Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser EM 2008/119

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnerut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departeentet for Infrastruktur og Miljø Redegørelse o evaluering af ensprisreforens konsekvenser EM 008/119 Efterårssaling 008

2

3 Forord Hered frelægges Landsstyrets redegørelse o ensprisreforens konsekvenser. Forålet er, at få belyst konsekvenserne for forskellige safundsgrupper, vurdere o reforen saen ed skattereforen har virket efter hensigten, sat lægge op til debat o den fretidige prisstruktur. Fra flere sider har der været rejst kritik af ensprisreforen. Særligt hvordan nogle lavindkostgrupper er blevet rat af prisstigninger på el og vand. Selv o skatte- og ensprisreforerne salet har edført et større rådighedsbeløb for de fleste failier. At nogle har fået det bedre, betyder ikke at vi ikke skal hjælpe de lavindkostgrupper, so har fået færre penge elle hænderne. Derfor skal vi vurdere hvordan disse grupper bedst hjælpes. I stedet for at bruge energiforsyningen so et socialpolitisk redskab, vil det bedste være, at der sker en ålrettet indsats for de svageste grupper. Den største udfordring i forhold til fretidens energipriser er verdensarkedsprisen på råolie. Her i Grønland betaler vi en eget lav pris for olieprodukter. Det skyldes ikke kun fraværet af afgifter, en også godt købandskab hos KNI A/S. Selskabet indgik i 006 en prissikringsaftale på råolien, so sikrer billige forsyninger, selv o verdensarkedsprisen stiger. Denne prissikring udløber iidlertid i 010. Derefter skal KNI A/S ud og købe olien til priser der forventes at overstige de nuværende priser. Selv o KNI A/S arbejder for at sikre fortsat lave og stabile oliepriser, skal en ny prisstruktur på energiforsyning vedtages ed denne viden i klar erindring. Det vil ikke være hensigtsæssigt, at vedtage kortsigtede løsninger, so sikrer enkelte grupper så besparelser, uden at tage forbehold for de potentielle stigninger, der venter fra 010. Endelig skal en ny prisstruktur free et energiforbrug, so iødegår kliaforandringer. Der skal være incitaent til energibesparelser og investeringer i vedvarende energikilder. Det er it håb, at denne evaluering kan være udgangspunkt for en saglig debat, der kan føre fre til en langsigtet opbygning af tarifstrukturen. En tarifstruktur so tager højde for de safundsøkonoiske forål, der lå bag ensprisreforen, og so iødekoer fretidens udfordringer, særligt højere oliepriser. Ki Kielsen Landsstyreedle for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Septeber 008

4

5 FORORD 3 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER 11.1 FORMÅL MED ENSPRISREFORMEN 11. FORMÅLET MED EVALUERINGEN 1.3 STATUS OG UDFORDRINGER 13 3 PRIVATFORBRUGERE TARIFSTRUKTUR OG PRISUDVIKLING TARIFSTRUKTUR PRISUDVIKLING UDVIKLING I PRODUCEREDE ELMÆNGDER HELE GRØNLAND NUUK NANORTALIK OPSUMMERING UDVIKLING I PRODUCEREDE VANDMÆNGDER HELE GRØNLAND 3.3. NUUK NANORTALIK OPSAMLING ØKONOMISKE EFFEKTER FOR PRIVATFORBRUGERNE SKATTEREFORMEN EFFEKTERNE AF ENSPRISREFORMEN OG SKATTEREFORMEN FOR FORSKELLIGE INDKOMSTTYPER ENSPRISREFORMENS EFFEKT PÅ DAGLIGVAREPRISER REALLØNSUDVIKLING OMFORDELING MELLEM BORGERNE BOSÆTNINGSMØNSTER BEFOLKNINGENS KENDSKAB TIL REFORMEN KONKLUSION FOR PRIVATFORBRUGERE 33 4 ERHVERVSFORBRUGERE TARIFSTRUKTUR OG PRISUDVIKLING TARIFSTRUKTUR PRISUDVIKLING SÆRLIGT LAVE TARIFFER TILSLUTNINGSBIDRAG UDVIKLING I PRODUCEREDE ELMÆNGDER UDVIKLING I PRODUCEREDE VANDMÆNGDER REJE-/FISKEINDUSTRIEN 41

6 4.6 HOTELBRANCHEN ØVRIGE ERHVERV KONKLUSION FOR ERHVERVSFORBRUGERNE 4 5 FREMTIDIG TARIFSTRUKTUR OMFORDELING TIL LAVINDKOMSTGRUPPER UDLØB AF PRISSIKRINGSAFTALE PÅ RÅOLIE MODELLER FOR FREMTIDIG PRISSTRUKTUR GENINDFØRELSE AF NATIONAL ENSPRIS NATIONAL ENSPRIS FOR ALLE INKLUSIVE ERHVERV KOMMUNALE ENSPRISER KOMMUNALE ENSPRISER FOR ALLE INKLUSIVE ERHVERV STATUS QUO NUVÆRENDE STRUKTUR, MED TRE-ÅRIG BEREGNINGSPERIODE NUVÆRENDE STRUKTUR, MED LAVERE MAKSIMALPRIS FINANSIERET VIA EN HØJERE MINIMALPRIS NUVÆRENDE STRUKTUR, MED LAVERE MAKSIMALPRIS FINANSIERET VIA REDUKTION AF TILSKUD TIL SÆRLIGT LAVE TARIFFER TIL FISKEINDUSTRIEN NUVÆRENDE STRUKTUR, MEN MED LAVERE PRISER FINANSIERET VIA EN FOND 54 6 TABELOVERSIGT: 55 7 FIGUROVERSIGT: 55 8 BILAGSOVERSIGT: 55

7 1 Saenfatning og konklusioner I denne redegørelse belyses ensprisreforens konsekvenser for såvel private forbrugere so erhvervslivet. Derudover beskrives en række ulige odeller for en fretidig tarifstruktur. Den fretidige tarifstruktur skal tage højde for koende store olieprisstigninger, so kan forventes i de koende år. Verdensarkedsprisen på råolie er i dag ca. 100 $, en har i løbet af 008 næret sig 150 $, hvilket er ca.,5 gange ere end hvad Polaroil køber råolie til i dag. Derfor kan eventuelle tiltag på energiorådet såso tilskud til lavere priser eller ofordeling blive eget dyre eller iste deres effekt, såfret tarifstrukturen ikke afspejler de reelle okostninger. På trods af at hensigten ed ensprisreforen er ere kostægte priser, sker der stadig en stor ofordeling elle forbrugerne. Det er priært Landskassen sat el og varekunder i Nuuk, so betaler, ens at der gives indirekte tilskud til elkunder i bygderne sat fiskeindustrien. Således er det kun 10 pct. af befolkningen, so bor i oråder ed aksialpris på el og 40 pct. af befolkningen, so bor i oråder ed aksialpris på vand. Det betyder, at forbrugere i aksialprisoråder betaler indre end de reelle okostninger, idet priserne bliver holdt kunstigt nede ed tilskud. Og en andel af forbrugerne i aksialprisoråder betaler ikke udgifterne til el eller vand, idet nogle henter vand ved taphuse ens kouner hjælper de svageste ed regninger til el og vand. Dered er der et flertal af befolkningen, so ikke er hårdest uligt påvirket af ensprisreforen. Når ensprisreforen saenholdes ed skattereforen har størstedelen af befolkningen fået et større rådighedsbeløb. Det er først og freest højindkostgrupper på lokaliteter, hvor der betales aksialpriser for både el og vand, der er rat af ensprisreforen. Tarifferne på el og vand for et givent år beregnes ud fra de lokale enhedsokostninger for et enkelt år. Beregningsgrundlaget har vist sig, at være for kort, da investeringer fortaget i et enkelt år kan påvirke tarifferne ed store udsving fra år til år. Dette opfylder ikke ålsætningen i ensprisreforen o stabile priser. Ensprisreforen har ikke påvirket bosætningsønstret. Der er en langso fraflytning fra bygderne, en den er ikke ny og ensprisreforen har ikke øget flytningen. Erhvervslivets konkurrenceevne er ikke synligt påvirket af ensprisreforen, da el- og vand udgør en lille andel af erhvervslivets salede udgifter. Der er dog en ulighed for, at eksepelvis dagligvarepriser kan blive påvirket en sule. Et forål ed ensprisreforen var, at fiskeindustrien skulle placeres hvor der var overskud af el og vand. Det har dog vist sig, at el- og vandtariffer ikke har nogen effekt på hvor 7

8 fiskeindustrien placerer sig. Et af incitaenterne for fiskeindustrien skulle være, at der blev indført et tilslutningsbidrag, so skulle betales hvis en virksohed påførte Nukissiorfiit nye investeringer. Det har ikke været uligt at skabe en odel, so opfyldte alle økonoiske og juridiske krav, sat skabte rielige vilkår for fiskeindustrien. Fiskeindustrien betaler so en del af ensprisreforen kun en tredjedel af de lokale enhedsokostninger for el og vand. Denne rabat udgør i 008 ca. 10 io. kr. so finansieres af Landskassen og andre kunder, priært varekunderne i Nuuk. I det hele taget sker der en stor ofordeling sted so illustreret i denne figur: 10,4 43, ,6-7,81-51,3-67,05 Ofordeling til fiskeindustrien Ofordeling til aksialpriskunder Ofordeling fra elkunderne i Nuuk Ofordeling fra varekunder kysten Ofordeling fra varekunder Nuuk Driftbevilling til Nukissiorfiit Af ovenstående figur ses det, at Landskassen bidrager ed et tilskud til Nukissiorfiit på 67 io. kr., ens at el- og varekunder i Nuuk salet bidrager ed ca. 65 io. kr. Midlerne bruges til at holde tarifferne nede for såvel fiskeindustrien so for forbrugere, der betaler aksialpris. Det beløb der ofordeles fra varekunderne i Nuuk vil blive større ved koende olieprisstigninger. Det skyldes, at elvaren i Nuuk produceres billigt ed el fra Buksefjorden, en at forbrugerne betaler den landsdækkende enspris Salet set kan det konkluderes at ensprisreforen har skabt større viden o de reelle okostninger, en giver ikke fulde effekter, da der er tale o ofordeling. Desuden kan det siges at reforen har været til gavn for befolkningen i byer, ens folk i bygder og yderdistrikter er negativt påvirket. Uanset hvilken odel der vælges vil der være fordele og uleper. Derfor å det i sidste ende være de politiske ålsætninger der afgør valget. Men når valget træffes skal der være opærksohed på at hver enkelt ulighed har både positive og negative konsekvenser. 8

9 Genindføres det gale ensprissyste vil der ikke være borgere, der betaler ere end andre. Desuden er ordningen ne at adinistrere. Indføres der efter den fe-årige overgangsperiode kostægte priser i hele landet, uden aksial- og iniuspriser, vil langt den største del af befolkningen opleve billigere tariffer. Og selv o alle ålene ed ensprisreforen ikke er nået, har en stor del af befolkningen haft glæde af reforen. Desuden vil der være safundsøkonoiske gevinster so er nødvendige, hvis ålet o en selvbærende økonoi skal opnås. Hertil er gennesigtighed væsentligt, således at det er uligt at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. Der er således fordele ved begge yderpunkter, so også kan betragtes so uleperne ved den odsatte odel. En enspris vil være negativ for safundsøkonoien, ens at kostægte priser vil rae befolkningen i bygder og yderdistrikter. Det skal overvejes o den odel der vælges, er den est hensigtsæssige for at nå de ål, der ønskes. Fre for at give tilskud via el- og vandtarifferne bør der ålrettes en indsats od lavindkostgrupper, ved hjælp af andre redskaber end energipolitikken. Til sidst i redegørelsen gennegås forskellige odeller for en fretidig tarifstruktur, so kan bruges so oplæg for en debat. Ønskes det at fortsætte ed ensprisreforen, en dog iødekoe nogle af de befolkningsgrupper so er hårdest rat af prisstigninger, kan tarifstrukturen fastholdes, blot ed en sænkning af aksialprisen for el til 3,5 kr./kwh. Sænkningen af aksialprisen kan for eksepel finansieres ved at ophæve fiskeindustriens særligt lave tariffer, der i forvejen er et skjult subsidie i odstrid ed forålet bag ensprisreforen. Satidig forfordeler de særligt lave tariffer et bestet erhverv fre for andre. Anbefalingen i denne redegørelse er, at der træffes et klart valg elle national enspris og kostægte priser. Uden at der føres fordelingspolitik via el- og vandtarifferne. Desuden bør der ske en anderledes beregning af tarifferne, så der skabes indre prisudsving. Og der skal skabes incitaent til energibesparelser, særligt på steder der forsynes ed fossile brændstoffer. Endeligt anbefales det, at de særligt lave tariffer til fiskeindustrien afskaffes og erstattes af en ulighed for storkunderabat til alle virksoheder. En rabat der skal forhandles direkte ed Nukissiorfiit, og bestees af hvilken ængde virksoheden vil aftage, sat af hvilke energiressourcer, der er til rådighed på den pågældende lokalitet. 9

10

11 Baggrund og forudsætninger Ensprisreforen på el, vand og vare blev indført på linie ed reforer af andre ensprissysteer på fragt og varer. Ændringen af ensprissysteerne er en følge af en proces, der startede i 1996, hvor en evaluering af landets økonoiske strukturer blev taget op til overvejelse. Flere rapporter i de efterfølgende år påpegede de økonoisk uhensigtsæssige konsekvenser af ensprissysteerne. På den baggrund vedtog Landstinget i 004 Overgangs- og udligningsordning for at olægge prissysteet for el, vand og vare. Beslutningen indebar, at tarifferne i perioden skal gå i retning af ere kostægte priser. Satidig blev der vedtaget en skatterefor, hvori bundfradraget blev hævet, således at lavindkostgrupper blev kopenseret for stigende el- og vandpriser. I forbindelse ed beslutningen i 004 blev det vedtaget, at der skulle ske en evaluering på FM08. Da der iidlertid blev frelagt en statusevaluering på FM07 blev den endelige evaluering udskudt til EM08 for at få de nyeste tal ed..1 Forål ed ensprisreforen Baggrunden for at indføre ensprisreforen var, at det gale ensprissyste blev vurderet til, at være safundsøkonoisk uhensigtsæssigt. Først og freest var ofordelingen uigenneskuelig, og derved kunne andre ofordelingstiltag underineres. Desuden afspejlede priserne ikke de reelle okostninger. Dered kunne lokale investeringer og forbrug være urentable ud fra en safundsøkonoisk betragtning. Eksepelvis når virksoheder, der kræver eget el og vand, placeres, hvor det er dyrest at producere. De nævnte uhensigtsæssigheder er probleatiske i forhold til ålet o at skabe en selvbærende økonoi. Det skyldes, at det gale syste hverken freede erhvervsudvikling eller gav incitaenter til en ere hensigtsæssig udnyttelse af de økonoiske ressourcer. Derfor skrev Selvstyrekoissionen i sin betænkning: Selvstyrekoissionen anbefaler, at forbrugerne inforeres o den kostægte pris for den vare eller tjenesteydelse, de odtager, sat hvordan prisreduktionen finansieres. Dette vil give større indsigt i og dered også en øget debat o rieligheden i tilskud til såvel lokaloråder, enkeltpersoner so til virksoheder 1 Denne anbefaling tydeliggør principperne bag ensprisreforen. Der skal skabes en tarifstruktur, der freer en optiering af safundets ressourcer. Mere konkret er forålet ed ensprisreforen på el, vand og vare er derfor at: 1 Betænkning afgivet af Selvstyrekoisionen, 003. s

12 Synliggøre de faktiske okostninger Sikre at erhvervslivets investeringer sker på et oplyst grundlag Sikre at lokale investeringer og forbrug svarer til de safundsøkonoiske okostninger Sikre at erhverv, der bruger eget el og vand, ikke placeres, hvor el og vand koster est at producere Synliggørelse af subsidier. Satidig var der fordele ved det gale syste, so i videst uligt ofang skulle bibeholdes. Det drejer sig o følgende: En enkel prisstruktur Solidaritetsprincip Stabile priser. Forålet ed evalueringen Denne evaluering skal belyse, hvorvidt ålene ed ensprisreforen i kobination ed skattereforen er opnået. Ligeledes skal det belyses, o der har været nogle uhensigtsæssige konsekvenser af reforen. Evalueringen vil ske ed udgangspunkt i to kundegrupper: private forbrugere og erhvervsforbrugere. Der vil kun blive foretaget en analyse af de direkte konsekvenser so skatte- og ensprisreforen har haft. Det betyder, at der ikke vil blive foretaget en analyse af hvordan den økonoiske udvikling har været for borgere og erhvervsliv siden 005. I stedet foretages en saenligning af, hvordan ensprisreforen har påvirket de enkelte el- og vandforbrugere, saenlignet ed en freskrivning af hvordan situationen havde været hvis den gale tarifstruktur var fortsat uændret Afgrænsning Denne evaluering beskriver situationen i dag saenlignet ed, hvis ikke skatte- og ensprisreforerne var blevet genneført. Der er ikke inddraget andre forhold, so kan påvirke borgernes forbrug. Stigende oliepriser udgør en væsentlig del af stigningen i eltariffer, Men da dette også ville have været tilfældet såfret ensprisen var bibeholdt er der ikke foretaget en særskilt analyse af dette. Evalueringens konklusioner kan derfor ikke bruges til at saenligne ed situationen før reforen trådte i kraft, eller til at vurdere hvordan befolkningens situation generelt har udviklet sig siden 005. Afslutningsvis vil evalueringen blive saenholdt ed de udfordringer so energiorådet byder på og unde ud i en række odeller for, hvordan en ny tarifstruktur kan udfores. For at kunne belyse ovenstående vil evalueringen beskrive følgende: o reforen har virket efter hensigten udviklingen i el- og vandproduktion sat i el- og vandforbrug. de økonoiske effekter for privat- og erhvervsforbrugere 1

13 eventuelle uhensigtsæssige konsekvenser af skatte- og ensprisreforen, og etoder til at afhjælpe disse udfordringer på energiorådet, der kan påvirke tarifferne odeller for en ere hensigtsæssig tarifstruktur Dette vil føre fre til en anbefaling, so kan være udgangspunkt for Landstingets debat o hvordan tarifstrukturen på el, vand og vare skal være i fretiden..3 Status og udfordringer Siden vedtagelsen af ensprisreforen i 004 har energiforsyningsorådet udviklet sig. Der er påbegyndt en øget udnyttelse af vandkraftpotentialerne, so kan få positiv betydning for forbrugerne i de pågældende lokaloråder i kraft af lavere enhedspriser. Narsaq og Qaqortoq vil i 008 odtage elektricitet fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq, Sisiiut vil i 009 få et vandkraftværk og uligheden for et vandkraftværk i Ilulissat undersøges også. Landsstyret arbejder derudover løbende for bedre raer for udbredelsen af andre forer for vedvarende energi. Men bortset fra opførsel af vandkraftværker, er der endnu ikke økonoisk rentable løsninger, der kan skabe tilstrækkelig energi til, at det kan påvirke den salede energiforsyning og okostningerne hertil. Dered er vandkraft den eneste vedvarende energikilde, der kan få indflydelse på tarifstrukturen de koende år. Oliefortrængning genne øget brug af vedvarende energi skal ikke stå alene. Af hensyn til iljøet, skal der også ske en reduktion af energiforbruget. I Landsstyrets Strategi- og Handlingsplan for energiorådet er der lagt op til en række energibesparende og effektiviserende tiltag. For at skabe incitaenter for at genneføre disse tiltag, skal der skabes en prisstruktur, hvor det kan betale sig for den enkelte at spare. I fretiden vil et eventuelt saenhængende forsyningsnet kunne påvirke tarifferne. I Sydgrønland vil der blive skabt forbindelse elle Qaqortoq og Narsaq. Der ud over skal der uligvis etableres energiforsyning til et aluiniusselteværk, so uligvis kan kobles saen ed bynære vandkraftværker. Et eventuelt transissionsnet vil betyde udnyttelse af overskydende kapacitet og færre investeringer i back-up elværker. Verdensarkedsprisen på råolie vil få større betydning for energipriserne end de nævnte forhold. KNI A/S har i dag en prissikring på råolie, der udløber ed udgangen af 009. Herefter er der en stor risiko for, at olien stiger i Grønland. Dette vil få stor betydning for elog varepriser. KNI A/S arbejder løbende for at sikre stabile og lave priser på olieprodukter i Grønland på anden vis, og dered begrænse stigningen på eltarifferne. En del af befolkningen i lavindkostgrupper, får betalt deres el- og vandregning af kounen. Men for de folk i lavindkostgrupper so selv betaler, kan rådighedsbeløbet være påvirket hårdt af prisstigninger på el- og vand. Også selv o skattereforen gav de et 13

14 højere bundfradrag. Derfor har flere interessegrupper arguenteret for, at der skal ske en reduktion af tarifferne. Landsstyret er opærksot på problestillingen og der er derfor sidst i denne evaluering frelagt forskellige odeller for en fretidig tarifstruktur. Det er vigtigt, at huske at ensprisreforen blev indført for at skabe en bedre safundsøkonoi. En bedre safundsøkonoi er også baggrund for, at Landsstyret i den Politisk-Økonoiske Beretning 008 skriver, at overførselsindkoster skal ålrettes de svageste og tilskud til opretholdelse af beskæftigelse skal afvikles. Derfor er ofordeling via el- og vandtariffer ikke nødvendigvis den bedste løsning. Denne for for ofordeling vil rae bredt, så også de bedst stillede i et oråde hvor tarifferne sættes ned får flere penge elle hænderne, ens andre so har behov for et højere rådighedsbeløb ikke hjælpes. Blot fordi de i forvejen er så dårligt stillet, at de ikke selv betaler el og vand. Derfor skal der være et saspil elle forskellige typer indkostoverførsler, så der opnås en safundsøkonoisk optial tarifstruktur på el og vand, satidig ed, at der ålrettet hjælp til de, der har størst brug for det. På sae åde vil det heller ikke være hensigtsæssigt at føre erhvervs-, beskæftigelses eller bosætningspolitik genne energitarifferne, en deriod foretage en saenhængende indsats på de gældende oråder. Heller ikke for at kopensere for afledte effekter af ensprisreforen. Det er forhold, der er påvirket af ere end blot Nukissiorfiits tariffer, og derfor vil uigennesigtig ofordeling ikke give de ønskede safundsøkonoiske gevinster. På Landsstingets efterårssaling 008 frelægger Landsstyret et forslag til landstingsforordning o odannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab. Landsstyret vurderer, at en odannelse vil sikre en ere hensigtsæssig drift af Nukissiorfiit og dered en ere stabil og sikker forsyning til borgerne. Men en eventuel odannelse vil ikke få betydning for tarifstrukturen. Tarifferne vil fortsat blive fastsat af Landsstyret. Uanset o Nukissiorfiit odannes til aktieselskab. 14

15 3 Privatforbrugere 3.1 Tarifstruktur og prisudvikling Tarifstruktur Ved ændringer af tariffer for el og vand på baggrund af ensprisreforen er to ekaniser gældende: En årlig opjustering af aksialprisen ed 10 pct. af ensprisen i 003 til aksialt 50 pct. Løbende prisreguleringer so følge af ændrede lokale enhedsokostninger. Herunder olieprisstigninger Ved ensprisreforen beregnes tarifferne indenfor en landsdækkende aksialpris og iniuspris. Indenfor disse grænser er der lokale priser, der beregnes ud fra de lokale okostninger for el og vand. Maksial- og iniupriserne på el og vand kan stige ed 10 pct. årligt af 003-priserne til aksialt 50 pct. Hertil lægges Nukissiorfiits lokale enhedsokostningsstigninger. Minius- og aksialpriser: Ensprisreforen er baseret på kostægte priser, hvor tarifferne er beregnet ud på baggrund af de lokale enhedsokostninger. Ud fra et solidaritetsprincip er der dog blevet fastsat en inialpris og en aksialpris. Det betyder, at ingen betaler under inialprisen, selv o det er billigere at producere el eller vand på den pågældende lokalitet. Provenuet benyttes saen ed tilskud fra Landskassen til at holde aksialprisen nede. ere, der betaler aksialpris betaler således indre end det koster at producere el og vand på den pågældende lokalitet. De lokale enhedsokostninger kan for eksepel skyldes stigende eller faldende personaleog/eller kapacitetsokostninger sat oliepriser. På el har specielt de stigende verdensarkedspriser på olie edført stigende enhedsokostninger og dered højere priser for forbrugerne. Det har den konsekvens, at der er en årlig aksialpris på el og vand for, hvad borgene kan koe til at betale for el og vand i årerne På vand var aksialprisen i 006 på kr. 6,64 pr. 3 og iniusprisen på kr. 11,17 pr. 3. Tilsvarende er aksialprisen på vand i 008 på kr. 31,97 pr. 3 og iniusprisen på kr. 11,68 pr. 3. So eksepel på en lokal prisstigning kan nævnes Ilulissat, hvor der i 007 var stigninger på vandprisen på kr. 4,96 pr. 3 i forhold til 006, idet priserne steg fra kr. 11,17 pr. 3. til kr. 16,13 pr. 3. Her ses at der på de forskellige lokaliteter kan forekoe procentvise stigninger i priserne på el og vand, der er højere end de nævnte 10 pct., så længe aksialprisen ikke overgås. Hvis en by eller bygd de foregående år har ligget væsentligt under aksialprisen, satidig ed at der i beregningsåret har været store okostningsstigninger lokalt, så vil byen eller bygden kunne opleve større prisstigninger end de nævnte 10 pct. Byen eller bygden vil dog aldrig opleve priser, der er højere end aksialprisen for indeværende år. Da der naturligt 15

16 forekoer udsving i reinvesteringer i anlæg på de enkelte lokaliteter, så vil de byer sat bygder opleve variationer indenfor inius- og aksialprisen. De udsving der har været lokalt, har i flere tilfælde været så store, at ålsætningen for ensprisreforen o stabile priser ikke kan siges at være opnået. Beregningsgrundlaget for tarifferne er for kort, hvorved udsving i enkelte år kan få stor betydning for tarifferne lokalt. Ligeledes er der fastsat en iniuspris for el og vand i ensprisreforens overgangsperiode Miniusprisen er beregnet ved at være 50 pct. af ensprisen på el og vand i 003, plus ændringerne i Nukissiorfiits okostninger. Nukissiorfiits lokale enhedsokostninger består af renter, afskrivninger, kapacitetsokostninger, personaleokostninger og vareforbrug, herunder olie Prisudvikling I tabel 1 er vist prisudviklingen på el, vand og vare fra 003 til 008, og i tabel ses en opdeling på årsagerne til stigningerne i aksial tarifferne på el og vand. Maksialprisen er den pris, forbrugerne højst skal betale, også selv o enhedsokostningerne i deres by eller bygd åtte være højere. Miniusprisen er den laveste pris, der betales rundt o i landet. Tabel 1: Prisudviklingen på el, vand og vare 003 til 008 Elektricitet Vand Vare Enspris (kr/kwh) Maks.pris (kr/kwh) Min.pris (kr./kwh) Enspris (kr/3) Maks.pris (kr/3) Min.spris (kr/3) Enspris (kr/wh) 1. jan. 003 til 31. dec. 003, , ,00 1. jan. 004 til 31. dec. 004, , ,00 1. jan. 005 til 31. aug ,69 1,16-4,78 11,3 360,00 1. sep. 005 til 31. jan ,80 1, - 4,78 11,3 403,00 1. feb. 006 til 31.dec ,84 1,3-6,64 11,17 45,00 1. jan. 007 til 31. dec ,15 1,37-7,91 10,73 495,00 1. jan. 008 til -31. juli 008 3,5 1,44-31,97 11,68 484,00 1. aug ,68 1,5 31,97 11,68 547,00 Kilde Nukissiorfiit * Tallene er for afbrydelig fjernvare Det ses, at i aksialprisoråderne er prisen på el steget fra,3 kr./kwh. pr. 1. jan. 003 til 3,68 kr./kwh. pr. 1. aug. 008, hvilket svarer til en stigning på kr. 1,45. I sae periode er iniusprisen faldet ed 71 øre fra,3 kr./kwh. pr. 1. jan. 003 til 1,5 pr. 1. aug Priserne på vand er i aksialprisoråderne steget fra 1,53 kr./ 3 pr. 1. januar 003 til 31,97 kr./ 3 pr. 1. januar 008. Ovendt er iniusprisen på vand faldet fra 1,53 kr./ 3 pr. 1. januar 003 til 11,68 kr./ 3 pr. 1.januar 008. I perioden fra januar 005 til august 008 ville oliepriserne have ført til en salet forhøjelse af aksialprisen for el på 6 øre pr. kwh. For at indske effekter af stigende verdensarkedspriser på olie for forbrugerne i aksialprisoråderne, besluttede 16

17 Landstinget i 006 at nedsætte aksialprisen ed 5 øre pr. kwh. Denne nedsættelse er finansieret ved at tage fra det provenu, so Nukissiorfiit får fra elvarekunderne, der betaler det sae so andre varekunder på trods af lavere produktionsokostninger. I aksialprisoråderne har olieprisstigningerne således kun edført prisstigninger på 37 øre pr. kwh. i fra 005 til 008. Prissaenligningen elle 003 og 008 skal generelt foretages ed forsigtighed, idet oliepriserne i perioden er steget kraftigt, svarende til 0,6 kr. pr. kwh. Priserne blev også før ensprisreforen reguleret so følge af olieprisstigninger. De øvrige stigninger i de lokale enhedsokostninger kan henføres til afskrivninger, en også okostningsstigninger til lønninger, renteudgifter.. har påvirket enhedsokostningerne. Enhedsokostningerne var efter Nukissiorfiits egne effektiviseringstiltag på hovedkontoret i 006 tilbage på 003 niveauet. Tabel : Udviklingen i aksialpriser på el og vand fra 003 til 008, fordelt på årsager El Vand (kr./kwh) (kr./m 3 ) Pris i 003,3 1,53 Årlig 10-pct. forhøjelse af aksialpris (005, 006, 007, 008) 0,89 8,61 Stigende okostninger til personale og kapacitet (003 til 008) 0,1 1,76 Stigende okostninger til olie (003 til 008) 0,6 0,00 Nedsættelse af aksialpriser -0,5 0,00 Regulering af axpris 005 0,07 0,07 Maksialpris 1. januar 008 3,5 31,97 Kilde: Nukissiorfiit og Departeentet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger Der er forsat enspris på kollektiv vare. Prisen på afbrydelig fjernvare er steget fra 46,00 kr./mwh pr. 1. januar 003 til 547 kr./mwh pr. 1. august 008. Bilag 1 indeholder en tabel over prisudviklingen på el, vand og vare i alle byer og bygder fra 003 til 008. Heraf fregår, at det priært er forbrugerne i bygder og indre byer, der betaler aksialprisen, ens de større byer so hovedregel har lavere priser, fordi de bedre kan udnytte stordriftsfordele i el- og vandproduktionen. 3. Udvikling i producerede elængder I nedenstående tabel 3 ses de producerede ængder af el i 004 til 007 i Nanortalik og Nuuk sat for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis Fiskeindustrien og Andre forbrugere sat det salede forbrug. Andre forbrugere dækker over alle andre aftager af el end fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. De producerede ængder afspejler langt hen ad vejen det reelle forbrug, idet en ændret efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede ængder. 17

18 Valget af Nanortalik og Nuuk er gennegående i hele afsnittet for privatforbrugerne og er foretaget, fordi byerne dækker forskellige geografiske oråder og derved repræsenterer forskellige priser på el og vand sat lønninger. På den åde sikres en bred skildring af effekterne af skatte- og ensprisreforen. Tabel 3: Producerede ængder el fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 004 til 007. Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Salet forbrug Nanortalik Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % -9% -1% Nuuk Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i 007 1) Procentvis ændring % 10% 19% Grønland i alt Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i 007 1) Procentvis ændring % 1% 13% Kilde: Nukissiorfiit 1) Der er fratrukkket kwh, so bruges til afbrydelig el til kogning af rejer 3..1 Hele Grønland I tabel 3 fregår det, at de producerede ængder el i Grønland i alt er steget ed 18 pct. fra 004 til 007. Departeentet for Infrastruktur og Miljø har fået udarbejdet en undersøgelse i april 008 hos HS Analyse o befolkningens vurdering af ensprisreforen og dens betydning for deres økonoi og forbrug. Der er i undersøgelsen statistisk belæg for de frehævede saenfald og forskelle i evalueringen for hele landet salet set, ens der for de enkelte byer/grupper af byer er en statistisk usikkerhed.. I de tilfælde, hvor der ikke er statistisk belæg, vil det fregå specifikt, at der kun er tale o tendenser. En tilsvarende analyse blev i soeren 006 foretaget i forbindelse ed den forrige evaluering af ensprisreforen. På landsplan svarede 35 pct. af undersøgelsens deltagere, at de havde øget deres forbrug siden ensprisreforen trådte i kraft. Det er en stigning fra 9 pct. i 006. Svaret kan højst 18

19 sandsynligt forklare stigningen på 1 pct. i producerede elængder til Andre forbrugere fra I et safund so er i konstant udvikling og hvor stadig flere dele af landet får ulighed for at købe og udnytte elektricitetsforbrugende produkter er det naturligt, at der løbende sker en stigning i forbruget af el. Det ses, at også respondenter fra så bygder har oplevet en stigning i el-forbruget. Når safundet siden 005 satidig har oplevet stabil økonoisk vækst er det forståeligt, at en stor del af befolkningen har et stigende elforbrug. I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, o borgerne havde gjort noget for at spare på strøen, og hvis ja - hvad. De to est alindelige initiativer til at spare på strøen var at slukke lyset og bruge sparepære, hvilket kan have været edvirkende årsager til, at 10 pct. på landsplan svarede at de havde sænket deres elforbrug efter deres egen vurdering. Andelen der har forsøgt at reducere el-forbruget har ikke ændret sig siden 006. Dengang ligeso nu ligger den på pct. Det ses endvidere at respondenter fra byer gør ere for at reducere el-forbruget end respondenter fra bygder. Respondenter fra bygder forklarer ofte selv, at de ikke kan reducere forbruget, da de i forvejen kun bruger det est nødvendige el. Herudover er der forentlig ikke sae adgang til sparepærer, spareskinner og andre sparereedier i bygder so i byer Det ses også ved, at den erhvervsgruppe, der har sværest ved at reducere forbruget er fisker/fangere. Mange af disse bor i de indre bygder og tilkendegiver, at de kun bruger den est nødvendige el. 3.. Nuuk Den salede stigning i producerede elængder i Grønland skyldes blandt andet, at de producerede ængder af el i Nuuk er steget arkant i sae periode. Stigningen i Nuuk beror blandt andet på, at Andre forbrugere har aftaget større ængder el. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor Andre forbrugere har øget deres efterspørgsel. For det første kan lavere priser so følge af ensprisreforen have edført et større forbrug, uden at det har edført en stigning i udgifter til el for den enkelte forbruger. For det andet er byggeriet af nye boliger i både Nuussuaq og Qinngorput taget til i ofang fra 004. Endelig har udbygningen af bydele edført ere gadebelysning, hvilket har edført en peranent stigning i elforbruget i forhold til 004. I holdningsundersøgelsen fra HS analyse viste en tendens til et uændret eller øget forbrug, da 6 pct. af borgerne i Nuuk ente, at de havde øget deres elforbrug efter 1. januar pct. ente, at deres forbrug var uændret, ens 11 pct. ente, at det var faldet. 16 pct. svarede ved ikke. Undersøgelsen understøttes af, at der har været en stigning i de producerede elængder i Nuuk. I Nuuk var der i 006 en tendens til, at en stor del af respondenterne var af den opfattelse, at deres elregning var blevet indre i forhold til deres forbrug, ens at der i 008 var en tendens til, at elregningen var uændret. 19

20 3..3 Nanortalik De producerede ængder af el i Nanortalik er faldet ed 1 pct. fra 004 til 007. Det skyldes priært, et stort fald i forbruget hos fiskeindustrien i 005 og 006, grundet anglende produktion på den lokale fabrik. I begge år, var der også et indre fald i forbruget hos de øvrige forbrugere. I 007 steg ængden af produceret el igen til såvel fiskeindustrien so øvrige forbrugere. Årsagen til faldet i forbruget hos Andre forbrugere kan skyldes et svagt faldende befolkningstal. En anden årsag kan være, højere priser på el i byen so følge af ensprisreforen, og derved en lavere efterspørgsel. I HS analysen falder Nanortalik ind under Så byer. Tendensen for beboerne i disse byer var, at 66 pct. af de enten ente, at deres elforbrug siden indførelsen af ensprisreforen var steget eller uændret. Det er et fald på ni procentpoint fra 75 pct. i 006. Faldet i gruppen ed stigende eller uændret forbrug odsvares af en stigning på 10 procentpoint fra 8 pct. til 18 pct. blandt de so oplever, at deres energiforbrug er faldet. Dette steer overens ed at den salede produktion af el i så byer er relativ stabil, ed et lille fald fra pct. af de interviewede i Så byer svarede, at deres elregning var vokset, hvilket er sae andel so i 006. Deriod er den andel, so ener de betaler indre i el siden ensprisreforens indførelse steget fra 5 pct. til 18 pct., hvilket steer overens ed udviklingen i elpriserne i Så byer. I tabel 4 ses de producerede ængder el til Nuuk, Store byer og Så byer, og heraf fregår det, at Andre forbrugere i så byer havde stort set sae forbrug i hele perioden. Andre forbrugere dækker blandt andet alindelige privatforbrugere, erhvervskunder, kounale institutioner.v. Derved er det uuligt at isolere, hvor eget el der er produceret til alindelige privatforbrugere. På den baggrund er det ikke uligt, at vurdere borgernes tilkendegivelser i Så byer o udviklingen i deres elforbrug faktisk steer overens ed de faktiske producerede ængder af el. 0

21 Tabel 4: Producerede ængder el fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 004 til 007. Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Salet forbrug Nuuk Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i 007 * Procentvis ændring % 10% 19% Store byer** Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % 11% 11% Så byer*** Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % -1% 1% Kilde: Nukissiorfiit * Der er fratrukkket kwh, so bruges til afbrydelig el til kogning af rejer ** Ilulissat, Sisiiut og Qaqortoq *** Alle andre byer end Nuuk, Ilulissat, Sisiiut og Qaqortoq 3..4 Opsuering Generelt set er elforbruget steget i hele landet siden ensprisreforen blev indført. Men undersøgelsen tyder på, at øgede priser på el i yderoråderne so følge af ensprisreforen har fået folk til at sænke deres elforbrug. Der er dog kun tale o et lille fald, hvilket understøttes af at ange har oplevet et stigende forbrug. Ovendt har der generelt været stigninger i elforbruget i oråder ed faldende elpriser. 3.3 Udvikling i producerede vandængder Nedenstående tabel 5 viser de producerede ængder af vand fra 004 til 007 i Nanortalik og Nuuk, sat for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis Fiskeindustrien og Andre forbrugere, sat det salede forbrug. Andre forbrugere dækker alle andre aftagere af vand end fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. De producerede vandængder afspejler langt hen af vejen det reelle forbrug, idet ændret efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede ængder. 1

22 Tabel 5: Producerede ængder vand fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 004 til 007. Produceret vand Fiskeindustrien Andre forbrugere Salet forbrug Nanortalik Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Procentvis ændring % 33% 3% Nuuk Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Procentvis ændring % 1% 19% Grønland i alt Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Produceret vand i 3 i Procentvis ændring % 9% 3% Kilde: Nukissiorfiit Hele Grønland Der har salet set været et lidt stigende vandforbrug i hele landet fra 004 til 007. Fiskeindustriens forbrug er stort set uændret i perioden, og stigningen skyldes derfor andre forbrugere, so har øget deres forbrug ed 9 pct. HS analysen viste for hele landet, at 43 pct. af respondenterne havde et uændret vandforbrug, ens 19 pct. havde oplevet en stigning og 13 pct. en nedgang. Saenlignet ed undersøgelsen i 006, er der sket et fald i gruppen ed et uændret forbrug, ens der er en stigning i antallet af respondenter ed såvel et stigende so et Forskelle i vandforsyning Mens der i byerne rundt o hele kysten er lagt rindende vand ind til de enkelte huse, er det i ange bygder stadig nødvendigt at hente vand ved kounale taphuse. I disse bygder betaler kounen for vandet, ikke de enkelte forbrugere. Dered bliver borgerne på disse lokaliteter heller ikke påvirket af ændringer i vandtarifferne. faldende forbrug. Der er en tendens til, at befolkningen i højere grad har et uændret forbrug, jo indre bosted de har. Således angiver 71 pct. af befolkningen i så bygder, at de har et uændret forbrug, en det i store byer er 46 pct. Nuuk er dog en arkant undtagelse, idet der her er 74 pct. der angiver et uændret forbrug.

23 3.3. Nuuk I Nuuk faldt vandforbruget hos Andre forbrugere fra 004 til 006, for derefter at stige arkant fra 006 til 007, til et niveau so ligger 1 pct. over niveauet for 004. For fiskeindustrien er tendensen den ovendte ed en stigning fra 004 til 006, og derefter et fald i 007. I Nuuk svarede 6 pct. at de havde et uændret vandforbrug. Det er en stigning fra 54 pct. i 006. Satidig er andelen af respondenter ed et stigende og et faldende forbrug stabilt på ca. 10 pct. for hver gruppe. Stigningen blandt de der svarede uændret, skal findes i andelen af ved ikke besvarelser, der er faldet Nanortalik I Nanortalik gælder det, at vandforbruget er steget ed okring en fjerdel. Stigningen skyldes udelukkende et øget forbrug hos Andre forbrugere, da fiskeindustriens forbrug er faldet begge steder. I Nanortalik endda ed 7 pct. I så byer so Nanortalik er der den sae andel af befolkningen so svarede, at deres vandforbrug var det sae før og efter 1. januar 005 i forhold til det øvrige land. Det uændrede forbrug i så byer kan skyldes, at folk i ange bygder skal hente deres vand ved kounale taphuse. Dered å det antages, at der her ikke benyttes ere vand end nødvendigt, da det er besværligt og tidskrævende at anskaffe Opsaling Mens fiskeindustriens vandforbrug har været uændret er der sket en stigning i forbruget hos de øvrige forbrugere. Ved sidste evaluering af ensprisreforen, so kun havde tallene ed for 004 og 005, blev det konkluderet, at vandforbruget var uændret, på trods af stigende priser, og dered ikke påvirket af ensprisreforen. Det netop gennegåede tal viser, at forbruget er steget fre od 007. Satidig har de særligt lave tariffer ikke edført et øget forbrug hos fiskeindustrien. Dered er der ikke noget der indikerer, at tarifferne på vand påvirker forbruget. Der er dog lokale forskelle, so gør det svært at konkludere på tallene. Eksepelvis at forbrugerne i ange bygder selv henter deres vand på et taphus. De betaler derfor ikke for vandet, hvilket kunne give incitaent til et højt forbrug, ens at besværet ved at skulle hente vandet ovendt giver incitaent til et lavt forbrug. 3.4 Økonoiske effekter for privatforbrugerne Skattereforen I saenhæng ed ensprisreforen blev der genneført en olægning af skattesysteet. Olægningen havde virkning fra 1. januar 005 og betød: - At personfradraget blev hævet fra kr. til kr. 3

24 - At standardfradraget blev hævet fra kr. til kr. - At den fælleskounale udskrivningsprocent blev forhøjet fra 4 pct. til 6 pct. Forålet ed skatteolægningen var at forbedre de økonoiske vilkår for de laveste indkostgrupper, od at de bedre stillede betalte en arginalt højere effektiv skattesats. Skatteolægningen edførte således, at de økonoisk dårligst stillede failier blev kopenseret for eventuelle negative økonoiske konsekvenser af den gradvise ophævelse af ensprissysteet. De fulde effekter af skattereforen slog igenne på én gang allerede i 005, ens effekterne af ensprisreforen slår gradvist igenne fre til 009. Men skatte- og ensprisreforerne skal fortsat saenholdes fra og ed 006 for at forstå deres salede effekter. Effekter af skatteog ensprisreforerne. I figur 1 er vist de økonoiske konsekvenser af skatteolægningen for enlige ed forskellige indkostbaggrunde. Det fregår, at en enlig ed en bruttoindkost på skulle betale godt kr. indre i skat efter skatteolægningen, ens en enlig ed en bruttoindkost på skulle betale næsten kr. ere i skat efter olægningen. Figur 1: De økonoiske konsekvenser af skatteolægningen for enlige fordelt på indkost kr Indkost Kilde: Departeentet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger. An: I udregningen antages en uændret kounalskattesats på 5 pct. 4

25 3.4. Effekterne af ensprisreforen og skattereforen for forskellige indkosttyper De økonoiske konsekvenser af skatteolægningen og ensprisreforen afhænger, so nærere redegjort for i ovenstående, af den enkelte failies indkost og bosted. I tabel 6 er vist bruttoindkost for tre udvalgte failietyper ed to i 008, hvis de er bosat i henholdsvis Kangaatsiaq eller Nuuk. Alle tre failietypers forbrug på el, vand og vare er sat til henholdsvis kwh. el, vand og 3,38 MWh vare. For hver failietype er endvidere vist effekterne af ensprisreforen og skatteolægningen på de enkelte failietypers rådighedsbeløb. Ekseplet er valgt for at kunne foretage en overskuelig saenligning. Der er således ikke taget højde for, at der kan være store forskelle i forbruget hos en failie i Nuuk og Kangaatsiaq. En failie ed et lavere forbrug vil få en større gevinst, da deres el- og vandregning er indre, ens de stadig har fuld glæde af det øgede fradrag. Ovendt vil en failie ed et højere forbrug få et lavere rådighedsbeløb. Det betyder dog ikke, at tallene er isvisende. Forålet ed beregningerne er, at vise den effekt skatte- og ensprisreforen har haft, saenlignet situationen hvis ikke skatte- eller tarifstukturen var ændret. Beregning af rådighedsbeløb Effekterne for rådighedsbeløb for de enkelte odelfailier er beregnet ud fra hvad ensprisen ville have været i dag, og hvor eget folk skulle have betalt i skat, hvis ikke bundfradraget var blevet hævet og skattesatsen havde været to procentpoint lavere. Det er en saenligning af hvor eget folk betaler i el, vand og skat i dag, saenlignet ed, hvis ikke skatte- og ensprisreforerne var genneført. Her skal der gøres opærkso på, at der ed ensprisreforen følger et Landskassetilskud til at holde tarifferne nede. Tilskuddet udgør i 008 ca. 67 io. kr. De enkelte failiers salede rådighedsbeløb er påvirket af andre faktorer såso lønudvikling og transportudgifter. Disse faktorer er ikke edtaget, da denne evaluering udelukkende fokuserer på konsekvenserne af skatte- og ensprisreforerne. Olieprisernes effekter for borgernes rådighedsbeløb er ikke inddraget, da effekten havde været den sae under ensprissysteet. Tabellen er delt i fire dele, hvor den første del viser failietypen, sat bosted og indkost. Den næste del viser en freskrivning af ensprisen, so den ville have været, hvis ikke ensprisreforen var blevet indført. Den tredje del er de faktiske priser for de tre byer, ens den sidste del er effekterne af ændringer. Således viser tabellen hvor eget de enkelte failiers rådighedsbeløb er steget eller faldet, saenlignet ed hvor eget de ville have haft, hvis ikke ensprisreforen var blevet indført. 5

26 Tabel 6: Økonoiske effekter af skatte- og ensprisreforen for udvalgte failietyper (kr.) **** 008***** 008 Gevinst Freskrevet Freskrevet Faktisk Faktisk Gevinst ved ved Bruttoindkost Vand El 008 el i 008 olægning* refor effekt enspris enspris pris på vand i pris på skatte- enspris- Netto- Beskæftigelse By Kangaatsiaq ,9,51 31,97 3, En ufaglært og en faglært Nuuk ,9,51 19,34 1, Kangaatsiaq ,9,51 31,97 3, En skolelærer** og en butiksassistent*** Nuuk ,9,51 19,34 1, En chef og en Kangaatsiaq ,9,51 31,97 3, hjeegående Nuuk ,9,51 19,34 1, Kilde: Departeentet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger. * Lønningerne er der kun beregnet grundlønnen og faste løntillæg. ** I skolelærens løn er kun indregnet grundlønnen og ikke løntillæg *** Butiksassistentens løn blev sidst reguleret i 005. **** Enspris baseret på et Landskassetilskud på 17 io. kr., so var niveauet før 005. ***** Det antages el og vand priser.. holder niveauet fra januar genne hele 008. Det ses blandt andet, at failier ed indkoster fra en ufaglært og en faglært har 4.85 kr. ere til rådighed i den ny skatte- og ensprisrefor end de gael refor i 008, hvis failien bor i Nuuk. De har haft økonoisk fordel af ensprisreforen i for af lavere udgifter til el og vand. Satidig er deres økonoiske råderu øget so følge af skatteolægningen. Hvis failien i stedet bor i Kangaatsiaq, er dens økonoisk effekter anderledes end hvis de bor i Nuuk, da de i Kangaatsiaq oplever status quo. Det skyldes, at Kangaatsiaq ligger hvor produktionsokostningerne både til el og vand ligger over den tilladte aksialpris. Tabet på ensprisreforen i Kangaatsiaq er højere end gevinsterne ved skatteolægningen, så failiens økonoisk råderu er salet lidt indre i forhold til den gale refor. Dered opvejer skattereforen ikke de negative konsekvenser af ensprisreforen, hvis en failie betaler aksialpriser på både el og vand. Angående chefer, skal det beærkes, at der i beregningerne er benyttet kounaldirektører. Men da lønnen varierer fra koune til koune, vil der være forskellige rådighedsbeløb for denne gruppe. Den saenligning, der er foretaget her giver ikke et fuldstændigt billede af ensprisreforens konsekvenser, da der er forskelle på såvel indkoster so forbrugsønster i de forskellige byer og bygder. Eksepelvis er der er flere akadeikere og direktører i Nuuk end andre steder, ens at der er en del i yderoråder so ikke betaler vand, da det hentes i taphuse. Der er derfor ikke tale o en konkret gennegang af de reelle effekter for forbrugerne, en o en saenligning af hvordan ensprisreforen har påvirket lokalt ud fra de sae forudsætninger. Satidig er odelfailierne valgt ud fra en vurdering af hvilke failietyper, der er typiske for hele landet, og det vil derfor være uligt at danne et billede af 6

27 effekterne for befolkningen i den enkelte by og bygd, såfret de enkelte forbrugere selv betaler deres forbrug. For yderligere husstandseksepler henvises til bilag 3, der indeholder de økonoiske konsekvenser af skatteolægning og ensprisrefor for en række failietyper bosiddende i både byer og i bygder Ensprisreforens effekt på dagligvarepriser Stigende priser på el og vand kan have en indirekte negativ effekt på dagligvarepriserne. KNI A/S forsyner bygder og yderdistrikter ed varer genne Pilersuisoq. Virksoheden har siden 004 haft øgede udgifter til el og vand på ca. 7 io. kr. Dette er indre end et pct. af den salede osætning på ca. 1,1 ia. kr. årligt. Denne udgift bliver lagt saen ed virksohedens øvrige udgifter so i sidste ende afgør prisniveauet i Pilersuisoq. Dette er ikke ensbetydende ed, at varerne er steget ed 7 io. kr. i Pilersuisoq. Men der kan være en saenhæng elle en del af prisudviklingen i Pilersuisoq og ensprisreforen. Det er dog ikke uligt at sige o dette er tilfældet eller i så fald i hvilken grad. De eventuelle effekter vil forodentlig også være gældende i Brugsen, Pisiffik og andre butikker Reallønsudvikling For at vurdere i hvilken grad ensprisreforen har påvirket lavindkostgruppernes rådighedsbeløb, er det nødvendigt at analysere hvordan el- og vandpriserne påvirker disse gruppers salede indkost. I den forbindelse er det væsentligt at inddrage hvorvidt folk selv betaler hele eller dele af deres el- og vandregning. For personer, der odtager sociale ydelser so offentlig hjælp, førtidspension og alderspension, er det fast praksis i kounerne, at der for hver enkelt laves en beregningsskea. Således sikrer kounen, at vedkoendes faste udgifter, herunder el og vand betales, enten so offentlig hjælp eller so personligt tillæg til førtids- eller alderspensionen. Denne er i øvrigt afhængig af størrelsen af rådighedsbeløbet, der igen er forskellig fra koune til koune. Med hensyn til beboere på sociale institutioner so Ældrekollektiver, Ældreboliger, Bokollektiver, Bofællesskaber og Boenheder vil fælles forbrug på el og vand sædvanligvis blive fordelt elle beboerne (undtagen fællesarealer, der betales over drift), der betaler deres faste udgifter af deres førtids- eller alderspension, evt. so personligt tillæg til pensionen. Iflg. Grønlands Statistik odtog i 005: offentlig hjælp takstæssig hjælp (i dag arbejdsarkedsydelser) Effekten forøgelsen af skattefradraget på de indkostafhængige ydelser er ikke edtaget i beregningerne (note: I visse tilfælde vil disse effekter kunne have en signifikant positiv virkning på husstandens økonoi, i for af øgede offentlige ydelser / indre bruger betaling) 7