DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE"

Transkript

1 PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: TELEFAX: CVRnr. 786

2

3 Denne rapport indeholder en analyse af detailhandelen på Amagerbrogade og af forbrugerne i oplandet til gaden i 7. Som grundlag for analysen er der indsamlet data om omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade, Amager Centret og Holmbladsgade. For at kunne få det bedst mulige billede af oplandet og af indkøbsvanerne blev der gennemført. stopinterviews af besøgende på gaden i oktober 7, hvor de blev spurgt, om de havde foretaget indkøb, hvilke indkøb, andre besøg, transportform m.m.. Endvidere er der foretaget en opgørelse af arten og antallet af andre publikumsrettede servicefunktioner med et butikslokale på Amagerbrogade såsom pengeinstitutter, frisører, caféer o.l.. På det grundlag er der udarbejdet en vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen her frem til. Forudsætningen for denne vurdering er en stort set uændret struktur og fysisk udformning af Amagerbrogade i forhold til i dag. Hvis der udarbejdes planforslag til ændringer af de fysiske forhold på Amagerbrogade, kan der foretages andre beregninger som konsekvens af sådanne planforslag. De vigtigste andre forudsætninger for vurderingen er udviklingen i befolkningen og forbruget, samt ændringer i butiksstrukturen, både generelt og specielt for Amagerbrogade med den struktur og kvalitet, det nuværende butiksudbud har. Analysen indgår i et konceptudviklings- og demonstrationsprojekt vedr. omdannelse af strøggader med Amagerbrogade som eksempel som led i Handlingsplan for Københavns Byrum, politisk vedtaget i Københavns Kommune i. Kontakt i kommunen til denne opgave er Byrumskontoret i Vej & Park, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Erik Agergård Marts 8.

4

5 De vigtigste resultater - kort. - Detailhandelen på Amagerbrogade har et befolkningsunderlag alene i næroplandet på over 8. indbyggere. Det er på niveau med indbyggertallet i store provinsbyer. Endvidere godt. arbejdspladser. - / af de besøgende på Amagerbrogade, der bor i næroplandet, kommer gående eller cyklende, 9 i egen bil. Af alle besøgende på gaden benytter kun egen bil. - Omsætningen i 6 i detailhandelen på Amagerbrogade er opgjort til næsten, milliarder kr. med ½ i butikkerne på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke. Omsætningen og dermed detailhandelen er ret forskellig mellem de dele af gaden, både i butiksstruktur, i omfang og i specialiseringsgrad. - Indkøbsvanerne viser, at indbyggerne i næroplandet lægger ½ af deres indkøbskroner i butikkerne på Amagerbrogade, resten i andre butikker i næroplandet eller andre steder i regionen. Der er en tydelig lokal indkøbstilknytning til butikkerne på egen delstrækning og med Amager Boulevard- Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for udvalgsvarer. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden indkøber kun godt af deres forbrug i butikkerne på Amagerbrogade. Der burde kunne udvikles en bedre lokal indkøbsforsyning her end i dag. - Detailhandelen som helhed på Amagerbrogade har et opland, hvor indkøbene fra indbyggerne i næroplandet svarer til ¾ af deres omsætning, resten fra indbyggere med bopæl udenfor næroplandet, men antagelig mange med arbejdsplads i næroplandet. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som indbyggerne i næroplandet har til butiksudbud, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m.. - Udover detailhandelsbutikker rummer gaden 7 andre servicefunktioner med et salgslokale som restauranter/grill, frisører o.a.. De har også en væsentlig betydning for gadens attraktion for næroplandets indbyggere. Mange af dem er små og huslejesvage, men bør også have etableringsmuligheder i den fremtidige Amagerbrogade. - Indkøb tegner sig for 7 af alle besøg på Amagerbrogade, anvendelse af andre servicefunktioner for som udtryk for, at muligheden for andet end at købe ind i en detailhandelsbutik også er et vigtigt element i udbuddet af service på en gade som Amagerbrogade. - En vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade frem til peger på, at heller ikke i fremtiden vil Amagerbrogade kunne fungere som en lang, sammenhængende gade. Der synes at være mulighed for vækst for detailhandelen på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke, stagnation eller tilbagegang på resten af gaden, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i den fysiske struktur og udformning af Amagerbrogade. En aktiv planlægningsindsats bør koncentreres om et eller nogle få områder på hver af delstrækningerne, som kan blive lokalt tilknytnings- og identitetsskabende for indbyggerne i hvert af næroplandene. Et bredt udbud af både butikker og anden service vil også kunne bidrage positivt til en sådan fornyelse.

6

7 . Indholdsfortegnelse Side. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Befolkning boliger husstande 7 og. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og 7. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk 9. Antal butikker 7 6. Omsætningen i detailhandelen 6 7. Selvforsyningsgraden 7 8. Indkøbsvanerne Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Andre servicefunktioner. Anvendelsen af servicefunktioner. Omsætningen i detailhandelen på Amagerbrogade 7 Bilag A: Roder i næroplandene til de delstrækninger på Amagerbrogade Bilag B: Branchefortegnelse Bilag C: Bilagstabeller

8

9 .. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Recognosceringerne af Amagerbrogades indhold af detailhandel og opgørelsen af butikkernes omsætning viste, at der er ret markante forskelle i indholdet af detailhandel mellem forskellige strækninger af gaden. Det førte til en opdeling af gaden i delstrækninger: - fra Christmas Plads til Amager Boulevard - fra Amager Boulevard til Sundby Kirke - fra Sundby Kirke til Øresundsvej - fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads - fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen. Opdelingen ses også på kortet på side. Den følgende analyse i denne rapport af detailhandelen og dens omsætning viser resultater for hver af disse delstrækninger. Med delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard som undtagelsen blev der på hver af de andre delstrækninger foretaget omkring interviews af besøgende på gaden, i alt.6 interviews. Næroplandet til detailhandelen på hver af disse delstrækninger er vurderet til at omfatte befolkningen og arbejdspladserne i roder i de to bydele, Amager Øst og Amager Vest. Den geografiske opdeling af de to bydele fremgår ligeledes af kortet på side Et sekundært opland til detailhandelen på Amagerbrogade er afgrænset til Islands Brygge og Ørestaden, bl.a. på grundlag af resultater fra interviewundersøgelsen. Hertil kommer et antal besøgende og kunder fra områder på resten af Amager og udenfor Amager.

10 . Tabel. Befolkning 7 og Husstande Boliger 7. Næropland til dele af Amagerbrogade: Befolkning.. 7 Husstande.. Boliger.. 7 Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Sekundært opland: Islands Brygge og Ørestad Opland i alt

11 .. Befolkning boliger husstande 7 og. Data om befolkningen, boligerne og husstandene i oplandet til Amagerbrogade er hentet fra hjemmesiden for Statistisk Kontor, København. Antal indbyggere i næroplandet til Amagerbrogade er opgjort til 8. pr Blandt de delstrækninger har delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen det største antal indbyggere i sit næropland indenfor Københavns Kommune med godt. personer. Hertil kommer en andel af de ca.. indbyggere i Tårnby Kommune. Det mindste næropland har delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard med godt 6.7 indbyggere. Fra til 7 er det samlede indbyggertal i næroplandet stort set uændret kun med en svag vækst på godt. I det sekundære opland, der består af Islands Brygge og Ørestad, er befolkningstallet i 7 på godt 8. indbyggere. Det er til gengæld næsten større end i. Dermed har næroplandet og det sekundære opland tilsammen et befolkningsunderlag på godt 99. personer i 7. I var tallet 7. personer færre. Befolkningstallene for er baseret på prognosen for bydele, som er udarbejdet af Københavns Kommune. Vækstraten for Amager Øst er anvendt som et gennemsnit for alle roderne i bydelen samt for de udbyggede roder i bydelen Amager Vest. Det resterende befolkningstal i Amager Vest indgår som befolkningstal for Islands Brygge og Ørestaden i. Det giver som resultat et befolkningstal i i næroplandet på 8.7 personer, d.v.s. en forventet tilvækst på godt. personer, svarende til,7 flere end i 7. I det sekundære opland er befolkningstallet i 7 øget til knap 7. personer i, svarende til næsten flere end i 7. I alt forventes befolkningsunderlaget i oplandet til Amagerbrogades detailhandel således at være på omkring. personer i, svarende til en vækst på godt i perioden 7 til. Antallet af husstande i næroplandet til Amagerbrogade er registreret til godt. i, i det sekundære opland til godt 7.6, dermed i alt.7 husstande i oplandet. Boligtallet er i næroplandet opgjort til knap 7. i 7, i det sekundære opland til godt. og dermed et boligunderlag på i alt 8.7 til detailhandelen på Amagerbrogade. I næroplandet er antallet af personer pr. bolig som et gennemsnit på.7 - noget højere i næroplandet til delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, noget lavere i næroplandet til delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. De karakteristiske træk i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er således et befolkningsunderlag af betydelig størrelse, på niveau med indbyggertallet i store kommuner andre steder i landet en udvikling i de nærmeste år frem til med omkring. flere indbyggere i næroplandet og i det sekundære opland. - og et antal boliger, hvor et antal personer pr. bolig på,7 ligger på samme niveau som i Københavns Kommune som helhed. Antallet af arbejdspladser i Amager Øst og Amager Vest er opgjort til godt., heraf næsten med bopæl i andre kommuner, d.v.s et væsentligt bidrag til omsætningsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade.

12 6. Tabel. Forbrug af detailhandelsvarer 6 og. Mio. kr. 6 kr. Dagligvarer Textil Andre udv.v. I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- 6 Amager Boulevard 6,7 67, 8,9, 89, 98,9 89,8 8, Amager Boulevard- 6 Sundby Kirke, 6,,6, 99,, 97,.7,8 Sundby Kirke- 6 Øresundsvej 9,, 7,8 76, 6,6 8, 8,8 6, Øresundsvej- 6 Sundbyøster Plads 9,6, 87,6 9,,, 9, 6, Sundbyøster Plads- 6 kommunegrænsen 8,8 7,, 6, 6,,.6,.96, Næropland i alt 6 Sekundært opland:.799,6.86,9 8, 8,.7,.,8.7,.66, Islands Brygge og 6 Ørestad 6,6 9, 8, 7, 8,9, 77,., Opland i alt 6.6,., 88, 689,7.86,.67,8.,8.778,

13 7.. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og. Forbruget af detailhandelsvarer i en husstand er bestemt af dens bruttoindkomst, bopæl, familietype o.a.. Danmarks Statistik gennemfører hvert år undersøgelser af, hvor stor en del af indkomsterne der bliver anvendt til indkøb af dagligvarer, textil, andre udvalgsvarer og andre former for forbrug. Sammenholdt med opgørelserne over bruttoindkomsterne i husstandene kan disse resultater fra Danmarks Statistik anvendes til at beregne forbruget af detailhandelsvarer hos husstandene i et område. Som grundlag for analysen af detailhandelen på Amagerbrogade er der foretaget sådanne beregninger af forbruget hos husstandene i oplandet til Amagerbrogade. Beregningerne er baseret på specialkørsler af den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik, sammenholdt med de faktiske bruttoindkomster i dette opland. Resultatet fremgår af tallene i tabel. Husstandene i næroplandet anvendte i 6 omkring. mio. kr. til at købe varer ind i detailhandelens butikker, på internettet eller ved postordre. I det sekundære opland på Islands Brygge og i Ørestaden var det tilsvarende beløb for husstandene i dette område på 77 mio. kr.. Godt af dette forbrug blev anvendt til indkøb af dagligvarer, til indkøb af textil og beklædning og til indkøb af andre udvalgsvarer. Detailhandelen på Amagerbrogade skulle således i 6 prøve at tiltrække flest mulige indkøb fra et samlet forbrug af detailhandelsvarer i dets opland på omkring. mio. kr.. Afsnittet om indkøbsvanerne senere i denne rapport viser, hvor stor en andel af dette forbrug der blev indkøbt i detailhandelen på Amagerbrogade. Forbruget i er beregnet på grundlag af befolkningstallet iflg. befolkningsprognosen og en forventning om en reel vækst i forbruget pr. indbygger frem til. For forbruget af dagligvarer er den årlige vækstrate i hvert af de 7 år fra 6 til ansat til,, for textilforbruget til, og for forbruget af andre udvalgsvarer til,. Denne vækstrate for forbruget af dagligvarer er på niveau med den gennemsnitlige vækstrate i den seneste -årsperiode. Vækstraten for forbruget i de to udvalgsvaresektorer er noget lavere udfra antagelsen, at en stadig større del af privatforbruget anvendes til andet end køb i detailhandelen. Som det fremgår af tallene i tabel, giver det et samlet forbrug i i næroplandet på godt.6 mio. kr., i det sekundære opland på godt. mio. kr., d.v.s en vækst, målt i faste priser i perioden 6 til på godt i alt i oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade.

14 8. Tabel. De besøgende karakteristiske træk. Interviewpersonernes alder. Bopæl i: Alder I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 6 I alt 7 Hvorlænge har du boet på denne adresse? Bopæl i: Antal år I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 7 I alt 8 7 Arbejdspladsens beliggenhed. Arbejdsplads på Amager udenfor Amager har ingen I alt Bopæl i: næropland 9 Isl.Brygge-Ørestad 7 udenfor opland 6 I alt 8

15 9.. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk. De.6 gennemførte interviews af besøgende på Amagerbrogade blev foretaget som stopinterviews, hvor besøgende kun voksne og ikke børn - blev stoppet på fortovet og fik stillet nogle spørgsmål, først og fremmest om deres indkøb og andre besøg. Interviews af denne karakter må ikke vare lang tid, så udover hovedspørgsmålene var der kun mulighed for at stille enkelte andre spørgsmål som bopælsadresse, hvor længe man havde boet der, arbejdspladsens beliggenhed, transportmiddel, alder og køn. Nogle af disse resultater ses af tallene i tabel. Interviewpersonens alder fremgår af den første del af tabel. Det skal understreges her, at børn ikke blev interviewet. Andelen af interviewede under år er derfor naturligvis ret begrænset. Omkring / af de besøgende er i alderen til år uden markante forskelle mellem næroplandene til de enkelte delstrækninger af Amagerbrogade. De øvrige andele fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to ældre aldersgrupper. Sammenlignet med aldersfordelingen i de bydele, Østamager og Vestamager, er andelen af besøgende på Amagerbrogade i grupperne 6- år og -6 år noget større end deres andel i bydelene, omvendt noget mindre i gruppen 6 år. I de andre aldersgrupper er der god overensstemmelse i andele mellem de besøgende og bydelene som helhed, når gruppen år afgrænses til 6- år. Spørgsmålet Hvor længe har du boet på denne adresse? giver som resultat, at næsten 6 af de besøgende har boet på samme adresse i år eller mere. Kun har boet på samme adresse mindre end år. De fleste af de besøgende må således antages at have indhentet et godt kendskab til de lokale forhold. Spørgsmålet om Arbejdspladsens beliggenhed er stillet, fordi interviewundersøgelser andre steder har vist, at en væsentlig del af især indkøbene af dagligvarer sker ved arbejdspladsen eller på vej til/fra arbejde nogle steder op til - af de samlede dagligvareindkøb. Svarene viser, at næsten lige mange har deres arbejdsplads på Amager udenfor Amager eller ikke har nogen arbejdsplads. Godt / af de besøgende anvender således Amagerbrogade til indkøb og andre besøg, selvom deres arbejdsplads ligger udenfor Amager.

16 . Tabel. De interviewedes transportform. Bopæl i næroplandsområde: gående cykel bil bus metro andet i alt Chr. Møllers Plads- Amager Boulevard Amager Boulev.- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 7 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Islands Brygge og Ørestad 7 9 Næropland og sekundær opland Udenfor 9 I alt 7

17 . Interviewpersonerne fik endvidere stillet spørgsmålet Hvordan kom du hertil i dag?. Resultatet af svarene fremgår af tabel for alle delstrækninger på Amagerbrogade som helhed. Der blev ikke foretaget interviews på delstrækningen Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard, men resultaterne for hver af de andre delstrækninger findes som tabeller i bilag C. af de besøgende med bopæl i næroplandet kom gående til Amagerbrogade, yderligere 7 kom cyklende. I alt godt / af de besøgende benytter således disse to måder at transportere sig på, når de skal foretage indkøb eller andre besøg på Amagerbrogade. kom med bus eller metro og kun 9 ankom i deres bil. Selv besøgende med bopæl i det sekundære opland (Islands Brygge og Ørestad) og med bopæl udenfor oplandet bruger de offentlige transportmidler langt mere end bilen. Som helhed for alle besøgende på Amagerbrogade viser svarene, at godt går eller cykler, kommer med bus eller metro og kun med egen bil. Der er nogle forskelle mellem delstrækningerne. De delstrækninger fra Amager Boulevard til Øresundsvej har en noget lavere andel af gående og cyklende end de andre delstrækninger fra Øresundsvej til kommunegrænsen, til gengæld en noget større andel med bus og metro. Men besøgende med egen bil er i alle delstrækninger det mindst benyttede transportmiddel med andele på hh.hv og 7. Det skal understreges, at denne fordeling på transportmidler kun gælder for de besøgende på selve Amagerbrogade. Der blev ikke foretaget interviews indenfor i Amager Centret. Andelen af bilkunder i Amager Centret må antages at være noget større end på Amagerbrogade i kraft af parkeringsanlægget inde i centret. Men det er resultaterne i tabel, der er de relevante i denne analyse, hvor focus er på de besøgende på Amagerbrogade og deres anvendelse af gaden.

18 . Tabel. Antal butikker 7 Amagerbrogade og Holmbladsgade. Dele af Amagerbrogade: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9 6 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 6 6 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 6 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Amagerbrogade i alt 8 8 Holmbladsgade *: heraf Amager Centret: 7 9 6

19 .. Antal butikker 7. Butikkerne er registreret ved recognosceringer på Amagerbrogade, i Amager Centret og i Holmbladsgade. Resultatet fremgår af tabel. På hele Amagerbrogade, incl. Amager Centret fandtes der i 7 i alt detailhandelsbutikker, d.v.s. butikker med et salgslokale i de brancher, der indgår i denne analyse, jfr. bilag B. I Amager Centret alene var antallet af butikker 6. Hertil kommer butikker i Holmbladsgade. Delstrækningen fra Amager Boulevard til Sundby Kirke indeholder det største antal butikker med / af hele butiksantallet på Amagerbrogade, de to delstrækninger Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke-Øresundsvej det mindste antal. Fordelingen på de hovedbranchegrupper viser, at næsten ½ af butikkerne tilhører brancher indenfor andre udvalgsvarer, de øvrige ligeligt fordelt mellem brancher med dagligvarer og med textil. Men også her er der forskelle mellem delstrækningerne. Strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen er den del af gaden, der er mest domineret af dagligvarer, strækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke har den største andel af textilbutikker især i kraft af Amager Centret. På de andre delstrækninger er det butikker med andre udvalgsvarer, der er i overtal. Endelig har Holmbladsgade en ligelig fordeling mellem dagligvarer og andre udvalgsvarer, en noget mindre andel af textilbutikker. Denne opgørelse viser kun antallet af butikker uden hensyntagen til størrelsen på omsætning og butiksareal. Omsætningen fremgår af næste afsnit, mens butiksarealet ikke er opgjort som del af denne analyse.

20 . Tabel 6. Omsætningen i detailhandelen 6 - Amagerbrogade og Holmbladsgade. Mio. kr., incl. moms Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9,6 7,,7 8, 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 7,7 7,8 6 8, 6.6,7 9 Sundby Kirke- Øresundsvej 9,,8 6 66, 7 7, Øresundsvej- Sundbyøster Plads 8,, 9 77, 9 8, Sundbyøster Pladskommunegrænsen, 6,6, 9, Amagerbrogade i alt 9, 76, 97,8.6, Holmbladsgade 8, 9,8,7,6 *: heraf Amager Centret: 77,7 76,6 67, 7,6

21 . 6. Omsætningen i detailhandelen 6. Data for omsætningen i detailhandelen er indhentet dels ved direkte kontakt til butikker eller deres administration, dels fra Danmarks Statistik, momsregisteret. Resultatet ses i tabel 6. Butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret havde i 6 en omsætning på.6 mio.kr., incl. moms. Hertil kommer mio. kr. i butikkerne i Holmbladsgade. Denne omsætning fordeler sig med i dagligvarehandelen, 7 i textilhandelen og i handelen med andre udvalgsvarer. Andelen for dagligvarerne forekommer lav. Årsagen er især, at en række store butikker i dagligvaresektoren er placeret udenfor Amagerbrogade indenfor næroplandet: Super Best i Vermlandsgade, SuperBrugsen i Holmbladsgade, Kvickly på Englandsvej, Føtex på Kirkegårdsvej samt et antal discountbutikker. 9 af omsætningen på Amagerbrogade skete i butikkerne på delstrækningen Amager Boulevard Sundby Kirke. Af de 9 tegnede Amager Centret sig for de alene. I omsætningen med andre udvalgsvarer og især med textil var andelen endnu højere for butikkerne på denne delstrækning. Også i indretning, sortiment o.a. udviser disse butikker en større kvalitet og specialisering end resten af Amagerbrogade. Butikkerne fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen havde en andel af omsætningen på hele Amagerbrogade på. En meget stor del af denne omsætning skyldes omsætningen i dagligvaresektoren, der havde samme omfang som dagligvarebutikkerne fra Amager Boulevard til Sundby Kirke. Det skyldes først og fremmest de varehuse, Kvickly og Føtex, beliggende tæt ved kommunegrænsen. Butikkerne fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads havde en særlig høj andel indenfor omsætningen med andre udvalgsvarer i kraft af nogle større butikker. På de to andre delstrækninger, Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke- Øresundsvej havde omsætningen i butikkerne her et ret begrænset omfang både i dagligvare- og udvalgsvaresektorerne. I Holmbladsgade tegnede omsætningen i dagligvarebutikkerne sig for ¾ af den samlede omsætning som udtryk for en ret svagt udviklet forsyning med andre udvalgsvarer og især med textil. Disse data for omsætningen tegner et billede af en detailhandel på Amagerbrogade, der er ret forskellig indbyrdes mellem de delstrækninger, både i omfang, i butikstyper og i specialiseringsgrad.

22 6. Tabel 7. Selvforsyningsgrad 6. Omsætning i forhold til forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen 67 9 Næropland i alt Amager Boulevard- Sundby Kirke, incl. Holmbladsgade

23 7. 7. Selvforsyningsgraden. En husstands indkøbsvaner viser, hvorledes indkøbene fordeles på forskellige indkøbssteder: den lokale butik butikkerne i bykernen og butikkerne andre steder i og udenfor kommunen. Man kan få et groft billede af indkøbsvanerne ved at sammenholde omsætningen i den lokale handel direkte med forbruget hos indbyggerne i næroplandet til den lokale handel. Det betegnes normalt selvforsyningsgraden. Man kan ikke på den måde tage hensyn til, at en del af omsætningen skyldes indkøb fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og omvendt, at indbyggerne i næroplandet lægger en del af deres indkøb i butikker udenfor den lokale handel. Med dette forbehold for anvendelsen af selvforsyningsgraden som udtryk for indkøbsvanerne viser tallene i tabel 7 størrelsen på selvforsyningsgraden i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade. I 6 svarede omsætningen på Amagerbrogade som helhed til 66 af forbruget hos indbyggerne i næroplandet. Selvforsyningsgraden i dagligvarehandelen var kun på godt, noget højere i både textil- og andre udvalgsvarehandelen. Den ret lave selvforsyningsgrad i dagligvaresektoren kan i væsentlig grad tilskrives den decentrale placering i næroplandet af en række store dagligvarebutikker, som omtalt på side. Selvforsyningsgraden i textilsektoren ligger på et niveau, der må betegnes som rimeligt i betragtning af det konkurrerende udbud med disse varer andre steder inden for ret kort afstand, først og fremmest i Københavns City og i butikscentret Fields. Det samme gælder for selvforsyningsgraden med andre udvalgsvarer. Der er betydelige forskelle i selvforsyningsgraden mellem de delstrækninger af Amagerbrogade: højst for delstrækningen Amager Boulevard- Sundby Kirke især i udvalgsvarehandelen i kraft af Amager Centret, lavest på delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. Den ret høje selvforsyningsgrad i delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard skyldes hovedsageligt det ret lille antal indbyggere i næroplandet. Selvforsyningsgraden på delstrækningen Øresundsvej-Sundbyøster Plads er positivt påvirket af den ret store omsætning med andre udvalgsvarer her. Det samme gælder i dagligvaresektoren for den sydligste strækning fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen i kraft af de to varehuse.

24 8. Tabel 8. Indkøbsvaner 6 i husstandene i næroplandet og det sekundære opland. af forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næroplandets indkøb i detailhandelen i: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke * 9 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næroplandets indkøb i alt på Amagerbrogade Næroplandets indkøb i Holmbladsgade og storbutikker lokalt (vurderet) 8 Næroplandets indkøb andre steder 8 6 Næroplandets indkøb i alt Det sekundære oplands ** indkøb på: Amagerbrogade Lokalt og andre steder *: incl. Amager Centret. **: Islands Brygge - Ørestad

25 9. 8. Indkøbsvanerne 6. Indkøbsvanerne er i dette afsnit et udtryk for, hvor stor en andel af deres forbrug indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland indkøber i butikkerne på Amagerbrogade i 6. Vurderingen er sket på grundlag af de svar, de interviewede gav om deres indkøb ved de gennemførte stopinterviews på Amagerbrogade, sammenholdt med det beregnede årlige forbrug af detailhandelsvarer hos indbyggerne i næroplandet og omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade. Resultatet for indkøbene på Amagerbrogade som helhed ses i tabel 8. Indbyggerne i næroplandet indkøber således omkring 8 af deres samlede forbrug af detailhandelsvarer i butikkerne på Amagerbrogade. Deres indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og de ovenfor omtalte storbutikker i næroplandet er vurderet til omkring af deres forbrug. Dermed lægger indbyggerne i næroplandet i alt omkring 69 af indkøb i denne lokale detailhandel. De øvrige indkøb, svarende til af forbruget, sker dels i de mindre butikker i næroplandet, som ikke er registrerede i denne analyse, dels i detailhandel udenfor næroplandet: i Københavns City, i Fields og andre steder i regionen, bl.a. i forbindelse med bolig-arbejdsstedrejser. De lokale indkøb i næroplandet er noget større i dagligvaregruppen 7 sammenlignet med de 69 for alle indkøb noget mindre i de udvalgsvaregrupper. Specielt for dagligvaregruppen gælder det, at andelen af indkøb i dagligvarebutikkerne på Amagerbrogade er ret lav, men det opvejes af indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og storbutikkerne andre steder i næroplandet. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden anvender som det sekundære opland butikkerne på Amagerbrogade i langt mindre omfang end indbyggerne i næroplandet. Deres indkøb på Amagerbrogade vurderes kun at svare til omkring af deres samlede forbrug. Resten, 88 indkøbes lokalt på Islands Brygge eller andre steder i regionen. Tilknytningen til Amagerbrogade er lidt større i de udvalgsvaresektorer end i dagligvaresektoren. Indbyggerne i næroplandene til de delstrækninger af Amagerbrogade har noget forskellige indkøbsvaner. Det fremgår af bilagstabel i bilag C. Blandt de delstrækninger anvender indbyggerne i næroplandet til delstrækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke de lokale butikker, herunder Amager Centret mest. Butikkerne her har en andel på af de samlede indkøb, væsentligt højere for udvalgsvarerne end for dagligvarerne. I af de øvrige delstrækninger svarer de lokale indkøb fra næroplandets indbyggere til omkring - af deres samlede forbrug. Undtagelsen er Sundby Kirke-Øresundsvej, hvor den lokale dækning er meget lav. Indbyggerne i delstrækninger har yderligere en indkøbsorientering mod butikkerne på Amager Boulevard-Sundby Kirke af betydeligt omfang mellem 6 og. Undtagelsen er her næroplandet til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, som kun benytter denne delstrækning i meget begrænset omfang. Det overordnede billede af indkøbsvanerne hos indbyggerne i næroplandet til Amagerbrogade er en lokal indkøbstilknytning, som især retter sig mod deres egne butikker og i noget omfang med Amager Boulevard-Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for indkøbene af udvalgsvarer for store dele af området.

26 . Tabel 9 Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. af omsætningen på Amagerbrogade, incl. Amager Centret Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i næroplandet: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke 7 Sundby Kirke- Øresundsvej 6 8 Øresundsvej- Sundbyøster Plads 9 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen 6 Næroplandet i alt Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i: det sekundære opland (Islands Br.-Ørestad) andre steder 7 6 I alt

27 . 9. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er beregnet ved at sammenholde de beløb, som indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland anvender til indkøb i butikkerne på Amagerbrogade med omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret. Forskellen mellem disse indkøbsbeløb og den samlede omsætning viser omfanget af indkøb fra kunder med bopæl andre steder i regionen. Resultatet ses i tabel 9. Omkring 7 af den samlede omsætning på Amagerbrogade og Amager Centret kan tilskrives indkøb fra indbyggerne i næroplandet. Indbyggerne i næroplandet til Amager Boulevard-Sundby Kirke og til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen bidrager mest til denne andel, indbyggerne i næroplandet til Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard mindst. Indkøbene fra indbyggerne på Islands Brygge og Ørestad svarer kun til en andel på omkring af den samlede omsætning på Amagerbrogade. Resten, omkring kan tilskrives indkøb fra kunder med bopæl udenfor dette område, en del på grund af deres arbejdsplads i næroplandet og det sekundære opland. Næroplandets andel af omsætningen er noget højere i dagligvaresektoren, noget lavere i de to udvalgsvaresektorer, som dermed har et noget større opland udenfor området. Blandt de delstrækninger har af dem en oplandsstruktur, der ligner billedet af Amagerbrogade som helhed. Det gælder for Amager Boulevard-Sundby Kirke, Øresundsvej-Sundbyøster Plads og Sundbyøster Plads-kommunegrænsen. Butikkerne på disse dele af Amagerbrogade henter 7-8 af deres omsætning ved indkøb fra indbyggerne i deres næropland, omkring fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og det sekundære opland. På strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen påvirkes omsætningen i de store butikker især af den korte afstand til Tårnby Kommune. Det væsentligste træk i dette billede af oplandstrukturen for butikkerne på Amagerbrogade er, at det er de lokale indkøb fra indbyggerne i næroplandet, der er de vigtigste for langt de fleste af butikkerne. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som især disse indbyggere har til butiksindhold, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m..

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Gentofte Kommune. Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005

Gentofte Kommune. Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005 Gentofte Kommune Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005 Februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Interviewanalyser 3 3. ICP Shopping Index 86 Indledning 1. Indledning ICP A/S har

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Detailhandelsundersøgelsen har været i høring fra den 25. maj til den 12. juni 2012. De butikker der er omfattet af undersøgelsen (i alt

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Marts 2013. Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader

Marts 2013. Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader Marts 2013 Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader 2005-2010 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Attraktive butikslokaler i tætbefolket boligområde Største butikker er Fakta, Kiwi og et apotek 120 p-pladser Tæt på Køge centrum,

Læs mere

Danicas overtagelse af 2/3 af Frederiksbergcentret

Danicas overtagelse af 2/3 af Frederiksbergcentret Danicas overtagelse af 2/3 af Frederiksbergcentret 7. november 2000 Journal nr.2 8034-2, hgo Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Johannus Egholm

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen Ringsted Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Ringsted kommune 2015 29 3.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT MARTS 2014 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

Læs mere

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015 Udvikling af ejendomme til butiksformål Copsum 20. maj 2015 Intro: Udviklingen i krav fra kæderne Udviklingen i krav fra investorerne Optimering af butiksejendomme Planlovens betydning for butiksejendomme

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

Trafikdæmpning på strøggaden: Minimer vejbanens bredde. Fodgængerprioriterede pladsrum på tværs af gaden Styrk alternative ruter for biler

Trafikdæmpning på strøggaden: Minimer vejbanens bredde. Fodgængerprioriterede pladsrum på tværs af gaden Styrk alternative ruter for biler BYLIV OG HANDEL Hensigten er at forbedre byrumskvaliteterne for Amagerbrogade med vægt på fodgængere, æstetik, ophold, udfoldelsesmuligheder samt rumlige og arkitektoniske kvaliteter samtidig med, at de

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 5. oktober 2006 J.nr.: NKN-33-00559 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2009 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

August 2014. Fredericia kommune

August 2014. Fredericia kommune August 2014 Fredericia kommune Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 18 Rammebetingelser og regionale forhold 24 Butiksanalyse 42 forbrugsudvikling og arealbehov 48 ordforklaring 50 Branchefortegnelse 4

Læs mere

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge Kortudsnit fra Google Earth Roskilde Kommune Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Roskilde som vinderby 3 2. Profilanalyse af detailhandelen 16 3. Nuværende

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere