DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE"

Transkript

1 PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: TELEFAX: CVRnr. 786

2

3 Denne rapport indeholder en analyse af detailhandelen på Amagerbrogade og af forbrugerne i oplandet til gaden i 7. Som grundlag for analysen er der indsamlet data om omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade, Amager Centret og Holmbladsgade. For at kunne få det bedst mulige billede af oplandet og af indkøbsvanerne blev der gennemført. stopinterviews af besøgende på gaden i oktober 7, hvor de blev spurgt, om de havde foretaget indkøb, hvilke indkøb, andre besøg, transportform m.m.. Endvidere er der foretaget en opgørelse af arten og antallet af andre publikumsrettede servicefunktioner med et butikslokale på Amagerbrogade såsom pengeinstitutter, frisører, caféer o.l.. På det grundlag er der udarbejdet en vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen her frem til. Forudsætningen for denne vurdering er en stort set uændret struktur og fysisk udformning af Amagerbrogade i forhold til i dag. Hvis der udarbejdes planforslag til ændringer af de fysiske forhold på Amagerbrogade, kan der foretages andre beregninger som konsekvens af sådanne planforslag. De vigtigste andre forudsætninger for vurderingen er udviklingen i befolkningen og forbruget, samt ændringer i butiksstrukturen, både generelt og specielt for Amagerbrogade med den struktur og kvalitet, det nuværende butiksudbud har. Analysen indgår i et konceptudviklings- og demonstrationsprojekt vedr. omdannelse af strøggader med Amagerbrogade som eksempel som led i Handlingsplan for Københavns Byrum, politisk vedtaget i Københavns Kommune i. Kontakt i kommunen til denne opgave er Byrumskontoret i Vej & Park, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Erik Agergård Marts 8.

4

5 De vigtigste resultater - kort. - Detailhandelen på Amagerbrogade har et befolkningsunderlag alene i næroplandet på over 8. indbyggere. Det er på niveau med indbyggertallet i store provinsbyer. Endvidere godt. arbejdspladser. - / af de besøgende på Amagerbrogade, der bor i næroplandet, kommer gående eller cyklende, 9 i egen bil. Af alle besøgende på gaden benytter kun egen bil. - Omsætningen i 6 i detailhandelen på Amagerbrogade er opgjort til næsten, milliarder kr. med ½ i butikkerne på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke. Omsætningen og dermed detailhandelen er ret forskellig mellem de dele af gaden, både i butiksstruktur, i omfang og i specialiseringsgrad. - Indkøbsvanerne viser, at indbyggerne i næroplandet lægger ½ af deres indkøbskroner i butikkerne på Amagerbrogade, resten i andre butikker i næroplandet eller andre steder i regionen. Der er en tydelig lokal indkøbstilknytning til butikkerne på egen delstrækning og med Amager Boulevard- Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for udvalgsvarer. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden indkøber kun godt af deres forbrug i butikkerne på Amagerbrogade. Der burde kunne udvikles en bedre lokal indkøbsforsyning her end i dag. - Detailhandelen som helhed på Amagerbrogade har et opland, hvor indkøbene fra indbyggerne i næroplandet svarer til ¾ af deres omsætning, resten fra indbyggere med bopæl udenfor næroplandet, men antagelig mange med arbejdsplads i næroplandet. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som indbyggerne i næroplandet har til butiksudbud, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m.. - Udover detailhandelsbutikker rummer gaden 7 andre servicefunktioner med et salgslokale som restauranter/grill, frisører o.a.. De har også en væsentlig betydning for gadens attraktion for næroplandets indbyggere. Mange af dem er små og huslejesvage, men bør også have etableringsmuligheder i den fremtidige Amagerbrogade. - Indkøb tegner sig for 7 af alle besøg på Amagerbrogade, anvendelse af andre servicefunktioner for som udtryk for, at muligheden for andet end at købe ind i en detailhandelsbutik også er et vigtigt element i udbuddet af service på en gade som Amagerbrogade. - En vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade frem til peger på, at heller ikke i fremtiden vil Amagerbrogade kunne fungere som en lang, sammenhængende gade. Der synes at være mulighed for vækst for detailhandelen på strækningen mellem Amager Boulevard og Sundby Kirke, stagnation eller tilbagegang på resten af gaden, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i den fysiske struktur og udformning af Amagerbrogade. En aktiv planlægningsindsats bør koncentreres om et eller nogle få områder på hver af delstrækningerne, som kan blive lokalt tilknytnings- og identitetsskabende for indbyggerne i hvert af næroplandene. Et bredt udbud af både butikker og anden service vil også kunne bidrage positivt til en sådan fornyelse.

6

7 . Indholdsfortegnelse Side. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Befolkning boliger husstande 7 og. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og 7. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk 9. Antal butikker 7 6. Omsætningen i detailhandelen 6 7. Selvforsyningsgraden 7 8. Indkøbsvanerne Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Andre servicefunktioner. Anvendelsen af servicefunktioner. Omsætningen i detailhandelen på Amagerbrogade 7 Bilag A: Roder i næroplandene til de delstrækninger på Amagerbrogade Bilag B: Branchefortegnelse Bilag C: Bilagstabeller

8

9 .. Delstrækninger på Amagerbrogade og deres oplande. Recognosceringerne af Amagerbrogades indhold af detailhandel og opgørelsen af butikkernes omsætning viste, at der er ret markante forskelle i indholdet af detailhandel mellem forskellige strækninger af gaden. Det førte til en opdeling af gaden i delstrækninger: - fra Christmas Plads til Amager Boulevard - fra Amager Boulevard til Sundby Kirke - fra Sundby Kirke til Øresundsvej - fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads - fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen. Opdelingen ses også på kortet på side. Den følgende analyse i denne rapport af detailhandelen og dens omsætning viser resultater for hver af disse delstrækninger. Med delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard som undtagelsen blev der på hver af de andre delstrækninger foretaget omkring interviews af besøgende på gaden, i alt.6 interviews. Næroplandet til detailhandelen på hver af disse delstrækninger er vurderet til at omfatte befolkningen og arbejdspladserne i roder i de to bydele, Amager Øst og Amager Vest. Den geografiske opdeling af de to bydele fremgår ligeledes af kortet på side Et sekundært opland til detailhandelen på Amagerbrogade er afgrænset til Islands Brygge og Ørestaden, bl.a. på grundlag af resultater fra interviewundersøgelsen. Hertil kommer et antal besøgende og kunder fra områder på resten af Amager og udenfor Amager.

10 . Tabel. Befolkning 7 og Husstande Boliger 7. Næropland til dele af Amagerbrogade: Befolkning.. 7 Husstande.. Boliger.. 7 Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Sekundært opland: Islands Brygge og Ørestad Opland i alt

11 .. Befolkning boliger husstande 7 og. Data om befolkningen, boligerne og husstandene i oplandet til Amagerbrogade er hentet fra hjemmesiden for Statistisk Kontor, København. Antal indbyggere i næroplandet til Amagerbrogade er opgjort til 8. pr Blandt de delstrækninger har delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen det største antal indbyggere i sit næropland indenfor Københavns Kommune med godt. personer. Hertil kommer en andel af de ca.. indbyggere i Tårnby Kommune. Det mindste næropland har delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard med godt 6.7 indbyggere. Fra til 7 er det samlede indbyggertal i næroplandet stort set uændret kun med en svag vækst på godt. I det sekundære opland, der består af Islands Brygge og Ørestad, er befolkningstallet i 7 på godt 8. indbyggere. Det er til gengæld næsten større end i. Dermed har næroplandet og det sekundære opland tilsammen et befolkningsunderlag på godt 99. personer i 7. I var tallet 7. personer færre. Befolkningstallene for er baseret på prognosen for bydele, som er udarbejdet af Københavns Kommune. Vækstraten for Amager Øst er anvendt som et gennemsnit for alle roderne i bydelen samt for de udbyggede roder i bydelen Amager Vest. Det resterende befolkningstal i Amager Vest indgår som befolkningstal for Islands Brygge og Ørestaden i. Det giver som resultat et befolkningstal i i næroplandet på 8.7 personer, d.v.s. en forventet tilvækst på godt. personer, svarende til,7 flere end i 7. I det sekundære opland er befolkningstallet i 7 øget til knap 7. personer i, svarende til næsten flere end i 7. I alt forventes befolkningsunderlaget i oplandet til Amagerbrogades detailhandel således at være på omkring. personer i, svarende til en vækst på godt i perioden 7 til. Antallet af husstande i næroplandet til Amagerbrogade er registreret til godt. i, i det sekundære opland til godt 7.6, dermed i alt.7 husstande i oplandet. Boligtallet er i næroplandet opgjort til knap 7. i 7, i det sekundære opland til godt. og dermed et boligunderlag på i alt 8.7 til detailhandelen på Amagerbrogade. I næroplandet er antallet af personer pr. bolig som et gennemsnit på.7 - noget højere i næroplandet til delstrækningen Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, noget lavere i næroplandet til delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. De karakteristiske træk i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er således et befolkningsunderlag af betydelig størrelse, på niveau med indbyggertallet i store kommuner andre steder i landet en udvikling i de nærmeste år frem til med omkring. flere indbyggere i næroplandet og i det sekundære opland. - og et antal boliger, hvor et antal personer pr. bolig på,7 ligger på samme niveau som i Københavns Kommune som helhed. Antallet af arbejdspladser i Amager Øst og Amager Vest er opgjort til godt., heraf næsten med bopæl i andre kommuner, d.v.s et væsentligt bidrag til omsætningsmulighederne for detailhandelen på Amagerbrogade.

12 6. Tabel. Forbrug af detailhandelsvarer 6 og. Mio. kr. 6 kr. Dagligvarer Textil Andre udv.v. I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- 6 Amager Boulevard 6,7 67, 8,9, 89, 98,9 89,8 8, Amager Boulevard- 6 Sundby Kirke, 6,,6, 99,, 97,.7,8 Sundby Kirke- 6 Øresundsvej 9,, 7,8 76, 6,6 8, 8,8 6, Øresundsvej- 6 Sundbyøster Plads 9,6, 87,6 9,,, 9, 6, Sundbyøster Plads- 6 kommunegrænsen 8,8 7,, 6, 6,,.6,.96, Næropland i alt 6 Sekundært opland:.799,6.86,9 8, 8,.7,.,8.7,.66, Islands Brygge og 6 Ørestad 6,6 9, 8, 7, 8,9, 77,., Opland i alt 6.6,., 88, 689,7.86,.67,8.,8.778,

13 7.. Forbruget af detailhandelsvarer 6 og. Forbruget af detailhandelsvarer i en husstand er bestemt af dens bruttoindkomst, bopæl, familietype o.a.. Danmarks Statistik gennemfører hvert år undersøgelser af, hvor stor en del af indkomsterne der bliver anvendt til indkøb af dagligvarer, textil, andre udvalgsvarer og andre former for forbrug. Sammenholdt med opgørelserne over bruttoindkomsterne i husstandene kan disse resultater fra Danmarks Statistik anvendes til at beregne forbruget af detailhandelsvarer hos husstandene i et område. Som grundlag for analysen af detailhandelen på Amagerbrogade er der foretaget sådanne beregninger af forbruget hos husstandene i oplandet til Amagerbrogade. Beregningerne er baseret på specialkørsler af den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik, sammenholdt med de faktiske bruttoindkomster i dette opland. Resultatet fremgår af tallene i tabel. Husstandene i næroplandet anvendte i 6 omkring. mio. kr. til at købe varer ind i detailhandelens butikker, på internettet eller ved postordre. I det sekundære opland på Islands Brygge og i Ørestaden var det tilsvarende beløb for husstandene i dette område på 77 mio. kr.. Godt af dette forbrug blev anvendt til indkøb af dagligvarer, til indkøb af textil og beklædning og til indkøb af andre udvalgsvarer. Detailhandelen på Amagerbrogade skulle således i 6 prøve at tiltrække flest mulige indkøb fra et samlet forbrug af detailhandelsvarer i dets opland på omkring. mio. kr.. Afsnittet om indkøbsvanerne senere i denne rapport viser, hvor stor en andel af dette forbrug der blev indkøbt i detailhandelen på Amagerbrogade. Forbruget i er beregnet på grundlag af befolkningstallet iflg. befolkningsprognosen og en forventning om en reel vækst i forbruget pr. indbygger frem til. For forbruget af dagligvarer er den årlige vækstrate i hvert af de 7 år fra 6 til ansat til,, for textilforbruget til, og for forbruget af andre udvalgsvarer til,. Denne vækstrate for forbruget af dagligvarer er på niveau med den gennemsnitlige vækstrate i den seneste -årsperiode. Vækstraten for forbruget i de to udvalgsvaresektorer er noget lavere udfra antagelsen, at en stadig større del af privatforbruget anvendes til andet end køb i detailhandelen. Som det fremgår af tallene i tabel, giver det et samlet forbrug i i næroplandet på godt.6 mio. kr., i det sekundære opland på godt. mio. kr., d.v.s en vækst, målt i faste priser i perioden 6 til på godt i alt i oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade.

14 8. Tabel. De besøgende karakteristiske træk. Interviewpersonernes alder. Bopæl i: Alder I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 6 I alt 7 Hvorlænge har du boet på denne adresse? Bopæl i: Antal år I alt næropland Isl. Brygge-Ørestad 8 7 I alt 8 7 Arbejdspladsens beliggenhed. Arbejdsplads på Amager udenfor Amager har ingen I alt Bopæl i: næropland 9 Isl.Brygge-Ørestad 7 udenfor opland 6 I alt 8

15 9.. Brugerne af Amagerbrogade nogle karakteristiske træk. De.6 gennemførte interviews af besøgende på Amagerbrogade blev foretaget som stopinterviews, hvor besøgende kun voksne og ikke børn - blev stoppet på fortovet og fik stillet nogle spørgsmål, først og fremmest om deres indkøb og andre besøg. Interviews af denne karakter må ikke vare lang tid, så udover hovedspørgsmålene var der kun mulighed for at stille enkelte andre spørgsmål som bopælsadresse, hvor længe man havde boet der, arbejdspladsens beliggenhed, transportmiddel, alder og køn. Nogle af disse resultater ses af tallene i tabel. Interviewpersonens alder fremgår af den første del af tabel. Det skal understreges her, at børn ikke blev interviewet. Andelen af interviewede under år er derfor naturligvis ret begrænset. Omkring / af de besøgende er i alderen til år uden markante forskelle mellem næroplandene til de enkelte delstrækninger af Amagerbrogade. De øvrige andele fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to ældre aldersgrupper. Sammenlignet med aldersfordelingen i de bydele, Østamager og Vestamager, er andelen af besøgende på Amagerbrogade i grupperne 6- år og -6 år noget større end deres andel i bydelene, omvendt noget mindre i gruppen 6 år. I de andre aldersgrupper er der god overensstemmelse i andele mellem de besøgende og bydelene som helhed, når gruppen år afgrænses til 6- år. Spørgsmålet Hvor længe har du boet på denne adresse? giver som resultat, at næsten 6 af de besøgende har boet på samme adresse i år eller mere. Kun har boet på samme adresse mindre end år. De fleste af de besøgende må således antages at have indhentet et godt kendskab til de lokale forhold. Spørgsmålet om Arbejdspladsens beliggenhed er stillet, fordi interviewundersøgelser andre steder har vist, at en væsentlig del af især indkøbene af dagligvarer sker ved arbejdspladsen eller på vej til/fra arbejde nogle steder op til - af de samlede dagligvareindkøb. Svarene viser, at næsten lige mange har deres arbejdsplads på Amager udenfor Amager eller ikke har nogen arbejdsplads. Godt / af de besøgende anvender således Amagerbrogade til indkøb og andre besøg, selvom deres arbejdsplads ligger udenfor Amager.

16 . Tabel. De interviewedes transportform. Bopæl i næroplandsområde: gående cykel bil bus metro andet i alt Chr. Møllers Plads- Amager Boulevard Amager Boulev.- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 7 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næropland i alt Islands Brygge og Ørestad 7 9 Næropland og sekundær opland Udenfor 9 I alt 7

17 . Interviewpersonerne fik endvidere stillet spørgsmålet Hvordan kom du hertil i dag?. Resultatet af svarene fremgår af tabel for alle delstrækninger på Amagerbrogade som helhed. Der blev ikke foretaget interviews på delstrækningen Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard, men resultaterne for hver af de andre delstrækninger findes som tabeller i bilag C. af de besøgende med bopæl i næroplandet kom gående til Amagerbrogade, yderligere 7 kom cyklende. I alt godt / af de besøgende benytter således disse to måder at transportere sig på, når de skal foretage indkøb eller andre besøg på Amagerbrogade. kom med bus eller metro og kun 9 ankom i deres bil. Selv besøgende med bopæl i det sekundære opland (Islands Brygge og Ørestad) og med bopæl udenfor oplandet bruger de offentlige transportmidler langt mere end bilen. Som helhed for alle besøgende på Amagerbrogade viser svarene, at godt går eller cykler, kommer med bus eller metro og kun med egen bil. Der er nogle forskelle mellem delstrækningerne. De delstrækninger fra Amager Boulevard til Øresundsvej har en noget lavere andel af gående og cyklende end de andre delstrækninger fra Øresundsvej til kommunegrænsen, til gengæld en noget større andel med bus og metro. Men besøgende med egen bil er i alle delstrækninger det mindst benyttede transportmiddel med andele på hh.hv og 7. Det skal understreges, at denne fordeling på transportmidler kun gælder for de besøgende på selve Amagerbrogade. Der blev ikke foretaget interviews indenfor i Amager Centret. Andelen af bilkunder i Amager Centret må antages at være noget større end på Amagerbrogade i kraft af parkeringsanlægget inde i centret. Men det er resultaterne i tabel, der er de relevante i denne analyse, hvor focus er på de besøgende på Amagerbrogade og deres anvendelse af gaden.

18 . Tabel. Antal butikker 7 Amagerbrogade og Holmbladsgade. Dele af Amagerbrogade: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9 6 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 6 6 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads 6 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen Amagerbrogade i alt 8 8 Holmbladsgade *: heraf Amager Centret: 7 9 6

19 .. Antal butikker 7. Butikkerne er registreret ved recognosceringer på Amagerbrogade, i Amager Centret og i Holmbladsgade. Resultatet fremgår af tabel. På hele Amagerbrogade, incl. Amager Centret fandtes der i 7 i alt detailhandelsbutikker, d.v.s. butikker med et salgslokale i de brancher, der indgår i denne analyse, jfr. bilag B. I Amager Centret alene var antallet af butikker 6. Hertil kommer butikker i Holmbladsgade. Delstrækningen fra Amager Boulevard til Sundby Kirke indeholder det største antal butikker med / af hele butiksantallet på Amagerbrogade, de to delstrækninger Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke-Øresundsvej det mindste antal. Fordelingen på de hovedbranchegrupper viser, at næsten ½ af butikkerne tilhører brancher indenfor andre udvalgsvarer, de øvrige ligeligt fordelt mellem brancher med dagligvarer og med textil. Men også her er der forskelle mellem delstrækningerne. Strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen er den del af gaden, der er mest domineret af dagligvarer, strækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke har den største andel af textilbutikker især i kraft af Amager Centret. På de andre delstrækninger er det butikker med andre udvalgsvarer, der er i overtal. Endelig har Holmbladsgade en ligelig fordeling mellem dagligvarer og andre udvalgsvarer, en noget mindre andel af textilbutikker. Denne opgørelse viser kun antallet af butikker uden hensyntagen til størrelsen på omsætning og butiksareal. Omsætningen fremgår af næste afsnit, mens butiksarealet ikke er opgjort som del af denne analyse.

20 . Tabel 6. Omsætningen i detailhandelen 6 - Amagerbrogade og Holmbladsgade. Mio. kr., incl. moms Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 9,6 7,,7 8, 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke * 7,7 7,8 6 8, 6.6,7 9 Sundby Kirke- Øresundsvej 9,,8 6 66, 7 7, Øresundsvej- Sundbyøster Plads 8,, 9 77, 9 8, Sundbyøster Pladskommunegrænsen, 6,6, 9, Amagerbrogade i alt 9, 76, 97,8.6, Holmbladsgade 8, 9,8,7,6 *: heraf Amager Centret: 77,7 76,6 67, 7,6

21 . 6. Omsætningen i detailhandelen 6. Data for omsætningen i detailhandelen er indhentet dels ved direkte kontakt til butikker eller deres administration, dels fra Danmarks Statistik, momsregisteret. Resultatet ses i tabel 6. Butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret havde i 6 en omsætning på.6 mio.kr., incl. moms. Hertil kommer mio. kr. i butikkerne i Holmbladsgade. Denne omsætning fordeler sig med i dagligvarehandelen, 7 i textilhandelen og i handelen med andre udvalgsvarer. Andelen for dagligvarerne forekommer lav. Årsagen er især, at en række store butikker i dagligvaresektoren er placeret udenfor Amagerbrogade indenfor næroplandet: Super Best i Vermlandsgade, SuperBrugsen i Holmbladsgade, Kvickly på Englandsvej, Føtex på Kirkegårdsvej samt et antal discountbutikker. 9 af omsætningen på Amagerbrogade skete i butikkerne på delstrækningen Amager Boulevard Sundby Kirke. Af de 9 tegnede Amager Centret sig for de alene. I omsætningen med andre udvalgsvarer og især med textil var andelen endnu højere for butikkerne på denne delstrækning. Også i indretning, sortiment o.a. udviser disse butikker en større kvalitet og specialisering end resten af Amagerbrogade. Butikkerne fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen havde en andel af omsætningen på hele Amagerbrogade på. En meget stor del af denne omsætning skyldes omsætningen i dagligvaresektoren, der havde samme omfang som dagligvarebutikkerne fra Amager Boulevard til Sundby Kirke. Det skyldes først og fremmest de varehuse, Kvickly og Føtex, beliggende tæt ved kommunegrænsen. Butikkerne fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads havde en særlig høj andel indenfor omsætningen med andre udvalgsvarer i kraft af nogle større butikker. På de to andre delstrækninger, Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard og Sundby Kirke- Øresundsvej havde omsætningen i butikkerne her et ret begrænset omfang både i dagligvare- og udvalgsvaresektorerne. I Holmbladsgade tegnede omsætningen i dagligvarebutikkerne sig for ¾ af den samlede omsætning som udtryk for en ret svagt udviklet forsyning med andre udvalgsvarer og især med textil. Disse data for omsætningen tegner et billede af en detailhandel på Amagerbrogade, der er ret forskellig indbyrdes mellem de delstrækninger, både i omfang, i butikstyper og i specialiseringsgrad.

22 6. Tabel 7. Selvforsyningsgrad 6. Omsætning i forhold til forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næropland til dele af Amagerbrogade: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen 67 9 Næropland i alt Amager Boulevard- Sundby Kirke, incl. Holmbladsgade

23 7. 7. Selvforsyningsgraden. En husstands indkøbsvaner viser, hvorledes indkøbene fordeles på forskellige indkøbssteder: den lokale butik butikkerne i bykernen og butikkerne andre steder i og udenfor kommunen. Man kan få et groft billede af indkøbsvanerne ved at sammenholde omsætningen i den lokale handel direkte med forbruget hos indbyggerne i næroplandet til den lokale handel. Det betegnes normalt selvforsyningsgraden. Man kan ikke på den måde tage hensyn til, at en del af omsætningen skyldes indkøb fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og omvendt, at indbyggerne i næroplandet lægger en del af deres indkøb i butikker udenfor den lokale handel. Med dette forbehold for anvendelsen af selvforsyningsgraden som udtryk for indkøbsvanerne viser tallene i tabel 7 størrelsen på selvforsyningsgraden i næroplandet til detailhandelen på Amagerbrogade. I 6 svarede omsætningen på Amagerbrogade som helhed til 66 af forbruget hos indbyggerne i næroplandet. Selvforsyningsgraden i dagligvarehandelen var kun på godt, noget højere i både textil- og andre udvalgsvarehandelen. Den ret lave selvforsyningsgrad i dagligvaresektoren kan i væsentlig grad tilskrives den decentrale placering i næroplandet af en række store dagligvarebutikker, som omtalt på side. Selvforsyningsgraden i textilsektoren ligger på et niveau, der må betegnes som rimeligt i betragtning af det konkurrerende udbud med disse varer andre steder inden for ret kort afstand, først og fremmest i Københavns City og i butikscentret Fields. Det samme gælder for selvforsyningsgraden med andre udvalgsvarer. Der er betydelige forskelle i selvforsyningsgraden mellem de delstrækninger af Amagerbrogade: højst for delstrækningen Amager Boulevard- Sundby Kirke især i udvalgsvarehandelen i kraft af Amager Centret, lavest på delstrækningen Sundby Kirke-Øresundsvej. Den ret høje selvforsyningsgrad i delstrækningen fra Christmas Møllers Plads til Amager Boulevard skyldes hovedsageligt det ret lille antal indbyggere i næroplandet. Selvforsyningsgraden på delstrækningen Øresundsvej-Sundbyøster Plads er positivt påvirket af den ret store omsætning med andre udvalgsvarer her. Det samme gælder i dagligvaresektoren for den sydligste strækning fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen i kraft af de to varehuse.

24 8. Tabel 8. Indkøbsvaner 6 i husstandene i næroplandet og det sekundære opland. af forbrug Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Næroplandets indkøb i detailhandelen i: Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard Amager Boulevard- Sundby Kirke * 9 Sundby Kirke- Øresundsvej Øresundsvej- Sundbyøster Plads Sundbyøster Pladskommunegrænsen Næroplandets indkøb i alt på Amagerbrogade Næroplandets indkøb i Holmbladsgade og storbutikker lokalt (vurderet) 8 Næroplandets indkøb andre steder 8 6 Næroplandets indkøb i alt Det sekundære oplands ** indkøb på: Amagerbrogade Lokalt og andre steder *: incl. Amager Centret. **: Islands Brygge - Ørestad

25 9. 8. Indkøbsvanerne 6. Indkøbsvanerne er i dette afsnit et udtryk for, hvor stor en andel af deres forbrug indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland indkøber i butikkerne på Amagerbrogade i 6. Vurderingen er sket på grundlag af de svar, de interviewede gav om deres indkøb ved de gennemførte stopinterviews på Amagerbrogade, sammenholdt med det beregnede årlige forbrug af detailhandelsvarer hos indbyggerne i næroplandet og omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade. Resultatet for indkøbene på Amagerbrogade som helhed ses i tabel 8. Indbyggerne i næroplandet indkøber således omkring 8 af deres samlede forbrug af detailhandelsvarer i butikkerne på Amagerbrogade. Deres indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og de ovenfor omtalte storbutikker i næroplandet er vurderet til omkring af deres forbrug. Dermed lægger indbyggerne i næroplandet i alt omkring 69 af indkøb i denne lokale detailhandel. De øvrige indkøb, svarende til af forbruget, sker dels i de mindre butikker i næroplandet, som ikke er registrerede i denne analyse, dels i detailhandel udenfor næroplandet: i Københavns City, i Fields og andre steder i regionen, bl.a. i forbindelse med bolig-arbejdsstedrejser. De lokale indkøb i næroplandet er noget større i dagligvaregruppen 7 sammenlignet med de 69 for alle indkøb noget mindre i de udvalgsvaregrupper. Specielt for dagligvaregruppen gælder det, at andelen af indkøb i dagligvarebutikkerne på Amagerbrogade er ret lav, men det opvejes af indkøb i butikkerne i Holmbladsgade og storbutikkerne andre steder i næroplandet. Indbyggerne på Islands Brygge og i Ørestaden anvender som det sekundære opland butikkerne på Amagerbrogade i langt mindre omfang end indbyggerne i næroplandet. Deres indkøb på Amagerbrogade vurderes kun at svare til omkring af deres samlede forbrug. Resten, 88 indkøbes lokalt på Islands Brygge eller andre steder i regionen. Tilknytningen til Amagerbrogade er lidt større i de udvalgsvaresektorer end i dagligvaresektoren. Indbyggerne i næroplandene til de delstrækninger af Amagerbrogade har noget forskellige indkøbsvaner. Det fremgår af bilagstabel i bilag C. Blandt de delstrækninger anvender indbyggerne i næroplandet til delstrækningen Amager Boulevard-Sundby Kirke de lokale butikker, herunder Amager Centret mest. Butikkerne her har en andel på af de samlede indkøb, væsentligt højere for udvalgsvarerne end for dagligvarerne. I af de øvrige delstrækninger svarer de lokale indkøb fra næroplandets indbyggere til omkring - af deres samlede forbrug. Undtagelsen er Sundby Kirke-Øresundsvej, hvor den lokale dækning er meget lav. Indbyggerne i delstrækninger har yderligere en indkøbsorientering mod butikkerne på Amager Boulevard-Sundby Kirke af betydeligt omfang mellem 6 og. Undtagelsen er her næroplandet til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen, som kun benytter denne delstrækning i meget begrænset omfang. Det overordnede billede af indkøbsvanerne hos indbyggerne i næroplandet til Amagerbrogade er en lokal indkøbstilknytning, som især retter sig mod deres egne butikker og i noget omfang med Amager Boulevard-Sundby Kirke strækningen som et overordnet indkøbssted for indkøbene af udvalgsvarer for store dele af området.

26 . Tabel 9 Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. af omsætningen på Amagerbrogade, incl. Amager Centret Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i næroplandet: Dagligvarer Textil Andre udv.varer I alt Christmas Møllers Pl.- Amager Boulevard 8 Amager Boulevard- Sundby Kirke 7 Sundby Kirke- Øresundsvej 6 8 Øresundsvej- Sundbyøster Plads 9 6 Sundbyøster Pladskommunegrænsen 6 Næroplandet i alt Indkøb i butikkerne på Amagerbrogade fra husstandene i: det sekundære opland (Islands Br.-Ørestad) andre steder 7 6 I alt

27 . 9. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade 6. Oplandet til detailhandelen på Amagerbrogade er beregnet ved at sammenholde de beløb, som indbyggerne i næroplandet og det sekundære opland anvender til indkøb i butikkerne på Amagerbrogade med omsætningen i butikkerne på Amagerbrogade og Amager Centret. Forskellen mellem disse indkøbsbeløb og den samlede omsætning viser omfanget af indkøb fra kunder med bopæl andre steder i regionen. Resultatet ses i tabel 9. Omkring 7 af den samlede omsætning på Amagerbrogade og Amager Centret kan tilskrives indkøb fra indbyggerne i næroplandet. Indbyggerne i næroplandet til Amager Boulevard-Sundby Kirke og til Sundbyøster Plads-kommunegrænsen bidrager mest til denne andel, indbyggerne i næroplandet til Christmas Møllers Plads-Amager Boulevard mindst. Indkøbene fra indbyggerne på Islands Brygge og Ørestad svarer kun til en andel på omkring af den samlede omsætning på Amagerbrogade. Resten, omkring kan tilskrives indkøb fra kunder med bopæl udenfor dette område, en del på grund af deres arbejdsplads i næroplandet og det sekundære opland. Næroplandets andel af omsætningen er noget højere i dagligvaresektoren, noget lavere i de to udvalgsvaresektorer, som dermed har et noget større opland udenfor området. Blandt de delstrækninger har af dem en oplandsstruktur, der ligner billedet af Amagerbrogade som helhed. Det gælder for Amager Boulevard-Sundby Kirke, Øresundsvej-Sundbyøster Plads og Sundbyøster Plads-kommunegrænsen. Butikkerne på disse dele af Amagerbrogade henter 7-8 af deres omsætning ved indkøb fra indbyggerne i deres næropland, omkring fra kunder med bopæl udenfor næroplandet og det sekundære opland. På strækningen Sundbyøster Pladskommunegrænsen påvirkes omsætningen i de store butikker især af den korte afstand til Tårnby Kommune. Det væsentligste træk i dette billede af oplandstrukturen for butikkerne på Amagerbrogade er, at det er de lokale indkøb fra indbyggerne i næroplandet, der er de vigtigste for langt de fleste af butikkerne. Der bør derfor lægges størst vægt på de behov, som især disse indbyggere har til butiksindhold, andre serviceudbud, tilgængelighed, fysisk udformning af opholdsarealer m.m..

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr

Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen Borgerrepræsentationen vedtog den 27. januar 2011 medlemsforslaget

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport

Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport 19. oktober 2010 A/S og Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS for Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Detailhandelen i Randers

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Strategi for by- og Handelslivet. Værløse Bymidte

Strategi for by- og Handelslivet. Værløse Bymidte Strategi for by- og Handelslivet Værløse Bymidte By- og Handelslivet Værløse Bymidte introduktion s. 2-3 opgaven fakta og statistik s. 4-12 området tilgængelighed tilgængelighed - åbningstider opland demografi

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Udsigter for julehandlen 2007

Udsigter for julehandlen 2007 Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Basisdata om undersøgelsen besvarelser i perioden

Basisdata om undersøgelsen besvarelser i perioden Resumé af omdømmeanalyse vedr. Amagerbrogade-kvarteret Basisdata om undersøgelsen 1093 besvarelser i perioden 18.11-4.12 2015 Indsamlingsmetoder: Spørgeskema og plakatuddeling i kvarteret og i definerede

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet,

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Odense Bymidte. Detailhandel og anden service i forskellige dele af bymidten - en analyse til anvendelse i den fysiske planlægning

Odense Bymidte. Detailhandel og anden service i forskellige dele af bymidten - en analyse til anvendelse i den fysiske planlægning Odense Bymidte Detailhandel og anden service i forskellige dele af bymidten - en analyse til anvendelse i den fysiske planlægning Udgivet af Odense Kommune Konsulent: Erik Agergaard August 00 Indhold Side

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere