunkt i de kmpetencer, der findes blandt medarbejderne, at invitere disse til at reflektere ver fremtidige g nye pædaggiske tiltag i relatin til etablering af læringsmiljøer, sm kan rumme udsatte børn. Fr det andet at være et redskab til en demkratisk styring af demkratiske udviklingsprcesser i tilbud, hvr deltagelsen fr alle invlverede parter i princippet er mulig. Tænkningen bag designet af denne undersøgelse er, at medarbejderne reflekterer ver g frsker i egen praksis. Udgangspunktet er, at der findes mange kmpetencer i tilbudene, - 2 -
FAKTA 2 Titel Målmråder Dkumentatins g evalueringsmetde(r) Idræt, Fkus på legeplads sm Billeder, tekst, matriks, Marte leg g læringsrum Me, frtællinger, lgbøger, bevægelse Styrke selvværd g sciale spørgeskemaer, dagbøger, kmpetencer gttagelser, praksisfrtællin- Undersøge virkninger af ger, interview, fælles refleksin, daglig mtin/bevægelse dialg T sprgede børn Venska ber g relatiner Anerkenden de samspil Integratin Scialt samspil Styrkelse af nære relatiner g sciale kmpetencer Gennem aktiviteter at fremme venskaber mellem børnene At alle har en gd ven Anerkendelse sm stillads i relatinen til udsatte børn Udvikle anerkendende kultur Iagttagelse, billede, frtællinger, interview Billeder, iagttagelser, frtællinger, børneinterview, DCUM materialer, lgbøger, illustratiner, billeddkumentatin, udviklingsbeskrivelser, matriks, spørgeskema, praksisfrtællinger, venskabsbøger. Børnelinien, Marte Me, matriks, interview, dagbg, frtællinger, ft, spørgeskema, praksisbeskrivelser,, bservatiner/ iagttagelse. N 10 3 8 11 grundlag fr refleksin inden fr disse mråder, hvilket har dannet naturligt afsæt fr valg af mål g indsatser i udviklingsprjekterne relateret til dagtilbudet sm læringsmiljø. Med henblik på at at styrke pædaggernes innvative tilgang til at frske, udvikle, dkumentere g evaluere i relatin til den daglige praksis pstilles allerede ved prjekternes start dkumentatins- g evalueringsmetder, g der gennemføres kntinuerlige intern sm ekstern dkumentatin g evaluering. Yderligere har lederne deltaget i en uddannelsesfrløb med fkus på evaluerings- g frskningsviden samt prcesledelsesteri. 2. EVALUERINGEN Sm hvis de anvendes innvativt, kan udflde sig i frm af nye handlekmpetencer til gavn fr de invlverede børn. Medarbejdernes refleksiner ville gså give en indikatr m hvilken retning prjektets anden del skal rettes md, hvilket alt andet lige vil øge mening g mtivatin. Udviklingsprjektet er lagt til rette således, at de ansatte i kmmunens dagtilbud både teretisk g praktisk får videreudviklet kmpetencer, hvrved udviklingsprjekterne tager afsæt i de indsatsmråder, der i frvejen er i kmmunens dagtilbud. I Køge Kmmune har man gennem flere år haft fkus på begrebet m anerkendelse. I et stilladseringsperspektiv kan anerkendelse pfattes sm bærende element i relatin til mønsterbrud. 6 Således er en pædaggik baseret på anerkendelse væsentlig fr dagtilbudets mulighed fr at bryde den sciale arv. Dagtilbudene har alle besvaret refleksinsspørgsmål relateret til spørgsmål m anerkendende pædaggik. Yderligere har man haft fkus på idræt, leg g bevægelse, t-sprgede børn samt venskaber g relatiner. Spørgeskemaet har dannet 6 Se i øvrigt artikel i frbindelse med kmpetenceudviklingen: Ringsmse g Kløveager (2008) Mønsterbrydende pædaggik er anerkendelse svaret? Dagtilbudene tilrettelægger et evalueringsdesign afpasset til hvert enkelt prjekt. Yderligere indgår evalueringerne i en helhedsrienteret evaluering af det samlede prjekt. I evalueringen lægges vægt på at undersøge, hvrdan de knkrete indsatser fører til de ønskede mål. Frskningsdesignet i den helhedsrienterede evaluering er baseret på såvel kvalitative sm kvantitative pgørelser rummende en beskrivelse af prjektets helhed g de enkelte delprjekter (udviklingsprjekterne). Til den kvantitative evaluering af helheden er anvendt Gal Attainment Scale. Frdelen ved GAS er, at det er et gennemprøvet g dkumenteret redskab til vurdering af målpfyldelse (Glver et al., 1994; Rckwd et al., 2003; Schlsser, 2004; Yip et al., 1998). Gal attainment prcedurernes reliabilitet g validitet er blevet vist i flere studier (fx Grdn get al., 1999; Rckwd et al., 2003). Redskabet er valgt da det giver tilstrækkelig fleksibilitet i relatin til de enkelte tilbuds valg af udviklingsmråder. Målene fastlægges i relatin til værdien af frandringer i praksis i interventinen. GAS anbefales netp særligt sm prcedure i evalueringsprjekter af høj kmpleksitet (Yip et al., 1998). I GAS vælges maksimalt fem udviklingsmråder, der følges på en skala, der viser m prjektet udvikler sig sm frventet, bedre end frventet, meget bedre end frventet, eller m prjektet frbliver på status eller udvikler sig mindre end frventet. GAS anvendes til den mere kvantitative pgørelse af prjektets resultater. Frdelen er, at GAS værktøjet samtidig skærper, hvilke fem fkus mråder, der er vigtigst netp nu. - 3 -
Kmbinatinen med selvevaluering har til hensigt at fremme prjektets frmål med frbedret evalueringspraksis, at de medvirkende frsker i egen praksis. Ved at bruge GAS indehlder selvevalueringen g en kvantitativ skala med fkus på frbedring af praksis. eni g Hverken enig eller ueni g 2.1 Resultater I det følgende redegøres fr resultaterne. Ialt har 44 af kmmunens dagtilbud medvirket i udviklingsprjektet. På hvilke måder: 1. har kmpetenceudviklingen bidraget til at frbedre praksis? 2. kan en frbedring af dagtilbudenes praksis bidrage til at bryde den sciale arv? 3. kan den samlede kmpetenceudvikling bidrage til at styrke helheden i rganisatinen? Tabel 1. vi har gennem prjektet pnået faglige erkendelser, sm har betydet ændringer i den daglige pædaggik (33 besvarelser. Meget enig 13, enig 18, hverken enig eller 1, 1). Resultatet af selvevalueringerne viser, at kmpetenceudviklingen har haft særlig betydning fr, samt ført til en styrkelse af pædaggernes innvative tilgang til i at frske, udvikle, dkumentere g evaluere i relatin til den daglige praksis. Med hensyn til styrkelse af dkumentatin i dagtilbudene har dette gså haft en markant gennemslagskraft i kmpetenceudviklingen. I udviklingsprjekterne er temaerne valgt i relatin til deltagernes egen praksissituatin, g evalueringerne knyttet til det man gerne ville udvikle. Der er blevet udviklet inden fr en lang række praksisprblemstillinger ligeledes har man trukket på en mangfldighed af dkumentatinsredskaber. Styrken i dette er at institutinerne selv identificerer, hvilke udviklingsmråder det er mest relevant fr dem at arbejde med. Yderligere at evalueringsfremgangsmåden har relevans fr netp den praksis man ønsker at evaluere. I selvevalueringerne har de medvirkende besvaret en række spørgsmål m kmpetenceudviklingens betydning. Det mest markante resultat i selvevalueringerne er kmpetenceudviklingens bidrag til ændring g frbedring af praksis. enig Hverken enig eller Tabe 2. Vi er gennem prjektet blevet mere bevidste m nødvendigheden af dkumentatins- g evalueringsmetder til at synliggøre vres faglighed. Interessant nk samler hvedvægten i de kvalitative udsagn i selvevalueringerne sig til evalueringsfremgangsmåden, g understreger betydningen af de systematiske dkumentatinsredskaber fr udviklingen i praksis. 7 GAS metden knkretiserer g frenkler vres mål DCUM skemaer er gde til at give et 7 Udvalgte udsagn fra selvevalueringen, der afspejler kmmentarerne fra de medvirkende. - 4 -
billede af relatinerne mellem børn/børn, børn/vksne lige her g nu. Vi trr nget, men bliver gjrt pmærksm på nget andet. Med vikms analyse metde, bliver vi mere systematiske, det skaber større fælles frståelse af barnet, men gså af egen pædaggiske indsats. Frældresamarbejdet er blevet styrket gennem vres større indsigt g kendskab til nye redskaber sm vi har arbejdet med i prjektperiden. Det har højnet pædaggikken at arbejde mere struktureret. Både børn g vksne har prfiteret meget af det. Yderligere, at udviklingsprjekterne fr en str del er nået ud til hele medarbejdergruppen. enig Hverken enig eller Gennem de systematiske dkumentatiner får medarbejderne redskaber til løbende at frbedre deres praksis. Det er dkumentatinens betydning fr praksis, der er kmpetenceudviklingens mest markante resultat i relatin til den knkrete gennemslagskraft i praksis. Frdelingen af dkumentatinsmetder i de selvvalgte udviklingsprjekter: Tabel 4. Det er lykkedes leder g udviklingsassistent at kmmunikere Jeres prjekts mål ud til hele medarbejdergruppen. Frtællinger 62% Matriks 32% Ft 68% DCUM 15% skemaer Andre 41% metder Vanskelighederne i denne type samlede udviklingsprjekter rganiseret mkring ledelse g udviklingsassistenter er kendte. Resultatet skal ses i det lys. Der er arbejdet med Gal Attainment Scale (GAS) i den verrdnede evaluering. I materialet fra dagtilbudene er 40 af målene blevet ført i verensstemmelse med GAS standarder. Fr en str del af dagtilbudene har prjekterne haft betydning fr den fremtidige rganisering i dagtilbudet. Opnåelse af mål 3 mål - er frtsat på status 9 mål - er nået til frventet resultat 17 mål - er nget bedre end frventet 11 mål - er meget bedre end frventet 0 - er mindre end frventet enig Hverken enig eller Tabel 3. Vi har gennem prjektet pbygget nye strukturer g måder at rganisere s på i hverdagen. - 5 -
18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 status frventet nget mere end frventet meget mere end frventet Tabel 5. angivelse af målpnåelse i udviklingsprjekterne. Resultater fra deltagernes selvevalueringer viser, at de plever, at der er sket udvikling inden fr de valgte temamråder. Den samlede evaluering viser, at kmpetenceudviklingen har ført til styrket fkus på læring, anerkendelse g samarbejde. 8 Læring I dagtilbuddet diskuterer vi frskellige læringsterier g deres anvendelse i praksis Lysten til udvikling g frandring er øget Prjektet sætter spr g har en afsmittende virkning på hverdagen bagefter Anerkendelse At vi i endnu mindre mfang ser børns prblematiske adfærd sm en negativ egenskab ved barnet Vi er blevet mere anerkendende i relatin til børnene i gruppen Relatinerne mellem børnene er blevet mere anerkendende Vi mtaler børn g vksne mere psitivt Vi er blevet mere pmærksmme på betydningen af vres relatin til børnene. Samarbejdet Psitiv samarbejdskultur Vi mtaler børn g vksne mere psitivt At persnalet er blevet bedre rustet til at anerkende g inddrage frældrene 8 Temaer fra selvevalueringerne er fremkmmet ved meningskndensering. Udsagnene afspejler deltagernes udsagn. Et af de centrale redskaber i prjektet er refleksinsspørgeskemaet, sm skulle besvares elektrnisk af samtlige ansatte i dagtilbuddene. Hver institutin har fået en rapprt tilbage på baggrund af deres individuelle svar. Skemaets spørgsmål falder inden fr prjektets fire nøglebegreber. De lægger p til en vurdering af mulighederne fr nytænkning i institutinen, hvr anerkendende persnalet er verfr børn g frældre, g hvr anerkendende børnene er verfr hinanden, hvrdan man plever sin rlle i tværfagligt samarbejde, m institutinens arbejde med læring g børnenes udbytte heraf, g slutteligt en selvrefleksin ver eventuel frskelsbehandling sm følge af frskel i klasse g etnicitet. Spørgeskemaet blev besvaret i 2007 g igen ved prjektets afslutning i 2009. Resultaterne viser, at der er en selvrapprteret fremgang inden fr alle mråderne. Der er registreret særlig fremgang hvad angår nytænkning g innvatin. Fremgangen inden fr dette mråde er på 5 %. Det viser, at det samlede prjekt har givet persnalet md på udvikling g frandring, hvilket kan tilskrives den psitive virkning af institutinernes ejerskab til prjekterne, samt at institutinerne har plevet succes med indsatserne gennem dkumentatinen af virkningerne. 3. AFRUNDING Det mest markante resultat af prjektet er styrkelsen af medarbejdernes tilgang til at frske g udvikle i egen praksis. Det har været en styrke fr prjektet, at de enkelte dagtilbud hver især skulle frmulere et udviklingsmråde g knytte evaluering til denne. De psitive resultater fra prjekterne viser, at deltagerne ikke alene har tilegnet sig kendskab til frskellige evalueringsredskaber, men gså kmpetence til at anvende disse i praksis. Relevansen fr egen praksis er en drivkraft i dette. Der er indført andre rutiner g nye tiltag, der tyder på at det samlede prjekt har ført til at de ansatte er bedre i stand til at gennemføre prjekter, hvilket med str sandsynlighed har ført til de psitive resultater med hensyn til læring, anerkendelse g samarbejde sm medarbejderne giver udtryk fr. Det innvative fkus sammen med det enkelte dagtilbuds ejerskab til prjektet, den direkte relevans fr det enkelte dagtilbud sammen med evalueringstilgangen har vist sig at være effektivt, når man vil give en sektr et samlet løft. Den frbedrede kmpetence til at arbejde innvativt i egen praksis samt dagtilbudenes fælles fkusering g metdik vil være et gdt - 6 -
grundlag fr frbedrede vilkår fr børn med svag scial baggrund. Hvad lærte vi? At udgangspunktet i egne praksisprblemstillinger i kmbinatin med den faglige viden g kmmunale pbakning gav gde resultater. At arbejdet med mønsterbrud i praksis kan antage mange frskellige frmer. At systematisk evaluering styrker den daglige praksis. At det er en gd idé at alle kmmunens ansatte i dagtilbud er med i et g samme prjekt. Samlet har prjektet medvirket til at styrke helheden i rganisatinen samt skabt frnyet bevidsthed m dagtilbuds mulighed fr at bryde den sciale arv. Således har de pædaggiske aktiviteter, den prfessinelle dialg, diskussin g udvikling samt ledernes kmpetence til styring ptimeret rammerne fr det plitisk-administrative arbejde i Køge Kmmunes dagtilbud. REFERENCER [1] OECD. (2006). Starting Strng II. Early Childhd Educatin and Care OECD Publishing [2] Ringsmse, C. g T. Kløveager (2008). Mønsterbrydende pædaggik er anerkendelse svaret? Dansk Pædaggisk Tidsskrift nr. 2 [3] Jensen, B. (2005). Kan daginstitutiner gøre en frskel. SFI [4] Sivertsen, M.B. (2007). Hvrdan virker indsatsen md den sciale arv. SFI - 7 -