København. Trafikdage ved Ålborg Universitet, aug. 1998
|
|
- Ingvar Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage ved Ålborg Universitet, aug Trafikledelse på Helsingørmotorvejen - effektvurdering af Steen Lauritzen, Vejdirektoratet I perioden maj 1996-dec.1997 blev der under Helsingørmotorvejens ombygning afprøvet en række trafikledelsessystemer. Dette notat beskriver nogle af de erfaringer, der er opnået. 1. Baggrund I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor på en 7 km lang strækning mellem Jægersborg og Gl. Holte. Vejen er én af de mest befærdede motorveje i Københavnsområdet med en hverdagsdøgntrafik i 1996 inden ombygningen varierende fra køretøjer på den nordligste del til køretøjer på den sydlige del ved Jægersborg. På en kortere del af den sydlige strækning var der dog ekstra flettespor til rådighed. De overordnede veje i korridoren består fra øst mod vest af Strandvejen, Helsingørmotorvejen, Kongevejen gennem Holte og Virum og af Hillerødmotorvejen (figur 1). Ingen af disse gennemgående ruter i korridoren var inden ombygningen i stand til at tilbyde trafikanterne en rimelig service i morgenmyldretiden. Derimod var problemerne i eftermiddagsmyldretiden mindre omfattende. Lillerød d onstrup Bregnerød Farum øv Værløse Blovstrød Hareskovby Ballerup Harrestrup Kettinge Sjæls mark Ravnsnæs Birkerød Bistrup Herlev Skovlunde Ejby Is ter ød Holte Høsterkøb Virum Hørsholm Øverød Brådebæk Sandbjerg Søllerød Sorgenfri Lundtofte Lyngby Buddinge Trørød Nærum Rungsted Gl. Holte Hjortekær Vedbæk Skodsborg Taarbæk Klampenborg Jægersborg København Figur Fel! Okänt växelargument.. Det overordnede vejnet omkring den 2. Etablering af trafikledelsessystemer På grund af de nævnte kapacitetsproblemer var det forventet, at ombygningen ville skabe uoverstigelige problemer for vejtrafikken i hele korridoren af indfaldsveje fra det nordlige Sjælland mod København. I værste fald frygtede man trafiksammenbrud, der kunne brede sig til det omkringliggende vejnet i området. Dette var baggrunden for, at Vejdirektoratet besluttede at fokusere på trafikafviklingen i ombygningsperioden gennem etablering af en række midlertidige trafikledelsessystemer til at styre trafikken og informere trafikanterne om trafiksituationen. Systemerne kunne betjenes enten fra Vejdirektoratets tilsynskontor i Lundtofte (Storkereden) eller fra Vejdirektoratets trafikinformationscenter i København via en radiolink. I dagtimerne Side 1 af 10
2 blev systemerne normalt betjent fra Storkereden af personale, som til daglig havde en politimæssig erfaring. Vagterne havde fra deres sædvanlige arbejde derfor på forhånd kendskab til en række rutiner vedr. redningsassistance mv. Lyngby Politi har også haft mulighed for at betjene systemet via en radiolink. Informationssystemet og trafikanternes mulige anvendelse af det er beskrevet af Krenk, 1996 (1). De systemer, som blev etableret, var følgende: Rejsetidsmålesystem til bestemmelse af den aktuelle forsinkelse 5 stk. variable informationstavler med mulighed for at skrive fri tekst 18 stk. videokameraer placeret før og på arbejdsstrækningen 3 køvarslingssystemer på de tre strækninger frem mod arbejdsstrækningen (14 tavler) 65 variable hastighedstavler til brug på selve arbejdsstrækningen De samlede omkostninger til etablering og drift/vedligehold af disse systemer under ombygningen beløb sig til ca. 35 mio. kr. eller 12% af de samlede anlægsomkostninger. Inden arbejdet gik i gang blev der iværksat en omfattende lokal informationskampagne med husstandsomdelte foldere med information om det forestående anlægsarbejde og køreplaner for den kollektive trafik i området, d.v.s. regionaltog og busser. A. Rejsetidsmålesystemet Analyser inden ombygningen viste, at køerne under ombygningen med de daværende trafikmængder (1995-niveau) kunne blive flere kilometer længere i myldretiderne under ombygningen. Disse analyser var medvirkende til en beslutning om at etablere et system for automatisk bestemmelse af rejsetiden og dermed forsinkelsen på strækningen, således at trafikanterne kunne holdes informeret om den aktuelle trafiksituation. Rejsetidsmålesystemet (Q-FREE) blev leveret af Microdesign A/S, Norge, hvor firmaet har leveret flere systemer til automatisk betaling af bompenge, hvor de betalende køretøjer ikke behøver at standse. Systemet i forbindelse med Helsingørmotorvejens ombygning bestod af 8 målepunkter (antennestationer) placeret før, under og efter arbejdsstrækningen. I alt ca bilister meldte sig frivilligt til få deres køretøj udstyret med en såkaldt elektronisk brik placeret i forruden. Den elektroniske brik er på størrelse med en tændstikæske og indeholder en chip og et batteri. Hver brik indeholder sin egen unikke kode, som reflekteres til antennestationen, når køretøjet passerer. Alle data sendes til en central computer på Storkereden, hvor alle brikpassager bliver behandlet. Når samme køretøj har passeret to på hinanden følgende antennestationer, kan rejsetiden og dermed forsinkelsen i forhold til den inden ombygningen gældende hastighedsgrænse, bestemmes for det pågældende køretøj. I systemet var der indlagt den begrænsning, at der pr. måleinterval skulle et vist antal målinger til, før de beregnede rejsetider kunne anvendes som en aktuel forsinkelsesværdi. Side 2 af 10
3 De beregnede forsinkelsesværdier blev opdateret én gang pr. minut og præsenteret for operatøren på Storkereden i form af en tabel og i form af et søjlediagram med forsinkelsen, som den er registreret inden for de sidste to timer. Operatøren skulle herefter manuelt indtaste forsinkelsesværdien på en pc, hvorefter meddelelse om den aktuelle forsinkelse blev vist på én eller flere variable informationstavler (se figur 3). Efter et stykke tids drift blev det klart, at der var et forskydningsproblem ved begyndelsen og ved afslutningen af en køopbygning foran arbejdsstedet. Problemet bestod i, at den beregnede forsinkelse var baseret på de bilister, der befandt sig ved Figur Fel! Okänt växelargument.. Variable tavler anvendt under ombygningen. Fra venstre: Køvarsling, hastighedsbegrænsning og informationstavle med tekst begyndelsen af arbejdsstrækningen 5-10 minutter tidligere. Det var ikke nødvendigvis den forsinkelse, som trafikanter bagest i køen ville opleve ved at gennemkøre strækningen. Forsinkelsen kunne i mellemtiden være forøget væsentligt p.g.a. forøget køopbygning. Helt modsat var situationen ved køens opløsning, idet der her var tale om en overestimering af den faktiske forsinkelse. Forsinkelse min. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Oplevet forsinkelse Hørsholm-Jægersborg Hverdage august februar 1997 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 0,0 06:30 06:45 07:00 07:15 07:30 07:45 08:00 08:15 08:30 08:45 09:00 09:15 09:30 Tidspunkt Figur 3. Den gennemsnitlige forsinkelse i morgenmyldretiden på Helsingørmotorvejen mod syd. Der blev derfor udviklet en korttidsmodel (Holm o.a., 1997 (2)), der byggede dels på historiske data for det pågældende tidspunkt på den pågældende ugedag, dels på de aktuelle forsinkelsesberegninger den pågældende dag. Formålet med modellen var at beregne, hvilken forsinkelse en trafikant, som kører ind på motorvejen ville opleve, når han har passeret strækningen. For morgentrafikken mod syd blev der opbygget en model for hver ugedag, da det kunne påvises, at der var en klar sammenhæng mellem forsinkelsen på et givet tidspunkt og ugedagen. På figur 3 Side 3 af 10
4 er vist forsinkelsen på hverdage. Det ses, at den maksimale forsinkelse er størst først på ugen (17 min.) og mindst på fredage (12 min.). Helsingørmotorvejen og de tilstødende motorvejsstrækninger blev opdelt i 3 hovedstrækninger til udmelding af forsinkelser via informationstavler og via Københavns Radio: E47/rute 19 sydgående: E47/rute 19 nordgående: Rute19/E47 nordgående: Fra Hørsholm til Jægersborg Fra Herlev til Hørsholm Fra Tuborgvej til Hørsholm Udover ovennævnte strækninger kunne operatøren også se forsinkelser på delstrækninger samt på delstrækninger i sydgående retning efter arbejdsstrækningen. B. Variable informationstavler startede turen, hver morgen og eftermiddag at modtage information om de aktuelle forsinkelser ved gennemkørsel af strækningen. I visse tilfælde er tavlerne også benyttet til udmelding af særlige trafikale forhold på eller efter arbejdsstrækningen, fx Der blev opsat i alt 5 variable informationstavler på de strækninger, der fører frem til arbejdsstrækningen (se figur 2). På den nordlige del af Helsingørmotorvejen blev opsat 2 stk. hhv. 2 og 4 km fra arbejdsstrækningen, På Motorringvejen fra syd blev opsat 2 stk. hhv. 3 og 6 km fra arbejdsstrækningen og på Lyngbymotorvejen fra København blev der opsat 1 tavle 6 km fra arbejdsstrækningen. Tavlerne blev opsat på steder, så det var muligt for trafikanterne efterfølgende at vælge alternative ruter. Tavlerne havde en dimension på 3,4 m x 1,1 m og en skrifthøjde på 18 cm, hvilket er væsentligt mindre end sædvanlig standard for motorvejstavler. Tavlerne bestod af op til 3 tekstlinier med mulighed for at skrive 15 tegn på hver linie. Den normale visning for tavlerne var forsinkelsen ved gennemkørsel af arbejdsstrækningen inkl. en evt. kø foran arbejdsstrækningen. Denne forsinkelse blev målt ved hjælp af rejsetidsmålesystemet. Via en direkte forbindelse mellem computeren på Storkereden og Københavns Radio har man her haft et overblik over tekstvisningerne på informationstavlerne. Samtidig blev forsinkelserne overført til DR's og TV2's tekst-tv, som således hele tiden har været opdateret med de seneste forsinkelsesoplysninger. Forsinkelserne er i radioen blevet udmeldt til trafikanterne to gange i timen i myldretiderne. Trafikanterne har således haft mulighed for, allerede inden de Kun 1 spor ved Nærum, Hold til højre Motorvej spærret mod København efter Lyngby Ulykke ved Lyngby, Hold til højre 1 spor ved Nærum, Risiko for kø Vejarbejde, Hold til højre ved Lundtofte Side 4 af 10
5 C. Videokameraer For at kunne holde øje med trafikafviklingen på den 7 km lange arbejdsstrækning blev der etableret et system med internt TV. På arbejdstrækningen blev der opsat et videokamera for hver 500 m med dreje-, panorerings- og zoomfunktion. Som supplement blev der med noget større afstand opsat kameraer på de tilstødende motorvejsstrækninger, så operatøren havde et visuelt overblik over køproblemerne, der især opstod uden for arbejdsstrækningen. D. Køvarslingssystemer På hver af de tre motorvejsstrækninger blev der opsat variable køvarslingstavler. I retning mod syd blev der på Helsingørmotorvejen opsat 3 køvarslingssnit med hver to tavler (én i hver vejside) i en afstand af hhv. 3, 5 og 9 km fra arbejdsstrækningen. For den nordgående trafik på Motorringvejen blev de opsat i en afstand af 2 og 7 km og på Lyngbymotorvejen blev der opsat én tavle 5 km fra arbejdsstrækningen. Køtavlernes visning blev styret af 2 eller 3 detektorsnit hver med detektorer til hastighedsmåling både i højre og venstre spor. Når hastigheden på en detektor i et af sporene faldt til under 50 km/t, blev den tilknyttede køvarslingstavle tændt. Køtavlerne gik i neutral visning (slukket), når hastigheden igen oversteg 60 km/t. Via den centrale computer på Storkereden kunne der foretages en samordning af visningerne på sammenhængende køvarslingsstrækninger. Hvis der var kø på det første detektorsnit umiddelbart efter et sæt af køtavler, ville også det foregående sæt køvarslingstavler blive aktiveret. På denne måde var man sikret, at en trafikant altid oplevede, at der var mindst 250 m fra den første køvarslingstavle til bagenden af køen. E. Variable hastighedstavler På selve arbejdsstrækningen og de tilstødende motorvejsramper blev der opsat i alt 64 variable fiberoptiske hastighedsbegrænsningstavler. Formålet med disse var, at ændring til en anden hastighedsgrænse kunne foretages let og hurtigt af operatøren fra Storkereden. Dvs. det ikke var nødvendigt at lade et arbejdshold vende eller udskifte faste tavler hver gang det var nødvendigt at ændre hastighedsbegrænsningen. Den normale hastighedsbegrænsing på arbejdsstrækningen var enten 90 eller 70 km/t og 50 km/t ved overledninger gennem midterrabatten. Meget ofte var der dog behov for en lokal hastighedsbegrænsning, hvis entreprenøren skulle arbejde tæt på kørebanekanten eller måske skulle lægge beslag på det ene af de to kørespor i en retning. Via mobiltelefon og overvågning via videokamera kunne operatøren hurtigt iværksætte og ophæve en lokal hastighedsbegrænsning, således at der ikke var perioder, hvor der blev vist urimelige hastighedsgrænser for trafikanterne. En statistik for 4 uger i september/oktober 1997 viser, at en lokal hastighedsgrænse for ét eller flere tavlesnit blev ændret 143 gange eller 7 gange pr. dag. Side 5 af 10
6 3. Trafikken under ombygningen Det var et krav til entreprenørkonsortiet, at motorvejen i myldretiderne skulle være farbar i 2 spor i hver retning. I øvrige tidsrum kunne der efter behov indskrænkes til 1 spor pr. retning, hvis entreprenøren havde behov for det andet spor. Denne ordning medførte, at der i myldretiderne sjældent var de store problemer på selve arbejdsstrækningen. Problemerne var især koncentreret til sydgående retning nord for arbejdsstrækningen i morgenmyldretiden. I den sidste fase af ombygningen var problemerne på arbejdsstrækningen mere udtalte p.g.a. de dårlige tilkørselsforhold fra ramperne (ingen accellerationsbane). I denne periode var der også problemer om eftermiddagen i nordgående retning, hvor knap 3500 biler/time skulle presses gennem en broåbning med to smalle spor. Ved anlægsarbejdets færdiggørelse i slutningen af 1998 kunne det konstateres, at de forventede voldsomme trafikproblemer i området udeblev. Under anlægsarbejdet har trafiktællinger vist, at mange har fundet andre veje gennem korridoren, hvor trafikproblemerne visse steder er forøget. De trafikanter, som under anlægsarbejdet fortsat har benyttet Helsingørmotorvejen i morgenmyldretiden, har stort set oplevet samme rejsetidsforsinkelse (10-15 min.), som før anlægsarbejdet blev igangsat. Morgentrafik kl. 7-9 mod København 1996 før ombygn u. ombygn. Ændring køretøjer Helsingørmotorvejen n.f. Isterødvej Helsingørmotorvejen ved Sandbjerg Helsingørmotorvejen syd for Gl. Holte Helsingørmotorvejen nord for Jægersborg Lyngbyvej ved Gentofte Sø Frakørsel 10, Hørsholm S, Rampe mod København Frakørsel 13, Gl. Holte, Rampe mod København Frakørsel 16, Lyngby C, Rampe mod København Kongevejen gennem Rude Skov Kongevejen nord for Virum Nøjsomhedsvej i Lundtofte (mod øst) Skodsborgvej v. Ørholm (mod vest) Strandvejen ved Taarbæk Figur 4. Trafiktal for veje i trafikkorridoren før og under ombygning af Helsingørmotorvejen På figur 4 er vist en oversigt over trafikmængderne mod København på hverdage kl. 7-9 forskellige steder på arbejdsstrækningen og på parallelveje i korridoren før og under ombygningen. Førdata stammer fra forskellige uger i vinteren/foråret 1996, mens data fra ombygningen stammer fra foråret Det ses, at trafikken på den nordlige del af arbejdsstrækningen (Helsingørmotorvejen syd for Gl. Holte) er faldet med 650 køretøjer (10%). Faldet modsvarer stigninger på Kongevejen gennem Rude Skov og på Strandvejen. Der er ikke konstateret Side 6 af 10
7 væsentlige ændringer på Hillerødmotorvejen, hvor der også inden ombygningen var store afviklingsproblemer i morgenmyldretiden. DSB måler løbende passagertrafikken i regionaltogene på Sjælland. Disse målinger antyder, at der er sket en passagerfremgang på Kystbanen under motorvejens ombygning i forhold til inden ombygningen. Der er dog også målt en fremgang på øvrige regionaltogslinier i samme periode. 4. Spørgeskemaundersøgelse Vejdirektoratet gennemførte under ombygningen en spørgeskemaundersøgelse blandt trafikanterne på Helsingørmotorvejen. Denne viste, at trafikanterne har været glade for de systemer, der direkte har været rettet mod dem i form af information om trafikforholdene. På spørgsmålet om trafikanternes holdning til de automatiske køvarslingssystemer svarede 80%, at de følte sig "mere trygge" eller meget "mere trygge" ved at færdes på motorvejen. En analyse af trafikanternes hastighedsvalg efter passage af et tændt køvarslingstavle antyder da også, at der en tendens til at trafikanterne sænker farten, hvilket formentlig er et udtryk for større koncentration. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at trafikanterne har været yderst glade for de variable informationstavler med oplysninger om forsinkelser fra rejsetidsmålesystemet. Nogle trafikanter giver dog udtryk for, at forsinkelsesinformationer ikke altid passer med de faktiske forhold. Dette kan dels være forårsaget af, at oplysningerne på skiltet indføres manuelt på tavlerne med de mangler, dette kan medføre, dels den ovenfor nævnte forskydning i forsinkelsesberegningen ved køernes opbygning og afvikling. Trafikanterne blev også bedt om at bedømme værdien af hhv. køvarslingssystemet, informationstavlerne og de variable hastighedsskilte på arbejdsstrækningen. Køvarslingstavlerne og informationstavlerne fik en meget høj vurdering af trafikanterne, idet ca. 2/3 af trafikanterne mente, at disse systemer havde en "meget stor" eller "stor" værdi for den enkelte trafikant. Derimod var der kun 50% af trafikanterne, der tilkendegav samme opfattelse om de variable hastighedstavler. Dette skyldes formentlig, at en stor del af trafikanterne mente, at de viste hastighedsgrænser gennemgående var for lave, og at man ikke udnyttede dette systems muligheder for at differentiere hastighedsgrænserne på forskellige tidspunkter af døgnet/ugen. Hastighedsmålinger har vist, at trafikanterne i vid udstrækning ikke overholdt de skiltede hastighedsgrænser. 5. Trafikvagternes vurdering To trafikvagter med fast tilknytning til Storkereden blev interviewet for at få deres indtryk af og erfaringer med brug af systemerne under anlægsarbejdet. De systemer, der primært blev benyttet, var videosystemet, de variable hastighedstavler, rejsetidsmålesystemet og informationstavlerne. Køvarslingstavlerne har altid været sat til automatisk drift. Alle systemerne har ifølge vagterne været nemme at betjene. Side 7 af 10
8 Meddelelserne fra rejsetidsmålesystemet har undertiden været vanskelige at tolke for vagterne. Hyppige driftsforstyrrelser har været et irritationsmoment for vagterne, og de har derfor i vid udstrækning dannet sig et indtryk af de aktuelle forsinkelser på baggrund af en vurdering af kølængden ud fra observation af videobilleder. Endvidere har de to informationstavler for sydgående trafik på den nordlige del af Helsingørmotorvejen altid vist samme forsinkelsesvisning, selv om der måske har været 5 min. forsinkelse mellem de to tavler. Efter vagternes opfattelse har videosystemet med 18 kameraer været et "must" i forbindelse med styringen af de variable hastighedstavler og informationstavler. Uden videosystemet ville vagterne ikke have noget overblik over, hvorledes situationen var lokalt, når hastigheden skulle reguleres, fx i forbindelse med placering af skiltevogne, eller når der var arbejdsmandskab på kørebanen. Videosystemet har især vist sin styrke i forbindelse med trafikuheld, hvor den nødvendige redningsassistance har kunnet tilkaldes langt hurtigere, end det ellers ville have været tilfældet. Videosystemet har også medvirket til at opdage nedbrudte biler på kørebanen, som efterfølgende hurtigt er blevet fjernet. 6. Trafiksikkerhed Vagterne på Storkereden har hver dag lavet en rapport over dagens aktiviteter og hændelser. Døgnrapporterne viser, at der sket ca. 1-2 trafikuheld om ugen, hvoraf langt de fleste har været mindre betydende materielskadeuheld. Vejdirektoratet har under hele ombygningen fulgt uheldsudviklingen for indrapporterede uheld. En samlet uheldsanalyse er beskrevet i (3). Analysen viser, at der på selve arbejdsstrækningen skete 31 politiregistrerede uheld (ekskl. ekstrauheld) i en 17 måneders periode inden ombygningen mod 35 under de 17 måneder ombygningen varede. 16 personer blev skadet før ombygningen mod 19 under (heraf 1 dræbt). Sikkerheden synes derfor at være svagt forringet under ombygningen. På en 5 km lang strækning strækning i sydgående retning nord for arbejdsstrækningen blev der i en 14 måneders periode inden ombygningen registreret 6 ekstrauheld mod 0 under ombygningen. Noget tyder således på, at det automatiske køvarslingssystem kan have haft en sikkerhedsmæssig effekt.. Hastighedsmålinger på systemets hastighedsspoler viser da også, at hastigheden i gennemsnit reduceres med 4 km/t, når bilister ser et tændt hastighedsskilt. Effekten er størst, hvor trafikanterne erfaringsmæssigt ved, at der er kort afstand til køen. 7. Generelle erfaringer med systemerne Rejsetidsmålesystemet har været det centrale system for indsamling af oplysninger om trafiksituationen uden for arbejdsstrækningen, hvor hovedparten af ventetid har været. Desværre viste det sig efter kort tid, at det kun var i myldretiderne, at der var tilstrækkeligt med køretøjer med elektronisk brik til, at forsinkelsen kunne beregnes. Derfor var det umuligt at måle forsinkelsen ved kødannelser i dagtimerne, når der fx kun var et spor farbart pr. retning. I stedet fik informationstavlerne fx teksten "1 spor ved Nærum. Risiko for kø" eller trafikvagterne forsøgte at estimere forsinkelsen ved at kigge på billederne fra videokameraerne. Side 8 af 10
9 Desværre var området umiddelbart uden for arbejdsstrækningen meget dårligt dækket af kameraer. Manglen på forsinkelsesdata uden for myldretiden betød, at der var stor risiko for, at trafikanter - selv om de passerede informationstavler - begav sig ind på arbejdsstrækningen uden information om den aktuelle forsinkelse, som undertiden kunne løbe op i min.. En anden egenskab ved rejsetidsmålesystemet viste sig at være følsomheden over for kabelbrud, som der var mange af i byggeperioden. Ved kabelbrud kom der ingen rejsetidsdata fra de antennestationer, der lå uden for kabelbruddet. Dermed var det samlede system til rejsetidsmåling reelt ubrugeligt. I perioden fra januar-december 1997 var systemet således kun i drift 53% af tiden. De variable skilte kunne alle betjenes via modem, og driften af disse var derfor ikke så følsomme over for kabelbrud. Trafikanterne har dog været glade for forsinkelsesbudskaberne. Ved fremtidige lignende anlægsarbejder bør det derfor overvejes at benytte en anden type rejsetidsmåleinstrument, fx videokameraer med mulighed for at aflæse nummerplader. Forsinkelsesinformationen på informationstavlerne er overført til Københavns Radio, som har kunnet give aktuel information til sine lyttere. Dette har utvivlsomt været en medvirkende årsag til, at trafikken er korridoren er blevet fordelt så jævnt i forhold til kapaciteten på de enkelte strækninger. Kørselsmålinger fra Hørsholm til København ad hhv. Kongevejen, Helsingørmotorvejen og Strandvejen viste således, at rejsetiden ad Kongevejen og motorvejen var ens, mens kørsel ad Strandvejen tog 5-10 min. mere. Trafikstigningen på Strandvejen, jf. figur 4, må således skyldes trafikanter med udgangspunkt nærmere København, og som har haft en reel valgmulighed mellem motorvejen og Strandvejen. Videokameraer Videosystemet har været vagternes "øjne" mod trafikafviklingen på arbejdsstrækningen. Ifølge vagterne er et sådant system næsten uundværligt til at holde sig informeret om den aktuelle trafiksituation på arbejdsstrækningen, specielt i forbindelse med sætning af lokale hastighedsgrænser og i forbindelse med trafikuheld. Ved lignende anlægsarbejder i fremtiden bør et videosystem derfor være inkluderet. Køvarslingstavler Trafikanterne har p.g.a. de automatiske køvarslingsskilte følt sig mere trygge ved at køre på motorvejen frem mod arbejdsstrækningen. Hastighedstavler Effekten af de variable tavler er vanskelig at opgøre, men der er ingen tvivl om, at der med faste tavler, der skulle ændres adskillige gange om dagen, ville have været mange perioder, hvor hastighedsgrænserne ville være åbenlyst forkerte. For arbejdspersonalet har det været en stor fordel, at en lokal hastighedsgrænse hurtigt har kunnet iværksættes efter behov, frem for en manuel opsætning/nedtagning af faste skilte. Side 9 af 10
10 Informationstavler Mange trafikanter har givet udtryk for, at sådanne tavler med trafikinformationer burde sættes op flere steder i Københavnsområdet. Tavlerne kan fx benyttes i ekstraordinære situationer, fx i forbindelse med trafikuheld med efterfølgende kødannelser. Referencer 1. Krenk, Finn Trafikledelsessystemet på Helsingørmotorvejen. Trafikdage ved Aalborg Universitet 1996, side Jan Holm o.a Korttidsmodel for forsinkelser Helsingørmotorvejen. Implementering Tetraplan, dec Vejdirektoratet Uheldsanalyse af Helsingørmotorvejen, km 22,000-36,800 Vejdirektoratet, Vejsektorrådgivning, marts 1998 (Internt notat) Side 10 af 10
Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen
STE Dato: 19. november 1998 Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen 1. Baggrund I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor
Læs mereKøbenhavn. 7UDILNOHGHOVHSn+HOVLQJ UPRWRUYHMHQHIIHNWYXUGHULQJ DI6WHHQ/DXULW]HQ9HMGLUHNWRUDWHW
7UDILNOHGHOVHSn+HOVLQJ UPRWRUYHMHQHIIHNWYXUGHULQJ DI6WHHQ/DXULW]HQ9HMGLUHNWRUDWHW,SHULRGHQPDMGHFEOHYGHUXQGHU+HOVLQJ UPRWRUYHMHQVRPE\JQLQJDISU YHWHQ U NNHWUDILNOHGHOVHVV\VWHPHU'HWWHQRWDWEHVNULYHUQRJOHDIGHHUIDULQJHUGHUHURSQnHW
Læs mereRejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre
Læs mereTRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse
Læs mereEvaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.
Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet
Læs mereFremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af
Læs mereVariabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport
- Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable
Læs mereBeskrivelse af rejsetiden
Forudsigelse af forsinkelse på Helsingørmotorvejen Jens Møller-Pedersen, TetraPlan ApS Vejdirektoratet har etableret et rejsetidsinformationsssystem (RIS) på Helsingørmotorvejen, der permanent døgnet rundt
Læs mereSammenhængende systemer Enkeltstående tavler
BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereAnlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden
Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober 2005 Trafikafvikling på Motorring 3 - herunder erfaringer med brug af trafikledelsessystem under anlægsarbejdet. Af koordinator for trafikafvikling, Charlotte
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereTRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje
TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret
Læs mereNOTAT. 1. Hovedkonklusioner
NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereEVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Projektkoordinator vedr. trafikafvikling, Charlotte Vithen, Hovedstadsprojekterne, Vejdirektoratet. Teknisk konsulent, Jens Toft Wendelboe,
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereTRIM Rejsetid Ny trafikantinformation
Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereStyring og information på M3
Præsentation nr. 1 Dias nr. 1 Styring og information på M3 NVF23 Akureyri 4-5.9.2006 af Eric Gautier Præsentation nr. 1 Dias nr. 2 M3 udvides fra 4 til 6 spor 2005-2008 Trafikbelastning (i 2000) Præsentation
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereOperatørrollen hvor langt er vi i dag?
Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereVURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE
VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE
Læs mereUDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK
UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereEvaluering af interimsmotorveje
Evaluering af interimsmotorveje Interimsmotorvejen vest for Slagelse og nord for Vejle Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereGOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereProjekt Køretid i Københavns Kommune.
Projekt Køretid i Københavns Kommune. Af konstruktør Leif Henriksen, Vej&Park, Københavns Kommune Den nye Trend er information. Vi får information allevegne. Fra aviser, TV/radio, internet, via mobiltelefonen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereBUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed
trafiksikkerhed ITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed I forbindelse med et trafiksikkerhedsprojekt har Vejdirektoratet som et forsøg etableret et mindre trafikledelsesanlæg på Helsingørmotorvejen
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereIntelligent vejudstyr
TEMA Vejudstyr Skilteportal på M3 med afdækkede skilte under test. Intelligent vejudstyr på Motorring 3 I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 (M3) etableres en række trafikledelsessystemer (TL-systemer)
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereNotatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.
Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:
Læs mereTilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt?
Tilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt? Af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Vejtrafikken er gennem de seneste 15 år steget kraftig. På motorvejene har der været en særlig
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereTrafikdage på AUC 2009 Special Session
Trafikdage på AUC 2009 Special Session Pulje for nye teknologiske muligheder (ITS) Charlotte Vithen Leder af Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet Program 10.45 11.00 Indledning 11.00 12.00 Status
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereVejdirektoratet. 8 maj 2017
Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger
Læs mereMemo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold
Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af gul svelle
Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereFredensborg Kommune. Borgermøde A6
Fredensborg Kommune Borgermøde A6 Program 17.00 Velkomst v/ Freja Brabæk Kristensen, formand for Udvalget for Infrastruktur og Teknik 17.10 Præsentation af analysen v/ Jakob Høj fra MOE Tetraplan 17.50
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereBrug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereRadardetektorer til trafikmålinger
Vejforum 25 detektorer til trafikmålinger af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, e-mail: ste@vd.dk Baggrund Trafikdataopsamlingen på Motorring 3 (M3) har hidtil været foretaget med -systemet, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund
Rema Ejendomsinvest A/S Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190 Trafikredegørelse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereAnalyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor
Opgavebeskrivelse Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor November 2014 Dato 19. november 2014 Sagsbehandler Hans-Carl Nielsen Mail hcn@vd.dk Telefon 7244 3652
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006
Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereSF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):
Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen
Læs mereForsøg med kørsel i nødspor på Hillerødmotorvejen
Forsøg med kørsel i nødspor på Hillerødmotorvejen Evaluering Rapportnummer: 558 ISBN: 978-87-93436-23-7 10. marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 clla@vd.dk vejdirektoratet.dk
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereMindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereVurdering af trafikale tiltag på J. F. Willumsens Vej i Frederikssund ifm. åbning af den nye fjordforbindelse
Dato 16. november 2017 Sagsbehandler Jacob Pryds Winkel Mail jawi@vd.dk Telefon +45 7244 3752 Dokument 17/06848-18 Side 1/5 Vurdering af trafikale tiltag på J. F. Willumsens Vej i Frederikssund ifm. åbning
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mere