HTXPRESS. Jette blev både firmastifter og student på HTX

Transkript

1 TEKNISKGYMNASIUM VOL. 5 09/10 HTXPRESS Jette blev både firmastifter og studet på HTX Nybagt studet fra Gymasiet HTX Skjer arbejder u på at starte e virksomhed, baseret på e opfidelse, som hu og fire adre HTX ere har udviklet. Gymasiet HTX Skjer s. 3 spræger rammere Med e HTX-uddaelse ka ma blive alt. Det ka dokumeteres med rigtig mage eksempler på, hvad vore HTX-studeter beskæftiger sig med. Colibakterier lever livet farligt på HTX s. 5 Elevere kom til at tæke på deres drikkeautomat. Nu vil Are smitte hele verde s. 8 med iværksætteri Det er e helt fatastisk mulighed, vi u får. Det er helt vildt spædede. Erfare erhvervsfolk bag selskabet Seed ivest vil tage professioel håd om projektet, mes Jette Mathiese uddaer sig til fysioterapeut derefter veder hu måske hjem til et job i si ege kommede virksomhed! Der var laugh, fu ad joy i mere ed é forstad, da Jette Mathiese i jui 2009 kroede tre års idsats på Gymasiet HTX Skjer med at sætte studeterhue på hovedet. Laugh, Fu ad Joy er emlig også avet på e elevvirksomhed, som hu er direktør for. De bygger på e opfidelse, som hu udviklede i samarbejde med tre HTX-kammerater i faget tekologi på HTX. Opfidelse er geial. Det er derfor, Jette Mathiese stadig er direktør for firmaet. For idee er så god, at e gruppe erfare lokale erhvervsfolk har besluttet at udvikle Laugh, Fu ad Joy til et rigtigt firma. Erhvervsfolkee står bag et yt o-profit apartselskab Seed ivest, som vil tage professioel håd om gode ideer og udvikle dem til virksomheder. E stor ispiratio for os - Gymasiet HTX Skjer har været e stor ispiratio for os. Her udvikler et utal af elevvirksomheder hele tide spædede prototyper til ye produkter. Mage af dem vil med e professioel orgaisatio i rygge kue udvikles og gøres salgsmode og blive til rigtige firmaer, siger Lise Juhl Hase, der har fået idee til Seed ivest. I øjeblikket arbejder Seed ivest på at omskabe to af Gymasiet HTX Skjers mylder af elevvirksomheder (i øjeblikket er der 11) til rigtige professioelle virksomheder. Når de to virksomheder er stiftet, vil de ybagte HTXstudeter bliver medejere. Det ligger der også i koceptet for Seed ivest. Laugh, Fu ad Joy er avet på e elevvirksomhed, som Jette er direktør for. 20-årige Jette Mathiese var allerede direktør, da hu satte si studeterhue på. (Foto: Gymasiet HTX Skjer) Hjem til job i virksomhede - Idee med Seed ivest er emlig også at skabe e tilkytig til erhvervslivet i Rigkøbig- Skjer Kommue, så ogle af dem veder hjem til kommue ige efter edt uddaelse. Måske edda til et job i deres ege virksomheder, siger Lise Juhl Hase. Jette Mathiese vil ikke afvise, at det meget vel ka blive resultatet for hedes vedkommede. Til februar starter hu på fysioterapeut-studiet i Holstebro og dee uddaelse matcher faktisk rigtig fit de opfidelse, som firmaet Laugh, Fu ad Joy er baseret på. - Me det er u ikke derfor, jeg har valgt at læse til fysioterapeut, siger Jette Mathiese. Du ka læse om opfidelse på Der er tale om et sadt columbusæg, som ka gave urolige børs idlærig og samtidig få bør, der bevæger sig for lidt, til at bevæge sig lidt mere.

2 2 HTXPRESS VOL. 5 Hvis ma ikke bliver udfordret, keder ma sig Christia Buhl Sørese: At møde de studerede på de studeredes præmisser er grudlæggede i al lærig, og det mål er opfyldt. (Foto: Gymasiet HTX Skjer) Hvis ma ikke ka leve op til udfordrigere, gider ma ikke. De balacegag har Gymasiet HTX Skjers udervisere vist, at de mestrer, sagde Christia Buhl Sørese på studeteres vege ved dimissiosfeste. Det var ikke bare studetere fra Gymasiet HTX Skjer, der bestod eksame. Det gjorde deres udervisere også, ifølge Christia Buhl Sørese. Ha holdt studeteres festtale ved dimissiosfeste e tale, som i kraft af både form og idhold fortjeer at blive gegivet i e større kreds: - Udfordrigere er det sprigede pukt på et gymasium. Hvis ma ikke bliver udfordret, keder ma sig. Hvis ma føler, at ma ikke ka leve op til udfordrigere, gider ma ikke. De balacegag har gymasiets udervisere vist, at de mestrer. At møde de studerede på de studeredes præmisser er grudlæggede i al lærig, og det mål er opfyldt. Mulighedere har udsprig i skoles faciliteter og vilje til at bygge ud. Uaset om det er i stor skala eller e y forsøgsopstillig i fysiklokalet. Dee vilje til at tilpasse sig eleveres ambitioer og krav har jeg selv oplevet. Og det har været fuldstædig fatastisk ikke at føle skole som e spædetrøje, me som oget, der gav mig mulighede for at dygtiggøre mig. Tak til skoles udervisere, de asatte, bestyrelse og forstadere for tre fatastiske år, sluttede Christia Buhl Sørese. Studeteres stolte forældre fik også et godt idtryk af spædvidde i de udervisig, som Gymasiet HTX Skjer leverer, da uderviser i kommuikatio og it, Niels-Are Hase, tog studetere og deres pårørede Og det har været fuldstædig fatastisk ikke at føle skole som e spædetrøje, me som oget, der gav mig mulighede for at dygtiggøre mig. ud på e lag rejse. Rejse startede i festsale og åede ud til Uiversets fjereste galakser. I ogle svimlede miutter holdt Niels-Are Hase forsamlige i åde med e helt forrygede Power Poit præsetatio. Ved hjælp af galakseres utrolige skøhed fik ha på foruderlig vis sat et meget skarpt fokus på, at det vigtigste her i livet det er at stille spørgsmål. - Det er det allervigtigste, I har lært hos os, sagde ha til studetere. - Det der! Det er det, elevere elsker ham for, hviskede e lærerkollega beudrede, mes klapsalvere bragede efter Power Poit festfyrværkeriet, som afsluttede aftees store program - hvor Gymasiet HTX Skjer i øvrigt serverede e superb middag for deltagere, afsluttede med kaffe og kage. HTX var e øjeåber Sige Juul Kraft valgte e tekisk studetereksame. I dag læser hu jouralistik og dask på uiversitetet, me iteresse for aturvideskab er itakt. HTX var e øjeåber for mig, fordi jeg pludselig befadt mig på e skole, hvor det var OK at være seriøs. skoleelev ved Flesborg Fjord, og så var hu egetlig klar på at læse ige. - Jeg vidste, at jeg ikke ville læse aturvideskab, så i første omgag søgte jeg id på humaistisk basisuddaelse på RUC. Det kue udvikle sig til oget sprogligt, me jeg overvejede også psykologi, som jeg kedte lidt til i forveje fra HTX, hvor jeg havde haft erhvervspsykologi. Me jeg valgte som bekedt dask og jouralistik, fortæller Sige. Sige er i øjeblikket i praktik på tidsskriftet Dages Medici, og hu vil ikke udelukke, at hedes grudlæggede vide ide for aturvideskab gør det lidt emmere for hede at sætte sig id i sudhedsstof. Sige Juul Kraft er ved at uddae sig til jouralist, me dyrker stadig iteresse for aturvideskab. (Foto: Jacob Ljørrig) Sige Juul Kraft magler godt et år på Roskilde Uiversitetsceter, før hu står med e kadidatgrad i håde og udsigt til et job ide for litteratur eller jouralistik. Me bag det ærkesproglige ydre gemmer der sig e masse aturvideskab. Begge forældre er lærere og uderviste i humaistiske fag i grudskole. Sige var derimod lige dygtig til sprog og aturvideskab og kue efter 9. klasse selv vælge, om hu ville være sproglig eller matematiker på det almee gymasium. - Uder brobygig på det almee gymasium fadt jeg dog ud af, at det ikke var mig. Det hele var kørt op og sytes overfladisk, og stoffet virkede tørt og gammeldags. Så begydte jeg at se mig omkrig og var på besøg på tekisk gymasium. Det var et miljø som tiltalte mig, og jeg tilmeldte mig i sidste øjeblik, fortæller 26-årige Sige Juul Kraft. Fra HTX til jouralistik Hu husker åree fra 1999 til 2002 som tre gode år i et afslappet udervisigsmiljø med gode kammerater og e tid, hvor hu trods skoletræthed følte sig tilpas. Hu strøg af sted fra si studetereksame til et sabbatår som pølsedame og høj- Dyrker fortsat aturvideskab Og selv om litteratur og kultur har stået øverst på hedes dagsorde de sidste 6 år, har hu samtidig dyrket si iteresse for aturvideskab geem bladt adet tidsskriftet Illustreret Videskab. Til februar er det tilbage til uiversitetet og specialeskrivig, der efter alt at dømme kommer til at hadle om lyd og lyrik. - Ser ma på di løbebae, har du vel taget de forkerte studetereksame. - Overhovedet ikke, og jeg har ikke fortrudt, at jeg tog det tekiske gymasium. Alee arbejdsforme med masser af projekter og problemorieteret arbejde er værdifuld, uaset hvilket spor ma vælger. Ma lærer at arbejde samme med adre og stadig tæke selvstædigt. - HTX var e øjeåber for mig, fordi jeg pludselig befadt mig på e skole, hvor det var OK at lave lektier og være seriøs.

3 HTXPRESS VOL. 5 3 Gymasiet HTX Skjer spræger rammere Vækst er gymasiet vat til. De seeste 10 år er elevtallet vokset med 228 pct. Me over 50 pct. flere elever i 1g (e vækst fra 61 til 92), det har ma dog ikke oplevet før. Svaret på vækste kom prompte i form af e 6,6 mio. kr. stor ivesterig i form af e markat udvidelse med to ye klasselokaler, ye fællesarealer og et spliteryt topmodere fysiklokale med de yeste faciliteter. Det hidtidige fysiklokale moderiseres og idrettes til udervisig i de ye studieretig biotekologi. Jeg er glad for at se, at mage uge strømmer til dee ye lysede stjere på uddaelseshimle, sagde udervisigsmiister Bertel Haarder i 2008 om HTX-uddaelse. Tilstrømige til Gymasiet HTX Skjer i 2009 ka således ku forøge Bertel Haarders glæde. I august 2009 var gymasiets optag 91 uge, som startede i 1g mod 61 uge i august E vækst på over 50 pct. og de hidtil største vækst i gymasiets historie. Vækste skal ses i forhold til, at HTX-gymasiere i Damark uder ét fik 7 pct. flere elever i 1g i august Vat til at beslutte udvidelser Succese udløste e større udvidelse på 550 kvm af Gymasiet HTX Skjers fysiske rammer. For at skabe plads til de mage ye elever, udvides der med to ye klasselokaler, ye fællesarealer og et spliteryt topmodere fysiklokale med de yeste faciliteter, mes det hidtidige fysiklokale ombygges og udstyres til at imødekomme kravee til de ye studieretig biotekologi. Samtidig moderiseres alle Gymasiet HTX Skjers hidtidige lokaler, så de briges op på samme stadard som lokalere i ybyggeriet. Bestyrelse er i øvrigt vat til at træffe beslutiger om at udbygge Gymasiet HTX Skjer, som i løbet af de seeste 10 år har fået elevtallet udvidet med 228 pct. - og derfor har ma i flere omgage udvidet lokalere for at imødekomme behovet. De 228 pct. skal ses i forhold til, at atallet af elever på ladets HTX-gymasier uder et i samme periode voksede mellem 35 og 40 pct. Op på side af de almee gymasier Vækste betyder, at Gymasiet HTX Skjer på rekordtid er ået op i samme størrelsesorde som de to store gamle almee gymasier i Rigkøbig-Skjer Kommue VGT i Tarm og Rigkøbig Gymasium i Rigkøbig. - I Rigkøbig-Skjer er vi blevet verdeskedt som kommue med Europas lykkeligste borgere. Nu er vi også godt på vej til at markere os som de kommue i Damark, der har flest aturvideskabeligt iteresserede uge, siger chefe for Gymasiet HTX Skjer, Joh Lemmig. Ha refererer til, at orgaisatioe Daske Erhvervsskoler har været ude med e meldig om e eksplosivt stigede iteresse hos de uge for de aturvideskabelige og tekiske uddaelser. Meldige er etop baseret på de stigede tilstrømig til HTX-gymasiere, hvor udervisige har særligt fokus på disse områder. Kreativ og eksperimeterede Lektor Lars Ulrikse fra Istitut for Naturfagees Didaktik ved Købehavs Uiversitet er eig i vurderige. - Når HTX-elever skal fortælle, hvilke uddaelser, de overvejer at læse efter gymasiet, så scorer de tekiske, de aturvideskabelige og sudhedsuddaelsere højt. HTX-elevere har emlig oplevet, at tekik og aturvideskab ka bruges til oget. At det har et avedelsesperspektiv, og at det giver mulighed for at være kreativ og eksperimetere, siger Lars Ulrikse. De opfattelse deler Joh Lemmig. Med e HTX-uddaelse ka ma blive alt. Og det ka jeg dokumetere med rigtig mage eksempler på, hvad vore HTXstudeter beskæftiger sig med. Joh Lemmig Me ha meer dog også, at det er blevet klart for flere og flere uge og ikke midst deres forældre, at vifte af uddaelser på HTX og HTX-studeteres efterfølgede karrieremuligheder er midst lige så bred, som vifte af muligheder for studetere på de almee gymasier. - Med e HTX-uddaelse ka ma blive alt. Og det ka jeg dokumetere med rigtig mage eksempler på, hvad vore HTX-studeter beskæftiger sig med. Læge, jouralist, ergoterapeut, folkeskolelærer, grudforskig, civiligeiør, dyrlæge, bibliotekar, historiker, desiger - alt ka ma blive, siger Joh Lemmig. HTX-studetere har i særlig grad blikket rettet mod atur videskab og tekik, fordi de oplevet, at det giver mulighed for at være kreativ og eksperimetere. Me faktisk faver HTX-uddaelse så bredt, at ma ka blive alt. Her er det yudspruge studeter fra Gymasiet HTX Skjer på Baegårdpladse i forbidelse med dimissiosfestlighedere sommere 2009, der kikker id i fremtide. (Foto: Gymasiet HTX Skjer)

4 4 HTXPRESS VOL. 5 Uddaelse er med til at skabe e bæredygtig fremtid Af klima- og eergimiister Coie Hedegaard Når alle verdes lade mødes ved COP15 i Købehav til december for at forhadle e global klimaaftale på plads, hadler det om at sikre det samfud, vi har i dag. Me det hadler også om at skabe det bæredygtige samfud, der skal være grudstee i fremtides økoomiske vækst. Me der er brug for at uge tager stafette op og tager e grø uddaelse. Så de ka blive fremtides forskere og igeiører og være med til at fide løsige på klimaudfordrige. I aledig af Klimaåret 2009, hvor vi forhåbetlig ka få forhadlet e y og ambitiøs global klimaaftale i Købehav, har alle ladets 2. G HTX-ere i faget tekologi lavet afgagsprojekt med klima som hovedtema. Til december vil 192 lade være repræseteret i Købehav. Damarks mål er klart og tydeligt: Vi skal have e ambitiøs global aftale, der edsætter udslippet af drivhusgasser. Og det haster, for alle pile peger i retig af, at vi bliver ødt til at fide e mere bæredygtig måde at leve på. Og her spiller uddaelse af fremtides eksperter e cetral rolle i forhold til at fide ye kokrete løsiger. På udkig efter de gode ideer Og det er etop ye forslag og taker, der skal lede os he til løsige på, hvorda vi passer bedre på vores klima. Nogle af idéere til, hvorda vi ka begræse forureige af vores plaet, ka ma læse om her i bladet. Det vil ikke ku være til glæde for klimaet. De skadiaviske lade ka ikke lægere leve af gårsdages forureede idustrier. For der fides mage adre dele af verde, der er parate til at udføre produktio af for eksempel tøj og uder forhold og miljøsvieri, som vi aldrig ville tillade. Derfor bliver vi ødt til at udvikle ye grøe produkter og produktiosformer, hvis vi fortsat vil være i frot i det iteratioale erhvervsliv. Det er de smarte løsiger og gode ideer, vi skal tjee pegee på. De gode muligheder er der - valget er dit. Vækst og jobmuligheder De ordiske lade har altid været gode til at udvikle yskabede produkter og fide tekologiske løsiger. Både ide for desig og yskabede ideer ligger vi i frot. Derfor er det også aturligt, at vi udytter efterspørgsele på løsiger på klimaspørgsmålet til at fortsætte de udviklig og sikrer, at skadiaviske produkter er e del af kure mod vores afhægighed af fossile brædsler. Vi skal foradre verde for at bevare de som et godt sted at leve for alle. Derfor er der brug for, at e lagt større adel af uge daskere vælger de aturvideskabelige uddaelser. Det er på det aturvideskabelige område at fremtides vækst og jobmuligheder ligger. Uddaelsesstedere står klar til at modtage dig og giver mulighed for at være med til at skabe e bæredygtig fremtid. Grådig algoritme hjælper retsmediciere med da-spor Torbe Tvedebrik har som ph.d-studerede udviklet e grådig algoritme, som er hurtigere og mere effektiv, år der er da-spor fra to eller flere persoer på et gerigssted. Videbegæret og de matematiske grudbegreber har ha haft med fra tekisk gymasium. Ma skal holde øree stive, år Torbe Tvedebrik begyder at tege og fortælle. De 27-årige ph.d-studerede er et af ladets måske lyseste hoveder ide for kombiatioe matematik, programmerig og statistik, me det bliver formetlig ide for retsmedici, at ha får sit av slået fast. Torbe har emlig udviklet e grådig algoritme, som ka lette retsmedicieres arbejde betydeligt, år der på et gerigssted er daprofiler fra to eller flere persoer. Det ka for eksempel være tilfældet, år e kvide er blevet voldtaget af flere mæd, og der i øvrigt ikke er adet ed et sparsomt sigalemet og gerigsmædees da-spor at gå efter. Algoritme sorterer kromosompar E algoritme er e detaljeret opskrift, som e computer bruger til at løse e problemstillig. E grådig algoritme er i stad til at fide det lokale maksimum og avedes eksempelvis i de møtmaskier, som ma har i Fakta til at Det var ok doveskab, der fik mig til at vælge tekisk gymasium. Så skulle jeg ikke cykle så lagt. rege ud, hvor mage tyvere, tiere, femmere, tokroer, ekroer og 50-ører, kude skal have tilbage. I dette tilfælde er algoritme i stad til at sortere de mage forskellige kromosompar, som da-sporet ideholder. Hvis der kommer sjælde da-profiler, ka det fælde e gerigsmad eller omvedt frikede e perso der ellers var mistækt. Det har hidtil taget uger at geemføre disse aalyser på et retsgeetisk istitut, mes Torbe computerprogram ka udføre arbejdet i løbet af få sekuder. Desude giver algoritme et mere præcist resultat ed de hidtidige metoder. HTX ved e tilfældighed Det er 8 år side, at Torbe forlod tekisk gymasium. Ha er kadidat fra uiversitetet med matematik som hovedfag og programmerig og statistiske beregigsmodeller som sidefag. Som sagt er ha ved at skrive e ph.d., me om det bliver ide for retsgeetik, at ha kommer til at slå sie folder efter uiversitetet, er uvist. Ha lægger ikke skjul på, at videbegæret, de matematiske grudbegreber og eve til at arbejde selvstædigt er arvegods fra tekisk gymasium. Og så var det edda e tilfældighed, at Torbe valgte etop de studieretig: - Da jeg skulle vælge gymasieretig skelede jeg til, at to af mie kammerater, som jeg gik i 9. klasse med, begge skulle på HTX. Me i Det liger e stor gag volapyk, år Torbe skriver på tavle. Me bag formlere ligger der det faktum, at ha hjælper politiet med at opklare alvorlige forbrydelser. (Foto: Adam Leh) sidste ede var det ok doveskab, der fik mig til at vælge tekisk gymasium. Jeg skulle emlig cykle op af e rigtig grim bakke hver morge, hvis jeg skulle gå på det almee gymasium.

5 HTXPRESS VOL. 5 5 Colibakterier lever livet farligt på HTX Elevere på Gymasiet HTX Skjer går grudigt til værks, år de skal producere fetaost som led i udervisige. Det kostede colibakterier i e drikkeautomat livet. Mike Toft Jese, Mark Søderbæk og Simo Madse havde hørt e lille fugl syge om, at der godt kue fides små mægder colibakterier i vadværksvad. Og så kom de til at tæke på deres drikkeautomat. Colibakterier lever livet farligt på Gymasiet HTX Skjer. Det viser et lille eksempel, hvor biolog Michael B. Gades elever i 3g geemførte e række hygiejeforsøg. Baggrude var, at de skulle studere processer i mejerisektore bl.a. ved at geemføre e produktio af fetaost, hvor det er meget vigtigt at have styr på bakterier i mælke. - Det idgik i projektet, at elevere skulle ud til e mælkeproducet for at teste mælke for colibakterier, som ikke er specielt farlige i små mægder. Vi har jo alle colibakterier i vort tarmsystem. Me de er rigtig gode idikatorer for, at hygieje ikke er i orde. Og dermed er der risiko for, at der også er farligere typer bakterier, siger Michael Gade, der er leder af gymasiets yeste studieretig, biotekologi. For at opå de ødvedige rutie tog elevere e række prøver forskellige steder hjemme på gymasiet. Bl.a. udersøgte de toilettere, hvor forekomste af colibakterier kue være mest sadsylig. De blev da også fudet på toiletsæder, me ikke i hådvaske. Så hygieje på toilettere kue beteges som tilfredsstillede. Formodig holdt stik Me så var det, at HTX-elevere Mike Toft Jese, Mark Søderbæk og Simo Madse havde hørt e lille fugl syge om, at der godt kue fides små mægder colibakterier i vadværksvad. Så de besluttede at udersøge e drikkeautomat, som er opstillet på Gymasiet HTX Skjer. Og der fik de bigo. - Vi havde e formodig om, at hvis der var colibakterier i vadet, så ville de måske kue formere sig i vadhaes udmudig. Så det testede vi simpelthe, fortæller de tre HTX-elever. Efter opdagelse blev drikkeautomate omgåede fjeret og reset og er u tilbage på si plads. Det var i øvrigt fuldstædig rigtigt, hvad de havde hørt om colibakterier i vadværksvad. Ifølge de seeste opgørelse fra forskigs- og rådgivigsistitutioe Geus har 133 vadværker helt sikkert haft overskredet græseværdie for colibakterier i vadet, mes 57 vadværker måske har overskredet de. Det skal i de forbidelse poiteres, at HTX-elevere også har udersøgt vadet for colibakterier, me der blev ikke fudet oge. Såda tog colibakteriejægere Mike Toft Jese, Mark Søderbæk og Simo Madse prøver fra drikkeautomate. (Foto: Gymasiet HTX Skjer) Biolog Michael B. Gade er ikke overrasket over sie elevers etusiasme. Me det får ham u ikke til at lægge skjul på, at ha er stolt af sie elever. - Det her er bare et af mage eksempler på, at resultatet af deres projekter overgår vore vildeste forvetiger. Jeg glæder mig til at smage deres feta-ost, år de er færdig. De er garateret fri for colibakterier, siger ha. HTX ere forsker i mobiltelefoer Der fides æppe elektroik, der produktudvikles mere ed mobiltelefoer. For det meste hadler det om software, og så er der for eksempel folk som Michael Nielse, som ved hvorda ma klemmer 15 % ekstra taletid ud af telefoes batteri. Det startede med e loddekolbe hjemme på dregeværelset og er foreløbig edt med e forskerstillig i et multiatioalt firmas daske afdelig i Damark. Michael Nielses arbejde hadler om at forbedre et af samfudets vigtigste værktøjer, mobiltelefoe. I 2007 blev der solgt 1,8 millioer stk. i Damark alee, og der fides æppe et stykke elektroik, der produktudvikles i samme tempo som mobiltelefoe. Brugere er som oftest mest iteresserede i software, me det ligger ude for Michael Nielses gebet. Ha arbejder derimod med eergioptimerig, altså at klemme mest mulig taletid ud af telefoes batteri. Det er oget, som telefoproducetere har øje for i et behårdt marked. Godt kammeratskab - Jeg husker mi tid på tekisk gymasium for e masse spædede fag og et godt kammeratskab i klasse. Det var og er et sted, hvor ma har lov til at være dygtig, siger Michael Nielse, der blev tekisk studet med 10,5 i geemsit vel at mærke efter de gamle skala. Ha overvejede på et tidspukt at søge id på lægestudiet, me edte med at bygge ovepå bardomsiteresse for elektroik. - På HTX er ma meget projektorieteret, og de fag som ma har på tekisk gymasium liger på mage måder de fag, som ma møder på uiversitet, siger Michael Nielse. (Foto: Adam Leh) De 30-årige ex-htx er er civiligeiør med speciale i trådløs kommuikatio fra Aalborg Uiversitet, altså tæt på de ladsdel, hvor dask mobiltelefoi-idustri er kocetreret. Det tog fem år at blive civiligeiør, me HTX er et sted, hvor ma har lov til at være dygtig. Michael havde stadig ikke mistet lyste til at lære. Ha søgte og fik e forskerstillig, og det var i dee proces, ha fadt ud af, hvorda ma får edu mere taletid ud af et telefo-batteri. Mere strøm på mobile - E telefo bruger strøm på flere måder, emlig uder stadby og mes ma taler i de. Mægde af taletid er primært afhægig af de forstærker, der skaber kotakt til udbyderes etværk, og forstærkere bruger relativt meget strøm. Jeg udviklede e mere effektiv forstærker, som reducerede strømforbruget med 6 %. I praksis giver det 15 % mere taletid på e opladig, forklarer Michael. Michael fik si Ph.d-grad, me opfidelse er aldrig sat i produktio. E del af de vide, som ha fik i forløbet, gør ha dog brug af i sit uværede job. - Jeg vidste i si tid, at jeg ville læse videre, og så var HTX det ideelle sted at tage e studetereksame. På HTX er ma meget projektorieteret, og de fag som ma har på tekisk gymasium liger på mage måder de fag, som ma møder på uiversitet. Hele det første år på igeiørstudiet tækte jeg tit, at jeg havde set stoffet før, og jeg følte, at jeg var et skridt fora mage af mie medstuderede, som kom fra det almee gymasium, siger Michael Nielse.

6 6 HTXPRESS VOL. 5 Sadra blev hædret i Beijig Sadra er de dasker, som er ået lægst i e verdeskedt kokurrece for uge forskere i Kia. Hu kom emlig med et bud på, hvorda ma ka avede et restprodukt fra fremstillig af biodiesel. Sadra Wigaard Thrae var både optaget og begydt på det almee gymasium, da det gik op for hede, at der skulle meget mere aturvideskab ed i skoletaske. Det var et godt valg, for i løbet af de tre år på tekisk gymasium blev hu så stærk i stoffet, at det rakte til hæder ved e kokurrece for uge forskere i Beijig i Kia. På tekisk gymasium er der aldrig sævre rammer, hvis ma ka argumetere for sie ideer. Året efter bakede Sadra på ige. Nu ville hu udersøge, om det var muligt at avede glycerol, der er et affaldsprodukt ved fremstillig af biodiesel som mad til bioorgaismer og dermed eergi. - I e traditioel biogasproduktio tager processe 30 dage, mes jeg havde afsat 60 dage til mit forsøg. Desværre åede jeg ikke at få det edelige resultat ide for de 60 dage, me det var så lovede, at jeg blev opfordret til at sede det til bedømmelse hos uge forskere. - Når jeg begydte på det almee gymasium i si tid, hæger det samme med, at jeg var rigtig glad for sprog i folkeskole. Uder grudforløbet opdagede jeg, at jeg ok ikke tædte så meget ige på fag som for eksempel samfudsfag, me at det var meget mere spædede med matematik, biologi, fysik og kemi. Så skiftede jeg bare til tekisk gymasium, fortæller 20-årige Sadra. Hu blev dog hurtigt klar over, at hu havde et efterslæb i forhold til sie ye klassekammerater. Me aturvideskabe var samme med fag som tekologi og procesfag så spædede, at det ikke betød oget at give de ekstra skalle. Omsætter teori til praksis - Jeg kue især godt lide, at vi lavede så mage projekter, og at ma i modsætig til det almee gymasium i højere grad får lov at omsætte teoriere i praksis, fortæller Sadra. At himle er lidt højere over Sadra ed adre kom til udtryk allerede i 1.G, hvor hu i Tekologi lavede forsøg med fermeterig af mikroorgaismer. Hu vadede direkte id på DTU i Lygby og spurgte om hjælp, og ide hu så sig om, stod hu og geemførte forsøg i deres laboratorier. Jeg ved egetlig ikke, hvor jeg har fået iteresse for aturvideskab fra. Jeg er ok bare opdraget til ikke altid at tage et svar for et svar, me udersøge tigee selv, siger Sadra Wigaard Thrae. (Foto: Poul Aker) Aldrig fortrudt et sekud Kokurrece var ikke ukedt, for hedes storebror Sebastia vadt førstepladse i Selv edte Sadra på e tredjeplads, me de gav adgag til e af i alt 492 pladser ved Beijig Youth Sciece Creatio Competitio. Hu vadt e af specialpræmiere, e lille britbil, og eftersom at hu er de dasker, der er ået lægst ved kokurrece i Beijig, står der u 1-1 mellem hede og brodere. Sadra læser i dag biotekologi på DTU. - Jeg ved egetlig ikke, hvor vi har fået iteresse for aturvideskab fra. Begge vore forældre er HD i økoomi, me de har til gegæld opdraget os til ikke altid at tage et svar for et svar, me udersøge tigee selv, siger Sadra, der også har fået et job som studetermedhjælp på det tekiske uiversitet, hvor hu går. - Jeg har aldrig fortrudt et sekud, at jeg skiftede til tekisk gymasium. Her har ma e uik mulighed for at arbejde selvstædigt. Lærere stoler på é, så ma har helt frie hæder, og der er aldrig sævre rammer, hvis ma ka argumetere for sie ideer. Og så har jeg også ydt godt af, at der på HTX er e helt aturlig koblig til uiversitetsmiljøet, siger Sadra Wigaard Thrae. Ae Sofie bærer biologie videre Ae Sofie Ditlev har som ordblid skullet kæmpe mere ed de fleste på si vej geem uddaelsessystemet. På tekisk gymasium fik hu mulighed at kombiere teori og praksis, og det var e stor hjælp. Ae Sofie Ditlev er om oge e møsterbryder. Hu er ordblid og valgte HTX, fordi de gymasieretig, som mage uge ellers betragter som de sværeste, var de letteste for hede. - Jeg havde svært ved at lære at læse og skrive, og år jeg i si tid valgte tekisk gymasium, var det på grud af de projektbaserede udervisig. På HTX omsætter ma teori i praksis, og dét at jeg kue røre ved tigee og geemføre e masse forsøg, gjorde det emmere for mig at forstå stoffet. På det almee gymasium skulle jeg have læst mig igeem hele pesumet, siger hu. Hu var e af de allerførste på desiglije på sit tekiske gymasium, og så kue hu også slippe al kreativitete løs og også på de måde kompesere for sit bøvl med bogstavere. Helt vild med it Ae Sofie blev tekisk studet i 2003 og overraskede på flere måder ved eksamesbordet. Matematikke gik ualmidelig skidt, me de ordblide pige fik til gegæld 9 i dask, de højeste dask-karakter i samtlige hedes skoleår. - Efter HTX tog jeg et sabbatår og begydte at læse til multimediedesiger. Det var e uddaelse, hvor jeg kue kombiere det kreative med mie grafiske ever og lege med mi pc. Vi er måske ikke så mage it-iteresserede piger, me jeg er e ørd, og det var jeg også på HTX. Det idrømmer jeg ude at blike, grier 26-årige Ae Sofie. Jobsituatioe for multimediedesigere er ærmest håbløs, både degag og u, og Ae Sofie havde i mellemtide også fudet ud af, at hu ville arbejde med meesker. Netop biologi på lijefag ka emt være afgørede for at få et godt lærerjob. Biologi som lijefag - Jeg går i dag på lærersemiariet, hvor jeg er i gag med sidste år. Jeg har dask, biologi, historie og billedkust som lijefag. Dask, fordi jeg på trods af ordblidhed er superiteresseret i litteratur. Biologi fordi jeg fra spejderlivet altid har haft ature som e del af mi hverdag og samtidig havde jeg e masse basisvide fra gymasiet, hvor jeg tog biologi på B- iveau. Ae Sofie melder sig dermed i række af HTX ere, der vælger et lærerjob og briger deres ege begejstrig for aturfag videre til æste geeratio. - Jeg glæder mig til at komme ud at udervise, og da biologi-lærere ikke ligefrem hæger på træere, ka det emt blive det fag, som skaffer mig et job. Samtidig er biologi i grudskole et af de fag, der mider meget om udervisige på tekisk gymasium, fordi ma kombierer teori og praksis. Ma står kort sagt og uderviser, mes ma har ature mellem hædere.

7 HTXPRESS VOL. 5 7 Christias foremmelse for desig og aturvideskab Christia Melchiorse har prøvet mere ed de fleste, side ha for 7 år side blev færdig på tekisk gymasium. I dag har ha fast arbejde som igeiør, me slipper fortsat de vilde ideer løs, år mulighede er der. Christia Melchiorse har ikke bare forstad på fuktioalitet og kvalitet. Ha har om oge også e god foremmelse for desig. De 27-årige igeiør er asat som produkt- og udvikligsasvarlig i virksomhede Alusteel A/S, der fremstiller kompoeter og udfører laserskæreopgaver for vidmølleidustrie, forsvarsidustrie og fødevareidustrie. Desude fremstiller firmaet altaer og trapper, og det er især på dee frot godt at have e mad som Christia ved håde. Ha var aldrig i tvivl om, at ha hørte til på HTX, da ha i si tid valgte gymasieretig, og ha ville gøre det samme valg i dag, uderstreger ha. Idtil sidste år vedte ha også trofast tilbage til sit gamle Tekisk gymasium giver e bred tekisk forståelse, overblik og eve til at lave e koblig mellem teori og praksis. gymasium og hjalp det med af holde e itro-uge for ye 1.G ere. - Tekisk gymasium giver e bred tekisk forståelse, overblik og eve til at lave e koblig mellem teori og praksis. Desude lærer ma at strukturere gruppearbejde, og det har jeg gjort flittigt brug af på igeiørstudiet. Mes dem fra det almee gymasium plejede at dele opgave i fem og så skrive det samme til sidst, har vi adre lært at arbejde som et team, så alle har overblik over hele processe og ikke bare e del af de, siger ha. Som ybagt tekisk studet meldte ha sig til livgarde og blev efter kort tid opfordret til at søge id på sergetskole. Det ligede starte på e karriere i forsvaret, me uder et trafikuheld i e livgardes lastbiler fik ha e skade, der viste sig at være så slem, at de spædte be for e uddaelse som officer. - Me jeg prøvede e masse i de to år i forsvaret. Som rimelig grø serget blev jeg kommadobefaligsmad for 210 mad i et halvt år, mes de faste mad i jobbet var udstatioeret, bagefter havede jeg som e slags daglig leder af det sekretariat, som modtog og registrerede de i alt 5000 hilser og 2000 gaver, som kropriseparret modtog ved deres bryllup, fortæller Christia. Farvel til forsvaret og goddag til det 3,5 år lage studium som desigigeiør. Christia tog si praktikperiode i et lille desigfirma i New Zealad, og det var uder e sviptur til Australie, at ha fik idee til si projektopgave og dermed si første rigtige opfidelse. Det var markise Multisu, e markise, der både rummer lys og varme og skærmer mod sole. De bruger strøm, me er CO 2 -velig, fordi der om afte avedes væsetlig midre eergi ed i e terasse-gasvarmer. - Da jeg skulle lave e prototype af markise, kom jeg i kotakt med Alusteel, og de var meget iteresseret i mit projekt. Om afte efter eksame rigede chefe her og spurgte til, hvorda det var gået, og om jeg kue starte dage efter. Det sagde jeg godt ok ej til, me jeg var herude fra om madage, ler Christia. Ha er type, der bare ikke ka lade være med at fide på. Ha er aktiv spejder og har opfudet spejderløbet Solaris. Ved sommeres korpslejr for de blå spejdere, som blev holdt i Søderjyllad, fik ha fremstillet e 18 meter høj plate med alumiiumsblade, som var platet midt i e eorm urtepotte. Hvis alt flasker sig, vil plate også blive rejst uder klimakoferece i Købehav som klima-blikfag. Større ka det vist ikke blive for folk med foremmelse for desig. Christia Melchiorse har ikke bare forstad på fuktioalitet og kvalitet. Ha har om oge også e god foremmelse for desig. (Foto: Poul Aker) Ae Sofie Ditlev er ordblid, me kom lettere geem si studetereksame, fordi hu på HTX kue forbide teori med praksis. (Foto: Gregers Kirdorf) Vidste du at... - der er 3 verdeer på Tekisk Gymasium. Natures verde - for dig, der er fascieret af livet og ature Tekologies verde - for dig, der tæder på meeskets store og små opfidelser Kommuikatioes verde - for dig, der gere vil udforske kommuikatioes muligheder. Med og ude modere tekologi.

8 8 HTXPRESS VOL. 5 Nu vil Are smitte hele verde med iværksætteri For Are Lud Mogese på Gymasiet HTX Skjer blev Youg Etreprises etrepreørskabspris 2008 idledige til et iteratioalt samarbejde med verdes dygtigste kolleger om at gøre udervisige global. I sommer var Are Lud Mogese på Babso Colleges Fakultet i Bosto med til at udvikle e vider-idé, som skal få uge uder uddaelse til at arbejde samme på tværs af kulturer, kotieter og ladegræser. Og i efteråret var ha i Göteborg for at udvikle e fælles iteretbaseret platform samme med sie dygtigste ordiske kolleger. Are Lud Mogese er ekstremt god til at smitte elevere på Gymasiet HTX Skjer med lyste til iværksætteri. Det kom bl.a. til udtryk, da ha mødte op med 11 ud af de i alt 68 elevvirksomheder, som havde e stad på Youg Etreprises ladsdækkede Messe for Tekiske produkter. Ved samme lejlighed fik ha da også overrakt Youg Etreprises etrepreørskabspris af økoomi- og erhvervsmiister Lee Esperse og Jørge Mads Clause, Dafoss, der er formad for Selvstædighedsfode Youg Etreprise i Damark. Det er uder et år side, Are Lud Mogese fik overrakt etrepreørskabsprise af Lee Esperse og Jørge Mads Clause. Prise førte ham id i et iteratioalt arbejde, som u kommer has elever på Gymasiet HTX Skjer til gode. (Foto: Gymasiet HTX Skjer) Babso Colleges Fakultet Etrepreørskabsprise, og især hvad deraf fulgte, leder u efter alt at dømme til, at Are Mogeses elever får mulighed for at arbejde lagt mere iteratioalt, ed de har gjort hidtil. Prise omfattede emlig e studierejse til Babso Colleges Fakultet i Bosto til e værdi af kr. Og de pege ser ud til at være givet rigtig, rigtig godt ud på Are Mogese. Uder studieopholdet i Bosto var Are Mogese emlig på det videde team i e skarp kokurrece. Teamet fremlagde et yt kocept, som skal aspore og ispirere uge meesker over hele verde til at arbejde samme om at skabe løsiger på tværs af kulturer, kotieter og ladegræser. Efter succese i Bosto lod e y ivitatio fra Youg Etreprise ikke vete læge på sig. I september 2009 gik ture til Göteborg. Her mødtes Are Mogese med de dygtigste kolleger i Norde idefor sit felt, projektorieteret udervisig i tekik, tekologi og iovatio. Etreprise Without Borders Dee gag var opgave at arbejde med udviklige af e fælles iteretbaseret platform, hvor Youg Etreprises elevvirksomheder på uddaelsessteder i Europa ka følge med i hiades projekter og etablere samarbejde. Iitiativet har fået title Etreprise Without Borders. - Perspektivere er helt vildt spædede, fordi de fælles iteretplatform giver elevere på bl.a. Gymasiet HTX Skjer mulighed for at samarbejde iteratioalt om kokrete projekter. Derigeem ka de kytte kotakter og veskaber med uge i hele Europa. Det er e helt fatastisk mulighed, vi u får, siger e begejstret Are Mogese. Are Mogeses eve til at smitte sie elever med lyste til iovatio og iværksætteri skyldes ude tvivl, at ha selv er iværksætter. Ved side af udervisige driver ha si ege private virksomhed, Cotroic ApS. De leverer skræddersyede modulopbyggede systemer til automatisk styrig af belysig, overfaldsarlarmer m.v. Via virksomhede har Are Mogese e helt aturlig tæt kotakt til, hvad der rører sig i erhvervslivet. Det kommer også elevere til gode i form af spædede projekter, som de med stort held har prøvet kræfter med for både lokale og udebys virksomheder med adskillige succeser i form af brugbare løsiger. Det siger æste sig selv, at Are Mogese også har hjulpet Seed ivest (Se historie på forside), med at fide ye produk t- ideer, som ka dae grudlag for opstart af ye virksomheder. Du ka fide flere artikler på Få e fed computer ude bøvl Gymasiets kreative og effektive IT-afdelig klar til at løse evetuelle problemer her og u. (Foto: Gymasiet HTX Skjer) Nye elever på Gymasiet HTX Skjer slipper for e masse spekulatioer om, hvilke bærbar computer, de skal købe. Gymasiet har emlig valgt at ivestere i dette helt ødvedige arbejdsredskab og stille det til rådighed for elevere mod et depositum på 2000 kr. Dermed får elevere sikkerhed for, at de får e kraftig og robust kvalitetscomputer til professioelt brug. De er udstyret med alle de rigtige udervisigsrelevate programmer, desiget til at spille optimalt samme med alle de muligheder, som gymasiets avacerede trådløse etværk tilbyder. I tilfælde af tekiske problemer med programmer eller computer står gymasiets kreative og effektive IT-afdelig klar til at løse problemet her og u. De slags bøvl skal emlig ikke flytte eleveres fokus og stjæle kostbar udervisigstid på Gymasiet HTX Skjer. Sak med Ole & Ole Vil du vide, om HTX-uddaelse er oget for dig, så rig til vore uddaelsesvejledere på HTX Skjer - Ole Iverse ( ) og Ole Holm ( ). De sidder klar ved telefoe for at give dig god besked her og u! Skolebye Skjer Tlf Asvarlig Damarks Tekiske Gymasier v/de, Ny Vestergade 13, 3., 1471 Købehav K i tæt samarbejde med de lokale tekiske gymasier Skribet Teddy Gehrke Produktio Oplag Trykt Oktober 2009 Citater, billeder og adet materiale fra bladet må gere briges med udførlig kildeagivelse.