Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer"

Transkript

1 Flemming Ibsen Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Det danske arbejdsmarked har oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent de seneste 15 år, og ved indgangen til 2011 er hver tredje lønmodtager uden for de faglige organisationer med hver fjerde i Specielt LO-området er hårdt ramt, og der er især de to store forbund 3F og HK der afl everer medlemmer til enten sofaen eller de ideologisk alternative organisationer. HK har som forbund reageret på medlemstilbagegangen både defensivt gennem besparelser og omorganiseringer og offensivt via nye strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Et forskningsprojekt mellem Carma, Aalborg universitet og den lokale afdeling, HK Østjylland, evaluerer løbende effekten af de nye organiseringsinitiativer, der er iværksat af den lokale HK-afdeling. Metodisk vurderes de valgte strategier i forhold til, hvilke teorier om fagforeningsmedlemskab de fortolkes at bygge på. Satser den lokale HK-afdeling primært på at rekruttere og fastholde medlemmer ved at synliggøre den økonomiske værdi af medlemskabet for det enkelte potentielle eller nuværende HK-medlem, eller lægger afdelingen mere vægt på at motivere til medlemskab af HK ved at danne fællesskaber omkring solidariske normer og værdier? Forskningsprojektet er alene i stand til at vurdere valget af strategier, da der endnu ikke foreligger resultater om de nye initiativers effekt på medlemsudviklingen. En lokalafdelings reaktion på medlemstilbagegang Et kendetegn ved den klassiske danske arbejdsmarkedsmodel har traditionelt været en høj organisationsprocent blandt både lønmodtagere og arbejdsgivere, der sammen med en omfattende overenskomstdækning giver modellen en høj grad af legitimitet. Løn- og arbejdsvilkår reguleres gennem frivillige aftaler mellem parterne, og disse aftalers udbredelse og gennemslagskraft på det danske arbejdsmarked hænger netop sammen med, hvor høj organisationsprocenten og overenskomstdækningen er. De seneste 10 til 15 år har ikke mindst LO-området oplevet et dramatisk fald i organisationsprocenten og overenskomstdækningen, samtidig med at antallet af uorganiserede og lønmodtagere, der er medlem af ideologisk alternative forbund, er steget tilsvarende. De fleste LO-forbund har i perioden 1995 til 2010 tabt mange medlemmer, men det er især de to store forbund i LO-familien HK og 3F der har mistet medlemmer. Begge forbund har sat en modoffensiv i gang for at standse medlemstilbagegangen, og denne artikel handler om, hvilken strategi HK Danmark har valgt for at stoppe medlemstabet, og hvordan en enkelt afdeling HK Østjylland konkret har grebet denne op- 64 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

2 gave an. Det empiriske materiale i artiklen bygger på resultater fra et forskningssamarbejde mellem Carma, HK Danmark og HK Østjylland om strategier for organisering af medlemmer. Der er i realiteten tale om en art aktionsforskning, idet det har været Carmas forskningsopgave at evaluere effekten af udvalgte HK-afdelingers strategier og tiltag for at rekruttere og fastholde medlemmer. Det er ikke muligt i denne artikel at formidle effekterne af HK Østjyllands valgte strategier og organiseringsprojekter, da evalueringsarbejdet først vil være tilendebragt i slutningen af 2011 og begyndelsen af Artiklens formål er derfor alene at give en vurdering af HK Østjyllands valg af strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Metodisk gennemføres analysen og evalueringen af de valgte strategier ud fra teorier om, hvilke faktorer, der betinger et medlemskab af fagforeninger. Artiklen indledes med et overblik over udviklingen i den samlede organisationsprocent på det danske arbejdsmarked i perioden fra 1995 til 2010, efterfulgt af en beskrivelse af medlemstallets udvikling i den samme periode for forbundet HK Danmark og en af forbundets afdelinger, HK Østjylland. Dernæst gennemføres en egentlig analyse af medlemsudviklingen i HK Danmark ved hjælp af såkaldte overlevelseskurver, og der peges på forskellige forklaringer på HK Danmarks medlemstilbagegang i den analyserede periode. Afsnittet efterfølges af en oversigt over de mest centrale teorier om medlemskab af fagforeninger, hvor nogle fokuserer på nytten af medlemskabet for den enkelte lønmodtager, medens andre lægger vægten på sammenhængen mellem de normer og værdier, der knytter sig til faglige og politiske fællesskaber. Teoriafsnittet anvendes som nævnt oven for til at gennemføre en analyse og vurdering af HK Danmarks og afdelingen HK Østjyllands strategier og konkrete tiltag for at rekruttere og fastholde medlemmer. Afslutningsvis konkluderes på strategivalget i forhold til teorierne om fagforeningsmedlemskab. Medlemsudviklingen i de faglige organisationer Det fremgår af tabel 1, at den samlede organisationsprocent på det danske arbejdsmarked er faldet fra 73 % i 1995 til ca. 67 % Tabel 1. Fagforeningsmedlemmer og organisationsgrad , 1000 personer, % LO (65 %) (60 %) 955 (53 % ) FTF 332 (18 %) 361 (19 %) 358 (20 % ) AC 132 (7 %) 163 ( 9 %) 187 (10 % ) LH 75 (4 %) 76 (4 % ) 83 ( 5 % ) Ideologisk alt. 53 (3 %) 94 (5 % ) 173 ( 10 % ) Øvrige uden for hovedorganisation 62 ((3 %) 57 ( 3 % ) 48 ( 3 % ) I alt 1.862(100%) (100 % ) ( 100 % ) Arbejdsstyrken Organisationsgrad 73.1 % 71.7 % 67.4 % Ekskl. Alternative 71.0 % 68.1 % 60.9 % Kilde: LO-Dokumentation Nr. 1/2010 Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

3 i 2010 (LO Dokumentation nr ). I den samme periode er LO s andel af de organiserede faldet fra 65 % i 1995 til 53 % i 2010, og dette relativt store fald er derfor hovedforklaringen på faldet i den samlede organisationsprocent. Omvendt har de øvrige hovedorganisationsområder som Fælles organisationen for tjenestemænd og funktionærorganisationer, FTF, Akademikernes Centralorganisation, AC, og Ledernes Hovedorganisation, LH, altså ikke været i stand til at opsamle LO s tab af medlemmer gennem en øget tilgang til deres områder. Derimod er de ideologisk alternative gået markant frem og har øget deres organisationsandel fra 3 til 10 %, og de uorganiserede fylder i 2010 ca. 33 % af den samlede arbejdsstyrke mod ca. 25 % i Årsagerne til tilbagegangen i LO-forbundenes organisationsprocent skyldes dels strukturelle og institutionelle forhold, dels et fravalg af medlemskab af LO-forbundene (Ibsen 2008) til fordel for enten de ideologisk alternative eller sofaen. LO-fagbevægelsens helt stor udfordring er derfor at kunne fastholde de gamle medlemmer og kunne rekruttere nye, og modstanderne er både de ideologisk alternative og sofaen. De strukturelle forhold globaliseringen, erhvervsudviklingen, uddannelses- og erhvervsvalg og lovgivning kan LO ikke gøre noget ved, men der er stadig et stort medlemspotentiale at erobre, selv om det potentielle antal medlemmer skrumper. Men hvilke strategier for rekruttering og fastholdelse skal LO-forbundene vælge? HK Østjyllands valg af strategier og indsatsområder analyseres i de følgende afsnit, men først beskrives og analyseres HK Danmarks og HK Østjyllands medlemsudvikling for at afdække baggrunden for de valgte strategier. Medlemsudviklingen i HK I tabel 2 er vist udviklingen i HK Danmarks medlemstal for perioden 2005 til september måned I denne periode har forbundet oplevet en medlemstilbagegang på ca personer, hvilket svarer til et medlemstab på ca. 15 %. Omkring 80 % af det samlede medlemstab stammer fra de to private sektorer HK/Privat og HK Handel og HK Handel har mistet 23 % af sektorens medlemmer, hvilket svarer til, at hvert fjerde medlem har forladt denne sektor. En stor del af medlemstabet hænger givetvis sammen med, at regeringen gennemførte et forbud mod eksklusivaftaler i 2006, efter at den europæiske menneskerettighedsdomstol havde kendt den type af aftaler ulovlige i Netop HK Handels organisationsområde var domineret af eksklusivaftaler i COOP-Danmarks butikker, og da de blev ophævet, betød det et markant tab af medlemmer fra 2006 til Medlemstilbagegangen for HK/Privat er på og dermed den største, målt i ab- Tabel 2. HK Danmark, medlemsudviklingen , fuldtidsmedlemskab År/Sektor Privat Handel Stat Kommunal Total 2005, dec , sept Medlemsændring, Ændring, , % ,5 % 23,1 % 13,4 % 7,5 % 15,3 % Kilde: HK Danmark Analyseafdelingen og egne beregninger, Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

4 Figur 1. Udviklingen i medlemstallet for HK Danmark, perioden december 2005-september = 100 % Medlemsudviklingen for HK Danmark, dec som indeks 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2005, dec. 2006, sept. 2007, sept. 2008, sept. 2009, sept. 2010, sept. Privat Handel Stat Kommunal Total Kilde: Egne beregninger solutte tal, og som det ses i figur 1, hvor udviklingen i medlemstallet er indekseret med 2005 som basisår, ser det ikke ud til, at tilbagegangshastigheden er aftaget. I tabel 3 er vist HK Østjyllands medlemsudvikling for den samme periode, og tilbagegangen er procentvis stort set det den samme ca. 14 % som for hovedforbundets vedkommende. Tilbagegangen er igen størst i den private sektor, og HK Østjylland har i perioden fra 2005 til 2010 mistet hvert syvende medlem. Den statslige sektor har mistet ca. 12 % af sine medlemmer, og det kan hænge sammen med, at den statslige arbejdsformidling er blevet kommunaliseret og overgået til kommunale jobcentre. HK/Kommunal er da også den sektor, der medlemsmæssigt har klaret sig bedst med et stort set uændret medlemstal i den analyserede periode. Denne sammenhæng er belyst i figur 2, hvor medlemsudviklingen for de fire sektorer er indekseret med 2005 som basisår. Tilbagegangen for de tre øvrige sektorer fortsætter med uformindsket styrke gennem hele perioden, og intet tyder således på, at medlemstilbagegangen taber fart, uden at vi på nogen måde kan foruddiskontere den fremtidige medlemsudvikling. Tabel 3. HK Østjylland, medlemsudviklingen , fordelt på sektorer, fuldtid År / Sektor Privat Handel Stat Kommunal Total 2005, dec , sept Medlemsændring Ændring, , % ,7 21,8 12,2 4 13,5 Kilde: HK Danmark og egne beregninger Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

5 Figur 2. Medlemsudviklingen i HK Østjylland , indekseret, 2005 = 100 % 120% Medlemsudviklingen for HK Østjylland 100% 80% 60% 40% Privat Handel Stat Kommunal Total 20% 0% 2005, dec. 2006, sept. 2007, sept. 2008, sept. 2009, sept. 2010, sept. Kilde: Egne beregninger Årsager til HK s medlemstilbagegang M ed udgangspunkt i den viste medlemsudvikling i forrige afsnit, skal der i dette afsnit gøres forsøg på at finde årsager til tilbagegangen. HK Danmark har (HK 2010) for indmeldte fuldtidsmedlemmer i perioden 1997 til 2010 beregnet overlevelseskurver, som viser, hvor længe et medlem lever i HK inden det dør, dvs. udmelder sig. Den samlede overlevelseskurve er vist i figur 3. Figur 3. Overlevelseskurve for fultidsindmeldte HK-medlemmer Survival Distribution Function Måneders medlemskab af HK 68 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

6 Overlevelseskurven viser for hver måneds medlemskab i HK, hvor stor en andel af medlemmer, der stadig er medlem efter et givet antal måneders medlemskab. Det fremgår af figuren, at knap 80 % af de personer, der blev indmeldt i HK i perioden fra 1997 og frem til i dag stadig var medlem efter et år. Kurven viser også, hvor stort frafaldet af medlemmer er måned for måned. Hvis hældningen på kurven er meget stejl, er frafaldet stort, og det ses, at kurvens hældning netop er meget stejl i de første måneders medlemskab, hvorefter hældningen er aftagende. Denne tendens dokumenterer, at frafaldet er størst i starten af medlemskabet og derefter aftagende. I figur 4 er vist overlevelseskurverne fordelt på de fire sektorer, og de viser det forventede, at sandsynligheden for en relativt hurtig udmeldelse er størst i de to private sektorer, HK Handel og HK/Privat, og mindst i de to offentlige sektorer, HK/Kommunal og HK/Stat. HK-forbundet har i det samme empiriske materiale (HK 2010) analyseret videre på data for at finde ud af, for hvilke grupper risikoen for udmeldelse er størst. I figur 5 er vist overlevelseskurver for medlemmer, der er dækket af en tillidsrepræsentant og kurven for HK ere, der er på arbejdspladser, hvor de ikke er tillidsrepræsentanter. Figuren viser, at der er markant forskel på de to kurver. Medlemmer, der er på arbejdspladser, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter, har en betydelig større sandsynlighed for at melde sig ud af HK end HK ere, der arbejder i virksomheder, hvor der er tillidsrepræsentanter. Et klart signal til HK om, at en organiseringsstrategi, der arbejder på at dække flere af medlemmerne med overenskomster og tillidsrepræsentanter, vil have store chancer for at være succesfuld, når det gæler fastholdelse af medlemmer. HK-forbundet er i analysen af det omtalte empiriske materiale (HK 2010) nået frem til følgende konklusion, når det gælder, hvilke Figur 4. Overlevelseskurver for fuldtidsindmeldte HK-medlemmer, fordelt på sektorer 1997 til Survival Distribution Function anciennitet_mdr STRATA: sektor=hk Handel sektor=hk/privat sektor=hk/kommunal sektor=hk/stat Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

7 Figur 5. Overlevelseskurve for fultidsindmeldte HK-medlemmer, med og uden TR på indmeldelsestidspunktet 1.00 Survival Distribution Function anciennitet_mdr STRATA: thv_v_indm=0 thv_v_indm=1 medlemsgrupper der har størst sandsynlighed for at melde sig ud af forbundet: Tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen mindsker risikoen for udmeldelse markant, og det gælder i alle fire sektorer Risikoen for udmeldelse er lavere for medlemmer, der er overflyttet fra en anden a-kasse A-kasse medlemskab og efterlønsopsparing mindsker risikoen for udmeldelse Yngre medlemmer melder sig hurtigere ud end ældre medlemmer Risikoen for udmeldelse er størst for medlemmer, der arbejder i den private sektor ikke mindst handelssektoren og mindst for medlemmer, der arbejder i den offentlige sektor, primært den kommunale sektor Udmeldelsesrisikoen er størst for medlemmer på restancelisten Mænd har en større sandsynlighed for udmeldelse end kvinder Analyseresultaterne peger i retning af, at forbundet og dets afdelinger skal gøre en ekstra indsats for dels at fastholde de unge og ikke mindst de yngre mænd, dels skal satse på især at fastholde medlemmer, der arbejder i den private sektor. Desuden skal HK være meget opmærksom på at fastholde nyindmeldte medlemmer i den første del af deres medlemstid, og tilstedeværelsen af tillidsrepræsentanter på HK-arbejdspladserne har stor betydning for medlemskabernes varighed. Metodeovervejelser HK har både på forbundsniveau og ude i de lokale afdelinger reageret på den markante medlemstilbagegang ved at ændre på deres struktur og på deres strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Inden der foretages en analyse af indholdet i disse strategier, hvor der specielt er fokus på HK Østjyllands valg at rekrutterings- og fastholdelsesmetoder, gives en præsentation af de mest centrale teorier for fagforeningsmedlemskab for at have et grundlag for vurdering af de valgte strategier. Formålet med gennemgangen og fortolkningen af 70 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

8 de udvalgte fagforeningsteorier er således, at de efterfølgende skal bruges til at fortolke de strategivalg, som HK Østjylland har foretaget, når afdelingen iværksætter forskellige tiltag for medlemsorganisering. De forskellige fagforeningsteorier handler grundlæggende om individuelle og kollektive tilskyndelser til at melde sig ind i en fagforening, og formålet med gennemgangen og diskussionen af teorierne er netop at få præciseret, hvilke motiver individuelle som kollektive der kan ligge til grund for lønmodtageres indmeldelse i fagforeninger. Teorianalysen giver således mulighed for at fortolke og vurdere HK Østjyllands valg af strategier: Hvilke teorier kan de fortolkes at støtte sig til, og tager de udgangspunkt i individuelle nyttemaksimeringsovervejelser eller i kollektive solidariske normer og værdier? Teorier om fagforeningsmedlemskab Fagforeningernes økonomiske og politiske indflydelse i samfundet afhænger af deres evne til at tiltrække og fastholde loyale medlemmer, men hvorfor vælger lønmodtagere at organisere sig i en fagforening? Svaret kan findes i den økonomiske, sociologiske og politologiske forskning, der både rummer teoretiske og empiriske arbejder omkring fagforeningsmedlemskab. Paradoksalt nok er interessen for dette forskningsområde vokset i de sidste 10 til 20 år, hvor mange lande har oplevet et markant fald i antallet af medlemmer i de faglige organisationer (Schnabel 2003). Klassisk fagforeningsteori Inden de nyere fagforeningsteorier præsenteres og diskuteres, kan det være nyttigt at gå nogle skridt tilbage i historien og gennemgå de forklaringer på den faglige organisering, som klassiske økonomer som Karl Marx udviklede under den tidlige industrialismes og kapitalismes gennembrud i England i det 18. århundrede. Pointen er her, at årsagerne til den faglige organiserings fremkomst bedst forstås, hvis man tager udgangspunkt i dens materielle og historiske forudsætninger. Når feudalismens relativt trygge produktionsvilkår afløses af kapitalismens markedsorienterede produktionsvilkår, hvor ikke blot varer og tjenesteydelser omsættes på markedet, men også arbejdskraften handles på markedsvilkår, skaber det helt ændrede levevilkår for den nye arbejderklasse. Det kapitalistiske arbejdsmarked er præget af tre former for konkurrence: Konkurrencen mellem arbejdsgivernes indbyrdes, konkurrencen mellem lønarbejderne indbyrdes og endelig konkurrencen mellem lønarbejderne og arbejdsgiverne indbyrdes. Hvem vinder i denne indbyrdes konkurrencekamp, når løn og beskæftigelse skal fastsættes? Karl Marx udtrykte det på denne måde: Industrien fører to hærmasser i marken mod hinanden, hvoraf hver atter leverer et slag inden for egne rækker mellem sine tropper. Den hærmasse sejrer over modstanderen, som har det mindste slagsmål mellem sine egne tropper indbyrdes (Karl Marx, her citeret fra Ibsen og Jørgensen 1979, 52). Forklaringen på lønarbejdernes organisering i fagforeninger under den tidlige kapitalisme er derfor såre simpel: Ud fra egne subjektive erfaringer med at sælge deres arbejdskraft til arbejdsgiverne i indbyrdes konkurrence med hinanden finder de ud af, at de hver især vil kunne opnå en højere løn, hvis de ophæver den indbyrdes konkurrence og sælger deres arbejdskraft kollektivt gennem en fagforening. Salget af arbejdskraft inden for et bestemt fagligt og geografisk område monopoliseres, og Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

9 da monopolprisen er højere end den konkurrencebestemte pris, opnår alle medlemmerne af den pågældende fagforening en økonomisk fordel ved medlemskabet. Der er altså tale om en simpel maksimering af egeninteressen, når den enkelte lønarbejder melder sig ind i en fagforening og sammen med sine kolleger aftaler en kollektiv overenskomst som et alternativ til den individuelle arbejdskontrakt. Formålet med at melde sig ind i en fagforening er altså simpel nyttemaksimering. Men ved siden af denne målrationalitet herskede også en stærk værdiorientering hos den enkelte lønarbejder, som valgte fagforeningsmedlemskabet for sammen med det øvrige arbejderkollektiv på virksomheden at kæmpe for et mere retfærdigt samfund og omstyrte kapitalismen. De første danske fagforeninger var medlem af Marx 1. internationale, og lønarbejderne valgte derfor også fagforeningsmedlemskabet ud fra fælles værdier og normer om solidaritet, fællesskab og retfærdighed (Elster 1989a; 1989b; Scheuer 1999). At være en del af fællesskabet med fælles normer og værdier bliver dermed et gode, som fagforeningsmedlemskabet leverer til den enkelte lønarbejder. Historisk udvikles fælles erfaringer om, at sammenhold og kollektive kampskridt er nødvendige for at sikre rimelige levevilkår, og denne fagforeningsideologi blev under den tidligere og senere kapitalisme koblet sammen med den politiske del af arbejderbevægelsen, hvilket yderligere styrkede det værdimæssige fællesskab i fagforeningerne. Sammenfattende har fagforeningsmedlemskabet både en individuel nyttemaksimerende side og en kollektiv værdimæssig side, som smelter sammen til en fælles interesse i at danne fagforeninger. Men denne konklusion peger også på fagforeningernes potentielle akilleshæl: hvis enkelte (eller mange) af fagforeningernes medlemmer kun har øje på den individuelle nyttemaksimerende side af medlemskabet, og ikke tilslutter sig de fælles værdier om solidaritet og kampen for et socialistisk samfund, kan de føle sig fremmedgjorte i fagforeningerne og søge enten alternative organisationer eller helt fravælge medlemskabet. Udbud af og efterspørgsel efter fagforeningsydelser De senere teorier om fagforeningsmedlemskab fra den neoklassiske periodes begyndelse omkring 1870 og op til 1930 erne sondrer mellem Closed-shop fagforeninger og Open-shop fagforeninger. Den første kategori rummer eksklusivaftaler og tvungent medlemskab, den sidste beskæftiger sig med frivilligt medlemskab. Da eksklusivaftaler er udelukket fra det danske arbejdsmarked ved lov fra foråret 2006, er det primært teorier om det frivillige fagforeningsmedlemskab i Open-shop fagforeninger, der har den største interesse her. Traditionelle arbejdsmarkedsøkonomer har analyseret fagforeningsmedlemskabet inden for en konventionel markedsorienteret efterspørgsels- og udbudsramme (Schnabel 2003). Lønmodtagerne efterspørger et fagforeningsmedlemskab, og følgende faktorer indgår i deres efterspørgselsfunktion: Prisen på medlemskabet Forskellen på fagforeningslønnen og lønnen på det uorganiserede arbejdsmarked Andre løngoder, såsom pension, feriepenge, løn under sygdom/barsel, forsikring mod ledighed Ikke-pengemæssige fagforeningsgoder, arbejdsvilkår i bred forstand Individuelle serviceydelser, forsikringer, sociale og kulturelle tilbud, karriereplanlægning, efter-/videreuddannelse Smag for fagforeningsmedlemskab, lønmodtagernes sociale, politiske og ideologiske holdninger 72 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

10 Fagforeningerne rekrutterer medlemmer og producerer de efterspurgte fagforeningsydelser inden for en begrænset ressourcemængde og budgetrestriktion. De faktorer, der indgår i fagforeningernes udbudsfunktion er: Medlemskontingentet eller prisen på fagforeningsmedlemskabet, jo højere kontingent, jo flere fagforeningsydelser Omkostninger ved at rekruttere og fastholde medlemmer Omkostninger ved at producere fagforeningsydelser til de eksisterende medlemmer, det være sig kollektive eller individuelle ydelser Fagforeningernes forskellige målsætninger, som kan influere på fagforeningernes udbud af ydelser i forskellig retning Arbejdsmarkedsøkonomerne forudser derefter, at udbuddet og efterspørgslen mødes på arbejdsmarkedet eller fagforeningsmarkedet og bestemmer både kontingentet, antallet af medlemmer samt mængden og kvaliteten af de producerede fagforeningsydelser, kollektive som individuelle. Fagforeningsmedlemskab og freerider problemet En afgørende svaghed ved arbejdsmarkedsøkonomernes teori blev påpeget af Mancur Olson i 1960 erne (Olson 1965). Ifølge Olson ser de bort fra et fundamentalt problem, som alle fagforeninger konfronteres med: Free-Rider problemet! Kollektive overenskomster kan sidestilles med offentlige eller kollektive goder i et samfunds markedsproduktion. Forudsætninger er, at overenskomsterne er områdeoverenskomster, som omfatter alle lønmodtagere, der arbejder inden for et bestemt afgrænset overenskomstområde uanset medlemskab. Den enkelte lønmodtager har således et incitament til at køre på frihjul og undlade at blive medlem, fordi han/hun vil modtage den kollektive overenskomsts ydelser alligevel. Olson argumenterer med, at fagforeninger for at overvinde free-rider problemet kan betjene sig af to strategier: Enten kan medlemskabet gøres obligatorisk gennem dannelsen af closed-shop fagforeninger, hvor medlemskabet er en betingelse for at få ansættelse på den pågældende arbejdsplads. Indgåelse af eksklusivaftaler mellem fagforeningen og den pågældende arbejdsgiver opfylder denne betingelse, hvor arbejdsgiveren og fagforeningen indgår en aftale om kun at ansætte lønmodtagere, der er medlem af den pågældende fagforening, Eller de potentielle medlemmer kan tilbydes selektive incitamenter til medlemskab i form af goder og serviceydelser, der kun tilfalder medlemmer af den pågældende fagforening, eksempelvis medlemsbladet, særlige forsikringer, kulturtilbud og rabatordninger mm. Olson lægger i sin analyse og teori vægt på de materielle goder og ydelser fra fagforeningsmedlemskabet, og hans understregning af fagforeningernes free-rider problem er banebrydende og af stor relevans for de faglige organisationers aktuelle medlemskrise. Der er rejst kritik af Olsons biproduktteori (Andersen 1988, Caraker 2008), idet det kan hævdes, at alternative organisationer også vil kunne udbyde de samme goder og serviceydelser til free-riderne i konkurrence med de traditionelle fagforeninger. En anden svaghed i Olsons teori om det umulige fagforeningsmedlemskab er dog, at han alene fokuserer på medlemskabets økonomiske værdi for den enkelte lønmodtager. Han/hun ses alene som et nyttemaksimerende individ og ikke som en del af et arbejderkollektiv (Lysgaard 1961) med Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

11 fælles normer og værdier. Denne dobbelthed, som er fremhævet ovenfor som en del af den klassiske fagforeningsteori, betyder, at den faglige organisering begrundes i både nyttemaksimering og fælles sociale normer (Elster 1989a), og det bliver derfor en væsentlig opgave for fagforeningerne at håndhæve de sociale normer og fælles værdier på de enkelte arbejdspladser for at fastholde medlemmerne. Kritikken har vægt, men det kan næppe tilbagevises, at gratistmuligheden på det danske arbejdsmarked er den væsentligste årsag til de ideologisk alternative organisationers massive vækst de seneste10 til 15 år. Medlemmerne af disse organisationer kan nyde frugterne fra LO-forbundenes kollektive overenskomster samtidig med, at de betaler et betydeligt lavere fagforeningskontingent end det, som LO-forbundene er tvunget til at opkræve for at administrere og udvikle hele den danske arbejdsmarkedsmodel med konfliktfonde og faglige sager ved arbejdsretten og faglige voldgiftsdomstole. Olsons svar på Free-Rider problemet er to alternative strategier, og hvis eksklusivaftaler og Closed-Shop strategien ikke som i Danmark efter 2006 er en mulighed, må der ifølge Olson skrues op for den individualiserede servicestrategi: flere eksklusive medlemstilbud skal forøge medlemskabets værdi og gøre Open-shop fagforeninger eller det frivillige fagforeningsmedlemskab muligt. Social Custom teorien Der findes imidlertid alternative eller supplerende teorier for fagforeningsmedlemskab, der ud over strategien om individuelle serviceydelser lægger vægt på andre faktorer, som gør det frivillige fagforeningsmedlemskab og fastholdelsen af de kollektive overenskomster muligt. Teorien om Social Customs fremhæver eksempelvis (Booth 1985; Akerlof 1980; Visser 2002), at lønmodtagernes beslutninger om fagforeningsmedlemskab ikke træffes i et socialt vakuum. De er influeret af pres fra familien, kolleger, ledere, regering og politikere og fagforeningsrepræsentanter. Det mest åbenlyse svar på, hvorfor lønmodtagere organiserer sig er, at de ønsker noget, som de ikke selv let og hurtigt kan skaffe sig: bedre lønog arbejdsbetingelser, bedre pension og løn under sygdom og barsel, længere ferie, kortere arbejdstid, sikring mod overgreb fra sin arbejdsgiver, jobsikkerhed, social sikkerhed, forsikring mod ledighed, arbejdsskader og sygdom, uddannelsesmuligheder og en følelse af selvrespekt. Et andet stærkt motiv er socialt: man organiserer sig, fordi alle andre gør det, man ønsker at være en del af gruppen og det sociale, solidariske fællesskab. Man ønsker ikke at blive betragtet som en parasit, der snylter på fællesskabet. Nytten af fagforeningsmedlemskabet er den agtelse og anseelse, som medlemmet får af sine omgivelser. Teorien understøttes af danske og udenlandske undersøgelser om fagforeningsmedlemskab (Jørgen m.fl. 1992; LO 2005; Naylor 1990; Cregan & Johnston 1990). Fagforeninger kan derfor ifølge teorien om Social Customs mislykkes i at fastholde og/eller tiltrække medlemmer af to årsager: De leverer ikke de løn og arbejdsvilkår og serviceydelser, som lønmodtagerne efterspørger og forventer, og/eller De er ikke i stand til at opretholde og hævde den norm eller sociale vane, som i fravær af tvang sikrer, at et tilstrækkeligt antal lønmodtagere deltager i omkostningerne ved at producere de pågældende goder og serviceydelser Det er en vigtig pointe i teorien, at hvis organisationsprocenten falder under et vist niveau på en bestemt arbejdsplads, vil det være umuligt for den lokale fagforening at 74 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

12 vende udviklingen og hæve organisationsprocenten til det tidligere (høje) niveau. Der eksisterer altså en kritisk masse, der kan variere fra organisationsområde til organisationsområde og har stor betydning for den fremtidige organisationsprocent i de forskellige brancher og sektorer. Social Custom teorien fremhæver således, at det kun vil være muligt at videreføre en sådan type af fagforeninger med et frivilligt fagforeningsmedlemskab, hvis der aftales overenskomster, som indeholder kollektive goder og ydelser, som medlemmerne efterspørger de kollektive ydelser suppleres med produktionen af individuelle serviceydelser, der øger medlemskabets værdi, for det enkelte medlem de kollektive goder og individuelle serviceydelser produceres til en pris, som medlemmerne vil betale der skabes sociale normer på arbejdspladserne, som bevirker, at lønmodtagerne oplever en nytte af den anseelse, det giver i forskellige netværk at være medlem af fagforeningen, og der skabes individuelle valgmuligheder i de kollektive overenskomster, der gør de kollektive overenskomster nærværende for medlemmerne og dermed øger medlemskabets værdi. Denne liste er imidlertid ikke en kogebog eller opskrift på, hvordan fagforeninger kan være sikre på at rekruttere nye medlemmer og fastholde de nuværende medlemmer. Hverken de potentielle eller de aktuelle medlemmer er en homogen gruppe med fælles værdier og den samme efterspørgselsfunktion, når det gælder ydelser fra de faglige organisationer. Der findes mange forskellige segmenter med varierende præferencer, og fagforeningsmarkedet er derfor stærkt differentieret. Øvrige fagforeningsteorier Der er udviklet fagforeningsteorier, der i mindre udstrækning læner sig op ad økonomisk teori og mere går i retning af mere politologisk og sociologisk orienterede forklaringsfaktorer på fagforeningsmedlemskabet. Det kan handle om klassebevidstheden i et samfund, produktionsmåde, arbejdsstyrkens sammensætning, det politiske klima og de politiske magtforhold, regeringens førte politik og centraliseringen i fagbevægelsen eller sammenhængskraften i arbejderbevægelsen. Et andet bud er en public choice approach, hvor fagforeningsmedlemskabet afgøres i en proces, hvor costs og benefits ved at være medlem vejes op imod hinanden. Men i tilgift anlægges en bredere synsvinkel end hos økonomerne, idet det antages, at den enkelte lønmodtagers beslutning også er influeret af kollektive, sociale og ideologiske motiver. Balancen mellem omkostninger og benefits kombineret med forventninger til, i hvilken udstrækning fagforeningen er i stand til at realisere disse motiver, bestemmer udfaldet af medlemsbeslutningen (Chrouch 1982). Denne tilgang forsøger således også at kombinere en ren individuel nyttemaksimerende tilgang med en mere værdimæssig, normativ tilgang, hvor sociale og ideologiske motiver integreres med de rent økonomiske. Afgørende for lønmodtagernes tilbøjelighed til at blive medlem og fastholde medlemskabet af en bestemt fagforening kan derfor meget vel være, i hvilken udstrækning lønmodtagerne føler sig hjemme i den politik, som fagforeningen fører. Hvor lægges vægten, når det gælder den rent økonomiske tilgang, eksempelvis reallønssikring, og den mere politisk, ideologiske tilgang om at ændre samfundet og regeringens politik i en bestemt retning? Sammenfattende fokuserer de forskellige tilgange på dels nytteaspektet af medlem- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

13 skabet for den enkelte lønmodtager i forhold til prisen på medlemskabet, dels på normer og værdier, der knytter sig mere til faglige og politiske fællesskaber. Strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer i de faglige organisationer kan derfor vælge at satse på strategier, der helt overvejende lægger vægt på det individuelle nytteaspekt eller alternativt satse på organiseringsstrategier, der lægger mere vægt på de værdier og normer, der knytter sig til kollektive aktioner og solidariske fællesskaber. I næste afsnit præsenteres HK Danmarks og den lokale HK-afdeling HK Østjyllands strategier for rekruttering og fastholdelse, og der foretages en analyse og vurdering af, om vægten i de valgte strategier, argumenter og metoder lægges på det individuelle nytteaspekt, det kollektive solidariske aspekt eller en kombination af de to tilgange. HK Danmarks strategi for organisering af medlemmer HK Danmark har gennemført en revurdering af strategier for produktion af serviceydelser og rekruttering og fastholdelse af medlemmer, der gengives i det følgende som baggrund for at analysere og vurdere de organiseringsstrategier, der er gennemført i en enkelt lokalafdeling: HK Østjylland. Beskrivelsen bygger på HK-forbundets egne kilder og forfatterens egen fortolkning af dem (HK 2007) HK s reaktion på det konstant faldende medlemstal de seneste 10 til 15 år har været skabelsen af Nyt HK og udviklingen af en strategi for HK s fremtidige faglige aktiviteter, der skal vende udviklingen og sikre en rekruttering og fastholdelse af de nuværende og fremtidige medlemmer. HK s strategi sigter på at koncentrere den faglige aktivitet om færre faglige ydelser for dermed at give HK-medlemskabet en øget værdi for medlemmerne. Det indebærer, at der skæres en del af de nuværende faglige ydelser væk, primært på arbejdsmarkedsog uddannelsesområdet.. HK har valgt i fremtiden koncentrere sig om fire faglige ydelser: Overenskomster og aftaler Faglig og juridisk bistand og rådgivning Arbejdsmiljø og Uddannelse og kompetenceudvikling Det er hensigten, at der skal udarbejdes faglige handlingsplaner, som skal bruges til at markedsføre de fælles faglige ydelser overfor medlemmerne med henblik på at kunne rekruttere og fastholde de potentielle HKmedlemmer. Arbejdsmetoden i medlemskontakten skal primært være: Arbejdspladsbesøg Individuel rådgivning Faglige temadage, og Selvbetjening Ledelsen har desuden indkredset det faglige organisationsområde, som skal være fremtidens organisationspotentiale og dermed udgangspunktet for arbejdet med at rekruttere og fastholde medlemmer. Den faglige organisering ligger i sektorerne, og sektorerne definerer, hvilke medlemsgrupper, der kan være medlem af HK. Det aktuelle organisationsprincip er, at HK i sektorerne organiserer dem, der gerne vil være medlem af HK. Der er i dag ingen skarp sammenhæng mellem uddannelse, fag og arbejdsområde, og da overenskomsterne er områdeoverenskomster, kan alle, der henvender sig til HK s arbejdsområder, principielt være medlem af HK. Den klassiske HK er er den faglærte funktionær inden for butiks-, kontor- og lagerområdet, men nye faggrupper med kortere videregående uddannelser (KVU er) og mellemlange videregående uddannel- 76 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

14 ser (MVU er) trænger i dag ind på HK s arbejdsområder og udgør dermed en potentiel fremtidig medlemsgruppe for HK-sektorerne. Samtidig arbejder mange ufaglærte i dag på især butiksområdet, og denne faggruppe vil også være i vækst i fremtiden i de store varehuse og supermarkeder (Ibsen 2007). Nyt HK har således både på det faglige og det organisatoriske område klart defineret, hvilken strategi der i fremtiden skal implementeres for at skabe et fornyet HK med stabil medlems- udvikling. Samtidig har HK valgt at opruste på TR-fronten ud fra den erkendelse, at HK-tillidsrepræsentanterne er rygraden i HK s faglige og organisatoriske arbejde. HK ser det som sin vision, at der skal være tillidsrepræsentanter på alle HK-arbejdspladser, og målet er, at tillidsrepræsentanterne skal skabe værdi for medlemmerne gennem varetagelse af deres kollektive og individuelle vilkår for løn- og ansættelser. Nyt HK har valgt at gøre en ekstra indsats i forhold til at servicere tillidsrepræsentanter og i den forbindelse skal der udarbejdes fælles minimumstandarder for servicering af tillidsrepræsentanterne. HK foreslår derfor i deres strategiske oplæg, at der udarbejdes en plan og guide for medlemsrekruttering på arbejdspladsen med bl.a. en forklaring på HK s fleksible kontingent: HK-kontingent, A-kasse, efterløn og forsikringer. TR skal skabe værdi for medlemmerne, og TR skal også skaffe HK værdi gennem en indsats for at rekruttere og fastholde medlemmer. HK-forbundets strategiske oplæg til en fremtidig strategi for rekruttering og fastholdelse af medlemmer satser således på en relativt traditionel oprustning på tillidsrepræsentantfronten, hvor arbejdspladsbesøg over en bred front skal gøre HK som fagforening mere synlig over for både de gamle og potentielt nye medlemmer. De traditionelle fagforeninger har den fordel frem for de ideologisk alternative organisationer, at de har tillidsrepræsentanter inde på selve virksomhederne, som de kan bruge til at synliggøre fagforeningen og dermed skabe mulighed for et varigt og loyalt medlemskab. Derudover lægger HK som forbund op til, at der både centralt og lokalt skal satses på faglige temadage og individuel rådgivning, der bl.a. kan bestå i at udnytte den ny teknologi til øget brug af selvbetjening. HK Østjyllands organiseringsstrategier HK Østjylland forsøger på mange forskellige måder dels at rekruttere nye medlemmer, dels at fastholde de medlemmer, som man allerede har. Målet er at standse tilbagegangen og på lidt længere sigt øge medlemstallet (HK Østjylland 2009). Afdelingen har sat mange projekter i gang, som finder sted løbende i alle HK Danmarks lokale afdelinger, eksempelvis projekt flere overenskomster og projekt flere tillidsrepræsentanter. Afdelingen består som moderforbundet af fire selvstændige sektorer HK Handel, HK/Privat, HK/Kommunal og HK/Stat og hver sektor tilrettelægger og gennemfører sin strategi for organisering af medlemmer. HK/Privats organiseringsområde er ramt af 50-procents reglen, som er en del af de overenskomster, som HK/Privat har med Dansk Industri, DI, og Dansk Erhverv, DE. Reglen fastslår, at HK kun kan oprette en overenskomst på virksomheder, der er medlem af DI og DE, hvis HK organiserer mindst 50 % af de potentielle HK-medlemmer på de pågældende virksomheder. Det begrænser de kollektive overenskomsters og tillidsmandsinstitutionens udbredelse på HK/Privats område og dermed medlemstallet, da der jf. oven for er en tæt sammenhæng mellem organisationsprocent og overenskomst- og TR-dækning. Derfor kører HK/ Privat i alle afdelinger løbende et projekt om flere overenskomster og flere tillidsrepræsentanter for derigennem at øge med- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

15 lemstallet. Derudover er det op til de enkelte HK-afdelinger decentralt og lokalt at tilrettelægge deres organiseringsarbejde. I det følgende skal gives eksempler på, hvordan HK Østjyllands enkelte sektorer har grebet denne opgave an, og hvert enkelt tiltag og projekt vurderes ud fra, om det strategisk støtter sig til bestemte teorier om fagforeningsmedlemsskab, jf. metodeafsnittet oven for. HK Østjyllands elevprojekt Det er tidligere påvist, at tabet af medlemmer fortrinsvis stammer fra de yngre aldersklasser, dvs. aldersgrupperne 19-24, og år (Ibsen 2009). Der er tale om en dobbelteffekt, da det både er vanskeligt at rekruttere og fastholde de unge. Tilbøjeligheden til at organisere sig i en fagforening er lille, og hvis de yngre er blevet medlem af fagforeningen, er sandsynligheden for at de forlader den igen størst i de første medlemsår. Denne udviklingstendens er problematisk for HK-fagbevægelsen, da organisationsprocenten på længere sigt vil falde i takt med, at de ældre medlemmer går på pension og uddør. Fravælger de yngre aldersgrupper fagbevægelsen vil denne generationseffekt betyde fagbevægelsens endeligt ud i fremtiden. Alder betyder således alt, når det gælder udviklingen i organisationsprocenten på langt sigt, de unge er fagbevægelsens fødekæde, og derfor satser alle forbund og lokalafdelinger meget på at rekruttere og fastholde de yngste årgange, og de starter i de unges uddannelsestid. En undersøgelse foretaget i 2010 viste dog, at langt de fleste HK-elever og HK-lærlinge var positivt stemt over for HK og også sympatiserede med værdierne i den danske arbejdsmarkedsmodel (Ibsen 2010a). HK Østjylland er aktiv på alle de skoler, hvor de unge uddanner sig, dvs. på handelsskolerne og de øvrige erhvervsskoler. Tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter underviser på skolerne om fagbevægelsens historie og om den danske arbejdsmarkedsmodels opbygning og funktionsmåde, hvor de kollektive overenskomster og indholdet i overenskomsterne er et kerneområde. Derudover har HK Østjylland i slutningen af 2010 startet et særligt elevprojekt, der retter sig imod elever i Dansk Supermarked, DS. Indsatsen retter sig imod elever i DS, som starter deres praktiske del af uddannelsen i perioden juli december Formålet med indsatsen er: At følge en afgrænset gruppe elever fra DS At opnå en organisationsprocent på 90, den er i dag på 50 At få afklaret, hvad der får elever til at melde sig ind i HK At få afklaret, hvad der fastholder elever i HK efter endt uddannelse HK Østjyllands faglige konsulenter besøger skolerne i området og holder foredrag om fordele ved fagforeningsmedlemskab og den danske models betydning for deres fremtidige løn- og arbejdsvilkår. I forbindelse med de faglige oplæg på skolerne, får eleverne tilbud om en opfølgende opringning fra HK. Formålet med opringningen er at afklare faglige spørgsmål og tilbyde medlemskab, hvis eleverne ikke allerede har meldt sig ind. Opringningen foretages af tillidsrepræsentanterne, hvis de ønsker det, ellers af de faglige konsulenter. Den fornyede og ekstra indsats for at organisere elever er en overbygning på den løbende indsats, hvor tillidsrepræsentanterne tager kontakt til eleverne på arbejdspladserne. Resultaterne af den ekstra indsats for at organisere elever vil først vise sig i begyndelsen af Præsentationen af HK Østjyllands elevprojekt viser, at man i sin argumentation for medlemskab af HK både fremfører det individuelle nytteaspekt, medlemskabets 78 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

16 værdi for den enkelte elev og det kollektive, normative aspekt, der består i vigtigheden i at bevare og udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel med de kollektive overenskomster som kerneydelsen ved siden af de individuelle serviceydelser. HK Østjylland går således på to ben og fremhæver både det individuelle og det kollektive aspekt ved et medlemskab af HK. HK/Privats Organizer-projekt HK Privat har som et supplement til sit traditionelle arbejde med at rekruttere og fastholde medlemmer valgt at afprøve en ny strategi, der bygger på den såkaldte organisermodel (Simms & Holgate 2008; LO Storkøbenhavn 2008). Denne model henter primært sin inspiration fra den engelske fagbevægelse og adskiller sig på flere fronter fra den traditionelle hvervningsmodel. Hvervningsmodellen satser på at sælge medlemskaber. Der uddannes og ansættes sælgere, der principielt kan sælge alle typer af produkter og serviceydelser, men som også antages at være velegnede til at sælge fagforeningsmedlemskaber. Metoden er, at sælgeren opsøger potentielle medlemmer, hvor det er mest opportunt på arbejdspladser eller i fritiden foran supermarkeder, og giver lønmodtagere mulighed for at skifte fagforeningsmedlemskab eller vælge et medlemskab, hvis man er uorganiseret. Salgsargumentet er, at medlemskabet rummer en række individuelle fordele for den pågældende lønmodtager i form af serviceydelser og eventuelt forsikringsrabatter. Der åbnes en dialog med det potentielle medlem, og der argumenteres og uddeles salgsmateriale. Medlemskabet tegnes herefter på stedet eller det aftales, at sælger kontakter lønmodtageren senere. Derefter går sælger videre til det næste potentielle medlem, og hvervningen fortsætter. Organisermodellen arbejder metodisk på en anden måde. Afdelingen og tillidsrepræsentanter arbejder systematisk på at skabe forudsætninger for et frivilligt medlemskab på en bestemt udvalgt arbejdsplads. Det langsigtede mål er at få indmeldt loyale medlemmer, der varigt ønsker at være medlem af den pågældende fagforening. Organisermodellens formål og indhold kan beskrives på følgende måde (LO Storkøbenhavn 2008; Simms & Holgate 2008): Fagforeningen genopbygges på arbejdspladsniveauet Målet er at involvere og engagere de potentielle medlemmer omkring konkrete arbejdsrelaterede problemer Tillidsrepræsentantinstitutionen er omdrejningspunktet, og Den lokale fagforening skal være tæt på medlemmerne i deres hverdag og arbejdsliv Rent metodisk handler organisermodellen om at genopfinde og opbygge fællesskaber og solidaritetsformer, som historisk har været forudsætningen for at organisere lønmodtagere i de lokale fagforeninger. I litteraturen beskrives metoden ved hjælp af organisercirklen, hvor aktørerne fra den lokale fagforening først skal identificere sager, som har størst betydning for flertallet af de ansatte på arbejdspladsen (LO Storkøbenhavn 2008). Det kan være et voksende arbejdsmiljøproblem, som alle er dybt optaget af, og som det derfor er relevant at arbejde videre med. Når den relevante sag er identificeret, er næste skridt at finde meningsdannere på arbejdspladsen, som kollegerne følger, hvis meningsdannerne sætter sig i bevægelser. Det er folk, som er gode til at overbevise, gode til at lede, og gode til at tage initiativer. Tillidsrepræsentanterne allierer sig med meningsdannerne, og de arbejder i fællesskab på at identificere og kortlægge sager, som der kan mobiliseres på. Næste skridt er at skabe Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

17 fællesskaber på arbejdspladsen og efterfølgende kollektive aktioner, der skal løse de problemer, som sagerne drejer sig om. Der opbygges på denne måde en solidaritets- og fællesskabsfølelse på arbejdspladsen, som kan vise, hvilken styrke det giver at optræde i fællesskab over for arbejdsgiverne. De ansatte indser, at det nytter at optræde i fællesskab, og tillidsrepræsentanterne har herefter gode argumenter for, at de uorganiserede på arbejdspladsen bør melde sig ind i fagforeningen. Der er skabt et miljø og en arbejdspladskultur, der fremmer medlemskab af fagforeningen, fordi fagforeningen i praksis har vist sin værdi for de potentielle medlemmer. Modellen skaber derfor principielt mulighed for et frivilligt, loyalt og varigt medlemskab. Organisermodellens mulighed for at øge organisationsprocenten på en arbejdsplads kan være gode, men modellen er omkostningsfuld fordi det kan tage meget lang tid, før der skabes resultater i form af medlemsfremgang, der kan gavne den lokale fagforenings økonomi. Desuden skal der ansættes fuldtidsbeskæftigede organisere, hvis opgave er at bistå tillidsrepræsentanterne med at finde relevante sager, tilrettelægge aktioner og være med til at skabe grobund for dannelsen af faglige klubber og medlemsorganisering. HK/Privat i HK Østjylland har i sit organiserprojekt, der er igangsat i september måned 2010, valgt at arbejde med Falck og opstillet følgende målsætning: 20 % flere medlemmer på arbejdspladsen Nyt valg af en tillidsrepræsentant HK skal inddrages i arbejdsmiljøorganisationen, hvor den relevante sag er arbejdsmiljøproblemer og Inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten og meningsdanneren i arbejdsmiljøarbejdet Målet er på lidt længere sigt at gøre Falck og andre udvalgte store virksomheder selvkørende, når det gælder organiseringsarbejdet. Resultaterne fra HK Østjyllands organiserprojekt vil først foreligge i slutningen af 2011, og Carma vil i samarbejde med afdelingen evaluere resultatet af den ekstra organiseringsindsats. Organiserprojektet satser helt åbenbart på at revitalisere de klassiske kollektive værdier ved medlemskab af en fagforening. Pointen i det strategiske valg er netop, at gennem dannelsen af fællesskaber og kollektive aktioner opdager den enkelte lønmodtager værdien af fagforeningen. Tillidsrepræsentanten har desuden sammen med faglige konsulenter en nøglerolle i hele implementeringsprocessen. Medlemskabet skal ikke sælges, det skal komme som en naturlig følge af dannelsen af nye fællesskaber på arbejdspladsen. På denne måde satser HK Østjylland på loyale medlemmer, der i fremtiden kan danne selvbærende faglige fællesskaber og fastholde en høj organisationsprocent. HK/Privats organiserprojekt skal implementeres i løbet af 2011, og Carma skal løbende evaluere effekterne af projektet. Resultaterne fra projektet kan derfor først offentliggøres og formidles til andre dele af fagbevægelsen i foråret HK Handels organiserprojekt Ved siden af organiserprojektet kører HK Østjylland sammen med alle andre HK-afdelinger i landet en traditionel hvervningskampagne inden for HK Handels organisationsområde, hvor en sælger er ansat på fuld tid til at tegne medlemmer. HK Danmark finansierer dette organiserprojekt, og det er også forbundet, der har ansat organiserne på fuld tid, men hvordan de skal arbejde med at organisere medlemmer, fastlægges i de enkelte afdelinger. Organisernes salgskampagne har de lokale HK-afdelinger 80 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

18 valgt at integrere i den lokale afdelings faglige arbejde og fastlægges ud fra en samlet organiseringsstrategi. Dette organiserprojekt, der således er et rent hvervningsprojekt, er ikke færdigevalueret af hverken HK Østjylland eller HK-forbundet. HK/Kommunals medlemshvervningsprojekt HK/Kommunal i HK Østjyllandsafdelingen har i slutningen af 2009 (HK Østjylland 2010) iværksat en medlemshvervningskampagne, som primært rettede sig imod Århus sygehus. Målet var 20 nye medlemmer, og supplerende mål var at indhøste erfaringer og dele viden til hele organisationen. Metodisk valgte man via faglige konsulenter og tillidsrepræsentanter at være synlige over for alle ansatte på lægesekretæroverenskomsten. Der er mere end 500 lægesekretærer ansat på sygehuset, hvoraf ca. 100 ikke var medlem af HK. Der blev iværksat besøg på hver afdeling med uddeling af relevant materiale og agitation, og disse aktiviteter blev understøttet af fyraftensmøder og informationsmøder på de afdelinger, hvor der ikke var tillidsrepræsentanter. Kampagnen blev gennemført af de lokale tillidsrepræsentanter i et samarbejde med faglige konsulenter fra afdelingen, og en tillidsrepræsentant blev købt fri til at gennemføre kampagnen. Resultatet af kampagnen blev, at det rent faktisk lykkedes HK/Kommunal at hverve de 20 ekstra medlemmer, og målet blev derfor nået. Kampagnens metode og strategi var at slå stærkt på værdien af medlemskabet for den enkelte lægesekretær, men argumentet for medlemskab var også værdien af den kollektive overenskomst, altså værdien af at stå sammen i et fællesskab over for arbejdsgiveren. Rent strategisk er der således tale om et mix mellem individuelle og kollektive fordele ved medlemskab af HK. Det er i øvrigt værd at lægge mærke til, at organisationsprocenten for lægesekretærer på Århus Sygehus i forvejen var høj: 80 %. HK har derfor i forvejen haft et godt omdømme på den pågældende arbejdsplads, og forskning viser, at er man i forvejen over en kritisk masse, er det betydeligt lettere at øge organisationsprocenten (Visser 2002) HK/Stats projekt for nyansatte HK/Stat i HK Østjyllandsafdelingen har i 2010 iværksat et projekt på Århus universitet, hvor målet er at hæve organisationsprocenten på kontorområdet med 10 % (HK Østjylland 2010). Den er i forvejen høj tæt på 80 % og arbejdspladsen er da også dækket af både kollektive overenskomster og tillidsrepræsentanter. Kernen i projektet er at klæde de lokale tillidsrepræsentanter på til medlemshvervning. En undersøgelse i 2010 viste, at mange af HK s tillidsrepræsentanter ikke opfattede det som deres opgave at rekruttere og fastholde medlemmer på deres arbejdsplads (Ibsen 2010b). Hovedindholdet i hvervningskampagnen skal ifølge afdelingen være, at tillidsrepræsentanten skoles til løbende at byde nyansatte velkommen og have tæt kontakt til de pågældende. Der skal gennemføres de såkaldte TRUS tillidsrepræsentanternes udviklingssamtaler hvor vægten skal lægges på agitation, og der skal udarbejdes specielle foldere, som målrettes de nyansatte på Århus Universitet. Metoden er arbejdspladsbesøg, hvor der specielt skal gennemføres personlige samtaler med nyansatte, men også skabes synlighed for alle omkring HK s arbejde og serviceydelser. Der er således også fokus på fastholdelse af de nuværende medlemmer. Projektets strækker sig over 2010 og 2011, og det er derfor ikke muligt at vurdere resultaterne, men strategisk er der tale om traditionel hvervning, hvor nyansatte er i fokus, men hvor der også satses på arbejdspladsbesøg, idet skolede tillidsrepræsentanter sammen med faglige konsulenter Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

19 forsøger at gøre HK s overenskomstarbejde synligt for alle. HK Østjyllands tillidsrepræsentantprojekt På tværs af alle de fire sektorer har HK Østjylland planlagt gennemførelsen af et tillidsrepræsentantprojekt, hvis formål er at skole alle tillidsrepræsentanter til at løse den fremtidige organiseringsopgave. Tillidsrepræsentantundersøgelsen (Ibsen 2010b) gav et billede af HK-tillidsrepræsentanter, der havde en noget lunken holdning til at påtage sig rollen som den nøgleperson, der skal rekruttere og fastholde medlemmer. Et flertal i undersøgelsen pegede på, at opgaven skulle løses af den lokale afdeling og tillidsrepræsentanterne i fællesskab. Afdelingen har derfor besluttet sig til at opruste på TR-fronten.. Der skal være fokus på agitation og organisering, og indholdsmæssigt er der tale om en blanding af undervisning og personlige samtaler med tillidsrepræsentanterne på deres arbejdspladser. Strategisk satser afdelingen således på et rekrutteringsarbejde forankret i arbejdpladsrepræsentanter og på den fordel, som den traditionelle LO-fagbevægelse har frem for de ideologisk alternative organisationer : de er i mange tilfælde ude på arbejdspladserne, hvor de kan agitere og skabe personlige kontakter og netværk til de potentielle medlemmer. Strategien må derfor også vurderes som værende arbejdspladsrelateret og ligger derfor tæt op ad organisermodellens metode. Forskellen er blot, at man ikke følger organisermodellens systematik med at finde sager, som der efterfølgende aktioneres for at løse for derigennem at skabe grobund for et frivilligt medlemskab. Tillidsrepræsentanterne skal blot gøre HK synlige på arbejdspladserne for efterfølgende af kunne hverve medlemmer. Det er ikke muligt at evaluere resultaterne fra HK Østjyllands tillidsrepræsentantprojekt, da det dels ikke er afsluttet, dels er tværfagligt og tværgående og spreder sig ud over alle afdelingens arbejdspladser og medlemmer. Konklusion LO-forbundene har som reaktion på medlemstilbagegangen iværksat en modoffensiv for at stoppe tilbagegangen, og denne artikel har fokuseret på HK Danmarks og den lokale afdeling HK Østjyllands strategier for at rekruttere nye medlemmer og fastholde de gamle medlemmer. Med baggrund i teorier om fagforeningsmedlemskab er gennemført en beskrivelse og analyse af HK Østjyllands organiseringsstrategier. Analysen viser, at de anvendte strategier og metoder i en teoretisk fortolkningsramme kan siges i nogle tilfælde at støtte sig til den rene økonomiske, individuelle og nyttemaksimerende teori om medlemskabets værdi i forhold til omkostningerne ved medlemskabet og i andre tilfælde satser mere på kollektive solidariske værdier og normer som en forudsætning for et varigt og loyalt medlemskab af HK Østjylland. Projekterne om flere overenskomster og tillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentantprojektet og HK/Privats organisereprojekt, hvor man via arbejdspladsbesøg og brug af de lokale tillidsrepræsentanter tager sager op, skaber nye fællesskaber, laver lokale faglige aktioner og på den måde skaber en arbejdspladskultur, der bygger på solidariske værdier og derfor forbedrer muligheder for at motivere de ansatte til at melde sig ind i fagforeningen. Organisermodellen forsøger at skabe bæredygtige faglige fællesskaber, der på sigt vil manifestere sig i loyale medlemmer, der fastholder deres medlemskab og er i stand til i bedste fald at rekruttere nye medlemmer. De nævnte projekter bygger meget på klassisk fagforeningsteori og Social Custom teorien, der ved siden af nytteaspektet af 82 Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

20 medlemskabet for den enkelte også fremhæver værdien af solidaritet og at være med i et fællesskab. Fællesskabstanken er også et gennemgående træk i mange af de øvrige projekter om rekruttering og fastholdelse af medlemmer, idet de alle bygger på arbejdspladsbesøg, hvor tillidsrepræsentanten er i centrum. Men en del af projekterne HK Handels organiserprojekt, HK/Stats medlemsprojekt for nyansatte, og HK/Kommunals projekt for rekruttering af nye medlemmer satser primært på at fremhæve medlemskabets værdi for både gamle og nye medlemmer og kan derfor siges at bygge på en ren costbenefit teori fra den traditionelle arbejdsmarkedsøkonomi. Det er karakteristisk, at både HK som forbund og de enkelte lokale afdelinger i dette tilfælde HK Østjylland ikke ønsker at konkurrere på prisen, når det gælder konkurrenceforholdet til de ideologisk alternative organisationer og sofaen. Man satser tilsyneladende på at konkurrere på kvalitet, dvs. faglige ydelser kollektive som individuelle der er relevante og i høj gad efterspørges af både nuværende og potentielle HKmedlemmer. Olsons Free Rider problem bekæmpes således ikke kun ved hjælp af individuelle medlemsbetingede serviceydelser, men i højere grad ved at satse på fællesskabsværdier og i praksis vise, hvad deres tillidsrepræsentanter i praksis kan udrette på de forskellige HK-arbejdspladser. Mange af projekterne prøver også ved tillidsrepræsentanterne og arbejdspladsbesøgene at skabe en fælles HK-identitet, der byger på faget, fagligheden og den fælles uddannelse især HK/Stats og HK/Kommunals projekter og denne professionsstrategi kan siges at hente inspiration i Social Custom teoriens tanker om anerkendelse, og status som et motiv for medlemskab af en fagforening. Det er dog karakteristisk for HK Østjyllands valg af strategier, at der ikke er tale om en fælles overordnet strategi om, hvordan man i alle fire sektorer skal arbejde for at rekruttere og fastholde medlemmer. De fire sektorer vælger suverænt, hvilken strategi de vil satse på, at der kun er tale om et sporadisk strategisk samarbejde på tværs af sektorerne. Carmas evalueringsprojekt har på sin vis haft som konsekvens, at sektorerne i projektperioden er kommet til at snakke mere sammen om et muligt tværfagligt samarbejde i afdelingen, men der er ikke for nærværende blevet en realitet. HK Østjylland satser således bredt på mange forskellige strategier, der kan siges at hente inspiration i alle de præsenterede teorier om fagforeningsmedlemskab, men et fælles træk er, at afdelingens tillidsrepræsentanter og arbejdspladsbesøg er i centrum for alle typer af aktioner. I den forstand er HK Østjylland tilbage til en fagbevægelsenclassic, hvor man genopfinder og satser på de gamle værdier om, at det er arbejdspladsfællesskabet, der skal være både udgangspunktet og omdrejningspunktet for medlemskabet af en fagforening. REFERENCER Akerlof, George A. (1980): A Theory of Social Custom, i Quarterly Journal of Economics, 95 (2), Andersen, Heine. (1988): Rationalitet, velfærd og retfærdighed, København, Nyt nordisk forlag. Booth, Alison L. (1985): The Free Rider Problem AND Social Customs Model of Trade Union Membership, i Quarterly Journal of Economics, 100 (1), Caraker, Emmett (2008): Industriarbejdere mellem tradition og forandring, Ph.d. afhandling, Carma AAU. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Almengørelse af overenskomsterne. et støtteben til den danske model?

Almengørelse af overenskomsterne. et støtteben til den danske model? Almengørelse af overenskomsterne Flemming Ibsen et støtteben til den danske model? Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? 0 Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? Konklusioner fra undersøgelse af danske fagforeningers udfordringer og forandringskraft Af Trine Schløer, Tor Nonnegaard-Pedersen og Camilla

Læs mere

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Klubarbejdet Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse 1. Teknikerklub på arbejdspladsen hvorfor?...3 2. Hvordan starter

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Hovedbestyrelsen skal sikre, at alle i et HK-fritidsjob, som samtidig går på en ungdomsuddannelse,

Hovedbestyrelsen skal sikre, at alle i et HK-fritidsjob, som samtidig går på en ungdomsuddannelse, A1 HK-Ungdoms styregruppe foreslår: Hovedbestyrelsen skal sikre, at alle i et HK-fritidsjob, som samtidig går på en ungdomsuddannelse, tilbydes medlemskab på samme vilkår til samme pris. Sidste kongres

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

LO-dokumentation Nr. 3 / 2011. Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser

LO-dokumentation Nr. 3 / 2011. Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser LO-dokumentation Nr. 3 / 2011 Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser LO-dokumentation Nr. 3/2011 November 2011 Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor F O A F A G O G A R B E J D E Fagpolitiske målsætninger Kost- og Servicesektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere