DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

Transkript

1 PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: TELEFAX: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

2

3 Denne rapport indeholder en analyse af detailhandelen på Amagerbrogade og af forbrugerne i oplandet til gaden i 7. Som grundlag for analysen er der indsamlet data om omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade, Amager Centret og Holmbladsgade. For at kunne få det bedst mulige billede af oplandet og af indkøbsvanerne blev der gennemført. stopinterviews af besøgende på gaden i oktober 7, hvor de blev spurgt, om de havde foretaget indkøb, hvilke indkøb, andre besøg, transportform m.m.. Endvidere er der foretaget en opgørelse af arten og antallet af andre publikumsrettede servicefunktioner med et butikslokale på Amagerbrogade såsom pengeinstitutter, frisører, caféer o.l.. På det grundlag er der udarbejdet en vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen her frem til. Forudsætningen for denne vurdering er en stort set uændret struktur og fysisk udformning af Amagerbrogade i forhold til i dag. Hvis der udarbejdes planforslag til ændringer af de fysiske forhold på Amagerbrogade, kan der foretages andre beregninger som konsekvens af sådanne planforslag. De vigtigste andre forudsætninger for vurderingen er udviklingen i befolkningen og forbruget, samt ændringer i butiksstrukturen, både generelt og specielt for Amagerbrogade med den struktur og kvalitet, det nuværende butiksudbud har. Analysen indgår i et konceptudviklings- og demonstrationsprojekt vedr. omdannelse af strøggader med Amagerbrogade som eksempel som led i Handlingsplan for Københavns Byrum, politisk vedtaget i Københavns Kommune i. Kontakt i kommunen til denne opgave er Byrumskontoret i Vej & Park, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Erik Agergård Marts 8.

4

5 De vigtigste resultater - kort. - Detailhandelen på Amagerbrogade har et befolkningsunderlag alene i næroplandet på over 8. indbyggere. Det er på niveau med indbyggertallet i store provinsbyer. Endvidere godt. arbejdspladser. - / af de besøgende på Amagerbrogade, der bor i næroplandet, kommer gående eller cyklende, 9 i egen bil. Af alle besøgende på gaden benytter kun egen bil. - Omsætningen i 6 i detailhandelen på Amagerbrogade er opgjort til næsten, milliarder kr. med ½ i butikkerne på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke. Omsætningen og dermed detailhandelen er ret forskellig mellem de dele af gaden, både i butiksstruktur, i omfang og i specialiseringsgrad. - Indkøbsvanerne viser, at indbyggerne i næroplandet lægger ½ af deres indkøbskroner i butikkerne på Amagerbrogade, resten i andre butikker i næroplandet eller andre steder i regionen. Der er en tydelig lokal indkøbstilknytning til butikkerne på egen delstrækning og med Amager Boulevard- Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for udvalgsvarer. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden indkøber kun godt af deres forbrug i butikkerne på Amagerbrogade. Der burde kunne udvikles en bedre lokal indkøbsforsyning her end i dag. - Detailhandelen som helhed på Amagerbrogade har et opland, hvor indkøbene fra indbyggerne i næroplandet svarer til ¾ af deres omsætning, resten fra indbyggere med bopæl udenfor næroplandet, men antagelig mange med arbejdsplads i næroplandet. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som indbyggerne i næroplandet har til butiksudbud, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m.. - Udover detailhandelsbutikker rummer gaden 7 andre servicefunktioner med et salgslokale som restauranter/grill, frisører o.a.. De har også en væsentlig betydning for gadens attraktion for næroplandets indbyggere. Mange af dem er små og huslejesvage, men bør også have etableringsmuligheder i den fremtidige Amagerbrogade. - Indkøb tegner sig for 7 af alle besøg på Amagerbrogade, anvendelse af andre servicefunktioner for som udtryk for, at muligheden for andet end at købe ind i en detailhandelsbutik også er et vigtigt element i udbuddet af service på en gade som Amagerbrogade. - En vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade frem til peger på, at heller ikke i fremtiden vil Amagerbrogade kunne fungere som en lang, sammenhængende gade. Der synes at være mulighed for vækst for detailhandelen på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke, stagnation eller tilbagegang på resten af gaden, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i den fysiske struktur og udformning af Amagerbrogade. En aktiv planlægningsindsats bør koncentreres om et eller nogle få områder på hver af delstrækningerne, som kan blive lokalt tilknytnings- og identitetsskabende for indbyggerne i hvert af næroplandene. Et bredt udbud af både butikker og anden service vil også kunne bidrage positivt til en sådan fornyelse.

6

7 . Indholdsfortegnelse Side. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Befolkning boliger husstande 7 og. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og 7. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk 9. Antal butikker 7 6. Omsætningen i detailhandelen 6 7. Selvforsyningsgraden 7 8. Indkøbsvanerne Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Andre servicefunktioner. Anvendelsen af servicefunktioner. Omsætningen i detailhandelen på Amagerbrogade 7 Bilag A: Roder i næroplandene til de delstrækninger på Amagerbrogade Bilag B: Branchefortegnelse Bilag C: Bilagstabeller

8

9 .. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Recognosceringerne af Amagerbrogades indhold af detailhandel og opgørelsen af butikkernes omsætning viste, at der er ret markante forskelle i indholdet af detailhandel mellem forskellige strækninger af gaden. Det førte til en opdeling af gaden i delstrækninger: - fra Christmas Plads til Amager Boulevard - fra Amager Boulevard til Sundby Kirke - fra Sundby Kirke til Øresundsvej - fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads - fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen. Opdelingen ses også på kortet på side. Den følgende analyse i denne rapport af detailhandelen og dens omsætning viser resultater for hver af disse delstrækninger. Med delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard som undtagelsen blev der på hver af de andre delstrækninger foretaget omkring interviews af besøgende på gaden, i alt.6 interviews. Næroplandet til detailhandelen på hver af disse delstrækninger er vurderet til at omfatte befolkningen og arbejdspladserne i roder i de to bydele, Amager Øst og Amager Vest. Den geografiske opdeling af de to bydele fremgår ligeledes af kortet på side Et sekundært opland til detailhandelen på Amagerbrogade er afgrænset til Islands Brygge og Ørestaden, bl.a. på grundlag af resultater fra interviewundersøgelsen. Hertil kommer et antal besøgende og kunder fra områder på resten af Amager og udenfor Amager.

10 . Tabel. Befolkning 7 og Husstande Boliger 7. Næropland til dele af Amagerbrogade: Befolkning.. 7 Husstande.. Boliger.. 7 Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Sekundært opland: Islands Brygge og Ørestad Opland i alt

11 .. Befolkning boliger husstande 7 og. Data om befolkningen, boligerne og husstandene i oplandet til Amagerbrogade er hentet fra hjemmesiden for Statistisk Kontor, København. Antal indbyggere i næroplandet til Amagerbrogade er opgjort til 8. pr Blandt de delstrækninger har delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen det største antal indbyggere i sit næropland indenfor Københavns Kommune med godt. personer. Hertil kommer en andel af de ca.. indbyggere i Tårnby Kommune. Det mindste næropland har delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard med godt 6.7 indbyggere. Fra til 7 er det samlede indbyggertal i næroplandet stort set uændret kun med en svag vækst på godt. I det sekundære opland, der består af Islands Brygge og Ørestad, er befolkningstallet i 7 på godt 8. indbyggere. Det er til gengæld næsten større end i. Dermed har næroplandet og det sekundære opland tilsammen et befolkningsunderlag på godt 99. personer i 7. I var tallet 7. personer færre. Befolkningstallene for er baseret på prognosen for bydele, som er udarbejdet af Københavns Kommune. Vækstraten for Amager Øst er anvendt som et gennemsnit for alle roderne i bydelen samt for de udbyggede roder i bydelen Amager Vest. Det resterende befolkningstal i Amager Vest indgår som befolkningstal for Islands Brygge og Ørestaden i. Det giver som resultat et befolkningstal i i næroplandet på 8.7 personer, d.v.s. en forventet tilvækst på godt. personer, svarende til,7 flere end i 7. I det sekundære opland er befolkningstallet i 7 øget til knap 7. personer i, svarende til næsten flere end i 7. I alt forventes befolkningsunderlaget i oplandet til Amagerbrogades detailhandel således at være på omkring. personer i, svarende til en vækst på godt i perioden 7 til. Antallet af husstande i næroplandet til Amagerbrogade er registreret til godt. i, i det sekundære opland til godt 7.6, dermed i alt.7 husstande i oplandet. Boligtallet er i næroplandet opgjort til knap 7. i 7, i det sekundære opland til godt. og dermed et boligunderlag på i alt 8.7 til detailhandelen på Amagerbrogade. I næroplandet er antallet af personer pr. bolig som et gennemsnit på.7 - noget højere i næroplandet til delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, noget lavere i næroplandet til delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. De karakteristiske træk i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er således et befolkningsunderlag af betydelig størrelse, på niveau med indbyggertallet i store kommuner andre steder i landet en udvikling i de nærmeste år frem til med omkring. flere indbyggere i næroplandet og i det sekundære opland. - og et antal boliger, hvor et antal personer pr. bolig på,7 ligger på samme niveau som i Københavns Kommune som helhed. Antallet af arbejdspladser i Amager Øst og Amager Vest er opgjort til godt., heraf næsten med bopæl i andre kommuner, d.v.s et væsentligt bidrag til omsætningsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade.

12 6. Tabel. Forbrug af detailhandelsvarer 6 og. Mio. kr. 6 kr. Dagligvarer Textil Andre udv.v. I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- 6 Amager Boulevard 6,7 67, 8,9, 89, 98,9 89,8 8, Amager Boulevard- 6 Sundby Kirke, 6,,6, 99,, 97,.7,8 Sundby Kirke- 6 Øresundsvej 9,, 7,8 76, 6,6 8, 8,8 6, Øresundsvej- 6 Sundbyøster Plads 9,6, 87,6 9,,, 9, 6, Sundbyøster Plads- 6 kommunegrænsen 8,8 7,, 6, 6,,.6,.96, Næropland i alt 6 Sekundært opland:.799,6.86,9 8, 8,.7,.,8.7,.66, Islands Brygge og 6 Ørestad 6,6 9, 8, 7, 8,9, 77,., Opland i alt 6.6,., 88, 689,7.86,.67,8.,8.778,

13 7.. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og. Forbruget af detailhandelsvarer i en husstand er bestemt af dens bruttoindkomst, bopæl, familietype o.a.. Danmarks Statistik gennemfører hvert år undersøgelser af, hvor stor en del af indkomsterne der bliver anvendt til indkøb af dagligvarer, textil, andre udvalgsvarer og andre former for forbrug. Sammenholdt med opgørelserne over bruttoindkomsterne i husstandene kan disse resultater fra Danmarks Statistik anvendes til at beregne forbruget af detailhandelsvarer hos husstandene i et område. Som grundlag for analysen af detailhandelen på Amagerbrogade er der foretaget sådanne beregninger af forbruget hos husstandene i oplandet til Amagerbrogade. Beregningerne er baseret på specialkørsler af den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik, sammenholdt med de faktiske bruttoindkomster i dette opland. Resultatet fremgår af tallene i tabel. Husstandene i næroplandet anvendte i 6 omkring. mio. kr. til at købe varer ind i detailhandelens butikker, på internettet eller ved postordre. I det sekundære opland på Islands Brygge og i Ørestaden var det tilsvarende beløb for husstandene i dette område på 77 mio. kr.. Godt af dette forbrug blev anvendt til indkøb af dagligvarer, til indkøb af textil og beklædning og til indkøb af andre udvalgsvarer. Detailhandelen på Amagerbrogade skulle således i 6 prøve at tiltrække flest mulige indkøb fra et samlet forbrug af detailhandelsvarer i dets opland på omkring. mio. kr.. Afsnittet om indkøbsvanerne senere i denne rapport viser, hvor stor en andel af dette forbrug der blev indkøbt i detailhandelen på Amagerbrogade. Forbruget i er beregnet på grundlag af befolkningstallet iflg. befolkningsprognosen og en forventning om en reel vækst i forbruget pr. indbygger frem til. For forbruget af dagligvarer er den årlige vækstrate i hvert af de 7 år fra 6 til ansat til,, for textilforbruget til, og for forbruget af andre udvalgsvarer til,. Denne vækstrate for forbruget af dagligvarer er på niveau med den gennemsnitlige vækstrate i den seneste -årsperiode. Vækstraten for forbruget i de to udvalgsvaresektorer er noget lavere udfra antagelsen, at en stadig større del af privatforbruget anvendes til andet end køb i detailhandelen. Som det fremgår af tallene i tabel, giver det et samlet forbrug i i næroplandet på godt.6 mio. kr., i det sekundære opland på godt. mio. kr., d.v.s en vækst, målt i faste priser i perioden 6 til på godt i alt i oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade.

14 8. Tabel. De besøgende karakteristiske træk. Interviewpersonernes alder. Bopæl i: Alder I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 6 I alt 7 Hvorlænge har du boet på denne adresse? Bopæl i: Antal år I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 7 I alt 8 7 Arbejdspladsens beliggenhed. Arbejdsplads på Amager udenfor Amager har ingen I alt Bopæl i: næropland 9 Isl.Brygge-Ørestad 7 udenfor opland 6 I alt 8

15 9.. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk. De.6 gennemførte interviews af besøgende på Amagerbrogade blev foretaget som stopinterviews, hvor besøgende kun voksne og ikke børn - blev stoppet på fortovet og fik stillet nogle spørgsmål, først og fremmest om deres indkøb og andre besøg. Interviews af denne karakter må ikke vare lang tid, så udover hovedspørgsmålene var der kun mulighed for at stille enkelte andre spørgsmål som bopælsadresse, hvor længe man havde boet der, arbejdspladsens beliggenhed, transportmiddel, alder og køn. Nogle af disse resultater ses af tallene i tabel. Interviewpersonens alder fremgår af den første del af tabel. Det skal understreges her, at børn ikke blev interviewet. Andelen af interviewede under år er derfor naturligvis ret begrænset. Omkring / af de besøgende er i alderen til år uden markante forskelle mellem næroplandene til de enkelte delstrækninger af Amagerbrogade. De øvrige andele fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to ældre aldersgrupper. Sammenlignet med aldersfordelingen i de bydele, Østamager og Vestamager, er andelen af besøgende på Amagerbrogade i grupperne 6- år og -6 år noget større end deres andel i bydelene, omvendt noget mindre i gruppen 6 år. I de andre aldersgrupper er der god overensstemmelse i andele mellem de besøgende og bydelene som helhed, når gruppen år afgrænses til 6- år. Spørgsmålet Hvor længe har du boet på denne adresse? giver som resultat, at næsten 6 af de besøgende har boet på samme adresse i år eller mere. Kun har boet på samme adresse mindre end år. De fleste af de besøgende må således antages at have indhentet et godt kendskab til de lokale forhold. Spørgsmålet om Arbejdspladsens beliggenhed er stillet, fordi interviewundersøgelser andre steder har vist, at en væsentlig del af især indkøbene af dagligvarer sker ved arbejdspladsen eller på vej til/fra arbejde nogle steder op til - af de samlede dagligvareindkøb. Svarene viser, at næsten lige mange har deres arbejdsplads på Amager udenfor Amager eller ikke har nogen arbejdsplads. Godt / af de besøgende anvender således Amagerbrogade til indkøb og andre besøg, selvom deres arbejdsplads ligger udenfor Amager.

16 . Tabel. De interviewedes transportform. Bopæl i næroplandsområde: gående cykel bil bus metro andet i alt Chr. Møllers Plads- Amager Boulevard Amager Boulev.- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 7 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Islands Brygge og Ørestad 7 9 Næropland og sekundær opland Udenfor 9 I alt 7

17 . Interviewpersonerne fik endvidere stillet spørgsmålet Hvordan kom du hertil i dag?. Resultatet af svarene fremgår af tabel for alle delstrækninger på Amagerbrogade som helhed. Der blev ikke foretaget interviews på delstrækningen Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard, men resultaterne for hver af de andre delstrækninger findes som tabeller i bilag C. af de besøgende med bopæl i næroplandet kom gående til Amagerbrogade, yderligere 7 kom cyklende. I alt godt / af de besøgende benytter således disse to måder at transportere sig på, når de skal foretage indkøb eller andre besøg på Amagerbrogade. kom med bus eller metro og kun 9 ankom i deres bil. Selv besøgende med bopæl i det sekundære opland (Islands Brygge og Ørestad) og med bopæl udenfor oplandet bruger de offentlige transportmidler langt mere end bilen. Som helhed for alle besøgende på Amagerbrogade viser svarene, at godt går eller cykler, kommer med bus eller metro og kun med egen bil. Der er nogle forskelle mellem delstrækningerne. De delstrækninger fra Amager Boulevard til Øresundsvej har en noget lavere andel af gående og cyklende end de andre delstrækninger fra Øresundsvej til kommunegrænsen, til gengæld en noget større andel med bus og metro. Men besøgende med egen bil er i alle delstrækninger det mindst benyttede transportmiddel med andele på hh.hv og 7. Det skal understreges, at denne fordeling på transportmidler kun gælder for de besøgende på selve Amagerbrogade. Der blev ikke foretaget interviews indenfor i Amager Centret. Andelen af bilkunder i Amager Centret må antages at være noget større end på Amagerbrogade i kraft af parkeringsanlægget inde i centret. Men det er resultaterne i tabel, der er de relevante i denne analyse, hvor focus er på de besøgende på Amagerbrogade og deres anvendelse af gaden.

18 . Tabel. Antal butikker 7 Amagerbrogade og Holmbladsgade. Dele af Amagerbrogade: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9 6 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 6 6 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 6 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Amagerbrogade i alt 8 8 Holmbladsgade *: heraf Amager Centret: 7 9 6

19 .. Antal butikker 7. Butikkerne er registreret ved recognosceringer på Amagerbrogade, i Amager Centret og i Holmbladsgade. Resultatet fremgår af tabel. På hele Amagerbrogade, incl. Amager Centret fandtes der i 7 i alt detailhandelsbutikker, d.v.s. butikker med et salgslokale i de brancher, der indgår i denne analyse, jfr. bilag B. I Amager Centret alene var antallet af butikker 6. Hertil kommer butikker i Holmbladsgade. Delstrækningen fra Amager Boulevard til Sundby Kirke indeholder det største antal butikker med / af hele butiksantallet på Amagerbrogade, de to delstrækninger Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke-Øresundsvej det mindste antal. Fordelingen på de hovedbranchegrupper viser, at næsten ½ af butikkerne tilhører brancher indenfor andre udvalgsvarer, de øvrige ligeligt fordelt mellem brancher med dagligvarer og med textil. Men også her er der forskelle mellem delstrækningerne. Strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen er den del af gaden, der er mest domineret af dagligvarer, strækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke har den største andel af textilbutikker især i kraft af Amager Centret. På de andre delstrækninger er det butikker med andre udvalgsvarer, der er i overtal. Endelig har Holmbladsgade en ligelig fordeling mellem dagligvarer og andre udvalgsvarer, en noget mindre andel af textilbutikker. Denne opgørelse viser kun antallet af butikker uden hensyntagen til størrelsen på omsætning og butiksareal. Omsætningen fremgår af næste afsnit, mens butiksarealet ikke er opgjort som del af denne analyse.

20 . Tabel 6. Omsætningen i detailhandelen 6 - Amagerbrogade og Holmbladsgade. Mio. kr., incl. moms Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9,6 7,,7 8, 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 7,7 7,8 6 8, 6.6,7 9 Sundby Kirke- Øresundsvej 9,,8 6 66, 7 7, Øresundsvej- Sundbyøster Plads 8,, 9 77, 9 8, Sundbyøster Pladskommunegrænsen, 6,6, 9, Amagerbrogade i alt 9, 76, 97,8.6, Holmbladsgade 8, 9,8,7,6 *: heraf Amager Centret: 77,7 76,6 67, 7,6

21 . 6. Omsætningen i detailhandelen 6. Data for omsætningen i detailhandelen er indhentet dels ved direkte kontakt til butikker eller deres administration, dels fra Danmarks Statistik, momsregisteret. Resultatet ses i tabel 6. Butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret havde i 6 en omsætning på.6 mio.kr., incl. moms. Hertil kommer mio. kr. i butikkerne i Holmbladsgade. Denne omsætning fordeler sig med i dagligvarehandelen, 7 i textilhandelen og i handelen med andre udvalgsvarer. Andelen for dagligvarerne forekommer lav. Årsagen er især, at en række store butikker i dagligvaresektoren er placeret udenfor Amagerbrogade indenfor næroplandet: Super Best i Vermlandsgade, SuperBrugsen i Holmbladsgade, Kvickly på Englandsvej, Føtex på Kirkegårdsvej samt et antal discountbutikker. 9 af omsætningen på Amagerbrogade skete i butikkerne på delstrækningen Amager Boulevard Sundby Kirke. Af de 9 tegnede Amager Centret sig for de alene. I omsætningen med andre udvalgsvarer og især med textil var andelen endnu højere for butikkerne på denne delstrækning. Også i indretning, sortiment o.a. udviser disse butikker en større kvalitet og specialisering end resten af Amagerbrogade. Butikkerne fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen havde en andel af omsætningen på hele Amagerbrogade på. En meget stor del af denne omsætning skyldes omsætningen i dagligvaresektoren, der havde samme omfang som dagligvarebutikkerne fra Amager Boulevard til Sundby Kirke. Det skyldes først og fremmest de varehuse, Kvickly og Føtex, beliggende tæt ved kommunegrænsen. Butikkerne fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads havde en særlig høj andel indenfor omsætningen med andre udvalgsvarer i kraft af nogle større butikker. På de to andre delstrækninger, Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke- Øresundsvej havde omsætningen i butikkerne her et ret begrænset omfang både i dagligvare- og udvalgsvaresektorerne. I Holmbladsgade tegnede omsætningen i dagligvarebutikkerne sig for ¾ af den samlede omsætning som udtryk for en ret svagt udviklet forsyning med andre udvalgsvarer og især med textil. Disse data for omsætningen tegner et billede af en detailhandel på Amagerbrogade, der er ret forskellig indbyrdes mellem de delstrækninger, både i omfang, i butikstyper og i specialiseringsgrad.

22 6. Tabel 7. Selvforsyningsgrad 6. Omsætning i forhold til forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen 67 9 Næropland i alt Amager Boulevard- Sundby Kirke, incl. Holmbladsgade

23 7. 7. Selvforsyningsgraden. En husstands indkøbsvaner viser, hvorledes indkøbene fordeles på forskellige indkøbssteder: den lokale butik butikkerne i bykernen og butikkerne andre steder i og udenfor kommunen. Man kan få et groft billede af indkøbsvanerne ved at sammenholde omsætningen i den lokale handel direkte med forbruget hos indbyggerne i næroplandet til den lokale handel. Det betegnes normalt selvforsyningsgraden. Man kan ikke på den måde tage hensyn til, at en del af omsætningen skyldes indkøb fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og omvendt, at indbyggerne i næroplandet lægger en del af deres indkøb i butikker udenfor den lokale handel. Med dette forbehold for anvendelsen af selvforsyningsgraden som udtryk for indkøbsvanerne viser tallene i tabel 7 størrelsen på selvforsyningsgraden i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade. I 6 svarede omsætningen på Amagerbrogade som helhed til 66 af forbruget hos indbyggerne i næroplandet. Selvforsyningsgraden i dagligvarehandelen var kun på godt, noget højere i både textil- og andre udvalgsvarehandelen. Den ret lave selvforsyningsgrad i dagligvaresektoren kan i væsentlig grad tilskrives den decentrale placering i næroplandet af en række store dagligvarebutikker, som omtalt på side. Selvforsyningsgraden i textilsektoren ligger på et niveau, der må betegnes som rimeligt i betragtning af det konkurrerende udbud med disse varer andre steder inden for ret kort afstand, først og fremmest i Københavns City og i butikscentret Fields. Det samme gælder for selvforsyningsgraden med andre udvalgsvarer. Der er betydelige forskelle i selvforsyningsgraden mellem de delstrækninger af Amagerbrogade: højst for delstrækningen Amager Boulevard- Sundby Kirke især i udvalgsvarehandelen i kraft af Amager Centret, lavest på delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. Den ret høje selvforsyningsgrad i delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard skyldes hovedsageligt det ret lille antal indbyggere i næroplandet. Selvforsyningsgraden på delstrækningen Øresundsvej-Sundbyøster Plads er positivt påvirket af den ret store omsætning med andre udvalgsvarer her. Det samme gælder i dagligvaresektoren for den sydligste strækning fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen i kraft af de to varehuse.

24 8. Tabel 8. Indkøbsvaner 6 i husstandene i næroplandet og det sekundære opland. af forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næroplandets indkøb i detailhandelen i: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke * 9 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næroplandets indkøb i alt på Amagerbrogade Næroplandets indkøb i Holmbladsgade og storbutikker lokalt (vurderet) 8 Næroplandets indkøb andre steder 8 6 Næroplandets indkøb i alt Det sekundære oplands ** indkøb på: Amagerbrogade Lokalt og andre steder *: incl. Amager Centret. **: Islands Brygge - Ørestad

25 9. 8. Indkøbsvanerne 6. Indkøbsvanerne er i dette afsnit et udtryk for, hvor stor en andel af deres forbrug indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland indkøber i butikkerne på Amagerbrogade i 6. Vurderingen er sket på grundlag af de svar, de interviewede gav om deres indkøb ved de gennemførte stopinterviews på Amagerbrogade, sammenholdt med det beregnede årlige forbrug af detailhandelsvarer hos indbyggerne i næroplandet og omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade. Resultatet for indkøbene på Amagerbrogade som helhed ses i tabel 8. Indbyggerne i næroplandet indkøber således omkring 8 af deres samlede forbrug af detailhandelsvarer i butikkerne på Amagerbrogade. Deres indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og de ovenfor omtalte storbutikker i næroplandet er vurderet til omkring af deres forbrug. Dermed lægger indbyggerne i næroplandet i alt omkring 69 af indkøb i denne lokale detailhandel. De øvrige indkøb, svarende til af forbruget, sker dels i de mindre butikker i næroplandet, som ikke er registrerede i denne analyse, dels i detailhandel udenfor næroplandet: i Københavns City, i Fields og andre steder i regionen, bl.a. i forbindelse med bolig-arbejdsstedrejser. De lokale indkøb i næroplandet er noget større i dagligvaregruppen 7 sammenlignet med de 69 for alle indkøb noget mindre i de udvalgsvaregrupper. Specielt for dagligvaregruppen gælder det, at andelen af indkøb i dagligvarebutikkerne på Amagerbrogade er ret lav, men det opvejes af indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og storbutikkerne andre steder i næroplandet. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden anvender som det sekundære opland butikkerne på Amagerbrogade i langt mindre omfang end indbyggerne i næroplandet. Deres indkøb på Amagerbrogade vurderes kun at svare til omkring af deres samlede forbrug. Resten, 88 indkøbes lokalt på Islands Brygge eller andre steder i regionen. Tilknytningen til Amagerbrogade er lidt større i de udvalgsvaresektorer end i dagligvaresektoren. Indbyggerne i næroplandene til de delstrækninger af Amagerbrogade har noget forskellige indkøbsvaner. Det fremgår af bilagstabel i bilag C. Blandt de delstrækninger anvender indbyggerne i næroplandet til delstrækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke de lokale butikker, herunder Amager Centret mest. Butikkerne her har en andel på af de samlede indkøb, væsentligt højere for udvalgsvarerne end for dagligvarerne. I af de øvrige delstrækninger svarer de lokale indkøb fra næroplandets indbyggere til omkring - af deres samlede forbrug. Undtagelsen er Sundby Kirke-Øresundsvej, hvor den lokale dækning er meget lav. Indbyggerne i delstrækninger har yderligere en indkøbsorientering mod butikkerne på Amager Boulevard-Sundby Kirke af betydeligt omfang mellem 6 og. Undtagelsen er her næroplandet til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, som kun benytter denne delstrækning i meget begrænset omfang. Det overordnede billede af indkøbsvanerne hos indbyggerne i næroplandet til Amagerbrogade er en lokal indkøbstilknytning, som især retter sig mod deres egne butikker og i noget omfang med Amager Boulevard-Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for indkøbene af udvalgsvarer for store dele af området.

26 . Tabel 9 Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. af omsætningen på Amagerbrogade, incl. Amager Centret Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i næroplandet: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke 7 Sundby Kirke- Øresundsvej 6 8 Øresundsvej- Sundbyøster Plads 9 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen 6 Næroplandet i alt Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i: det sekundære opland (Islands Br.-Ørestad) andre steder 7 6 I alt

27 . 9. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er beregnet ved at sammenholde de beløb, som indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland anvender til indkøb i butikkerne på Amagerbrogade med omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret. Forskellen mellem disse indkøbsbeløb og den samlede omsætning viser omfanget af indkøb fra kunder med bopæl andre steder i regionen. Resultatet ses i tabel 9. Omkring 7 af den samlede omsætning på Amagerbrogade og Amager Centret kan tilskrives indkøb fra indbyggerne i næroplandet. Indbyggerne i næroplandet til Amager Boulevard-Sundby Kirke og til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen bidrager mest til denne andel, indbyggerne i næroplandet til Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard mindst. Indkøbene fra indbyggerne på Islands Brygge og Ørestad svarer kun til en andel på omkring af den samlede omsætning på Amagerbrogade. Resten, omkring kan tilskrives indkøb fra kunder med bopæl udenfor dette område, en del på grund af deres arbejdsplads i næroplandet og det sekundære opland. Næroplandets andel af omsætningen er noget højere i dagligvaresektoren, noget lavere i de to udvalgsvaresektorer, som dermed har et noget større opland udenfor området. Blandt de delstrækninger har af dem en oplandsstruktur, der ligner billedet af Amagerbrogade som helhed. Det gælder for Amager Boulevard-Sundby Kirke, Øresundsvej-Sundbyøster Plads og Sundbyøster Plads-kommunegrænsen. Butikkerne på disse dele af Amagerbrogade henter 7-8 af deres omsætning ved indkøb fra indbyggerne i deres næropland, omkring fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og det sekundære opland. På strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen påvirkes omsætningen i de store butikker især af den korte afstand til Tårnby Kommune. Det væsentligste træk i dette billede af oplandstrukturen for butikkerne på Amagerbrogade er, at det er de lokale indkøb fra indbyggerne i næroplandet, der er de vigtigste for langt de fleste af butikkerne. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som især disse indbyggere har til butiksindhold, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m..