Evaluering af Væksthusene - Kortlægning af vækstpotentiale i nye og mindre virksomheder

Transkript

1 Evaluering af Væksthusene - Kortlægning af vækstpotentiale i nye og mindre virksomheder COPENHAGEN 2011 Kendskabsmåling af Væksthusene 6. evalueringsrunde FEBRUAR 2011

2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING Kendskabsanalysens grundlag Metode De kvantitative undersøgelser Den kvalitative undersøgelse Rapportens opbygning DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE Det overordnede kendskab til Væksthusene Brugerne af væksthusene Kontakten til væksthusene Oplevelser af væksthusene Ikke-brugere af Væksthusene Kendskabet til Væksthusene Rådgivningsbehov Opfattelser af Væksthusene Kontakt til Væksthusene Early Warning Oplevelse af økonomi Adgang til (låne)kapital Evaluering af iværksætterkampagnen i uge Kendskab til kampagnen Hvilke informationskanaler har virket? Vurdering af kampagnen

3 3. DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE Tanker om vækst Kendskab til og brug af Væksthusene Kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Overordnet vurdering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Kampagnens budskab Kampagnens stil og udseende Kampagnens elementer KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Tanker om og holdninger til vækst Kendskab til og brug af Væksthusene Evaluering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst

4 1. INDLEDNING Erhvervs- og Byggestyrelsen har iværksat halvårlige kendskabsanalyser af Væksthusene blandt disses målgrupper. Kendskabsanalyserne gennemføres af Epinion i perioden ultimo 2008 til ultimo Denne rapport præsenterer resultaterne af den sjette og sidste kendskabsanalyse. Hvor det er muligt, er der sammenlignet med resultaterne af de foregående målinger. Den første måling bestod i en ren kvantitativ undersøgelse, mens de andre kendskabsmålinger og analyser bygger på såvel en kvantitativ som en kvalitativ dataindsamling. Epinion er ansvarlig for de konklusioner og fortolkninger, som præsenteres i rapporten. Kendskabsanalysernes formål er flerdelt i den forstand, at formålet både er at afdække målgruppens vidensniveau i forhold til Væksthusene og målgruppens generelle behov for rådgivning omkring virksomhedsudvikling og iværksætteri. Desuden er målet at øge Erhvervs- og Byggestyrelsens, og derigennem Væksthusenes, viden om de forskellige målgrupper, som Væksthusene henvender sig til. Samlet set er det hensigten fremadrettet at anvende kendskabsanalysernes resultater til at forbedre kommunikationsindsatsen samt øge, præcisere og kvalificere vidensniveauet om Væksthusene i de respektive målgrupper. Desuden er formålet at justere Væksthusenes eksisterende ydelser fx kortlægning af nye og mindre virksomheders vækstpotentiale. 1.1 Kendskabsanalysens grundlag For at sikre såvel dybde som bredde i kendskabsanalyserne er der, som nævnt, benyttet både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Der gennemføres kvantitative telefoninterview med minimum respondenter (virksomheder) pr. runde stratificeret på regioner, virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og brancher. Ringegrundlaget baseres på udtræk fra KOB1. 1 Experian (KOB) er Danmarks største oplysningsbureau som har markedets mest omfattende og bedst opdaterede database. Den indeholder detaljerede oplysninger om samtlige momsregistrerede virksomheder i Danmark. 4

5 De kvantitative undersøgelser gennemføres hvert halve år. Første undersøgelse blev iværksat i forbindelse med Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregik i uge 47 i 2008, og inden kommunikationsaktiviteterne blev igangsat. Denne måling fungerede dermed som en form for nulpunktsmåling. Dernæst efter GEW - gennemførtes endnu en kvantitativ interviewrunde (2. måling), og ca. et halvt år senere blev den 3. måling gennemført. 4. måling fandt sted i uge i 2009 umiddelbart efter kampagnen MAXIMER Dit Potentiale. 5. måling blev gennemført i ugerne i Og 6. måling, som denne rapport baserer sig på, blev gennemført i uge , igen umiddelbart efter kampagnen i uge 46, som denne gang hedder POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. Hvor de kvantitative undersøgelser gennemføres med et interval på seks måneder, gennemføres de kvalitative ved start af 2. halvår 2008, samt ved slutningen af 2. halvår 2009 og I alt gennemføres minimum fire kvalitative interviewrunder fra 2008 til De kvalitative interviewrunder består af face-to-face interview, fokusgrupper, dybdegående kvalitative telefoninterview eller en blanding af dybdegående kvalitative telefoninterviews samt fokusgrupper. 1.2 Metode De kvantitative undersøgelser Interviewene er gennemført telefonisk med ejere, medejere eller direktører i virksomheder. Der er stratificeret ud fra geografi (minimum 200 i hver af landets fem regioner) samt virksomhedsstørrelse; der er en ligelig fordeling mellem små virksomheder (1-4 ansatte) og mellemstore virksomheder (5-99 ansatte). I hver undersøgelsesrunde er interviewene gennemført med et nyt udsnit af respondenter. Dataindsamlingen er foretaget i følgende perioder: 1. kvantitative interviewrunde: 23. oktober - 3. november 2008, i alt respondenter. 2. kvantitative interviewrunde: 27. november december 2008, i alt respondenter. 3. kvantitative interviewrunde: 11. maj maj 2009, i alt respondenter. 4. kvantitative interviewrunde: 23. november 14. december 2009, i alt respondenter. 5. kvantitative interviewrunde: 10. juni 30. juni 2010, i alt respondenter. 6. kvantitative interviewrunde: 22. november 19. december 2010, i alt 1030 respondenter. Det kvantitative spørgeskema er vedlagt i bilagsdokumentet. 5

6 1.2.2 Den kvalitative undersøgelse Den kvalitative del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgrupper og 2 face-to-face interview med iværksættere. Fokusgrupper og face-to-face interviewene har tre formål: At skabe indsigt i iværksætternes tanker om vækst, herunder deres brug af vækstplaner og rådgivning i forhold til vækst. At skabe indsigt i iværksætternes kendskab til og brug af Væksthusene. At evaluere kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. Der er gennemført 1 fokusgruppe i København med 3 deltagerne og 1 fokusgruppe i Århus med 7 deltagere. Fokusgrupperne har været af to timer varighed, Der er gennemført 2 face-to-face interview i København. Interviewene har gennemsnitligt haft en varighed af ca. 45 minutter. De deltagende virksomheder spænder bredt inden for forskellige brancher. Alle deltagende virksomheder er rekrutteret ved hjælp af de telefoniske interview. Der er desuden opnået en fordeling mellem brugere og ikke-brugere af Væksthusene. Alle virksomheder har vækstet indenfor de seneste to år eller planer om at vækste i fremtiden. Spørgerammerne til de kvalitative interview og fokusgrupper er vedlagt i bilagsdokumentet. 1.3 Rapportens opbygning Nærværende rapport er inddelt i en kvantitativ og en kvalitativ afrapporteringsdel. I kapitel 2 afrapporteres de kvantitative undersøgelser. Fokus er her dels på det overordnede kendskab til Væksthusene, dels på aktuel kontakt til Væksthusene og ønsker til samt tilfredshed med Væksthusenes ydelser/services, samt på tankerne om vækst og kendskabet til kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. I kapitel 3 afrapporteres fokusgrupperne og de kvalitative face-to-face interview. Den kvalitative undersøgelse følger op på temaerne i den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 er et afsluttende kapitel, hvor der samles op og konkluderes på undersøgelsens resultater. På baggrund heraf oplistes en række fremadrettede anbefalinger. 6

7 2. DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE Nærværende kapitel baserer sig på de 6 kvantitative undersøgelser, som Epinion har gennemført i forbindelse med kendskabsanalysen af Væksthusene. Denne rapport er den sidste i denne omgang. Kapitlet er opdelt i 6 afsnit. I afsnit 2.1 sættes der fokus på det overordnede kendskab til Væksthusene og udviklingen i dette. Herefter stiller afsnit 2.2 skarpt på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. I afsnit 2.3 ses på ikke-brugernes forventninger til Væksthusene samt deres rådgivningsbehov mv. I afsnit 2.4 betragtes kendskabet til og anvendelsen af initiativet Early Warning. I afsnit 2.5 ses der nærmere på resultaterne af en række overordnede spørgsmål om eksempelvis forventningerne til udviklingen i Danmarks økonomi samt eventuelle problemer med adgang til (låne)kapital. I afsnit 2.6 fokuseres der på iværksætterkampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst i uge 46 (del af Global Entrepreneurship Week ), herunder kendskab, informationskanaler samt anvendelsen heraf. 2.1 Det overordnede kendskab til Væksthusene I den kvantitative kendskabsanalyse sondres der mellem tre forskellige målgrupper: 1) brugere, 2) ikke-brugere og 3) ikke-kendere. Målgrupperne er defineret på følgende måde: Brugerne er dem, der både kender og bruger (dvs. har været i kontakt med) Væksthusene, Ikke-brugerne er dem, der kender, men ikke bruger Væksthusene, Ikke-kenderne er dem, som ikke kender og derfor heller ikke bruger Væksthusene. Tabel 2.1 angiver disse tre målgruppers relative størrelse, samt den samlede kendskabsgrad (andelen, som kender Væksthusene; uanset om de brugere dem eller ej). Det samme vises i figur 1. 7

8 Tabel 2.1. Brugere, ikke-brugere og ikke-kendere. % (N). 23. okt.-3. nov nov.-11. dec maj 22. maj måling 23. nov. 7. dec måling 10. juni 30. juni måling 23. nov. 15.dec Sammenlagt (1., 2., 3., 4., 5. og 6. måling) Brugerne (kender og bruger) (66) (141) (143) 2 (196) (153) 1 (180) (879) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) 1 (179) 3 (362) 2 (203) 4 (403) 2 (261) 3 (342) 2 (1.750) Ikke-kenderne (kender ikke) 7 (795) 5 (582) 6 (665) 4 (401) 5 (587) 5 (514) 5 (3.544) Total (1.040) (1.085) (1.011) (1000) (1001) (1036) (6.173) Kendskabsgrad Note: I de tabeller, hvor de enkelte spørgsmål opdeles på brugere, ikke-brugere og ikke-kendere summerer totalen i 4. måling til frem for Det skyldes, at 12 respondenter har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt man kender Væksthusene % 5 4 Figur 1 Brugere, ikke-brugere og ikke-kendere. % (N). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23. okt.-3. nov nov.-11. dec måling: 11. maj-22. maj nov.-7. dec juni-30. juni nov.-15. dec Brugerne: Kender og bruger Ikke-brugerne: Kender, men bruger ikke Ikke-kenderne: Kender ikke Kendskabsgrad 8

9 Som det ses af ovenstående, udgør brugere af Væksthusene den mindste andel i alle seks målinger. Andelen af brugere er steget lidt fra 5. til 6. måling, men er endnu ikke på niveau med andelen i 4. måling, dvs. for et år siden. Også andelen af ikke-brugere er steget en smule fra 5. til 6. måling, mens andelen af ikke-kendere er faldet fra 5 til 5. Stigningen i andelen af brugere og ikke-brugere samt faldet i ikke-kendere afspejler sig i kendskabsgraden, som er steget fra 41 % i 5. måling til 5 i 6. måling. Stigning skyldes formodentligt iværksætter kampagnen i uge 46 jf. sektion 2.6 og kapitel 3. Da de enkelte målinger hver gang gennemføres med nye respondenter, kan man betragte dataindsamlingen som én samlet måling over tid og aggregere resultaterne af målingerne til én samlet datamængde med i alt respondenter. Gør man dette, bliver den samlede kendskabsgrad 4. Et tal, som selvfølgelig skal tolkes med forsigtighed. I tabel 2.2 ses nærmere på kendskabsgraden for brugerne og ikke-brugerne ved at bryde datamaterialet ned på de enkelte Væksthuse. Tabel 2.2. Overordnet kendskab til de regionale Væksthuse. %(N). Væksthus Væksthus Hoved- Væksthus Syddanmarstadsregionen Sjælland 23. okt.-3. nov nov.-11. dec maj 22. maj nov. 7. dec Juni 30 juni 6. måling 23. nov. 15.dec Sammenlagt (1., 2., 3., 4., 5. og 6. måling) (18) 3 (77) 2 (52) 51 % (105) 3 (70) 4 (102) 3 (424) Note: Tallene i 1. og 2. måling er korrigeret marginalt. 2 (40) 3 (71) 2 (52) 5 (103) 3 (66) 4 (91) 3 (423) (47) 4 (92) 3 (72) 5 (107) 3 (74) 51 % (105) 41 % (497) Væksthus Midtjylland (52) 4 (130) 3 (80) 6 (134) 4 (96) 4 (106) 4 (598) Væksthus Nordjylland 3 (88) 6 (133) 4 (90) 7 (151) 5 (108) 5 (112) 5 (682) Total (245/ 1.040) 4 (503/ 1.085) 3 (346/ 1.011) 6 (601/ 1012) 41 % (414/ 1001) 5 (516/ 1030) 4 (2.624/ 6.179) Der er visse forskelle i kendskabsgraden til Væksthusene i de respektive regioner. Væksthus Nordjylland ligger, som i alle de foregående målinger, i top med en kendskabsgrad på 5 i 6. måling. På andenpladsen følger Væksthus Syddanmark med en kendskabsgrad på 51 %, mens Væksthus Sjæl- 9

10 land har den laveste kendskabsgrad. Tendensen i alle de fem gennemførte målinger har været den samme; næstefter Væksthus Nordjylland har Væksthus Midtjylland og Væksthus Syddanmark de højeste kendskabsgrader. Opmærksomheden på Væksthusene kan bero på flere forskellige ting. Tabel 2.3 gengiver de hyppigste årsager til, at virksomhederne i de respektive regioner er blevet opmærksomme på Væksthusene. 10

11 Tabel 2.3. Hyppigste årsager til at være blevet opmærksom på Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Annoncering i avis Nyhedsbrev Den lokale erhvervsservice Annoncering i TV 31 % (25) (25) (26) (32) 2 2 (27) (28) 2 (34) 2 (33) (23) 1 2 (23) 1 1 Total 31 % (76) 2 (140) 2 (78) (116) 2 (85) (92) (27) (68) 1 (58) (75) (56) 1 (51) (33) (59) (42) 1 (57) (25) (44) (54) 1 (34) (47) (37) 11

12 (39) Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Af tabellen fremgår det, at annoncering i avis samlet set er den hyppigst nævnte årsag til, at virksomhederne er blevet opmærksomme på Væksthusene. Dette gør sig gældende i alle seks målinger. Næstefter nævnes den lokale erhvervsservice, nyhedsbrev og annoncering i tv på tværs af regionerne som årsagen til opmærksomheden på Væksthusene. Andelen, der svarer, at annoncering i avis er årsagen til, at man er blevet opmærksomme på Væksthusene er dog faldet støt fra 31 % til fra 1. til 6. måling. De øvrige andele er forholdsvis stabile med kun marginale ændringer. 2.2 Brugerne af væksthusene I dette afsnit sættes fokus på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. Andelen af brugere af Væksthusene er steget fra (66 respondenter) i 1. måling, til henholdsvis (141 respondenter) og (143 respondenter) i 2. måling og 3. måling, til 2 (196 respondenter) i 4. måling. Derefter faldt andelen til (153 respondenter) i 5. måling og er nu i 6. måling steget en smule igen, til 1 (180 respondenter). Da der er tale om et relativt lille N, skal tallene i det følgende tolkes med varsomhed Kontakten til væksthusene Etablering af kontakt mellem virksomhederne og Væksthusene kan være initieret af forskellige årsager. Tabel 2.4 angiver de hyppigst nævnte årsager. 12

13 Tabel 2.4. Brugernes hyppigste årsager til kontakt med Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland De kontaktede mig Jeg ville høre, hvad Væksthuset kunne tilbyde mig Jeg søgte personlig sparring om udvikling af min virksomhed Jeg havde et konkret problem, som jeg forsøgte at løse Total 1 2 (28) (26) (38) 1 (23) 1 (23) 3 (22) 1 (26) 1 (26) 13

14 1 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Som det fremgår af tabellen, skete der fra 4. til 5. måling et markant fald (fra til ) i andelen, der angiver, at de er blevet kontaktet af Væksthusene. 6. måling viser, at andelen på er fastholdt, hvilket man kan overveje at være opmærksom på, da netop ønsket om et mere proaktivt og opsøgende Væksthus er et af de forhold, som fremhæves af ikke-brugere i samtlige kvalitative interviewrunder. Der udtrykkes altså et ønske om og behov for, at Væksthusene skal tage mere proaktivt kontakt til virksomhederne. Henholdsvis (1. måling), 1 (2. måling), 1 (3. måling), (4. måling), (5. måling) og nu (6. måling) har selv kontaktet Væksthusene for at høre, hvad de kan tilbyde. Samlet set er der således over tid ikke sket nævneværdige ændringer i andelen af virksomheder, der selv tager kontakt til Væksthusene. Andelen, der svarer, at kontakten til Væksthusene blev etableret, fordi virksomheden søgte personlig sparring om udvikling af deres virksomhed, er faldet ganske markant over tid. I 1. måling lå andelen på 3, mens den i 5. måling lå på. 6. måling viser dog en stigning i andelen til (se tabel 2.5). 14

15 Tabel 2.5. Brugernes hyppigste typer af kontakt med Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Personlig henvendelse Telefonisk Skrevet en e- mail 3 81 % % Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport % % 5 (25) (18) % 5 6 (27) (26) 7 (33) 7 (42) 7 (35) 7 (36) (27) % Total 6 (41) 5 (70) 5 (82) 6 (125) 6 (108) 61 % (108) 3 (26) 4 (63) 41 % (59) 4 (92) 4 (75) 4 (70) (33) (27) (28) (37) (42) Den langt hyppigste kontaktform er personlig henvendelse. Det nævnes af 6 i 1. måling, hvorefter andelen falder lidt i 2. og 3. måling for at stige igen i 4. og 5. måling op til et maksimum på måling viser igen et lille fald til 61 %, men på trods deraf er personlig henvendelse altså stadig den hyppigste kontaktform. 15

16 Efter personlig henvendelse følger telefonisk henvendelse og . Samlet set er rækkefølgen i forekomsten af de respektive kontaktformer uændret over tid. Tabel 2.6 nedenfor viser en oversigt over, hvor ofte virksomhederne har været i kontakt med Væksthusene inden for det sidste år. Som det fremgår, har langt de fleste brugere været i kontakt med Væksthusene enten én eller totre gange. Det drejer sig om henholdsvis 4 og 2 i 6. måling. Ses der på det tilnærmede gennemsnit i antallet af kontakter til Væksthusene, varierer tallene på tværs af regioner. Der kan identificeres en tendens til, at det årlige antal af kontakter fra 1. til 6. måling har været stigende på tværs af regionerne. Væksthus Midtjylland havde med et tilnærmet gennemsnit på 3.8 i 5. måling en lidt hyppigere kontakt til brugere end de øvrige regioner, men dette tal er dog faldet igen til 2.7 i 6. måling og er dermed igen på niveau med de andre 4 Væksthuse. 16

17 Tabel 2.6. Brugernes antal kontakter med Væksthusene indenfor det sidste år. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Ingen 1 gang 2-3 gange 4-5 gange % (25) (18) (22) Total 2 (39) 3 4 (57) 2 (31) 41 % (81) 3 (59) 4 (76) 3 (23) 2 (41) (34) 2 (55) (34) 2 (35) 1 (22) 17

18 5+ gange Total 2 3 (30) (26) (33) (18) (23) (29) 1 2 (33) (29) (43) (27) (32) (40) (28) (45) (38) (30) % 3 (26) (43) (47) (55) (48) (50) 1 (38) 3 (48) 2 (39) (66) (141) (143) (196) (160) (174) 1,8 2,7 2,6 3,8 2,7 3,0 1,7 2,5 2,2 1,9 3,1 2,3 Tilnærmet gennemsnit 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 2,3 2,5 2,8 2,8 2,6 3,0 2,9 3,0 2,7 2,3 3,8 3,4 3,2 3,0 2,9 2,4 2,7 3,3 2,9 Note: Tilnærmet gennemsnit estimeret ved at sætte 2-3 gange til 2,5, 4-5 gange til 4,5 og 5+ gange til Oplevelser af væksthusene Virksomhederne giver udtryk for at have forskellige oplevelser af, hvad Væksthusene er og kan. I tabel 2.7 er det muligt at se nærmere, hvad brugerne typisk forbinder med Væksthusene. 18

19 Tabel 2.7. Det, brugerne typisk forbinder med Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Gratis og uvildig rådgivning/vejledning Sparring om virksomhedsudvikling Rådgivning om salg og marketing Udvikling af forretningsplaner for vækst % % Midtjylland Nordjylland % (18) 51 % (22) 6 (28) (18) Total 6 (44) 5 (70) 5 (84) 3 (77) 2 (42) 3 (60) 5 (36) 3 (49) 3 (49) 31 % (61) (31) 1 (29) 1 (23) 2 (18) (29) 1 19

20 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. 1 Gratis og uvildig vejledning er dét, som flest virksomheder nævner, når de skal forbinde Væksthusene med noget. Imidlertid er denne andel faldet markant over tid fra 6 i 1. måling, 5 i 2. måling, 5 i 3. måling, 3 i 4. måling til 2 i 5. måling. 6. måling viser imidlertid en stigning til 3. På andenpladsen følger sparring om virksomhedsudvikling, som nævnes af henholdsvis 5, 3, 3, 31 % og i 1., 2., 3., 4. og 5. måling. Denne er faldet yderligere til 1 i 6. måling. Der er altså sket et markant fald i andelen, der forbinder Væksthusene med sparring om virksomhedsudvikling, fra 1. til 6. måling. Det skal dog tilføjes, at antallet af svarkategorier er udvidet undervejs, idet Væksthusene selv har meldt ind med flere ydelser efterhånden, som de har udvidet antallet af servicetyper. Dette kan givetvis forklare nogle af de fald, der er sket i størsteparten af andelene. Nedenstående tabel 2.8 viser brugernes oplevelser af Væksthusene. 20

21 Oplevede du Væksthuset som en professionel sparringspartner? 1 Har din kontakt med Væksthuset forbedret din virksomheds muligheder for vækst? 1 Vil du tage kontakt til Væksthuset igen? 2 Vil du anbefale Væksthuset til andre iværksættere og virksomheder? (Andel ja) (23) % % 81 % 8 8 (22) (18) % % Tabel 2.8. Brugernes oplevelser af Væksthusene. %(N). Hovedstadsregionen Sjælland Syddanmark (23) 7 6 (22) (33) 9 (25) 8 (26) 6 91 % (30) 7 (22) 7 (33) 9 (26) Midtjylland Nordjylland 71 % 6 (25) 6 (18) 71 % (32) 7 (30) % 6 (26) 7 (22) 8 (36) 7 (30) 6 8 (18) 7 (29) 9 (27) 8 (39) 8 (34) 77% 61 % (26) 7 (34) 8 (47) 7 (38) 7 (39) 27% 39% 4 (22) 5 (31) % 7 (30) 7 (33) 8 (48) 7 (36) 7 (37) 8 (22) 8 (36) 8 (41) 8 (39) 7 (37) Total 7 (49) 6 (88) 6 (89) 7 (141) 7 (122) 7 (127) 3 (22) 41 % (58) 3 (53) 41 % (81) 4 (75) 3 (57) 81 % (54) 7 (99) 7 (104) 8 (160) 7 (124) 71 % (123) 8 (56) 8 (115) 8 (122) 8 (166) 8 (134) 21

22 7 (25) 7 (22) 7 (25) 8 (26) 8 (42) 8 (140) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. 2: I 1., 2., 4., 5. og 6. måling svarer andelen til ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. I 3. måling svarer andelen til dem, der har svaret ja. Det første spørgsmål i tabel 2.8 er: Oplevede du Væksthuset som en professionel sparringspartner?. Generelt opleves Væksthusene meget positivt i forhold til dette spørgsmål. 7 i 1. måling, 6 i 2. måling, 6 i 3. måling, 7 i 4. måling, 7 i 5. måling og 7 i 6. måling er enten i høj grad eller i nogen grad enige. De relativt store geografiske forskelle, som 5. måling viste, er desuden udjævnet i 6. måling. Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad mener, at deres kontakt med Væksthuset har forbedret deres virksomheds muligheder for vækst, er noget lavere, nemlig 3 i 1. måling, 41 % i 2. måling, 3 i 3. måling, 41 % i 4. måling. Stigningen til 4 i 5. måling er dog ikke opretholdt. 6. måling viser et fald til, at 3 mener, at deres kontakt med Væksthuset i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres virksomheds muligheder for vækst. Den indledende oplevelse af Væksthusene er altså god, men det tyder på, at et konkret resultat af kontakten til tider udebliver. Størstedelen af virksomhederne vil alligevel tage kontakt til Væksthusene igen. Andelen, som svarer ja er 81 % i 1. måling, 7 i 2. måling, 7 i 3. måling og 8 i 4. måling. Andelen falder til 7 i 5. måling og til 71 % i 6. måling. Dette indikerer, på trods af faldet i 6. måling, at oplevelsen med Væksthusene overordnet set vurderes som at have en eller anden form for værdi for virksomhederne. Endelig er der spurgt ind til, om man vil anbefale Væksthuset til andre iværksættere og virksomheder. Der er på tværs af målingerne en høj og stabil villighed til at anbefale Væksthusene: 8 i 1. måling 8 i 2. måling 8 i 3. måling 8 i 4. måling 8 i 5. måling 8 i 6. måling Hovedkonklusionen er klar: Selvom virksomheden ikke altid har fået det forventede udbytte af kontakten til Væksthuset, mener hovedparten alligevel, at Væksthuset er værd at anbefale til andre. Dette kan betragtes som en klar indikation på loyalitet. Nok er anbefalingsgraden faldet til 8 i denne måling, hvilket er det laveste den har været på i de 6 målinger, men en 8 anbefalingsgrad vurderes imidlertid at være høj. Det er Epinions erfaring, at der typisk er tale om en høj anbefalingsgrad, når den er på omkring 6 eller mere. Det skal selvfølgelig holdes in mente her, at der er tale om lysten til at anbefale af en gratis ydelse, hvilket alt andet lige er noget, som man er mere 22

23 villig til end hvis det er en ydelse, som har en pris. Modsat har de kvalitative interview i de 6 målinger vist, at iværksættere er en meget kritisk målgruppe, som ikke anbefaler en ydelse til andre i værksættere, såfremt de kan stå inde for det faglige aspekt. Så alt i alt er det vurderingen, at en anbefalingsgrad på 8 er høj. 2.3 Ikke-brugere af Væksthusene I dette afsnit ses nærmere på ikke-brugerne, dvs. dem, som har kendskab til Væksthusene, men ikke bruger dem. De centrale spørgsmål i forhold til denne gruppe er: Hvor godt kender de Væksthusene? Hvilke forventninger har de til dem? Og hvad er deres rådgivningsbehov? Ikke-brugerne er en mere umiddelbar oplagt gevinstgruppe end ikke-kenderne, som hverken kender eller har hørt om Væksthusene. Det er altså antagelsen, at denne gruppe lettere kan vendes til brugere end dem, som slet ikke kender til Væksthusene. Andelen af ikke-brugere af Væksthusene er i 6. måling på 3 svarende til 342 virksomheder Kendskabet til Væksthusene I tabel 2.9 er ikke-brugerne blevet bedt om at vurdere, hvor godt de kender Væksthusene. Ikke overraskende har størstedelen et meget begrænset kendskab. 71 % af ikke-brugere i 6. måling kender mest Væksthusene af navn. Dette betyder, at der her er tale om en række virksomheder, som ganske vist er klar over, at Væksthusene eksisterer, men som ikke har stiftet nærmere bekendtskab med dem. Andelen af ikke-brugere, som udelukkende kender Væksthusene af navn, er faldet fra 79 % i 4. måling til 71 % i 6. måling. På trods af dette tyder resultatet fortsat på, at valget om ikke at anvende Væksthusene mere bunder i et generelt meget lavt kendskab end et gennemtænkt fravalg. 23

24 Tabel 2.9. Ikke-brugernes kendskab til Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Meget godt Godt Mindre godt Mest af navn 1 % (42) 6 (23) 8 (64) 7 (32) 2% 16% (26) 6 (40) 7 (27) 8 (71) 6 (31) (18) 8 (32) 7 (44) 7 (34) 7 (48) 6 (32) Midtjylland Nordjylland 1 % 1 % 1 % (23) 7 (62) 7 (39) 7 (71) 7 (45) 1 % 2% 2 (26) 2 6 (48) 7 (66) 8 (35) 7 (66) 7 (45) Total 1 % 1 % 1 % 1 % (34) 2 (91) (36) (76) 2 (57) (81) 7 (132) 7 (254) 7 (156) 7 (320) 7 (185) 24

25 Total 7 (50) (65) (34) (75) (46) (69) 6 (43) (31) (60) (36) (82) (47) (62) 6 (50) (39) (60) (44) (62) (48) (73) 71 % (54) (34) (89) (53) (90) (58) (76) 7 (45) (60) (88) (42) (94) (64) (62) 71 % (242) (179) (362) (203) (403) (263) (342) I forlængelse af tabel 2.9 er det interessant at afdække, hvad disse ikke-bruger virksomheder forbinder Væksthusene med. På baggrund af en lang liste med valgmuligheder har ikke-brugerne haft mulighed for at udvælge de ting, som de forbinder med Væksthusene. De hyppigst valgte er vist i tabel

26 Tabel Ting, som ikke-brugerne hyppigst forbinder med Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Gratis og uvildig rådgivning/vejledning Sparring om virksomhedsudvikling Udvikling af forretningsplaner for vækst Rådgivning om salg og marketing 6 4 (29) 5 3 (25) (37) 5 (18) 3 (27) % (27) 2 3 (22) % (28) 4 2 (25) 1 2 (22) % (45) 41 % 31 % (29) 1 2 (18) 1 Total 41 % (74) 4 (163) 5 (102) 31 % (123) (48) 2 (85) 2 (44) (64) (38) (76) (38) 1 (36) (28) (37) (36) (26) (34) (27) 1 (25) 26

27 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Det, som ikke-brugerne hyppigst forbinder Væksthusene med, er gratis og uvildig rådgivning/vejledning. Dernæst følger sparring om virksomhedsudvikling, udvikling af forretningsplaner for vækst, samt rådgivning om salg og marketing. Der er kun mindre forskelle mellem de respektive regionale Væksthuse, og hvor der er større procentuelle udsving, skyldes dette et lille N. Generelt kan man på baggrund af tabel 2.10 sige, at kun er et begrænset antal af ikke-brugerne kan sætte en præcis etikette på, hvad Væksthusene er. Dette understreger konklusionen om deres begrænsede kendskab. Tabel 2.10 er i øvrigt interessant at sammenholde med tabel 2.7, hvor brugerne af Væksthusene blev stillet samme spørgsmål. Selvom andelene er mindre, er det bemærkelsesværdigt nok de samme ting, som brugerne og ikke-brugerne forbinder med Væksthusene. Gratis og uvildig rådgivning/vejledning er det, der hyppigst nævnes efterfulgt af sparring om virksomhedsudvikling Rådgivningsbehov Som alle andre virksomheder har ikke-brugerne i større eller mindre udstrækning behov for rådgivning. Da ikke-brugerne netop er kendetegnet ved, at de ikke bruger Væksthusene, er det interessant at se nærmere på, hvorfra de så modtager rådgivning eller sparring. 27

28 Tabel Dem, der oftest giver ikke-brugerne rådgivning eller sparring. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Revisor Advokat Eksterne konsulenter Den lokale erhvervsservice (erhvervskontor) 6 3 (25) 2 6 (49) 3 3 (27) % (18) 2 3 (23) % 6 4 (28) 6 6 (51) (18) 2 1 % 6 (26) (42) 4 (22) (43) 4 (25) 5 (53) 4 (23) 3 (23) 41 % 2 2 (22) (29) 4 (40) 3 5 (52) 3 (23) 31 % (28) 1 Total 5 (101) 4 (160) 4 (81) 61 % (247) 3 (101) 31 % (106) 3 (61) 2 (78) 2 (56) 2 (102) (48) 2 (68) 1 (29) (34) (28) 1 (33) 1 (28) (26) 28

29 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Den primære kilde til rådgivning eller sparring er virksomhedernes respektive revisorer (tabel 2.11). Andelen, der nævner revisorer, er faldet fra 1. til 3. måling. I 1. måling lå andelen på 5, mens den i 2. og 3. måling lå på henholdsvis 4 og 4. Niveauet er herefter relativt stabilt omkring 40 %, dog med fald i 5. måling til 3 og i 6. måling til 31 %. Den næst hyppigste kilde til rådgivning/sparring er advokat (3, 2, 2, 2 og i 1. til 5. måling). Efter faldet i 5. måling er denne andel steget en smule til 2 i 6. måling. Herefter følger eksterne konsulenter, samt den lokale erhvervsservice (erhvervskontor). I forlængelse heraf, har vi set nærmere på, hvor virksomhederne særligt oplever at have brug for rådgivning eller sparring. Dette kan aflæses i tabel

30 Tabel De områder, hvor der oftest er særligt brug for rådgivning (ikke-brugere).%(n). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Salg og markedsføring Økonomi og finansiering Ledelse og strategi Teknologi og innovation (18) (28) 41 % (23) (22) 6 3 (30) 4 2 (18) 2 1 ( % (25) 3 31 % (27) (23) 2 (25) 3 4 (36) 3 2 (22) (18) % (27) (18) (28) 3 3 (35) 3 (22) Total 2 (48) 3 (119) (49) (86) 1 (43) 2 (92) 3 (59) 2 (97) 3 (74) 3 (154) 3 (99) 2 (97) 2 (44) 1 (61) 2 (40) (46) (39) (51) (38) (28) 30

31 (42) Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Som det ses af tabellen, er det navnlig i forhold til økonomi og finansiering, samt salg og markedsføring ikke-bruger virksomhederne oplever et rådgivningsbehov. Andelen, der nævner salg og markedsføring, er steget fra 1 i 5. måling til 2 i 6. måling. Derimod er andelen, der nævner økonomi og finansiering, faldet markant fra 3 i 5. måling til 2 i 6. måling. Dette kan tyde på, at virksomhederne nu har rådgivningsbehov, som matcher behovene før den finansielle krise. Det tredje hyppigst nævnte område, hvor ikke-bruger virksomheder oplever et rådgivningsbehov, er ledelse og strategi, hvor andelen, ligesom i 5. måling, ligger på. Ikke-bruger virksomhederne giver således udtryk for, at de oplever væsentlige rådgivningsbehov. Dette understreger behovet for, at Væksthusene kommunikerer klart og præcist omkring udbud for eventuelt at flytte ikke-brugerne til gruppen af brugere Opfattelser af Væksthusene Da ikke-bruger-virksomhederne både oplever et rådgivningsbehov og flere af dem benytter sig af rådgivning, er det interessant at komme et spadestik dybere i forhold til, hvorfor disse virksomheder ikke har været i kontakt med Væksthusene, selv om de godt ved, at Væksthusene eksisterer. 31

32 Tabel Opfattelser af Væksthusene (ikke-brugere). %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Tror du, at Væksthuset har relevante tilbud til dig? 1 Tror du, at Væksthuset vil kunne give dig professional sparring? (27) 4 4 (30) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad (18) (32) 3 4 (26) (18) 2 41 % (62) 5 4 (34) Midtjylland Nordjylland 1 2 (23) (23) 3 3 (31) 6 (31) 31 % (28) 41 % 4 (33) 38% (23) 2 (22) % (30) 2 3 (35) 4 (26) 5 (34) Total 3 (57) (85) 2 (58) (95) 2 (77) 2 (89) 3 (65) 3 (120) 4 (82) 3 (143) 4 (111) 4 (157) I tabel 2.13 er der spurgt til, om ikke-bruger virksomhederne har en opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud til dem. Det gør sig i høj eller nogen grad gældende for 3 af virksomhederne i den 1. måling, i den 2. måling, 2 i den 3. måling, i den 4. måling, 2 i den 5. måling og 2 i den 6. måling. Der er visse regionsforskelle, men der tegner sig ikke noget entydigt mønster. Der er tale om relativt små N, hvilket gør tallene og dermed konklusionerne usikre. I lyset af at langt de fleste kun kender Væksthusene af navn, er det som sådan ikke overraskende, at den andel, som tror, at Væksthusene har relevante tilbud, er relativt lav. Som det også ses af tabel 2.13 er der trods beskedent kendskab og opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud en forholdsvis stor andel (3 i 1. måling, 3 i 2. måling, 4 i 3. måling, 3 i 4. måling, 4 i 5. måling og 4 i 6. måling), som mener, at Væksthusene kan give dem professionel sparring. 32

33 2.3.4 Kontakt til Væksthusene I forhold til ikke-bruger virksomhedernes rådgivningsbehov, samt deres opfattelser af, hvorvidt Væksthusene kan yde dem relevant og professionel sparring, er det væsentligt at se nærmere på virksomhedernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene jf. tabel Tabel Ikke-brugernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Kan du finde på at tage kontakt til Væksthuset? 1 Har du besøgt Væksthusets hjemmeside eller (Andel ja) 4. måling 5 3 (22) 5 4 (36) 4 3 (23) (23) 4 3 (32) 3 3 1: Andel, som har svaret ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. 3 4 (28) 5 (22) (26) % (37) 5 (26) 4 (36) 4 (26) 3 (29) (25) 2 (25) 3 41 % (39) 3 (27) 5 (35) 7% 1 1 Total 3 (69) 3 (135) 4 (126) 41 % (163) 4 (111) 41 % (137) 1 (18) (47) (25) (49) 1 (44) (53) Som det fremgår af tabel 2.14, tilkendegiver 41 % af ikke-bruger virksomhederne i 6. måling, at de helt sikkert eller måske kunne finde på at tage kontakt til Væksthusene. Sammenlignes det med de tidligere målinger, ligger niveauet relativt stabilt. Andelen stemmer meget godt overens med dem, som i tabel 2.13 tilkendegiver, at de tror Væksthuset kan give dem professionel sparring. Dette understreger, at Væksthusene har gode muligheder for at få virksomhederne i tale. En anden indikator på ikke-bruger virksomhedernes kontaktintentioner er, hvorvidt de har besøgt Væksthusets hjemmeside eller Andelen er her lille, hvilket illustrerer, at Væksthusene med fordel kan arbejde på at komme til at stå skarpere i bevidstheden hos ikkebrugerne. I en tid, hvor internettet er af stor betydning i markedsføringssammenhæng, er det såle- 33

34 des afgørende, at potentielle brugere af Væksthusene har kendskab til Væksthusets hjemmeside eller På den baggrund synes de i 6. måling fortsat at være i underkanten. Det sidste spørgsmål, der er stillet til ikke-bruger virksomhederne, er, hvad der i fremtiden kan få dem til at kontakte Væksthusene jf. tabel

35 Tabel Hyppigst nævnte ting, som kan få ikke-brugerne til at kontakte Væksthusene. %(N). Hoved- Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Hvis jeg blev bedre informeret om Væksthusets tilbud Hvis Væksthusets tilbud blev mere vedkommende for mig Hvis jeg blev personligt inviteret til et arrangement Hvis jeg blev anbefalet det af andre (28) (25) (25) (22) (23) 4 (27) % (33) 3 (27) (25) 3 3 (27) % (27) 3 (32) 2 2 (18) 3 (18) 2 (27) 31 % 1 1 Total 3 (68) 3 (123) 2 (41) 3 (132) 2 (66) (63) 3 (61) 31 % (111) 3 (75) 2 (109) (47) 2 (75) 1 (31) 1 (36) (23) (34) (22) 35

36 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapporter. Note: Pga. en teknisk fejl blev spørgsmålet stillet som single og ikke multipel i 2. måling dvs. virksomhederne har kun haft mulighed for at nævne én ting. For at korrigere herfor er besvarelserne fra 2. måling opvejet med 1,59, som er det gennemsnitlige antal afgivne svar på spørgsmålet i 1. måling. Denne rekonstruktion gør tallene tilnærmelsesvis sammenlignelige. Som det fremgår af tabel 2.15, er det som hyppigst angives som værende faktorer, der kan få ikkebrugerne til at kontakte Væksthusene, en større viden om Væksthusenes tilbud, samt at Væksthusets tilbud bliver mere vedkommende for virksomheden. Det ses, at der er sket et fald fra 2 til fra 5. til 6. måling i andelen af virksomheder, som nævner, at bedre information om Væksthusets tilbud ville kunne få dem til at tage kontakt. Samtidig ses en stigning i andelen, der mener, at Væksthusets tilbud skulle blive mere vedkommende for deres virksomhed, fra til 2 fra 5. til 6. måling. Dermed er mere vedkommende tilbud nu den faktor, der hyppigst kunne få ikkebrugerne til at tage kontakt til Væksthuset. 2.4 Early Warning Dette korte kapitel vil beskæftige sig med kendskabet til initiativet Early Warning, som blev igangsat i 2007 og er planlagt til at køre frem til Derudover betragtes, hvordan virksomhederne eventuelt har fået kendskab til initiativet. Early Warning initiativet, blev som nævnt, igangsat i 2007 og er finansieret over Globaliseringsmidler på Finansloven. Formålet med initiativet er at give en uvildig og gratis assistance til kriseramte virksomheder. Initiativet fortsætter på nuværende tidspunkt til og med Tabel Kendskab til Early Warning. % (N). Grupper Kendskabsgrad 5. måling Kendskabsgrad 6. måling Samtlige virksomheder Blandt brugerne af Væksthusene (kender og bruger) Blandt ikke-brugerne af Væksthusene (kender men bruger ikke) Blandt ikke-kenderne af Væksthusene (kender ikke) (107) 2 (43) (33) (33) (117) 2 (54) (44) (22) Som det fremgår af tabel 2.16 kan der, både i 5. og 6. måling, ses et klart hierarki i forhold til kendskabet til Early Warning. Således kender 2 af dem, som bruger Væksthusene, til Early Warning 36

37 (6. måling). Blandt dem, som kender til Væksthusene, men ikke bruger dem, kender til Early Warning. Dem, som slet ikke kender til Væksthusene, har en kendskabsgrad på. Men med tanke på, at dette er et enkelt initiativ blandt mange, kan kendskabsgraden beskrives som tilfredsstillende. Der er dog fortsat rig mulighed for at udbrede kendskabet. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så synes især annoncering i aviser og nyhedsbreve at være en farbar kommunikationskanal. Tabel Kilde kendskab til Early Warning. % (N). 5. måling 6. måling Annoncering i avis Nyhedsbrev Den lokale erhvervsservice Annoncering i TV Væksthuset 2 (28 ) (22) 1 Af figur 2.17 ses det, at flest har fået deres kendskab til Early Warning gennem annoncering nyhedsbrev og i aviser. Der ses et markant fald fra 5. til 6. måling, fra 2 til i andelen, der har fået kendskab gennem annoncering i avis, og fra til i andelen, der har fået kendskab gennem nyhedsbrev. 2.5 Oplevelse af økonomi I dette kapitel ses der nærmere på virksomhedernes forventninger til den økonomiske udvikling generelt, samt udviklingen i egen virksomhed. Desuden ses der på virksomhedernes opfattelse af adgangen til (låne)kapital, og hvorvidt de selv har oplevet konkrete problemer med at låne kapital. 37

38 Tabel Forventninger til udviklingen i den danske økonomi i % (N) 6. måling Økonomien vil udvikle sig meget positivt (23) Økonomien vil udvikle sig positivt 4 (430) 4 (419) 4 (463) Økonomien vil forblive status quo 3 (366) 4 (417) 41 % (419) Økonomien vil udvikle sig negativt (151) 1 (101) (78) Økonomien vil udvikle sig meget negativt (22) Ved ikke (26) (28) Total (1000) (1001) (1030) Som det fremgår af tabellen, forventer 4 af virksomhederne en positiv udvikling i den danske økonomi i løbet af Resultatet har kun ændret sig marginalt i forhold til 4. måling og 5. måling. Dog er andelen af virksomheder, der tror, at økonomien vil udvikle sig negativt eller meget negativt faldet fra 1 i 4. måling til i 5. måling og til 1 i 6. måling. Dette tolkes som en lidt mere positiv forventning til den økonomiske udvikling i Danmark sammenlignet med 4. og 5. måling. 3 af de adspurgte virksomheder forventer ingen stigning i omsætningen eller en stigning under om året for hhv. 2010, 2011 og forventer en omsætningsstigning på mellem og og af virksomhederne forventer en stigning på mellem og 2. forventer en stigning over 2. Forventningen til ansættelser er mere uklare, men generelt er der optimisme at spore, idet væsentligt flere forventer at have flere ansatte, end de har nu, om 3 år. Den største optimisme findes i virksomheder med 5-9 ansatte, idet 3 af dem forventer at have ansatte om 3 år. Figuren nedenfor viser at både i 5. og 6. måling gælder det, at dem, som har en positiv forventning til samfundsøkonomien, også har en forholdsvis positiv forventning til omsætningen for deres egen virksomhed. 38

39 Figur 1: sammenhæng mellem forventning til samfundsøkonomien og egen virksomheds omsætning (5. måling) De forskellige blokke er svarmuligheder på en rekodning af spørgsmålet: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2010, 2011 og 2012?. De angiver altså forventet årlig stigning i omsætning for virksomheden. Figur 2: sammenhæng mellem forventning til samfundsøkonomien og egen virksomheds omsætning (6. måling) De forskellige blokke er svarmuligheder på en rekodning af spørgsmålet: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2011, 2012 og De angiver altså forventet årlig stigning i omsætning for virksomheden. 39

40 2.5.1 Adgang til (låne)kapital I dette afsnit ses nærmere på virksomhedernes adgang til (låne)kapital, og hvorvidt de har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Indledningsvis ses der på virksomhedernes oplevelse af adgang til (låne)kapital i dag sammenlignet med efteråret Tabel Oplevelse af aktuel adgang til (låne)kapital sammenlignet med for ca to år siden (efteråret 2008)? % (N). 6. måling Det er blevet meget nemmere at låne kapital 1 % 1 % 1 % Det er blevet lidt nemmere at låne kapital (32) (79) (110) Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital (181) (227) (220) Det er blevet lidt sværere at låne kapital 2 (286) 3 (296) (245) Det er blevet meget sværere at låne kapital 31 % (309) (232) 2 (277) Ved ikke (189) 1 (158) 1 (169) Total (1000) (1001) (1030) Sammenlignet med for ca. et år siden (efteråret 2008) Sammenlignet med for ca. halvandet år siden (efterår 2008) Sammenlignet med for ca. to år siden (efterår 2008) Størstedelen (51 %) af virksomhederne oplever, at det er blevet lidt eller meget sværere at låne kapital i forhold til efteråret 2008 (4. måling). Dette er dog en klart mindre andel i forhold til 4. måling, hvor 6 angav, at det var sværere eller meget sværere at låne kapital. Når man ser på, hvilke virksomheder, der har forsøgt at skaffe finansiering, og hvordan de har oplevet adgangen til lånekapital, ses det af figuren nedenfor, at dem, som har forsøgt at skaffe kapital, også oplever, at det er blevet sværere eller meget sværere at få adgang til at låne kapital, men ikke i samme grad som dem, der ikke har forsøgt at låne kapital. Der er altså ikke nødvendigvis 40

41 sammenhæng mellem den generelle opfattelse af adgangen til lånekapital blandt de danske virksomheder og den faktiske situation og erfaring. Figur 2: Dem der har forsøgt vs ikke forsøgt at skaffe kapital % (N=1007). Figur 2: Dem der har forsøgt vs ikke forsøgt at skaffe kapital % (N=1007). Efterfølgende er virksomhederne blevet spurgt, om de har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Virksomhedernes svar er vist i tabel

42 Tabel Oplevelsen af konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. % (N). Nej 7 (771) 7 (781) 7 (814) Ja, vi har fået lukket vores kassekredit 1 % 1 % 1 % Ja, vi har fået begrænset vores kassekredit (67) (68) (55) Ja, vi har fået afslag på at optage et lån (71) (88) (71) Ja, vi har fået afslag på at forhøje et lån (39) (36) (44) Ja, andet (40) (55) (59) 7 af virksomhederne tilkendegiver i 6. måling, at de ikke har haft konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Et tal, der stort set er uændret i forhold til 4. måling her var resultatet 77 %. De virksomheder, som ikke har haft konkrete problemer, er desuden blevet adspurgt omkring deres behov for lån. Dette er vist i tabel Tabel Virksomheder uden problemer i adgang til lånekapitals behov for lån. % (N). 5. måling 6. måling Nej, vi har ikke haft behov for at optage nye lån 51 % (396) 5 (438) Nej, vi har ikke rettet henvendelse til banken Ja, men vi har haft nemt ved at optage nye lån Total 3 (274) (111) (781) (192) (184) (814) Som det fremgår af tabellen, har 5 af dem, som ikke har oplevet problemer i adgang til lånekapital, slet ikke har haft behov for at optage nye lån. Derudover har ikke rettet henvendelse til banken. Kun angiver, at de har haft nemt ved at optage nye lån. Ovenstående giver således et 42

43 billede af, at størsteparten af dem, som ikke har oplevet problemer i forhold til adgangen til lånekapital, slet ikke har forsøgt at skaffe denne. 2.6 Evaluering af iværksætterkampagnen i uge 46 Dette afsnit evaluerer kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst, som blev afholdt i uge i forhold til kendskab, kanalstrategi og virksomhedernes overordnede vurdering af kampagnen Kendskab til kampagnen Der er i interviewene med virksomhederne både spurgt direkte ind til kendskabet til POWER til iværksættere og virksomheder i vækst kampagnen, samt til Global Entrepreneurship Week. For dem, som ikke umiddelbart har hørt om nogle af disse, er der blevet spurgt såkaldt hjulpet ind til, om de har hørt om kampagnerne. Af tabel nedenfor fremgår det, at det samlede kampagnekendskab er på 3. Sammenholdes det med kendskabet for kampagnen MAKSIMER Dit Potentiale (uge ), er kendskabet øget med. Her var der samlet en kendskabsgrad på 2 og for kampagnen V-dag afholdt tilbage i 2007 lå kendskabsgraden på. Der er med andre ord tale om solide stigninger i kendskabet. Tabel 2.22 Kendskab til iværksætterkampagnen i uge 4 (N) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Har du hørt om iværksætterkampagnen i uge 46? (uhjulpet) 2 (51) (28) (31) (45) 2 (41) (196) Har du hørt om kampagnen ''Global Entrepreneurship Week''? (uhjulpet) 1 % Har du bemærket, at der har været øget fokus på iværksættere og virksomheder i vækst gennem den sidste måned med kampagnen, ''POWER til iværksættere og virksomheder i vækst'' i uge 46, og ''Global Entrepreneurship Week''? (hjulpet) 1 (23) 1 (26) 1 (25) (110) Totalt kampagnekendskab % 3 3 Det ses, at andelen, der har hørt om iværksætterkampagnen i 2010, er størst, nemlig, mens kun har hørt om Global Entrepreneurship Week. Det er ingen overraskelse, da det ligeledes forholdte sådan for kampagnen MAKSIMER Dit Potentiale (2009), hvor EBST for første gang valgte 43

44 at koble den danske uge 46 iværksætterkampagne med Global Entrepreneurship Week. Der er desuden ingen nævneværdige forskelle på kendskabet i de forskellige regioner. Én ting er, at have hørt om kampagnen en anden, hvad man opfattede som værende hovedbudskabet i kampagnen. Af tabel 2.23 ses det, at 2 mener, at hovedbudskabet var Bliv iværksætter, mens 2 mener, at det var Få din virksomhed til at vokse. Hele 4 svarer imidlertid, at de ikke ved, hvad hovedbudskaberne var, hvilket altså viser, at en relativt stor del ikke var i stand til at identificere et hovedbudskab i kampagnen. For MAKSIMER Dit Potential var billedet i øvrigt det samme her mente, at hovedbudskabet var Bliv iværksætter, Få din virksomhed til at vokse og ligeledes svarede 4 Ved ikke. Ved kampagnen V-dage mente 4, at budskabet var Bliv iværksætter, mens oplevede, at budskabet var at få virksomheder til at besøge et V-dage arrangement. Tabel 2.23 Hyppigst opfattede hovedbudskaber i kampagnen % (N) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Bliv iværksætter % (22) 2 (84) Få din virksomhed til at vokse 2 2 (65) Ved Ikke 3 (23) 4 (23) 4 5 (44) 4 (32) 4 (146) Hvilke informationskanaler har virket? Med henblik på at målrette en fremtidig kampagne er det væsentligt at vide, hvilke informationskanaler, der har virket i forhold til at gøre kampagnen synlig for målgruppen. Tabel 2.24 viser de kanaler, som flest virksomheder er blevet opmærksomme på kampagnen igennem. Tabel 2.24 Hvordan er du blevet opmærksom på kampagnen? % (N) 44

45 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total I en artikel i en avis/netavis 3 3 (25) 2 2 (86) Avisannonce for kampagnen (54) Tv-spot (55) Tabellen viser, at 2 er blevet opmærksomme på kampagnen via en artikel i en avis eller netavis, mens 1 er blevet opmærksomme på kampagnen via henholdsvis en avisannonce for kampagnen eller et TV-spot. Ved sidste års kampagne MAKSIMER Dit Potentiale var den primære informationskanal også artikel i en avis/netavis (19 pct.), herefter fulgte nyhedsbrev (16 pct.) og avisannoncer for kampagnen (13 pct.). Det skal dog lige bemærkes, at der i 2009 ikke blev kørt TV-spot. Ved V-dage kampagnen i 2007 var det især avisen om V-dage, der fangede iværksætternes opmærksomhed, herefter avisannoncer og TV spot. For alle tre kampagner gælder det, at bannerlinks som kommunikationskanal synes at have en lille effekt om nogen overhoved. Ved MAKSIMER Dit Potentiale og V-dage havde lagt mærke til kampagnen på denne måde. For dette års kampagne er blevet opmærksomme på kampagnen ved et bannerlink. Det er, med andre ord, ikke den informationskanal som synes at virke mest effektiv. Det er for øvrigt en konklusion, der er i tråd med resultater fra andre kampagneevalueringer, Epinion har gennemført Vurdering af kampagnen Et afgørende succeskriterium for en kampagne er, om den har de ønskede effekter. Det ses der nærmere på i tabel

46 I hvor høj grad synes du at Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Total 2009 Kampagnen har medvirket til at øge opmærksomheden omkring iværksætteri 5 (34) 3 (18) 5 (29) 41 % (31) 4 (28) 4 (140) (65) Kampagnen har medvirket til at øge opmærksomheden omkring vækst 4 (34) 41 % (22) 3 (18) 3 (27) 3 (25) 3 (126) 2 (61) Kampagnen giver ny viden om det at være iværksætter eller skabe vækst (18) 2 2 (93) 2 (55) Kampagnen ville have dig til at gøre noget aktivt 2 2 (62) 17, (49) Kampagnen var henvendt til dig Andel I høj grad og I nogen grad (77) 17, (49) Tabellen viser, at flest virksomheder kan tilslutte sig, at kampagnen har medvirket til at øge opmærksomheden omkring iværksætteri (4) og vækst (3). En stor del, 2, mener i høj grad eller i nogen grad, at kampagnen giver ny viden om det at være iværksætter, og synes i høj grad eller i nogen grad, at kampagnen var henvendt til dem. synes i høj grad eller i nogen grad, at kampagnen ville have dem til at gøre noget aktivt. Den grå kolonne viser total for de samme spørgsmål for MAKSIMER Dit Potentiale kampagnen. Den største difference findes på det første udsagn, hvor POWER til iværksættere og virksomheder i vækst har været markant bedre til at øge opmærksomheden omkring iværksætteri. Desuden viser tabellen, at flere i Nordjylland generelt svarer I høj grad eller I nogen grad. Men samlet kan det konkluderes, at en forholdsvis lav andel af virksomhederne tilslutter sig udsagnene i tabel Tabel 2.26 viser, i hvor høj grad kampagnen har fanget virksomhedernes opmærksomhed. 46

47 Tabel 2.26 Fangede kampagnen ''POWER til iværksættere og virksomheder i vækst'' i uge 46 din opmærksomhed? Total I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Total (45) 2 (70) 3 (106) (62) (42) (325) Tabellen viser, at 3 af virksomhederne svarer, at kampagnen i høj grad eller i nogen grad har fanget deres opmærksomhed mod 3 sidste år. Dog svarer over halvdelen ved kampagnen i 2010, nemlig hele 5 af virksomhederne, at kampagnen i ringe grad eller slet ikke har fanget deres opmærksomhed. 47

48 3. DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE Dette kapitel baserer sig på 2 fokusgruppeinterview samt to enkelt interview med iværksættervirksomheder, som er i vækst og/eller inden for den seneste periode har vækstet. Den kvalitative undersøgelse er foretaget som en sideløbende analyse til den kvantitative analyse af tanker om vækst, kendskab og holdninger til Væksthusene og kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst, som kørte i uge 46. Den kvalitative undersøgelse har dermed både til hensigt at kvalificere de kvantitative analyseresultater, samt at belyse nye aspekter ved iværksætternes tanker om vækst, kendskab og holdninger til Væksthusene og kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst i uge 46. I kapitel 3 om den kvalitative undersøgelse vil der derfor blive trukket relevante paralleller til den kvantitative undersøgelse, som blev præsenteret i kapitel Tanker om vækst Første afsnit har til formål at præsentere iværksætternes overordnede tanker om vækst. I den forbindelse vil der være fokus på, hvilke redskaber iværksætterne gør brug af i forbindelse med deres vækstplaner, samt tanker om forskellige tilgange til vækst. Derudover vil der blive set nærmere på iværksætternes brug af konkrete vækstplaner i deres virksomheder. Fokus på vækst Generelt gør alle iværksætterne sig tanker om vækst, og flere af dem har i øjeblikket fokus på, hvordan de har mulighed for at vækste inden for en kommende årrække. Iværksætterne udtrykker altså i den kvalitative undersøgelse den samme begyndende optimisme, som har vist sig i de kvantitative interview med virksomheder. For iværksætterne er organisk vækst den rigtige måde at vækste på og derfor den måde, de ønsker at vækste på. Dette er et udtryk for den forsigtighed, som til stadighed kendetegner iværksætternes tanker om at vækste med deres virksomheder. For ja, de vil gerne vækste og gerne vækste nu, men ikke for en enhver pris og ikke, hvis det er forbundet med risici. Organisk vækst opleves som en måde, hvorpå risikoen mindskes. Det betyder dog ikke, at iværksætterne fortsat gør sig nøje overvejelser, inden de foretager de investeringer, som er nødvendige for at vækste fx i form af flere medarbejdere, nye maskiner, marketingtiltag etc. Generelt er der således en tendens blandt iværksættere til, at de er påpasselige med at vækste. I denne forbindelse fortæller iværksætterne samti- 48

49 dig, at de ikke ønsker at låne penge til at finansiere deres vækst. Iværksætterne er enige om, at vækst skal være noget naturligt, der er afledt af plus på bundlinjen, og dermed ikke af lånte penge. God vækst for iværksætterne er således en vækst, der er baseret på øget salg, nye kunder eller lignende. Det er, med andre ord, væsentligt for iværksætterne, at væksten er levedygtig, og at der dermed ikke er tale om en døgnflue. Såfremt det øgede salg er konsistent, eller den nye kunde kommer igen og igen, er der tale om god vækst for iværksætterne. Og først der er det muligt at ansætte nye medarbejdere i virksomheden. Iværksætterne er endvidere af den opfattelse, at vækst er noget, som man gør sig fortjent til. Uden hårdt arbejde og slid er det dermed ikke muligt at vækste. Brugen af konkrete vækstplaner Kun få af iværksætterne gør brug af en decideret vækstplan, hvor de har nedfældet tanker og mål om vækst inden for en kommende årrække. Flere af iværksætterne påpeger manglende tid som en væsentlig årsag til, at de ikke har udarbejdet en vækstplan. Det er generelt for iværksætterne, at de påpeger den praktiske del som den hyppigste årsag til, at de ikke arbejder mere systematisk med deres vækstplaner for virksomheden. Iværksætterne er dog enige om, at det er vigtigt at fastsætte konkrete mål for virksomhedens vækst, hvis den skal blive en succes. Iværksætterne forklarer dette med, at hvis de ikke holder fokus på konkrete vækstmål, løber tiden af med dem, og de får ikke gjort sig de nødvendige tiltag, som kan sikre øget vækst. Det paradoksale er dog, at de konkrete mål ikke udelukkende behøver at være i form af en nedfældet plan, men at de ligeledes kan bestå af løse tanker. Det vigtigste for iværksætterne er således, at de har fokus på at vækste og ikke umiddelbart, at deres tanker skal være nedfældet på et dokument. Når iværksætterne gør sig overvejelser om vækst og fastsætter konkrete mål, gør de brug af deres uformelle netværk. Iværksætterne fortæller, at de oplever deres netværk som den bedste sparringspartner på dette område. De fortæller samtidig, at de i mindre grad gør brug af deres revisorer eller andre kyndige samarbejdspartnere som advokater o. lign. Grunden til, at de udelukkende gør brug af deres netværk, når de skal sparre omkring vækst er, at de oplever, at dette er den bedste og eneste mulighed for, at de kan få en branchespecifik sparring. Til trods for, at iværksætterne flittigt bruger deres netværk i forhold til sparring om blandt andet vækst, er de åbne overfor at få sparring gennem andre og mere professionelle kilder. Oplevelsen blandt iværksætterne er dog, at det er svært at finde professionel rådgivning, som lever op til kravene om at tilbyde branchespecifik rådgivning, og dermed er tiden og ressourcerne værd for iværksætterne. Det gælder både offentlige og private tilbud. Iværksætterne oplever altså i lav grad, at de kan få den rettet value for money and time i de rådgivningstilbud, som findes i dag. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at det ikke er vigtigt for iværksætterne, hvor i landet det er muligt for dem at få sparring. Derimod er det mest afgørende for iværksætterne, at de kan få 49

50 den bedst mulige rådgivning. Det betyder, at iværksætterne er villige til at tage til andre regioner for at få sparring, såfremt de er overbevidste om, at den sparring de får, er den mest kvalificerede og den rette branchespecifikke rådgivning. 3.2 Kendskab til og brug af Væksthusene Dette afsnit har til formål at præsentere iværksætternes kendskab til og brug af Væksthusene ud fra resultaterne fra de to fokusgruppeinterview og de to efterfølgende kvalitative interview. Kendskab til Væksthusene Som det fremgår af den kvantitative undersøgelse er det umiddelbare kendskab til Væksthusene højt. Dette resultat afspejler sig ligeledes i den kvalitative undersøgelse, hvor hovedparten af iværksætterne har kendskab til Væksthusene. Den kvalitative undersøgelse understøtter ligeledes de kvantitative interview med virksomheder i, at kendskabet til Væksthusene desuagtet er forholdsvist overfladisk, idet iværksætterne har et snævert indtryk af, hvad Væksthusene kan tilbyde dem. Det er generelt oplevelsen, at tanken bag at have en offentlig institution, som støtter iværksættervirksomheder fx i at vækste, er særdeles positiv. Oplevelsen af, hvad Væksthusene rent faktisk er og står for, er mindre entydigt positivt. Iværksætterne oplever Væksthusene som en meget støvet organisation forstået på den måde, at de ikke er opdateret på, hvordan erhvervslivet har udviklet sig inden for de sidste år. Det vil sige, at Væksthusene opleves som en rådgivningsinstitution, der ikke er up to date, hvilket betyder, at iværksætterne mister interessen for at bruge Væksthusene. Denne oplevelse af Væksthusene hænger tæt sammen med en oplevelse blandt iværksætterne af, at rådgiverne ved Væksthusene ikke er ude blandt virksomhederne, men tilbringer deres tid på kontorer bag lukkede døre. Det er altså oplevelsen, at rådgiverne ikke har føling med erhvervslivet, hvilket gør at iværksætterne mister tiltroen til deres kompetencer som rådgivere og evne til at give dem kompetent sparring. Iværksætterne efterspørger i den forbindelse, at Væksthusene bruger personer, som selv er virksomhedsejere/ direktører, som rådgivere. Der er en forventning om, at en person, som selv har startet en virksomhed, og som er kommet igennem de første opstartsvanskeligheder, vil kunne give en mere kompetent rådgivning, fordi de selv har siddet med eller sidder med nogle af de samme problemer som iværksætterne sidder med. Generelt er det væsentligt, at Væksthusene skaber en øget kommunikationsplatform, der er i stand til at række ud til en større skare af iværksættere. Som tidligere fortalt har de fleste af iværksætterne etableret et stort netværk, som de trækker på, når de har brug for sparring. Såfremt de skal gøre brug af Væksthusene som et alternativt, bør der derfor gøres en ekstra indsats for at skabe opmærksomhed om sig selv. 50

51 Dette kan ske ved, at Væksthusene i højere grad satser på en netværksbaseret promovering af de relevante sparringspartnere. Som tidligere fortalt gør iværksætterne i høj grad brug af deres netværk i forbindelse med sparring. Ud fra den betragtning er det relevant at gøre brug af netværket som en aktiv del i deres markedsføringsstrategi. Derudover bør Væksthusene overveje at inddrage ambassadør tankegange som et strategisk rekrutteringsværktøj. Denne anbefaling beror på, at markedet viser, at anbefalinger fra andre er det mest effektive rekrutteringsværktøj ligesom at den kvantitative undersøgelse viser at brugere af Væksthusene gerne vil anbefale Væksthusene til andre. Brug af Væksthusene Iværksætterne giver i den kvalitative undersøgelse udtryk for, at de har brugt Væksthusene til den mest basale opstartshjælp, samt til hjælp i forbindelse med ansøgning hos fonde etc., og at Væksthusene på dette punkt har levet op til forventningerne. Det er dog ikke oplevelsen blandt iværksætterne, at Væksthusenes kan bruges ud over dette punkt. Det er simpelthen ikke oplevelsen, at Væksthusene har kompetencerne til at rådgive virksomhederne på et mere strategisk plan. Iværksætterne omtaler Væksthusene som en organisation, hvor man har mulighed for at få generel sparring som nystartet virksomhed bl.a. i forbindelse med brug af advokater, revisorer, anskaffelse af CVR nummer mv. Generelt set bliver Væksthusene betragtet som et tilbud til nystartede iværksættere og ikke som et tilbud til iværksættere, der har mere end et par års levetid. Årsagen til, at iværksætterne ikke gør brug af Væksthusene i forbindelse med strategisk rådgivning skyldes blandt andet, at iværksætterne ikke forbinder Væksthusene med branchespecifik sparring. Og branchekendskab er for iværksætterne et af de vigtigste kriterier, når det kommer til valg af rådgivere. Det er kendetegnende for iværksætterne, at de alle oplever sig selv som unikke virksomheder med unikke behov og udfordringer behov og udfordringer som blandt andet defineres af deres brancher. Derfor efterspørger de en unik behandling, som er tilpasset deres virksomheds særlige behov, hvilket de ikke oplever at kunne få hos Væksthusene. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Væksthusenes kommunikation af deres services som færdigsyede produkter, er med til at give iværksætterne denne opfattelse af, at de hos Væksthusene ikke bliver rådgivet som individuelle virksomheder. Oplevelsen af Væksthusenes manglende evne til at levere branchespecifik rådgivning bliver for iværksætterne forstærket af Væksthusenes struktur. Det opleves som naturligt og selvindlysende, at de lokale Væksthuse ikke kan have kompetencer inden for alle mulige brancher. Det anerkender iværksætterne. For iværksætterne er kompetent og branchespecifik rådgivning dog vigtigere end lokal rådgivning. Iværksætterne udtrykker i den kvalitative undersøgelse, at de er villige til at investere tiden til at flytte sig efter den kompetente og branchespecifikke rådgivning, også selvom den er i den anden ende af landet. Iværksætterne efterspørger altså, at Væksthusene bliver bedre til at matche den rette konsulent med den rette virksomhed ved at tænke ud over den lokale Væksthus grænser. 51

52 Iværksætterne er åbne overfor at gøre brug af Væksthusene i forbindelse med deres tanker om vækst. Det kræver dog, at: At Væksthuset har det fornødne branchekendskab til at hjælpe alle former for iværksættere. At Væksthuset ikke kun henvender sig til nystartede iværksættere. At Væksthuset tilbyder forskelligartede ydelser, der tilpasses den enkelte virksomheds behov. 3.3 Kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Dette afsnit har til hensigt at præsentere iværksætternes evaluering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst, som det kom til udtryk gennem fokusgruppeinterviewene og de efterfølgende enkeltinterview. Iværksætterne er blevet præsenteret for følgende kampagneelementer: 3 dagsordener til arrangementer 2 annoncer 5 Webbannere Hjemmeside TV-spot Overordnet vurdering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Overordnet set bliver kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst vurderet positivt. Dette skal særligt ses i lyset af, at iværksætternes vurdering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst er mere positiv sammenlignet med iværksætternes vurdering af de tidligere års kampagner. Iværksætterne nævner blandt andet, at der er en god sammenhæng mellem de forskellige kampagneelementer. Derudover bliver kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i væksts stil, udtryk og farve fremhævet som positivt. Ved nærmere præsentation er iværksætterne er af den fælles opfattelse, at iværksætterugen har mange interessante arrangementer at byde på. Imidlertid viser den kvantitative undersøgelse, hvilket også gjorde sig gældende for den kvalitative undersøgelse, at der fortsat er et potentiale for at udbrede kendskabet til kampagnen. Det sammenholdt med interessen for produktet for kampag- 52

53 nen, nemlig iværksætterugens og dens arrangementer, er et positivt afsæt for at få endnu flere iværksættere til at benytte sig af ugens tilbud Kampagnens budskab Kampagnens hovedbudskab POWER til iværksættere og virksomheder i vækst modtages positivt i den kvalitative undersøgelse. Sammenlignet med 2010 kampagnen, hvor budskabet var MAXIMER Dit Potentiale, er dette budskab mere intuitivt forståeligt for iværksætterne og forbindes umiddelbart med iværksætteri og vækst. Det er desuagtet gennemgående for evalueringen af kampagnen, at iværksætterne ikke føler sig informeret om, hvad iværksætterugen indeholder og tilbyder dem som iværksætterne. Det gælder både hovedbudskabet, underbudskaberne og teksten på annoncer, i TV-spot etc. Endvidere skaber budskaberne i kampagnen ikke den rette nysgerrighed til, at iværksætterne bliver nysgerrige på, hvad ugen tilbyder og dermed dykker mere ned i kampagnematerialet fx ved at besøge hjemmesiden. Det er erfaringen fra tidligere kampagneevalueringer og målinger, at netop denne målgruppe af iværksættere prioriterer deres tid meget knapt og kun bruger tid på information, som de forventer at kunne få noget ud af. Det betyder, at en kampagne skal løfte sløret for mere af kampagnens indhold på andre kanaler end hjemmesiden for at kunne forvente, at iværksætterne overhovedet kommer ind på hjemmesiden. Iværksætterne efterspørger mere åbenhed om, hvad de kan forvente at få ud af iværksætterugen what s in it for me. Det kan fx være ved på flere kanaler at fortælle, hvilke talere iværksætterne kan høre på iværksætterugen, eller hvilke problematikker de kan forvente at høre om. Budskabet skal blive mere konkret, hvis iværksætterne skal bruge mere af deres dyrebare tid på at dykke mere ned i, hvad kampagnen indeholder. Endvidere forbinder iværksætterne kampagnens budskab med floskler. Iværksætterne efterspørger en følelse af, at bagmændene bag kampagnen forstår de konkrete udfordringer og problemer iværksættere typisk sidder inde med. Det kan fx formidles ved at bruge rigtige iværksættere og deres historier som omdrejningspunkt for kampagnen i stedet for blot tomme ord Kampagnens stil og udseende Overordnet mener iværksætterne, at kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i væksts stil og udseende er flot og iøjnefaldende. Iværksætterne fremhæver, at brugen af den røde farve er med til at gøre kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst tydelig og fange iværksætternes interesse, da farven er meget gennemgående. Flere af iværksætterne vurderer endda, at såfremt kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst ikke var rød ville sandsynligheden for, at de ville lægge mærke til den være meget mindre. 53

54 Derudover fremhæver iværksætterne, at det er godt, at farven er gennemgående for alle kampagneelementer såsom bannerne, tv-spottet mv. Dette medvirker til, at man er i stand til at forbinde de forskellige elementer Kampagnens elementer Overordnet set mener iværksætterne, at de mange kampagneelementer spiller godt sammen. Dette skyldes særligt, at de har samme udtryk og stil. På denne måde harmonerer kampagneelementerne godt med hinanden. Imidlertid er det ikke alle kampagneelementerne, som fungerer lige godt. I de kommende delafsnit vil der blive set nærmere på de enkelte kampagneelementer for derved at præsentere iværksætternes vurdering af hvert enkelt element. 3 Dagsordner til arrangementer Iværksætterne blev præsenteret for 3 dagsordener til arrangementer, som blev afholdt af under uge 46. Formålet med at vise de 3 dagsordener var at få iværksætterne til at vurdere arrangementerne. Dette skete ved at tale om forventninger til indholdet på de tre arrangementer. Iværksætterne blev bedt om at understrege ord og sætninger på de tre dagsordner, som efter deres vurdering virkede henholdsvis interessante og uinteressante. Iværksætterne blev præsenteret for følgende tre dagsordener: Vækstdag 2010 POWER på internationalisering Rådgiverkonferencen 2010 VEJE TIL VÆKST Hovedparten af iværksætterne fremhæver dagsordenen for arrangementet Vækstdag 2010, som det arrangement de med størst sandsynlighed ville deltage i. Iværksætterne oplever, at dette arrangement har den største appel til dem, og at de er den rigtige målgruppe for arrangementet. Dagsordenen for arrangementet Rådgiverkonference 2010 VEJE TIL VÆKST er det arrangement, som iværksætterne oplever, appellerer mindst til dem. Dette bliver dog primært vurderet ud fra titlen på dagsorden. Iværksætterne tydeliggør, at ordlyden Rådgiverkonference ikke ligefrem fanger deres interesse. Imidlertid nævner de, at talerne ved dette arrangement fanger deres interesse. Særligt Carsten Ree og Kasi-Jesper bliver fremhævet af flere iværksættere som interessante talere, som de godt kunne tænke sig at høre. Den sidste dagsorden POWER på internationalisering er der delte meninger om. Fokusset på internationalisering er interessant for nogle iværksættere, men ligegyldigt for andre, og dermed et argument for, at de ikke ville overveje at deltage i arrangementet. I forhold til dette arrangement nævner iværksætterne endvidere, at talere som Anders Dam og Brian Mikkelsen er mindre interes- 54

55 sante af den årsag, at de ikke er iværksættere, som kan berette om deres succeser og fiaskoer ved at vækste. Generelt er iværksætterne enige om, at talere som Carsten Ree, Kasi-Jesper eller stifteren af Joe and the Juice er de mest interessante sammenlignet med talere som Brian Mikkelsen og Anders Dam. Dette forklarer iværksætterne med, at de har den største interesse i at blive præsenteret for forskellige cases på iværksættere, som har forsøgt sig med at vækste og ikke taler om, hvordan man i Danmark bør have fokus på at vækste. Kampagnens to annoncer Overordnet er iværksætterne enige om, at designet på kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i væksts to annoncer er flot. Iværksætterne nævner igen, at brugen af farver er rigtig pænt og opsigtvækkende. Imidlertid fremhæver de samtidig, at annoncerne ikke formår at tiltrække deres opmærksomhed. Iværksætterne vurderer blandt andet, at det er en fejl, at der ikke er brugt plads på at markedsføre, hvilke talere man har i vente, hvis man vil deltage i arrangementerne. Iværksætterne mener, at annoncerne bør nævne hovedtalerne eller som det mindste de virksomheder, som er repræsenteret ved arrangementerne. Hovedparten af iværksætterne fremhæver annoncen Vækstiværksættere med POWER som den annonce, der vækker mest opsigt sammenlignet med annoncen Iværksætter POWER. Flere af iværksætterne er dog enige om, at brugen af begrebet POWER efterhånden er så brugt, at det kan virke lidt søgt. Derudover nævner nogle af iværksætterne, at brugen af begrebet iværksætter får dem til at tænke, at kampagnen ikke henvender sig til dem. Dette forklares med, at de associerer begrebet iværksættere med at være helt ny på markedet. 5 webbannere Grundlæggende er iværksætterne ikke særligt imponeret over kampagnens webbannere, og de fremhæver, at de oftest ikke bemærker bannere, når de opholder sig på forskellige hjemmesider. Trods dette oplever iværksætterne bannerne som pæne. Derudover nævner flere af iværksætterne, at det virker opsigtvækkende at bruge sloganet Har du kreative drømme?, da man som iværksætter netop drømmer. Dette slogan er med andre ord medvirkende til, at iværksætterne oplever, at kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst henvender sig til dem. Banneret, som indeholder et link til en iværksættertest, er det banner, som skaber størst lyst til at klikke. Det er generelt Epinions erfaring fra andre kampagneevalueringer, at brugen af test skaber en nysgerrighed hos modtagerne. Det er ganske simpelt sjovt og udfordrende at få andres oplevelse af ens evner som iværksætter også selvom det kommer fra en test. Det skal dog fremhæves, at netop dette banner kun har været på hjemmesider tilknyttet kampagnen, hvorfor det ikke kan have skabt mærkbar ny trafik ind til kampagnens hjemmeside. 55

56 Hjemmesiden Ifølge iværksætterne er designet på hjemmesiden godt, og den er struktureret på en let og overskuelig måde. Iværksætterne nævner blandt andet, at det er godt, at hjemmesiden er struktureret i tre overordnet blokke, som henvender sig til de tre målgrupper: Iværksættere, Iværksættere i vækst og Unge med iværksætterdrømme. Opdelingen er med til at gøre forsiden på hjemmesiden overskuelig. Imidlertid fremhæver de, at man ikke får det nødvendige overblik ved at klikke på et af de tre link. De tre blokke associerer, at man ved at klikke på ikonet får en liste over de relevante arrangementer. I stedet bliver man ledt videre til en side, som efter iværksætternes vurdering forvirrer dem, da de ikke opnår indsigt i arrangementerne, som de havde håbet på. Derudover er der flere af iværksætterne, som fremhæver linket Guldkort til vækst. Dette linket fanger ligeledes iværksætterne. De nævner, at sådanne et link får dem til at tænke, at det kan være, at de eventuelt kan lære noget. Få af iværksætterne nævner endvidere, at linket for Tag iværksættertesten er sjovt og spændende. Ifølge iværksætterne er sådanne et link netop medvirkende til, at de ville overveje at opholde sig længere tid på hjemmesiden. Det er gennemgående for iværksætterne, at de fremhæver de interaktive dele ved hjemmesiden som de bedste. Dette skyldes, at de interaktive dele som eksempelvis iværksættertesten er i stand til at engagere brugerne på hjemmesiden. Til trods for at iværksætterne overordnet er positivt stemt overfor hjemmesiden og kampagnen, som denne repræsenterer, udtrykker iværksætterne, at der er en meget lille chance for, at de rent faktisk vil blive ledt ind på hjemmesiden. TV-spottet Brugen af TV-spot er for iværksætterne en god ide. Imidlertid fremhæver de, at det er essentielt, at det er de rette elementer, der bliver vist i TV-spottet. Iværksætterne er enige om, at TV-spottet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at vise de rette elementer ud fra den betragtning, at TVspottet skal være i stand til at vække opsigt omkring uge 46. Derudover oplever iværksætterne det som en svaghed ved TV-spottet, at det kommunikerer til flere målgrupper og dermed kun bliver delvist relevant for dem. I forhold til indholdet af TV-spottet fremhæver iværksætterne først og fremmest, at TV-spottet ikke er i stand til at oplyse, hvad man har i vente, hvis man vælger at deltage i uge 46. Her nævner de, at TV-spottet burde promovere uge 46 ud fra de relevante hovedtalere der er ved arrangementerne, og på denne måde bruge disse som trækplaster. Derudover fremhæver iværksætterne, at TV-spottet gør brug af floskler, som ikke tilskynder deres deltagelse i uge 46, men tvært imod gør dem irriterede på arrangementet. Særlig ordlyden Vil du se din virksomhed vokse? vækker irritation hos iværksætterne, da dette, ifølge iværksætterne, er en selvfølge. 56

57 Endeligt fremhæver iværksætterne, at TV-spottet ingen nerve har. For iværksætterne er det vigtigt, at TV-spottet bliver struktureret om konkrete cases, som har forsøgt sig med at vækste. For iværksætterne er det vigtigt, at de udvalgte cases ikke bliver udvalgt på baggrund af rosenrøde historier, men at de derimod bliver udvalgt efter hvem der har fejlet, men alligevel overlevet. Grundlæggende er det vigtigt for iværksætterne, at TV-spottet er i stand til at præsentere cases, som iværksætterne kan spejle sig i. 57

58 4. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Dette kapitel indeholder de overordnede konklusioner af den 6. målings tre hovedtemaer: Tanker og holdninger til vækst Kendskab til og brug af Væksthusene Evaluering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Konklusionerne er baseret på resultater af den kvantitative såvel som den kvalitative undersøgelse, samt erfaringer fra tidligere målinger. Konklusionerne munder ud i Epinions anbefalinger til det videre arbejde indenfor de tre områder. 4.1 Tanker om og holdninger til vækst Virksomhedernes optimisme i forhold til den danske økonomi og deres muligheder for at vækste med deres virksomheder er så småt på vej tilbage. Den økonomiske krise har ikke des mindre sat nogle spor i måden, hvorpå virksomhederne tænker om vækst. Vækst er forbundet med forsigtighed, fornuft og ingen risikovillighed. For iværksættervirksomhederne i den kvalitative undersøgelse er god vækst lig med organisk vækst, og de er påpasselige med at optage lån o.lign. som et middel til at vækste. Iværksættervirksomhedernes planer for vækst er langt hen af vejen kendetegnet ved manglende struktur og er sjældent nedfældede. Ikke desto mindre er iværksætterne opmærksomme på vigtigheden af at gribe vækst mere systematisk an. Det bliver bare ikke gjort i en travl hverdag. Også iværksætternes brug af sparring om vækstplaner er ustruktureret og består primært af det uformelle netværk. Det skyldes uden tvivl, at det er mindre tidskrævende, men ligeledes, at iværksætterne ikke oplever, at markedet tilbyder det, som de har brug for hos en rådgiver, hvad enten rådgivningen kommer fra privat eller offentlig regi, nemlig branchespecifik indsigt. På baggrund af dette anbefales det : At overveje, hvorvidt Væksthusene i højere grad end i dag kan være med til at sætte iværksættervirksomhedernes vækstplaner i struktur. 58

59 At være bevidste om iværksætternes manglende risikovillighed i rådgivningssituationerne. Det er vigtigt, at Væksthusene møder iværksætterne på deres niveau og med deres værdier, hvis rådgivningssituationen skal være en succes. 4.2 Kendskab til og brug af Væksthusene Kendskabet til Væksthusene som navn er stort, men kendskabet til, hvad Væksthusene tilbyder, er snævert. Væksthusene opleves som at kunne bruges til opstartsrådgivning, og dermed kun i virksomhedernes opstart. Når virksomhederne kommer ud over de første opstartsvanskeligheder og skal til at tænke strategisk og på vækst, er det oplevelsen, at Væksthusene ikke længere er relevant eller slår til. Denne oplevelse er meget ulig Væksthusenes mål om netop at støtte vækstvirksomheder. Der kan argumenteres for, at Væksthusenes oplevelse af sig selvikke helt harmonerer med virksomhedernes/iværksætternes oplevelse af Væksthusene. Det hænger sammen med, at brugen af Væksthusene i gennemsnit indskrænker sig til nogle få gange. Der er flere grunde til, at virksomhederne/iværksætterne ikke oplever Væksthusene som en relevant rådgivningspartner ud over til opstarten. Heriblandt er: At Væksthusene ikke opleves at have den brancheindsigt, som er et absolut must. At Væksthusene ikke behandler virksomhederne som unikke virksomheder, men behandler dem over en kam bla ved at tilbyde færdigpakkede produkter. At Væksthusene ikke opleves at være up to date med, hvad der sker i erhvervslivet. På baggrund af dette anbefales det: At Væksthusene overvejer, hvordan man bliver bedre til at koble iværksættere med konsulenter, som har den rette brancheindsigt. Fx ved at gøre brug af eksterne konsulenter eller ved at gøre brug af Væksthusenes kompetencer på tværs af regionerne. At Væksthusene ikke bruger produkterne i den direkte kommunikation med iværksætterne/ virksomhederne, da den giver dem oplevelse af at være en blandt mange i Væksthusenes optik. Produkterne kan fungere som interne redskaber, men skal i mindre grad kommunikeres til iværksætterne/virksomhederne. De skal føle sig unikke! At Væksthusene tænker i muligheden for at bruge personer fra erhvervslivet som eksterne konsulenter og rådgivere for virksomhederne, da de har den efterspurgte føling med erhvervslivet i form af deres primære arbejde som virksomhedsejere eller direktører. At Væksthusene dyrker ambassadør tankegangen mere i kontakten med iværksættene/virksomhederne og ikke mindst i rekrutterings henseende. Undersøgelsen viser igen 59

60 og igen, at netværket har stor betydning for særligt iværksætternes valg for rådgivning. Virksomhederne skal anbefale Væksthusene til hinanden. 4.3 Evaluering af kampagnen POWER til iværksættere og virksomheder i vækst Kampagnen modtages generelt positivt blandt virksomheder og iværksættere. Stilen og tonen i kampagnen opleves som god, tilpasningen af budskabet til POWER til iværksættere og virksomheder i vækst forstås, og indholdet i iværksætterugen er interessant. Ikke desto mindre er der stadig mulighed for at tiltrække flere ved at få kampagnen herfor mere ud over rampen, så flere virksomheder og iværksættere bliver opmærksomme på, at mulighederne i uge 46 er der. Kampagnens største udfordring er, at den ikke tydeligt nok fortæller, hvad iværksætterugen indeholder, og dermed hvad man som iværksætter kan få ud af den. Den fortæller ikke tydeligt nok, hvorfor iværksætterne skal bruge tid på den. Den kvalitative undersøgelse viser endvidere, at kampagnen ikke virker nærværende nok for iværksætterne. De kan ikke genkende sig selv i den. På baggrund af dette, anbefales det: At bruge hovedtalerne mere tydeligt som trækplastre også andre steder end på kampagnens hjemmeside. At bruge kendte iværksætteres historier, herunder op- og nedture, som omdrejningspunkt for at formidle kampagnens indhold. Ikke at være bange for at kommunikere bagsiderne ved at være iværksætter i kampagnen det skaber troværdighed og kant. At tænke i, hvordan ambassadør- og netværkskommunikation kan bruges endnu mere i kampagnen. At bibeholde kampagnens overordnede grafiske identitet, da den nu begynder at skabe genkendelse. At bibeholde kampagnens overordnede budskab POWER til iværksættere og virksomheder i vækst, men at gøre det mere synligt i kampagnen visuelt og tekstuelt. At præteste nogle af kampagnes elementer før lancering af kampagnen. 60

61 Epinion København Tuborg Parkvej 8, 1 DK 2900 Hellerup tya@epinion.dk Epinion Aarhus Søndergade 1A DK 8000 Århus C tv@epinion.dk Epinion Saigon 11 th Floor, Dinh Le Building 1 Dinh Le Street, District 1, Ho Chi Minh City, Vietnam saigon@epinion.dk 61