16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske

Transkript

1 ØKONOMISK ANALYSE 16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske gevinster Der er store positive effekter af videreuddannelse af faglærte. Effekterne for den enkelte er højere beskæftigelsesfrekvens og højere indkomst. På samfundsniveau øger det udbuddet af arbejdskraft, sænker indkomstoverførslerne og forøger skattebetalingerne. Videreuddannelse kan for eksempel være, når en industritekniker videreuddanner sig til maskinmester. Beskæftigelsesfrekvensen blandt faglærte, der har taget videreuddannelse (de uddannelsesløftede), er efter otte år forbedret med otte procentpoint i forhold til de, der ikke har efteruddannet sig (de ikke-løftede). Indkomsten for de løftede metalarbejdere stiger med ca kr. om måneden før skat. Staten får højere skatteindtægter og mindre udgifter til overførsler som følge af den højere beskæftigelse og de lavere overførsler. AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har for Dansk Metal undersøgt effekten af et videregående uddannelsesløft af faglærte metalarbejdere. Analysen er gennemført blandt jern- og metalarbejdere, der har fuldført en videregående uddannelse i perioden Det er analyseret, hvordan de uddannelsesløftede faglærte har klaret sig, når man ser på deres efterfølgende beskæftigelse, indkomst og nettobidrag opgjort som skattebetaling i forhold til overførsler. De løftede er fulgt frem til otte år efter, de fuldførte deres nye uddannelse, dvs. frem til 2015, der er det sidst tilgængelige år med data. Analysen er afgrænset til at fokusere på faglærte i alderen 25 til 50 år, der var i arbejdsstyrken forud for deres uddannelsesløft 1. Positive effekter på beskæftigelse og løn Figur 1a viser effekten på beskæftigelsesfrekvensen af at tage en videregående uddannelse for faglærte med en jern- og metaluddannelse, mens figur 1b viser niveauet for beskæftigelsesfrekvensen i de givne år for de løftede og den kontrolgruppe af ikke-løftede, der ligeledes indgår i analysen. Allerede samme år, som den videregående uddannelse blev gennemført, ses en signifikant positiv effekt i form af stigende beskæftigelsesfrekvens. Effekten stiger de efterfølgende år og stabiliserer sig på omkring otte procentpoint. 2 Det svarer til, at den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens forbedres fra ca. 85 procent til ca. 93 procent, når faglærte med en jern- og metaluddannelse tager en videregående uddannelse. 1 Den anvendte metode er gennemgået i bilaget. 2 Tager man højde for usikkerheden i estimaterne ligger niveauet mellem 6 og procentpoint forbedring af beskæftigelsesfrekvensen. 1

2 Figur 1a. Løft i beskæftigelsesfrekvens Figur 1b. Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Niveau - kontrol Niveau - løftede Anm.: Den videregående uddannelse fuldføres i år 0. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort pga. af RAS, dvs. beskæftigelse i november. Kilde: AE pba. DST-registerdata. Også på erhvervsindkomsten er der signifikant positive effekter af uddannelsesløft. Allerede året efter uddannelsen er fuldført, er der en gevinst ved uddannelsesløftet, som derefter øges år for år og stabiliseres på ca kr. (2017-priser). Det svarer til, at indkomsten pr. måned forøges med ca kr. før skat. Niveaumæssigt svarer effekten til, at indkomsten forøges fra et niveau på ca kr. i erhvervsindkomst om året til lidt over kr. jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i samlet erhvervsindkomst Niveau - kontrol Niveau - løftede Anm.: Den videregående uddannelse fuldføres i år 0. Erhvervsindkomsten inkluderer løn, nettooverskud af egen virksomhed og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer. Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Alle beløb er fremskrevet til 2017-priser Kilde: AE pba. DST-registerdata. Figur 3a og 3b viser effekten på hhv. skattebetalingerne og overførslerne. Det ses, at der efter tre år er en signifikant stigning i skattebetalingerne fra de løftede, mens overførslerne for de løftede allerede efter et år er mindre, end hvis man ikke havde fået et uddannelsesløft. 2

3 Efter 6-8 år stabiliseres effekten i skattebetalingerne på ca kr., mens overførslerne tilsvarende er ca kr. lavere end ellers. Den samlede nettoeffekt er en forbedring på ca kr. på de offentlige finanser årligt af et uddannelsesløft. 3 Figur 3a. Skatteindbetaling Figur 3b. Overførsler Skatteindbetalinger Overførsler Anm.: Den videregående uddannelse fuldføres i år 0. Skattebetalinger omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Skattebetaling inkluderer sundhedsbidrag, kommuneskat, virksomhedsskat, ejendomsværdiskat samt a-skat af aktieudbytter og aktieavancer. Opgjort efter fraregning af diverse nedslag. Alle beløb er fremskrevet til 2017-priser. Anm.: Den videregående uddannelse fuldføres i år 0. Offentlige overførsler består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentligt inkl. dagpenge og efterløn, men ekskl. tjenestemandspension. Indbefatter bl.a. dagpenge, kontanthjælp, SU, grøn check, boligstøtte, børnetilskud og offentlige pensioner. Alle beløb er fremskrevet til 2017-priser. Se bilag for nærmere beskrivelse af metode. Kilde: AE pba. DST-registerdata. 3 Det skal dog bemærkes, at der her ikke er inkluderet udgifter til uddannelsesløftet. 3

4 Bilag 1: Om metoden Når effekten af et videregående uddannelsesløft til faglærte skal analyseres, kan man ikke bare sammenligne beskæftigelses- og indkomstforholdene for faglærte og personer med en videregående uddannelse, fordi forskellene mellem de to grupper kan skyldes mange andre forhold end den videregående uddannelse. Derfor er der her anvendt en estimationsmetode, der kaldes propensity score matching, hvor man sikrer sig, at man sammenligner de løftede med andre faglærte, der ligner de løftede mest muligt. Eneste forskel er, at den ene gruppe har fået en videregående uddannelse, og den anden gruppe ikke har. På den måde forsøger man så vidt muligt at tage højde for alle andre faktorer, der kan påvirke beskæftigelse m.m. end lige netop uddannelse, så man får isoleret effekten af uddannelsesløftet. Konkret er der set på faglærte metalarbejdere, der har fået et videregående uddannelsesløft i perioden Der ses kun på personer, der har været i arbejdsstyrken 5-6 år før løftet. Dette er gjort for at sikre, at der er tale om personer, der ikke går direkte fra uddannelse til uddannelse og for at sikre, at man ikke har fået uddannelse, mens man har været langt væk fra arbejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at analysen kun ser på effekterne for dem, der har fuldført. Afbrudte forløb er ikke en del af analysen. Oversigt 1. Effektmåling af videregående uddannelsesløft til faglærte Mere om metoden kan læses i boks 1. 4

5 Boks 1. Nærmere om metode Analysen er foretaget blandt faglærte metalarbejdere, der har fuldført en videregående uddannelse enten i 2005, 2006 eller Disse personer er fulgt frem til 2015, og deres forløb er sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har fuldført en videregående uddannelse i samme periode. Det er højeste fuldførte uddannelse, der er brugt til analysen. Effektberegningerne er foretaget fra året, hvor de fuldførte en videregående uddannelse og 8 år frem, dvs. at for personer, der har fuldført en videregående uddannelse i 2007, er der foretaget effektberegninger i årene 2007 til Der er foretaget effektberegninger af: beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsindkomsten, overførselsindkomster samt skattebetaling. Erhvervsindkomster, overførselsindkomster og skatteindbetalinger er fremskrevet til 2017-priser, ud fra lønstigningstaksten i Skatteministeriets familietypemodel. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet ud fra RAS-opgørelsen i november. Analysen er afgrænset til faglærte mellem år, der har været på arbejdsmarkedet (enten som ledig eller beskæftiget) 5 og 6 år før uddannelsesløftet. Populationen, der indgår i analysen, indeholder således faglærte, der har været på arbejdsmarkedet nogle år, før de eventuelt fuldfører en videregående uddannelse. Alle personer indgår kun én gang i datasættet. Effekten af at opkvalificere faglærte til en videregående uddannelse er beregnet som forskellen i beskæftigelsesfrekvens, erhvervsindkomst, skatteindbetalinger samt udgifter til overførselsindkomster mellem henholdsvis de faglærte, der løftes, og den tilhørende kontrolgruppe. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de videreuddannede på en lang række baggrundsvariable. Kontrolgruppen er udvalgt blandt alle faglærte mellem år, der ligeledes har været på arbejdsmarkedet 5 og 6 år før, og som ikke har fuldført en videregående uddannelse i årene 2005 til Kontrolgruppen er desuden afgrænset til kun at bestå af personer, der ikke i de efterfølgende år fuldfører en videregående uddannelse, således at effektberegningerne kan tolkes som effekten af at fuldføre en videregående uddannelse i forhold til at forblive faglært gennem hele perioden. Konkret er kontrolgruppen udvalgt ved at foretage en logistisk regression på hele populationen, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har fuldført en videregående uddannelse og nul, hvis den faglærte ikke har fuldført en videregående uddannelse. For hver person estimeres en sandsynlighed for at fuldføre en videregående uddannelse ud fra en lang række baggrundsvariable. For hver af de faglærte, der har fuldført en videregående uddannelse, findes et antal faglærte, der ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som har en estimeret sandsynlighed for at fuldføre en videregående uddannelse, som er så tæt på den tilsvarende sandsynlighed for personen, der har løftet sig, som muligt. På denne måde findes for hver faglært, der har opnået en videregående uddannelse, et tilhørende antal faglærte, der ikke har, men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo. Helt konkret 5

6 er der for hver faglært, der har fuldført en videregående uddannelse, matchet med de 5 faglærte, hvis propensity score er nærmest den pågældendes. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. Tanken bag propensity score matching er at fjerne den bagvedliggende forskellighed mellem de personer, der løfter sig, og de personer, der ikke gør. Gruppen af løftede er ganske lille, ift. alle faglærte, hvilket tyder på, at der er en stor selektion i, hvilke personer der videreuddanner sig. Gennem matchingen udvælges kontrolgruppen, således at den ligner gruppen af faglærte, der har løftet sig, på alle baggrundsvariable. Graden af balance mellem disse to grupper er opgjort ved at benytte den standardiserede forskel (standardized difference) mellem de løftede faglærte og den matchede kontrolgruppe for hver baggrundsvariabel. Resultaterne er tilfredsstillende, og der er generelt meget små forskelle på cirka 3 procent. Effekterne er estimeret vha. TEFFECTS i STATA. Det er undersøgt, om effekterne er signifikante. Alle effekter er signifikante på 95 pct. niveau, på nær når der ses på ændring i skattebetalinger år 1-2 for jern- og metaluddannede. De første år kan der således ikke med sikkerhed siges at være en effekt. Sandsynligheden (the propensity score) for et uddannelsesløft er foretaget ved en logistisk regression på nedenstående baggrundsvariable. Som udgangspunkt vedrører variablene status i året for uddannelsesløftet, mens variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er for de faglærte 5 år før uddannelsesløftet. Alt i alt indgår 21 forskellige baggrundsvariable. Befolkning: køn, alder, herkomst, civilstatus, antal børn, boligforhold (ejer/lejer), type af faglært uddannelse, forældres uddannelsesniveau, landsdel og a-kasse samt året for uddannelsesløft. Arbejdsmarkedstilknytning: lønmodtagertype, jobtype, erhvervserfaring, ledighedsgrad i året, branche, antal ansatte på arbejdssted, timeløn, relativ timeløn ift. arbejdssted, relativ timeløn ift. alle. Alle er målt 5-6 år før løftet. Indkomst: Årlig erhvervsindkomst (år 5) samt ændring i erhvervsindkomst (fra år 6 til år 5). Samt.: Hvorvidt personen har fuldført den videregående uddannelse i 2005, 2006 eller Der er foretaget én analyse for alle årene , og effekterne ved et videregående uddannelsesløft er set samlet for løft til KVU, MVU og LVU. Bemærk desuden, at der kun indgår personer, der har taget en videregående uddannelse enten som en ordinær fuldtidsuddannelse eller en offentligt reguleret voksen- og efteruddannelse. Analysen er udført for faglærte, der havde en metaluddannelse før løftet (Dansk Metal har udvalgt 207 faglærte uddannelser) og for alle faglærte. I indeværende analyse er kun gengivet tal for de jern- og metaluddannede. 6

7 Bilag 2: Beskrivelse af datagrundlaget Beskrivelse af de uddannelsesløftede I perioden 2005 til 2007 fuldførte knap faglærte med en metaluddannelse en videregående uddannelse, jf. tabel 1. Omkring halvdelen, 46 procent, har fuldført en kort videregående uddannelse, der typisk tager 2 år, mens 54 procent har taget enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Blandt smede og elektrikere er der flest, der har taget en kort videregående uddannelse, ca. 55 procent, mens der blandt de andre grupper af jern- og metaluddannede er flest, der har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse, især blandt maskinarbejdere, hvor næsten 7 ud af af dem, der har fået en videregående uddannelse, har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at flest i denne gruppe har fået en mellemlang videregående uddannelse, som det ses i tabel 6. Tabel 1. Uddannelsesløft for faglærte uddannet inden for jern og metal, Tekniske mv. (fx industritekniker, værktøjstekniker) Maskinarbejder (fx overfladebehandler, modelsnedker) Kort vid. udd. Mellemlang eller lang vid. udd. Antal pers. I alt Kort vid. udd. Mellemlang eller lang vid. udd ,3 13,6 25, ,7 13,7 20,4 Mekaniker (fx mekaniker, vognmaler) ,4,5 19,8 Smede (fx pladesmed, svejser, guldsmed) ,0 8,0 18,1 Elektriker mv. (fx elektriker, automatiktekniker) Øvrige (fx grafisk tekniker, fotograf, webintegrator) ,9 5,4 12, ,7 2,8 3,5 Total ,9 54,1 0,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der har fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. Inddelingen er foretaget pba. uddannelsernes firecifrede (mekaniker, elektriker) eller sekscifrede (Tekniske, maskinarbejder og smede) DISCED-koder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I alt Hovedparten af de uddannelsesløftede metalarbejdere, der har fået en KVU, har taget en teknisk uddannelse 4, mens flertallet af de uddannelsesløftede med en MVU har taget en pædagogisk uddannelse 5 eller en teknisk uddannelse 6. 4 Det er fx produktionsteknologer, installatører, IT-teknologer etc. 5 Hovedsageligt pædagoger. 6 Primært maskinmestre, men også bygningskonstruktører og diplomingeniører. 7

8 Tabel 2. Uddannelser blandt de løftede med jern og metal-uddannelse, Antal pers. Kort vid. udd. I alt ,9 Teknisk, KVU (fx teknonom, datamatiker, datanom) ,8 Politi og forsvar mv., KVU (fx fængselsfunktionærer) 92 7,7 Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, KVU (fx merkonom, akademiøkonom) 91 7,6 Pædagogisk, KVU (fx friluftsvejleder, voksenunderviser) 17 1,4 Medier og kommunikation, KVU (fx multimediedesigner, IT-administrator) 11 0,9 Øvrige korte videregående uddannelser (fx laborant, farmakonom) 18 1,5 Mellemlange vid. udd. I alt ,3 Pædagogisk, MVU (fx pædagog, folkeskolelærer) ,2 Teknisk, MVU (fx maskinmester, bygningskonstruktør) ,2 Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, MVU (fx HD, socialrådgiver) 49 4,1 Sundhedsfaglig, MVU (fx sygepleje, ergo og fysioterapeut) 26 2,2 Øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx officer, bibliotekar, journalist) 20 1,7 Lange videregående udd. 45 3,8 Samfundsvidenskabelig (fx HA, administration, forvaltning og ledelse) 0,8 Øvrige lange videregående uddannelser (fx arkitektur, pædagogik) 35 2,9 Alle løftede ,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der har fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Tabel 3 viser, hvordan den videregående uddannelse er gennemført. I analysen er der set bort fra andre uddannelseskilder end ordinære fuldtidsuddannelser og offentligt regulerede deltidsuddannelser. Hver femte metal-uddannede, der har taget en videregående uddannelse, har taget uddannelsen via voksen- og efteruddannelsessystemet. Tabel 3. Kilde til uddannelsesløftet blandt jern og metal-uddannede, Antal pers. Voksen- og efterudd ,6 Ordinært uddannelsessystem ,4 I alt ,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der har fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 8

9 Yderligere oplysninger og kommentarer Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal Jens Dissing Munk Pressechef, Dansk Metal Brahim El Kahttoti Økonom, Dansk Metal Simon Lilja Nielsen Studentermedhjælp, Dansk Metal