Værdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret."

Transkript

1 Ålborg Trafikdage 2010 Nye værdier for transportens eksterne omkostninger 14. juli 2010 Eva Willumsen og Mads Paabøl Jensen, COWI COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indledning Dette paper er udarbejdet af Eva Willumsen og Mads Paabøl Jensen, COWI på baggrund af projektet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger gennemført for Transportministeriet i perioden september 2009 til marts Projektets resultater er dokumenteret i rapporten Transportministeriet, 2010: Værdisætning af transportens eksterne omkostninger, COWI for Transportministeriet, juni Baggrund Transportministeriet har gennem en årrække udgivet Transportøkonomiske Enhedspriser, som omfatter en række anbefalede værdier til brug for analyser på transportområdet. En del heraf er værdier for eksterne omkostninger fra transport, dvs. luftforurening, klimabelastning, uheld, støj, trængsel og infrastrukturslid. De seneste værdier for de eksterne omkostninger, som findes i Transportøkonomiske Enhedspriser for 2009 (TØE), er baseret på en række forskellige kilder, hvor de vigtigste er: Trafikøkonomiske Enhedspriser (Vejdirektoratet) Uheldsomkostninger (Vejdirektoratet) External Costs of Transport (Transportministeriet, 2004) TRIP ( Værdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret. I 2007 gennemførte DTF og COWI et projekt, som havde til formål at samle alle de Transportøkonomiske Enhedspriser (TØE) inkl. de eksterne omkostninger i et regneark. I forbindelse med projektet blev der givet anbefalinger og prioritering af revision og opdatering af priserne på baggrund af vurderinger af, om de bagvedliggende metoder og forudsætninger levede op til den ønskede kvalitet. Anbefalingerne inkluderede revision og opdatering af udvalgte eksterne omkostninger bl.a. for at sikre en højere grad af konsistens i beregningsgrundlaget for enhedspriserne og for at sikre overensstemmelse mellem metoderne. Generelle forudsætninger om bl.a. diskonteringsrente, nettoafgiftsfaktor, værdien af at forlænge eller forkorte menneskers levetid og CO 2 -kvoteprisen har direkte effekt på resultatet af værdisætningen af transportens eksterne omkostninger. Ud fra hensyn til konsistens er det ønskeligt, at der anvendes identiske forudsætninger på tværs af sektorer. Der pågår pt. i staten en revision af de 1 Projektet har været fulgt af en følgegruppe ledet af Transportministeriet med medlemmer fra DTU Transport, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Følgegruppen har kommenteret tilgang, leveret udvalgte data og kommenteret resultaterne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

2 fælles forudsætninger til brug for samfundsøkonomiske beregninger, og det blev valgt i opdateringen af de eksterne omkostninger at indarbejde nye forudsætninger. Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem Danmarks Miljøundersøgelsers værdisætning af luftforurening fra såkaldte stationære kilder, som anvendes af bl.a. Energistyrelsen, og Transportministeriets værdisætning af luftforurening fra trafikken på vej- og banenettet blev der i foråret 2006 nedsat en arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe nåede frem til, at begge værdisætninger grundlæggende er baseret på den samme tilgang, nemlig årsagskædetilgangen, som blev udviklet i EU s ExternE-projekt. Arbejdsgruppen identificerede dog samtidig forskelle i opgørelsesmetoder i de to tilgange, herunder særligt anvendelsen af metode til at værdisætte ændringer i menneskers levetid som følge af forurening og opgørelsen af eksponeringsfaktorer. Endelig har Transportministeriet netop fået udviklet en ny version af TEMA-emissionsmodellen, TEMA2010. Denne model indeholder de nyeste anbefalinger til opgørelse af emissionsfaktorer fra transport i Danmark og er derfor et vigtigt grundlag for de kilometerbaserede eksterne omkostninger for luftforurening og klima. På baggrund af overstående ønskede Transportministeriet at opdatere de eksisterende enhedsværdier for de eksterne omkostninger, så de afspejler de seneste anbefalinger og udviklingen på området i øvrigt. 1.2 Formål Det overordnede formål med projektet har været at opdatere enhedsværdierne for transportens eksterne omkostninger fra TØE. Projektet skulle fremkomme med opdaterede enhedspriser, som er konsistente på tværs og så vidt muligt i forhold til andre officielle enhedspriser (f.eks. luftforurening fra energiproduktion) og i overensstemmelse med de seneste metodiske anbefalinger. Projektet havde samtidig til formål at gennemføre nogle af de forbedringer for udvalgte eksterne omkostninger, som blev anbefalet i det seneste projekt, der havde til formål at samle alle de Transportøkonomiske Enhedspriser i et samlet regneark. Fokus for projektet er at sikre en større grad af konsistens i forhold til metoder og beregningsgrundlag. Dette vedrører i særlig grad værdien af liv og diskonteringsfaktoren, men også metodiske forhold som for eksempel sammenhæng mellem km-værdi og enhedspris. 1.3 Resultater og dimensioner Projektet har fokuseret på luftforurening, støj og uheld, mens der er mindre fokus på klima (CO 2 ) og trængsel og infrastruktur. Resultaterne af projektet er opdaterede enhedsværdier for alle de afledte effekter bestående af både en enhedsværdi (dvs. kr. per kg emission, kr. per SBT osv.) og kilometerværdi (dvs. kr. per bilkm, varebilkm osv.). Der er tale om et omfattende sæt af enhedsværdier og km-værdier for en lang række transportformer inden for vej-, bane, luft- og søtransport opdelt på by og land og med angivelse af usikkerhedsintervaller. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende dimensioner for værdierne i TØE, men der er gennemført nogle justeringer som generelt har medført at priserne er angivet med mere detaljerede underopdelinger. Helt overordnet er enhedspriserne opdelt i forhold til relevante differentieringer som transportmiddel, drivmiddel og geografi (by/land). 1.4 Indhold I dette paper skitseres indholdet af opdateringen og udvalgte af de beregnede værdier præsenteres. For en mere grundig indføring i den gennemførte opdatering og en præsentation af samtlige vær- Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

3 dier (som er ganske omfattende) henvises til projektets dokumentationsrapport og et tilhørende regneark, som samler de forskellige resultater i form af km- og enhedsværdier 2. Nedenfor følger først en kort redegørelse for den overordnede anvendte tilgang i afsnit 2. Herefter følger en beskrivelse og præsentation af opdateringen af forskellige eksterne omkostninger i afsnittet 3-6. I afsnit 7 afsluttes med en kort diskussion/konklusion. 2 Overordnet tilgang og metode De Transportøkonomiske Enhedspriser har gennem de seneste år udviklet sig markant i takt med den øgede fokus på brug af samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren. Dette betyder at de i dag er meget omfattende. De dækker alle de vigtigste interne og eksterne omkostninger og omfatter vejtransport (biler, lastbiler, busser), jernbanetransport (person og gods) samt til dels luft- og færgetransport. Enhedspriserne er opstillet i en række forskellige sammenhænge, og baggrundsdata og metoder er dokumenteret i et stort antal regneark og rapporter, som rækker mange år tilbage i tiden. Projektets overordnede tilgang er baseret på videreudvikling/opdatering af de eksisterende eksterne enhedsværdier. Der er således taget udgangspunkt i de nuværende modeller, grundlag og dokumentation for de respektive eksterne enhedsværdier, og de relevante ændringer er gennemført ved revision/opdatering heraf. Opdateringerne er foretaget på forskellige niveauer. For nogle komponenter er der fortaget en revision af beregningsmetoden, mens der i andre tilfælde er foretaget en opdatering af udvalgte baggrundsdata. I nogle tilfælde er der udarbejdet supplerende enhedspriser. For alle enhedspriser er der foretaget konsekvensrettelser i forhold til statens generelle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Målet har været at frembringe et opdateret sæt af eksterne enhedsværdier, som kan integreres i DTU Transports Modelcenters regneark med de Transportøkonomiske Enhedspriser. Dette indebærer, at man ved at opdatere et sæt af observerede data fra transportsektoren (relevante prisindeks m.m.) kan beregne konsistente og opdaterede enhedspriser for transportsektoren. En komplet revision af alle metoder og opdatering af alle enhedspriser vil være en meget stor og omfattende opgave, og det har ikke været målet med projektet. 2.1 Revision af generelle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Ved gennemførelsen af projektet var Finansministeriet i færd med at revidere den officielle vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i Danmark, herunder anbefalinger til en række centrale beregningsforudsætninger. Arbejdet var endnu ikke afsluttet ved projektets afslutning. Det blev imidlertid aftalt med Finansministeriet, at der ved opdateringen kunne anvendes en række nye/ændrede centrale beregningsforudsætninger. Det drejer sig for det første om diskonteringsrente, som fastsættes til 5% p.a. mod tidligere 6% p.a., nettoafgiftsfaktoren fastholdes på 17%. 2 Regnearket er opbygget, så værdierne enkelt kan integreres i det eksisterende Transportøkonomiske Enhedspris-regneark, hvorfra der kan foretages enkle opdateringer på baggrund af opdatering af prisudvikling, BNP mm. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

4 For det andet værdien af et statistisk til brug for bl.a. værdisætning af dødsfald som følge af trafikuheld. Værdien er fastsat til 15 mio. kr. i 2007-priser. For værdisætning af dødsfald som følge af luftforurening og støj blev det aftalt med Finansministeriet at anvende en leveårstilgang. Det betyder, at der tages højde for hvor lang levetid, der mistes som følge af luftforurening og støj. Her skelnes mellem, om effekten er umiddelbar (akut), dvs. om man dør umiddelbart efter at være blevet eksponeret for f.eks. luftforurening, eller om man dør efter en latensperiode, dvs. mister leveår i fremtiden. De anvendte værdier fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2.1 Anvendt værdi af tabte leveår 2007-priser DKK Værdi af tabte leveår, akutte effekter Værdi af tabte leveår, "kroniske" effekter (dvs. efter latensperiode) Kilde: Jf. ovenfor. Endelig blev det aftalt med Finansministeriet at anvende en alternativomkostningsbetragtning for så vidt angår CO 2. Det betyder, at CO 2 -kvoteprisen er anvendt som beregningsværdi. 2.2 Sammenhængen mellem enhedsværdier og km-værdier For de forskellige afledte effekter fra trafikken (luftforurening, klimaforandringer, støj, uheld, trængsel og slid på infrastrukturen) er der fastlagt en pris per enhed eksempelvis per kg emission, per SBT eller per uheld (enhedsværdi). Der er desuden fastsat marginale eksterne omkostninger per km for de enkelte effekter (km-værdi). Ideelt set bør der være en konsistent og entydig sammenhæng mellem de to værdier. Der er imidlertid et par forhold, som gør at dette ikke altid er tilfældet for alle de afledte effekter. Det ene forhold omhandler hvorvidt enhedsværdien (og den tilhørende km-værdi) er opgjort marginalt eller gennemsnitligt og hvorvidt der evt. er forskel på værdien ved disse to tilgange. Det andet forhold omhandler om enhedsværdien alene omfatter de eksterne omkostninger eller om den tillige indeholder interne omkostninger, dvs. omkostningskomponenter som er internaliserede. Der synes ikke at være nogen særlige problemer i forhold til ovenstående for luftforurening, klima, støj, trængsel og infrastruktur. Enhedsværdier kan siges at udtrykke de marginale omkostninger og i øvrigt alene udtrykke eksterne omkostninger. Der eksisterer desuden en konsistent metode, som gør det muligt at omregne enhedsværdi til en km-værdi. Omvendt er der er en særlig problemstilling for uheld. Enhedsværdien for uheld afspejler den samfundsøkonomiske omkostning ved et uheld og er således det rigtige udgangspunkt til brug for en samfundsøkonomisk analyse af et projekt som medfører en forskel i uheld. Den indeholder både interne og eksterne omkostninger - og der er tale om en gennemsnitlig omkostning. De samfundsøkonomiske uheldsomkostninger består både af de interne og eksterne omkostninger. Det er kun en del, der er eksterne omkostninger - som trafikanter påfører deres medtrafikanter og øvrige samfundsborgere. Risikoen for selv at komme til skade er derimod en intern omkostning som trafikanten accepterer. Der er ikke skelnet mellem de interne og eksterne omkostninger for enhedsprisen per uheld. Der er i stedet tale om en samfundsøkonomisk beregningspris, som beskrevet ovenfor. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

5 3 Luftforurening og klimaeffekt For luftforurening og klimaeffekt opgøres der i dag et sæt enhedsværdier udtrykt som kr. per kg emission (PM 2,5, NO x, SO 2, HC, CO og CO 2 ) samt marginale eksterne omkostninger for vej (personbiler, varebiler, lastbiler og busser), bane (passager- og godstog), lufttransport (jet og turboprop) og søtransport (kystfartøj og container). Enhedsprisen for CO 2 er opgjort i overensstemmelse med Energistyrelsens anbefalinger og er derfor ikke yderligere beskrevet her. I resten af dette afsnit beskrives den metode, som de eksisterende enhedsværdierne er opgjort efter. Når man skal opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger ved de negative eksternaliteter fra den trafikskabte luftforurening, kan man metodisk inddele de samlede effekter i en kæde af kausaliteter, som hver især principielt kan bestemmes uafhængigt af hinanden. Formålet er at kortlægge 'exposure-response' sammenhænge, dvs. kvantificering af skader på helbred mv. af givne koncentrationer af luftforurening. Overordnet set benyttes en forståelsesramme, der er bygget op omkring to nøgletal: Emissionsfaktorer, målt i gram pr. (transportmiddel-)kilometer Enhedsomkostninger, målt i kroner pr. kilogram udslip I princippet kan man på basis af ovenstående faktorer og viden om trafikomfanget beregne de samlede luftforureningsomkostninger, som en given trafikændring giver anledning til. I praksis er sammenhængene imidlertid uhyre komplekse, og emissionsfaktorer og enhedsomkostninger vil udvise meget stor variation, afhængigt af de konkrete forhold som f.eks. transportmiddelteknologi, klimatiske forhold og befolkningstæthed, for blot at nævne tre. Det er nødvendigt at operationalisere den principielle forståelse af årsagskæden på basis af foreliggende data og den stærkt ufuldstændige viden om de kvantitative sammenhænge. Det kræver en pragmatisk tilgang, hvor man er villig til at gøre en række antagelser for at nå frem til mere generelle og forsimplede sammenhænge om de gennemsnitlige effekter for hver emissionstype. I praksis er det ikke muligt at kvantificere skadesomfanget ud fra en kortlægning af de enkelte individers eksponering. I stedet betragtes befolkningen som helhed. Befolkningseksponeringen kan enten baseres på en generalisering af individbaserede eksponeringsundersøgelser, eller vurderes ud fra en sammenstilling af luftforureningsmålinger med befolkningsdata. Fra befolkningseksponeringen vil man derefter direkte beregne den samlede sundhedsskadelige effekt ud fra en epidemiologisk 'dosis-respons' sammenhæng. På lignende måde må man operere med tilsvarende gennemsnitlige sammenhænge mellem kørsel og emissioner, og mellem emissioner og befolkningseksponering. Den operationelle version af årsagskæden de følgende fire: Trafik Emissioner (Emissionsfaktor) Emissioner Befolkningseksponering (Eksponeringsfaktor) Befolkningseksponering Skader (Exposure-response faktor) Skader Omkostninger (Værdisætning) Sidste del af operationaliseringen består i at beregne de samlede omkostninger ved en given trafikændring ved hjælp af fire faktorer svarende til hvert led i årsagskæden, hvilket er illustreret i figurens højre halvdel: Emissionsfaktor Eksponeringsfaktor Exposure-response faktor Værdisætning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

6 Opdateringen af de eksterne omkostninger for luftforurening og klimaeffekt omhandler opdatering af baggrundsdata i beregningsmodellen, tilpasning af metoden, konsekvensrettelser af data og forudsætninger samt tilføjelse af nye kilometerværdier for flere transportmidler. Helt konkrete har der været fokus på følgende forhold til opdatering af enhedsværdierne for luftforurening: Opdatering af eksponeringsfaktorerne ved luftforurening med nye modelleringsresultater fra DMU. Mindre justeringer i exposure-response faktorerne for at afspejle ny viden. Opdatering af enhedsværdi for værdi af liv samt konsekvensrettelser som følge af nye metodiske anbefalinger Samlet enhedspris og fastsættelse af fordeling på velfærdseffekt, offentlig udgift (budget) og afgiftsandel samt fordeling af disse på BNP/ikke-BNP-afhængige andele. Der har derudover været fokus på følgende forhold til opdatering af km-værdierne: Opdatering af eksisterende emissionsfaktorer Tilføjelse af nye emissionsfaktorer. Opdatering af km-værdi for at sikre konsistens til enhedsværdierne og emissionsfaktorerne. På baggrund af de opdaterede eksponeringsfaktorer, dosis-responsfunktioner og værdisætning er der beregnet et sæt enhedsværdier for luftforurening, som er vist i tabellen nedenfor. Tabel 3.1 Enhedspriser for luftforurening, kr/kg By Land Emissionstype Lav Middel Høj Lav Middel Høj PM 2, NO x SO CO 0,004 0,021 2,708 0,000 0,008 0,969 HC 0,5 2,6 14,6 5,0 2,2 12,7 Note: Usikkerhedsintervallerne er baseret på COWI (2005). I forhold til enhedsværdierne fra Transportøkonomiske Enhedspriser 2009 er der sket følgende ændringer: Værdierne for PM 2,5 er lidt lavere end tidligere for by, men næsten halveret for land. Ændringen skyldes primært nye eksponeringsfaktorer, men også de øvrige ændringer i eksponeringsfaktorer og værdisætning. Værdierne for NO x er steget med en faktor 2,5. Det skyldes primært de væsentligt højere eksponeringsfaktorer for nitrater (NO 3 ) i forhold til de tidligere værdier. Værdierne for SO 2 er steget med faktor 3-5, hvilket primært skyldes højere eksponeringsfaktorer for sulfater (SO 4 ). Værdierne for CO er stadig lave men stiger relativt meget for land, hvilket primært skyldes de nye højere eksponeringsfaktorer for land. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

7 Værdien for HC er ca. halveret, hvilket skyldes bortfald af effekten "symptomdage". 4 Støj For støj opgøres der i dag en enhedsværdi udtrykt som kr. per SBT samt marginale eksterne omkostninger for vej (personbiler, varebiler, lastbiler og busser) og bane (passager- og godstog). Enhedsværdien for støj udtrykt per SBT består af summen af geneomkostninger og sundhedsomkostninger. Enhedsprisen er baseret på baggrundsmateriale udarbejdet i forbindelse med Miljøstyrelsens Vejstøjstrategi fra Enhedsprisen indeholder både en værdisætning af geneværdien opgjort ud fra en husprisundersøgelse (Miljøstyrelsen, 2003a) og af omkostningerne som følge af sundhedsskader fra vejstøjeksponering (Miljøstyrelsen, 2003b). Opdateringen af enhedspriserne for støj omhandler opdateringer af data og forudsætninger, revision af metode samt konsekvensrettelser. Der har været fokus på to områder, nemlig: Opdatering/revision af geneomkostningerne Opdatering af sundhedsomkostningerne med ny værdi af liv I forbindelse med External Costs of Transport blev der udarbejdet et notat med forslag til opdatering af enhedspris for støj (Transportministeriet, 2004) set i lyset at der eksisterer andre studier, som er nået til væsentligt forskellige værdisætninger for geneomkostningen. Notatet indeholder forslag og anbefaling til en ny revideret enhedspris per SBT på basis af en sammenlignende analyse af de eksisterende danske undersøgelser og diskussioner med relevante interessenter. Således blev der gennemført en række andre studier, som er nået til væsentligt forskellige værdisætninger. Bl.a. offentliggjorde AKF kort tid efter Miljøstyrelsen en undersøgelse med en lavere værdisætning af geneværdien af støj. Som en konsekvens heraf blev der i forbindelse med External Costs of Transport studiet gennemført en aktivitet, som havde til formål at beregne og anbefale en ny revideret enhedspris per SBT 3. I forbindelse med Miljøstyrelsens Vejstøjstrategi blev der gennemført en undersøgelse af sundhedsomkostningerne ved vejstøj. Sundhedsomkostningerne består af de samfundsøkonomiske tab ved sygdom og for tidlig død. Der blev opstillet en opstillet en generel metode og udviklet en model til beregning af omkostningerne i projektet. Metoden fastlægger sammenhængen mellem støjeksponeringen og sundhedsskader og de sundhedsmæssige omkostninger heraf i form af øgede udgifter til sygehuse mv. samt omkostninger i forbindelse med sygefravær og dødsfald. Værdien af et statistisk liv er et centralt element i de beregnede sundhedsomkostninger. Der blev anvendt en værdi per dødsfald på 9,64 mio. kr. Som beskrevet i afsnit 2 foreligger der nye anbefalinger om værdisætning af tabte liv og tabte leveår. I forbindelse med denne opdatering er værdien af tabt liv gjort konsistent med disse anbefalinger, mens resten af undersøgelsens forudsætninger og data er bibeholdt. På baggrund af den opdaterede geneomkostning og den opdaterede sundhedsomkostning ved vejstøj kan der beregnes en ny enhedsværdi for støj udtrykt ved kr. per SBT. Enhedsværdien fremgår af tabellen nedenfor. 3 Transportministeriet, 2004: Opdatering af enhedspris for støj - Transportens eksterne omkostninger, Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

8 Tabel 4.1 Støjomkostninger, 2009-priser kr. per SBT per år Lav Central Høj Geneomkostninger Sundhedsomkostninger Samlede omkostninger Tabel 4.1 viser at det centrale estimat for de samlede støjomkostninger pr. SBT nu er estimeret til ca kr. Dette er et fald i forhold til den seneste enhedsværdi for støj (71.500) på 70%. Det kraftige fald i enhedsværdien er et resultat af følgende forhold: Et nyt estimat for geneomkostningen for vejstøj baseret på en analyse og omregning af de seneste danske værdisætningsstudier. Estimatet reduceres til ca. 25% af den hidtidige pris. Dette er dels et resultat af store forskelle i resultatniveauerne for de forskellige studier, dels et resultat af at prisen nu er gjort mere repræsentativ (både huse og lejligheder), dels et resultat af en ny og mere konsistent omregning fra betalingsvillighed pr db til SBT. Ny metode og nyt estimat for værdien af dødsfald. Dødelighed værdisættes nu ud fra princippet om værdisætning af et tabte leveår (VLYL). Dette har reduceret denne del af værdien med ca. 50%. Samlet set reduceres enhedsværdi for støj som nævnt med ca. 70%. Dette kan synes som et voldsomt fald. Det er imidlertid vigtigt at bemærke at den danske pris fortsat er høj i sammenligning med den anbefalede EU-værdi. Den anbefalede EU værdi er således 25 EUR pr. db (per husholdning) 4. Dette svarer til ca DKK pr SBT. Den anbefalede danske pris er således fortsat 4 gange højere end den EU-anbefalede værdi. 5 Uheld For uheld opgøres der i dag enhedsværdier udtrykt som kr. pr. dræbt, kr. pr. lettere tilskadekommen og kr. pr. svært tilskadekommen samt enhedsværdier for uheld på vej pr. uheldstype. Desuden opgøres de marginale eksterne omkostninger (km-værdier) for vej (personbiler, varebiler, lastbiler og busser) og bane (passager- og godstog). Enhedspriserne for uheld består af omkostninger til politi og redningsvæsen, sundhedsomkostninger, produktionstab, materielskade samt velfærdstab. Enhedspriserne er baseret på en beregningsmodel udviklet af Vejdirektoratet. Den grundlæggende beregningsmodel stammer fra begyndelsen af 80 erne, men modellens metode- og datagrundlag er siden opdateret i flere omgange. Udover enhedsprisen præsenteres de marginale eksterne omkostninger som en del af de Transportøkonomiske Enhedspriser. Disse stammer fra External Costs of Transport og har ikke nogen direkte sammenhæng med enhedsprisen for uheld. Opdateringen af de eksterne omkostninger for uheld omhandler opdateringer af data og forudsætninger, revision af metode og konsekvensrettelser. Opdateringen har fokuseret på følgende: 4 VALUATION OF NOISE POSITION PAPER of the WORKING GROUP on HEALTH and SOCIO- ECONOMIC ASPECTS 4-December-2003 Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

9 Konsekvensrettelser som følge af nye metodiske anbefalinger Fastsættelse af fordeling på velfærdseffekt, offentlig udgift (budget) samt afgiftsandel Generel opdatering af baggrundsdata i uheldsmodellen Opdatering/revison af enhedsprisen med ny værdi af liv Opdatering af km-værdierne Fastlæggelse af enhedsomkostninger for uheld på jernbane (ny værdi) Af ovenstående er opdateringen af enhedspriserne med en ny værdi af liv den vigtigste. Værdien af liv indgår ikke eksplicit med den hidtidige metode. Disse er en del af produktionstabet samt velfærdstabet. Velfærdstabet har hidtil været pragmatisk opgjort ud fra skønsmæssigt fastsatte faktorer. I forbindelse med tidligere opdateringer af uheldsomkostningerne har COWI gennemført et udredningsarbejde om de indirekte omkostninger (velfærdstabet) for Vejdirektoratet 5. I rapporten er der en udførlig redegørelse for sammenhængen mellem den nuværende opgørelsesmetode og værdien af et statistisk liv. For at anvende værdien af et statistisk liv er metoden til opgørelsen af uheldsomkostningerne revideret. Revisionen består i at bruttoproduktionstabet og velfærdstabet er erstattet med nettoproduktionstabet og værdien af et statistisk liv. I forhold til den eksisterende metode, hvor velfærdstabet er beregnet som en faktor 2 gange de personrelaterede omkostninger, giver anvendelsen af et statistisk liv anledning til en markant stigning i enhedsprisen på ca. 40%. På baggrund af opdateringerne, nævnt på listen ovenfor, er der beregnet et nyt sæt af enhedsværdier for uheld på vej. Enhedsværdierne fremgår af tabellerne nedenfor. Tabel 5.1 Personrelaterede uheldsomkostninger, 2009-priser kr. per i markedspriser Dræbt Alvorligt tilskadekommen Lettere tilskadekommen Personrelaterede omk Velfærdstab ("VSL") Samlede omkostninger Tabel 5.2 Enhedspriser for trafikuheld på vej, 2009-priser Kr. per i markedspriser Rapporteret trafikuheld Rapporteret uheld med personskade Rapporteret personskade Personrelaterede omk Materielskadeomkostninger Velfærdstab/VSL Samlede omkostninger COWI for Vejdirektoratet, 2002: Trafikøkonomiske Enhedspriser for uheld - Alternative metoder til opgørelse af velfærdstabet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

10 De personrelaterede omkostninger og enhedspriser er steget markant målt i forhold til de eksisterende værdier. Omkostningen for dræbte er steget med ca. 40%, mens omkostningen for alvorligt tilskadekomne er steget med ca. 130%, mens omkostningen for lettere tilskadekomne kun er steget med 30%. De samlede nettostigninger er en konsekvens af en række ændringer. Den væsentligste årsag er metodeskiftet, hvor velfærdstabet (og bruttoproduktionstabet) er udskiftet med værdien af et statistisk liv (og nettoproduktionstabet) for dræbte og den ny metode til beregning af velfærdstab for alvorligt og lettere tilskadekomne. Der er desuden sket mindre ændringer pga. opdateringer af omkostningselementer, som har udviklet sig anderledes af den generelle prisudvikling og BNP. Omkostningerne til materielskade er ligeledes steget (ca. 21%). Årsagen til dette er primært at afgifter nu er beregnet direkte på baggrund af faktiske afgifter og moms mod tidligere, hvor faktorprisen blot var justeret med nettoafgiftsfaktoren. Samlet set betyder stigningerne, at den centrale enhedsværdi per rapporteret uheld er steget 37% i forhold til den eksisterende værdi. 6 Øvrige eksternaliteter Udover ovenstående eksternaliteter består de eksterne omkostninger af trængsel og infrastrukturslid. Opdateringen af disse priser i forbindelse med dette projekt har haft en lav prioritet. Der har været fokuseret på at undersøge grundlaget for enkle opdateringer af de anvendte data, der ligger til grund for de nuværende eksterne omkostninger. 6.1 Trængsel De eksterne omkostninger ved trængsel er udtrykt som de marginale eksterne omkostninger ved en ekstra køretøjskilometer. Den marginale trængselsomkostning skal ideelt set udtrykke de omkostninger, som påføres andre trafikanter i form af forsinkelse, når en trafikant kører en ekstra km 6. Derimod medtages trafikantens egne omkostninger ikke. De marginale omkostninger omfatter i denne forbindelse længere rejsetider, samt større variation i rejsetiden på selve strækningen. Forsinkelsen måles som den ekstra rejsetid i forhold til "free-flow", dvs. en situation uden påvirkning/modstand fra andre trafikanter på rejsetiden. De marginale eksterne omkostninger ved trængsel er i dag baseret på værdier, som blev fastlagt i forbindelse med External Costs of Transport projektet, som igen hovedsageligt baserede sig på analyserne og resultaterne fra Projekt Trængsel. Som led i projektet har det været overvejet at supplere de eksisterende data med nye data om trængselsomkostningerne, som netop er frembragt i forbindelse med Transportministeriet arbejde med kørselsafgifter under projektet "Grøn omlægning af bilbeskatningen". I samråd med følgegruppen er det imidlertid besluttet at usikkerheden for disse estimater er så stor, at de ikke vurderes at ville kunne bidrage til at frembringe mere robuste estimater. Følgegruppen har yderligere vurderet at en evt. grundigere opdatering af de eksterne trængselsomkostninger bør afvente nye studier. Det forventes således at der vil blive gennemført studier, hvor GPS data anvendes til beregning af forsinkelsen og resultatet af disse studier forventes at kunne øge præcisionen i estimaterne betydeligt. 6 Projekt Trængsels definition på trængsel: "Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet". Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

11 6.2 Infrastrukturslid De eksterne omkostninger ved infrastrukturslid fra vejtransport er i dag opgjort som marginale eksterne omkostninger som følge af slid på vejens belægning. Øvrige omkostninger til vejvedligehold er vurderet at være uafhængige af trafikarbejdet. Omkostningerne består af de samlede omkostninger til belægninger for stat, amt og kommune. De samlede omkostninger er herefter fordelt på transportmidler ud fra fordelingsnøgler for transportmidlernes belastning og trafikarbejde 7. På denne måde fremkommer "gennemsnitlige" marginale eksterne omkostninger for vejslid. Det blev valgt at gennemføre en simpel opdatering af de eksisterende værdier. Det betyder, at de eksisterende værdier alene er fremskrevet til dagens prisniveau med udviklingen i prisen for asfaltarbejde. 7 Diskussion/konklusion Efter opdateringen foreligger transportens eksterne omkostninger i en aktuel og konsistent udgave. Fastsættelse af værdierne for de eksterne omkostninger er imidlertid en kompleks og udfordrende øvelse. Enhedsværdierne er et resultat af mange års arbejde med at udvikle og forbedre metoderne til fastlæggelse af værdierne samt med at indhente og opdatere det bagvedliggende datagrundlag. Trods indsatsen er værdierne fortsat behæftet med usikkerhed, ligesom der fortsat eksisterer muligheder for forbedring af metoder of datagrundlag. Enhedspriserne er centrale i forhold til samfundsøkonomiske vurderinger og andre analyser på transportområdet. Det er derfor vigtigt at der til stadighed er fokus på at sikre at der anvendes et solidt og troværdigt datagrundlag. Det kræver at enhedspriserne løbende underkastes et kritisk eftersyn, herunder at den seneste viden fra forskningen nyttiggøres. Denne opdatering skal derfor ses som det mest aktuelle resultat af en løbende udviklingsproces. I forbindelse med arbejdet med opdatering af enhedspriserne for de afledte effekter er der identificeret en række muligheder for forbedring af det metodiske samt det data- og beregningsmæssige grundlag for beregningerne. Disse muligheder omhandler både luftforurening, støj og uheld og er beskrevet i projektets dokumentationsrapport. 8 Litteraturliste Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Miljøstyrelsen, 2003a: Hvad koster støj?, miljøprojekt nr. 795, Miljøstyrelsen, 2003b: Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Vejstøjgruppen, Miljøstyrelsen, 2003c: Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2, støj, gener og sundhed, COWI, AMI og Muusmann, For de mere uddybende beskrivelse refereres til Transportministeriet (2004): External Costs of Transport. 2nd Report. Marginal external cost matrices for Denmark" Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

12 Transportministeriet, 2010: Værdisætning af transportens eksterne omkostninger, COWI for Transportministeriet, juni Transportministeriet, 2004: External Costs of Transport. 2 nd Report. Marginal external cost matrices for Denmark, 2004, COWI for Transportministeriet. Transportministeriet, 2004: Opdatering af enhedspris for støj - Transportens eksterne omkostninger, 2004, COWI for Transportministeriet. Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser, regneark version 1.2, august Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN

Transportministeriet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger. Rapport. Juni 2010

Transportministeriet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger. Rapport. Juni 2010 Transportministeriet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger Rapport Juni 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger. Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet

Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger. Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger af Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet og Niels Buus Kristensen Udviklingschef, COWI Baggrund I Trafikministeriets

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Opdatering af TERESA version 4.0

Opdatering af TERESA version 4.0 Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. December 2004

Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. December 2004 Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet December 2004 Titel: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet 2. udgave, December 2004

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Samfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/11-2011

Samfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/11-2011 Samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie Luft- og Støjforureningen i Danmark Christiansborg, 16/11-2011 Trafikstøj - Økonomi og Miljø

Læs mere

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016 HÅNDBOG HØRINGSBOG JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9 4.1 Transportministeriet 9 4.2 Trafikstyrelsen 10 4.3 Lokalbanen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere