Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Transkript

1 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013

2 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse Baggrudsrapport Hovedforfatter Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Rekviret Team Damark Øvrig grafik, opsætig og korrektur Idrættes Aalyseistitut Udgave 1. udgave, Købehav, december 2013 Pris Rapporte ka dowloades gratis i videsbake på ida.dk ISBN (elektroisk) Udgiver Idrættes Aalyseistitut Kaobådsvej 4 A 1437 Købehav K T: E: ida@ida.dk W: Gegivelse af dee rapport er tilladt med tydelig kildehevisig. 2

3 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport 3

4 Idholdsfortegelse Idholdsfortegelse... 4 Tilfredshedsmåliges baggrud, desig og hovedresultater... 5 Baggrud... 5 Desig... 5 Hovedresultater... 5 Sportslige ekspertydelser... 9 Atleteres tilfredshed... 9 Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Faciliteter Atleteres tilfredshed Facilitetere sammeliget med de iteratioale kokurreters Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Uddaelse og job Atleteres tilfredshed Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Økoomi Atleteres tilfredshed Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais Sportschefer og ladstræere: Mii survey Kommuikatio, dialog og kompeteceudviklig Atleteres tilfredshed med dialog Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere om kommuikatio og dialog: Passios ad Pais Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Kompeteceudviklig Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere agåede kompeteceudviklig: Passios ad Pais Appediks: Tilfredshedsmåliges datagrudlag og -behadlig

5 Tilfredshedsmåliges baggrud, desig og hovedresultater Dee baggrudsrapport afrapporterer de af Idrættes Aalyseistitut (Ida) og MIND THE CUS- TOMER (MTC) idsamlede data om tilfredshede med Team Damarks ydelser på de områder, der prioriteres i støttekoceptet Det drejer sig kokret om de forskellige sportslige ekspertydelser, istitutioe stiller til rådighed for atletere, samt de idsatser Team Damark gør for at sikre træigsforholdee, atleteres job-/uddaelsesmæssige forhold, deres økoomi, samt kommuikatioe med dem. Også det orgaisatoriske samarbejde med specialforbudee samt de igagsatte målsætig om kompeteceudviklig af sportschefer og ladstræere er i fokus. Rapporte er e baggrudsrapport for de kortere og opsummerede Dashboard afrapporterig, der sammefatter måliges overordede resultater og ka læses for sig selv. De iteresserede læser ka dog med fordel læse ærværede rapport, der mere udførligt præseterer og kommeterer resultatere. Baggrud Målige af tilfredshede med Team Damarks ydelser bladt istitutioes iteresseter i dette tilfælde specialforbud og atleter er igagsat af Team Damark af to hovedsager: Dels for at tage pulse på og forbedre de service, Team Damark leverer, dels for at dae et grudlag for de afrapporterig, istitutioe ligt skal lave til Kulturmiisteriet i hehold til de to parters rammeaftale. Desig Dataidsamlige er sket ved såvel kvalitative som kvatitative metoder, heruder e atletsurvey udsedt til alle atleter støttet af Team Damark samt e lægere række fokusgruppeiterview og telefoiske eller persolige iterview med sportschefer og/eller ladstræere i alle Team Damarkstøttede specialforbud. Sportschefer og ladstræere er desude blevet bedt om at besvare et midre, geerelt spørgeskema. Metodere til idsamlig og behadlig af data, heruder udersøgelses samlede populatio, er kort præseteret i appediks bagerst i rapporte. Hovedresultater Tilfredshedsmålige skal getages hvert i periode fra 2013 til og med 2016 med 2013 som ulpuktsmålig. Resultatere fra 2013 viser overordet e stor grad af tilfredshed med Team Damarks idsats på e bred vifte af områder. Dette fremg bladt adet af edeståede tabel, hvor geemsitsværdier for atleteres svar på spørgsmålet om tilfredshede med Team Damarks idsats for at forbedre vilkee for atletere fremg. 5

6 Tabel 1: Hvor tilfreds er du overordet med de idsats, som Team Damark yder for at forbedre vilkee for dig som atlet? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Overordet tilfredshed med TD Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 5, ,18 5,24 5,53 5,34 5,34 5,20 5,02 5,24 5,21 På e skala fra 1-7 fra Meget utilfreds til Meget tilfreds fremg det, at tilfredshede geerelt er høj. Samlet set svarer mere ed tre ud af fire atleter (76 pct.), at de er tilfredse i større eller midre grad, dvs. 5, 6 eller 7. Det samlede geemsit er 5,22. Deler ma data op i relevate parametergrupper viser det sig, at der ikke er store forskelle at spore de forskellige parametergrupper imellem. 1 Sportschefer i de støttede specialforbud samt de respektive ladstræere giver i de kvalitative iterview ligeledes idtryk af, at Team Damarks idsats geerelt er rigtig god. Særligt har Team Damark e relativt klar dagsorde og måde at gøre tigee på. Dee dagsorde er med til at professioalisere og dygtiggøre specialforbudee. Mage forbud fortæller, at Team Damark er e helt afgørede faktor i veje mod at dygtiggøre og professioalisere de ekelte forbud. Selvom der overordet er tilfredshed med Team Damarks virke og tilgag til elitearbejdet, er der dog også områder, der ka forbedres og områder, hvor istitutioes meget skarpe resultatfokuserig ka være problematisk. Som uderliggede tema i ladstræere og sportschefers tilbagemeldiger om Team Damarks ekspertydelser ligger ikke midst et geerelt tema af umiddelbart stor betydig for det geerelle samarbejde mellem Team Damark og specialforbudee: Kort sammefattet hadler det om Team Damarks vægtig af kortsigtede resultatperspektiv i forhold til det lagsigtede. Det lægere perspektiv på atleter, der måske først præsterer gode resultater om 4-5, er vigtigt for forbudee. Me e del forbud oplever at stå lidt alee med det lagsigtede fokus. Flere forbud er frustrerede over, at Team Damark ikke vil egagere sig i forhold til taletudviklig i et bredere perspektiv. Da arbejdet med eliteatletere og taletere ofte er sammefaldede, ka Team Damarks lidt hdt optruke græse i praksis føles uaturlig. Ser ma bort fra dee geerelle problemstillig, viser de øvrige tilfredshedsmåliger følgede: I forhold til de sportslige ekspertydelser (fx skadesforebyggelse og -behadlig, fysioterapi, fysiologisk vejledig mv.) er der høj tilfredshed med Team Damark. Atleter, ladstræere og sportschefer oplever et geerelt højt kompeteceiveau og godt samarbejde. Der er dog også potetielle udvikligsområder: Sportschefer og ladstræere efterspørger større fleksibilitet i forhold til ydel- 1 Parametergruppere opstilles systematisk uder de forskellige spørgsmål og er dels opdelt på støttekategori (TD-atlet, Elite-atlet, TD-talet og Verdesklasse-atlet), dels alder (med tre aldersgrupper) samt e kategori med de mest domierede holdsportsgree i udersøgelse (fodbold, hådbold og ishockey) over for de øvrige atleter. 6

7 sere. Det hadler om, at atleter på flere iveauer skal kue få adgag til ekspertere. Det hadler også om, at flere øsker, at Team Damark ud over selv at være eksperter måske i lige så høj grad varetager rolle som facilitator. I dee rolle skal Team Damark være eksperte, der ved hvem, der ved hvad, og på fleksibel vis idkøbe vide og eksperter udefra for at kue hjælpe forbudee. Der syes ligeledes at være e kommuikatiosopgave i at fortælle atletere, hvilke eksperter de ka gøre brug af og i hvilket omfag. Flere atleter udtrykker tvivl på dette område. Atletere efterspørger desude større tilstedeværelse af Team Damarks eksperter i træigs- og kokurrecemiljøet. Også i forhold til de faciliteter, atletere aveder i deres dagligdag, er der høj grad af tilfredshed. Sammeliget med forholdee for de bedste iteratioale kokurreter, er billedet oget mere broget. Her forekommer der at være klare behov for forbedriger, hvis atleteres tilfredsiveau skal højes. På job-/uddaelsesområdet fugerer de fleksible uddaelsestilbud meget godt på ugdomsuddaelsesiveauet, om ed der er vaskeligheder i forhold til de mere erhvervsrettede uddaelser. På videregåede iveau, fx i forhold til uiversitetsstudier, ka der ske forbedriger, ligesom støtte til forskellige typer af fleksible jobmuligheder bør forbedres. På det økoomiske område er der geerelt rimelig tilfredshed med Team Damark. Der er e bevidsthed om, at atletere ikke skal forvete så meget økoomisk, hvis de g all i i sporte, me både atleter, ladstræere og sportschefer forveter e støtte, der gør e hverdag som atlet mulig. I sammeligig med ormalbefolkige i samme aldersgrupper, syes atletere hverke værre eller bedre stillet. Sammeliget med de bedste iteratioale kokurreter giver atletere dog udtryk for, at de st svagere. De kommuikatios- og dialogmæssige relatio til Team Damark beskrives som god. Der er geerelt e god stemig og åbehed mellem forbudee og Team Damark. Af fokusgruppeiterviewee med ladstræere og sportschefer fremg det, at yere sportschefer og ladstræere har følt sig rigtig godt modtaget af Team Damark. Oplevelse er dog også, at Team Damark til tider er lidt for hurtig med at gå i mediere, ambitioer og resultater fra kokurrecer skal tolkes og formidles. Styrigs- og magtforholdet mellem Team Damark og specialforbudee kommer til udtryk geem sådae udmeldiger i mediere, og det er idtrykket, at Team Damark til tider eksplicit bruger si positio som styrigsistitutio i dask eliteidræt til at forfølge sie ege strategier. Hvad ag kompeteceudviklig af specialforbudee, oplever respodetere, at Team Damark har gode itetioer. Geerelt meer både sportschefer og ladstræere, at det er e rigtig god idé med øget samarbejde med iteratioale elitemiljøer og uiversiteter. Forvetiges glæde er dog ofte de største, og der spores lidt skepsis i forhold til, hvorda kompeteceudvikligstiltagee reelt vil blive implemeteret. Almidelig dagligdags travlhed og adre gøremål har ofte stået i veje for de gode itetioer på dette område. Ladstræere og sportschefer fortæller eksempelvis, at erfarigsudvekslig imellem de forskellige forbud i praksis ka være svær at orkestrere. Mage 7

8 sætter dog pris på samliger på tværs af forbud ikke midst pga. de uformelle sak i pausere, som reelt giver størst udbytte for de fleste forbuds repræsetater. De kommede afsit geemg udersøgelses resultater og uddyber de oveståede pukter. Geemgage er tematiseret i overskrifter svarede til Team Damarks prioriterede områder i det igagværede støttekocept , som ligeledes afspejler sig i strukturerige af geemgage af hovedkoklusioere ovefor. 2 2 Der hevises til Team Damarks støttekocept og rammeaftale med Kulturmiisteriet for e ærmere uddybig af Team Damarks prioriterede områder, der behadles i dee rapport. 8

9 Sportslige ekspertydelser Vi er godt tilfredse med Team Damarks ekspertydelser, me hvis Team Damark vil tilbyde ekspertydelser på højeste iteratioale iveau, skal de ok i højere grad tæke i at hyre eksperter id på kosuletbasis. Jeg tror sjældet, de mest specialiserede eksperter passer id i traditioelle fuktioærsystemer heller ikke Team Damarks. Oveståede citat rammer e cetral poite med tilfredsmålige af Team Damarks sportslige ekspertydelser godt id. Overordet set er der stor grad af tilfredshed med dette område, me på allerhøjeste iveau er der ofte behov for helt særlige løsiger, der bryder med de cetraliserede tilgag i systemet. Atleteres tilfredshed Team Damark stiller forskellige ekspertydelser til rådighed for atletere i forskelligt omfag betiget af støttekategori og specialforbudees tilhørsforhold. De ydelser, som flest atleter bruger, er fysiologiske tests og træigsvejledig. 3 Adgag til af Team Damarks ekspertydelser Brugere af de ekelte ekspertydelser er blevet bedt om at vurdere adgage til disse på baggrud af udsaget I hvilke grad oplever du, at du har hurtig adgag til edeståede Team Damarkekspertydelser?. Nedeståede tabel opsummerer geemsitsværdiere på de ekelte områder. Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Fysiologisk test og træigsvejl. Total Støttekategori Alder Forbud Store hold Øvrige 5, ,94 5,73 6,20 6,03 4,99 5,57 5,81 5,09 5,51 Erærigsvejl. 5, ,1 5,98 6,00 5,87 5,29 5,68 6,10 5,26 5,66 Tabel 2: I hvilke grad oplever du, at du har hurtig adgag til edeståede Team Damarkekspertydelser? TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Sportsmediciske ydelser 5, ,62 6,2 6,56 6,28 5,74 6,15 6,06 5,00 6,08 Sportspsykologi 5, ,67 5,69 5,33 6,08 4,88 5,32 5,86 4,68 5,43 Størstedele af atletere svarer i oge grad eller høj grad, at der geem Team Damark er hurtig adgag til fysiologisk testig og træigsvejledig. På syvpuktsskalae svarer over halvdele af 3 Dee ydelse har 43 pct. af atletere gjort brug af i Team Damark-regi ide for de foregåede 12 måeder. Derefter kommer sportsmediciske ydelser (skadesforebyggelse og -behadlig), som 36 pct. af atletere har brugt Team Damark til. Sportspsykologi har 28 pct. brugt, og edelig har 25 procet fået erærigsvejledig geem Team Damark. Det er muligt for atletere at gøre brug af flere af ydelsere i Team Damark-regi, og derfor summer tallee ikke til 100. Desude giver ca. e tredjedel af atletere (32 pct.) udtryk for slet ikke at gøre brug af ogle af Team Damarks ekspertydelser. 9

10 brugere af ydelse (56 pct.) 6 eller 7. Atletere oplever ligeledes i væsetligt grad at have hurtig adgag til erærigsvejledig geem Team Damark. Det oftest valgte svar (32 pct.) bladt brugere af dee ekspertydelse er topkaraktere 7. Hvad ag sportsmediciske ydelser (skadesbehadlig og -forebyggelse), er det de Team Damark-ekspertydelse, som atletere i højest grad oplever at have hurtig adgag til. Næste halvdele af atletere (47 pct.) oplever i meget høj grad hurtig adgag med e geemsitsværdi på 5,97. Sportspsykologi er de Team Damark-ekspertydelse, som atletere i lavest grad oplever at have hurtig adgag til (geemsit 5,33 på syvpuktsskalae). Dog er det stadig mere ed hver fjerde (26 pct.), der oplever i meget høj grad at have hurtig adgag til ydelse, og i alt 74 pct. vurderer de hurtige adgag til ydelse med 5 eller højere. Kvalitete af Team Damarks sportslige ekspertydelser Brugere af de ekelte ekspertydelser er blevet bedt om at vurdere kvalitete af disse på baggrud af udsaget Hvor tilfreds er du med kvalitete af edeståede Team Damark-ekspertydelse?. Nedeståede tabel opsummerer geemsitsværdiere på de geemgåede syvpuktskala. Tabel 3: Hvor tilfreds er du med kvalitete af edeståede Team Damark-ekspertydelser? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Fysiologisk test og træigsvejl. Total Støttekategori Alder Forbud Store hold Øvrige 5, ,86 6,09 6,27 5,86 5,98 5,94 5,94 5,65 6,03 Erærigsvejl. 5, ,89 6,09 6,00 5,71 5,90 5,94 6,14 5,60 6,02 TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Sportsmediciske ydelser 5, ,01 5,89 6,67 5,91 6,08 6,19 5,65 5,84 6,00 Sportspsykologi 6, ,83 6,38 5,56 6,19 5,78 6,04 6,50 5,52 6,16 Ca. hver tredje atlet (35 pct.) er meget tilfreds med kvalitete af Team Damarks fysiologiske testig og træigsvejledig, og i alt 91 pct. af atletere vurderer kvalitete af dee ydelse til 5 eller højere på syvpuktsskalae. Det er e høj tilfredshed. Næste fire ud af ti atleter (38 pct.) er meget tilfredse med kvalitete af Team Damarks erærigsvejledig, og i alt 91 pct. af atletere vurderer kvalitete af dee ydelse til 5 eller højere på syvpuktsskalae. Hvad ag de sportsmediciske ydelser (skadesbehadlig og forebyggelse), agiver mere ed fire ud af ti atleter (43 pct.), at de er meget tilfredse med kvalitete. Tilfredshede er edu højere, hvad ag sportspsykologiske ydelsers kvalitet. Dette område f de højeste geemsitsværdi på 6,07 på syvpuktsskalae. Årsager til, at atletere ikke har beyttet sig af Team Damarks ekspertydelser De atleter, som har oteret, at de ikke har beyttet é eller flere af Team Damarks ekspertydelser, er blevet spurgt, hvorfor de ikke beytter dem. Der ka både være tale om bevidste fravalg og kokrete begræsiger, da ikke alle ydelser er tilgægelige for alle støttekategorier af atleter. Tabelle edefor sammefatter sagere. 10

11 Tabel 4: Hvad er de primære sager til, at du ikke har beyttet dig af følgede ydelser? Primære sager til fravalg af TDekspertydelser Fysiologisk test og træigsvejledig Ikke adgag til ydelse Eksperter ikke tilgægelige Skal rejse for lagt Ikke ok kvalitet i ydelse Dækket af adet tilbud Kedte ikke til ydelse Ydelse er ikke relevat % 2 % 15 % 1 % 21 % 35 % 11 % Erærigsvejledig % 2 % 11 % 2 % 16 % 28 % 26 % Sportsmediciske ydelser % 1 % 13 % <1 % 22 % 27 % 26 % Sportspsykologi % 2 % 7 % 2 % 18 % 28 % 27 % Sammefattede ka ma på tværs af ydelsere kokludere, at det oftest er maglede kedskab til ydelse i Team Damark-regi, der er sag til, at atletere ikke beytter de. Det ka ige hæge samme med, at ogle støttekategorier af atleter ikke har adgag til alle sportslige ekspertydelser og derfor ikke har kedskab til dem. Der er geerelt også e del atleter, for hvem de ævte ydelser ikke er relevate, mes der modsat er meget få atleter, der agiver maglede kvalitet eller tilgægelighed af eksperter i Team Damark som sag. Team Damarks eksperter: tilstedeværelse og koordierig Atletere er også blevet bedt om at vurdere Team Damarks eksperter (uaset faggruppe eller ydelse) i forhold til tilstedeværelse i træigsmiljøere og samarbejde (koordierig) på tværs af faggrupper. Hvad ag tilstedeværelse er der midre tilfredshed, som det fremg af edeståede tabel. Tabel 5: I hvilke grad oplever du, at Team Damarks eksperter er til stede i dit træigs- og kokurrecemiljø? og Oplever du, at Team Damarks eksperter medvirker til at skabe et koordieret tilbud på tværs af faggrupper for at hjælpe dig som atlet? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) TD eksperters tilstedeværelse Koordieret tilbud Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 3, ,44 3,42 4,06 3,62 3,52 3,6 3,16 3,38 3,53 4, ,77 4,41 4,94 4,69 3,83 4,32 4,24 3,69 4,28 De færreste atleter oplever, at der er Team Damark-eksperter til stede i deres træigs- og kokurrecemiljø. Der er både 22 pct. af atletere, der svarer 4, hverke/eller, i syvpuktsskalae, og 22 pct. af atletere, der svarer, at Team Damark-eksperter i meget lav grad er til stede ved at agive værdie 1 på syvpuktsskalae. I forhold til spørgsmålet om koordierig på tværs af faggruppere ide for Team Damarks eksperter (f.eks. mellem sportsfysiologer, fysiske træere, diætister, læger, fysioterapeuter og sports- 11

12 psykologiske eksperter), er atleteres vurderiger temmelig spredte. De oftest agive værdier på syvpuktsskalae er 4 og 5 med heholdsvis 22 og 24 pct. af atletere, me der er også e del (13 pct.), der oplever, at ekspertere slet ikke medvirker til at skabe et koordieret tilbud. Samlet set er tilfredshede her dog lidt større ed i forhold til spørgsmålet om tilstedeværelse. Sammefatig af åbe kommetarer fra atleter på ekspertydelser Atletere har ud over de kokrete afkrydsiger i spørgeskemaet kuet uddybe problemstilliger ved at svare på e række åbe spørgsmål. Atletere udmærker sig her ved at se relatioe til Team Damark i e meget kokret kotekst. Nedefor følger e række forhold, som er geemgåede for atleteres tilbagemeldiger i forhold til, hvorda Team Damark ka styrke tilfredshede med de forskellige sportslige ekspertydelser: Bedre iformatio om Team Damarks ekspertydelser til atletere. Atletere efterspørger i de forbidelse, at Team Damark bliver mere sylig gere ved at være mere til stede hvor de træer, og ved at kommuikere direkte med atletere om kokrete problemer. Olie bookig af tider til fysioterapeut og massage mv. Desude øsker atletere åbigstidere for de forskellige ekspertydelser udvidet. Brødby bliver ævt som e svært tilgægelig lokatio af flere atleter, bl.a. pga. dlig offetlig trasport. Mere brug af de yeste vide, fx akupuktur, især efter træig, samt vide om erærig heruder præstatiosfremmede kost mv. bliver ævt som et område, Team Damark ka forbedre. Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais Det kvalitativt idsamlede data fra de forskellige typer af iterview med sportschefer og ladstræere efterlader, som i forbidelse med aalyse af atleteres svar ovefor, et idtryk af, at Team Damarks setup, hvad ag sportslige ekspertydelser, geerelt har e høj kvalitet. Der er dog også områder, hvor Team Damark med fordel ka arbejde med forbedriger. Positive forhold, såkaldte Passios, og ømme tæer, såkaldte Pais, er for de forskellige kvalitative iterview sammefattet edefor. Passios Dygtige eksperter Geerelt roser ladstræere og sportschefer Team Damark for deres eksperter, der fremhæves som dygtige og e stor hjælp i atleteres vej mod bedre resultater. Dygtige sparrigspartere Team Damark fremhæves som e Pais Fuktioærtid Det er oplevelse, at Team Damark ikke altid udviser de ødvedige fleksibilitet. Det er som om, forbudee og deres atleter bliver presset til at yde deres yderste, me behovet opst de ade vej, ka der hurtigt komme afspadserig osv. i veje for, at e kosulet ka komme med til tureriger mv. Uderliggede efterspørger sportschefer og ladstræere større smidighed, hvor alle ivolverede erkeder at 100 pct. fokus på at skabe resulta- 12

13 dygtig sparrigsparter, der på kompetet vis er i stad til at give modspil til både sportschefer, ladstræere og atleter særligt det ude-om-sportslige roses. Det ude-om-sportslige Forhold som økoomi, job og uddaelse betragtes som strukturelle forhold, der er ødvedige for, at forbudee og deres atleter ka udøve deres sport. På disse områder er der særlig stor ros til Team Damark, der virkelig form at aflaste forbudee. Skærpet professioalisme Team Damark giver forbudee e øget professioalisme. Det esidige elitefokus lægger positivt pres på forbudet. Det giver høje forvetiger om resultater og skærper fokus hos forbudee. Løftestag til foradriger i forbudee Team Damarks eve til at agere løftestag for foradriger i forbudee fremhæves som et stort plus. Det positive image og bradværdi er oget, som selv de mest foradrigsforskrækkede har svært ved at argumetere imod. Team Damarks bliver samtidig et skjold imod itere koflikter i forbudee, da Team Damark hjælper med retig og fokus i forbudee. ter også fordrer e mere smidig idstillig fra Team Damarks side. Maglede fleksibilitet køb af ydelser Forbudee efterspørger større fleksibilitet i forhold til tilkøb af eksperthjælp efter behov. Der ka være e idé i at give udvalgte sportsudøvere ekstra hjælp i perioder. Frygt for tab af kotrol Team Damark frygter at give slip på kotrolle. Orgaisatioe har fastasatte eksperter, som atletere skal beytte også selvom de måske øsker e ade løsig. Forbudee øsker mere fleksibilitet fra Team Damarks side i forhold til at hyre udefrakommede eksperter id til forbudee og hermed give slip på oget kotrol Fleksibilitet i forhold til ye kocepter De låste struktur i Team Damark ka til tider resultere i e lagsom tilpasig til ogle forbuds træigsbehov. Hvis forbudee vil afprøve e god ide ved brug af særlige eksperter, ka det være svært for Team Damark at sadle om. Nogle eksperter er ikke dygtige ok Ekelte eksperter er ikke dygtige ok. Det er sket forbedriger, me det er stadigvæk oplevelse, at ekelte eksperter alee i kraft af et Team Damark-logo på deres trøje tror, de er eksperter. Kortsigtet vs. lagsigtet fokus Team Damark er meget fokuseret på resultater og på at støtte de bedste atleter. Det øsker forbudee også. Forbudee meer dog, at for esidig fokus på dette briger ubalace med sig. Det lagsigtede perspektiv er også vigtigt, me ka være svært at italesætte hos Team Damark. Sportschefer og ladstræere: Mii-survey De forskellige Passios og Pais giver et uaceret billede af fordele og ulemper ved måde, Team Damark styrer og udvikler dask eliteidræt via specialforbudee, ligesom de giver idsigt i samarbejdet mellem forbudee og Team Damark her i forhold til de mere sportsligt relaterede eks- 13

14 pertydelser. Et kodeseret supplemet til ladstræere og sportscheferes kvalitative holdiger er det korte, kvatitative spørgeskema, der sætter tal på sportschefer og ladstræeres holdiger til Team Damark. Tallee i de såkaldte mii-survey skal ses som e ulpuktsmålig, der giver mulighed for at følge udvikligstedeser på de udvalgte områder i de kommede. Som det fremg af edeståede, er der samlet set e relativt stor grad af tilfredshed med Team Damarks ekspertydelser, hvilket harmoerer med de oveståede kvalitative svar. Tabel 6: Hvor tilfreds er du med Team Damarks ekspertydelser? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) (=34) Total Tilfredshed med TD s ekspertydelser 5,12 Som det fremg, ligger sportschefer og ladstræeres tilfredshed med Team Damarks ekspertydelser på de avedte syvpuktsskala på 5,12. 14

15 Faciliteter Vores faciliteter er rimelig gode, ikke oget vildt og særligt ikke ift. iteratioalstadard. Jeg syes måske heller ikke det er Team Damarks opgave at bygge et yt alæg til os. Nye Team Damark træigsfaciliteter, der ligger lidt tættere på kue dog være godt. Atleteres tilfredshed Et adet prioriteret idsatsområde i Team Damarks støttekocept er facilitetsområdet. På e række forskellige parametre er atletere blevet bedt om at vurdere de faciliteter, de beytter til deres idræt. Over de kommede skal der jf. støttekoceptet ske e forbedrig af tilfredshede på facilitetsområdet, hvorfor Team Damark foretager e målrettet idsats med forbedrig af facilitetere. Isoleret set udtrykker atletere imidlertid allerede u e høj grad af tilfredshed med adgage til faciliteter. Størstedele erklærer sig oget eller meget eige i udsaget I mi dagligdag har jeg em adgag til mie træigsfaciliteter!. 4 E høj geemsitsværdi på 5,77 for dette spørgsmål ses af edeståede tabel. Tabel 7: I mi dagligdag har jeg em adgag til mie træigsfaciliteter. Det vil sige, at jeg ka træe i de tidsrum og i det omfag, jeg har brug for! og Hvor tilfreds er du med kvalitete af de træigsfaciliteter, du beytter i dagligdage? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Adgag til faciliteter Kvalitet af faciliteter Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 5, ,67 5,91 6,33 5,82 5,59 6,04 5,77 5,96 5,67 5, ,63 5,6 6,00 5,39 5,58 5,72 5,52 5,59 5,62 På spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med kvalitete af de træigsfaciliteter, du beytter i dagligdage?, placerer størstedele af atletere (38 pct.) sig på tallet 6. Ige er der samlet set mellem otte og i ud af ti atleter (85 pct.) at fide ide for de tre mest tilfredse svarkategorier 5, 6 og 7. Det giver æste samme geemsitsværdi som i forbidelse med spørgsmålet om adgag: 5,61. Kokrete træigsforhold I udersøgelse er der blevet spurgt yderligere id til, hvor tilfredse atletere er med e række kokrete forhold i forbidelse med deres træig ved hjælp af samme syvpuktskala fra 1 Meget util- 4 Formulerige lyder: I mi dagligdag har jeg em adgag til mie træigsfaciliteter Det vil sige, at jeg ka træe i de tidsrum og i det omfag, jeg har brug for!. 15

16 freds til 7 Meget tilfreds. De ekelte spørgsmål fremg af edeståede tabel med geemsitlige værdier i til vestre i tabelle. Tabel 8: Hvor tilfreds er du med følgede forhold i forbidelse med di træig? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Total Støttekategori Alder Forbud Store hold Øvrige Trasportafstad 5, ,31 5,94 5,21 5,03 5,23 5,33 5,43 5,01 5,16 Faciliteter geerelt Udstyr og rekvisitter TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Styrketræigslokalet Styrketræigsudstyret 5, ,51 5,89 4,98 5,50 5,48 5,46 5,52 5,46 5,48 5, ,61 5,88 5,12 5,46 5,33 5,57 5,47 5,41 5,43 5, ,30 5,28 5,10 5,20 5,22 5,41 5,20 5,27 5,24 5, ,22 5,61 5,12 5,29 5,21 5,29 5,22 5,28 5,26 Spiseordige 4, ,00 4,25 3,91 4,25 4,20 3,70 4,18 4,13 4,15 Størst variatio fra det geerelle billede i atleteres tilfredshed med deres kokrete træigsforhold der geerelt ligger pæt vedrører spiseordige. Her placerer størstedele (20 pct.) sig på midterkategorie 4 Hverke/heller, hvilket dog ka være udtryk for, at ogle atleter slet ikke har e spiseordig kyttet til deres daglige træigsfaciliteter. Samlet kommer de laveste geemsitsværdi ud her. Facilitetere sammeliget med de iteratioale kokurreters Selvom der bladt atletere er relativt stor tilfredshed at spore i forhold til kokrete forhold i træigsfacilitetere og de overordede adgag til og kvalitet af facilitetere, er de samlede vurderig egativ, atletere bliver bedt om at vurdere deres træigsfaciliteter sammeliget med deres bedste iteratioale kokurreters. Det fremg af edeståede figur. Geemsitsværdie er 3,73. Tabel 9: Faciliteter sammeliget med bedste iteratioale kokurreters Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Faciliteter, sammeliget med bedste iteratioale kokurreter Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 3, ,85 3,5 4,24 3,47 3,9 3,73 3,29 4,1 3,53 16

17 Sammefatig af åbe kommetarer fra atleter på faciliteter Ud over de kokrete afkrydsiger i atletspørgeskemaet, har atletere svaret på e række åbe spørgsmål med mulighed for at uddybe besvarelser. Her peger atletere ige på e række kokrete forhold, fx i forhold til styrketræig. Her æver atletere, at der er beskidt i styrketræigslokalere, at der magler udstyr, ligesom adgagstidere ikke altid er optimale. Trasportmæssige problemer æves som e faktor i flere tilfælde, ligesom forskellige typer af aalyseudstyr ifølge atletere bør være til rådighed i forbidelse med træigsfacilitetere. Atletere efterspørger ligeledes tilstedeværelse af eksperter i træigsmiljøet og peger på, at mere samarbejde på tværs af forbud, mulighed for fri adgag til træigsfaciliteter ude for fast træigstid, samt restitutiosfaciliteter er e magelvare. Edelig peger mage atleter på, at træigsfacilitetere i Brødby ligger lagt væk fra bye og mage af uddaelsesistitutioere. Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais E del ladstræere og sportschefer giver udtryk for, at deres faciliteter ikke er i iteratioal topklasse. Me i overesstemmelse med de brede tilfredshed bladt atletere er der e geerel tilfredshed med facilitetere og forståelse for, at mage af de facilitetsmæssige udfordriger i de ekelte specialforbud ligger ude for Team Damarks økoomiske ramme. Nogle ladstræere og sportschefer æver det som e kilde til frustratio, at selvom de arbejder med verdesklasseatleter, har de ofte ikke fuld råderet over deres primære træigsfacilitet, og at diverse adre brugere derfor begræser deres træigsmuligheder. Team Damarks visio om et atioalt eliteidrætsceter blev af flere træere og sportschefer omtalt som e positiv mulighed til trods for, at det i praksis ka blive e udfordrig at samle atletere i et sådat ceter, og at flere af dem har svært ved at se de store muligheder for samarbejde og sparrig med adre forbud. Opsummerede har sportschefer og ladstræere ikke ær så meget at aføre til spørgsmålet om faciliteter som til de sportslige ekspertydelser. Overordet ka Passio og Pais opsummeres i edeståede skema. Passios Geerel tilfredshed med. Geerel god tilfredshed med de uværede faciliteter, trods maglede stadard i forhold til iteratioal topklasse. Daske atleter har sjældet været vat til store pragede lokaliteter. Der er bred forståelse for, at mage af de facilitetsudfordriger, specialforbudee har, ikke ka løses ide for de økoomiske ramme, Team Damark har. Testudstyr. Det sportsmediciske udstyr Pais Dlig lokatio. Adgag til Brødby opleves som besværlig at komme til, ikke midst pga. dlige offetlige trasportmidler Maglede råderet over faciliteter, der giver frustratio. Frustratio over, at der til trods for arbejdet md verdesklasseatleter, ikke altid er fuldt råderet over primære træigsfaciliteter. Nedslidte lokaler. Ladstræere og sportschefer fortæller, at der bladt flere af forbudee 17

18 der er til rådighed i Brødby, fremhæves positivt. beyttes træigsfaciliteter, der er temmelig edslidte. Bradet Team Damark. Tilstedeværelse af Team Damark giver magi til lokaler. Prestige og følelse af, at lokalere er tileget elite, har stor værdi. Dlige forhold sammeliget med iteratioal topklasse. Nærhed. For atletere er det afgørede at faciliteter ligger i ærhede. De fleste oplever, at de har træigsfaciliteter relativt tæt på hvor de bor. Nærhed opleves vigtigere ed at have det yeste udstyr. Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Sportschefer og ladstræere er blevet bedt om, at opsummere deres geerelle tilfredshed med de faciliteter, de har til rådighed. Som det fremg af edeståede, ligger de geemsitlige værdi på syvpuktsskalae på 4,55, hvilket er midre ed tilfredshede med sportslige ekspertydelser. Dog er værdie ikke alarmerede. Tabel 10: Hvor tilfreds er med de faciliteter I har til rådighed? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) (=33) Total Tilfredshed med faciliteter til rådighed 4,55 18

19 Uddaelse og job Der skal gøres lagt, lagt mere for kotakt på uiversitetere. Team Damark har på trods af flere forsøg edu ikke formået at få oge som helst form for fleksibilitet etableret mellem uiversitet og sport. Det kue være godt at opbygge e database over hådværksmestre, der er villige til at lave e god aftale med elitetaleter. Der er meget fokus på gymasium. Og ikke så meget på faglærte uddaelser. Jeg var heldig, at jeg ved et ret tilfælde kom til é, der var god ved mig. Oveståede citater sammefatter hovedproblemstilligere på det job- og uddaelsesmæssige område. Geerelt er der stor tilfredshed med Team Damarks arbejde, me på ogle områder ka det blive edu bedre. Atleteres tilfredshed Bladt atletere i udersøgelse er e del i gag med e uddaelse, mes adre kombierer sportskarriere med erhvervsarbejde. Set uder ét opfatter atletere geerelt mulighedere for at kombiere studium og sport som relativt gode. Det fremg af edeståede tabel. Tabel 11: Hvorda oplever du geerelt mulighedere for at kombiere uddaelse med elitesportskarriere? (alle atleter) Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Mulighed for at kombiere uddaelse og elitesport Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 4, ,08 4,32 5,59 4,34 5,28 4,34 4,53 5,05 4,69 Flertallet af atletere placerer sig på tallet 5 (25 pct.) eller 6 (27 pct.), og samlet set agiver 66 pct. tallet 5 eller højere. Geemsitsværdie er 4,82. Heruder er blot 15 pct. af de adspurgte hverke studie- eller erhvervsaktive ved side af sporte. Det følgede afsit ser ærmere på de studieaktive atleter og deres brug af Team Damark-tilbud, mes kombiatioe af elitesportskarriere og erhvervsaktivitet er i fokus i det efterfølgede afsit. 5 5 Bladt atletere i udersøgelse giver 57 pct. udtryk for at være eller ide for det seeste at have været i gag med e ugdomsuddaelse (gymasium, hadelsskole, tekisk skole, mv.), mes 30 pct. agiver at være eller have været i gag med e videregåede uddaelse (professioshøjskole, uiversitet, mv.). Mellem de to grupper er der dog et midre overlap, idet i alt 6 pct. har svaret ja til begge uddaelseskategorier, sadsyligvis fordi de ide for det seeste er gået fra de ee gruppe til de ade. Samlet set er det således 81 pct. af atletere, der er - eller ide for det seeste har været i gag med e eller ade form for uddaelse. 19

20 Støtte i forbidelse med ugdomsuddaelse Bladt de atleter, der er i gag med eller ide for det seeste har været i gag med e ugdomsuddaelse, har æste to ud af tre (65 pct.) fået støtte af Team Damark til såkaldt sportslig godkedelse, der giver adgag til et fleksibelt fireigt uddaelsesforløb. Kap halvdele (45 pct.) har fået støtte af Team Damark til supplerede udervisig, 35 pct. til at forlæge studiet og 18 pct. til flytig af eksame. Det ses i edeståede tabel. Tabel 12: Brug af Team Damark-støtte i forbidelse med ugdomsuddaelse Brug af TD-støtte på ugdomsuddaelse Adel brugere bladt atleter på ugdomsudd. Sportslig godkedelse Flytig af eksame Supplerede udervisig Forlægelse med ekstra studie Ige af de ævte % 18 % 45 % 35 % 21 % Det er muligt for atletere at gøre brug af flere af støttemulighedere i Team Damark-regi, og derfor summer procetere i tabelle ikke til 100. Desude giver ca. hver femte atlet (21 pct.) udtryk for slet ikke at gøre brug af Team Damark-støtte i forbidelse med deres ugdomsuddaelse. Det ka der være forskellige sager til, hvilket fremg seere i dette afsit. I første omgag vedes blikket imod, hvorvidt de atleter, der bruger de ekelte Team Damark-støttemuligheder, er tilfredse med dem. Tabel 13: Uddaelsesmæssige støttemuligheder og tilfredshed Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Sportslig godkedelse Flytig af eksame Supplerede udervisig Forlægelse med ekstra studie Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 5, ,87 5,59 6,00 5,43 5,91 5,55 5,00 5,74 5,89 6, ,96 5,92 7,00 5,86 5,83 6,25 7,00 5,93 6,06 5, ,56 6,19 5,22 5,14 5,53 5,85 /a 5,58 5,60 6, ,04 5,88 6,44 5,60 6,12 6,07 2,50 6,15 5,99 Bladt de 65 pct. af atletere på e ugdomsuddaelse med e sportslig godkedelse, er størstedele (41 pct.) meget tilfredse, og i alt 84 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Tilfredshede bladt de 18 pct. af atletere på ugdomsuddaelse, der har fået støtte igeem Team Damark til flytig af eksame, er højere edu. Lagt størstedele (58 pct.) er meget tilfredse, og i alt 82 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Som det fremg, er geemsitsværdie for tilfredshed 6,02. 20

21 I forhold til støtte til supplerede udervisig, er der bladt de 45 pct. af atletere på ugdomsuddaelse, der har fået støtte hertil, er e stor gruppe (32 pct.) meget tilfredse, og i alt er 82 pct. tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Det resulterer i e geemsitsværdi på 5,59, og bladt de 35 pct. af atletere på ugdomsuddaelse, der har fået støtte igeem Team Damark til forlægelse af ugdomsuddaelse med ekstra studie, er lagt størstedele (53 pct.) meget tilfredse. I alt 85 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Her eder geemsitsværdie på 6,03. Årsager til fravalg af Team Damark-støtte i forbidelse med ugdomsuddaelse De atleter på ugdomsuddaelser, som har oteret ikke at bruge e eller flere af støttemulighedere geem Team Damark, er blevet spurgt, hvorfor de ikke bruger disse. Det følgede afsit illustrerer atleteres primære grude til ikke at gøre brug af de ekelte ydelser, dvs. ku e grud pr. støttemulighed, som atlete ikke bruger i Team Damark-regi. Tabel 14: Primære sager til, at atleter ikke beytter støtte i forbidelse med ugdomsuddaelse Primære sager til fravalg af TD-støtte på ugdomsuddaelse Kedte ikke til støttemulighede Støtte var ikke relevat Ikke ok kvalitet i støtte Dækket af adre tilbud Adet Sportslig godkedelse % 38 % 2 % 14 % 24 % Flytig af eksame % 74 % 1 % 5 % 16 % Supplerede udervisig Forlægelse med ekstra studie % 57 % 3 % 8 % 23 % % 63 % 2 % 9 % 24 % Som det fremg af tabelle, fravælger størstedele (38 pct.) af atleter på ugdomsuddaelser Team Damark-støtte til sportslig godkedelse, fordi e såda støtte ikke er relevat for dem. Yderligere kap e fjerdedel (24 pct.) har adre sager ed de ævte, mes ca. e hver femtedel (21 pct.) ikke kedte til støttemulighedere i Team Damark-regi. Det store flertal (74 pct.) af atleter på ugdomsuddaelse, der fravælger Team Damark-støtte til flytig af eksame, gør det primært, fordi støtte ikke er relevat for dem. Derudover har 16 pct. adre sager ed de ævte. Ige har størstedele (57 pct.) af de atleter på ugdomsuddaelse, der fravælger Team Damark-støtte til supplerede udervisig, primært gjort det, fordi støtte ikke er relevat for dem. Yderligere kap e fjerdel (23 pct.) har adre sager ed de ævte, mes lidt færre ed hver tiede ete ikke har kedt til støttemulighedere (9 pct.) eller været dækket af adre tilbud (7 pct.). Lagt størstedele (63 pct.) af de atleter på ugdomsuddaelse, der fravælger Team Damarkstøtte til forlægelse af ekstra skole, gør det primært, fordi støtte ikke er relevat for dem. Yderligere kap e fjerdel (24 pct.) har adre sager ed de ævte, mes lidt færre e hver tiede (9 pct.) gør det, fordi de har været dækket af adre tilbud. 21

22 Støtte i forbidelse med videregåede uddaelse De atleter, der er i gag med eller ide for det seeste har været i gag med e videregåede uddaelse, har hovedsageligt brugt Team Damark til vejledig i forbidelse med deres studie. Det fremg af edeståede tabel. Tabel 15: Brug af Team Damark-støtte i forbidelse med videregåede uddaelse Brug af TD-støtte på videregåede uddaelse Adel brugere bladt atleter på videregåede udd. Flytig af eksame Supplerede SU Vejledig Ige af de ævte % 11 % 44 % 42 % Det gælder for 44 pct. af disse atleter, at de har søgt vejledig geem Team Damark eller e af samarbejdspartere på uddaelsesområdet: Nordjysk Elitesport, AU Elitesport, Købehavs Uiversitet eller Syddask Elite. Næste lige så mage atleter (42 pct.) har slet ikke fået støtte af Team Damark i forbidelse med deres videregåede uddaelse. Edelig har kap hver femte (19 pct.) fået støtte til flytig af eksame, mes godt hver tiede (11 pct.) har fået støtte i form af supplerede SU. Også på spørgsmålee om støtte i forbidelse med videregåede uddaelse er det muligt for de ekelte atleter at gøre brug af mere ed e støttemulighed, hvorfor søjlere i figure ovefor ikke summer til 100. I det følgede afsit, som ser på tilfredshede bladt brugere af forskellige Team Damarkstøttemuligheder i forbidelse med videregåede uddaelser, er det værd at have i mete, at der er tale om meget små grupper af atleter, der har fået støtte, især til flytig af eksame og supplerede SU. Tilfredshede, hvad ag de ekelte uderpukter fremg af edeståede opsummerede tabel. Tabel 16: Tilfredshed med forskellige typer af støtte Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Flytig af eksame Total Støttekategori Alder Forbud TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 5, ,00 5,86 5,00 5,80 /a 5,71 6,29 6,20 5,78 Supplerede SU 5, ,50 5,67 /a 5,14 /a 5,40 6,00 /a 5,65 Vejledig 6, ,31 6,00 5,00 5,90 6,50 6,10 6,00 6,19 6,06 Bladt de 19 pct. af atletere på videregåede uddaelser, der har fået støtte igeem Team Damark til flytig af eksame, er lagt størstedele (47 pct.) meget tilfredse, og i alt 86 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Det eder med et geemsit på 5,86. Hvad ag de 11 pct. af atletere på videregåede uddaelser, der har fået støtte igeem Team Damark til supplerede SU, er størstedele (41 pct.) meget tilfredse, og i alt 77 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). De geemsitlige tilfredshed er her e aelse midre 22

23 ed ovefor (geemsit: 5,65). Bladt de 44 pct. af atletere på videregåede uddaelser, der har fået vejledig geem Team Damark eller samarbejdsparter på uddaelsesområdet 6, er størstedele (43 pct.) meget tilfredse, og i alt 92 pct. er tilfredse i større eller midre grad (5 til 7 på skalae). Her ligger geemsittet helt oppe på 6,09. Årsager til fravalg af Team Damark-støtte i forbidelse med videregåede uddaelse De atleter på videregåede uddaelser, som har oteret ikke at bruge e eller flere af støttemulighedere geem Team Damark, er blevet spurgt, hvorfor de ikke beytter disse. Det følgede afsit viser atleteres primære grude til ikke at gøre brug af de ekelte ydelser, dvs. ku é grud pr. støttemulighed, som atlete ikke bruger i Team Damark-regi. De kokrete sager til, at atletere ikke beytter de ekelte områder, er sammefattet i edeståede tabel. Tabel 17: Primære sager til, at atleter ikke beytter støtte i forbidelse med videregåede uddaelse Primære sager til fravalg af TD-støtte på videregåede uddaelse Kedte ikke til støttemulighede Støtte var ikke relevat Ikke ok kvalitet i støtte Dækket af adre tilbud Adet Flytig af eksame % 59 % 7 % 5 % 20 % Supplerede SU % 43 % 0 % 5 % 14 % Vejledig % 40 % 7 % 6 % 11 % Flertallet (59 pct.) af atleter på videregåede uddaelser, der fravælger Team Damark-støtte til flytig af eksame, gør det primært, fordi støtte ikke er relevat for dem. Derudover har 20 pct. adre sager ed de ævte, og 9 pct. har ikke kedt til støttemulighedere. Som det fremg, har e væsetlig del (43 pct.) af de atleter på videregåede uddaelser, der fravælger Team Damark-støtte i form af supplerede SU, primært gjort det, fordi støtte ikke er relevat for dem. E ligede adel (38 pct.) æver, at de ikke har kedt til mulighede, og edelig svarer 14 pct., at de har fravalgt støtte af adre sager. E væsetlig del (40 pct.) af de atleter på videregåede uddaelser, der fravælger Team Damark-støtte i form af vejledig fra Team Damark eller e af samarbejdspartere på uddaelsesområdet 7, gør det primært, fordi støtte ikke er relevat for dem. E ligede adel (36 pct.) æver, at de ikke har kedt til mulighede, og edelig svarer 11 pct., at de har fravalgt støtte af adre sager. Støtte til job Der er geerelt meget få brugere af de jobrelaterede støttemuligheder i Team Damark-regi bladt de aktive atleter. Bladt alle atleter i udersøgelse gør 2 pct. brug af ordige Job4Player, og de samme adel har geem Team Damark fået støtte til fleksible jobs. Ku 1 pct. har fået støtte fra Adecco til CV og asøgiger, og edu færre har gjort brug af støtte til jobs efter de sportslige karriere. Det ses af edeståede tabel. 6 Nordjysk Elitesport, AU Elitesport, Købehavs Uiversitet, Syddask Elite. 7 Nordjysk Elitesport, AU Elitesport, Købehavs Uiversitet, Syddask Elite. 23

24 Tabel 18: Brug af jobrelateret støtte Brug af jobrelateret TD-støtte Adecco Adel brugere bladt samtlige atleter Fleksible jobs Job efter sportslig karriere Job4Player Adet % 2 % <1 % 2 % 3 % Bladt de 3 pct., der æver adre støttemuligheder, skriver de fleste, at de ikke har brug for jobrelaterede støttemuligheder, da de studerer. Det vil sige, at de jobrelaterede støttemuligheder ikke er relevate for dem i deres uværede situatio. Årsager til, at atletere ikke beytter sig af jobrelaterede støttemuligheder Brugere af de forskellige jobrelaterede støttemuligheder er, ligesom brugere af adre former for Team Damark-støtte, blevet spurgt om tilfredshede med de tildelte støtte. I forhold til de ekelte jobrelaterede støttemuligheder er der dog så få brugere bladt atletere, at e ærmere aalyse af tilfredshede ide for hver ekelt støttetype ikke giver oge meig. Det overordede idtryk på tværs af de jobrelaterede støttemuligheder er overordet tilfredshed bladt brugere med lagt hovedparte af svaree ide for 5, 6 og 7 på syvpuktsskalae. Flertallet (59 pct.) af de atleter, der slet ikke gør brug af jobrelaterede støttemuligheder i Team Damark-regi har fravalgt disse, fordi de ikke er relevate for dem. Herudover kedte kap hver fjerde (24 pct.) ikke til jobrelaterede støttemuligheder, mes 12 pct. har haft adre grude til deres fravalg. Også bladt disse æver hovedparte efterfølgede, at de ikke har søgt støtte, da de er for uge eller i gag med studie, hvilket betyder, at de også ka sige at føje sig til gruppe, som ikke aktuelt fider de jobrelaterede støtte relevat for dem. Nedeståede tabel sammefatter oveståede. Tabel 19: Årsager til fravalg af jobrelaterede støttemuligheder Primære sager til fravalg af jobrelateret TD-støtte På tværs af støttemuligheder Kedte ikke til støttemulighede Støtte var ikke relevat Ikke ok kvalitet i støtte Dækket af adre tilbud Adet % 59 % <1 % 4 % 12 % Hvorda er de geerelle muligheder for at kombiere job og elitesport? På spørgsmålet Hvorda oplever du geerelt mulighedere for at kombiere job med elitesportskarriere?, fordeler atletere sig jævt omkrig midte på syvpuktsskalae med e lille tedes i egative retig. Dette er et af områdere med lavest grad af tilfredshed på geemsitsligt 3,67. 24

25 Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) Mulighed for at kombiere job og elitesport Total Støttekategori Alder Forbud Tabel 20: Hvorda oplever du geerelt mulighedere for at kombiere job med elitesportskarriere? TDatlet Eliteatlet TDtalet Verdesklasse Store hold Øvrige 3, ,81 3,54 4 3,3 3,9 3,57 3,44 3,99 3,49 Det er geemgåede bladt de kvalitative svar, som atletere agiver i spørgeskemaets åbe spørgsmål, at der er e problemstillig her. Således efterspørger e atlet fx bedre løsiger i forhold til job/uddaelsesforløb, mes e ade foresl e kokret løsig: Gør mere ud af at støtte meesker ide for erhvervslivet, og ikke ku gym. Aftaler med ogle store virksomheder (Novo, Mærsk etc.) om et evt. graduate program efter edt Master eller i adre forløb med disse virksomheder. E tredje atlet peger på, at ma burde have e egetlig jobaget asat, ligesom e fjerde foresl, at Team Damark idg aftaler med store daske butikskæder: Der skal være mere iformatio tilgægelig. Evt. kue ma asætte e atioal jobaget, som kue kotaktes via mail eller telefo, som havde overblik over, hvilke jobmuligheder der var i de ekeltes lokalmiljø! Aftaler med butikskæder, som ofte har e masse deltidsjob og forskellige arbejdstider. Hovedresultater fra kvalitative iterview med sportschefer og ladstræere: Passios ad Pais I overesstemmelse med oveståede efterlader det kvalitative data det klare idtryk, at Team Damark gør et godt arbejde på job- og uddaelsesområdet. Der dog også områder, hvor der skal arbejdes med forbedriger. 25

26 Passios Uddaelsesområdet. Stor ros til Team Damark, der gør det godt på området. Tilbagemeldigere er, at det gode arbejde skal fortsættes. De gymasiale uddaelser. Særligt i forhold til de gymasiale uddaelser syes arbejdet at være godt. Vigtig dagsorde. Job og uddaelse er geerelt et område, som forbudee ikke har så meget fokus på, og de føler, at Team Damarks idsats på området er både god og ødvedigt. Team Damarks fokus på området, motiverer atletere til at geemtæke deres situatio og muligheder i forhold til job og uddaelse. Pais Der skal skabes bedre muligheder for at tage e erhvervsuddaelse. Dette område syes ikke at fugere så godt. Ladstræere/sportschefere abefaler, at Team Damark arbejder på at udvikle erhvervsetværk, hvor Team Damarkbradet aktiveres mere, så prestige ved at have e Team Damark-atlet syliggøres yderligere. Der skal tækes mere i fx løkompesatio til mester Idsatse må gere ligge tidligere. Allerede i folkeskole opst der problemer med fravær. Her skal Team Damark være bedre til at tage dialoge med skolere og fide løsiger. IT-fjerudervisig er ladstræere og sportschefer glade for. Team Damark syes gode til at hjælpe med at tæke lidt alterativt på uddaelsesområdet og få tig til at ske. Sportschefer og ladstræere: Mii-survey Det opsamlede spørgeskema udsedt til sportschefer og ladstræere syes også at bekræfte de relativt høje tilfredshed med Team Damarks idsats på job- og uddaelsesområdet. Det fremg af edeståede tabel, hvor geemsitværdie på de avedte syvpukts-skala ligger på 5,30. Tabel 21: Hvor tilfreds er du med Team Damarks idsats på job/uddaelsesområdet? Geemsit på skala fra 1 til 7 (egativ<positiv) (=33) Tilfredshed med TD s idsats på job-/uddaelsesområdet Total 5,30 26