Den danske arbejdsmarkedspolitik er i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske arbejdsmarkedspolitik er i"

Transkript

1 Gør medbestemmelse en forskel? jobplaner, medbestemmelse og aktiveringspolitikkens potentielle gavnlige virkninger Karen Nielsen Breidahl & Sanne Lund Clement Objektive effektmålinger viser ingen, i bedste fald sporadiske og svage effekter af aktivering på chancen for at opnå beskæftigelse. Studier af effekten på sociale faktorer som eksempelvis selvtillid er heller ikke entydige, enkelte finder her ligefrem negative effekter. Kigger vi på processen i stedet for blot at se på outcome eller mere præcist: på deltagernes egen vurdering af processen og på deres egen vurdering af outcome så tegner der sig imidlertid et noget andet billede. Vores analyser viser nemlig, at de ledige, der har den opfattelse, at de selv har været inddraget i processen og selv har haft et medansvar for indholdet i deres individuelle jobplan og dermed også i deres aktiveringsforløb, også i betydelig grad har et mere positivt syn på effekterne af aktiveringsdeltagelsen, uanset hvilken type aktivering, de har deltaget i. Den danske arbejdsmarkedspolitik er i de senere årtier blevet ændret markant, og ofte fremhæves arbejdsmarkedsreformen fra 1993 som den, der stadfæstede skiftet fra en passiv til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik (se bl.a. Larsen & Andersen 2004). I forbindelse med denne reform blev også de såkaldte individuelle handlingsplaner lanceret (med virkning fra den ). Dette nye arbejdsmarkedspolitiske instrument bestod af en skriftlig aftale mellem den ledige og systemet (AF/kommunen), og ambitionen var, at den både skulle afspejle den lediges ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov efter arbejdskraft (se bl.a. Langager 1997, 35). Som led i arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde fra 2003 blev individuelle handlingsplaner erstattet med jobplaner. Det var ikke blot benævnelsen, men også indholdet i planerne som blev ændret. Således blev det direkte jobfokus styrket, mens vægtningen af den lediges beskæftigelsesønsker i udarbejdelsen af planen fik mindre betydning. Dette skal ses i sammenhæng med, at principperne om social disciplinering og work first er slået mere igennem i den danske aktiveringspolitik siden regeringsskiftet i 2001, mens principperne om social investment og social integration er trængt mere i baggrunden. Det har bl.a. udmøntet sig i, at ledige også med problemer udover ledighed i stigende grad er blevet mødt med skærpede krav om aktiveringsdeltagelse, konkrete jobanvisninger er kommet mere i fokus, og brugen af uddannelsesaktiviteter er blevet nedjusteret (se bl.a. Jørgensen 2008; Breidahl & Clement 2011). Dette har dog ikke ændret på at brugen af planer som et arbejdsmarkedspolitik instrument før såvel som efter 2003 hviler på et rationale om, at ledige aktivt skulle Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 deltage i tilrettelæggelsen af deres egen tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at der lægges op til en individ og behovsorienteret indsats med rum for medbestemmelse, hvor inddragelsen i myndighedsudøvelsen sker gennem brug af dialog og samtale (Born & Jensen 2008). Det store spørgsmål er selvfølgelig, om der reelt finder medbestemmelse og borgerinddragelse sted. Det er et tema, som er blevet belyst i en række dansk undersøgelser. De finder bl.a., at mange oplever medbestemmelse men ikke alle samt at de ledige, der er mest tilfredse med planen og dens indhold også er dem, som efter eget udsagn har været inddraget i udarbejdelsen af deres egen job/-handlingsplan (se bl.a. Langager 1997; Eskelinen et al. 2002; Olesen 2001). Nærværende artikel går et skridt videre ved at rejse spørgsmålet, om det at have medbestemmelse på udarbejdelsen af egen jobplan også har betydning for lediges efterfølgende chancer for at vende tilbage til (eller få fodfæste på) arbejdsmarkedet. Dette spørgsmål belyses med afsæt i en repræsentativ surveyundersøgelse fra 2006/2007 blandt langtidsledige modtagere af dagpenge og kontanthjælp (der er klassificeret som stående til rådighed for arbejdsmarkedet). Mere konkret sammenkædes lediges oplevelse af at have haft indflydelse/medbestemmelse på egen jobplan med oplevelsen af at have fået noget positivt ud af aktiveringsdeltagelsen defineret som oplevelsen af forbedrede jobmuligheder og en styrkelse af selvtilliden. Ser vi tendenser til, at dem der har oplevet medbestemmelse på udarbejdelsen af deres jobplan også har en signifikant mere positiv og konstruktiv oplevelse af aktiveringsdeltagelsen udfald? Og er det også tilfældet, når der tages højde for de lediges alder, uddannelse, helbred, orientering mod arbejdsmarkedet, karakteren af de(t) aktiveringstilbud den opgældende har deltaget i etc.? Artiklen sigter derfor ikke mod at måle effekter i klassisk statistisk forstand, men i stedet at undersøge om medbestemmelse gør en forskel med afsæt i de lediges subjektive vurderinger. At anlægge et sådant perspektiv har nogle metodiske komplikationer, som vi kommer nærmere ind på. Det at koble lediges oplevelse af processen med oplevelsen af aktiveringsdeltagelsens udfald er ikke blevet viet særlig meget opmærksomhed i de foreliggende danske undersøgelser. Det kan undre, da brugen af jobplaner netop hviler på et rationale om, at ledige aktivt skal deltage i tilrettelæggelsen af deres egen tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvilket ideelt set også må betyde en vis grad af medbestemmelse på jobplanens indhold, herunder fastsættelsen af den lediges aktivering og beskæftigelsesmål. Og hvis denne medbestemmelse reelt finder sted, må det også formodes at afspejle sig i vurderingen af aktiveringsdeltagelsens udbytte, herunder om den har haft nogle gavnlige virkninger på bl.a. de efterfølgende muligheder for at finde et arbejde. Det modsatte scenarie må så også formodes at gøre sig gældende i tilfælde af manglende medbestemmelse. Der kan dog også argumenteres for, at ovenstående forventninger er urealistiske eller ligefrem grænsende til det naive ud fra et rationale om, at det at opleve medbestemmelse på udarbejdelsen af egen jobplan måske nok er positivt for den enkelte, men at det er helt andre forhold, der spiller ind på, om aktiveringsdeltagelse opleves som gavnligt eller ej. Her kan bl.a. fremhæves typen af tilbud den enkelte har deltaget i, den enkeltes kvalifikationer og ønsket om reelt at komme i arbejde. Ydermere kan der argumenteres for, at for meget medbestemmelse kan svække den enkeltes efterfølgende jobmuligheder ud fra et rationale om, at ledige (særligt de mere ressourcesvage) ikke er i stand til at vurdere, hvad der er til deres 72 Gør medbestemmelse en forskel?

3 eget bedste, hvorfor de ofte vil træffe uhensigtsmæssige beslutninger (Mead 1986). Artiklen er struktureret som følger: Det efterfølgende afsnit giver et kort rids af udviklingen fra lanceringen af individuelle handlingsplaner i 1994 til jobplanernes indførsel i 2003 og det indkredses nærmere, hvad det er for et arbejdsmarkedspolitisk instrument, vi har med at gøre. Dernæst præciseres artiklens anlagte perspektiv bl.a. med afsæt i en diskussion af, hvordan vinklingen adskiller sig fra de eksisterende undersøgelser på området. Det tredje afsnit præsenterer nærmere analysernes datagrundlag, empiri og analysemetoder, hvorefter den empiriske analyse følger. I det femte afsnit opsummeres artiklens konklusioner. Fra individuelle handlingsplaner til jobplaner Skiftet fra en passiv til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik i Danmark blev, som nævnt, stadfæstet med den første store arbejdsmarkedsreform i , og individuelle handlingsplaner var derfor et af de første aktive arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, der blev lanceret 2. Indførelsen heraf repræsenterede et skifte i retning af en mere behovsorienteret og fleksibel indsats og et brud med den hidtidige mere regelstyrede indsats (Jørgensen 2008). I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde fra 2003 blev benævnelsen individuelle handlingsplaner dog erstattet med jobplaner, hvilket også afspejlede sig i planens karakter, da det direkte jobfokus bl.a. blev styrket (Jørgensen 2008). Før 2003 var der således en stærkere betoning af, at planens indhold skulle blive til i samarbejde mellem den ledige og AF/kommunen, herunder at den både skulle afspejle den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov (Olesen 2001). Som følge af ændringerne i 2003 kom det til at stå mere centralt, at udarbejdelsen af jobplaner skulle bidrage til en afklaring af, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kunne forbedres. Det kom bl.a. til udtryk ved præciseringer af, at planen skulle tage afsæt i den enkeltes beskæftigelsesmål, samt at den så vidt det er muligt skulle rette sig mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Frem til i dag har planer indgået som et centralt led i udmøntningen af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Det at gøre brug af kontrakter, samtale og dialog i myndighedsudøvelsen er dog ikke noget, der alene hører dette område til, da brugen heraf repræsenterer en bredere samfundsmæssig tendens, der kan rummes under termen det aktive medborgerskab (se bl.a. Born & Jensen 2008; 2010; Hvinden & Johansson 2007). Det, der står centralt i den nye samfundstendens, som jobplanerne repræsenterer, er medbestemmelse og borgerinddragelse på godt og ondt og at ledige aktivt skal deltage i tilrettelæggelsen af deres egen tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt inddrages i myndighedsudøvelsen gennem brug af dialog og samtale (Born & Jensen 2008). Selvom der er skabt rum for medbestemmelse og borgerinddragelse, så er det ikke givet på forhånd, at det reelt finder sted, da det i praksis afhænger af den enkeltes evner til at forholde sig til sin egen fremtid og indgå i en forhandlingssituation (Olesen 2001; Born & Jensen 2010). 3 Hertil kommer, at beskæftigelsessystemet siden 1994, hvor de individuelle handlingsplaner blev indført, har haft mulighed for at fastsætte indholdet i planen i tilfælde af manglende opnåelse af enighed. Og siden 1994 har manglende accept af planens indhold (og generelt manglende opfyldelse af aktiveringsforpligtelserne) kunnet få økonomiske konsekvenser for den enkelte ledige (Langager 1997, 53). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 Jobplaner og medbestemmelse Hvorvidt ledige har medbestemmelse på deres egen jobplan, og hvordan den i så fald kommer til udtryk, herunder om der er blevet taget højde for den enkeltes ønsker og behov på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden, som formelt er intentionen, er blevet belyst i en række danske undersøgelser af den konkrete implementering af handlings-/jobplaner (Langager 1997; Olesen 2001; Olsen 2006; Eskelinen et al. 2002; Caswell et al. 2002). I forhold til dagpengemodtageres oplevelse af medbestemmelse og medinddragelse i 1990 erne (som er den gruppe og den periode, som de foreliggende undersøgelser primært har haft fokus på) er den gennemgående konklusion, at størstedelen af de ledige oplever medbestemmelse men ikke alle (Langager 1997; Eskelinen et al. 2002). Med hensyn til lediges vurdering af jobplanen gives der et indtryk af, at nogle er meget tilfredse med jobplanen og tillægger den stor betydning, mens andre anser handlingsplanen som værende ubrugelig (Eskelinen et al. 2002; Olesen 2001). Sammenhængen mellem oplevelsen af selve processen med oplevelsen af udfaldet af processen er også blevet belyst. Her fandt Langager (1997) bl.a. at jo højere uddannelsesniveau og jo lavere alder, desto større oplevelse af at have indflydelse på handlingsplanens indhold. Langager (1997) fandt også, at de lediges tilfredshed med deres handlingsplan afhang af, om de havde oplevet indflydelse på udarbejdelsen (s ). Nedenstående citat er sigende for nogle af de mønstre, som Langager (1997) fandt: Des bedre rustet den ledige har følt sig til at deltage i udformningen af handlingsplanen, des mere har den ledige selv været med til at præge indholdet i handlingsplanen, og des mere handlingsplanen har taget hensyn til den lediges oprindelige beskæftigelses-/uddannelsesønsker (og ikke kun har set på den lediges muligheder for beskæftigelse), i desto større omfang svarer den lediges beskæftigelsesønsker således til det beskæftigelsesmål, der er angivet i handlingsplanen (Langager 1997, 60-62). Også i en kvalitativ undersøgelse blandt langtidsledige dagpengemodtagere fandt Caswell et al. (2002), at dem, der havde en positiv vurdering af handlingsplanerne, også havde en oplevelse af selv at have defineret eller præget handlingsplanens indhold, mens de mere negative gav udtryk for, at de ikke var involveret i planlægningen af deres eget aktiveringsforløb (s. 67). Det er ikke overraskende, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem oplevelsen af processen og tilfredsheden med planens indhold. Spørgsmålet er, om der også kan identificeres en sammenhæng mellem lediges oplevelse af medbestemmelse og det oplevede udfald af aktiveringsdeltagelsen? Særligt på to fronter søger artiklen at bidrage med ny viden og dermed supplere den eksisterende viden på området. Først og fremmest ved at sammenkæde oplevelsen af processen med det oplevede udfald af aktiveringsdeltagelsen, hvilket ikke har været genstand for empirisk belysning i de foreliggende undersøgelser. For det andet ved at sammenligne modtagere af dagpenge med modtagere af kontanthjælp og en kontekst med jobplaner, da empiriske studier af kontanthjælpsmodtagere samt viden om brugen af jobplaner (fra 2003 og frem) er begrænset. Hvorfor forvente at medbestemmelse gør en forskel? Hvorfor forvente, at oplevelsen af medbestemmelse spiller ind på det oplevede udfald af aktiveringsdeltagelsen? Inden vi vender tilbage til dette vigtige spørgsmål præciseres det nedenfor, hvad der i denne 74 Gør medbestemmelse en forskel?

5 sammenhæng forstås ved medbestemmelse og oplevelsen af aktiveringsdeltagelsens udfald. Dvs. analysens afhængige og uafhængige variabler. Medbestemmelse er et flertydigt begreb, hvilket også afspejler sig i de definitioner, der er blevet benyttet i de foreliggende undersøgelser (lediges beskæftigelsesønsker, oplevelsen af at være inddraget etc.). I artiklens anvendte datamateriale er der stillet et spørgsmål gående direkte på den lediges oplevelse af processen omkring udarbejdelsen af jobplanen: Følte du på nogen måde, at jobplanen blev presset ned over hovedet på dig? med tilhørende svarkategorier i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. I denne artikel operationaliseres medbestemmelse som det modsatte af at opleve, at jobplanen er blevet trukket ned over hovedet : Høj grad af medbestemmelse omfatter således dem, der nævner, at de slet ikke har følt, at jobplanen blev trukket ned over hovedet på dem; nogen grad af medbestemmelse er dem, der angiver, at de i mindre grad har følt, at jobplanen blev trukket ned over hovedet, mindre grad af medbestemmelse er dem, der angiver, at de i nogen grad har følt jobplanen trukket ned over hovedet, og endelig svarer kategorien ingen medbestemmelse til, at man i høj grad følte, at jobplanen blev trukket ned over hovedet 4. Det kan naturligvis diskuteres om fraværet af tvang er lig tilstedeværelsen af medbestemmelse. Strengt taget kan der være tale om en passiv accept af planens indhold, uden at der har været medbestemmelse, men også uden egentlig følelse af pres eller tvang. Vi vil dog argumentere for, at det benyttede spørgsmål er en god indikator for, hvorvidt processen med udarbejdelse af jobplanen har fungeret, som hensigtserklæringerne foreskriver som et samarbejde mellem den ledige og jobcentret. Med det oplevede udfald af aktiveringsdeltagelsen er der i artiklen fokus på den subjektive oplevelse af, om deltagelsen har gavnet jobmulighederne og selvtilliden. De to følgende spørgsmål anvendes som indikatorer: Synes du, at det har gavnet eller skadet dine jobmuligheder, at du har deltaget i dette/ disse aktiveringstilbud? Synes du, det har gavnet eller skadet din selvtillid, at du har deltaget i dette/disse aktiveringstilbud? Hvorvidt lediges deltagelse i aktivering reelt har ført til selvforsørgelse har været genstand for størstedelen af opmærksomheden i den eksisterende forskning på området (se bl.a. Bolvig et al. 2001, ; Calmfors et al. 2002; Rosholm & Svarer 2004; Graversen & van Ours 2008). Det, vi har fokus på her, er, som det fremgår af spørgsmålsformuleringen, ikke, hvorvidt selvforsørgelse er opnået, men hvorvidt de ledige oplever, at aktiveringsdeltagelsen har gavnet deres muligheder for at få et arbejde samt gavnet selvtilliden mere generelt. Bekæmpelse af marginalisering blandt personer, der står uden for arbejdsmarkedet, er blevet fremhævet som en vigtig målsætning i den mere gængse politiske retorik og endda senere formuleret eksplicit fra politisk side (Arbejdsministeriet 2000,19-23). Endvidere har undersøgelser vist, at arbejdslediges deltagelse i aktivering i sig selv kan have en positiv afsmittende indvirkning på andre og mere sociale områder af tilværelsen end blot beskæftigelse (se bl.a. Oddy et al. 1984; Korpi 1997; Creed et al. 1998). I artiklen gøres der brug af et selvtillidsmål, som repræsenterer én ud af flere indikationer på, om aktiveringsdeltagelse bidrager til bekæmpelse af social marginalisering (se bl.a. Halvorsen 1999). I og med at koblingen mellem processen omkring udarbejdelsen af job/-hand- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 leplaner og aktiveringsdeltagelsens udfald ikke har været genstand for nævneværdig empirisk interesse er det heller ikke overraskende, at mere analytiske og teoretiske overvejelser er fraværende. Alligevel vil vi nedenfor fremføre tre forventninger : En positiv, en neutral og en mere negativ. Den positive forventning tager afsæt i hensigtserklæringen om, at ledige aktivt skal deltage i tilrettelæggelsen af deres egen tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ideelt set må det også betyde medbestemmelse på jobplanens indhold, herunder fastsættelsen af den lediges aktivering og beskæftigelsesmål. Og hvis denne medbestemmelse reelt finder sted, må det også formodes at afspejle sig i vurderingen af aktiveringsdeltagelsens udbytte, herunder om den har haft nogle gavnlige virkninger på de efterfølgende muligheder for at finde et arbejde. Det modsatte kan så også formodes at gøre sig gældende, hvis medbestemmelsen ikke har fundet sted. I forlængelse af ovenstående kan der argumenteres for, at indflydelse på egen jobplan, herunder det at blive taget alvorligt og være herre i eget hus, kan have nogle generelle positive virkninger på, hvordan det at deltage i aktivering som substitut for et job kan bidrage til bekæmpelsen af social marginalisering. Igen ud fra et rationale om, at det at deltage i aktiveringstilbud, der giver mening for den enkelte, vil afspejle sig i vurderingen heraf. Ovenstående hviler på en antagelse om, at oplevelsen af medbestemmelse er ensbetydende med, at den også har fundet sted. Om det reelt er tilfældet er naturligvis op til diskussion. Der kan dog også argumenteres for, at ovenstående forventning ikke holder stik. Eller måske ligefrem grænser til det naive. Det at opleve medbestemmelse på udarbejdelsen af egen jobplan er måske nok positivt for den enkelte, men det er helt andre forhold, der spiller ind på, om det at deltage i aktivering opleves som gavnligt eller ej, herunder typen af tilbud den enkelte har deltaget i, ønsket om reelt at komme i arbejde etc. Medbestemmelse på udarbejdelsen af egen jobplan har derfor ikke nogle negative følger for aktiveringsdeltagelsen udfald, men heller ikke nogen positive. Endelig har vi den negative forventning, der med afsæt i en paternalistisk logik argumenterer for, at for meget medbestemmelse ligefrem kan være negativt, og at aktivering skal gennemføres ved tvang, eftersom de ledige (særligt de mere ressourcesvage) ikke er i stand til at vurdere, hvad der er til deres eget bedste, hvorfor de ofte vil træffe uhensigtsmæssige beslutninger. I stedet skal de guides af systemet eller ligefrem tvinges, da medbestemmelse vil kunne ødelægge processen, frem for at forbedre jobmulighederne (se bl.a. Mead 1986). For empirisk at adskille disse scenarier fra hinanden er det helt afgørende, at der kontrolleres for en række potentielle forstyrrende faktorer, som bl.a. alder, ønsket om arbejde, typen af aktivering etc. F.eks. er det vigtigt at undersøge, om det blot er dem, der virkelig ønsker et arbejde, som er positive overfor processen omkring jobplanens udarbejdelse såvel som aktiveringsdeltagelsen udfald, samt om vurderingen af aktiveringsdeltagelsen udfald afspejler, hvilken type af aktiveringstilbud den enkelte har deltaget i. Hvilke kontrolvariabler, der er anvendt og en nærmere begrundelse herfor, kommer vi nærmere ind på i analysen. Datagrundlag Artiklens empiriske analyse baserer sig på en omfattende, repræsentativ surveyundersøgelse blandt ledige, indsamlet i Danmark i perioden 2006/2007. Stikprøven er udtrukket tilfældigt fra Danmarks Statistiks regi- 76 Gør medbestemmelse en forskel?

7 Tabel 1. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 1-4) samt dagpengemodtagere, 2007, opdelt på baggrundsfaktorer, pct. Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Total N Køn Mand 45,6 35,6 Kvinde 54,4 64,4 Alder -29 år 6,5 21, år 20,2 29, år 21,7 27, år 46,0 18,0 60+ år 5,7 3,6 Civilstand Gift / samlevende 65,2 38,2 Ugift 20,0 35,8 Skilt / separeret/enke/enkemand 14,9 25,8 Uddannelse Kun folkeskole 24,5 55,5 Gymnasie/HF, HTX,HH 5,5 4,0 Erhvervsuddannelse 25,2 6,9 Kort videregående 9,6 13,3 Mellemlang videregående 17,2 6,4 Lang videregående/forskerniveau 16,4 7,1 Generel helbredstilstand Meget god 30,8 11,6 God 38,5 19,3 Rimelig 24,0 23,3 Dårlig 5,2 30,0 Meget dårlig 1,5 15,8 ster over alle registrerede ledige. Datamaterialet er renset for ikke-fuldendte besvarelser mv. og inkluderer herefter telefoninterviews med i alt 961 kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i alderen år 5. I analysen sondres der mellem modtagere af dagpenge overfor modtagere af kon tanthjælp. Sidstnævnte indeholder de kon tanthjælpsmodtagere som, da stikprøven blev udtrukket, var klassificeret som arbejdsmarkedsparate og derfor var forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet (dvs. matchgruppe ). Reglerne for at modtage dagpenge og kontanthjælp er gennem årene blevet harmoniseret og særligt siden 2003 er der fra Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 politisk side blevet argumenteret for, at der er flere ligheder mellem dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, end der er forskelle, hvorfor de to grupper burde placeres i den samme ydelseskategori. Som det fremgår af tabel 1 på foregående side, er der dog ikke umiddelbart belæg herfor. Tværtimod så er der væsentlige forskelle at spore, hvilket også er tilfældet, når det alene er matchgruppe 1-3, der sammenlignes (se bl.a. Clement 2011, under udgivelse). Som det videre fremgår af tabel 1, er der med gruppen af kontanthjælpsmodtagere tale om en samlet set relativt ressourcesvag gruppe, der, sammenlignet med modtagere af dagpenge, er kendetegnet ved et markant lavere uddannelsesniveau og et betydeligt dårligere selvvurderet helbred. Samtidig er det også en meget heterogen gruppe, hvor spredningen på samtlige variable er stor; nogle kæmper kun med arbejdsløsheden, mens andre oplever en række problemer udover det at være arbejdsløs. Gruppen er desuden overrepræsenteret af kvinder og enlige, hvilket dog kan skyldes, at gruppen har en noget lavere gennemsnitsalder end gruppen af dagpengemodtagere. Det, at alle de ledige i vores stikprøve (dagpenge såvel som kontanthjælpsmodtagere) på daværende tidspunkt (2006/2007) var klassificeret som værende arbejdsmarkedsparate, betyder, at de var omfattet af regler om ret og pligt til aktivering og det lovfæstede krav om, at der skal udarbejdes en jobplan. Alligevel angiver forholdsvis mange, at de ikke har fået udarbejdet en jobplan. Det ses således i tabel 2, at omkring 46 procent af dagpengemodtagerne og 63 procent af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de ikke har fået udarbejdet og godkendt en plan i samarbejde med kommunen/af. Den høje andel kan formentlig henføres til, at respondenterne på interviewtidspunktet ikke havde passeret de gældende regler for ret og pligt til aktivering (som minimum havde gruppen af ledige på daværende tidspunkt været arbejdsløse i fem måneder). Endvidere kan den høje andel være et udtryk for, at de ledige ikke selv har været opmærksomme på, at de har fået udarbejdet en plan. En undersøgelse fra Norge og Sverige finder således bl.a., at selvom ansatte i kommunerne gav udtryk for, at de havde udarbejdet jobplaner for alle arbejdsløse ydelsesmodtagere, så var det ikke noget, de ledige kunne nikke genkendende til (Halvorsen et al. 2007, 88-89; se også Langager 1997). At der tilsyneladende kan være blevet udarbejdet jobplaner, uden at de ledige selv har været opmærksomme på det, kan umiddelbart ses som en indika- Tabel 2. Andel af henholdsvis arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 1-4) og dagpengemodtagere, der har fået udarbejdet en individuel jobplan, 2007, pct. Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Har du under din nuværende arbejdsløshedsperiode fået udarbejdet og godkendt en individuel jobplan i samarbejde med AF/kommunen? Ja 54,4 36,9 Nej 45,6 63,1 Total N N total: dagpenge: 504, kontanthjælp: 444 N har fået lavet jobplan: dagpenge: 274, kontanthjælp: 164 N har været i aktivering: dagpenge: 354, kontanthjælp: 295 N har både fået lavet jobplan og deltaget i aktivering: dagpenge: 264, kontanthjælp: Gør medbestemmelse en forskel?

9 tor på, at medbestemmelsen i processen har været om end yderst begrænset. For ikke at drage forhastede konklusioner fokuseres der i nedenstående analyse imidlertid alene på dem, som selv angiver, at de har fået udarbejdet en jobplan, hvilket vil sige 274 dagpengemodtagere og 164 kontanthjælpsmodtagere. Den reelle andel af ledige, der oplever ikke at have haft medbestemmelse i tilrettelæggelsen af deres ledighedsperiode, kan således meget vel tænkes at være endnu større, end artiklens analyser vidner om. Metodiske overvejelser Der kan argumenteres for, at vi med medbestemmelse i processen omkring udarbejdelsen af individuelle jobplaner, herunder mødet mellem ledige og frontlinjepersonalet, har at gøre med et komplekst fænomen, som bedst lader sig studere som processer og mekanismer frem for kausalitet og effekter (se bl.a. Olesen 2006). Dette understøttes af, at der ikke er indbygget nogen direkte intervenerende virkemidler i jobplanerne, hvorfor det ikke giver mening at søge efter en direkte effekt heraf. Vi medgiver naturligvis, at der er tale om et komplekst fænomen, men argumenterer samtidig for, at sammenhængen mellem oplevelsen af processen og oplevelsen af udfaldet af aktiveringsdeltagelsen bedst lader sig studere ved brug af surveydata. Generelt er det dog en metodisk øvelse at udtale sig om udfaldet af aktiveringsdeltagelse, og når udgangspunktet er surveydata, er det en særlig type af problemstillinger, der melder sig på banen. Det skal understreges, at artiklen ikke sigter mod at måle effekter i klassisk statistisk forstand men at undersøge, hvorvidt lediges oplevelse af processen har betydning for deres subjektive vurderinger af udfaldet af aktiveringsdeltagelsen. Dermed er der en række problemstillinger, der knytter sig til egentlige effektstudier inden for aktiveringsforskningen, som ikke er så presserende her, bl.a. spørgsmålet om selektionseffekter og kausalitet. Det gennemgående type af mål, der benyttes i undersøgelsen, er derfor de lediges subjektive vurderinger, som både benyttes til at indfange graden af medbestemmelse i processen og som et mål for deltagernes egen vurdering af aktiveringens betydning for deres jobmuligheder og selvtillid. Der kan argumenteres for, at den eneste måde, hvorpå medbestemmelse i processen omkring udarbejdelsen af jobplanerne lader sig undersøge, er ved at spørge ind til oplevelsen af medbestemmelse. Dog er der også en række problemer forbundet med denne type af mål særligt hvis det benyttes til at vurdere udfaldet af f.eks. et aktiveringsforløb. Bl.a. rejser det spørgsmålet om, hvorvidt de personer, der har haft en positiv oplevelse af selve aktiveringsdeltagelsen, efterrationaliserer (særligt efter et stykke tid) og dermed har en tendens til at huske selve processen omkring udarbejdelsen af jobplanen som mere positiv (eller negativ), end den egentlig var. Det er nogle af de spørgsmål, vi vender tilbage til afslutningsvist. Analyse Nedenfor undersøges først oplevelsen af medbestemmelse i processen omkring udarbejdelsen af jobplanen og oplevelsen af aktiveringsdeltagelsens udfald særskilt for henholdsvis kontanthjælps- og dagpengemodtagere, hvorefter blikket vendes mod hovedessensen og spørgsmålet om, hvorvidt der er en reel sammenhæng af spore. Oplevelsen af medbestemmelse og udfaldet Af tabel 3a fremgår det, hvor stor en andel af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 Tabel 3a. Vurdering af jobplanprocessen. N= dem, der angiver at have fået udarbejdet en jobplan i løbet af deres ledighedsperiode (432) Følte du på nogen måde, at jobplanen blev trukket ned over hovedet på dig? Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere I høj grad 23,8 28,8 I nogen grad 17,1 15,3 I mindre grad 10,4 14,1 Slet ikke 48,7 41,7 Total N der oplever, at de har fået trukket jobplanen ned over hovedet. På linje med resultaterne i den eksisterende forskning jf. afsnit 3, fremtræder der ikke umiddelbart nogen entydige tendenser og der er ikke bemærkelsesværdige forskelle at spore på de to ledighedsgrupper. En forholdsvis stor andel af både dagpenge og kontanthjælpsmodtagerne giver således udtryk for, at jobplanen i mindre grad eller slet ikke er blevet trukket ned over hovedet på dem, hvilket kan tolkes som, at begge grupper oplever en relativ høj grad af medbestemmelse eller i hvert fald et fravær af tvang. Dog er der samtidig en forholdsvis stor andel (23,8 % blandt dagpengemodtagerne og 28,8 blandt kontanthjælpsmodtagerne), der giver udtryk for, at det i høj grad har været tilfældet og en forholdsvis stor andel, der angiver i nogen grad. Således er spredningen stor, og selvom kontanthjælpsmodtagerne synes at være mere negative end modtagere af dagpenge, tyder den ensartede fordeling imidlertid på, at forklaringen på forskelle i oplevelsen af medbestemmelse næppe skal findes i typen af ledighed. Heller ikke af tabel 3b er der nogen enty dige tendenser at spore. Over halvdelen af dag pengemodtagerne angiver således, at ak tiveringsdeltagelsen har gavnet jobmulig hederne meget eller lidt (omkring 52 %), mens en lidt større andel oplever en positiv ind virkning på selvtilliden (omkring 55 %). An delen, der angiver en positiv vurdering af deltagelsen, er noget lavere blandt kontant hjælpsmodtagere, hvor henholdsvis 37 % og 48 % giver udtryk for, at deltagelsen meget eller lidt har gavnet jobmulighederne og selvtilliden. For både dagpenge og kontanthjælpsmodtagere gælder, at det i højere grad er selvtilliden frem for jobmulighederne, som aktiveringsdeltagelsen menes at have gavnet. Det er bemærkelsesværdigt, at aktiveringsdeltagelsen tilsyneladende i højere grad har bidraget til at gavne dagpengemodtagernes selvtillid end tilfældet er for kontanthjælpsmodtagere, da det ofte fremføres, at det specielt for mere ressourcesvage ledige er vigtigt at fokusere på, hvordan aktiveringsdeltagelsen virker end på livskvaliteten (se bl.a. Breidahl & Clement 2010). Endvidere fremgår det af tabel 3b, at kontanthjælpsmodtagerne i noget højere grad end dagpengemodtagere er af den opfattelse, at aktiveringen ligefrem har haft en skadelig indvirkning. Om denne mere negative vurdering kan kædes sammen med en tilsvarende manglende oplevelse af medbe- 80 Gør medbestemmelse en forskel?

11 Tabel 3b. Vurdering af det oplevede udfald. N= både jobplan og aktivering Synes du, at det har gavnet eller skadet dine jobmuligheder, at du har deltaget i aktivering? Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Ja, gavnet meget 25,7 15,9 Ja, gavnet lidt 26,1 21,7 Har hverken gavnet eller skadet 44,4 51,6 Nej, har nærmere skadet 3,8 10,8 Total N Synes du, at det har gavnet eller skadet din selvtillid, at du har deltaget i aktivering? Ja, gavnet meget 27,6 19,6 Ja, gavnet lidt 27,6 27,2 Har hverken gavnet eller skadet 34,7 34,2 Nej, har nærmere skadet 10,1 19,0 Total N stemmelse i processen, ser vi nærmere på nedenfor. Sammenhængen mellem medbestemmelse og det oplevede udfald Som nævnt benyttes spørgsmålet om, hvorvidt jobplanen føles trukket ned over hovedet i det følgende som en indikator for graden af medbestemmelse i processen. I tabel 4 ses de direkte og ukontrollerede sammenhænge mellem graden af medbestemmelse og de lediges egen vurdering af aktiveringens indvirkning på henholdsvis selvtilliden og jobmulighederne. For overskuelighedens skyld er sammenhængen illustreret ved simple PDI-værdier, udregnet som andel positive vurderinger fratrukket andel negative vurderinger. Jo højere positiv værdi, jo mere positiv er vurderingen, mens negative værdier omvendt er et udtryk for en overvægt af negative vurderinger. Derudover vises en korrelationskoefficient, Pearson s R, der angiver styrken af sammenhængen samt signifikansniveauet for de enkelte sammenhænge: Jo højere korrelationskoefficient, desto stærkere er sammenhængen (se også noten under tabel 4). For begge grupper er der en stærk positiv sammenhæng at spore: Tendensen er tydelig for begge grupper og understøtter den positive forventning om, at jo højere grad ledige føler, at de har haft medbestemmelse på tilrettelæggelsen af forløbet, des mere tilbøjelig er de til at vurdere aktiveringsdeltagelses udfald som værende gavnlig. Det er både tilfældet for vurderingen af aktiveringens gavnlige virkninger for jobmulighederne og selvtilliden. Der er tale om pæne, fuldt signifikante korrelationsværdier. I tråd med tabel 3b ser vi, at dagpengemodtagere generelt er mere positive end kontanthjælpsmodtagere, hvilket er tilfældet uanset hvilken grad af medbestemmelse, den ledige føler at have haft. Det skal dog også nævnes, at korrelationsef- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

12 Tabel 4. Sammenhængen mellem oplevelse af medbestemmelse i processen og vurdering af henholdsvis om aktivering har gavnet selvtilliden og om aktiveringen har gavnet jobmulighederne, opdelt efter type af ledighed. PDI-værdier og Pearson s R Vurdering af, hvorvidt aktivering har gavnet selvtilliden Vurdering af, hvorvidt aktivering har gavnet jobmuligheder Arbejdsløs på kontanthjælp Høj grad af medbestemmelse 49,4 38,2 Nogen grad af medbestemmelse 40,9 28,6 Mindre grad af medbestemmelse 13,0 21,7 Ingen medbestemmelse 0,0 11,3 N Pearson s R.29***.24** Arbejdsløs på dagpenge Høj grad af medbestemmelse 60,4 58,7 Nogen grad af medbestemmelse 38,4 42,4 Mindre grad af medbestemmelse 34,8 51,1 Ingen medbestemmelse 25,0 27,9 N Pearson s R.24***.19** *** Signifikant på.001 niveau ** Signifikant på.01 niveau * Signifikant på.05 niveau Note: PDI (Procent Difference Index) er et beregnet mål, der måler holdnings-tendensen: Den fremkommer ved at trække andelen af negative svar (at aktiveringsdeltagelsen nærmere har skadet henholdsvis selvtilliden og jobmulighederne) fra andelen af positive svar (at aktivering har gavnet henholdsvis selvtilliden og jobmulighederne). Jo højere positiv værdi, jo mere positiv vurderes effekten af aktiveringen, og jo højere negativ værdi, jo mere negativ vurderes effekten. Pearson s R er en korrelationskoefficielt, der viser styrken af sammenhængen mellem vores variabler, hvor vi forventer en lineær sammenhæng. Koefficienten kan ligge mellem -1 og +1. Jo tættere koefficienten er på ±1, jo stærkere er sammenhængen. fekten på begge afhængige variable er stærkere for kontanthjælpsmodtagere. Det tyder således på, at medbestemmelse umiddelbart har større betydning for kontanthjælpsmodtagernes vurderinger af aktiveringsdeltagelsens udfald end for dagpengemodtagernes. Tabel 5 viser en række mere detaljerede korrelationsanalyser af sammenhængen mellem graden af medbestemmelse og vurdering af aktiveringens indflydelse på såvel jobchancer som selvtillid, samlet for begge grupper af ledige. Tabellen indeholder alene korrelationskoefficienterne og signifikansniveauerne. Løbende inddrages en række kontrolvariable (model 2-6), hvormed robustheden af de fundne sammenhænge (den bivariate) udfordres. Dermed undersøges det, om det i virkeligheden er andre forhold end selve oplevelsen af medbestemmelse der har betydning for 82 Gør medbestemmelse en forskel?

13 Tabel 5. Bivariat korrelation mellem grad af medbestemmelse i processen og vurdering af aktiveringens indflydelse på såvel jobchancer som selvtillid. Partielle korrelationer med kontrol for typen af ledighed, typen af aktivering, tid som ledig, helbred, arbejdsorientering, samt relevante baggrundsvariable. Korrelationskoefficienter og signifikansniveauer. Jobchancer Selvtillid ( 1) korrelation.21***.27*** (2) partiel korrelation: kontrolleret for køn, alder og uddannelse.23***.26*** (3) som (2), men med kontrol for type ledighed, matchgruppe og tid som ledig.24***.26*** (4) Som (3), men med kontrol for helbred.23***.24*** (5) Som (4), men med kontrol for arbejdsorientering.21***.24*** (6) Som (5), men med kontrol for typen af aktivering.21**.23*** *** Signifikant på 0,001 niveau ** Signifikant på 0.01 niveau * Signifikant på 0,05 niveau Note: Bivariat korrelation henviser til styrken af den oprindelige sammenhæng (dvs. sammenhængen mellem oplevelsen af processen og oplevelsen af udfaldet før der inddrages kontrolvariable), mens partielle korrelationer henviser til sammenhængens styrke efter inddragelse af kontrolvariable. Pearson s R er en korrelationskoefficielt, der viser styrken af sammenhængen mellem vores variabler, hvor vi forventer en lineær sammenhæng. Koefficienten kan ligge mellem -1 og +1. Jo tættere koefficienten er på ±1, jo stærkere er sammenhængen. lediges oplevelse af aktiveringsdeltagelsens udfald (jf. den neutrale forventning), eller om medbestemmelsen har haft direkte negative følger. Noget overraskende sker der intet med styrken af den oprindelige sammenhæng. Det er hverken tilfældet, når der kontrolleres for gængse baggrundsvariable i (2) (køn, alder og uddannelse), når en række relevante mellemkommende variable inddrages, herunder typen af ledighed, matchgruppeplacering og ledighedslængden (3). Særligt bemærkelsesværdigt er det, at den direkte korrelation også består efter kontrol for selvvurderet helbred (4) og arbejdsorientering (5), som ellers har vist sig at influere på vurderingen af det positive udfald af aktiveringsdeltagelsen på lediges selvtillid. Og som det fremgik af tabel 1, så er der en stor spredning i helbred både internt i ledighedsgrupperne og grupperne imellem. Breidahl & Clement (2010) finder bl.a., at de ledige, der ikke ønsker et job og/eller som vurderer deres eget helbred som dårligt, har en signifikant mere negativ oplevelse af aktiveringsdeltagelsens udfald (jobmuligheder såvel som selvtillid) sammenlignet med dem, der ønsker et job, og som vurderer deres helbred som godt. Ved inddragelsen af helbred som kontrolvariabel i (4) falder korrelationskoefficienten således minimalt på vurderingen af indflydelsen på selvtillid, mens inddragelsen af arbejdsorientering som kontrolfaktor (5) synes at påvirke vurderingen af indflydelse på jobchancerne. Dog igen minimalt. Ændringerne er i det hele taget yderst begrænsede i alle tilfælde, og kun på sammenhængen med selvtillid kan ses et samlet fald fra 0.27 til 0,23, selv efter inddragelse af de i alt ni kontrolfaktorer. Endelig har vi model 6, hvor der kontrolleres for typen af aktivering. Heller ikke her mindskes den direkte effekt af graden Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

14 af medbestemmelse på vurderingen af aktiveringsdeltagelsens udfald og har derfor tilsyneladende ingen forklaringsværdi. Tidligere undersøgelser peger ellers på, at aktiveringstilbud bestående af privat løntilskud har en mere positiv indvirkning på lediges jobmuligheder end andre typer af aktiveringstilbud (se bl.a. Rosholm & Svarer 2011). Der skal dog tages forbehold for, at det kun har været muligt at inddrage dem, der har deltaget i én type aktiveringsforløb inden for de seneste 3 år. Konklusion Ser vi tendenser til, at ledige, der er af den opfattelse, at de selv har været inddraget i processen omkring udarbejdelsen af eget jobplan, også har en signifikant mere positiv og konstruktiv oplevelse af aktiveringsdeltagelsen udfald operationaliseret som forbedrede jobchancer og en styrket selvtillid? Det korte svar er ja. Det er også tilfældet efter kontrol for en række baggrunds og mellemkommende variable. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at sammenhængen også består efter kontrol for arbejdsorientering og helbred, som ellers har vist sig at influere på vurderingen af det positive udfald af aktiveringsdeltagelsen på lediges selvtillid. Overraskende er det også, at sammenhængen består efter kontrol for typen af aktivering. Meget tyder således på, at medbestemmelse (eller oplevelsen heraf) gør en forskel, og at der er empirisk belæg for den positive forventning, da oplevelsen heraf tilsyneladende øver indflydelse på, om aktiveringsdeltagelsen vurderes som havde bidraget positivt, været nytteløs eller ligefrem har været med til at forværre de lediges fremtidsudsigter. Men skyldes det blot, at vi har at gøre med efterrationaliseringer blandt de ledige, der var tilfredse med selve aktiveringsdeltagelsen, hvormed der er sket en spillover effekt til oplevelsen af processen? Eller kan den stærke sammenhæng henføres til, at den ledige reelt har haft medbestemmelse (og dermed ikke blot oplevet det) på jobplanen og den vej igennem sikret, at vedkommende har deltaget i opkvalificerende og relevante aktiveringstilbud, der stemmer overens med den enkeltes ønsker og behov, hvilket i sidste ende har medført, at den enkeltes jobmuligheder og selvtillid er blevet styrket som følge af aktiveringsdeltagelsen? Og er vi dermed på sporet af en effekt? Vi mener, der er belæg for sidstnævnte, men afviser samtidig ikke, at de andre problematikker kan have styrket sammenhængen yderligere. Under alle omstændigheder vidner artiklens resultater om, at det at få presset jobplanen ned over hovedet er meget ufrugtbart. Det bør give stof til eftertanke i tilrettelæggelsen af aktiveringspolitikken fremover hvis det vel og mærke er intentionen, at det at deltage i aktiveringstilbud skal være en positiv oplevelse for den ledige. Noter 1 Dette skifte medførte bl.a. også udover en reducering af dagpengeperioden at arbejdsløse nu måtte deltage i en form for aktiveringsforanstaltning for til gengæld at få udbetalt dagpenge (se bl.a. Larsen & Andersen 2004; Jørgensen 2008). 2 Da individuelle handlingsplaner blev introduceret i 1994 sigtede de både mod modtagere af dagpenge (lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik) og kontanthjælp (lov om kommunal aktivering). I 1998 blev det præciseret, at pligten vedrørende den individu- 84 Gør medbestemmelse en forskel?

15 elle handlingsplan for kontanthjælpsmodtagere skulle være skriftlig (hvis det mentes at kunne fremme en sammenhængende indsats). 3 Hvorvidt dette skifte er positivt eller negativt, og hvorvidt det reelt har muliggjort øget borgerinddragelse og medbestemmelse, eller om tvang og sanktioner er blevet overskyggende, er der inden for den eksisterende litteratur på området ikke enighed om (for forskellige vurderinger heraf i en nordisk kontekst se Keskitalo (2007) og Halvorsen et al. (2007)). 4 Betegnelsen oplevelse og følelse anvendes i denne artikel synonymt, og en variation i brugen bunder udelukkende i, at den konkrete spørgsmålsformulering anvender betegnelsen føler. 5 For yderligere detaljer om data, se den tekniske rapport på arbejdsmarkeds-og-velfaerdspolitikkenseffekt-paa-lediges-arbejdsmarkedstilknytni ng(15f1430b-a7a8-44e3-a9ca-b6fecf17e0bb). html 6 Fra 2004 til 2010 blev alle arbejdsløse indplaceret i fem matcgruppekategorier, hvilket indikerer deres grad af arbejdsmarkedsparathed: Matchgruppe 1 = direkte match, matchgruppe 2 = godt match, hvor kun få kvalifikationer mangler, matchgruppe 3 = delvist match, med nogle relevante kvalifikationer, matchgruppe 4 = lav grad af match, med kun få arbejdsmarkedsrelevante kvalifikationer og matchgruppe 5 = ingen match og umiddelbart ingen kvalifikationer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. For matchgruppe 1-4 er der fuld forpligtelse til at deltage i aktiveringstilbud. Referencer Andersen, Jørgen Goul (2004): Over Danmark og Under Danmark, Århus, Aarhus Universitetsforlag. Arbejdsministeriet (2000): Effekter af aktiveringsindsatsen, København, Arbejdsministeriet. Bolvig, Iben, Peter Jensen & Michael Rosholm (2001): Effekter af aktiveringsindsatsen i Århus Kommune, Århus, Centre for Labour Market and Social Research. Born, Asmund & Per H. Jensen (2008): Jobplaner og medborgerskabet et nyt dispositiv, i Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, 8, 15, Born, Asmund & Per H. Jensen (2010): Dialogued-based activation a new dispositif?, i International Journal of Sociology and Social Policy, 30, 5/6, Breidahl, Karen Nielsen & Sanne Lund Clement (2010): Does Active Labour Market Policy have an Impact on Social Marginalization?, i Social Policy & Administration, 44, 7, Calmfors, Lars, Anders Forslund & Maria Hemström (2002): Does active labour market policy work? Lessons from the Swedish experiences, Working Paper Series 2002: 4, IFAU Institute for Labour Market Policy Evaluation. Caswell, Dorte, Leena Eskelinen & Stinne Louise Hansen (2002) Langtidslediges erfaringer med Arbejdsformidlingen og aktivering, AKF Forlaget. Clement, S. L. (2011): De marginaliserede, i Jørgen Goul Andersen (red.): De mange ledige. Arbejdsløshed, ressourcer og trivsel, forthcoming. Creed, P. A., R. E. Hicks & M. A. Machin (1998): Behavioural plasticity and mental health outcomes for long-term unemployed attending occupational training programmes, i Journal of Occupational and Organizational Psychology, 71, 2, Eskelinen, Leena, Stinne Louise Hansen & Dorte Caswell (2002): Langtidsledige, aktivering og arbejde, AKF Forlaget. Graversen, Brian Krogh & Jan C. van Ours (2008): How to help unemployed find jobs quickly; Experimental evidence from a mandatory activation program, i Journal of Public Economics, 92, Halvorsen, Knut (1999): Arbeidsløshet som sosialt Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

16 problem, Oslo University College, HiO-rapport 1999 no. 13. Halvorsen, Rune et al. (2007): The Challenges of decentralized delivery of services: the scope for active citizenship in Swedish and Norwegian activation policies, i Bjørn Hvinden & Håkan Johansson (red.): Citizenship in Nordic Welfare states, Routledge, Hvinden, Bjørn & Håkan Johansson (red.) (2007): Citizenship in Nordic Welfare states, Routledge. Jørgensen, Henning (2008): Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik kosmetiske eller indholdsmæssige forskelle? i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10, 3, Keskitalo, Elsa (2007): Individualizing welfare provision: the integrated approach of the Finnish activation reform, i Bjørn Hvinden & Håkan Johansson (red.): Citizenship in Nordic Welfare states, Routledge, Korpi, Tomas (1997): Is utility related to employment status? Employment, unemployment, labor market policies and subjective well being among Swedish youth, i Labour Economics, 4, 2, Langager, Klaus (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige, København, Socialforskningsinstituttet. Larsen, Christian Albrekt (2002): Policy paradigms and cross-national policy (mis) learning from the Danish employment miracle, i Journal of European Public Policy, 9, 5, Larsen, Christian Albrekt & Jørgen Goul Andersen (2004): Magten på borgen, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag. Mead, Lawrence (1986): Beyond Entitlement: The Social Obligations of Citizenship, New York, The Free Press. Oddy, Michael, Andrew Donovan & Rachel Pardoe (1984): Do government training schemes for unemployed school leavers achieve their objectives? A psychological perspective, i Journal of Adolescence, 7, 4, Olesen, Søren Peter (2001): Handlingsplanssamtaler en hån mod de arbejdsløse eller konstruktivt samspil med systemet, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 3,3, Olesen, Søren Peter (2006): Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere kulegravning af kontanthjælpsområdet, Beskæftigelsesministeriet. Rosholm, Michael & Michael Svarer (2011): Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik, Rapport til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Rosholm, Michael & Michael Svarer (2004): Estimating the threat effect of active labour market programmes, Working Paper no Karen Nielsen Breidahl, cand.scient.adm., ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Sanne Lund Clement, cand.scient.adm., ph.d., lektor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet 86 Gør medbestemmelse en forskel?

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

EFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012

EFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012 EFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012 AKTIVERING HVORFOR OG HVORDAN? Formål med aktiveringsindsatsen er at hjælpe de ledige i job Vi

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup (SF): Ministeren bedes uddybe sine udtalelser om

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere