Pædagogiske læreplaner & Børnemiljøet

Transkript

1 Pædaggiske læreplaner & Børnemiljøet

2 Indhldsfrtegnelse Pædaggisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer Tema: Alsidig persnlig udvikling... 2 Tema: Sciale kmpetencer... 3 Tema: Sprg... 5 Tema: Krp g bevægelse... 7 Tema: Natur g naturfænmerer... 9 Tema: Kulturelle udtryksfrmer g værdier Børn med særlige behv Børnemiljøet..15 Æstetisk Børnemiljø. 16 Psykisk Børnemiljø Fysisk Børnemiljø..18 Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring Trige Centervej Trige Tlf

3 Pædaggisk læreplan Her kan du læse Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørrings pædaggiske læreplan, sm er udarbejdet i henhld til dagtilbudslvens 8, der angiver at læreplanen skal beskrive: mål g metder inden fr de 6 læreplanstemaer: Alsidig persnlig udvikling Sciale kmpetencer Sprglig udvikling Krp g bevægelse Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier hvrdan dagtilbuddet arbejder med børn med særlige behv hvrdan dagtilbuddet arbejder fr et gdt børnemiljø Læreplanen skal i frhld til børnene give rum fr leg, læring g udvikling

4 De 6 læreplanstemaer Tema: Alsidig persnlig udvikling Status/sammenhæng Det enkelte barn skal ses sm det hele menneske, g der skal lægges vægt på den persnlige udvikling. Det er nødvendigt, at barnet trives g føler sig accepteret fr at turde udfrdre sig selv g andre. Fr at barnet kan udfrdre sin persnlighed, kræves det at han/hun i frvejen har gde relatiner med andre børn g vksne. Fr at styrke selvværdet har de gså brug fr, at de børn g vksne der mgiver dem, anerkender dem fr deres indsats. I det sciale fællesskab udvikles barnets persnlighed ver tid ved at være medlem af gruppen g en fælles kultur g ved at blive anerkendt sm en persn i tilblivelse, der sætter spr undervejs. Effekt/mål At børnene plever sig selv sm værdifulde individer i et fællesskab At barnet styrkes i psykisk rbusthed At barnet hjælpes til selvstændighed Ydelser/metder At vi hjælper barnet med at sætte rd på følelser, det enkelte barn udtrykker. At vi giver plads g støtte til at knytte venskaber. At barnet får mulighed fr at øve sig både alene, med de vksne g med sine kammerater. At vi arbejder ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvr der lægges vægt på empati, nærvær g respekt. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi lægger str vægt på at tage gdt imd børnene, når de kmmer m mrgenen. Vi gør det meget individuelt, ngle har behv fr at vinke til deres frældre sammen med en vksen, andre vil gerne vinke alene. Ligeledes er det vigtigt at få sagt rdentlig farvel til børnene, når de går hjem

5 Aktiviteterne er frskellige i løbet af dagen. Barnet har en række aktiviteter, det kan fx vælge imellem tegning, lave perler, puslespil g lege med det legetøj, vi har, eller mere strukturerede aktiviteter, hvr de vksne bestemmer aktiviteten. Vi er rllemdeller fr barnet, g hvad vi gør, vil barnet gså gøre. Derfr er det vigtigt, at vi altid har fkus på egen praksis. Det er ligeledes vigtigt, at vi viser vres frskellighed, g at vi viser prigtighed med persnlige grænser, vi har, verfr barnet. Barnet skal møde mennesker g ikke kun pædagger. Vi giver barnet accept g rs, g vi skal sm vksne være pmærksmme på, at fr at behandle børn ens, skal de behandles frskelligt, da de har frskellige frudsætninger, kmpetencer g persnligheder. Vi har flere aktiviteter, hvr barnet fremhæves, f.eks. til samling med turtagning. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser Vi er i dialg i hverdagen g bruger tavlen til hver stue Hvert andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse Tema: Sciale kmpetencer Status/sammenhæng Det kræver en frståelse af sig selv at frstå andre. Et barn, der trr på sig selv g ser på sine mgivelser med tillid g glæde, vil have gde betingelser fr at frstå sine kammerater g indgå i psitive sciale samspil. Det er derfr vigtigt, at de lærer at samarbejde med andre g deltage i demkratiske beslutningsprcesser via det stre fællesskab, sm de inddrages i g pmuntres til at være aktive i. Disse kmpetencer vil styrke børnene i mødet med andre mennesker g i de sciale relatiner, de bliver en del af i sklen

6 Effekt/mål At barnet lærer at samarbejde g deltage i demkratiske beslutningsprcesser At barnet lærer at være en gd kammerat, hvr det udviser empati fr andre i fællesskabet At barnet lærer at løse knflikter i et samarbejde Ydelser/metder At vi understøtter børnenes venskaber At hjælpe børnene med at aflæse andre børn, uanset hvilke følelser der er i spil At vi etablerer fællesskaber, hvr der er fkus på de sciale relatiner g hvr børnene lærer at vente på tur, respektere andre g andres ret til at være frskellig etc. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Møder barnet vksne, sm siger gdmrgen, ser barnet, trøster g hlder m barnet, hvis det har brug fr det g altid er klar til at give en hånd. Vi skal lytte til hinanden g vente på tur, når vi har samling. Vi skal sende maden rundt, når vi spiser g vente på at temakufferten bliver sendt rundt til mrgensamling. Man får ikke først, selv m man råber højest. Specielt i vuggestuen hjælper barnet med at trøste andre børn sammen med en vksen. Vi sætter rd på, hvad vi ser. Fr eksempel: Jeg kan se, at han er ked af det, frdi han græder. Hvis barnet udelukkes fra en leg, tilbyder vi et andet legefællesskab, g vi sm vksne styrer legen fr senere at trække s tilbage. Vi tlererer ikke, at børn mbber/driller hinanden. Ser vi det eller får kendskab til det, reagerer vi straks g inddrager frældrene. Vi læser bøger sammen med børnene g bruger meget tid på at spejle g italesætte krpssprget. Vi viser børnene, at det er vigtigt at respektere hinandens frskellighed ved at være anerkendende g italesætte, at det er k, at du gør det på din måde. Vi er ikke ens, g der er mange måde at handle på. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter - 4 -

7 Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser Vi er i dialg i hverdagen g bruger tavlen til hver stue Hvert andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse Tema: Sprg Status/sammenhæng Sprg er en frudsætning fr at udtrykke sig g kmmunikere med andre. Igennem talesprg, skriftsprg, krpssprg g billedsprg kan børn udtrykke egne følelser g tanker g blive i stand til at frstå andres. Vi arbejder med sprget fr at medvirke til en kultur m kmmunikatinsfrm g virkemidler. Vres dagtilbud er sammensat af børn med frskellig etnisk prindelse, hvilket er med til at sætte fkus på sprg, gennem arbejdet med 11. Det sætter gså fkus på børns læringsstil med det danske sprg sm fælles grundlag. Vi vægter sprget sm en vigtig faktr i medarbejdernes engagement g i respekten fr børn g frældre i dagtilbuddet. Vi har uddannet en sprgvejleder i dagtilbuddet g kan inddrage sprgknsulent vedr. tsprgede børn. Vi arbejder med fælles kmpetenceudvikling af hele persnalegruppen g de sprgpædagger, der er i de enkelte afdelinger. Effekt/mål At barnet kan samtale, tale g lytte, stille spørgsmål g få svar, argumentere fr det de gerne vil, at kunne frklare sig/gøre sig frståelig. At børnene får et strt rdfrråd g begrebsfrståelse fr at sikre en klar g frståelig kmmunikatin med andre. At barnet begynder at frtælle g tegne samt bruge sit krpssprg. Ydelser/metder At alle børn ver 2 år deltager i dialgisk læsning At vi leger med sprget g udfrsker sprgets muligheder, fr eksempel gennem leg med vrøvlevers, sang, rim g remser

8 At vi sætter rd på det, vi gør g ser, taler m plevelser, træner dialgen, lytter til hinanden g lærer barnet, at der er passende/upassende sprglige udtryk. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi benævner handlinger, fr eksempel: Nu hælder jeg mælk p i glasset g italesætter det, vi ser: Du ser glad ud, din mund smiler helt p til ørerne. Vi går tit i mindre grupper fr at skabe r til frdybelsen g dialg med de enkelte børn. Vi viser, vi har tid g r til at lytte til barnet ved at sætte s ned, se på barnet g øve dialgen. Til samling har vi turtagning, sm gør, at børnene lytter til hinanden g samtidig får de øvet sig i at sige nget i en frsamling. De største børn får fte en kllektiv besked, sm de skal frhlde sig til. Vi pfrdrer børnene til at skrive deres navn på ting, de har lavet. Blyanter, farver g skriveredskaber står altid fremme til fri afbenyttelse. Vi har bøger, sm er tilgængelige fr alle børn. Når vi læser fr børnene, er vi i børnehøjde, så alle kan være med. Når vi læser fr de ældste børn, følger vi teksten med fingeren, så de lærer læseretningen. På børnenes rum, på krybber g trip-trap stle står børnenes navne, så de lærer at se skriftsprget. Vi synger meget med børnene. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder

9 På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser. Vi er i dialg i hverdagen g bruger tavlen til hver stue. Hvert andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse. Løbende gennem statusmøder ved deltagelse i prjektet Investering i børns fremtid. Igennem den tid, børnene går i institutinen, får frældrene mange gaver undervejs, sm er et prdukt af jeres barn arbejde. Vi har en sprgvejleder i huset sm vi fte bruger til sparring. TRAS test. Sprgtest hvr man visuelt hurtigt kan se hvad barnet er gd til. Vi laver sprgvurderinger g sprgscreeninger. Tema: Krp g bevægelse Status/sammenhæng Den mtriske udvikling, herunder leg g læring, er et af grundelementerne i børns pvækst. Bevidstgørelse af krppen; udvikler krpslig tryghed g værdi, så børnene lærer at frstå egne g andres krpslige funktiner. Vi br i et mråde med mange frskellige bfrmer g natinaliteter. Det er med til at give en frskellig tilgang til betydningen af bevægelse. Vi har mulighed fr at give børnene fælles plevelser både inde g ude. Vi har andel i en skv, der er indrettet med shelters, bålplads, vand g masser af udfrdringer i træer g bevksning. I dagtilbuddet har de enkelte afdelinger indrettet idrætsfaciliteter indendørs, g vi har adgang til sklens lkaler g bldklubbens gymnastiksal. Vi ser en sammenhæng mellem krp, bevægelse g sundhed. Vi engagerer s i børnenes lege g aktiviteter g er herved i stand til at støtte børnene g udfrdre dem. Vi inddrager aktivt frældrene i snakken m sund kst g gde madvaner. Effekt/mål At barnet får kendskab til egen krp g krppens frmåen. At barnet frstår sammenhængen mellem sund g usund kst g livsstil, i frhld til krppens reaktin. At barnet plever glæden ved leg g bevægelse. Ydelser/metder At vi præsenterer barnet fr både fin- g grvmtrisk udfrdrende aktiviteter, både ude g inde. At vi kntinuerligt tænker barnets nærmeste udviklingszne ind i vres tilbud til det enkelte barn

10 At barnet plever glæde g begejstring, både hs sig selv g de vksne, i frbindelse med de mtriske udfrdringer. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vres stre legeplads er indrettet, så den giver mulighed fr både stille g vilde lege. Vi mtiverer med s selv sm rllemdeller. F.eks. kan vi gå balance eller køre på mncars. Vi kan gså bare løbe efter hinanden g lege fangeleg. Vi pfrdrer gså til, at de f.eks. skal øve sig på trapper, små bakker, større bakker eller løbe på løbecykler. Hver dag skal vi have tøj på g her lære børnene at gøre det selv ved at vi guider, gi r en hånd hvis det er tiltrængt. Vi bruger fte den stre gymnastiksal, g salen i vuggestueafdelingerne bliver brugt dagligt. I den stre gymnastiksal laver vi fte frhindringsbaner, vi klatrer i ribberne g løber stærkt. Vi leger sanglege, sm benævner krpsdele, fr eksempel Hved, skulder knæ g tå. Vi leger gså andre lege, hvr der indgår knkurrence sm f.eks. stafet. Det er sammenhldet, det at grine sammen, skabe nget sammen g få pmuntring fra s vksne. Alt imens det hele fregår i trygge g psitive rammer. Vres stuer er flere steder indrettede, så der er flere små krge g større gulvplads, der giver mere mulighed fr leg på gulvet. Vi har gså brd/bænke phængsbrde i flere rum, hvilket gør at der bliver mere gulvplads. Vi har et indendørs puderum, sm giver mulighed fr hp, spring g tæt kntakt. Vi har farveblyanter g skriveredskaber til fri afbenyttelse fr børnene. Der er gså perler g perleplader sm tilbud. Hygiejnetræning. Vaske fingre. Der er en vksen med på tilettet, sm hjælper med sæbe g vask af hænder før mad g efter tiletbesøg. Vi tænker sundhed ind hver dag via vres mad, sm bliver lavet her i institutinen af vres køkkendame. Om fredagen laver børneafdelingen selv mad. Når vi er på tur, går vi fte, g i vuggestueafdelingen får klapvgnene fte lv til at blive hjemme

11 Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Dagtilbuddet er certificeret sm idrætsdagtilbud. Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin Billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder. På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser. Vi er i dialg i hverdagen g bruger tavlen til hver stue. Fraværsstatistik blandt børnene. Trætte ben g ømme muskler. Vi har en sukkerplitik i dagtilbuddet, sm bygger på sunde vaner. Tema: Naturen g naturfænmener Status/sammenhæng Naturen er et vigtigt element i barnets pvækst. Især i dette rum pleves de fem sanser: se, lugte, føle, lytte g smage. Selve naturplevelsen er det centrale, da det er vigtigt, at barnet får mulighed fr at undersøge naturen, bruge fantasien g kreativiteten g derved drage egne erfaringer. En naturfaglig dannelse skabes af plevelser med interesse fr g viden m naturen i et miljø, hvr der er plads til at undres, stille spørgsmål g finde svar. I dagligdagen fregår disse aktiviteter på legepladsen, i lkalmrådet g i skvene mkring Trige g Spørring. Effekt/mål At barnet plever glæde ved at være i naturen g kendskab til de skiftende årstider. At barnet får erfaringer med natur g naturfænmener g udvikler respekt fr natur g miljø. At barnet via sine sanser g fysisk udfldelse plever g lærer m naturen. Ydelser/metder At barnet kntinuerligt kmmer ud g plever g lærer at færdes i natur g skv. At barnet er ude hver dag, plever vind g vejr samt årstidens skiften. Der skal dagligt være fkus på miljø, fx spare på vand g el samt affald i naturen. At barnet får mulighed fr frdybelse til at eksperimentere med naturen g udfrske smådyr g planter

12 Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi har årligt HØST tema, hvr vi laver mad af årstidens frugt g grønt, ud fra verskriften Fra jrd til brd. Til dette tema hører gså, at vi bruger naturen til at pynte p med indenfr. Vi tager på tur ud i naturen. Vi psøger steder, sm er frskellige, så børnene plever frskellige steder i terrænet g plantevækst. Vi har baghaven, bldbaner, åen g grusgraven sm vres udflugtssteder. Når vi er på tur i mrådet, får vi sat rd på, hvad vi plever på vres vej, det kan være m dyr, blmster, haver g hundelrte på frtvet. Vi er ude g mærke naturen/årstiderne, g vi snakker tøj g påklædning. Vi er rllemdeller g tilbyder dagligt uderummet til leg g bevægelse. Det gør vi f.eks. ved selv at tage tøj på, spørge m børnene vil med ud. Vi eksperimenterer, gså indenfr, med begreberne ild, vand, luft g jrd. Vi bruger bl.a. vres bålsted g laver jævnligt mad ver bål året rundt. Vi spiser ude i naturen. Vi klatrer i træer, finder snegle, edderkpper g undersøger insekter med f.eks. lup. Vi har en bøgehæk i baghaven, hvr der bliver lavet huler. Vi har fkus på affald g har en kultur i institutinen, der viser at man ikke smider affald, men bukker sig ned g samler p. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin Billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Beskidt, snavset g brugt, slidt tøj tæller gså. Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser Vi er i dialg i hverdagen g bruger tavlen til hver stue

13 Tema: Kulturelle udtryksfrmer g værdier Status/sammenhæng Kulturelle udtryksfrmer g værdier er fundamentet fr, at barnet kan udvikle sig til et helt, nysgerrigt g tlerant menneske. Kulturelle udtryksfrmer udvikles ved, at barnet alene g i samspil med andre børn g vksne får stimuleret g reflekteret sine sanser, sin fantasi g sin kreativitet. Effekt/mål At børnene får indblik i dansk kultur; men samtidig udvikler deres flerkulturelle frståelse At børnene får mulighed fr at afprøve sig selv i frhld til kulturelle udtryksfrmer At børnene udvikler deres kreative sider Ydelser/metder At give børnene kendskab til den danske sang- g legeskat At hlde fast i vres traditiner g give børnene frskellige kulturelle plevelser At støtte børnene i deres kreativitet g give mulighed fr tilgang til frskellige materialer At vi viser respekt fr børnenes prdukter g præsenterer det pænt Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe g de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Børnene har adgang til materialer til kreativ udfldelse. Vi fejrer højtiderne i institutinen. Vi hlder fastelavn, påskefrkst, julefrkst, går til julegudstjeneste g hlder juletræsfest. Ved disse højtider pynter vi institutinen p, g børnene deltager ved at klippe g klistre. Vi synger fr g med børnene dagligt, g i vuggestuen bruges der fte sangkufferter. Vi lytter til musik. Vi pakker fte børns kreativitet ind eller hænger det p g viser barnet, at vi respekterer barnets udtryksfrm g kreativitet. Hvert barn har en skuffe eller en kurv, hvr barnet kan pbevare sine kreativiteter. Vi har et samarbejde med børnene fra Trige, hvr vi mødes til frskellige events, fx Børne OL g Børnekulturfestivalen. Ved disse sammenkmster bliver børnene præsenteret fr frskellige kulturer

14 Alle børn har adgang til ipads, sm de kan lege g arbejde med. Vi sørger fr, at der er et kvalificeret udvalg af prgrammer g spil til rådighed. Det er de vksne, sm er ansvarlige fr børnenes brug af ipads. ipad er et læringsredskab g et stykke legetøj, ligesm en cykel. Lige sm det er vigtigt at lære at cykle, er det gså vigtigt, at børn lærer at håndtere de elektrniske medier. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin Billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer temaet Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder På stuemøder, hvr vi evaluerer vres prcesser Hvert andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse Igennem den tid, børnene går i institutinen, får frældrene mange gaver undervejs, sm er et prdukt af deres barns arbejde Børnene kan mange sange g går fte rundt g synger Luciaptg Vi har altid nget hængende, sm er resultatet af børnenes kreative evner Julepyntet institutin Hemmeligheder, sm børnene tager med hjem hvert år til jul Vi udstiller børnenes kreativitet f.eks. i rammer

15 Børn med særlige behv Status/sammenhæng De fleste børn lærer sig uden større prblemer det, de skal i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Der kan dg indimellem være børn, sm af den ene eller anden grund ikke tilegner sig den viden eller de færdigheder, der er nødvendige på et givet mråde af deres udvikling. Der er indimellem børn, sm har en mere betydelig frsinkelse i deres udvikling, eller sm ikke trives i deres dagligdag. Det kan have mange frskellige årsager, g det kan strække sig ver krtere eller længere perider. Barnet kan have brug fr særlig støttende g inkluderende franstaltninger, ekstra pmærksmhed, ekstra r, trøst, stimulering, guidning, særlige udfrdringer g lignende. Vres udgangspunkt er, at alle børn er frskellige g at vi derfr gså møder det enkelte barn med frventninger, der svarer til barnets ressurcer. Effekt/mål at være et rummeligt dagtilbud, sm udvikler fællesskaber g skaber plads til læring fr det enkelte barn med dets frskelligheder at barnet trives g udvikler sig i eget temp at barnet mødes på en psitiv facn af alle i afdelingen Ydelser/metder vi vil have en tæt kntakt til frældrene, hvr vi samarbejder m barnets vanskeligheder vi vil skabe rammer, hvr barnet kan indgå i frskellige frmer fr fællesskaber g pleve succes i samværet med de andre børn vi vil knstant være pmærksmme på, m de fællesskaber vi allerede har, kan rumme alle børn Vi vil sætte fkus på barnets ressurcer g på de situatiner, der lykkes g fungerer Vi kan skabe en bestemt struktur i hverdagen fr det enkelte barn - hvis det er det vi finder nødvendigt fr at styrke barnet. Det kan indebære brug af piktgrammer. vi etablerer mulighed fr, at barnet kan få pauser i hverdagen - hvis der er brug fr det vi gør brug af PPR g andre prfessinelle samarbejdspartnere hvis det er aktuelt Her i Spørring Børnehus Ofte har disse børn brug fr en guide, g derfr er det vigtigt, at der i persnalegruppen er en høj grad af strukturering. Det er vigtigt, at vi planlægger, således at en vksen har mulighed fr at støtte barnet eller gruppen. Det kræver meget udveksling af infrmatin g samarbejde via dialg g en skemalagt hverdag. Vi har mulighed fr at bruge piktgrammer sammen med børn med specielle behv. Disse er med til at skabe rammer g struktur på barnets hverdag

16 Vi benytter fte muligheden fr at: gå fra i mindre grupper, frberede barnet på frandringer, give plads fr at sve ved behv, timeut, fast spiseplads ved brdet eller når barnet skal tage tøj på i garderben, kan det fte være en gd ide at lade barnet starte i garderben eller vente til sidst. Samtidig er vi meget bevidste m, at det er vigtigt at give psitiv pmærksmhed, at det er vigtigt at vise tydeligt, hvilke muligheder barnet har g hvad barnet må. Dette viser vi fte ved guidning. Ressurcer Der kan altid søges m relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Der er mulighed fr, at institutinerne kan søge støttetimer via dagtilbuddets udmeldte h-midler Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin Billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer arbejdet med børn med særlige behv Løbende gennem status- g udviklingssamtalerne, stuemøder, persnalemøder g ved revidering af handleplaner Hvert andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse Vi bruger frskellige testmaterialer fr løbende at evaluere vres indsats. Vi anvender f.eks. Kun Beller (test sm belyser sprg, fin-/grvmtrik, scialt, kgnitivt, leg, legemspleje g mverdens bevidsthed), TRAS, handleplaner. Ngle af pgaverne bliver løst af f.eks. tilknyttede specialpædagger, talepædagger, psyklger eller fysiterapeuter. Vi har i tæt samarbejde med frældrene g løbende netværksmøder. Vi har i dagtilbuddet knsultative møder, hvr der sidder en talepædagg, psyklg g dagtilbudslederen. Der bliver hldt møde hver måned

17 Børnemiljøet Status/sammenhæng Et gdt børnemiljø er et miljø, hvr børnene trives, udvikler sig, udfrdres g lærer nyt. I et gdt børnemiljø er der trygt g rart at være, g børnenes sikkerhed g sundhed er højt pririteret. Undersøgelser peger på, at børnene selv vægter de sciale relatiner, når de skal vurdere deres børnemiljø dvs. at fællesskab g venskab er altafgørende fr at have det gdt. Det er så at sige selve meningen med livet: At kunne lege med andre, have det sjvt med andre eller bare det at være sammen med andre ud af dette fællesskab pstår de spntane indfald, de kreative udfldelser g frem fr alt den sikkerhed, der giver md til det hele. En børnemiljøvurdering undersøger børnenes pfattelse af afdelingen g den hverdag, de plever. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, g i det mfang det er muligt, skal børnenes plevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man sm vksen må frsøge at sætte sig i børnenes sted g indhente viden direkte fra børnene. Effekt/mål at persnalet får diskuteret g stillet fkus på aktivt at være i børnehøjde g have fkus på børnemiljøets 3 hvedpunkter (æstetisk, psykisk g fysisk). at hvert team skal arbejde med at danne rammerne med det frmål at skabe trivsel, udvikling g læring fr børnene under hensyn til deres mdenhed. at tilbagemeldinger fra børn g frældre angående børnemiljøet behandles på et persnalemøde. Ydelser/metder at vi har særlig fkus på venskaber g mbning (psykisk) at vi vedligehlder vres afdelinger, så de fremstår indbydende g at vi tænker i gde materialer, når vi skal købe nyt (fysisk/psykisk/æstetisk) at legepladserne indrettes med udfrdringer g små gemmesteder (fysisk) at børnene møder nærværende g tilgængelige vksne (psykisk) at afdelingerne indrettes, så sanserne inspireres/påvirkes/udvikles (æstetisk) Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Vi vægter, at vres kultur i Spørring udtrykker varme, tryghed, læring g ikke mindst velkmmenhed. Vi vil skabe et miljø, have en kultur sm skaber leg g læring, sm er med til at udvikle s, g sm giver s alle en følelse af at høre til. Vres mgivelser viser, hvem vi er g samtidig ved vi, at de sanseindtryk børnene får, er med til at påvirke dem. Det æstetiske miljø har betydning fr, m børnene får lyst til at udflde sig

18 Det kan fr eksempel være: - når vi pynter p til højtiderne - når vi i Spørring har stearinlys på brdene, lyskæder mkring tavlerne - når vi udstiller, hvad børnene har lavet - har billeder af børnene g deres familier på væggene - det kan være lys, varme, høj musik - når vi hvisker eller har stilletid - høj musik vi danser til - eller tæpper vi hygger med i dukkekrgen, får læst histrie eller har dialgisk plæsning på gulvet. Vi lægger vægt på, at børnene har frskellige materialer, de kan vælge imellem. De skal have mulighed fr at skabe en sanseplevelse. De skal ikke kun tegne på papir, de skal gså male, bruge kridt eller lege med tusser. En anden ting er, at der fte bliver flyttet rundt på stuerne, hvrefter legen g relatinerne ændrer sig. Det er gså vigtigt fr s at skabe en kultur, hvr vi rydder p sammen med børnene, g vi pfrdrer alle til at hjælpe til, gså frældrene vil vi gerne inddrage. Vi har derfr både skriftlig, mundtligt g sm det gde eksempel, pfrdret frældrene til at deltage, når de er i institutinen. Et arbejdspunkt, sm vi i februar 2013 er sprunget ud i, er stemninger via lys. Vi er i fuld gang med phængning af lys ver brdene g lampetter på væggene. Lys kan skabe rum, g lys kan skabe stemning. Derfr ønsker vi sekundære lyskilder g ikke kun arbejdslys i lftet. Vi vægter gså, at udemiljøet giver en sanseplevelse, derfr arbejder vi gså ud fra en handleplan, sm skal gøre vres legeplads til en plevelse fr hele krppen. Vi arbejder fr en grøn legeplads fr alle børn i Spørring. Vi har et legepladsudvalg, hvri der gså sidder frældre. Vi har lavet en langtidsplan, sm sikrer, at vi når i mål. Handleplanen er lavet ud fra, at persnalet g frældre har været i børnehøjde g iagttaget, hvad børn gerne vil, g så har vi krydret det med, hvad de har brug fr

19 Psykisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Det psykiske miljø har vi valgt at dele p i t dele: En vuggestuedel g en børnehavedel. I vuggestuen har vi lavet en definitin på, hvrnår et vuggestuebarn trives g har det psykisk gdt. Derefter har vi ptaget vide fra stuerne på frskellige dage g på frskellige tidspunkter. Herefter har vi analyseret, hvad vi så, g hldt det p md den beskrivelse, sm vi har lavet. Det var en kæmpe frnøjelse at se børnene lege, reagere g vise msrg. Et flt eksempel var da en pige lægger sin hånd, stille g rligt, på et andet barns arm. Det andet barn kunne ikke lige få puslespilsbrikken på plads. Det var stærkt at se, hvr msrgsfulde børnene var, g hvrdan de hele tiden var pmærksmme på hinanden. Det var tydeligt at se, at de var trygge ved hinanden. Det børnemiljø, sm er skabt på de t stuer, giver mulighed fr udvikling g læring. På den ene stue var det gså meget tydeligt at se, at der ikke skulle så meget til, før børnene blev frstyrret i nuet g i deres tryghed. Det at være i fællesrummet med mange børn, eller hvis de f.eks. sad på stuen til frmiddagssamling, g der så blev afleveret et barn. Her km der tydelige reaktiner fra børnene, fr eksempel gråd, at de km væk fra fkus Hvad nu? Vi skal alle tænke ver, at når vi møder ind, er vi med til at skabe ur g frstyrrelser fr dem, der allerede er i gang med ngle aktiviteter. Det vil vi selvfølgelig gså dele med frældrene. Generelt må vi knkludere, at vi har et børnemiljø i vuggestuen, hvr børnene finder trivsel g tryghed. Samtidig er det gså vigtigt, at vi sm vksne tænker ver at frdele s i huset g respektere de frskellige øjeblikke, hvr børnene er kncentreret g i nuet. I børnehaven har vi gså undersøgt børnenes psykiske miljø i børnehøjde. Her lavede stuerne scigram på børnene. Et scigram er et arbejdsredskab til at give et øjebliksbillede af, hvilke legerelatiner vi ser på stuen. Ngle børn har en ven, ngle har mange, andre kunne måske gdt bruge ngle venner. Derefter har vi lavet interview med børnene g spurgt dem, m de føler, de har venner. Til sidst har vi så sammenhldt scigrammet med det, sm børnene har udtalt til den vksne, sm har spurgt. Det var tydeligt at se, at det resultat vi fik, gså var det børnene plevede. Børnene gik meget p i at frtælle, g det gav klart en følelse af, at de plevede sig set, hørt g taget alvrlig. Det har efterfølgende givet anledning til handleplaner, hvr vi i samråd med frældrene har freslået flytning til anden stue. Ikke frdi børnene ikke havde legekammerater, men fr at børnene var tættere på de gde relatiner. Scigrammerne g interview med børnene viste klart, at børnene har tætte relatiner, er glade fr deres børnehave g trives

20 Fysisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Det fysiske børnemiljø har vi gså valgt at dele p i vuggestue g børnehave. I vuggestuen tg vi udgangspunkt i de ptagelser, der var lavet på stuerne. Hvr så vi børnene lege henne? Var der steder, de slet ikke km? Hvad ser vi i hverdagen? Er der steder, sm er bedre end andre? Fysisk bevægelse g plads dertil med udfrdringer, sm rammer bredt, må vi sige er klart de fretrukne fysiske rammer. Derefter kmmer det at lege med vand. Vres fællesrum med de frhindringer g plads er stedet, sm mange af børnene styrer imd. Hppe i sfa, gemmekrg ved rel eller lege på madras på stuen. Bevægelse, bevægelse g så lige et hjørne med legekøkken, hvr rllelegen kan begynde fr de ældste i vuggestuen, det er et hit. På de t stuer har det gså affødt en snak g en plan fr, hvrdan vi kan gøre mere af det, sm børnene gerne vil. Vi kan flytte rundt, g vi ønsker at købe en hyggestl. I børnehaven blev børnene interviewet. Vi tg den psitive vinkel g spurgte fx Hvr kan du bedst lide at lege? Det var dejligt at se, at børnene faktisk var klar på, hvr det var. I børnenes svar var det tydeligt at se, at vi er en idrætscertificeret institutin. Rigtig mange af børnene svarede klart, at legesteder, hvr det er den fysiske udfldelse g bevægelsen, sm er i højsædet. Udenfr, hvr der er højt til lftet, g der er rum g mulighed fr mange frskellige lege. Der var ikke et klart favritsted, men samlet set må vi sige, at vi har mange frskellige muligheder udendørs. Vi har mange frskellige rum, sm har hver sin kvalitet. Vi er stadigvæk i en prces mkring tilblivelsen af en mere udfrdrende g sikker legeplads til de mindste børn i Spørring Børnehus. Sm beskrevet under det æstetiske miljø, har vi et legepladsudvalg, der sammen med hele persnalet arbejder på sagen. Det må dg gå i det temp, øknmien kan være med til. Udver uderummet valgte mange af børnene gymnastiksalen, dukkekrgen på Den Himmelblå hvr der er et legekøkken, Leg g Kmetens puderum. Efterfølgende er der blevet købt mere Leg, g der bliver selvfølgelig gså indkøbt et legekøkken til dukkekrgen på den nye stue, Regnbuen. Gymnastiksalen bruger vi dagligt med de utallige muligheder fr frskellige aktiviteter. Puderummet bliver desværre inddraget til den nye stue, men vi vil selvfølgelig gøre alt fr at give børnene mulighed fr at hppe g bryde rundt med hinanden andre steder. Frtalt af børnene: Jeg er glad fr min børnehave, frdi jeg har en flt skuffe. Jeg kan ikke lide at være alene et sted, hvr der ikke er ngen. Dukkekrgen (legekøkkenet) på Den Himmelblå er flt, frdi det er min mrs yndlingsfarve

21 Ressurcer Hver afdeling er ansvarlig fr relevant materiale/aktiviteter Der er mulighed fr at søge dagtilbuddet m midler til større indkøb Dkumentatin/evaluering Vi vil løbende arbejde med dkumentatin Billeder, nyhedsbreve, pslag i huset, analysemdellen Slen g BørneIntra Vi evaluerer børnemiljøet løbende gennem samlinger med børnene g snakke med frældrene ved status- g udviklingssamtalerne g på persnalemøder hver andet år i samarbejde med frældreråd g bestyrelse vi kan lave en undersøgelse vi kan spørge frældrene til de mindste børn vi kan spørge de største børn vi kan ptage vide