Erhvervs- og Byggestyrelsen. Afrapportering på kendskabet til Væksthusene

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Afrapportering på kendskabet til Væksthusene Capacent August

2 Indhold 1. Indledning Formål og tilgang Kendskabsanalysens grundlag Metode De kvantitative undersøgelser Den kvalitative undersøgelse Rapportens opbygning 7 2. Den kvantitative undersøgelse Det overordnede kendskab til Væksthusene Brugerne af Væksthusene Kontakten til Væksthusene Oplevelser af Væksthusene Ikke-brugerne af Væksthusene Kendskabet til Væksthusene Rådgivningsbehov Opfattelser af Væksthusene Kontakt til Væksthusene Forventninger til udviklingen i antal ansatte og økonomien samt adgangen til (låne)kapital Forventninger om vækst Adgang til (låne)kapital Køb af og tilfredshed med rådgivning Opsamling Den kvalitative undersøgelse Karakteristik af virksomhederne Den økonomiske situation i Danmark Viden og kendskab til Væksthusene Rådgivningsbehov Skelnen mellem rådgivning og vejledning Brug af private rådgivere Væksthusene og private rådgivere Brug af og holdning til Væksthusene Brug af Væksthusene Forestillinger om og holdninger til Væksthusene Nuværende brugeres oplevelse af samarbejdet med Væksthusene Motiver for fremtidigt brug af Væksthusene Information og kontakt Opsamling Konklusion og anbefalinger Kendskab og brug Kilder til kendskab Oplevelser af Væksthusene Brug af og syn på private rådgivere Virksomhedernes syn på fremtiden Bilag Bilag A - Det kvantitative spørgeskema Bilag B - Den kvalitative interviewguide 77 2

3 1. Indledning 1.1 Formål og tilgang Erhvervs- og Byggestyrelsen har iværksat halvårlige kendskabsanalyser af Væksthusene blandt disses målgrupper. Kendskabsanalyserne gennemføres af Capacent i perioden ultimo 2008 til ultimo Denne rapport præsenterer resultaterne af den tredje kendskabsanalyse. Hvor det er muligt, er der sammenlignet med resultaterne af den 1. og 2. måling. Den første måling bestod i en ren kvantitativ undersøgelse, mens den anden og den tredje kendskabsanalyse begge bygger på såvel en kvantitativ som en kvalitativ dataindsamling. Capacent er ansvarlige for de konklusioner og fortolkninger, som præsenteres i rapporten. Kendskabsanalysernes formål er flerdelt i den forstand, at formålet både er at afdække målgruppens vidensniveau i forhold til væksthusene og målgruppens generelle behov for rådgivning omkring virksomhedsudvikling og iværksætteri. Desuden er målet at øge Erhvervs- og Byggestyrelsens, og derigennem Væksthusenes, viden om de forskellige målgrupper, som Væksthusene henvender sig til. Samlet set er det hensigten fremadrettet at anvende kendskabsanalysernes resultater til at forbedre kommunikationsindsatsen samt øge, præcisere og kvalificere vidensniveauet om Væksthusene i de respektive målgrupper. Desuden er formålet at specificere Væksthusenes eksisterende ydelser fx rådgivning. 3

4 1.1.1 Kendskabsanalysens grundlag For at sikre såvel dybde som bredde i kendskabsanalyserne er der benyttet både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang i såvel 2. som 3. måling. Der gennemføres kvantitative telefoninterview med minimum respondenter (virksomheder) pr. runde stratificeret på regioner, virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og brancher. Ringegrundlaget baseres på udtræk fra KOB. De kvantitative undersøgelser gennemføres hvert halve år. Første undersøgelse blev iværksat i forbindelse med Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregik i uge 47 i 2008, og inden kommunikationsaktiviteterne blev igangsat. Denne måling fungerede dermed som en form for nulpunktsmåling. Dernæst efter GEW - gennemførtes endnu en kvantitativ interviewrunde (2. måling), og ca. et halvt år senere er denne 3. måling gennemført. Det kvantitative spørgeskema er vedlagt som bilag A. Hvor de kvantitative undersøgelser gennemføres med et interval på 6 måneder, gennemføres de kvalitative analyser ved start 2. halvår 2008 og afslutning i 2. halvår I alt gennemføres 4 kvalitative interviewrunder svarende til 1 gang om året i 2008 og 2010 og 2 gange i I hver kvalitative interviewrunde gennemføres interview med omkring 25 respondenter ligeligt fordelt på de 5 regioner. Interviewene gennemføres fortrinsvis som personlige interview. Spørgerammen til de kvalitative interview er vedlagt som bilag B. 1.2 Metode De kvantitative undersøgelser Interviewene er gennemført telefonisk med ejere, medejere eller direktører i virksomheder. Der er stratificeret ud fra geografi (minimum 200 i hver af landets 5 regioner) samt virksomhedsstørrelse; der er en ligelig fordeling mellem små virksomheder (1-4 ansatte) og mellemstore virksomheder (5-99 ansatte). I hver undersøgelsesrunde er interviewene gennemført med et nyt udsnit af respondenter. Dataindsamlingen er foretaget i følgende perioder: 1. kvantitative interviewrunde: 23. oktober - 3. november 2008, i alt respondenter. 4

5 2. kvantitative interviewrunde: 27. november december 2008, i alt respondenter. 3. kvantitative interviewrunde: 11. maj maj 2009, i alt respondenter. Indledningsvis bør det bemærkes, at der mellem 1. og 2. måling kørte den landsdækkende kampagne Start virksomhed Start vækst, der var den danske del af den internationale kampagne Global Entrepreneurship Week. I kampagnen blev der sat fokus på iværksættere og virksomheder i vækst med bl.a. kampagneaviser og tv-spots samt over 100 arrangementer på landsplan Den kvalitative undersøgelse Den kvalitative del af undersøgelsen baserer sig på 25 interview med virksomhedsejere, der primært er foretaget face-to-face. Enkelte er gennemført telefonisk af logistiske grunde eller specifikt ønske fra deltageren. 1 Interviewene har gennemsnitligt haft en varighed af ca. 1 time. De 25 interview fordeler sig jævnt, hvilket betyder, at der er gennemført fem interview med virksomheder i hver af de fem regioner. Interviewene er foretaget med brugere og ikke-brugere af Væksthusene. Fordelingen af interview fremgår af følgende oversigt: 1 På ønske fra virksomhederne blev i alt fem interview gennemført telefonisk (i Region Sjælland og Region Midtjylland). 5

6 Tabel 1.1. Fordeling af kvalitative interview. (N). Brugerne (kender og bruger eller har tidligere brugt) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Region København 3 2 Region Sjælland 2 3 Region Sydjylland 2 3 Region Midtjylland 2 3 Region Nordjylland 3 2 Interviews i alt Kønsmæssigt fordeler interviewene sig således, at 19 interview er foretaget med mænd og seks interview er foretaget med kvinder. Af 25 interviewede virksomheder er ni virksomheder startet op indenfor de sidste tre år og betegnes derfor i denne rapport som iværksættere. De resterende 16 virksomheder, der er foretaget interview med, har alle eksisteret i mere end tre år, hvilket samlet set har betydning for deres oplevelse af egen status og behov. Generelt blandt de interviewede, og især i denne gruppe af ældre virksomheder, findes en udpræget oplevelse af, at de er veletablerede firmaer. I forhold til brancher og forretningsområder fordeler de 25 interviewdeltagere sig indenfor: Handel, produktion/salg, konsulentydelser/rådgivning, IT, hotel/restauration og håndværk. Derudover spænder de størrelsesmæssigt fra enkeltmandsfirmaer til firmaer med ca ansatte. De fleste af de interviewede virksomheder befinder sig i den lave ende af dette spektrum, hvilket vil sige, at over halvdelen af virksomhederne har under 10 ansatte. På tværs af regioner er der i interviewgruppen samlet set fire enkeltmandsvirksomheder, seks firmaer med 1-5 ansatte, fem firmaer med 6-10 ansatte og ni firmaer med mere end 10 ansatte. Fordi virksomhederne opererer indenfor forskellige brancher, samt varierer i størrelsesforhold, udtrykker de også i en vis udstrækning forskellige ambitioner og behov i forhold til vækst og eventuel brug af Væksthusene. På trods af interne forskelle i målgruppen viser der sig i undersøgelsen alligevel væsentlige aspekter og tendenser uafhængigt af tilhørsforhold samt virksomhedsstørrelse. Undersøgelsens gyldighed forstærkes således af, at mange af de samme oplevelser gør sig gældende på tværs af interviewene, hvilket kan tages som et udtryk for, at undersøgelsen tegner et billede af generelle tendenser og ikke blot af enkeltstående oplevelser. 6

7 1.3 Rapportens opbygning Nærværende rapport er inddelt i en kvantitativ og en kvalitativ afrapporteringsdel. I kapitel 2 afrapporteres de kvantitative undersøgelser. Fokus er her dels på det overordnede kendskab til Væksthusene, dels på aktuel kontakt til Væksthusene og ønsker til samt tilfredshed med Væksthusenes ydelser/service. Desuden er der i 3. måling spurgt til virksomhedernes forventninger til vækst og deres oplevelser i forbindelse med lån af kapital og anskaffelse af investorer. I kapitel 3 afrapporteres de kvalitative interview, som er gennemført i forlængelse af den kvantitative undersøgelse. Deltagerne er splittet mellem ikke-brugere og brugere af Væksthusene. Disse kvalitative interview følger op på temaerne i den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 er et afsluttende kapitel, hvor der samles op og konkluderes på undersøgelsens resultater. På baggrund heraf oplistes en række fremadrettede anbefalinger. Kapitel 5 indeholder det kvantitative spørgeskema samt den kvalitative spørgeguide. 7

8 2. Den kvantitative undersøgelse Nærværende kapitel baserer sig på de første 3 af i alt 6 kvantitative undersøgelser, som Capacent gennemfører i forbindelse med kendskabsanalysen af Væksthusene. Kapitlet er opdelt i fem afsnit. I afsnit 2.1 sættes fokus på det overordnede kendskab til Væksthusene og udviklingen i dette. Herefter stilles i afsnit 2.2 skarpt på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. I afsnit 2.3 ses på ikke-brugernes forventninger til Væksthusene samt deres rådgivningsbehov mv. I afsnit 2.4 ses der nærmere på resultaterne af en række overordnede spørgsmål om eksempelvis forventningerne til antallet af nyansættelser og udviklingen i Danmarks økonomi samt eventuelle problemer med adgang til (låne)kapital og tiltrækning af investorer. Afslutningsvis ses i afsnit 2.5 på virksomhedernes eventuelle køb af rådgivning i forbindelse med etablering og udvikling af virksomhed. 2.1 Det overordnede kendskab til Væksthusene I den kvantitative kendskabsanalyse sondres mellem tre forskellige målgrupper: Brugere, ikke-brugere og ikke-kendere. Målgrupperne er defineret på følgende måde: Brugerne er dem, der både kender og bruger (dvs. har været i kontakt med) Væksthusene Ikke-brugerne er dem, der kender, men ikke bruger Væksthusene Ikke-kenderne er dem, som ikke kender og derfor heller ikke bruger Væksthusene Tabel 2.1 angiver disse tre målgruppers relative størrelse samt den samlede kendskabsgrad (andelen, som kender Væksthusene; uanset om de brugere dem eller ej). 8

9 Tabel 2.1. Brugere, ikke-brugere og ikke-kendere. Pct. (N). 1. måling: 23. okt.-3. nov måling: 27. nov.-11. dec måling: maj 2009 Sammenlagt (1., 2. og 3. måling) Brugerne (kender og bruger) 6 (66) 13 (141) 14 (143) 1 (350) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) 17 (179) 33 (362) 2 (203) 23 (744) Ikke-kenderne (kender ikke) 76 (795) 54 (582) 66 (665) 65 (2.042) 100 (1.04 0) 100 (1.08 5) 100 (1.01 1) 100 (3.1 36) Kendskabsg rad Som det ses af tabellen, udgør ikke-kenderne hovedparten af respondenterne i alle tre målinger, mens brugere af Væksthusene udgør den mindste andel. Samlet set er kendskabsgraden faldet fra 46 pct. i 2. til 34 pct. i 3. måling. Niveauet ligger dog fortsat over niveauet i 1. måling. Andelen af ikke-kendere er steget fra 2. måling til 3. måling på bekostning af andelen af ikke-brugere. Begrundelsen for dette er sandsynligvis, at der forud for 2. måling var gennemført en kampagne, som umiddelbart havde hævet kendskab. Andelen af brugere ligger i 3. måling på samme niveau som i 2. måling og dermed fortsat over niveauet før kampagnen. Da de enkelte målinger hver gang gennemføres med nye respondenter, kan man betragte dataindsamlingen som én samlet måling over tid og aggregere resultaterne af målingerne til én samlet med i alt respondenter. Gør man dette, bliver den samlede kendskabsgrad 35 pct. I tabel 2.2 ses nærmere på kendskabsgraden for brugerne og ikkebrugerne ved at bryde datamaterialet ned på de enkelte Væksthuse. 9

10 Tabel 2.2. Overordnet kendskab til de regionale Væksthuse. Pct. (N). Væksthus Væksth Væksth Væksthus Hovedsta us us Syddanm dsregionen d and Sjællan Midtjyll ark 1. måling: 23. okt nov (18) (40) (47) (52) 2. måling: 27. nov dec (77) (71) (92) (130) 3. måling: maj 2009 Sammenlagt (1., 2. og 3. måling) 26 (52) 29 (147) Note: Tallene i 1. og 2. måling er korrigeret marginalt. 26 (52) 28 (163) 35 (72) 37 (211) 39 (80) 4 (262) Væksthus Nordjylla nd 38 (88) 66 (133) 45 (90) 52 (311) 24 (245/1.040) 46 (503/1.085) 34 (346/1.011) 35 (1.094/3.1 36) Som det fremgår af tabellen, er der visse forskelle i kendskabsgraden til de forskellige væksthuse i de respektive regioner. Væksthus Nordjylland ligger i top med en kendskabsgrad på 45 pct. i 3. måling. På andenpladsen følger Væksthus Midtjylland og Væksthus Syddanmark med kendskabsgrader på henholdsvis 39 pct. og 35 pct. Tendensen i alle de tre gennemførte målinger har været den samme; næstefter Væksthus Nordjylland har Væksthus Midtjylland og Væksthus Syddanmark bedst fat. Sammenlignes resultaterne af 3. måling med resultaterne af 2. måling er kendskabet til Væksthus Nordjylland faldet mest. Her er der tale om et fald på hele 21 pct. point. Opmærksomheden på Væksthusene kan bero på flere forskellige ting. Tabel 2.3 gengiver de hyppigste årsager til, at virksomhederne i de respektive regioner er blevet opmærksomme på Væksthusene. 10

11 Tabel 2.3. Hyppigste årsager til at være blevet opmærksom på Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd 1. måling: (13) 34 (16) 29 (15) 33 (28) 3 (76) Annoncerin g i avis 2. måling: 3. måling: 3 (25) 24 (12) 32 (25) 29 (15) 29 (26) 19 (14) 24 (32) 26 (21) 26 (34) 18 (16) 28 (140) 22 (78) måling: Den lokale erhvervsser måling: (10) vice måling: (7) måling: Nyhedsbrev måling: (11) måling: (7) måling: Annoncerin g i Tv måling: (15) (7) måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. 12 (11) 15 (11) 17 (8) 1 (10) 22 (16) 1 1 (10) 8 (7) 18 (24) 18 (14) 13 (7) 16 (21) 1 (8) 17 (9) 7 (9) 1 (9) (11) 15 (20) 26 (23) 1 (8) 1 (14) (15) 12 (11) (27) 14 (68) 17 (58) 13 (33) 12 (59) 12 (42) 8 (19) 1 (54) 1 (34) Af tabellen fremgår det, at annoncering i avis samlet set er den hyppigst nævnte årsag til, at virksomhederne er blevet opmærksomme på Væksthusene. Dette gør sig gældende i alle tre målinger. Ses på de enkelte regioner skiller Nordjylland sig ud i den 3. måling. I denne region er den lokale erhvervsservice den hyppigst nævnte årsag til opmærksomheden på Væksthusene, mens den hyppigst nævnte årsag i de øvrige regioner er annoncering i avis. Andre hyppigt angivne årsager er nyhedsbrev og annoncering i tv. Sammenlignes resultaterne af 3. måling med resultaterne af 2. måling, er andelen, der tilkendegiver, at de er blevet opmærksomme på Væksthusene gennem annoncering i avis faldet fra 28 pct. til 22 pct. Omvendt er andelen, der nævner den lokale erhvervsservice, steget lidt (fra 14 pct. til 17 pct.). 11

12 2.2 Brugerne af Væksthusene I dette afsnit sættes fokus på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. Andelen af brugere af Væksthusene er steget fra 6 pct. (66 respondenter) i 1. måling, til henholdsvis 13 pct. (141 respondenter) og 14 pct. (143 respondenter) i 2. måling og 3. måling. Da der er tale om et relativt lille N, skal tallene i det følgende tolkes med varsomhed Kontakten til Væksthusene Etablering af kontakt mellem virksomhederne og Væksthusene kan være initieret af forskellige årsager. Tabel 2.4 angiver de hyppigst nævnte årsager. Tabel 2.4. Brugernes hyppigste årsager til kontakt med Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: (0) De kontaktede måling: mig måling: Jeg ville måling: (0) høre, hvad Væksthuset måling: kunne tilbyde mig måling: Jeg søgte personlig måling: (0) sparring om udvikling af måling: min virksomhed måling: Jeg havde et konkret måling: problem, 2. 9 som jeg måling: (0) forsøgte at løse måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport (10) (8) (9) (12) (8) (10) (11) 17 (11) 2 (28) 18 (26) 15 (10) 16 (23) 17 (24) 3 (20) 14 (20) 1 (16) 17 (11) 1 (15) 18 (26) Som det fremgår af tabellen, angiver omkring hver femte virksomhed, at de er blevet kontaktet af Væksthusene. 12

13 Henholdsvis 15 pct. (1. måling), 16 pct. (2. måling) og 17 pct. (3. måling) har selv kontaktet Væksthusene for at høre, hvad de kunne tilbyde. Samlet set er der over tid ikke sket nævneværdige ændringer i andelen af virksomheder, som kontaktes af Væksthusene og andelen af virksomheder, der selv tager kontakt. Andelen, der svarer, at kontakten til Væksthusene blev etableret, fordi virksomheden søgte personlig sparring om udvikling af deres virksomhed, er faldet ganske markant over tid. I 1. måling lå andelen på 30 pct., mens den i 2. og 3. måling lå på henholdsvis 14 pct. og 11 pct. Tabel 2.5 viser kontaktformen mellem virksomhederne og Væksthusene. Tabel 2.5. Brugernes hyppigste typer af kontakt med Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla dsregionen Sjælland ark nd måling: (0) (14) Personlig henvendelse måling: (7) (13) (19) måling: (17) (12) (17) måling: (0) (9) Telefonisk måling: (8) (8) (18) (10) måling: (8) (13) måling: (0) Skrevet en måling: (10) måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport Nordjylla nd 65 (17) 6 (26) 7 (33) 46 (12) 44 (19) 57 (27) 3 (8) 28 (12) 2 (10) 62 (41) 5 (70) 57 (82) 39 (26) 45 (63) 4 (59) 23 (15) 23 (33) 19 (27) Den hyppigste kontaktform er personlig henvendelse. Det nævnes af 62 pct. i 1. måling, 50 pct. i 2. måling og 57 pct. i 3. måling. Dernæst følger telefonisk henvendelse og skrevet en . Samlet set er rækkefølgen i forekomsten af de respektive kontaktformer uændret over tid. Tabel 2.6 nedenfor viser en oversigt over, hvor ofte virksomhederne har været i kontakt med Væksthusene indenfor det sidste år. 13

14 Som det fremgår, har langt de fleste brugere været i kontakt med Væksthusene enten ingen, én eller to-tre gange. Det drejer sig om henholdsvis 27 pct., 22 pct. og 24 pct. i 3. måling. Andelen, der har svaret ingen, er steget fra 2. til 3. måling. I 2. måling lå andelen således på 7 pct. mod 27 pct. i 3. måling. Ses på det tilnærmede gennemsnit i antallet af kontakter til Væksthusene, varierer tallene på tværs af regioner. Der kan identificeres en tendens til, at Væksthus Midtjylland og Væksthus Nordjylland har lidt flere kontakter end de øvrige regioner. 14

15 Tabel 2.6. Brugernes antal kontakter med Væksthusene indenfor det sidste år. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd 1. måling: (0) (0) (0) (0) (0) (0) Ingen måling: (10) 3. måling: (7) 3 (14) 27 (39) 1. måling: (9) 32 (21) 1 gang måling: (8) (12) (25) (10) (57) 3. måling: (12) 1 15 (7) 22 (31) 1. måling: 5 (0) (9) 38 (10) 35 (23) 2-3 gange 2. måling: 3. måling: (14) 24 (7) 18 (7) 25 (7) 26 (11) 2 (10) 29 (41) 24 (34) 1. måling: (0) 13 (0) (8) 4-5 gange 2. måling: 3. måling: (0) (17) 1 (15) 1. måling: (0) (14) 5+ gange 2. måling: 3. måling: 7 19 (0) (12) 23 (11) 1 (16) 17 (24) 1. måling: (8) (9) (21) (26) (66) 2. måling: (14) (11) (33) (40) (43) (141) 3. måling: (21) (18) (29) (28) (47) (143) 1. Tilnærm måling: 1,8 2,7 2,6 3,8 2,7 3,0 et 2. gennem måling: 1,7 2,5 2,2 1,9 3,1 2,3 snit 3. måling: 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 2,3 Note: Tilnærmet gennemsnit estimeret ved at sætte 2-3 gange til 2,5, 4-5 gange til 4,5 og 5+ gange til 6. 15

16 2.2.2 Oplevelser af Væksthusene Virksomhederne giver udtryk for at have forskellige oplevelser af, hvad Væksthusene er og kan. I tabel 2.7 er det muligt nærmere at se, hvad brugerne typisk forbinder med Væksthusene. Tabel 2.7. Det, brugerne typisk forbinder med Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla dsregionen Sjælland ark nd måling: Gratis og uvildig rådgivning/vejled måling: ning 3. 7 måling: (15) 1. 5 måling: Sparring om 2. 2 virksomhedsudvik måling: ling måling: 1. måling: (0) Rådgivning om 2. salg og marketing måling: (0) måling: 1. 5 måling: Udvikling af 2. 7 forretningsplaner måling: for vækst 3. 5 måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport (9) (7) (20) 66 (19) (8) 34 (10) (0) (13) 5 (20) 46 (13) 67 (14) 33 (13) 36 (10) (7) Nordjylla nd 69 (18) 5 (22) 6 (28) 42 (11) 44 (19) 36 (17) (8) 67 (44) 5 (70) 59 (84) 55 (36) 35 (49) 34 (49) 14 (9) 13 (19) 14 (20) 27 (18) 12 (17) 13 (19) Gratis og uvildig rådgivning er det, som flest virksomheder nævner, når de skal forbinde Væksthusene med noget; henholdsvis 67 pct. i 1. måling, 50 pct. i 2. måling og 59 pct. i 3. måling. På andenpladsen følger sparring om virksomhedsudvikling, som nævnes af henholdsvis 55 pct., 35 pct. og 34 pct. i 1., 2. og 3. måling. 16

17 Tabel 2.8. Det, brugerne typisk betragter Væksthusets ydelser/services som. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd Måling Information (12) Rådgivning (14) (13) (19) (15) (23) Vejledning Problemafklaring (0) Henvisning (0) Andet - notér: (0) (21) (18) (29) (28) (47) 1: 3. måling er gennemført i perioden maj : PDI = i høj grad + i nogen grad minus i mindre grad + slet ikke. Skala fra -100 til (18) 59 (84) 15 (21) (8) (143) Brugerne af Væksthusene finder først og fremmest, at Væksthusene skal yde rådgivning (tabel 2.8). Det nævnes af hele 59 pct. Andelen varierer noget på tværs af regioner, fra 49 pct. i Region Nordjylland til 72 pct. i Region Sjælland. Den videre prioritering af Væksthusenes ydelser varierer også noget regionerne imellem. Eksempelvis vurderer næst flest i Nordjylland information, som den typiske ydelse/service, Væksthusene skal varetage, mens virksomhederne i Midtjylland fremhæver Vejledning. Det er vigtigt her at være opmærksom på de relativt små baser. Der er dermed ikke tale om endegyldige konklusioner, men snarere om tendenser. Tabel 2.9 viser, hvilke ydelser/service brugerne først og fremmest ønsker af Væksthusene. 17

18 Tabel 2.9. Ønsker til Væksthusenes ydelser/service. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla dsregionen Sjælland ark nd Nordjylla nd Måling Information om mulighederne for at udvikle min virksomhed Rådgivning i forhold til min virksomheds udfordringer og muligheder for udvikling Vejledning i forhold til min virksomheds udfordringer og muligheder for udvikling Problemafklaring af min virksomheds udfordringer Henvisning til andre relevante aktører (8) (10) 6 (0) (11) (0) (17) 18 (0) 26 (12) 43 (20) (0) 6 Andet - notér: (7) (21) (18) (29) (28) (47) 1: 3. måling er gennemført i perioden maj : PDI = i høj grad + i nogen grad minus i mindre grad + slet ikke. Skala fra -100 til (25) 46 (66) 1 (14) 4 7 (10) 16 (23) (143) Virksomhederne ønsker primært rådgivning i forhold til deres virksomheds udfordringer og muligheder for udvikling. Dette stemmer helt overens med svarene i tabel 2.8. Her tilkendegav hovedparten af virksomhederne, at de så Rådgivning som den service/ydelse, som Væksthusene først og fremmest varetager. Brugernes vurdering af Væksthusenes fokusområder stemmer således godt overens med brugernes ønsker. Nedenstående tabel 2.10 viser brugernes oplevelser af Væksthusene. 18

19 Tabel Brugernes oplevelser af Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd Oplevede du måling: (7) (15) (20) (49) Væksthuset som en professionel måling: (8) (8) (21) (25) (26) (88) sparringspartner? måling: (12) (8) (17) (18) (34) (89) Har din kontakt med Væksthuset 1. måling: (0) (8) 27 (7) 34 (22) forbedret din virksomheds muligheder for vækst? 1 2. måling: 3. måling: (11) (13) 2 4 (16) 43 (12) 39 (17) 46 (22) 4 (58) 38 (53) Vil du tage 1. måling: 5 (8) 78 (7) 8 (17) 8 (21) 8 (54) kontakt til Væksthuset igen? 2 2. måling: 3. måling: 72 (10) 8 (17) 82 (9) 72 (13) 72 (24) 66 (19) 65 (26) 79 (22) 7 (30) 7 (33) 7 (99) 73 (104) Vil du anbefale Væksthuset til 1. måling: (8) (18) 85 (22) 85 (56) andre iværksættere og 2. måling: 7 (10) 9 (10) 9 (30) 73 (29) 84 (36) 82 (115) virksomheder? (Andel ja) måling: (17) (15) (22) (27) (41) (122) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. 2: I 1. og 2. måling svarer andelen til ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. I 3. måling svarer andelen til dem, der har svaret ja. Det første spørgsmål i tabel 2.9 er: Oplevede du Væksthuset som en professional sparringspartner?. Dette spørgsmål er der generelt en stor opbakning til: 74 pct. i 1. måling, 63 pct. i 2. måling og 62 pct. i 3. måling. Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad mener, at deres kontakt med Væksthuset har forbedret deres virksomheds muligheder for vækst er noget lavere, nemlig 34 pct. i 1. måling, 41 pct. i 2. måling og 38 pct. i 3. måling. Den indledende oplevelse af Væksthusene er altså god, men noget tyder på, at ikke alle forventninger indfries. Alligevel vil størstedelen af virksomhederne tage kontakt til Væksthusene igen. Andelen som svarer ja er 81 pct. i 1. måling, 70 pct. i 2. måling og 73 pct. i 3. måling. Det indikerer, at oplevelsen med Væksthusene overordnet set evalueres som tilfredsstillende. Endelig er der spurgt ind til, om man vil anbefale Væksthuset til andre iværksættere og virksomheder. Det kan mange tilslutte sig: 85 pct. i 1. måling, 82 pct. i 2. måling og 85 pct. i 3. måling. 19

20 På tværs af regioner varierer andelen, der vil anbefale Væksthuset til andre, fra 96 pct. i Region Midtjylland til 76 pct. i Region Syddanmark. Hovedkonklusionen er dog klar: Selvom virksomheden ikke selv helt fik det forventede udbytte af kontakten til Væksthuset, mener hovedparten alligevel, at Væksthuset er værd at anbefale andre. 2.3 Ikke-brugerne af Væksthusene I dette afsnit ses nærmere på ikke-brugerne, dvs. dem, som har kendskab til Væksthusene, men ikke bruger dem. Centrale spørgsmål er her: Hvor godt kender de Væksthusene? Hvilke forventninger har de til dem? Og hvad er deres rådgivningsbehov? Ikke-brugerne er en mere umiddelbar oplagt gevinstgruppe end ikke-kenderne, som hverken kender eller har hørt om Væksthusene. Dette er også baggrunden for, at det netop er målgruppen bestående af ikke-brugere, de kvalitative interview (kapitel 3) inddrager. Andelen af ikke-brugere af Væksthusene er i 3. måling på 20 pct. svarende til 203 virksomheder Kendskabet til Væksthusene I tabel 2.11 er ikke-brugerne blevet bedt om at vurdere, hvor godt de kender Væksthusene. Ikke overraskende har størstedelen et begrænset kendskab, flere end 3 ud af 4 (77 pct.) af ikke-brugere i 3. måling kender mest Væksthusene af navn. Dette betyder, at der her tale om en række virksomheder, som ganske vist er klar over, at Væksthusene eksisterer, men som ikke har stiftet nærmere bekendtskab med dem. 20

21 Tabel Ikke-brugernes kendskab til Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla dsregionen Sjælland ark nd 1. 3 måling: (0) (0) (0) Meget 2. 2 godt måling: (0) (0) måling: (0) (0) måling: (0) (0) (0) Godt måling: (0) måling: måling: (7) (10) Mindre godt måling: (21) (16) (16) (21) måling: (9) (7) (8) (10) måling: (10) (26) (32) (23) Mest af navn måling: (42) (40) (44) (62) måling: (23) (27) (34) (39) 1. måling: (15) (31) (39) (34) 2. måling: (65) (60) (60) (89) 3. måling: (34) (36) (44) (53) Nordjylla nd (12) 5 (0) 15 (9) 19 (17) (48) 75 (66) 83 (35) (60) (88) (42) (10) 4 (14) 3 (7) 19 (34) 25 (91) 18 (36) 74 (132) 7 (254) 77 (156) (179) (362) (203) I forlængelse af tabel 2.11 er det interessant at afdække, hvad disse ikke-bruger virksomheder så egentlig forbinder Væksthusene med. På baggrund af en lang liste med valgmuligheder har ikke-brugerne haft mulighed for at udvælge de ting, som de forbinder med Væksthusene. De hyppigst valgte er vist i tabel

22 Tabel Ting, som ikke-brugerne hyppigst forbinder med Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: (9) Gratis og uvildig rådgivning/vejle måling: (29) dning 3. 5 måling: (16) måling: (7) Sparring om 2. 6 virksomhedsudvi måling: kling måling: måling: Udvikling af 2. 8 forretningsplane måling: r for vækst måling: måling: Rådgivning om 2. 9 salg og måling: marketing 3. 3 måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. (14) 62 (37) 53 (18) (15) 32 (11) (11) 4 (24) 6 (27) 23 (9) 23 (14) 1 13 (0) (16) 3 (28) 46 (24) 24 (8) 15 (13) 13 (7) (8) (16) 1 (24) 5 (45) 4 (17) 23 (14) 2 (18) 24 (10) (7) 5 (0) 4 (74) 45 (163) 5 (102) 25 (44) 18 (64) 19 (38) 8 (15) 4 (15) 14 (28) 12 (21) 9 (34) 5 (11) Den hyppigst nævnte ting er gratis og uvildig rådgivning/vejledning. Dernæst følger sparring om virksomhedsudvikling. Den tredje hyppigst nævnte ting i 3. måling er udvikling af forretningsplaner for vækst. I 1. og 2. måling var den tredje hyppigste ting rådgivning om salg og marketing. Der er kun mindre forskelle mellem de respektive Væksthuse, og hvor der er større procentuelle udsving, skyldes dette små N. Generelt kan man på baggrund af tabel 2.12 sige, at der kun er et begrænset antal ikke-brugerne, der kan sætte en præcis etiket på Væksthusene. Det understreger, at deres kendskab ligger i den lavere ende. Tabel 2.12 er i øvrigt interessant at sammenholde med tabel 2.7, hvor brugerne af Væksthusene blev stillet samme spørgsmål. Selvom andelene er mindre, er det bemærkelsesværdigt nok de samme ting, som brugerne og ikke-brugerne forbinder med Væksthusene. Gratis og uvildig rådgivning/vejledning er det, der hyppigst nævnes efterfulgt af sparring om virksomhedsudvikling. 22

23 2.3.2 Rådgivningsbehov Som alle andre virksomheder har ikke-brugerne i større eller mindre udstrækning behov for rådgivning. Da ikke-brugerne jo netop er kendetegnet ved, at de ikke bruger Væksthusene, er det interessant at se nærmere på, hvorfra de så modtager rådgivning eller sparring. Tabel Dem, der oftest giver ikke-brugerne rådgivning eller sparring. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: (10) (20) (26) (16) (29) Revisor måling: (25) (28) (24) (43) (40) måling: (8) (21) (14) (25) (13) måling: (7) (10) (14) (14) (16) Advokat måling: (13) (8) (17) (24) (16) måling: (10) (10) (15) (13) (8) måling: (9) Eksterne konsulenter måling: (8) (9) (7) måling: 1. Den lokale måling: (0) erhvervsservic 2. 6 e måling: (erhvervskonto r) 3. måling: (0) Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. 26 (8) 5 (0) 23 (9) (7) 13 (11) 2 56 (101) 44 (160) 4 (81) 34 (61) 22 (78) 28 (56) 16 (29) 9 (34) 8 (16) 16 (28) 7 (26) 2 Af tabel 2.13 ses, at den primære kilde til rådgivning eller sparring er virksomhedernes respektive revisorer. Andelen, der nævner revisorer, er faldet over tid. I 1. måling lå andelen på 56 pct., mens den i 2. og 3. måling lå på henholdsvis 44 pct. og 40 pct. Den næst hyppigste kilde til rådgivning/sparring er advokat (34 pct., 22 pct. og 28 pct.). Herefter følger eksterne konsulenter samt den lokale erhvervsservice (erhvervskontor). I forlængelse af denne identifikation af, hvem ikke-bruger virksomhederne modtager rådgivning og sparring fra, er der set nærmere på, hvor virksomhederne særligt oplever at have brug for rådgivning eller sparring. Dette kan aflæses i tabel

24 Tabel De områder, hvor der oftest er særligt brug for rådgivning. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: Salg og markedsfør måling: (21) (23) ing måling: (8) måling: (7) (10) Økonomi og finansiering måling: (11) (22) måling: (8) (21) måling: (9) Ledelse og strategi måling: (12) måling: (8) måling: (7) Teknologi og måling: innovation måling: Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. (13) 35 (21) 34 (15) 38 (15) 18 (11) 25 (11) 3 (12) 22 (13) 2 (9) 18 (7) 12 (7) 7 (9) 3 (27) 27 (14) 2 (7) 28 (25) 38 (20) 35 (12) 16 (14) 17 (9) 2 (7) 1 (9) 8 (16) 3 (27) (20) 32 (28) 34 (14) 15 (9) 18 (16) 2 (8) 18 (11) (48) 33 (119) 24 (49) 33 (59) 27 (97) 36 (74) 25 (44) 17 (61) 2 (40) 2 (38) 8 (28) 7 (15) Som det ses af tabellen, er det navnlig i forhold til økonomi og finansiering samt salg og markedsføring, at ikke-bruger virksomhederne oplever et rådgivningsbehov. Andelen, der nævner økonomi og finansiering, er i 3. måling over niveauet i 1. og 2. måling, mens andelen, der nævner salg og markedsføring i 3. måling er på et lavere niveau end tidligere. Dette tyder på, at virksomhederne - grundet den finansielle krise - har andre rådgivningsbehov end tidligere. Konjunkturerne har således betydning for, hvilke områder virksomhederne har behov for rådgivning indenfor. Det tredje hyppigste nævnte område, hvor ikke-bruger virksomheder oplever et rådgivningsbehov, er ledelse og strategi. Dette nævnes af 25 pct. i 1. måling, 17 pct. i 2. måling og 20 pct. i 3. måling). Ikke-bruger virksomhederne giver således udtryk for, at de oplever væsentlige rådgivningsbehov. Dette understreger behovet for, at Væksthusene kommunikerer klart og præcis for eventuelt at flytte ikke-brugerne til gruppen af brugere. 24

25 2.3.3 Opfattelser af Væksthusene Da ikke-bruger virksomhederne både oplever et rådgivningsbehov og flere af dem benytter sig af rådgivning, er det interessant at komme et spadestik dybere i forhold til, hvorfor disse virksomheder ikke har været i kontakt med Væksthusene selv om de godt ved, at Væksthusene eksisterer. Tabel Opfattelser af Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta dsregionen Sjælland Tror du, at måling: (12) Væksthuset har relevante tilbud måling: (14) til dig? måling: (11) (9) Tror du, at måling: (8) Væksthuset vil kunne give dig måling: (19) (19) professional sparring? måling: (14) (13) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. Syddanm ark 26 (10) 35 (21) 25 (11) 4 (16) 35 (21) 34 (15) Midtjylla nd (23) 37 (19) 32 (11) 35 (31) 6 (31) Nordjylla nd 38 (23) 19 (16) 2 (8) 4 (24) 34 (30) 22 (9) 32 (57) 24 (85) 29 (58) 36 (65) 34 (120) 4 (82) I tabel 2.15 er der spurgt til, om ikke-bruger virksomhederne har en opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud til dem. Det gør sig i høj eller nogen grad gældende for 32 pct. af virksomhederne i den 1. måling, 24 pct. i den 2. måling og 29 pct. i den 3. måling. Der er visse regionsforskelle, men der tegner sig ikke noget entydigt mønster. Der er tale om relativt små N, hvilket gør tallene og dermed konklusionerne usikre. I lyset af, at langt de fleste kun kender Væksthusene af navn, er det som sådan ikke overraskende, at den andel, som tror, at Væksthusene har relevante tilbud, er relativt lav. Som det også ses af tabel 2.15 er der trods beskedent kendskab og opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud en forholdsvis stor andel (36 pct. i 1. måling, 34 pct. i 2. måling og 40 pct. i 3. måling), som mener, at Væksthusene kan give dem professional sparring. Andelen tenderer til at være størst i det midtjyske Kontakt til Væksthusene I forhold til ikke-bruger virksomhedernes rådgivningsbehov samt deres opfattelser af, hvorvidt Væksthusene kan yde dem relevant og professionel sparring, er det væsentligt at se nærmere på 25

26 virksomhedernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene jf. tabel Tabel Ikke-brugernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: (8) (10) (14) (14) (25) Kan du finde på at tage kontakt til måling: (22) (23) (28) (37) (25) Væksthuset? måling: (16) (15) (22) (26) (16) Har du besøgt Væksthusets måling: (0) hjemmeside eller måling: (11) (7) (13) (11) k? (Andel ja) måling: (8) 1: Andel, som har svaret ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. 39 (69) 37 (135) 47 (126) 1 (18) 13 (47) 12 (25) Som det fremgår af tabel 2.16, tilkendegiver knap halvdelen (47 pct.) af ikke-bruger virksomhederne i 3. måling, at de helt sikkert eller måske kunne finde på at tage kontakt til Væksthusene. Sammenlignes med de tidligere målinger er andelen steget. I 1. måling lå andelen således på 39 pct., mens den i 2. måling lå på 37 pct. Andelen stemmer meget godt overens med dem, som i tabel 2.15 tilkendegiver, at de tror Væksthuset kan give dem professionel sparring. Dette understreger, at Væksthusene har et pænt vækstpotentiale. En anden indikator på ikke-bruger virksomhedernes kontaktintentioner er, hvorvidt de har besøgt Væksthusets hjemmeside eller Andelen er her relativt lille, hvilket illustrerer, at Væksthusene med fordel kan arbejde på at komme til at stå skarpere i bevidstheden hos ikke-brugerne. I en tid, hvor internettet er af stor betydning i markedsføringssammenhæng, er det således afgørende, at potentielle brugere af Væksthusene har kendskab til Væksthusets hjemmeside eller På den baggrund synes de 12 pct. i 3. måling at være i underkanten. Det sidste spørgsmål, der er stillet til ikke-bruger virksomhederne, er, hvad der i fremtiden kan få dem til at kontakte Væksthusene jf. tabel

27 Tabel Hyppigst nævnte ting, som kan få ikke-brugerne til at kontakte Væksthusene. Pct. (N). Hovedsta Syddanm Midtjylla Nordjylla dsregionen Sjælland ark nd nd måling: (7) (12) (23) (13) (13) (68) Hvis jeg blev bedre informeret om måling: (17) (19) (27) (33) (27) (123) Væksthusets tilbud måling: (8) (10) (11) (41) Hvis Væksthusets 1. måling: 47 (7) 23 (7) 33 (13) 47 (16) 3 (18) 34 (61) tilbud blev mere vedkommende for mig 2. måling: 3. måling: 38 (25) 38 (12) 4 (24) 5 (17) 27 (16) 36 (16) 28 (25) 38 (20) 24 (21) 24 (10) 3 (111) 37 (75) måling: (7) (11) (31) Hvis jeg blev personligt inviteret måling: (8) (8) (13) (36) til et arrangement måling: (0) måling: (10) (10) (34) Hvis jeg blev anbefalet det af måling: (0) (8) (19) andre måling: (0) (8) Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapporter. Note: Pga. en teknisk fejl blev spørgsmålet stillet som single og ikke multipel i 2. måling dvs. virksomhederne har kun haft mulighed for at nævne én ting. For at korrigere herfor er besvarelserne fra 2. måling opvejet med 1,59, som er det gennemsnitlige antal afgivne svar på spørgsmålet i 1. måling. Denne rekonstruktion gør tallene tilnærmelsesvis sammenlignelige. Som det fremgår af tabel 2.17, udmærker en enkelt ting sig i 3. måling i forhold til, hvad der kan få ikke-bruger virksomheder til at kontakte Væksthusene: Hvis Væksthusets tilbud blev mere vedkommende for mig. Dette forhold nævnes af 37 pct. af virksomhederne i 3. måling mod 34 pct. i 1. måling og 31 pct. i 2. måling. Det er interessant at bemærke, at andelen, der efterspørger bedre information om Væksthusenes tilbud, er faldet ganske markant fra 1. og 2. måling til 3. måling. Næst flest virksomheder tilkendegiver, at bedre information om Væksthusenes tilbud vil kunne få dem til at kontakte Væksthusene. Der ligger dermed en formidlingsmæssig udfordring for Væksthusene i forhold til at komme i øjenhøjde med ikke-bruger virksomhederne: dels skal der generelt informeres bedre om Væksthusenes tilbud, og dels skal tilbuddene fremstilles på en mere vedkommende måde. 27

28 2.4 Forventninger til udviklingen i antal ansatte og økonomien samt adgangen til (låne)kapital I dette kapitel ses nærmere på virksomhedernes forventninger til den økonomiske udvikling generelt samt udviklingen i egen virksomhed. Desuden ses på virksomhedernes opfattelse af adgangen til (låne)kapital, og hvorvidt de selv har oplevet konkrete problemer med at låne kapital, tiltrække investorer og/eller tiltrække kapital fra investorer Forventninger om vækst Indledningsvis ses på forskellen mellem brugerne, ikke-brugerne og ikke-kenderne i forhold til vækstambitioner i egen virksomhed. Tabel Forventninger til øget antal ansatte eller omsætning inden for de næste 3 år. Pct. (N). Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikke-kenderne (kender ikke) Måling I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 33 (22) 38 (25) 15 (10) 12 (8) (66) 37 (52) 30 (42) 14 (20) 18 (25) 100 (141 ) 45 (64) 38 (54) 11 (15) 6 (9) 100 (143 ) 25 (44) 31 (56) 18 (33) 20 (36) 6 (10) 100 (179 ) 23 (82) 34 (122 ) 22 (78) 18 (66) 4 (14) 100 (362 ) 28 (56) 37 (75) 16 (33) 18 (36) (203 ) 11 (87) 34 (268 ) 28 (226 ) 23 (183 ) 4 (31) 100 (795 ) 18 (104 ) 32 (189 ) 20 (118 ) 24 (142 ) 5 (29) 100 (582 ) 19 (125 ) 32 (214 ) 19 (125 ) 26 (173 ) 4 (28) 100 (665 ) 15 (153 ) 34 (349 ) 26 (269 ) 22 (227 ) 4 (42) 100 (104 0) 22 (238) 33 (353) 2 (216) 2 (233) 4 (45) 100 (1085 ) 24 (245) 34 (343) 17 (173) 22 (218) 3 (32) 100 (1011 ) PDI : 1. måling er gennemført i perioden 23. okt.-3. nov måling er gennemført i perioden 27. nov.-11. dec måling er gennemført i perioden maj : PDI = i høj grad + i nogen grad minus i mindre grad + slet ikke. Skala fra -100 til 100. I spørgsmålet er der spurgt, i hvilken grad virksomheden har en forventning om at øge antallet af ansatte eller omsætningen inden for de næste 3 år. 28

29 Som det ses, er der blandt de virksomheder, som bruger Væksthusene, 83 pct. (3. måling), der er i høj eller nogen grad har vækstambitioner. Det tilsvarende tal for ikke-brugerne er 65 pct., mens det for ikke-kenderne er 51 pct. Navnlig blandt brugerne af Væksthusene er andelen med positive vækstforventninger (beskæftigelse eller omsætning) øget i 3. måling sammenlignet med 1. og 2. måling. I disse to målinger lå andelen på omkring 70 pct. mod 83 pct. i 3. måling. Tabellen giver samtidig et billede af, at navnlig ikke-brugerne men også ikke-kenderne - har vækstambitioner og dermed kan være en nærliggende gevinstgruppe for Væksthusene. Som supplement til tabel 2.18, er der i 3. måling spurgt, hvor mange ansatte virksomheden forventer at forøge med i løbet af Som det fremgår af tabellen, forventer hovedparten af de virksomheder, som påtænker at ansætte flere, at ansætte 1-2 medarbejdere yderligere. En ganske stor andel svarer ingen ansatte. Det er de virksomheder, som forventer en fremgang i omsætningen, men ikke flere ansatte. Tabel Forventninger til udviklingen i antal ansatte i Pct. (N). Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikke-kenderne (kender ikke) Måling ansatte 3-4 ansatte 5-6 ansatte 7-8 ansatte 9 ansatte eller flere Ingen ansatte 39 (52) 1 (13) 5 (7) 4 4 (55) (133) 44 (72) 8 (13) 3 (0) 45 (73) (164) 3 (145) 9 (41) 2 (7) 2 (10) 56 (258) (464) 35 (269) 9 (67) 3 (19) 2 (15) 5 (386) (761) Gns. 2 2,2 2,1 2,0 2,1 1: 3. måling er gennemført i perioden maj : Det gennemsnitlige antal ansatte, som virksomhederne forventer at øge med, er udregnet som et vejet gennemsnit. I de respektive undergrupper er midterværdien valgt, mens der for 9 ansatte eller flere er anvendt en værdi på 10. 3: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har svaret i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad i tabel

30 Som det ses af tabel 2.19, er der ikke de store forskelle i virksomhedernes planer om nyansættelser afhængig af, om de tilhører gruppen af brugere, ikke-brugere eller ikke-kendere. Én ting er virksomhedernes forventninger til udviklingen på egen arbejdsplads, noget andet er virksomhedernes forventninger til udviklingen i den danske økonomi (tabel 2.20). Tabel Forventninger til udviklingen i den danske økonomi i 2009 og Pct. (N) Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikkekenderne (kender ikke) Måling Økonomien vil udvikle sig meget positivt Økonomien vil udvikle sig positivt Økonomien vil forblive status quo Økonomien vil udvikle sig negativt Økonomien vil udvikle sig meget negativt 4 44 (63) 33 (47) 15 (21) 3 Ved ikke (143) 1: 3. måling er gennemført i perioden maj (119) 24 (49) 1 (23) 3 (203) (8) 52 (345) 3 (209) 13 (83) 2 (16) (665) 2 (18) 52 (527) 3 (305) 13 (127) (10) 2 (24) 100 (1011) Som det fremgår af tabellen, forventer hovedparten (54 pct.) af virksomhederne en positiv udvikling i den danske økonomi i løbet af 2009 og Særligt ikke-brugerne er optimistiske Adgang til (låne)kapital I dette afsnit ses nærmere på virksomhedernes adgang til (låne)kapital, og hvorvidt de har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital og/eller tiltrække investorer. Indledningsvis ses på virksomhedernes aktuelle adgang til (låne)kapital i dag sammenlignet med efteråret

31 Tabel Oplevelse af aktuel adgang til (låne)kapital sammenlignet med efteråret Pct. (N). Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikkekenderne (kender ikke) Måling Det er blevet meget nemmere at låne kapital Det er blevet lidt nemmere at låne kapital Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital Det er blevet lidt sværere at låne kapital Det er blevet meget sværere at låne kapital 3 5 (7) 22 (31) 25 (35) 33 (47) Ved ikke 13 (19) (143) 1: 3. måling er gennemført i perioden maj (8) 22 (45) 29 (59) 24 (49) 2 (41) (203) 4 (25) 19 (128) 27 (176) 29 (191) 22 (144) (665) 4 (40) 2 (204) 27 (270) 28 (287) 2 (204) (1011) Størstedelen (55 pct.) af virksomhederne oplever, at det er blevet lidt eller meget sværere at låne kapital. Dette gør sig gældende på tværs af tilhørsforhold til de tre undergrupper: brugere, ikke-brugere og ikkekendere. Der er en svag tendens til, at brugerne af Væksthusene i større udstrækning end de øvrige grupper tilkendegiver, at det er blevet nemmere at låne kapital. Blandt brugerne ligger andelen således på 8 pct. mod 5 pct. blandt ikke-brugerne og 4 pct. blandt ikke-kenderne. Efterfølgende er spurgt, om virksomhederne har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Virksomhedernes svar er vist i tabel

32 Tabel Oplevelsen af konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Pct. (N). Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikkekenderne (kender ikke) Måling Nej, vi har ikke oplevet nogen problemer Nej, vi har ikke haft brug for (låne)kapital Ja, vi har fået lukket vores kassekredit Ja, vi har fået begrænset vores kassekredit Ja, vi har fået afslag på at optage et lån Ja, vi har fået afslag på at forhøje et lån Ja, andet 52 (74) 29 (42) 7 (10) 6 (9) 3 (143) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. 2: 3. måling er gennemført i perioden maj (85) 4 (84) 2 7 (15) 3 4 (8) (203) 42 (279) 44 (290) 4 (28) 5 (31) 2 (15) 3 (19) (665) 43 (438) 4 (416) 4 (42) 5 (55) 3 (25) 3 (29) (1011) Fire ud af 10 (41 pct.) virksomheder tilkendegiver, at de ikke har haft behov for (låne)kapital. Som det fremgår af tabel 2.22, har samlet set 16 pct. af virksomhederne oplevet konkrete problemer med at rejse (låne)kapital. I forhold til virksomhedernes aktuelle muligheder for at tiltrække investorer, oplever en relativ stor andel (30 pct.), at dette er blevet lidt eller meget sværere at tiltrække investorer (se tabel 2.23). Der ses en svag tendens til, at brugerne af Væksthusene i lidt større grad end ikke-brugerne og ikke-kenderne oplever, at det er blevet nemmere eller meget nemmere at tiltrække investorer. Således tilkendegiver 6 pct. af brugerne, at det er blevet nemmere mod 3 pct. af ikke-brugerne og 2 pct. af ikke-kenderne. 32

33 Tabel Oplevelsen af aktuelle muligheder for at tiltrække investorer. Pct. (N). Brugerne (kender og bruger) Ikke-brugerne (kender men bruger ikke) Ikkekenderne (kender ikke) Måling Det er blevet meget nemmere at tiltrække investorer Det er blevet lidt nemmere at tiltrække investorer Det er hverken blevet nemmere eller sværere at tiltrække investorer Det er blevet lidt sværere at tiltrække investorer Det er blevet meget sværere at tiltrække investorer (16) 19 (27) 1 (16) Ved ikke 53 (76) (143) 1: 3. måling er gennemført i perioden maj (36) 23 (47) 1 (23) 45 (92) (203) 2 (13) 12 (80) 2 (133) 8 (50) 58 (388) (665) (7) 2 (20) 13 (132) 2 (207) 9 (89) 55 (556) (1011) 33