En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét"

Transkript

1 En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen begynder at give overskud. Målt på velstanden giver en erhvervsuddannelse overskud fra dag ét, mens der går op til 4-5 år før en videregående uddannelser er betalt tilbage. Når der ses på nettoeffekten på de offentlige finanser, giver en erhvervsuddannelse allerede overskud ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet, mens det tager nogle år, før investeringen i en videregående uddannelse er betalt tilbage. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 7. maj 2012 Analysens hovedkonklusioner Tidligere analyser fra AE har vist, at der er milliongevinster af alle typer af uddannelser i Danmark. Som denne analyse viser, er der imidlertid stor forskel på, hvornår uddannelsesinvesteringen er betalt tilbage til samfundet og statskassen. For alle alderstrin kaster de erhvervsfaglige uddannelser mere af sig, end de koster. Det betyder, at en gennemsnitlig erhvervsfaglig uddannelse allerede er betalt tilbage, når de unge har fuldført, når der måles på, hvad uddannelsen giver i produktivitet og velstand. En kort videregående uddannelse er betalt hjem på 3 år, mens en mellemlang uddannelse tager 5 år at betale tilbage, og en lang videregående uddannelse tager 4 år. Målt på de offentlige finanser tager det under ét år, før en erhvervsuddannelse er betalt tilbage. De videregående uddannelser tager 6-8 år at betale tilbage. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Langt de fleste uddannelser betaler sig hurtigt tilbage At give unge en uddannelse er en guldrandet investering. Både for samfundet og for den enkelte. Samfundet får mere velstand, større skatteindtægter og mindre udgifter til overførselsindkomster, når man udstyrer folk med en uddannelse, fordi uddannelse skaber større jobsikkerhed og en højere timeløn. Denne analyse sætter fokus på, hvor hurtigt de uddannelser, som folk får, er betalt tilbage. Der måles altså på, hvornår uddannelsen begynder at give et nettooverskud set over livet, når man indregner de årlige indtægter, som uddannelsen kaster af sig, og de udgifter, der er forbundet med at give uddannelsen. Boks 1. Flere måder at gøre værdien af en uddannelse op AE s livsindkomstmodel kan regne på mange typer af indkomst. I denne analyse bruges to forskellige typer livsindkomst: Livsværditilvækst: Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet, hvor uddannelsesomkostningerne er fratrukket. Livsindkomsten måles som summen af erhvervsindkomst og bidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Livsværditilvælsten bruges til at beregne den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelserne. Livsbidrag til de offentlige finanser: Det samlede bidrag til de offentlige finanser målt på summen af indbetalte skatter og de samlede udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud). Desuden er taxameterudgiften til uddannelsen trukket fra. Livsbidraget viser det umiddelbare nettobidrag til de offentlige finanser. Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét målt på velstanden At give unge en uddannelse skal ses som en investering. Samfundet har direkte udgifter til at give de unge en uddannelse samtidig med, at de studerende har en lav indkomst eller slet ingen erhvervsindkomst (indirekte omkostninger). Dermed er værditilvæksten (indtjeningen) for de personer, der er i gang med en uddannelse, typisk negativ eller meget lav. Når uddannelsen er afsluttet, stiger indkomsten, og typisk topper den årlige indkomst mellem 40 og 50-års alderen for til sidst at flade ud igen, når man nærmer sig pensionsalderen og typisk ikke har nogen erhvervsmæssig indkomst. Sammenligner man med et ufaglært liv, hvor der ikke er udgifter til uddannelse, og indkomsten alt andet lige er højere tidligt i livet, da mange er på arbejdsmarkedet, så kan man igennem livet illustrere de årlige bidrag til den samfundsøkonomiske gevinst. Dette er illustreret i figur 1, der viser de årlige akkumulerede bidrag til den samfundsmæssige gevinst. Ved 80-års alderen (på højre akse) ses den samlede gevinst af den enkelte uddannelse, når man sammenligner med de ufaglærte, der ligner de uddannede bedst 1. Som det ses af figur 1, er der ingen alderstrin, hvor udgifterne til erhvervsuddannelserne 2 er større end indtægterne, dvs. for alle år er summen af akkumuleret erhvervsindkomst i forhold til sammenlignelige ufaglærte større end uddannelsesomkostningerne, og det betyder, at uddannelsen er betalt tilbage, når de unge har fuldført. 1 Gevinsten af de forskellige uddannelser ses af analysen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning fra 20. februar AE s Livsindkomstmodel bygger på de faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider og aldre jf. Statistikbanken og Undervisningsministeriets tal. I modellen er de faglærte i gennemsnit 21 år, når de begynder på uddannelsen, og 24,3 år, når de fuldfører. 2

3 Figur 1. Årligt bidrag til isoleret uddannelsesafkast, mio.kr. Mio. kr. Mio. kr Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til afkastet af uddannelsen, dvs. merlivsværditilvæksten for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt) fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Ud fra de årlige bidrag til uddannelsesgevinsten er det muligt at beregne break-even, dvs. det alderstrin, hvor de akkumulerede erhvervsindtægter for de uddannede er større end indkomsten for de ufaglærte i kontrolgruppen samt udgifterne til uddannelsen. Tabel 1 viser, hvornår uddannelsen er betalt tilbage. Erhvervsuddannelserne er, som beskrevet, betalt tilbage, når uddannelsen er færdiggjort. Faktisk er der ofte tale om, at uddannelsen er betalt tilbage, endnu før lærlingene er færdiguddannede. De unge, der tager en erhvervsuddannelse, tjenere allerede under uddannelsen mere end deres ufaglærte kammerater, og når de statslige udgifter til en erhvervsuddannelse er begrænsede, så viser regnestykket, at erhvervsuddannelserne i gennemsnit er betalt tilbage, når uddannelsen er færdiggjort. Enkelte erhvervsuddannelser er ikke betalt tilbage, når de er fuldført. Det gælder for grafikere og fotografer, SOSU-hjælpere samt chauffører m.v., der er hhv. 1,5 år, knap 4 måneder og lidt mere end 1 måned om at betale uddannelsen tilbage. En kort videregående uddannelse er i gennemsnit betalt tilbage inden for 3,4 år, mens en mellemlang videregående uddannelse er betalt ud efter 4,7 år. Der er dog stor variation inden for uddannelsesgrupperne. En el-installatør er 5,2 år om at betale sig tilbage, mens en datamatiker kun er 2,7 år. Lange videregående uddannelser er betalt tilbage inden for 4 år i gennemsnit, hvilket svarer til, at de færdiguddannede er 32 år. 3

4 Tabel 1. Uddannelsens tilbagebetalingstid, livsværditilvækst (samlet gevinst) Break-even Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd. (med det samme) (med det samme) Salgsassistenter m.m. (med det samme) (med det samme) Tømrere m.m. (med det samme) (med det samme) Grafikere, fotografer m.m. 26 1,5 SOSU-hjælpere 30 0,3 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 25 0,1 Korte vid. udd. 28 3,4 Datamatikere m.m. 26 2,7 El-installatører m.m. 30 5,2 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 32 7,9 Mellemlange vid. udd. 30 4,7 Pædagoger 31 4,0 Folkeskolelærere 30 3,0 Socialrådgivere 31 3,4 Lange vid. udd. 32 4,0 Civilingeniører 32 5,9 Arkitekter 41 14,9 Økonomer m.m. 30 2,5 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Tabel 2 viser den interne rente, som uddannelserne kaster af sig. Jo højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Den interne rente for de videregående uddannelser ligger på procent, når det gælder de overordnede grupper. Inden for de enkelte uddannelser er der dog en del større variation. Tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser lader til at have en lidt større intern rente. Da den interne rente-metode er meget følsom over for små ændringer i indkomsterne tidligt i livet, er den interne rente ikke regnet for erhvervsuddannelserne. For mange af uddannelserne kan man rent investeringsteoretisk slet ikke tale om en investering, da der ikke er en omkostning, eller kun meget små omkostninger, forbundet med at give folk en erhvervsuddannelse. Faglærte har en relativt høj indkomst under uddannelsen sammenlignet med kontrolgruppen, samtidig med at de egentlige uddannelsesomkostninger (taxametre) er meget små 3. Det, at der ikke er beregnet en intern rente, betyder IK- KE, at erhvervsuddannelserne er en dårlig forretning. Snarere tværtimod. Grunden til, at man ikke kan beregne en (sammenlignelig) intern rente, er, at investeringsomkostningerne er meget små. 3 Forsøger man at foretage beregningen alligevel, vil man enten ikke få en intern rente, eller også vil den være mere høj på 100 pct. eller mere. 4

5 Boks 2. Den interne rente af uddannelse Uddannelse af unge medfører som hovedregel nettoudgifter under uddannelsen og nettoindtægter efter uddannelsen både for den enkelte og for samfundet. Man kan vælge at betragte disse betalingsstrømme som et egentligt investeringsprojekt med investeringsudgifter i starten og afkast på længere sigt og beregne forrentningen af dette investeringsprojekt målt ved den interne rente. Den interne rente udtrykker hvor stor en gevinst, der er forbundet med at gå fra ufaglært til at have den givne uddannelse, og den viser, hvilket afkast investeringen kaster af sig. Den interne rente udregnes som den rente, der sikrer, at nutidsværdien af de samlede omkostninger gennem livet er lig med nutidsværdien af alle gevinster gennem livet. Hvis renten er nul eller negativ, så er gevinsterne ikke større end omkostningerne, og des højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Når man diskonterer, vil betalingsstrømme i begyndelsen af livet vægte højere end betalingsstrømme i slutningen af livet. Derfor har det stor betydning, hvad der sker tidligt i livsforløbet. Grunden til, at der i analyserne anvendes flere afkastmål, er, at den faktiske gevinst i livsindkomst godt kan være af en beskeden størrelse, selvom den interne rente er relativt stor. Det skyldes, at afkast-raten af en lille initial investering kan være stor selv ved en forholdsvis lille årlig indkomstgevinst. Tabel 2. Uddannelsens interne rente, livsværditilvækst (samlet gevinst) Pct. Erhvervsudd. - Korte vid. udd. 17,0 Datamatikere m.m. 21,0 El-installatører m.m. 13,8 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 10,0 Mellemlange vid. udd. 14,6 Pædagoger 11,8 Folkeskolelærere 14,8 Socialrådgivere 14,5 Lange vid. udd. 14,3 Civilingeniører 12,7 Arkitekter 6,6 Økonomer 18,4 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Bilagstabel 1 viser, hvornår alle uddannelser er betalt tilbage. Erhvervsuddannelserne betaler sig hjem inden for et år målt på statskassen Man kan også gøre gevinsten af uddannelse op ud fra livsbidraget til de offentlige finanser. Figur 2 viser de årlige akkumulerede bidrag til den samlede gevinst af uddannelserne, når man måler i forhold til de offentlige finanser. Her måles altså på samfundets investering, når der ses på udgifter til uddannelse og overførsler samt på indtægterne fra skatter. Yderst på aksen til højre ses gevinsten af uddannelserne. En lang videregående uddannelse giver i gennemsnit 7,5 mio. kr. i gevinst, dvs. det er, hvad de uddannede bidrager med i forhold til sammenlignelige ufaglærte, også når der tages højde for, hvad uddannelsen koster. 5

6 Det ses på figuren, at erhvervsuddannelserne målt på de offentlige finanser er en reel investering, da der er år tidligt i livsforløbet, hvor der er omkostninger til at give de unge en uddannelse. I de unge år indbetaler de unge, der i gang med en uddannelse, mindre i skat, samtidig med at de koster mere i uddannelsesomkostninger og overførsler end de ufaglærte, der ligner lærlingene. Figur 2. Årligt bidrag samlet uddannelsesafkast målt på offentlige finanser Mio. kr. Mio. kr Erhvervsudd. Korte vid.udd. Mellemlange vid.udd. Lange vid.udd. Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til afkastet af uddannelsen målt på de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Tabel 3 viser, hvor hurtigt uddannelserne betaler sig tilbage på de årlige nettobidrag til de offentlige finanser. Selvom det koster på de offentlige finanser at udstyre de unge med en erhvervsuddannelse, så går der mindre end ét år (8,4 måneder) i gennemsnit, før end uddannelsen er betalt tilbage. Efter 8 måneder vil en gennemsnitlig faglært have bidraget med mere til statskassen end en sammenlignelig ufaglært. En faglært er i gennemsnit 25 år, når de har betalt uddannelsen tilbage. Som det ses, er der forskel på erhvervsuddannelserne (se fx bilagstabel 2). Tømreruddannelsen er betalt tilbage med det samme, mens det tager lidt mere end én måned at betale uddannelsen til salgsassistent tilbage. Uddannelsen til køkkenassistent tager derimod knap et år at betale tilbage. Tabel 3. Uddannelsens tilbagebetalingstid målt på de offentlige finanser Samlet afkast Intern rente Break-even Pct. Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd ,7 Salgsassistenter m.m ,1 Tømrere m.m. - (med det samme) (med det samme) Køkkenassistent ,9 Korte vid. udd. 9,9 31 6,4 6

7 Datamatikere m.m. 7, ,7 El-installatører m.m. 4, ,2 Mellemlange vid. udd. 9,4 33 7,7 Folkeskolelærere 5, ,0 Journalister m.m. 6, ,9 Lange vid. udd. 10,0 35 7,0 Civilingeniører 7, ,9 Arkitekter 3, ,9 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse målt på de offentlige finanser. Der ses på uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) og uddannelsesgruppens skatteindbetalinger samt træk på overførsler sammenlignet med kontrolgruppens. Beregningerne er lavet for det samlede afkast, dvs. der måles på afkastet af den angivne uddannelse og ungdomsuddannelsen. Den interne rente over for de offentlige finanser ved de videregående uddannelser ligger på 9-10 procent, hvilket skal ses som den rente, investeringen kaster af sig 4. En kort videregående uddannelse er i snit betalt tilbage efter 6,4 år, eller når de uddannede typisk fylder 31 år. For personer med en mellemlang videregående uddannelse går der i snit knap 8 år, før uddannelsen er betalt, hvilket svarer til, at de uddannede runder 33 år. De lange videregående uddannelser er betalt tilbage efter 7 år, men pga. at unge ofte begynder senere på de lange videregående uddannelser, så er break-even-alderen 35 år. Endnu engang er der meget stor forskel på de enkelte uddannelser. Måler man på gevinsten af al uddannelse siden folkeskolen, er en arkitektuddannelse først betalt tilbage ved 51-årsalderen, mens en civilingeniøruddannelse er betalt tilbage ved 39-årsalderen. I bilagstabel 2 ses en oversigt over de enkelte uddannelsers tilbagebetalingstid over for de offentlige finanser. Boks 2. Sådan måler vi livsindkomst og afkast af uddannelse Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2010 samt indkomstoplysningerne fra Analysen er lavet på en 20-procents stikprøve af hele befolkningen i alderen år og indeholder knap personer ( personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsterne er fremskrevet til 2012-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 2010, og dernæst LO s lønskøn frem til Opdateres når LO s endelige prognose foreligger. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags 4 AE s Livsindkomstmodel bygger på de faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider og aldre jf. Statistikbanken og Undervisningsministeriets tal. I modellen er de faglærte i gennemsnit 21 år, når de begynder på uddannelsen, og 24,3 år, når de fuldfører. 7

8 brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger 5. Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst 6, dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og 7 børnetilskud) Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre 8 og fuldførelsestider 9 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængig af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelsen og færdiggør den. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. Statens omkostninger til uddannelsen er fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 2009 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet til 2012-niveau med satsreguleringsprocenten ud fra Finansministeriets Familietypemodel. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 59 uddannelsesgrupper. Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtet som personer med mellemlange uddannelser. Når AE laver analyser vedr. indkomst og fattigdom, afgrænses de personer, der tages med, ud fra en række kriterier, der ligner FM s kriterier. Det drejer sig blandt andet om, at personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark i det pågældende år, og at den ækvivalerede indkomst ikke må være ekstremt lille eller stor. Man kan læse mere om afgrænsninger i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag på Afkast Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen, kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst, forældrenes højeste uddannelse, om personen har taget en gymnasial uddannelse og karakter fra gymnasiet/hf 10 via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. I analysen er der foretaget to forskellige afkastberegninger. I den ene er der sammenlignet med alle ufaglærte, uanset om de har en gymnasial uddannelse bag sig eller ej. I denne beregning måles det isolerede afkast, og der er ud over de ovennævnte variable også matchet på, om de uddannede har taget en gymnasial uddannelse, og i så fald er der matchet på karaktergennemsnittet fra gymnasiet, hvilket er nyt i forhold til tidligere. Dette vil sige, at for en person med en videregående uddannelse vil kontrolgruppen have en gymnasial uddannelse. Fordelen herved er, at man bruger ungdomsuddannelsen og karaktergennemsnit som en indikator for den enkeltes evner, der ellers er vanskelige at måle. I den anden afkastberegning er der ikke matchet på, om personen har taget en gymnasial uddannelse eller karakterer, og kontrolgruppen dækker kun personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Her beregnes dermed det samlede afkast af al uddannelse til det højest fuldførte niveau. Samtidig er omkostningerne til den gymnasiale uddannelse fratrukket i livsværditilvæksten for de uddannede. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige 5 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.) 6 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Følgende indgår ikke: medicintilskud, lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. 7 Samlede overførselsindkomster: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, offentlige pensioner inkl. efterløn og SU mm. 8 Kilde: Statistikbanken, tabel U33 (Fuldførte uddannelser efter alder og uddannelse, 2010). 9 Kilde: Undervisningsministeriets databank, Gns. fuldførelsestid Der findes karakterer fra 1978 og frem fra det almene gymnasium og HF, først fra 2000/01 findes for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Derfor vil de ældre årgange ikke have oplysninger om karakterer. 8

9 karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 11. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. Bilagstabeller Bilagstabel 1. Uddannelsens tilbagebetalingstid og intern rente, livsværditilvækst Intern rente Break-even Pct. Alder Antal år eft. fuldfør. Erhvervsuddannede Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m Bankassistenter, sekretærer m.m Murere, brolæggere m.m Tømrere, bygningsmontørere m.m Malere, VVS-montører m.m Elektrikere, el-montører m.m Smede, industrimontører m.m Industriteknikere m.m Mekanikere m.m Grafikere, fotografer m.m ,5 Frisører, kosmetologer m.m Slagtere, bagere m.m Køkkenassistenter, mejerister m.m Kokke, tjenere m.m Dyrepassere, landmænd m.m SOSU-hjælpere ,3 SOSU-assistent Tandklinikassistenter m.m Korte videregående udd. 17,0 28 3,4 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 10,0 32 7,9 Skuespillere, producere m.m. 6, ,6 Akademi- og finansøkonomer m.m. 19,1 27 3,7 Datamatikere og merkonomer m.m. 21,0 26 2,7 El-installatører, maskinteknikere m.m. 13,8 30 5,2 Laboranter 14,5 29 4,2 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 11,3 34 4,4 Landbrugstekniker m.m. 15,3 30 3,4 Farmakonomer, tandplejere m.m. 17,5 27 2,5 Politi- og fængselsbetjente m.m. 15,1 29 0,2 11 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på , og for hovedgrupperne er valgt de 100 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 10 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for, at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 9

10 Mellemlange videregående udd. 14,6 30 4,7 Pædagoger 11,8 31 4,0 Folkeskolelærere 14,8 30 3,0 Journalister, bibliotekarer m.m. 16,2 30 2,9 Erhvervskorrespondenter m.m. 13,5 31 3,9 Socialrådgivere 14,5 31 3,4 Handelsbachelorer 17,2 32 1,8 Bygningskonstruktører 10,5 34 8,2 Diplomingeniører 15,8 30 4,2 Diætister m.m. 9,6 34 7,5 Maskinmestre, officerer m.m. 15,5 31 3,9 Bioanalytikere 12,8 31 5,2 Sygeplejersker m.m. 14,7 29 3,2 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 11,8 31 5,2 Lange videregående udd. 14,3 32 4,0 Humanister, teologer m.m. 10,4 34 5,2 Konservatorieuddannede m.m. 5, ,2 Matematikere, fysikere m.m. 11,2 34 6,4 Økonomer, civiløkonomer 18,4 30 2,5 Jurister, politologer m.m. 17,2 31 3,5 Sociologer, psykologer m.m. 13,0 32 4,5 Civilingeniører 12,7 32 5,9 Arkitekter 6, ,9 Dyrlæger m.m. 11,2 34 5,9 Læger 15,7 31 3,2 Tandlæger, farmaceuter m.m. 16,0 31 3,2 Forskere 18,0 30 0,2 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Der er blank for en række uddannelser enten pga., at uddannelsen ikke betaler sig tilbage, eller fordi den altid giver overskud. Der ses kun på samlet afkast af al uddannelse siden folkeskolen. 10

11 Bilagstabel 2. Uddannelsens tilbagebetalingstid og intern rente, bidrag til offentlige finanser Intern rente Break-even-alder Break-even-år Pct. Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsuddannede ,7 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m ,1 Bankassistenter, sekretærer m.m ,1 Murere, brolæggere m.m Tømrere, bygningsmontørere m.m Malere, VVS-montører m.m Elektrikere, el-montører m.m ,3 Smede, industrimontører m.m ,1 Industriteknikere m.m ,1 Mekanikere m.m ,1 Grafikere, fotografer m.m ,5 Frisører, kosmetologer m.m Slagtere, bagere m.m Køkkenassistenter, mejerister m.m ,9 Kokke, tjenere m.m Dyrepassere, landmænd m.m ,4 SOSU-hjælpere SOSU-assistenter Tandklinikassistenter m.m Korte videregående udd. 9,9 31,0 6,4 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 3,3 48,0 23,9 Skuespillere, producere m.m. 2,5 51,0 23,6 Akademi- og finansøkonomer m.m. 7,3 36,0 12,7 Datamatikere og merkonomer m.m. 7,6 34,0 10,7 El-installatører, maskinteknikere m.m. 4,6 42,0 17,2 Laboranter 3,0 46,0 21,2 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 3,5 46,0 16,4 Landbrugstekniker m.m Farmakonomer, tandplejere m.m. 3,8 45,0 20,5 Politi- og fængselsbetjente m.m. 4,8 44,0 15,2 Mellemlange videregående udd. 9,4 33,0 7,7 Pædagoger 2,5 54,0 27,0 Folkeskolelærere 5,4 43,0 16,0 Journalister, bibliotekarer m.m. 6,3 39,0 11,9 Erhvervskorrespondenter m.m. 3,9 48,0 20,9 Socialrådgivere 4,7 43,0 15,4 Handelsbachelorer 10,0 37,0 6,8 11

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere