FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet indbragte Lone nogle malerier, en ejerlejlighed, en lønkonto, samt noget indbo til en værdi af i alt kr. Bent havde en bankgæld på kr. Desuden havde han kort tid før giftermålet lånt kr. rentefrit af sin onkel Hans, med tilbagebetalingsfrist den 1. juni Allerede før brylluppet spillede Bent beløbet væk, og han betalte ikke lånet tilbage, selv om Hans rykkede herfor. Bent var storspiller, og en aften i maj 1994 tog han uden Lones vidende kr. i hendes pung og forsvandt ned på byens kasino. Bent var heldig, og de kr. blev sammen med kr., som han havde tilbage af sin løn, forvandlet til kr. Bent fik bagefter dårlig samvittighed og brugte pengene på et musikanlæg, som han forærede Lone, idet han fortalte om tyveriet. Lone accepterede, at Bent havde brugt de kr., da hun gerne ville have musikanlægget. På hendes forlangende blev der oprettet en formgyldig gaveægtepagt, som blev tinglyst den 6. juni Hans kom på besøg senere i juni. Da han så anlægget og hørte om Bents gevinst, følte han sig snydt og forlangte, at Lone enten indfriede lånet eller gav ham anlægget. Lone hørte først nu om lånet, men sagde, at hun straks ville spørge sin advokat og gøre, hvad han mente, hun var forpligtet til. Hvad skal advokaten svare på Lones forespørgsel? Musikanlæggets værdi er kr. I august 1994 opdagede Lone, at Bent havde solgt ét af hendes malerier til dets værdi, kr., og spillet pengene op. Billedet var solgt til den intetanende galleriejer Franck, der havde hængt det op i sit udstillingslokale. Kan Lone kræve maleriet tilbage? Lone var træt af Bents spillelidenskab, og den 15. oktober 1994 blev parret separeret. De beholdt fælles forældremyndighed over Nils, der skulle bo hos Lone. Hvilke krav giver Bents dispositioner anledning til? Hvorledes skal boet kvantitativt deles og Bent og Lones mellemværender afregnes, når begge ønsker mest muligt? Værdien af Lones ejerlejlighed, konto, indbo og malerier - bortset fra det solgte

2 maleri og musikanlægget - er i alt kr. Musikanlægget kan sælges for kr. Bents bankgæld er på kr., og han har ikke betalt noget i anledning af lånet fra Hans. I december 1994 flyttede Jes ind hos Lone, og i juli 1996 fik de datteren Marie, som de aftalte fælles forældremyndighed over. I efteråret 1998 spurgte Lone og Jes Bent, om han ville bortadoptere Nils til Jes eller dog afgive sin del i forældremyndigheden til Jes. Bent var imod adoption, men kunne acceptere en overførsel af forældremyndigheden, da han sjældent så Nils. Kan Jes adoptere Nils fra Bent eller kan Bents del i forældremyndigheden overføres til Jes? Hvad betyder Nils og Bents mening for afgørelserne? I efteråret 1999 ophævede Lone og Jes samlivet. De var enige om, at Marie skulle være hos henholdsvis Jes og Lone en uge ad gangen, og at Nils efter eget ønske skulle være 9 dage hos Lone og 5 dage hos Jes. Lone og Jes var besluttet på at overholde aftalen, men for at undgå tvivl bad de dog den 4. november 1999 statsamtet nedskrive aftalen som en samværsresolution. Kan statsamtet det? Bent havde siden efteråret 1994 fravalgt kontakten med Nils, der ikke mere ville kendes ved ham. Som tiden gik fortrød Bent sit valg, og da Lone den 8. marts 2000 døde af en forgiftning, kom Bent og Jes op at skændes, fordi begge ville have Nils boende og have forældremyndigheden over ham. Hvorledes skal denne konflikt løses? 2

3 Løsningsvejledning til opgave nr Gaven til Lone og lånet fra Hans Bent har lånt kr. af Hans forud for ægteskabet med Lone, og Bent hæfter alene for betalingen, jf RVL 25. Lone har ikke påtaget sig at hæfte for gælden, som hun først hører om i juni I maj 1994 forærer Bent - delvist - Lone et musikanlæg ved ægtepagt. Ægtepagten tinglyses den 6. juni 1994, hvor gaven bliver gyldig fra anmeldelsesdagen, jf RVL 37 smh m TL 46, 2. pkt. Hans har da en fordring mod Bent, nemlig lånet på kr., forfaldent til betaling den 1. juni Kan Hans godtgøre, at han ikke kan få indfriet sit krav hos Bent, hæfter Lone for værdien af det overførte, jf RVL 33, stk. 1, der finder anvendelse på gyldige ægtepagtsgaver, med mindre Lone kan bevise, at Bent ved gavens givelse beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække lånet. Hans kan uden tvivl løfte sin bevisbyrde. Bent havde ved ægteskabets indgåelse i 1988 en gæld på kr. (bankgæld samt lån) og ingen aktiver, ved separationen i oktober 1994 er hans underskud endnu større (jf pkt. 3), og der er intet i opgaveteksten, der støtter, at Bents økonomi skulle have været væsentlig bedre, da gaven blev givet. Lone kan højst forpligtes til at betale et beløb svarende til gavens værdi. Lone accepterer Bents handlemåde, og herved accepterer hun at medfinansiere musikanlægget med de kr., som Bent har stjålet. Selv om musikanlægget har en værdi af kr., må det som følge heraf lægges til grund, at gavens værdi var kr. Da en gave til en værdi af kr. klart står i misforhold til Bents kår, kan Lone ikke afvise kravet fra Hans med den begrundelse, at gaven er sædvanlig, jf herved RVL 33, stk. 2. Lone må betale kr., mens Hans må holde sig til Bent for de resterende kr. Lone har herefter et regreskrav mod Bent på kr. Litteratur: Familieret (1996), s. 328f, s. 405f, s og s Maleriet Bents salg af et af Lones malerier er sket uden hendes samtykke og er derfor uberettiget, jf særrådighedsprincippet i RVL 16, stk. 1. I medfør af principperne i DL , og kan Lone vindicere maleriet fra galleriejer Franck, uanset om han var i god tro om Bents råderet. Bent har herved påført Franck et tab, som efter det oplyste må sættes til kr. Franck kan forlange tabet dækket af Bent, som har spillet købesummen op. Da hans bodel ville være negativ, selv om købesummen var i behold (jf pkt 3), giver denne forringelse af Bents økonomi ikke Lone noget vederlagskrav i henhold til RVL 23, stk. 1. Litteratur: Familieret (1996), s. 328f, s. 418ff, s Boopgørelse 3

4 (Ægteskabet har varet i godt 6½ år, og selv om Lone har indbragt alle fællesboets værdier, skal der allerede af den grund ikke gennemføres en skævdeling efter FSKL 69 a jf 69). Lones bodel Bents bodel 1. Maleri solgt til Franck kr kr. 2. Musikanlæg Regreskrav Lones øvrige aktiver Restlån til Hans Bankgæld Nettobodele kr kr. Boslod kr kr. Lone skal aflevere kr. til Bent i boslodstilsvar. Heri kan hun modregne de kr., som Bent skylder hende for (delvis) indfrielse af lånet fra Hans. Litteratur: Familieret (1996), s. 361, s. 387, s. 569f, s. 592f og s. 605f. 4. Forespørgslen til Bent om adoption af og forældremyndighed over Nils Spørgsmålet om en ugift samlevendes adgang til at stedbarnsadoptere samleverens særbarn er ikke direkte reguleret i ADL. Da 5, stk. 2, kun tillader ægtefæller at adoptere sammen, og da ADL 5, stk. 1, 2. pkt., kun omtaler en ægtefælles mulighed for at adoptere den anden ægtefælles særbarn, må loven fortolkes således, at en ugift samlevende ikke kan stedbarnsadoptere. Da Jes og Lone ikke er gift med hinanden, kan Jes ikke stedbarnsadoptere Nils. Jes og Lone kan heller ikke få fælles forældremyndighed over Nils. Overførsel af Bents del i forældremyndigheden skulle i givet fald ske i medfør af FML 11, der tillader overførsel af forældremyndighed til ægtepar i forening. Denne bestemmelse giver imidlertid ikke hjemmel til fælles forældremyndighed for et ugift par. Da såvel adoption som overførsel af forældremyndighed savner hjemmel i det foreliggende tilfælde, påvirker Nils og Bents holdning til spørgsmålene allerede derfor ikke resultatet. Litteratur: Familieret (1996), s. 76f med note 95. Materialesamling (1999), s Samværsresolution for Marie og Nils Den af forældrene, der ikke har barnet boende, har ret til samvær, jf FML 16, og statsamtet kan med hjemmel i FML 17, stk. 1 fastsætte samværets omfang. En ordning, hvorefter et barn skal bo en uge ad gangen hos hver af forældrene, falder uden for samværsbegrebet, da begge forældre har barnet boende. Statsamtet kan derfor ikke ved 4

5 resolution fastslå en sådan ordning for Marie. Statsamtet kan overhovedet ikke fastsætte samvær mellem Jes og Nils. Jes er ikke en af Nils forældre, og Jes har derfor ikke ret til samvær i henhold til FML 16. Aftalen mellem Lone og Jes er ikke retligt bindende, men de kan vælge at efterleve den i praksis. (Da Jes ikke har og aldrig har haft del i forældremyndigheden over Nils, kan samværsreglerne heller ikke anvendes analogt). Litteratur: Familieret (1996), s. 82 med note Forældremyndighed over Nils efter Lones død Lone og Bent har fælles forældremyndighed over Nils. Da Lone dør i marts 2000 har Bent forældremyndigheden alene. Jes kan anmode statsamtet om at få forældremyndigheden over Nils tillagt, idet Bent ikke havde Nils boende ved Lones død, jf FML 14, stk. 1, 2. pkt. Anmodningen kan ifølge 3. pkt. kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for Nils, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos Bent. Imod Bents forældremyndighed taler, at han næsten ingen forbindelse har haft med Nils fra oktober 1994 til marts 2000 (ca 5½ år), at Nils har afvist Bent, at Nils fra december 1994 og næsten frem til Lones dødsfald har boet sammen med Jes og fortsat har tæt kontakt med ham, at Jes optræder som far for Nils, at Nils i efteråret 1999 bad om ret omfattende samvær med Jes, at Marie antagelig skal bo hele tiden hos Jes, og at Nils, hvis (når) han bliver spurgt, formentlig ville give udtryk for, at han ønsker at bo sammen med Jes og Marie. På trods af, at Bent har fortrinsret, at han er biologisk far til Nils, og at Bent og Nils har boet sammen fra januar 1989 til oktober 1994 (ca 5 3/4 år), må resultatet derfor antageligt blive, at forældremyndigheden overføres fra Bent til Jes, der herved får ret til at have Nils boende. Litteratur: Familieret (1996), s. 78f (og s. 66, og s. 87). 5

6 Opgave nr. 2 Tom og Fie blev gift i Sammen fik de sønnen Oliver. Fie havde fra et tidligere forhold datteren Ditte. Tom oprettede i 1990 et formgyldigt testamente, hvori han bestemte, at Røde Kors skulle arve mest muligt efter ham, og at Oliver måtte udtage hans flygel, hvis Oliver ville. Tom tegnede endvidere en forsikring, der skulle udbetales i 10 årlige rater fra Den 7. oktober 1990 skrev Tom til forsikringsselskabet: I tilfælde af min død før alle raterne i min rateforsikring er kommet til udbetaling, ønsker jeg primært min ægtefælle indsat som begunstiget. I tilfælde af min ægtefælles død før alle udbetalingerne, ønsker jeg min steddatter Ditte indsat som begunstiget. Ved Toms død i 1995 overtog Fie hele fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Fie modtog fra Toms død de årlige rater på kr. fra rateforsikringen. Fie havde endvidere en formue i form af en post Danisco-aktier, som hun som det eneste i 1978 havde arvet som særeje efter sine forældre. I 1997 oprettede Fie et formgyldigt testamente. Fie bestemte i testamentet, at Oliver skulle være berettiget til at udtage mit sommerhus. Endvidere blev det i testamentet bestemt, at Ditte skal være berettiget til forlods at få kr., idet der er bekostet betydeligt større beløb på Olivers uddannelse end på Dittes. Ditte skulle samtidig have ret til alt løsøret i min helårsbolig, hvis hun ønsker det. Fie foretog i 1998 en længe ønsket ombygning af sommerhuset. Ombygningen blev en hel del dyrere end forventet. Fie solgte de fleste af sine Danisco-aktier for kr. for at dække udgifterne til ombygningen på i alt kr. Der havde været usædvanlig mange problemer med ombygningen, som Fie ikke havde planlagt ordentligt. Ombygningen havde derfor ikke blot været dyrere end forventet, men værdistigningen kr. - stod slet ikke mål med omkostningerne. I april 2000 døde Fie. Det uskiftede bo s formue var da på 5,8 mio. kr. - heraf havde sommerhuset en værdi af 1,2 mio. kr., og løsøret i helårsboligen havde en værdi af 1,1 mio. kr. Flyglet, der stod i sommerhuset, havde en værdi af kr. Den resterende del af Danisco-aktierne havde en kursværdi på kr. Fie havde i 1996 skrevet til 6

7 forsikringsselskabet, hvori rateforsikringen var tegnet, at hun ønskede Oliver og Ditte indsat som begunstigede til de eventuelle rater, der ikke var udbetalt ved hendes død. Der var kun en rate på kr. tilbage fra rateforsikringen. Oliver, Ditte og Røde Kors ønskede alle mest muligt. Både Ditte og Oliver gjorde krav på raten fra rateforsikringen, sommerhuset, løsøret og flyglet, idet de bl. a. anførte, at Fie havde overskredet sin testationskompetence. Oliver gjorde særligt gældende, at Fie ikke kunne testere over Toms ting, og at han i hvert fald var berettiget til samlingen af Toms jagtgeværer, der befandt sig i helårshuset, idet den havde tilhørt Toms familie i generationer, samt at Ditte slet ikke var arving efter Tom. Ditte gjorde særligt gældende, at Tom ikke havde fået Fies samtykke til testationen over flyglet, hvorfor Ditte - til hvis brug flyglet oprindelig var købt - skulle have det udlagt. Hvordan skal værdierne deles kvantitativt, og hvordan skal de kvalitative konflikter løses? 7

8 Løsningsvejledning til opgave nr Toms ratepension - FAL 110 og FAL 104, stk. 2 Fie og Ditte er gyldigt indsat som begunstigede i Toms rateforsikring, jf. FAL 103, idet dette skriftligt er meddelt forsikringsselskabet. Rateforsikringen indgår derfor ikke i boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Raterne tilfalder den begunstigede direkte. Det vil i første omgang sige Fie, og Fies tidligere udbetalte rater er således en del af det uskiftede bo, jf. AL 14, stk. 1, men forsikringen som sådan er ikke Fies. Efter FAL 110 indtræder den begunstigede ved forsikringstagerens død i retten til at indsætte begunstigede, medmindre andet fremgår af forholdet. Andet fremgår, idet Tom har indsat Ditte som subsidiært begunstiget. Der er tale om en subsidiær begunstigelse i en rateforsikring over 10 år, og Tom skriver, hvad der skal ske i tilfælde af, at Fie dør, før alle rater er udbetalt. Den subsidiære indsættelse gælder derfor, uanset om Fie dør før eller efter Tom. Fie er således ikke berettiget til at indsætte begunstigede. Den sidste rate tilfalder derfor Ditte. Da Fie er Toms tvangsarving, skal FAL 104, stk. 2, ikke anvendes i relation til hendes rater. Ditte er ikke Toms tvangsarving, så FAL 104, stk. 2, skal anvendes i forholdet mellem Oliver, Ditte og Røde Kors. Det betyder, jf. nærmere nedenfor, at de kr. beregningsmæssigt skal lægges til det uskiftede bos beholdning ved beregningen af boslod og tvangsarv. Litteratur: Arveret 1998 s , 265, 268, og , herunder note Det uskiftede bo - særejebeskyttelseskrav efter princippet i RVL 23, stk. 3 Værdien af det uskiftede bo er 5,8 mio. kr. Imidlertid har Fie anvendt særejemidler - arven er fuldstændigt særeje, da den er falden før 1990, jf. 17 i lov nr. 396/ til at betale ombygningen af fællesejesommerhuset, hvorfor Fies arvinger har et vederlagskrav efter princippet i RVL 23, stk. 3, - da der ikke i reglerne om uskiftet bo er en direkte hjemmel for særejebeskyttelseskrav. Kravet er minimum de kr., som svarer til værdistigningen i huset, og maksimum de anvendte kr. Kravet må formentlig sættes til kun kr. Dispositionen skal, jf. 23, stk. 3, være til bedste for eller til forbedring af bodelen. Det må i sammenblandingssituationer mellem et uskiftet bo og længstlevendes særbo være længstlevendes særbos risiko, om dispositionen er fornuftig - risikoen bør ikke placeres i det uskiftede bo. Sættes kravet til kr., er det uskiftede bo stillet, som var dispositionen slet ikke foretaget. Der er så kort tid mellem ombygningen og dødsfaldet, at der heller ikke kan være grundlag for en regulering af kravet på grund af en - eventuel - efterfølgende prisstigning. De kr. kan forlods udtages til Fies særbo. Det er forkert, at betegne de kr. som et lån e.l. fra særejet til fællesejet, der skal tilbageføres - det er sammenblanding af midler i et uskiftet bo. Litteratur: Arveret 1998 s , 64, 71 med note 63, Familieret 1996 s. 8

9 361, 366, , Den kvantitative fordeling a. Arv efter Tom Oliver er Toms eneste tvangsarving, AL 1, jf. 25, smh. m. 19, stk. 1, 2. pkt. Røde Kors skal arve mest muligt. Boet er, jf. FAL 104, stk. 2, beregningsmæssigt på 5,6 mio. kr. (5,8 + 0,2, rateforsikringen, - 0,4, særejebeskyttelseskravet), og boslodderne derfor 2,8 mio. Olivers tvangsarv er således 1,4 mio. kr. Testationen over flyglet til Oliver må betragtes som ren kvalitativ - også fordi Røde Kors skal have mest muligt. Ditte skal have raten på 0,2 mio. kr. direkte fra forsikringsselskabet. Toms testationskompetence er de resterende 1,2 mio. kr., der tilfalder Røde Kors. b. Arv efter Fie Oliver og Ditte er Fies eneste arvinger - begge tvangsarvinger. I arv efter Fie falder Fies boslod på 2,8 mio. kr., samt 0,4 mio. kr. (særejebeskyttelseskravet) og Fies særeje på 0,3 mio. kr., dvs. i alt 3,5 mio. kr. Fie kan således testere over 1,75 mio. kr. Da Ditte forlods er tillagt 0,3 mio. kr. i konkurrence med kun Oliver, skal testationerne over sommerhuset til fordel for Oliver og over løsøret til fordel for Ditte forstås som rent kvalitative. Oliver skal derfor have 1,6 mio. - og Ditte 1,9 mio. Litteratur: Arveret 1998 s , ,189, Den kvalitative fordeling af arven efter Tom og Fie a. Flyglet - AL 66, stk. 2 Toms testation over sit flygel krævede for så vidt samtykke fra Fie, jf. AL 66, stk. 2. Det er imidlertid uden betydning, da Fie, hvis interesser reglen skal varetage, er den eneste, der kan fremsætte denne indsigelse. Ditte kan ikke bruge det manglende samtykke til at få testationen tilsidesat. Flyglets værdi er kun kr. Toms testation holder således. b. Sommerhuset og løsøret - AL 26, stk. 2 Det er formentlig uden betydning, om det er arv af særeje eller fælleseje, da der ikke er en efterladt ægtefælle. Det har p.g.a. særejets størrelse i denne situation ingen betydning, om særeje og fælleseje sammenlægges. Fie har kvalitativt testeret over 1,2 mio. kr. (sommerhuset) og 1,1 mio. kr. (løsøre), i alt 2,3 mio. kr. Fie har altså overskredet sin almindelige kvalitative testationskompetence efter AL 26, stk. 1, på kun 1,75 mio. kr. Imidlertid giver 26, stk. 2, Fie mulighed for at give sine livsarvinger fortrinsret til boets enkelte aktiver inden for deres arv. Da Oliver skal arve 1,6 mio. - altså mere end sommerhusets værdi på 1,2 mio. - og da Ditte skal arve 1,9 mio. kr. og skal have løsøre for 1,1 mio. kr., er testationerne set under et gyldige efter 26, stk. 2. (Hver for sig er de gyldige efter 26, stk. 1.) 9

10 c. Jagtgeværerne - AL 15, stk. 2 Det er uden betydning, at Oliver har særlig tilknytning til jagtgeværerne, da Fie efter AL 15, stk. 2, også kan testere over Toms ting, blot Tom ikke selv har testeret gyldigt over dem. Ditte får dem som en del af løsøret i helårsboligen. Litteratur: Arveret s , , Fællesboet og Fies særbo på i alt 6,1 mio. kr. er herefter fordelt: Oliver: 1,4 mio. fra Tom + 1,6 mio. fra Fie, i alt 3,0 mio. kr. - heri sommerhuset og flyglet. Ditte: 1,9 mio. kr. fra Fie - heri løsøret Røde Kors 1,2 mio. kr. fra Tom I alt 6,1 mio. kr. Ditte får endvidere kr. fra rateforsikringen. 10

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere