Fritid og kultur. Regnskab Administration og service. Veje, trafik og forsyning. Kommunens gæld mindsket Sundhed og forebyggelse



Relaterede dokumenter
Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Regnskab Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Bilag 1a - Bevillingsoversigt

en stemme for din hverdag

Hedensted Kommune Halvårsregnskab Regnskabsoversigten 8/13/2013

Noter. Nordfyns Kommune. I alt for arbejdsmarkedsudvalget

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Regnskab Ældreudvalgets bevillingsområde:

SAMMENDRAG MAGISTRATENS BUDGETFORSLAG

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej Charlottenlund

Regnskab Side 1. Sorø Kommune

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

VELKOMMEN. Kursus for interesserede kandidater til Byrådet Den 17. august 2017

Kapitel 1. Kapitel 2. Halvårsregnskab Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Konto/tekst Regnskab 2012 Budget 2013 Budgetforslag 2014 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt kroner kroner 1.

Halvårsregnskab Greve Kommune

Økonomioversigt. pr Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 27. marts Sagsid.: K Version nr.: 1

Budgetopfølgning 2/2012

Erhvervsservice og iværksætteri

Budgetrevision 2, pr. april 2014

24. september Budgetoverslag Budgetforslag

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere.

Forbrug per 30/6 STRUKTUREL BALANCE

Frederikshavn Kommune - Budget Budgetforlig indgået mellem

Økonomiudvalg og Byråd

En stemme for din hverdag

Korr. Budget Forbrug pr. 30/9

Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance

Sammendrag af budget Bilag 1: Nye driftsbevillinger fra kr. Opr priser Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017

Budgetrevision II. Økonomiudvalg og Byråd April, Grafisk oversigt over forventet regnskabsresultat.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Økonomioversigt. pr Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar Sagsid.: Ø Version nr.: 1

Resultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG

SAMMENDRAG BUDGET

SAMMENDRAG BUDGET

Regnskab 2018 Sorø So Kommu Ko n mmu e n e

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Budgetforslag behandling

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling)

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

19/09/ Resultatopgørelse, budget Udvikling i gennemsnitlig kassebeholdning

Bilag 1 - Bevillingsoversigt, regnskab 2017

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Odense Kommunes Integrationspolitik

Bilag 1 - Bevillingsoversigt ultimo august 2015

C. RENTER ( )

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg

Bilag 1 - Bevillingsoversigt ultimo September 2017

Regnskab Roskilde Kommune

På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i 2011 en forbedring på 5,4 mio. kr. Regnskab 2010

Økonomioversigt. pr Dato: 16. april Version nr.: 1

Retningslinjer for overførsel 2013 frem. Drift

Halvårs- regnskab 2012

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

BERETNINGSOVERSIGT (Budgetforlig 2012)

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Økonomivurdering. 1. kvartal Side 1 af 10

Det forventede resultat

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag Generelle bemærkninger Sektorområderne kort fortalt..

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Side 1 af 11. Sorø Kommune

OPGAVER POLITISKE MÅLSÆTNINGER ØKONOMI. Regnskab Budget 2014

Halvårs- regnskab 2013

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Heraf refusion

Bilag til borgmesterens budgetoplæg Fremtidens Allerød en grøn kommune i vækst

AARHUS KOMMUNE BUDGET SAMMENDRAG

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: A Fællessekretariatet

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Generelle bemærkninger

Ældre- og Handicapforvaltningen

Resultatopgørelse 2013 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG

Halvårsregnskab 2012

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

Byrådet, Side 1

En stemme for din hverdag. Kommunalvalget den 19. november 2013 i Høje-Taastrup Kommune

Budgetforlig 2018 Flere engagerede børnefamilier, flere tilfredse ældre og fortsat fælles fokus på, at vores skolebygninger skal renoveres.

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Økonomioversigt. pr Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj Sagsid.: Ø Version nr.: 1

Halvårs- regnskab 2014

Opr. vedt. Budget Tillægsbevilling 1. halvår Udvalg F1 F2 D Tekst BEV/RÅD * DKK * DKK * DKK * DKK * 1.

EAN- Afdeling lokationsnummer Beskrivelse Beskrivelse Adresse Postnr By Telefon

Økonomioversigt. pr Dato: 8. maj Version nr.: 1

Transkript:

Årsberetning 2006 Indhold: I kommunalreformens tegn 2 Fritid og kultur 4 Regnskab 6 Administration og service 2 Veje, trafik og forsyning 4 Kommunens gæld mindsket 7 Sundhed og forebyggelse 2 Boligsocialindsats 4 Arbejdsmarked 7 Skoler og daginstitutioner 3 Byudvikling 5 Ældre 8 Børne- og ungeindsats 3 Miljø 5 Handicappede og sindslidende 8

Side 2 Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 I kommunalreformens tegn 2006 blev et år med fokus på kommunalreformen. Byråd, administration og institutioner havde travlt med at forberede ændringerne, som fulgte med reformen: flere opgaver til kommunen, især fordi amtet skulle nedlægges, og besparelser, fordi der ikke fulgte tilstrækkeligt med penge med til alle de nye opgaver. Forberedelse af nye opgaver Kommunen skulle 1. januar 2007 overtage sundheds- og forebyggelsesopgaver fra amtet. Kommunen udarbejdede derfor i 2006 gennem en spørgeskemaundersøgelse en sundhedsprofil for borgerne, som dannede baggrund for en ny sundhedspolitik. Også på børne- og ungeområdet overtog kommunen amtslige opgaver og indledte derfor i 2006 et samarbejde med de øvrige vestegns-kommuner om specialundervisning af handicappede børn. Et samarbejde der bl.a. skal sikre, at de forskellige grupper af børn kan få varetaget deres særlige behov på tværs af kommunegrænserne. En stor opgave gennem 2006 var at forberede etableringen af kommunens nye jobcenter på Erik Husfeldtsvej. Her blev Arbejdsformidlingen og den kommunale beskæftigelsesindsats lagt sammen til ét jobcenter den 1. januar 2007. Også på de øvrige områder er der kommet nye opgaver til. Fælles for alle opgaverne er, at kommunen gennem 2006 har haft som pejlemærke, at borgerne ved årsskiftet kom til at opleve så få ændringer som muligt. En spændende udfordring som også har krævet et særligt fokus på økonomien. En udgiftstung reform Høje-Taastrup Kommune tabte 55 mio. kr. på kommunalreformen og udligningsreformen! Trods en ihærdig kampagne sammen med andre trængte kommuner lykkedes det ikke at påvirke reformerne i en mere retfærdig retning. Vi fik et plaster på såret i form af 10 mio. kr. fra puljen til særligt trængte kommuner, og så måtte byrådet ellers selv smøge ærmerne op og finde løsninger på det økonomiske hul, dels ved besparelser på kommunens administration, hvor blandt andet to afdelinger af Borgerservice blev lukket, dels ved at finde besparelser i budgettet for 2007. Der blev lagt et stort arbejde i at finde besparelser, der kunne friholde kommunens kerneydelser til børn, unge og ældre. Og det lykkedes. Positivt regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2006 endte positivt med et overskud på den samlede drift på 40,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Du kan se Regnskabsresultat for 2006 i detaljer i denne årsberetning. Resultatet skyldes til dels ekstraordinære indtægter, men er også en følge af mindreforbrug og udskudt forbrug, der overføres til 2007. Med resultatet holdes kommunens service-udgifter inden for den ramme og det udgiftsloft, som staten har fastsat for kommunerne for 2006 ved lov. Vi undgår dermed også sanktioner fra staten med reduktion af bloktilskuddet i 2007. Det positive driftsresultat forbedrer samtidig kommunens likviditet og vores finansielle situation er dermed forbedret. Vi har samtidig betalt af på vores skattefinansierede gæld med afdrag på 40,3 mio. kr. i 2006. Alt i alt er kommunens økonomi blevet styrket i 2006, og Høje-Taastrup Kommune står mere robust ved indgangen til 2007. Kvalitet og udvikling sikret Vi kan altså se tilbage på et år, hvor økonomien som udgangspunkt kom under pres, men hvor kvalitet og udvikling på kommunens kerneområder alligevel blev sikret. Og der blev heldigvis plads til udvidelser i 2006. Den nye heldagsskole på Selsmoseskolen så dagens lys og kom godt fra start, og 52 nye boliger på plejeområdet blev taget i brug. Jeg håber, at årsberetningen vil give et overblik over kommunens indsats og fokusområder i 2006. Benyt kuponen bagerst på disse sider eller besøg kommunens hjemmeside www.htk.dk, hvis du gerne vil vide mere. Med venlig hilsen Michael Ziegler borgmester Sundhed og forebyggelse Udstedelse af pas og kørekort er i dag en opgave for Borgerservice. Personalet skulle derfor læres op i politiets hidtidige arbejde. Administration og borgerservice Besparelser på administrationen Da budgetsituationen i forsommeren 2006 tegnede til, at kommunen blandt andet på grund af udligningsreformen ville mangle næsten 100 mio. kr., besluttede byrådet før sommerferien besparelser på ca. 16 mio. kr. på kommunens administration m.m. Som følge heraf lukkede de to afdelinger af Borgerservice på Taastrup Hovedgade og Hovedgaden i Hedehusene. Borgerservice på bibliotekerne I efteråret åbnede Borgerservice i stedet én gang om ugen på henholdsvis Taastrup Bibliotek og Hedehusene Bibliotek. Der arbejdes videre med at udbygge borgerservice via bibliotekerne. Borgernes sundhed kortlagt I 2006 skulle kommunen forberede sig på at overtage hovedansvaret for de offentlige sundheds- og forebyggelsesopgaver fra 1. januar 2007. Som led i forberedelsen fik Høje- Taastrup Kommune gennem en spørgeskema-undersøgelse udarbejdet en sundhedsprofil for borgerne. Sundhedspolitik Sundhedsprofilen viste, at kun få af de voksne borgere i kommunen har en sund livsstil på alle områder. På den baggrund og med inddragelse af borgere og foreninger på en temadag blev efterfølgende udarbejdet en ny sundhedspolitik for Høje-Taastrup Kommune. Den lægger op til en indsats med fokus på blandt andet sundere kost, mere fysisk aktivitet, mindre alkohol og rygestop. Sundhedspolitikken lægger op til, at sundhed tænkes ind i hverdagen overalt i kommunen, og derfor skal kommunens medarbejdere være ambassadører for sundheden, når de i deres daglige arbejde møder borgerne. I 2006 ansatte kommunen en frivillighedskonsulent, som skal styrke kommunens samarbejde med de frivillige foreninger på ikke mindst sundhedsområdet. Røgfri kommune Byrådet vedtog endvidere, at alle kommunens arbejdspladser skulle være røgfri fra 1. januar 2007. I 2006 iværksatte byrådet også ombygning af trænings-faciliteterne på aktivitetscentret Espens Vænge, som udvides til de nye genoptræningsopgaver, som kommunen skulle overtage fra amtet fra 1. januar 2007. Danmarks bedste hjemmeside Desuden fortsætter arbejdet med at gøre borgerservice tilgængelig via nettet. I 2006 blev Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside www.htk.dk kåret som Danmarks bedste kommunale hjemmeside. Igen i 2006 blev der holdt en række kurser for borgere, der havde lyst til at blive introduceret til, hvordan man kan betjene sig selv med offentlige ydelser på nettet. Borgerservice og bibliotekerne stod for kurserne, som også fortsætter i 2007. Nye opgaver Borgerservice skulle i 2006 forberede sig på en række nye opgaver i forbindelse med kommunalreformen blandt andet skulle personalet udstyres med nye IT-programmer og læres op i politiets hidtidige arbejde med at modtage henvendelser om pas og kørekort. Kommunen overtog ved årsskiftet 2006/2007 en del sundheds- og forebyggelsesopgaver fra amtet herunder genoptræning.

Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Side 3 Skoler og daginstitutioner Succesfuld heldagsskole på Selsmoseskolen En skoledag fra kl. 8-16 med høj grad af integration af leg og læring. Et fleksibelt skema der kan skifte fra uge til uge. Øget forældresamarbejde og stor vægt på sprogstimulering og begrebsforståelse, sprogtest og lektiehjælp. Det er nogle af ingredienserne i heldagsskolen for 0.-6. klasse, som blev indviet af børn og voksne på Selsmoseskolen i august 2006. Selsmoseskolen er kommet godt fra start med stor tilfredshed og opbakning blandt elever, forældre og personale. Sund mad i skolerne I august 2006 startede en ordning med sund skolemad på tre skoler: Gadehaveskolen, Selsmoseskolen og Fløng Skole. I såkaldte udleveringskøkkener kan børnene købe sund mad, leveret af firmaet 1-2-3 Skolemad. Byrådet besluttede inden årets udgang at afsætte midler i 2007 til at indrette udleveringskøkkener på flere skoler. Børnene i Charlotteager I tidlig relevant og helhedsorienteret hjælp til udsatte børn. Det er målet med kommunens projekt Helhed for det udsatte barn i Charlotteager, som har fået støtte fra Familiestyrelsen. Charlotteager har en høj arbejdsløshed og husstande med lav indkomst. Medarbejderne i fem daginstitutioner i området arbejder med at udvikle metoder til bedre at støtte de udsatte børn i det daglige. Ny daginstitution Kommunen indledte i 2006 planlægningen af en ny daginstitution, der skal opføres på Frøgård Alle. Den integrerede institution får plads til fire børnegrupper - dvs. mellem 66 til 88 børn i institutionen alt efter børnenes alder. Desuden blev det besluttet at udvide daginstitutionerne Stenmøllen i Hedehusene og Lyngen i Fløng. Der var balloner og flag i massevis, da eleverne tog hul på et nyt skoleår og indviede den nye heldagsskole på Selsmoseskolen i august 2006. Udvidet åbningstid Åbningstiden i daginstitutioner og SFO blev i 2006 udvidet. Forældrebestyrelserne og skolebestyrelserne afgjorde selv, om man ønskede, at alle institutioner og SFO skulle holde åbent i dagene før påske, eller om det var nok med en enkelt institution/sfo. I sidstnævnte tilfælde kunne bestyrelserne indstille til Børne- og Ungdomsudvalget, at man ønskede den ekstra tid fordelt på anden vis på en eller flere institutioner i området. Målet var, at den øgede åbningstid kunne tilrettelægges ud fra de lokale behov. Børne- og ungeindsats Opgaver over for handicappede børn Også på børne- og ungeområdet har kommunen i løbet af 2006 forberedt sig på at overtage nye opgaver fra amtet 1. januar 2007. Blandt andet indledte Høje-Taastrup Kommune samarbejde med de øvrige vestegns-kommuner om specialundervisning af handicappede børn, således at de forskellige grupper af børn kan få varetaget deres særlige behov på tværs af kommunegrænserne. Kommunen skulle også forberede sig på at overtage rådgivningen af familier med handicappede børn. Anbringelsesreform Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Reformen lagde op til, at børn, unge, familier og netværk knyttes tættere sammen om at skabe løsninger, når familieforholdene tillader det. Høje-Taastrup Kommune har i forvejen anvendt blandt andet familie-rådslagning, men i 2006 indledte kommunen en massiv efteruddannelse af samtlige medarbejdere på området i metoder, der styrker fokus på barnets og familiens ressourcer som udgangspunkt for at finde løsninger. Nyt center for børne- og ungerådgivning I 2006 flyttede man familiecentrenes medarbejdere sammen på rådhuset og nedlagde de lokale familiecentre. Målet var at kunne tilbyde bedre borgerservice, fordi man ved at samle medarbejderne får et stærkere fagligt miljø, hvor medarbejderne i højere grad kan udvikle metoderne i det sociale arbejde og hente sparring hos hinanden og hos ledelsen. Desuden er et større center mindre sårbart over for sygdom og ferie end de små enheder var, og dermed sikrede sammenlægningen også, at akut opståede situationer og indberetninger kan håndteres. Disse ændringer sammen med de nye opgaver fra amtet førte til, at kommunen ved årsskiftet 2006/2007 etablerede et nyt Børne- og Ungerådgivningscenter på rådhuset til at varetage indsatsen over børn og unge. Bedre tandpleje Byrådet besluttede i 2006, at den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal samles i fire centre for at sikre en bedre og mere moderne tandpleje. Etableringen af de fire tandplejecentre sker trinvist i 2006 og 2007. Ved etablering af fire centre bliver der penge, plads og personale til at anskaffe og betjene moderne udstyr som f.eks. computerbaseret bedøvelse samt digital røntgen og digital journalisering. Samtidig samles tandplejens medarbejdere i stærke, faglige teams med fokus på erfaringsudveksling og en bedre udnyttelse af den enkeltes specialkompetencer, ligesom sårbarhed ved sygdom og ferie mindskes. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal samles i fire centre. Det besluttede Byrådet i 2006.

Side 4 Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Boligsocial indsats Boligsocialt partnerskab afsluttet Høje-Taastrup Kommune og en række samarbejdspartnere i form af virksomheder, boligselskaber, beboere og foreningslivet afsluttede i 2006 det boligsociale partnerskab for integration og beskæftigelse. Det Boligsociale Partnerskab rettede sig primært mod tre målgrupper: Voksne arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, Unge samt Indvandrere og flygtninge. Og i de tre boligområder Charlottekvarteret, Taastrupgård og Torstorp blev forskellige projekter iværksat, der rettede sig mod netop disse målgrupper. Ved afslutningen af det fireårige partnerskab konkluderede man, at partnerskabets aktiviteter havde givet nyt liv til boligområder og beboere for eksempel i form af lektiecaféer, sprogundervisning og arrangementer. Aktiviteter fortsætter En række af partnerskabets aktiviteter fortsætter. Udover de ovennævnte er det blandt andet Jobexpres, som med stor succes har specialiseret sig i at få flygtninge og indvandrere i arbejde og uddannelse. Desuden fortsætter projektet A-holdet, som hjælper unge ud af en kriminel løbebane og i gang med job og uddannelse. Svømmehallerne i Fløng (billedet) og Taastrup fik handicaplifte i slutningen af 2006. Fritid og kultur Brugerstyrede idrætsanlæg Efter høring om en ny administrativ model i foreningerne gennem 2005, overtog de nye brugerbestyrelser i slutningen af 2006 ledelsen af kommunens idrætsanlæg, samlet i henholdsvis vest og øst i kommunen. Svømmehallerne i Taastrup og Fløng samt Sengeløse Idrætsanlæg er dog samlet i det kommunale Høje-Taastrup Idrætsteam. Kommunen fik tilsagn om tilskud på 1. mio. kr. fra DBU (Dansk Boldspil Union) i slutningen af 2006 til etablering af kunstgræsbane på Nyhøj Idrætsanlæg byrådet har afsat yderligere 4,9 mio. kr., og banen vil blive anlagt i sommeren 2007. Gang i svømmehallerne Der blev i slutningen af 2006 etableret handicaplifte i de to svømmehaller til glæde for handicapbrugerne. Ligeledes var der bevilget midler til renovering af bassinerne. Renoveringen blev dog udsat til 2007, idet svømmehallernes samlede stand skulle vurderes af Teknologisk Institut i begyndelsen af 2007 af hensyn til langtidsplanlægning. Biblioteksservice på SMS Bibliotekerne har i 2006 haft fortsat stigning i antallet af lånere, der benytter bibliotekernes digitale tjenester til bestilling af bøger og besked om, hvornår bestilte materialer kan afhentes eller materialer skal afleveres. Bibliotekerne var igen i 2006 rammen om utallige arrangementer for både børn og voksne. Kul Tour og Hedeland Byrådet havde valgt også i 2006 at bakke økonomisk op om kulturugen Kul Tour, der med et væld af kulturelle aktiviteter satte Høje-Taastrup Kommune på landkortet en uge i juni. Kommunale institutioner som Taastrup Kulturcenter, den kommunale billedskole, bibliotekerne og mange flere bidrog sammen med foreninger, private virksomheder og Kul Tourarrangørerne til det righoldige program med aktiviteter. Også den årlige opera i amfiteatret i Hedeland er et kulturelt tilløbsstykke i Høje-Taastrup Kommune i regi af teater Hedeland, som er stiftet sammen med nabokommunerne Greve og Roskilde. Projekt A-holdet er et af de initiativer, der fortsætter i en ny helhedsplan for Taastrupgård, som byrådet har godkendt. Tilsvarende har byrådet godkendt en ny helhedsplan for Charlottekvarteret, som blandt andet vil fortsætte med at støtte det frivillige arbejde i kvarteret. Byfornyelse med udgangspunkt i kultur En byfornyelse skal binde kvarteret omkring Taastrup Teater og Taastrupgårdsvej tættere sammen med Taastrup Bymidte og give kvarteret et løft visuelt og funktionelt. Staten har givet tilsagn om midler til byfornyelsen, byrådet har afsat midler, og i 2006 blev partnerskabet Kulturringen stiftet med deltagelse fra kommune, erhvervsliv, institutioner og foreninger i området. I 2007 vil aktiviteterne for alvor gå i gang. Blandt andet skal Taastrup Teater og Kjeld Abells Plads foran teatret ombygges og udvides. Begge svømmehaller har gennem 2006 udvidet tilbuddene med stilleaftner, wellness-arrangementer og andre aktiviteter. Veje, trafik og forsyning Fokus på trafiksikkerheden Høje-Taastrup Kommune har i 2006 foretaget en del vejrenoveringer blandet andet med fokus på trafiksikkerheden. Der er etableret et nyt fortov ved Baldersbo Plejecenter og istandsat fortove 13 steder i kommunen. Langs Taastrup Hovedgade, i Tofte-kvarteret i Taastrup og flere andre steder er sierne til kloakafløb istandsat, og mange steder er chikaner gjort permanente ved at uskifte blomsterkasserne med granitkantsten. Derudover er der lagt nyt asfalt-slidlag på 14 vejstrækninger i kommunen. I 2006 besluttede byrådet desuden, at kommunens vejbelysning skal moderniseres i løbet af 2007-2010. Renovation I 2006 blev der indført nye bestemmelser om elektronik-affald, således at elektronik-affaldet leveres tilbage til importøren eller producenten. På genanvendelses- og affaldspladserne blev der indført et nyt kundesystem for bedre betjening af borgerne. Det nye vandværk I 2006 begyndte arbejdet med at etablere det nye vandværk på grunden ved Agrovej. Når værket står færdigt, vil Høje- Taastrup Kommune kunne være selvforsynende med op til 40 % af behovet for vandforsyning i kommunen mod i dag kun omkring 10 %. De mange byggerier i kommunen gav også travlhed: Der er blandt andet foretaget byggemodninger i Kraghave Nord og Georg Hansens Ager/Lindegårdsager i Hedehusene/Baldersbrønde. Desuden er der påbegyndt renovering af hovedledning ved Gadevang. Vandforsyningen glæder sig over, at ledningstabet fortsat er lavt der er altså ikke store problemer med utætheder i kommunens vandledninger. Kloakforsyningen har tilsvarende foretaget byggemodninger i Kraghave Nord og Georg Hansens Ager/Lindegårdsager. Dette års renoveringer af kloaknettet fandt sted i Fløng, Taastrup og Sengeløse. Parkområdet 2006 har ikke budt på nyskabelser i parkerne. På grund af en omprioritering af ressourcer overtog kommunens parkmedarbejdere i 2006 vedligeholdelsen af udendørsarealerne ved daginstitutionerne. En opgave, der - for en tid - har skubbet plejen af kommunens grønne arealer lidt i baggrunden.

Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Side 5 Byudvikling Fortsat byfornyelse i Taastrup Bymidte Byfornyelsen er fortsat i Taastrup Bymidte, hvor selve hovedgaden og byens pladser er renoveret og ombygget med chausséstens-belægning, nye bænke, kunst m.m. og træbeplantning i de foregående år. I 2006 blev Axeltorv og pladsen foran Medborgerhuset færdiggjort. Den 1. januar 2006 skiftede Køgevej navn til Taastrup Hovedgade. Byfortætning Herudover er byfornyelsen sket i form af byfortætnings-projekter, hvoraf to er færdigbygget og taget i brug i 2006. Det ene er byggeriet på hjørnet af Lindevej og Taastrup Hovedgade, hvor en ejendommen med butikker i gadeplan og beboelse i etagerne ovenover lukker det tidligere tomme hul i gaderækken over for pladsen ved Taastrup Ret. Det andet er byggeriet Vesterparken på arealet mellem Gasværksvej, Vesterparken og Pile Allé, hvor kommunen og en privat grundejer gik sammen om at udbyde et areal til boligbyggeri. Med flot beliggenhed ved Vandtårnsparken og Rådhushaven er her opført et byggeri i spændende arkitektur, som har tilført bymidten 34 boliger. 1100 nye boliger Også i andre dele af kommunen skød nye byggerier talstærkt op i 2006. Blandt de nye bebyggelser er adskillige parcelhuse samt to seniorbofællesskaber i Kragehave ved Høje Taastrup samt Thorsparken, Eigtveds Have og Hallands Enge i Høje Taastrup By, beboelsesejendomme på Kallerupvej i Hedehusene og parcelhuse i området syd for Liselundager i Hedehusene/Baldersbrønde. Axeltorv er en af de pladser i Taastrup Bymidte, som fik et ansigtsløft i 2006 med ny belysning, belægning osv. I alt er der de seneste to-tre år opført omkring 1100 nye boliger i Høje-Taastrup Kommune, og flere er på vej. Størst bliver udbygningen i Hedehusene Sydøst området Gammelsø som byrådet åbnede mulighed for med vedtagelsen af kommuneplan 2006. Miljø Nye opgaver Kommunalreformen betød også på miljøområdet, at kommunen måtte bruge kræfter i 2006 på at forberede sig på de nye opgaver, som kommunen skulle overtage, når amtet lukkede med udgangen af 2006. De nye opgaver omfatter blandt andet beskyttelse af naturtyper som enge, søer og moser, tilsyn med fredede områder og udarbejdelse af plejeplaner. Desuden skulle kommunen forberede sig på at overtage godkendelse af og tilsyn med en række miljømæssigt betydende virksomheder og myndighedsopgaver vedrørende råstofindvinding (især grusgravning). Kommunen skulle også forberede sig på at overtage opgaven med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som skal sikre rent drikkevand i fremtiden. På jordforureningsområdet skulle kommunen være parat til fra 1. januar 2007 at give tilladelse til byggeri på forurenede grunde. Derudover skulle kommunen gøre sig klar til fra årskiftet 2006/2007 at foretage Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) i en række større sager, som vurderes at kunne have betydning for det omgivende miljø. Miljøkampagne vedrørende brændeovne I 2006 gennemførte rådhusets Teknik- og Miljøcenter en kampagne for bedre brug af brændeovne med det mål at sikre den miljømæssigt bedst mulige brug af brændeovnene i husstandene i Kommunen. Foruden annoncering af miljørigtig og nabovenlig fyring i brændeovne i lokalavisen rettede Plan- og Miljøudvalget også henvendelse til Miljøministeren med et forslag til supplement til den kommende brændeovnsbekendtgørelse, som har været undervejs et stykke tid. Plan- og Miljøudvalget foreslog blandt andet, at alle brændeovne, som sælges fra og med 2008, skal være testet og leve Naturbeskyttelse og tilsyn med fredede områder er nogle af de nye opgaver, som kommunen måtte forberede sig på at overtage i forbindelse med kommunalreform. op til en grænse for, hvor mange partikler der må sendes ud fra brændeovnens skorsten. Udvalget foreslog også, at der skulle indføres en udfasningsordning for eksisterende brændeovne, og at der informeres om udfasningsordningen i for- bindelse med skorstensfejerens besøg. Høje-Taastrup Kommunes forslag ser i 2007 ud til at blive tilgodeset i en ny ambitiøs plan, der kan gøre fyring i brændeovne og brændekedler (brændefyr) mere miljøvenligt.

Side 6 Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Regnskab 2006 Resultatopgørelse 2006 (1.000 kr.) (Minus = indtægt eller overskud) Resultatområde Opringeligt Budget Regnskab 2006 Regnskab 2005 Skatter -1.650.317-1.639.732-1.596.190 Tilskud og udligning -419.374-441.760-361.212 I alt -2.069.691-2.081.492-1.957.402 Driftsudgifter incl. refusioner, skattefinansierede område Dagpleje- og daginstitutioner 245.579 237.808 240.049 Folkeskolen (incl. sfo og ungdomsskoler) 495.478 489.169 483.642 Fritids- og ungdomsklubber 64.055 58.507 61.287 Udsatte børn og unge 96.285 105.338 98.632 Omsorg og pleje vedr. ældre 233.109 220.976 205.380 Foranstaltninger for udviklingshæmmede m.v. 54.348 56.577 79.274 Sundhedsfremme og forebyggelse 28.714 27.143 29.463 Forsørgelse, integrations- og arbejdsmarkedsforanstaltninger 272.727 281.940 284.947 Boligstøtte og boligsociale opgaver 34.747 30.888 34.903 Andre sociale opgaver 45.144 43.935 7.700 Veje, grønne områder mm. 78.844 57.720 78.904 Biblioteker og kulturelle formål 63.433 60.975 63.256 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 36.815 37.610 44.456 Administration og borgerbetjening 237.200 251.585 255.053 I alt 1.986.478 1.960.173 1.966.946 Renter 14.886 12.489 9.349 A. Resultat af ordinær drift (skattefin. område) -68.328-108.831 18.892 Anlægsudgifter, skattefinansierede område Dagpleje- og daginstitutioner 15.130 8.770 5.829 Folkeskolen (incl. sfo og ungdomsskoler) 29.071 23.609 28.537 Fritids- og ungdomsklubber 0 1.098 613 Omsorg og pleje vedr. ældre (excl. ældreboliger) 0 172 0 Foranstaltninger for udviklingshæmmede m.v. 625 0 0 Sundhedsfremme og forebyggelse 0 618 0 Veje, grønne områder mm. 27.128-22.775 14.237 Biblioteker og kulturelle formål 0 1.627 9.335 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 0 1.166 125 I alt 71.953 14.284 58.676 B. Resultat af skattefinansierede område i alt 3.625-94.546 77.569 Brugerfinansierede område: Jordforsyning, anlæg (netto) -9.905-22.646-3.969 Forsyningsvirksomhed, drift (netto) -20.037-21.462-22.632 Forsyningsvirksomhed, anlæg (netto) 21.741 14.938 26.680 Anlæg: Konvertering af plejehjem 40.771 52.074 58.332 I alt 32.570 22.904 58.410 C: Samlet resultat 36.195-71.642 135.979 Finansforskydninger og finansiering Konvertering af plejehjem (indfrielse af byggekredit) 62.122 52.405 0 Øvrige finansforskydninger 7.262 10.322-13.754 Afdrag på lån 40.934 40.295 179 Afdrag på lån vedr. ældreboliger 542 542 509 Låneoptagelse til ældreboliger -112.360-122.905-45.000 Øvrig låneoptagelse -19.469-18.000-11.081 Restanceført låneoptagelse 0 18.000 Forskydning i likvide aktiver -15.226 90.983-66.831 I alt -36.195 71.642-135.978 Primo 2006 Ultimo 2006 Formueændring Aktiver: Likvide aktiver 29.811 120.793 90.983 Tigodehavender hos staten 10.971-1.067-12.038 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 214.216 177.280-36.937 Langfristede tilgodehavender 134.186 146.422 12.235 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 3.390-10.714-14.105 Aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 12.850 13.892 1.042 Aktiver tilhørende fonds legater mv. 40.016 38.882-1.134 Materielle aktiver (grunde, bygninger, tekniske anlæg m.v) 1.738.246 1.708.945-29.302 I alt 2.183.686 2.194.433 10.744 Passiver: Passiver tilhørende fonds, legater mv. -41.526-40.199 1.328 Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre -26.794-33.210-6.415 kassekreditter og byggelån -90.000-37.595 52.405 Kortfristet gæld til staten -74.095-78.094-3.999 Kortfristet gæld i øvrigt -225.113-160.790 64.323 Langfristet gæld excl. ældreboliger -547.659-508.338 39.321 Langfristet gæld, ældreboliger -32.252-154.615-122.363 Hensættelser -853.543-853.543 0 Egenkapital -292.706-328.049-35.343 I alt -2.183.688-2.194.433-10.743

Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Side 7 Kommunens gæld mindsket med 40,3 mio. kr. Positivt regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2006 endte med et overskud på den samlede skattefinansierede drift inkl. renter på 40,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Resultatet dækker over øgede indtægter fra skat og udligning på knap 12 mio. kr. På de samlede nettorenteudgifter var der et mindreforbrug på godt 2 mio. kr., mens mindreforbruget på alle øvrige driftsudgifter og refusioner udgjorde netto godt 26 mio. kr. I dette overskud indgår bl.a. mindreforbrug, der overføres til 2007. Holder statens loft og undgår straf Statens styring af kommunernes økonomi indbefatter bl.a. en serviceramme eller loft hvorunder kommunerne skal holde deres serviceudgifter d.v.s. udgifterne til blandt andet løn og drift på alle de kommunale kerneservice-områder. Folketinget vedtog i 2006 regeringens forslag om, at statens tilskud til kommunerne reduceres hvis kommunernes regnskab udviser et højere niveau for serviceudgifterne end forudsat i kommunernes budgetter. Da kommunens udgifter holder sig under det fastsatte loft, vil Høje-Taastrup Kommune ikke blive pålagt en individuel straf med reduktion af vores bloktilskud i 2007. Resultatet skyldes til dels ekstraordinære indtægter, men er også en følge af mindreforbrug og udskudt forbrug, der overføres til 2007. Ser man på kommunens samlede resultat (det skattefinansierede drifts- og anlægsområde samt det brugerfinansierede område) udgør mindreudgiften i alt 107,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindre gæld Det positive driftsresultat forbedrer samtidig kommunens likviditet populært sagt kassebeholdningen - og vores finansielle situation er dermed forbedret. Vi har samtidig betalt af på vores skattefinansierede gæld med afdrag på 40,3 mio. kr. i 2006. Alt i alt er kommunens økonomi blevet styrket i 2006, og Høje-Taastrup Kommune står mere robust ved indgangen til 2007. 1. januar 2007 blev Arbejdsformidlingen og den kommunale beskæftigelsesindsats lagt sammen. Det nye jobcenter blev forberedt i 2006, så alt var klart til indvielsen. I løbet af året blev Jobcenter Høje-Taastrup desuden udpeget til at varetage den landsdækkende funktion som specialenhed for etnisk integration på arbejdsmarkedet blandt andet på grund af Høje-Taastrup Kommunes gode erfaringer med Jobexpres. Fokus på fleksjob I 2006 havde kommunen særligt fokus på at skaffe fleksjob til de mange borgere, som for eksempel efter en sygeperiode er godkendt til et fleksjob. Kommunens indsats bestod i målrettet at opsøge arbejdspladser, der kunne have behov for lige netop den enkelte fleksjob-medarbejders kvalifikationer. Arbejdsmarked Fusion af AF og kommunal indsats En stor opgave gennem 2006 var at forberede etableringen af det nye jobcenter i kommunen, hvor Arbejdsformidlingen (AF) og den kommunale beskæftigelsesindsats skulle lægges sammen til ét jobcenter den 1. januar 2007. Sammenlægningen var affødt af kommunalreformen, og målet er, at jobcentret giver virksomhederne én indgang til arbejdskraft og de ledige én indgang til arbejdsmarkedet. Den nye organisation og IT-systemerne skulle forberedes, og kommunens bygning på Erik Husfeldtsvej skulle ombygges til formålet, så alt stod klar til 1. januar. Sprogcentret Sprogcentret overgik i 2006 fra at være selvejende institution til at være kommunalt. Formålet var, at Sprogcentrets aktiviteter i endnu højere grad skulle være en del af kommunens samlede integrations- og arbejdsmarkedsindsats. Udover danskundervisning på mange niveauer tilbyder Sprogcentret derfor blandt andet kurserne Forældredansk for forældre på skoler med mange tosprogede børn og kurserne Dansk på arbejde målrettet virksomheder, ligesom Sprogcentret indgår med sprogundervisning i kommunens aktiveringsprojekter. Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Udgivet maj 2007. Redaktion: Byrådscentret/Informationsafdelingen. Design og produktion: Lokalavisen-Taastrup. Fotos: Inge Aasmul, Kenn Thomsen, Thomas Olsen, Christian Langballe / Wanek & Myrner og Høje-Taastrup Kommune. Oplag: 25.000 ex. Klip ud og send Høje-Taastrup Kommune Byrådscentret/Informationsafdelingen Bygaden 2 +++ 3016 +++ 2630 Taastrup

Side 8 Høje-Taastrup Kommune Årsberetning 2006 Henriksdal Plejecenter blev udvidet i 2005 og moderniseret i 2006. I oktober 2006 kunne beboerne tage de nye to-værelses lejligheder i brug. oplæring i og erfaring med at bruge det nye redskab. Med den håndholdte computer får medarbejderen adgang til blandt andet information om den borger, som skal hjælpes, ligesom medarbejderen fx kan lægge beskeder ind i det fælles system til den næste, der skal hjælpe borgeren. Før måtte medarbejderen ringe til kontoret med sine spørgsmål og efter en arbejdsdag aflevere sedler med beskeder om de enkelte borgere, som så skulle skrives ind af andet personale. På den måde kan den mobile IT lette det administrative arbejde med at dokumentere, hvad der er gjort og skal gøres hos den enkelte borger. Og kvaliteten kan blive bedre, fordi tingene kan blive skrevet ned med det samme, og nødvendige informationer er tilgængelige ude hos borgeren. Ældreområdet Målet er, at kvaliteten i hjemmeplejen bliver endnu bedre, og at medarbejderne oplever mindre stress og større tilfredshed med arbejdet. Moderniserede plejeboliger indviet Plejecentrene Sengeløse, Henriksdal og Baldersbo udvides og moderniseres i disse år. I 2005 kunne tilbygninger med nye plejeboliger indvies på alle tre plejecentre. I oktober 2006 afsluttedes moderniseringen og ombygningen af de eksisterende plejeboliger på Sengeløse Plejecenter og Henriksdal Plejecenter, mens ombygningen af de eksisterende plejeboliger på Baldersbo afsluttes i 2007. Resultatet er, at kommunens plejeboliger nu er moderne toværelseslejligheder på ca. 65 kvm. med køkken og bad. Med udvidelserne er der kommet 52 nye plejeboliger. Mobil IT styrker plejen Hjemmeplejen har i 2006 indført mobil IT i en del af hjemmeplejen. De små håndholdte computere indføres område for område, sådan at medarbejderne kan få den fornødne Professionel omsorg og faglig stolthed Alle medarbejderne i kommunens hjemmepleje har i 2006 deltaget i tre dages efteruddannelse med fokus på den professionelle omsorg og faglige stolthed. Målet har også været at sikre, at alle medarbejderne har et godt kendskab til og ensartet opfattelse af det politisk besluttede serviceniveau for hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune. Handicappede og sindslidende Aftale med nyt botilbud 1. september 2006 blev bofællesskabet Birthe Marie Hjemmet i Liselundager i Hedehusene indviet - et botilbud til 12 udviklingshæmmede og sent udviklede. Botilbuddet er oprettet af Fonden Marie-Hjemmene. Nye institutioner fra amtet Igennem det meste af 2006 har kommunen forberedt overtagelsen af institutioner fra Københavns Amt pr. 1. januar 2007. På området for handicappede og sindslidende drejer det sig om: Vestervænget - et botilbud for 41 psykisk syge voksne med særlige behov for behandling og støtte hele døgnet. Frøgård Alle 6 - et botilbud for 24 voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Taxhuset - her bor 40 yngre mennesker med vidtgående fysiske handicap som f.eks. senhjerneskade og sclerose. Behandling af misbrug Forberedelserne til kommunalreformen har også omhandlet andre områder. Blandt andet har kommunerne også fra 1. januar 2007 overtaget ansvaret for misbrugsbehandlingen og andre botilbudsformer. Derfor har der også igennem 2006 været forberedelser til at kunne overtage driftsoverenskomster fra amtet med to Blå Kors-tilbud. Disse er: Blå Kors Pensionat (selvejende) - et midlertidigt botilbud for voksne, der er hjemløse eller i en periode ikke kan opholde sig i eget hjem. Der er 17 døgnpladser. Blå Kors Behandlingshjem og ambulatorium (selvejende) - et behandlingshjem med 18 døgnpladser, syv dagpladser og et ambulatorium for voksne alkoholikere og deres pårørende. Taxhuset, som kommunen 1. januar 2007 overtog fra amtet, er et botilbud for 40 yngre fysisk handicappede mennesker. Jeg ønsker at bestille: (sæt kryds) Budgetavisen Høje-Taastrup Kommune i tal Pjecerne kan også ses på www.htk.dk eller hentes i Borgerservice og på bibliotekerne Navn: Adresse: Postnr.: By: Min mening om årsberetningen: ja nej Det er en god ide at få årsberetningen sammen med lokalavisen De enkelte emner er godt beskrevet Der mangler nogle emner Hvis ja, hvilke? Gode ideer til årsberetningen: Klip ud og send Høje-Taastrup Kommune Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup, telefon 43 59 10 00. Åbningstider: Man-ons kl. 8.30-14.30 torsdag kl. 8.30-18.00 fredag kl. 8.30-13.30 Borgerservice på biblioteker: Tirsdag kl. 12-15 er der en borgerservicemedarbejder tilstede. I den øvrige åbningstid er det bl.a. muligt at aflevere og få udleveret blanketter på: Taastrup Bibliotek, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup, telefon 43 35 20 00, og på Hedehusene Bibliotek, Hovedgaden 516 B, 1. sal, 2640 Hedehusene, telefon 43 35 20 80. kommune@htk.dk www.htk.dk