En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét"

Transkript

1 En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen begynder at give overskud. Målt på velstanden giver en erhvervsuddannelse overskud fra dag ét, mens der går op til 4-5 år før en videregående uddannelser er betalt tilbage. Når der ses på nettoeffekten på de offentlige finanser, giver en erhvervsuddannelse allerede overskud ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet, mens det tager nogle år, før investeringen i en videregående uddannelse er betalt tilbage. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 7. maj 2012 Analysens hovedkonklusioner Tidligere analyser fra AE har vist, at der er milliongevinster af alle typer af uddannelser i Danmark. Som denne analyse viser, er der imidlertid stor forskel på, hvornår uddannelsesinvesteringen er betalt tilbage til samfundet og statskassen. For alle alderstrin kaster de erhvervsfaglige uddannelser mere af sig, end de koster. Det betyder, at en gennemsnitlig erhvervsfaglig uddannelse allerede er betalt tilbage, når de unge har fuldført, når der måles på, hvad uddannelsen giver i produktivitet og velstand. En kort videregående uddannelse er betalt hjem på 3 år, mens en mellemlang uddannelse tager 5 år at betale tilbage, og en lang videregående uddannelse tager 4 år. Målt på de offentlige finanser tager det under ét år, før en erhvervsuddannelse er betalt tilbage. De videregående uddannelser tager 6-8 år at betale tilbage. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Langt de fleste uddannelser betaler sig hurtigt tilbage At give unge en uddannelse er en guldrandet investering. Både for samfundet og for den enkelte. Samfundet får mere velstand, større skatteindtægter og mindre udgifter til overførselsindkomster, når man udstyrer folk med en uddannelse, fordi uddannelse skaber større jobsikkerhed og en højere timeløn. Denne analyse sætter fokus på, hvor hurtigt de uddannelser, som folk får, er betalt tilbage. Der måles altså på, hvornår uddannelsen begynder at give et nettooverskud set over livet, når man indregner de årlige indtægter, som uddannelsen kaster af sig, og de udgifter, der er forbundet med at give uddannelsen. Boks 1. Flere måder at gøre værdien af en uddannelse op AE s livsindkomstmodel kan regne på mange typer af indkomst. I denne analyse bruges to forskellige typer livsindkomst: Livsværditilvækst: Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet, hvor uddannelsesomkostningerne er fratrukket. Livsindkomsten måles som summen af erhvervsindkomst og bidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Livsværditilvælsten bruges til at beregne den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelserne. Livsbidrag til de offentlige finanser: Det samlede bidrag til de offentlige finanser målt på summen af indbetalte skatter og de samlede udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud). Desuden er taxameterudgiften til uddannelsen trukket fra. Livsbidraget viser det umiddelbare nettobidrag til de offentlige finanser. Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét målt på velstanden At give unge en uddannelse skal ses som en investering. Samfundet har direkte udgifter til at give de unge en uddannelse samtidig med, at de studerende har en lav indkomst eller slet ingen erhvervsindkomst (indirekte omkostninger). Dermed er værditilvæksten (indtjeningen) for de personer, der er i gang med en uddannelse, typisk negativ eller meget lav. Når uddannelsen er afsluttet, stiger indkomsten, og typisk topper den årlige indkomst mellem 40 og 50-års alderen for til sidst at flade ud igen, når man nærmer sig pensionsalderen og typisk ikke har nogen erhvervsmæssig indkomst. Sammenligner man med et ufaglært liv, hvor der ikke er udgifter til uddannelse, og indkomsten alt andet lige er højere tidligt i livet, da mange er på arbejdsmarkedet, så kan man igennem livet illustrere de årlige bidrag til den samfundsøkonomiske gevinst. Dette er illustreret i figur 1, der viser de årlige akkumulerede bidrag til den samfundsmæssige gevinst. Ved 80-års alderen (på højre akse) ses den samlede gevinst af den enkelte uddannelse, når man sammenligner med de ufaglærte, der ligner de uddannede bedst 1. Som det ses af figur 1, er der ingen alderstrin, hvor udgifterne til erhvervsuddannelserne 2 er større end indtægterne, dvs. for alle år er summen af akkumuleret erhvervsindkomst i forhold til sammenlignelige ufaglærte større end uddannelsesomkostningerne, og det betyder, at uddannelsen er betalt tilbage, når de unge har fuldført. 1 Gevinsten af de forskellige uddannelser ses af analysen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning fra 20. februar AE s Livsindkomstmodel bygger på de faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider og aldre jf. Statistikbanken og Undervisningsministeriets tal. I modellen er de faglærte i gennemsnit 21 år, når de begynder på uddannelsen, og 24,3 år, når de fuldfører. 2

3 Figur 1. Årligt bidrag til isoleret uddannelsesafkast, mio.kr. Mio. kr. Mio. kr Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til afkastet af uddannelsen, dvs. merlivsværditilvæksten for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt) fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Ud fra de årlige bidrag til uddannelsesgevinsten er det muligt at beregne break-even, dvs. det alderstrin, hvor de akkumulerede erhvervsindtægter for de uddannede er større end indkomsten for de ufaglærte i kontrolgruppen samt udgifterne til uddannelsen. Tabel 1 viser, hvornår uddannelsen er betalt tilbage. Erhvervsuddannelserne er, som beskrevet, betalt tilbage, når uddannelsen er færdiggjort. Faktisk er der ofte tale om, at uddannelsen er betalt tilbage, endnu før lærlingene er færdiguddannede. De unge, der tager en erhvervsuddannelse, tjenere allerede under uddannelsen mere end deres ufaglærte kammerater, og når de statslige udgifter til en erhvervsuddannelse er begrænsede, så viser regnestykket, at erhvervsuddannelserne i gennemsnit er betalt tilbage, når uddannelsen er færdiggjort. Enkelte erhvervsuddannelser er ikke betalt tilbage, når de er fuldført. Det gælder for grafikere og fotografer, SOSU-hjælpere samt chauffører m.v., der er hhv. 1,5 år, knap 4 måneder og lidt mere end 1 måned om at betale uddannelsen tilbage. En kort videregående uddannelse er i gennemsnit betalt tilbage inden for 3,4 år, mens en mellemlang videregående uddannelse er betalt ud efter 4,7 år. Der er dog stor variation inden for uddannelsesgrupperne. En el-installatør er 5,2 år om at betale sig tilbage, mens en datamatiker kun er 2,7 år. Lange videregående uddannelser er betalt tilbage inden for 4 år i gennemsnit, hvilket svarer til, at de færdiguddannede er 32 år. 3

4 Tabel 1. Uddannelsens tilbagebetalingstid, livsværditilvækst (samlet gevinst) Break-even Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd. (med det samme) (med det samme) Salgsassistenter m.m. (med det samme) (med det samme) Tømrere m.m. (med det samme) (med det samme) Grafikere, fotografer m.m. 26 1,5 SOSU-hjælpere 30 0,3 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 25 0,1 Korte vid. udd. 28 3,4 Datamatikere m.m. 26 2,7 El-installatører m.m. 30 5,2 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 32 7,9 Mellemlange vid. udd. 30 4,7 Pædagoger 31 4,0 Folkeskolelærere 30 3,0 Socialrådgivere 31 3,4 Lange vid. udd. 32 4,0 Civilingeniører 32 5,9 Arkitekter 41 14,9 Økonomer m.m. 30 2,5 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Tabel 2 viser den interne rente, som uddannelserne kaster af sig. Jo højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Den interne rente for de videregående uddannelser ligger på procent, når det gælder de overordnede grupper. Inden for de enkelte uddannelser er der dog en del større variation. Tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser lader til at have en lidt større intern rente. Da den interne rente-metode er meget følsom over for små ændringer i indkomsterne tidligt i livet, er den interne rente ikke regnet for erhvervsuddannelserne. For mange af uddannelserne kan man rent investeringsteoretisk slet ikke tale om en investering, da der ikke er en omkostning, eller kun meget små omkostninger, forbundet med at give folk en erhvervsuddannelse. Faglærte har en relativt høj indkomst under uddannelsen sammenlignet med kontrolgruppen, samtidig med at de egentlige uddannelsesomkostninger (taxametre) er meget små 3. Det, at der ikke er beregnet en intern rente, betyder IK- KE, at erhvervsuddannelserne er en dårlig forretning. Snarere tværtimod. Grunden til, at man ikke kan beregne en (sammenlignelig) intern rente, er, at investeringsomkostningerne er meget små. 3 Forsøger man at foretage beregningen alligevel, vil man enten ikke få en intern rente, eller også vil den være mere høj på 100 pct. eller mere. 4

5 Boks 2. Den interne rente af uddannelse Uddannelse af unge medfører som hovedregel nettoudgifter under uddannelsen og nettoindtægter efter uddannelsen både for den enkelte og for samfundet. Man kan vælge at betragte disse betalingsstrømme som et egentligt investeringsprojekt med investeringsudgifter i starten og afkast på længere sigt og beregne forrentningen af dette investeringsprojekt målt ved den interne rente. Den interne rente udtrykker hvor stor en gevinst, der er forbundet med at gå fra ufaglært til at have den givne uddannelse, og den viser, hvilket afkast investeringen kaster af sig. Den interne rente udregnes som den rente, der sikrer, at nutidsværdien af de samlede omkostninger gennem livet er lig med nutidsværdien af alle gevinster gennem livet. Hvis renten er nul eller negativ, så er gevinsterne ikke større end omkostningerne, og des højere intern rente, des bedre investering er der tale om. Når man diskonterer, vil betalingsstrømme i begyndelsen af livet vægte højere end betalingsstrømme i slutningen af livet. Derfor har det stor betydning, hvad der sker tidligt i livsforløbet. Grunden til, at der i analyserne anvendes flere afkastmål, er, at den faktiske gevinst i livsindkomst godt kan være af en beskeden størrelse, selvom den interne rente er relativt stor. Det skyldes, at afkast-raten af en lille initial investering kan være stor selv ved en forholdsvis lille årlig indkomstgevinst. Tabel 2. Uddannelsens interne rente, livsværditilvækst (samlet gevinst) Pct. Erhvervsudd. - Korte vid. udd. 17,0 Datamatikere m.m. 21,0 El-installatører m.m. 13,8 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 10,0 Mellemlange vid. udd. 14,6 Pædagoger 11,8 Folkeskolelærere 14,8 Socialrådgivere 14,5 Lange vid. udd. 14,3 Civilingeniører 12,7 Arkitekter 6,6 Økonomer 18,4 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Bilagstabel 1 viser, hvornår alle uddannelser er betalt tilbage. Erhvervsuddannelserne betaler sig hjem inden for et år målt på statskassen Man kan også gøre gevinsten af uddannelse op ud fra livsbidraget til de offentlige finanser. Figur 2 viser de årlige akkumulerede bidrag til den samlede gevinst af uddannelserne, når man måler i forhold til de offentlige finanser. Her måles altså på samfundets investering, når der ses på udgifter til uddannelse og overførsler samt på indtægterne fra skatter. Yderst på aksen til højre ses gevinsten af uddannelserne. En lang videregående uddannelse giver i gennemsnit 7,5 mio. kr. i gevinst, dvs. det er, hvad de uddannede bidrager med i forhold til sammenlignelige ufaglærte, også når der tages højde for, hvad uddannelsen koster. 5

6 Det ses på figuren, at erhvervsuddannelserne målt på de offentlige finanser er en reel investering, da der er år tidligt i livsforløbet, hvor der er omkostninger til at give de unge en uddannelse. I de unge år indbetaler de unge, der i gang med en uddannelse, mindre i skat, samtidig med at de koster mere i uddannelsesomkostninger og overførsler end de ufaglærte, der ligner lærlingene. Figur 2. Årligt bidrag samlet uddannelsesafkast målt på offentlige finanser Mio. kr. Mio. kr Erhvervsudd. Korte vid.udd. Mellemlange vid.udd. Lange vid.udd. Anm.: Figuren viser de årlige bidrag til afkastet af uddannelsen målt på de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Tabel 3 viser, hvor hurtigt uddannelserne betaler sig tilbage på de årlige nettobidrag til de offentlige finanser. Selvom det koster på de offentlige finanser at udstyre de unge med en erhvervsuddannelse, så går der mindre end ét år (8,4 måneder) i gennemsnit, før end uddannelsen er betalt tilbage. Efter 8 måneder vil en gennemsnitlig faglært have bidraget med mere til statskassen end en sammenlignelig ufaglært. En faglært er i gennemsnit 25 år, når de har betalt uddannelsen tilbage. Som det ses, er der forskel på erhvervsuddannelserne (se fx bilagstabel 2). Tømreruddannelsen er betalt tilbage med det samme, mens det tager lidt mere end én måned at betale uddannelsen til salgsassistent tilbage. Uddannelsen til køkkenassistent tager derimod knap et år at betale tilbage. Tabel 3. Uddannelsens tilbagebetalingstid målt på de offentlige finanser Samlet afkast Intern rente Break-even Pct. Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsudd ,7 Salgsassistenter m.m ,1 Tømrere m.m. - (med det samme) (med det samme) Køkkenassistent ,9 Korte vid. udd. 9,9 31 6,4 6

7 Datamatikere m.m. 7, ,7 El-installatører m.m. 4, ,2 Mellemlange vid. udd. 9,4 33 7,7 Folkeskolelærere 5, ,0 Journalister m.m. 6, ,9 Lange vid. udd. 10,0 35 7,0 Civilingeniører 7, ,9 Arkitekter 3, ,9 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse målt på de offentlige finanser. Der ses på uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) og uddannelsesgruppens skatteindbetalinger samt træk på overførsler sammenlignet med kontrolgruppens. Beregningerne er lavet for det samlede afkast, dvs. der måles på afkastet af den angivne uddannelse og ungdomsuddannelsen. Den interne rente over for de offentlige finanser ved de videregående uddannelser ligger på 9-10 procent, hvilket skal ses som den rente, investeringen kaster af sig 4. En kort videregående uddannelse er i snit betalt tilbage efter 6,4 år, eller når de uddannede typisk fylder 31 år. For personer med en mellemlang videregående uddannelse går der i snit knap 8 år, før uddannelsen er betalt, hvilket svarer til, at de uddannede runder 33 år. De lange videregående uddannelser er betalt tilbage efter 7 år, men pga. at unge ofte begynder senere på de lange videregående uddannelser, så er break-even-alderen 35 år. Endnu engang er der meget stor forskel på de enkelte uddannelser. Måler man på gevinsten af al uddannelse siden folkeskolen, er en arkitektuddannelse først betalt tilbage ved 51-årsalderen, mens en civilingeniøruddannelse er betalt tilbage ved 39-årsalderen. I bilagstabel 2 ses en oversigt over de enkelte uddannelsers tilbagebetalingstid over for de offentlige finanser. Boks 2. Sådan måler vi livsindkomst og afkast af uddannelse Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2010 samt indkomstoplysningerne fra Analysen er lavet på en 20-procents stikprøve af hele befolkningen i alderen år og indeholder knap personer ( personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsterne er fremskrevet til 2012-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 2010, og dernæst LO s lønskøn frem til Opdateres når LO s endelige prognose foreligger. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags 4 AE s Livsindkomstmodel bygger på de faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider og aldre jf. Statistikbanken og Undervisningsministeriets tal. I modellen er de faglærte i gennemsnit 21 år, når de begynder på uddannelsen, og 24,3 år, når de fuldfører. 7

8 brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger 5. Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst 6, dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og 7 børnetilskud) Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre 8 og fuldførelsestider 9 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængig af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelsen og færdiggør den. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. Statens omkostninger til uddannelsen er fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 2009 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet til 2012-niveau med satsreguleringsprocenten ud fra Finansministeriets Familietypemodel. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 59 uddannelsesgrupper. Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtet som personer med mellemlange uddannelser. Når AE laver analyser vedr. indkomst og fattigdom, afgrænses de personer, der tages med, ud fra en række kriterier, der ligner FM s kriterier. Det drejer sig blandt andet om, at personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark i det pågældende år, og at den ækvivalerede indkomst ikke må være ekstremt lille eller stor. Man kan læse mere om afgrænsninger i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag på Afkast Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen, kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst, forældrenes højeste uddannelse, om personen har taget en gymnasial uddannelse og karakter fra gymnasiet/hf 10 via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. I analysen er der foretaget to forskellige afkastberegninger. I den ene er der sammenlignet med alle ufaglærte, uanset om de har en gymnasial uddannelse bag sig eller ej. I denne beregning måles det isolerede afkast, og der er ud over de ovennævnte variable også matchet på, om de uddannede har taget en gymnasial uddannelse, og i så fald er der matchet på karaktergennemsnittet fra gymnasiet, hvilket er nyt i forhold til tidligere. Dette vil sige, at for en person med en videregående uddannelse vil kontrolgruppen have en gymnasial uddannelse. Fordelen herved er, at man bruger ungdomsuddannelsen og karaktergennemsnit som en indikator for den enkeltes evner, der ellers er vanskelige at måle. I den anden afkastberegning er der ikke matchet på, om personen har taget en gymnasial uddannelse eller karakterer, og kontrolgruppen dækker kun personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Her beregnes dermed det samlede afkast af al uddannelse til det højest fuldførte niveau. Samtidig er omkostningerne til den gymnasiale uddannelse fratrukket i livsværditilvæksten for de uddannede. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige 5 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.) 6 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Følgende indgår ikke: medicintilskud, lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. 7 Samlede overførselsindkomster: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, offentlige pensioner inkl. efterløn og SU mm. 8 Kilde: Statistikbanken, tabel U33 (Fuldførte uddannelser efter alder og uddannelse, 2010). 9 Kilde: Undervisningsministeriets databank, Gns. fuldførelsestid Der findes karakterer fra 1978 og frem fra det almene gymnasium og HF, først fra 2000/01 findes for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Derfor vil de ældre årgange ikke have oplysninger om karakterer. 8

9 karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 11. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. Bilagstabeller Bilagstabel 1. Uddannelsens tilbagebetalingstid og intern rente, livsværditilvækst Intern rente Break-even Pct. Alder Antal år eft. fuldfør. Erhvervsuddannede Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m Bankassistenter, sekretærer m.m Murere, brolæggere m.m Tømrere, bygningsmontørere m.m Malere, VVS-montører m.m Elektrikere, el-montører m.m Smede, industrimontører m.m Industriteknikere m.m Mekanikere m.m Grafikere, fotografer m.m ,5 Frisører, kosmetologer m.m Slagtere, bagere m.m Køkkenassistenter, mejerister m.m Kokke, tjenere m.m Dyrepassere, landmænd m.m SOSU-hjælpere ,3 SOSU-assistent Tandklinikassistenter m.m Korte videregående udd. 17,0 28 3,4 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 10,0 32 7,9 Skuespillere, producere m.m. 6, ,6 Akademi- og finansøkonomer m.m. 19,1 27 3,7 Datamatikere og merkonomer m.m. 21,0 26 2,7 El-installatører, maskinteknikere m.m. 13,8 30 5,2 Laboranter 14,5 29 4,2 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 11,3 34 4,4 Landbrugstekniker m.m. 15,3 30 3,4 Farmakonomer, tandplejere m.m. 17,5 27 2,5 Politi- og fængselsbetjente m.m. 15,1 29 0,2 11 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på , og for hovedgrupperne er valgt de 100 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 10 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for, at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 9

10 Mellemlange videregående udd. 14,6 30 4,7 Pædagoger 11,8 31 4,0 Folkeskolelærere 14,8 30 3,0 Journalister, bibliotekarer m.m. 16,2 30 2,9 Erhvervskorrespondenter m.m. 13,5 31 3,9 Socialrådgivere 14,5 31 3,4 Handelsbachelorer 17,2 32 1,8 Bygningskonstruktører 10,5 34 8,2 Diplomingeniører 15,8 30 4,2 Diætister m.m. 9,6 34 7,5 Maskinmestre, officerer m.m. 15,5 31 3,9 Bioanalytikere 12,8 31 5,2 Sygeplejersker m.m. 14,7 29 3,2 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 11,8 31 5,2 Lange videregående udd. 14,3 32 4,0 Humanister, teologer m.m. 10,4 34 5,2 Konservatorieuddannede m.m. 5, ,2 Matematikere, fysikere m.m. 11,2 34 6,4 Økonomer, civiløkonomer 18,4 30 2,5 Jurister, politologer m.m. 17,2 31 3,5 Sociologer, psykologer m.m. 13,0 32 4,5 Civilingeniører 12,7 32 5,9 Arkitekter 6, ,9 Dyrlæger m.m. 11,2 34 5,9 Læger 15,7 31 3,2 Tandlæger, farmaceuter m.m. 16,0 31 3,2 Forskere 18,0 30 0,2 Anm: Tabellen viser den interne rente samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse. Omkostningerne er direkte uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre) samt mindre erhvervsindkomst end kontrolgruppen i de unge år som følge af, at de unge er under uddannelse. Gevinsterne er større erhvervsindkomst end kontrolgruppen. Der er blank for en række uddannelser enten pga., at uddannelsen ikke betaler sig tilbage, eller fordi den altid giver overskud. Der ses kun på samlet afkast af al uddannelse siden folkeskolen. 10

11 Bilagstabel 2. Uddannelsens tilbagebetalingstid og intern rente, bidrag til offentlige finanser Intern rente Break-even-alder Break-even-år Pct. Alder Antal år efter fuldførelse Erhvervsuddannede ,7 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m ,1 Bankassistenter, sekretærer m.m ,1 Murere, brolæggere m.m Tømrere, bygningsmontørere m.m Malere, VVS-montører m.m Elektrikere, el-montører m.m ,3 Smede, industrimontører m.m ,1 Industriteknikere m.m ,1 Mekanikere m.m ,1 Grafikere, fotografer m.m ,5 Frisører, kosmetologer m.m Slagtere, bagere m.m Køkkenassistenter, mejerister m.m ,9 Kokke, tjenere m.m Dyrepassere, landmænd m.m ,4 SOSU-hjælpere SOSU-assistenter Tandklinikassistenter m.m Korte videregående udd. 9,9 31,0 6,4 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 3,3 48,0 23,9 Skuespillere, producere m.m. 2,5 51,0 23,6 Akademi- og finansøkonomer m.m. 7,3 36,0 12,7 Datamatikere og merkonomer m.m. 7,6 34,0 10,7 El-installatører, maskinteknikere m.m. 4,6 42,0 17,2 Laboranter 3,0 46,0 21,2 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 3,5 46,0 16,4 Landbrugstekniker m.m Farmakonomer, tandplejere m.m. 3,8 45,0 20,5 Politi- og fængselsbetjente m.m. 4,8 44,0 15,2 Mellemlange videregående udd. 9,4 33,0 7,7 Pædagoger 2,5 54,0 27,0 Folkeskolelærere 5,4 43,0 16,0 Journalister, bibliotekarer m.m. 6,3 39,0 11,9 Erhvervskorrespondenter m.m. 3,9 48,0 20,9 Socialrådgivere 4,7 43,0 15,4 Handelsbachelorer 10,0 37,0 6,8 11

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede

Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere