FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim at flytte sammen, og de fik hurtigt kig på et hus. I påsken besøgte Kim sin farmor, og han fortalte om flytteplanerne. Farmoren overlod ham kr. i gave til udbetaling på huset, der kostede 1,4 mio. kr. For at spare udgifter til renter rådede banken Kim og Anni til at bruge disse penge til at indfri deres eksisterende gæld. Anni, der var lærer, havde et banklån på kr., som blev betalt. Kim, der var forretningsmand, anvendte resten af pengene til betaling af forfalden gæld. De optog et fælles lån med lav rente til udbetaling på huset, som begge blev ejere af. Kim og Anni oprettede en budgetkonto, hvor hver skulle indsætte kr. om måneden til betaling af de faste udgifter og til den fælles husholdning. Den 15. maj 2001 flyttede Kim og Anni ind i huset, og samme dag forærede Kim Anni en pels til kr. I januar 2002 vandt Anni kr. i Lørdagschancen. Kim, der havde akut brug for penge til at betale en aggressiv kreditor, pressede Anni til at låne ham pengene. Anni gik med dertil, mod at han underskrev et lånedokument. Den 20. april 2002 fyldte Kims søn, Søren, der boede hos sin mor, 18 år, og Kim forærede ham en computer til kr. På 1 årsdagen for indflytningen i huset gav Kim Anni en halskæde til 500 kr. Den 3. februar 2003 flyttede Kim efter et skænderi, da Anni havde opdaget, at han ikke havde betalt til budgetkontoen i den sidste måned. Anni krævede, at Kim betalte de lånte kr. tilbage. Endvidere ønskede hun at overtage huset. Kim nægtede at betale hende noget, da hendes banklån var blevet betalt med pengegaven fra hans farmor. Også Kim ønskede at overtage huset. Anni afviste at skylde Kim for betalingen af banklånet. For det første mente hun, at gaven fra Kims farmor også var til hende, for det andet havde Kim ikke tidligere krævet hende for disse penge. Anni og Kim henvendte sig til en advokat for at få rådgivning om deres juridiske stilling. Hvad skal advokaten svare? Den 10. juli 2003 blev Kim erklæret konkurs med fristdag den 2. juni Kim 1

2 havde været insolvent i hvert fald fra august 2001, men havde undgået konkurs ved at optage lån hos Jon og andre venner. Hverken Anni eller Søren havde vidst, at Kims økonomiske situation var så dårlig. Kan konkursboet gøre krav gældende i anledning af gaverne til Anni og Søren? I december 2003 fødte Bea datteren Susan. Jon blev registreret som far i henhold til en af Bea og Jon udfærdiget omsorgs- og ansvarserklæring. I februar 2004 flyttede Bea ind i Jons villa. Den 5. november 2004 tog Jon på en længere studierejse til Østen. Den 23. december 2004 modtog Bea et brev fra Jon fra Thailand. Af brevet fremgik, at han var blevet forelsket i en thailandsk kvinde, som han ville giftes med. Selvom Jon foreløbig ville blive i Thailand, skrev han, at Bea og Susan straks skulle flytte fra huset. Bea aftalte samme aften med Anni, at hun og Susan skulle flytte hen til Anni næste weekend. Dagen efter kørte Bea, der var dybt ulykkelig, alt for stærkt i sin bil, der kom i slinger og kørte ind i et træ. Bea døde ved ulykken. Midt i januar 2005 kom Jon til Danmark for at hente Susan til Thailand. Anni, der havde haft Susan boende siden Beas død, henvendte sig straks til en advokat for at høre, hvorvidt hun havde mulighed for at få forældremyndigheden over Susan, da Susan burde vokse op i Danmark. Anni nævnte også, at Jons opførsel havde ført til Beas død. Hvad skal advokaten svare? 2

3 Løsningsvejledning opgave 1 1. De indbyrdes krav mellem Kim og Anni Der er mellem samlevende ingen privatretlig forsørgelsespligt. I vurderingen af, hvorvidt samlevende kan gøre indbyrdes krav gældende, indgår der alligevel i vidt omfang de samme momenter, som når der tages stilling til indbyrdes krav mellem ægtefæller. Betaling af Annis bankgæld: Gaven fra Kims farmor må antages at være givet alene til Kim og ikke både til Kim og Anni. Da gaven gives, har Kim og Anni lige mødt hinanden, og Anni var ikke med på besøg, da Kim fik gaven. Det fremgår af teksten, at gaven blev overladt Kim, og ved større gaver antages det formentlig, at gaven som udgangspunkt kun er til familiemedlemmet. Indfrielsen af Annis gæld er sket med midler, der stammer fra gaven fra Kims farmor. Intet tyder på, at Kim ved overførslen har villet forære Anni kr. Der var tale om en ordning, der skulle spare renter. Overførslen må betragtes som et lån eller hvis en låneaftale ikke kan bevises må der kunne kræves et godtgørelsesbeløb efter almindelige formueretlige regler, da der er overført et stort engangsbeløb. Ligesom for ægtefæller må der dog foretages en vurdering af, om parternes senere tilrettelæggelse af deres økonomiske forhold kan føre til, at overførslen skal ses som led i et større samlet økonomisk arrangement, og at et krav af denne grund helt eller delvist skal afvises. Under samlivet har Kim og Anni haft adskilt økonomi. Begge har betalt lige store beløb på budgetkontoen. Der er ikke løbende blevet overført større beløb mellem parterne, bortset fra lånet på kr. Kim pressede Anni til at låne ham disse penge, og der er udfærdiget et lånedokument. De to pengeoverførsler bør derfor bedømmes uafhængig af hinanden. At Kim først kræver Anni for betaling af kr. ved samlivets ophør, dvs. næsten 2 år efter overførslen, kan under disse omstændigheder ikke betyde, at kravet ikke kan gøres gældende. Da Anni er blevet frigjort for sin bankgæld på kr. med et stort engangsbeløb, må betalingen enten kunne anses for et lån, eller i hvert fald må Kim have krav på et formueretligt godtgørelsesbeløb af samme størrelse. Kims lån på kr.: Der foreligger et skyldbevis, hvorfor der er tale om et lån. Parterne har ikke ved deres senere adfærd gjort aftalen om lån uaktuel. Litteratur: Familieret 2003 s med note 21, s Overtagelse af huset Huset er i lige sameje mellem Kim og Anni. FSKL 70 a kan ikke anvendes analogt. Da der ikke findes regler om udtagelsesret for samlevende, er situationen den samme som for andre, herunder ægtefæller med særeje. (Hvis Kim og Anni ikke kan blive enige om at trække lod eller salg i fri handel, må huset sælges på auktion, hvor de begge kan byde). Litteratur: Familieret 2003 s. 362, s. 644, s. 654 og s

4 3. Omstødelse af gaverne Et konkursbo kan fordre omstødelse af gaver til en skyldners nærstående, hvis gaven er fuldbyrdet inden for de sidste 2 år før fristdagen, jf. KL 64, stk. 2, 2. pkt., medmindre det godtgøres, at skyldneren forblev solvent. Da Anni og Kim lever i et ugift samlivsforhold, betragtes de som nærstående, jf. KL 2, nr. 1. Som søn af Kim er Søren også nærstående. Pelsen er foræret til Anni mere end 2 år før fristdagen, der er den 2. juni 2003, hvorfor gaven ikke kan fordres omstødt. (Det samme vil gælde, hvis det fejlagtigt antages, at betalingen af Annis bankgæld er en gave fra Kim). Søren har fået computeren som fødselsdagsgave inden for 2 års-fristen i KL 64, stk. 2, 2. pkt., og tidligere end seks måneder før fristdagen, jf. KL 64, stk.1. Værdien af denne gave er så stor ( kr.), at der ikke kan være tale om en lejlighedsgave i henhold til KL 64, stk. 3, når henses til, at Kim var insolvent ved gavens givelse. Konkursboet kan fordre computergaven omstødt, uanset at Søren har været i god tro. Søren skal efter KL 75 fralægge sig den berigelse, han har opnået, dog ikke ud over boets tab. Boet kan også kræve, at computeren tilbageleveres, jf. KL 77. Anni har fået halskæden som gave inden for 2 års-fristen i KL 64, stk. 2, 2. pkt., og tidligere end seks måneder før fristdagen, jf. KL 64, stk. 1. Kim var insolvent ved gavens fuldbyrdelse. Værdien af denne lejlighedsgave (500 kr.) er imidlertid så beskeden, at den ikke kan antages at have stået i misforhold til Kims kår, jf. KL 64, stk. 3. Gaven er derfor undtaget fra omstødelse. Litteratur: Familieret 2003 s med note 97 og s Forældremyndighed over Susan Jon er blevet registreret som far til Susan i henhold til den af Bea og Jon udfærdigede omsorgs- og ansvarserklæring, jf. BL 2, stk. 1. Registrering kan ske, selvom Bea ikke bor sammen med Jon ved Susans fødsel. En afgivelse af en fælles omsorgs- og ansvarserklæring får som konsekvens, at Jon og Bea automatisk har fælles forældremyndighed, jf. FML 5, stk. 1. Jon og Bea har levet faktisk adskilt siden den 5. november 2004, men samlivet kan i juridisk forstand først anses for ophævet ved Beas modtagelse af Jons brev, hvor han skriver, at han vil giftes med en anden kvinde, og at Bea og Susan straks skal flytte. (Situationen må bedømmes på samme måde, som når det skal vurderes, hvorvidt ægtefæller har levet adskilt på grund af uoverensstemmelse i de sidste to år i forbindelse med en ansøgning om skilsmisse efter ÆL 32). At Bea og Susan ved Beas død stadig bor i Jons hus, ændrer ikke ved, at Bea og Jon må anses at have ophævet samlivet. Susan bor derfor ved dødsfaldet ikke hos Jon, og spørgsmålet om forældremyndighed må afgøres efter FML 14, stk.1, 2. pkt., og ikke efter FML 14, stk.1, 1. pkt, da Anni søger om forældremyndigheden.. En anmodning fra Anni om at få forældremyndigheden over Susan kan kun imødekommes af statsamtet, hvis hensynet til Susan taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos Jon, jf. FML 14, stk.1, 3. pkt. Der er intet oplyst om, at Jon er en dårlig far, og 4

5 det forhold, at han vil gifte sig med en thailandsk kvinde og eventuelt bo i Thailand, kan ikke være tilstrækkeligt til, at han, der klart er den, der har boet mest med Susan, skal fratages forældremyndigheden. At Jon indirekte er skyld i, at Bea kører uforsvarligt og dør, kan ikke føre til et andet resultat. Litteratur: Familieretlig materialesamling 2004 s. 2-3, Familieret 2003 s. 54, s , s

6 Opgave 2 Mark og Helene blev gift i 1967 og fik under ægteskabet 2 børn Bente og Carina. Mark havde et barn, Arne, fra et tidligere forhold. I 1988 døde Marks mor efter at have hensiddet i uskiftet bo efter Marks far. Marks mor havde efter Marks fars død i 1978 oprettet et gyldigt testamente, hvori der stod, at Marks arv skulle være særeje. Mark arvede efter sin mor sine morforældres tidligere sommerhus til en værdi af kr. ikke andet. Arven efter Marks far skulle deles med farens sønner fra et tidligere ægteskab, og efter sin far arvede Mark et beløb på kr., som han straks købte aktier for. I 1998 oprettede Mark og Helene en formgyldig ægtepagt, hvorefter der i ægteskabet skulle være skilsmissesæreje. Længstlevendes formue skulle dog ifølge ægtepagten være fuldstændigt særeje. De oprettede samtidig et fælles formgyldigt testamente, hvori det henstilledes til børnene, at længstlevende kunne hensidde i uskiftet bo, hvorefter det bestemtes: 1. Længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde. 2. Ved længstlevendes død skal af nettoværdierne i alt udredes 5% kontant til vore børnebørn, så de straks også får lidt efter os. 3. Længstlevende kan frit ændre dette testamente, hvis længstlevende finder det rimeligt. I slutningen af 2002 døde Mark. Morforældrenes sommerhus var nu kr. værd, og der havde aldrig været lån i huset. Aktierne var nu kr. værd. Marks øvrige formue var netto på kr. i form af friværdien i hans ejerlejlighed. Helenes formue var placeret i obligationer. Helene ønskede at sidde i uskiftet bo med hele fællesejet samt at overtage Marks særeje mod at udløse hans arvingers arv kontant, hvad Marks arvinger accepterede. Helene betalte dem deres arv ved salg af alle sine obligationer. Hvad omfatter det uskiftede bo, og hvor meget skal Helene betale Marks arvinger? 6

7 Helene besluttede i oktober 2003 at sælge aktierne og investere hele beløbet kr. i en istandsættelse af sommerhuset, der trængte til modernisering, og som stadig var kr. værd. Huset blev efter istandsættelsen vurderet til kr. Da familien i slutningen af 2004 sammen var på ferie for at fejre Helenes 60 års fødselsdag, døde Helene, Arne, Bente, Bentes eneste barn Fie og Carinas to eneste børn alle 3 børnebørn var født i 1991 pludselig ved en ulykke. Det var uklart præcis, hvornår de var døde, men det lagdes til grund, at de var døde samtidig. Arne efterlod sig hustruen, Kate, og deres børn Dan og Eva født i henholdsvis 1995 og Sommerhuset var nu 1,8 mio. kr. værd, og friværdien i ejerlejligheden var nu kr. på grund af generelle prisstigninger på ejendomsmarkedet. Der var ikke andre værdier i Marks og Helenes boer. Hvem er arvinger, og hvordan skal boerne deles, når alle ønsker mest muligt, og Carina bl.a. påstår, at pkt. 2 i Mark og Helenes testamente skal tilsidesættes? 7

8 Løsningsvejledning opgave 2 1. Det uskiftede bos omfang særejearven efter Mark Helene kan sidde i uskiftet bo med hele fællesejet, da hun får særbarnet Arnes samtykke, jf. AL 8 og 9, stk. 1. Det uskiftede bo omfatter den del af Marks og Helenes formue, der ikke er fuldstændigt særeje. Ægtepagten antages, jf. praksis, at have hjemmel i RVL 28. Ægtepagten gør Marks formue til skilsmissesæreje, der behandles som fælleseje på dødsboskifte, men ægtepagten kan ikke ændre en testamentarisk bestemmelse om særeje, jf. RVL 28 b, stk. 2. Da Marks arv efter sin mor sommerhuset er falden før 1990, er denne arv fuldstændigt særeje. Morens bestemmelse om særeje omfatter ikke arven efter faren. Hun kan kun testere over den del af det uskiftede bo, der falder i arv efter hende, jf. AL 15, stk. 2. Helenes formue er ifølge ægtepagten derimod fuldstændigt særeje også hendes arv efter Mark. Helenes betaling af børnenes arv af sommerhusets værdi med provenuet af hendes obligationer er derfor en betaling med særejemidler til hendes særejearv, og den er derfor ikke vederlagsfremkaldende ved det senere skifte. Det uskiftede bo består således alene af aktierne og ejerlejligheden. Marks særeje på kr. skal deles straks ved Marks død efter AL 6, 1 og 25, mellem hans tre børn Arne, Bente og Carina og hustruen Helene. Helene får efter testamentet friarven på kr. samt sin tvangsarv på 1/ kr. Børnene skal ligedele deres tvangsarv på 2/ kr. Helene skal derfor betale hver af Arne, Bente og Carina kr. Litteratur: Familieret 2003 s , 377, 379, , 396, 431. Arveret 2004 s. 11, 30, 54-56, 59 f., med note 50, 198, Vederlagskravet og boernes størrelse ved skiftet efter Helenes død Sommerhuset til 1,8 mio. kr. udgør Helenes særeje, og ejerlejligheden til kr. udgør det uskiftede bo. Imidlertid har Helene anvendt det uskiftede bos midler provenuet af aktierne, der var surrogat for arven efter Marks far, jf. RVL 28, stk. 3 til forbedring af sit særejesommerhus, hvilket må udløse et vederlagskrav på de anvendte kr., jf. princippet i RVL 23, stk. 2. Det uskiftede bo deles, således at Mark forlods får kr., og de resterende kr. ligedeles. I arv efter Mark falder derfor kr kr. = kr. hans boslod. I arv efter Helene falder hendes boslod på kr. samt særejet på 1,8 mio. kr. = kr. Litteratur: Familieret 2003 s. 428, , 629. Arveret 2004 s. 75 ff. 8

9 3. Arvinger og arvens fordeling Helenes eneste legale arving er Carina, jf. AL 1 og 5. Arne var Marks særbarn, og Bente og Fie har ikke overlevet Helene. Legale arvinger efter Mark er, jf. AL 19, 1 og 5, Arnes børn Dan og Eva (de træder i sønnen Arnes sted, eftersom Arne ligesom Bente og Bentes datter ikke overlever Helene) og datteren Carina. Carina arver ½ og børnebørnene Dan og Eva hver ¼, jf. AL 1, af Marks boslod minus eventuel testamentsarv. Carina er, jf. AL 55, berettiget til at rejse indsigelse, da hun er legal arving efter begge arveladere. Bestemmelsen i testamentet om børnebørnene gør principielt alle børnebørn efter Mark og Helene til testamentariske arvinger, da de skal arve 5% af boerne. Denne bestemmelse må forstås således, at de ved længstlevendes død værende børnebørn efter såvel Mark som Helene skal ligedele 5% af nettoværdierne i hvert af boerne. Indsigelsen, som Carina rejser, må være, at forudsætningen for denne testation er væk. Forholdene har ændret sig på en for testatorerne helt uforudset måde. De to eneste tilbageværende børnebørn, Dan og Eva, er nu legale arvinger til ½ af Marks boslod på kr., altså til kr. hver. Hvis testationen opretholdes, vil de være testamentsarvinger til kr. hver og legale arvinger til 1/4 af (95% af kr.) = 1/4 af kr. = kr. hver. De ville altså få kr. i arv hver i stedet for kr. (5% af boerne på i alt 2,7 mio. kr. er kr., der skulle have været fordelt mellem 5 børnebørn i stedet for nu 2). Testatorerne burde muligvis have forudset, at Dan og Eva tilsammen kunne komme til at arve 1/3 af Marks boslod, hvis Arnes døde før længstlevende svarende til kr. hver men dog med den mulighed, at længstlevende i så fald kunne have ændret testamentet, jf. testamentets pkt. 4. Henset til begrundelsen for testationen "straks også får lidt" må denne formentlig bortfalde. Carina arver herefter som eneste arving efter Helene kr. Litteratur: Arveret 2004 s. 11, 12, 30, 80 81, 156 f., 160 ff., 164, 181 ff., 213 f.,

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Ægtefællers formueforhold

Ægtefællers formueforhold Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. OVERSIGT 1. Hvem arver ifølge Arveloven? 2. Hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift? 3. Du bør oprette et testamente, hvis 4.

Læs mere

Få styr på arvereglerne for din bolig

Få styr på arvereglerne for din bolig Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -

Læs mere

Arv, testamente, ægtepagt og gave

Arv, testamente, ægtepagt og gave Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

SKAL I GIFTE JER? November 2017

SKAL I GIFTE JER? November 2017 SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Ægtefællers formueforhold nye regler på vej

Ægtefællers formueforhold nye regler på vej - 1 Ægtefællers formueforhold nye regler på vej Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Børne- og socialministeren har i slutningen af marts 2017 fremsat et forslag til en ny, moderniseret lovgivning

Læs mere

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

Introduktion til den nye arvelov

Introduktion til den nye arvelov - 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere