FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers store fortrydelse havde tabt over kr., ingen værdier havde af betydning, oprettede de den 3. maj 2000 en ægtepagt, hvorefter hver af parternes eksisterende formue skulle være skilsmissesæreje, hvorimod fremtidige erhvervelser skulle være fælleseje. Begge havde ret gode indtægter, og de købte den 14. maj 2000 da de helt uventet fik mulighed for det dagen efter ægtepagtens anmeldelse til tinglysning en liebhaverejendom i lige sameje. De erlagde den 21. maj 2000 hver ½ af udbetalingen, som var på i alt kr. Asger havde sin del af udbetalingen fra en i 1998 erhvervet arv, mens Bos del af udbetalingen blev finansieret ved et banklån på kr., der blev optaget den 21. maj Den 23. maj 2000 blev ægtepagten tinglyst. De flyttede ind i ejendommen den 1. august 2000, efter at have aftalt, at de hver skulle bidrage til de fælles udgifter vedrørende ejendommen med halvdelen. Bo havde svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen, da han skulle afdrage sit banklån og i øvrigt ikke kunne holde på penge. Han lånte derfor ofte Asgers kontokort til stormagasinet Salling, hvor han jævnligt købte både tøj og madvarer. Asger betalte løbende af på kontoen i overensstemmelse med sin aftale med Salling. Bo betalte af og til Asger nogle hundrede kroner til hjælp på afdragene på kontoen, og han betalte jævnligt også andre fælles mindre udgifter. Efter at have boet i huset i nogle måneder blev Bo og Asger enige om, at det trængte til renovering af vinduer og tag og til isolering. Istandsættelsen beløb sig til kr., men en ejendomsmægler vurderede, at ejendommen ville stige tilsvarende i værdi. Da Bo kun kunne få forhøjet sit banklån med kr., betalte Asger de resterende kr. til istandsættelsen med penge, som han havde fra sit tidligere ægteskab. Da indkøbene over Salling-kontoen efter Asgers mening i efteråret 2002 tog overhånd, bad han den 1. december 2002 Bo om at indskrænke sine indkøb over kontoen. Alligevel købte Bo over kontoen i julen 2002 havemøbler for kr., lige som han over kontoen foretog alle madindkøb til julen for kr. Efter aftale den 1. februar 2003

2 med Bo meddelte Asger samme dag skriftligt Salling, at han fremover ikke ville betale andet for Bo end indkøb af mad og vin og maksimalt for 800 kr. pr. måned. Ved skrivelse af 4. marts 2003 meddelte Salling, at man ikke kunne være behjælpelige med en sådan ordning. Da kontoudtoget vedrørende februar måned 2003 senere viste, at Bo havde købt madvarer for 900 kr. og tøj til sig selv for kr., var Asgers tålmodighed brugt op. Han ville ikke betale Sallings tilgodehavende opstået efter 1. december 2002, men betalte alle indkøb foretaget før 1. december Hvem hæfter over for Salling for de efter 1. december 2002 foretagne indkøb på i alt kr.? Den 1. maj 2003 blev parterne separeret. De kr. på Salling-kontoen var ikke betalt. Havemøblerne blev vurderet til kr. Friværdien i ejendommen var kr. parterne havde af deres løbende indtægter i overensstemmelse med deres aftale afdraget prioritetsgælden med i alt kr. På Bos banklån skyldes kr. Asger havde kr. Beløbet var opsparet af hans løbende indtægt i løbet af de seneste to år. Bortset fra deres indbyrdes mellemværender var der ikke yderligere aktiver og passiver. Hvordan skal boet kvantitativt opgøres, og parternes samlede mellemværende afregnes, når begge ønsker mest muligt og ønsker en fuldstændig afregning? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 Hæftelsen overfor Salling*: Asger hæfter over for Salling som kontohaver. Bo hæfter over for Salling, i det omfang købene er omfattet af RVL 11 dog er registrerede partnere ikke omfattet af 11, stk. 1, 2. pkt., om hustruens køb til fyldestgørelse af sine særlige behov, da bestemmelsen er kønsbestemt (jf. PSL 4, stk. 3). Bo hæfter derfor for juleindkøbene for kr. og for de 900 kr. til mad, idet begge er indkøb til fyldestgørelse af den daglige husholdnings fornødenheder, men ikke for tøjindkøbene. Havemøblerne falder uden for 11. * (Opgaven skal løses på baggrund af familieretspensum. De særlige regler om hæftelsesbegrænsninger i betalingsmiddelloven formodes studenterne ikke at kende. I opgaven gives heller ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende betalingsmiddellovens regler. Studenterne forventes heller ikke at gå dybere ind i de almindelige fuldmagtsregler i forhold til hæftelsen over for Salling. Det må også anses for rigtigt, hvis studenterne anvender de alm. fuldmagtsregler til at konkludere, at skrivelsen af bringer Salling i ond tro med den virkning, at Asger ikke hæfter som kontohaver for alle Bos køb i februar 2003, men kun for de 800 kr., han skriver, han vil betale. Asger hæfter i givet fald efter RVL 11 for de resterende 100 kr. vedr. madindkøb, men ikke for de kr. vedr. Bos tøj, da der er tale om registrerede partnere. I det omfang Asger ikke hæfter som kontohaver for købene i februar, hæfter Bo som den disponerende). Litteratur: Familieret 1996 s, , , Formueordningen: Ægtepagten der materielt og formelt er gyldig må fortolkes på den måde, at skilsmissesærejet, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1, udelukkende omfatter de på aftaletidspunktet eksisterende formuer og surrogater herfor, jf. RVL 28, stk. 3 og fremtidige erhvervelser betyder fremtidige i forhold til aftaletidspunktet. Der er ikke belæg for, at ægtepagten også har henblik på erhvervelsen af ejendommen, som de uventet fik mulighed for at købe. Litteratur: Familieret 1996 s. 356, 359, 365, 369, 387, 402, 405, 408. Ejendommen og banklånet: Asgers ½ af ejendommen er skilsmissesæreje den er et surrogat og ikke en fremtidig erhvervelse idet udbetalingen (og de af ham i ejendommen indskudte midler) er erlagt af skilsmissesærejemidler. Bos ½ af ejendommen er lånefinansieret og købt efter ægtepagtens oprettelse og er derfor ikke et skilsmissesærejesurrogat, men en fremtidig erhvervelse. Ejendomsanparten og banklånet er derfor fælleseje. Litteratur: Familieret 1996 s. 350, 380,

4 Tabet på aktiespekulationerne: Tabet på de kr. fra de hasarderede aktiespekulationer udløser ikke noget vederlagskrav, idet dispositionen på grund af den oprettede ægtepagt ikke har formindsket Asgers boslodskrav. Aftalen gør Bos såvel som Asgers formue til skilsmissesæreje. Den er formentlig oprettet, netop for at alene Bo skal bære tabet. Litteratur: Familieret 1996 s Asgers betaling af kr.: Asgers betaling af kr. af de i alt kr., som moderniseringen af ejendommen kostede, må medføre, at han har krav på kr. fra Bo, idet det efter aftalen om ejendommens udgifter må være klart, at hver som udgangspunkt skulle betale ½, altså kr. Der er ikke tale om en ydelse omfattet af RVL 2, idet der er tale om et enkeltstående større beløb. Om man i øvrigt vil karakterisere overførslen på de kr. som lån, som gave der er ugyldig på grund af manglende ægtepagt, eller som en overførsel der giver Asger et krav efter almindelige formueretlige regler kravet på værdistigningen i Bos ½ er uden betydning, idet Asger i alle tilfælde får et krav på kr. Kravet er et passiv i Bos fælleseje, da det knytter sig til hans del af ejendommen, men et aktiv i Asgers skilsmissesæreje som surrogat for de af ham indskudte skilsmissesærejemidler. Litteratur: Familieret s , 598. Afdrag på prioritetsgæld vederlagskrav: Begge har med løbende indtægter/fremtidige erhvervelser, altså med fælleseje, nedbragt prioritetsgælden med hver kr. Da Asgers ½ af ejendommen er skilsmissesæreje, udløser afdragsbetalingen et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 2, til fordel for Bo, jf. U V. Litteratur: Familieret 1996 s Sallingkøbene: A. Hvis er gælden og havemøblerne det indbyrdes forhold? Havemøblerne: I det indbyrdes forhold skal Bo som den disponerende betale for havemøblerne. Asger har tidligere accepteret over kontoen at betale indkøb af mad og tøj, men der er ikke oplysninger, der tyder på, at han udtrykkeligt eller stiltiende har accepteret at skulle betale havemøbler for kr. Da han umiddelbart før indkøbene har bedt Bo om at indskrænke sine indkøb over kontoen, har Bo under alle omstændigheder ikke været berettiget til at købe møblerne for Asgers regning. Havemøblerne er derfor Bos. Juleindkøb: Det må lægges til grund, at Asger indtil 1. februar 2003 havde accepteret en ordning, hvorefter han betalte de af Bo løbende foretagne indkøb i Salling af mad og tøj. Asger skal derfor betale for juleindkøbene. 4

5 Mad og tøj købt i februar 2003: Denne ordning ophører imidlertid ved Bo og Asgers aftale af 1. februar 2003, men Asger havde accepteret fremover at betale op til 800 kr. pr. måned for madindkøb, så han skal betale 800 kr. af de 900 kr. Bo skal betale tøjindkøbene for kr. samt de resterende 100 kr. for madindkøb. Litteratur: Familieret 1996 s. 456, B. Hvilken status har gælden og havemøblerne. Alle Bos gældsposter vedrørende Sallingkøbene er fælleseje, og havemøblerne er som en fremtidig erhvervelse fælleseje. Asgers skilsmissesæreje er udelukkende placeret i ejendommen og fremtidige erhvervelser skulle ifølge ægtepagten være fælleseje. Ny gæld, der som her ikke knytter sig til bestemte aktiver, må derfor formentlig anses for fælleseje. (Resultatet er dog ikke utvivlsomt. Muligvis bør Asgers del af gælden belaste skilsmissesærejet og fællesejet forholdsmæssigt). Litteratur: Familieret 1996 s. 380, , 602. Asgers opsparing: Opsparingen er foretaget af løbende indtægter efter ægtepagtens oprettelse og er fælleseje. FSKL 65 a: Da Asger hæfter for Bos del af gælden til Salling havemøblerne, tøjindkøb, mad for 100 kr., og da Bo hæfter for juleindkøbene og de 800 kr. til mad, der skal betales af Asger, kan de begge påberåbe sig FSKL 65 a, stk. 1. Litteratur: Familieret 1998 s Boopgørelse: Asger Bo Skilsmissesæreje Fælleseje Fælleseje Ejendomsanpart Opsparing Havemøbler Asgers krav Banklån Sallinggæld Nettobodele Boslodsberegning: Forlods til Bo, 23, stk Ligedeling af resten ( ) Boslodder

6 Asger skal derfor betale kr. til Bo, som Asger dog kan afgøre ved modregning med sit krav på kr. Begge kan kræve, at den anden betaler sin del af gælden til Salling som led i skiftet, jf. FSKL 65 a. Litteratur: Familieret (Der er ikke basis for et ÆL 56-krav, dels på grund af ægteskabets korte varighed, dels på grund af ægtepagten og aktiespekulationen). 6

7 Opgave 2 Kontorchef Theodor Teisen der ikke havde nogen legale arvinger oprettede i december 2000 følgende formgyldige vidnetestamente: Ved min død skal min fætter Adrian forlods have kr. Dette beløb tages ud af realiseringen i boet af mine Store Nord-aktier til en værdi af ikke under 1,4 mio. kr. Min fætter Benjamin skal have min frimærkesamling. Min fætter Constantin skal have kr. Min fætter Daniel skal have kr. Netop dette beløb kommer ved min død til udbetaling på min livsforsikring i Danica. Min fætter Edvard skal have, hvad der ellers er efter mig det vil navnlig sige min møntsamling og hvad, der bliver til rest efter realiseringen i boet af Store Nordaktierne. I november 2002 afgik Theodor Teisen ved døden 58 år gammel. Beholdningen af Store Nord-aktier, der var den samme som ved testamentets oprettelse, viste sig kun at være kr. værd, idet kursen var faldet jævnt i 2001 og Frimærkesamlingen blev i boet vurderet til kr. I Danica-livsforsikringen på kr. var policens rubrik Begunstiget udfyldt af forsikringsselskabet i overenstemmelse med Teisens begæring med ordene Der henvises til mit testamente. Sådan havde det været siden forsikringens tegning i Theodor havde desuden en gruppelivsforsikring. Han havde ikke foretaget nogen selvstændig begunstigelsesindsættelse i forsikringen, men havde blot henholdt sig til den af hans pensionskasse med forsikringsselskabet aftalte standardklausul Nærmeste pårørende. Forsikringssummen var på kr. Den øvrige formues værdi var kr., nemlig kr. kontant, en møntsamling vurderet til kr. og løsøre til en vurderet værdi af kr. I boet blev der uenighed mellem fætrene. Hvorledes skal Theodor Teisens efterladenskaber fordeles, når alle ønsker mest muligt? 7

8 Løsningsvejledning til opgave 2 Gruppelivsforsikringen Teisen har henholdt sig til den aftalte standardklausul. Nærmeste pårørende er utvivlsomt formgyldigt indsat, selv om Teisen intet har foretaget sig. Forsikringen tilfalder således de(n) begunstigede uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2 pkt. Da han ikke har tvangsarvinger, er hans arvinger begunstigede, jf. FAL 105, stk. 5, og stk. 4. Arvinger er såvel legale arvinger som testamentsarvinger, jf. FAL 105, stk. 4. Der er ingen legale arvinger, og kun Edvard er testamentsarving, jf. nærmere nedenfor, idet de andre i testamentet indsatte er legatarer. Edvard får derfor gruppelivsforsikringssummen direkte. Danicaforsikringen Udfyldelsen af livsforsikringens begunstigelsesrubrik åbner for, at testamentet kan udformes således, at den, der ifølge testamentet skal være berettiget til livsforsikringens dødsfaldssum, har status af begunstiget og derfor modtager livsforsikringsbeløbet uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2 pkt. men sådan er testamentet ikke blevet udformet, jf. ordene: Min fætter Daniel skal have kr. Dette beløb kommer ved min død til udbetaling på min livsforsikring i Danica.. Denne formulering medfører, at der ingen begunstiget er, at livsforsikringen indgår i boet, jf. FAL 104, stk.1, og at Daniel blot er sumlegatar ifølge testamentet. Boets og testationernes størrelse Boet er derfor Store Nord-aktierne kr. + frimærkesamlingen kr. + livsforsikringen kr. + kontant kr. + møntsamlingen kr. + løsøret kr., i alt kr. Theodor Teisen, der kan testere over hele sin formue, da han ikke har tvangsarvinger, har testeret over resten, i alt mindst 2.1 mio. Der foreligger derfor et reduktionsproblem. Arving, sum- eller genstandslegatar For afgørelsen af, hvem reduktionen skal ramme, er det nødvendigt at gøre sig den enkelte fætters arveretlige status ifølge testamentet klar. Medmindre en konkret fortolkning fører til andet antages, at genstandslegater udredes før sumlegater, og at sumlegater i det indbyrdes forhold reduceres forholdsmæssigt. Adrian er legatar. Han er sumlegatar, for han skal have kr. ikke det antal af boets Store Nord-aktier, som vil tilføre ham kr. Benjamin er genstandslegatar til frimærkerne. Constantin er sumlegatar til kr. Daniel er som nævnt sumlegatar til kr. Edvard er utvivlsomt residualarving. Spørgsmålet er, om han tillige er genstandslegatar i givet fald i relation til møntsamlingen. Formuleringen hvad jeg ellers efterlader mig det vil navnlig sige min møntsamling og hvad, der bliver til rest efter realiseringen i boet af Store Nord-aktierne bevirker, at man ikke uden videre kan 8

9 betragte Edvard som genstandslegatar i relation til møntsamlingen på linie med, at Benjamin er genstandslegatar i relation til frimærkesamlingen. Theodor Teisens udtrykkelige nævnelse af møntsamlingen i testamentet han skriver ikke kun hvad der ellers er efter mig må imidlertid antages at bevirke, at Edvard både er genstandslegatar (møntsamlingen) og residualarving. Fordeling af boets midler: Adrian får kr. Adrian er ganske vist sumlegatar og dermed reduktionskandidat, men han skal ifølge testamentet have sit legat forlods. Benjamin skal have sit genstandslegat (frimærkesamlingen til kr.). Edvard skal have møntsamlingen til kr. som genstandslegat. Mere skal han ikke have hans residualarv medgår til at dække den manko, der er. Der resterer herefter kr kr., dvs kr., der må fordeles forholdsmæssigt mellem de to andre sumlegater, Constantins på kr. og Daniels på kr. Constantin får derfor kr. (3/5 af kr.), og Daniel får kr. (2/5 af kr.). Litteratur: Arveret 1998 s. 13, , , , 273, 277, 290,

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 16-03-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter ÆGTESKABETS

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister? Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse - 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere