Skatteberegning af fysiske personer. Skatteberegning af fysiske personer Afhandling forår 2005 nr. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteberegning af fysiske personer. Skatteberegning af fysiske personer Afhandling forår 2005 nr. 3"

Transkript

1 Skatteberegning af fysiske personer Louise Søndergaard Nielsen Side 1 af 91

2 Indholdsfortegnelse Skatteberegning af fysiske personer 1 - Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppen Metode Begrebsafklaring Hvem er skattepligtig til den danske stat Fuld skattepligt Begrænset skattepligt Skattepligtens indtræden og ophør Skatteberegningen Forskudsopgørelsen Frikort Selvangivelsen Årsopgørelsen Statsskatter Kommunale skatter Personfradraget Beskæftigelsesfradrag Samlede skat for året Restskat eller overskydende skat Skatteloft Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag B-indkomst Selvangivelsen Personlig indkomst Fradrag i personlig indkomst Kapitalindkomst Fradrag i kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Aktieindkomst Beskatning af aktieindkomst Ejendomsværdiskatten Beregning af ejendomsværdiskatten Skattekalender Underskud Underskud i den skattepligtige indkomst Underskud i den personlige indkomst Generelt om underskud Ægtefællers sambeskatning Analyse af skatteberegningernes problemstillinger Pjecen år Har du styr på selvangivelsen? Sådan læses årsopgørelsen Årsopgørelsens indkomstopgørelse Årsopgørelsens skatteberegning Statsskatter: Kommunale skatter:...78 Louise Søndergaard Nielsen Side 2 af 91

3 Personfradraget Ejendomsværdiskat Årets skat Årsopgørelsens skatteopgørelse Test af pjece...82 Interview med skattechefen Konklusion og resumé Tax calculations of the Danish taxpayers The leaflet Litteraturfortegnelse...91 Louise Søndergaard Nielsen Side 3 af 91

4 1 - Indledning Skatteberegning af fysiske personer Danmark er et af de lande i verden, hvor der betales mest i skat per indbygger. Skattesystemet er bygget op, således at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, samtidig med at der tages hensyn til forskellige politikker som fordelings-, arbejdsmarkeds-, social-, ældre-, bolig-, erhvervssamt ligestillingspolitikker. Denne opbygning er mest samfundskorrekt, men til gengæld bliver skatteberegningen hermed også mere besværlig på grund af de mange regler og satser, hvor mange ændres årligt. Dette udsætter skatteberegningsreglerne for meget kritik fra både skatteyderen og skattepraktikeren, som beskæftiger sig professionelt med systemet. Samtidig er skattesystemet opbygget og beskrevet meget detaljeret, således at enhver tænkelig økonomisk situation har sin plads i skattesystemet, for på den måde at undgå huller i systemet. Ifølge Statistisk Årbog 2004 tabel 434 havde den danske stat modtaget mio. kr. personlige indkomstskatter i år 2002 og mio. kr. i år 2003, fordelt således: mio. kr. Statslig indkomstskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Kirkeskat Arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsværdiskat Andre personlige indkomstskatter Men hvem skal betale hvad og hvor meget? 2 - Problemformulering I Danmark betaler vi meget i skat, og det er den enkelte borgers egen pligt og ansvar at beregne og indberette sin skattepligtige indkomst. Skatteberegningen er et kompliceret regnestykke og kan være meget uoverskuelig for den enkelte borger. Arbejdsgivere, banker, kreditforeninger og fagforeninger m.fl. har pligt til at indberette oplysninger om borgernes indkomst- og skatteforhold til Told & Skat, hvilket medfører, at en stor del af selvangivelsen er fortrykt. Mange borgere vælger at stole på, at den fortrykte selvangivelse er korrekt, og de risikerer derfor at gå glip af et fradrag eller mangle at indberette en indtægt. Mange Louise Søndergaard Nielsen Side 4 af 91

5 snyder sig selv og/eller staten uden at vide det. Det er derfor i alles interesse, at skatten bliver beregnet korrekt. Målet med denne afhandling er derfor at formidle, hvorledes skatteyderne skal reagere, når de modtager deres selvangivelse, og hvorledes de kan beregne årets skat og dermed kontrollere deres årsopgørelse. Der vil blive taget udgangspunkt i regler for skatteårene 2004 og Afhandlingen vil indeholde en forklaring af nedenstående hovedoverskrifter, for derved at kunne analysere, hvor skatteyderne oplever at problemstillingerne opstår. Hvem er skattepligtig til den danske stat Beregning af den personlige indkomst Beregning af kapitalindkomst Beregning af aktieindkomst Beregning af den skattepligtige indkomst Fradrag Beregning af ejendomsværdiskat Udover selve udfyldelsen af selvangivelsen og kontrollen af årsopgørelsen, kan skatteyderen blive udsat for adskillelige andre skattemæssige situationer, som kan volde forståelsesmæssige problemer. Jeg har udvalgt nedenstående situationer, som jeg ønsker at undersøge i denne afhandling: Regler for underskud i personskatteloven, herunder situationer hvor den skattepligtige indkomst eller den personlige indkomst er negativ. Sambeskatningsregler, hvis der indgås ægteskab mellem 2 skatteydere. Begge situationer er relevante og i tæt relation til selvangivelsen og årsopgørelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 5 af 91

6 3 - Afgrænsning Skatteberegning er et enormt område, hvorfor jeg har valgt at afgrænse denne afhandling til kun af behandle fysiske personer. Skatteberegninger for virksomheder af enhver art, vil ikke blive berørt, og elementer på den udvidede selvangivelse behandles ikke. Skattepligtige borgere betaler i gennemsnit ca. 50 øre i skat, moms og afgifter af hver krone, der tjenes i indkomster. Skatter som indkomstskat, gaveafgift og ejendomsskatter kaldes direkte skatter. Skatter som merværdiafgift (moms), told og forbrugsafgifter kaldes indirekte skatter. De indirekte skatter vil ikke indgå i denne afhandling. Specielle regler for bestemte persongrupper som sportsudøvere og ansatte på DIS færger (begrænset fart) vil ikke blive gennemgået i detaljer, da de kun udgør en meget begrænset del af afhandlingens målgruppe. Beskatning af CFC-indkomst behandles ikke i denne afhandling. Man kan modtage CFC-indkomst, hvis man kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk, finansielt selskab mv., der er lavt beskattet. Denne indkomst beskattes med 30% og nedsættes med den udenlandske betalte skat. CFC-skatning er kun for en snæver del af de skattepligtige borgere, og er derfor ikke relevant i denne afhandling. 4 - Målgruppen Denne afhandling omhandler fysiske personer med fuld skattepligt til den danske stat, og med interesse for forståelse af sin egen skatteberegning med henblik på at kunne udfylde sin selvangivelse korrekt og kunne læse/kontrollere sin årsopgørelse. Området skatteberegning for fysiske personer er meget bredt, og der er derfor behov for afgrænsning også afgrænsning af målgruppen fysiske personer. Målgruppen er fortrinsvis personer med almindelige lønmodtagerindkomst ikke selvstændige virksomhedsejere, som benytter den udvidede selvangivelse. Louise Søndergaard Nielsen Side 6 af 91

7 Ifølge Statistisk Årbog 2004 tabel 420 er Danmarks befolkning ultimo året heraf skatteydere Ifølge Skatteministeriets publikation Skatteberegningsreglerne for personer før og nu side 89, betaler ca. halvdelen af samtlige skatteydere enten ikke skat eller betaler alene bund-, kommune-, amts-, kirke- samt evt. ejendomsværdiskat. Tillægges personer, som betaler mellem- og topskat (uden at være omfattet af særlige beregningsregler), er der tale om 4 ud af 5 skatteydere, som kan komme i berøring med disse basale skatteberegningsregler. Den sidste 1/5 af skatteyderne omfattes af særlige beregningsregler og underlægges komplekse regelsæt eksempelvis aktieindkomst, underskudsregler, virksomhedsskatteordning og skattereduktion for udenlandsk indkomst mv. Denne afhandling vil omhandle de basale skatteregler for 4/5 af skatteyderne og vil derudover inddrage aktieindkomst og underskudsregler. 5 - Metode Denne afhandling er hovedsagelig teoretisk, da den forklarer skatteberegnings reglerne for fysiske personer. Derefter foretages en analyse af problemstillingerne, som skatteyderne oplever, når de skal udfylde selvangivelsen og kontrollere årsopgørelsen. Herefter stilles der forslag til, hvorledes skatteydernes forståelsesproblemer kan løses. 6 - Begrebsafklaring Indkomstår = skatteår = kalenderår = X X. Skattevæsenet = Told & Skat Den skattepligtige = skatteyder = borgere Der kan i praksis være forskel, men i denne afhandling forudsættes lighed i disse begreber. Begreber forklares løbende. Louise Søndergaard Nielsen Side 7 af 91

8 7 - Hvem er skattepligtig til den danske stat Denne afhandling undersøger kun skatteregler for fuldt skattepligtige, hvorfor der er behov for en forklaring på begreberne fuld og begrænset skattepligt Fuld skattepligt Som fuldt skattepligtig betales der skat af alle indtægter oparbejdet i Danmark og i udlandet. Ifølge Kildeskatteloven 1 er der fuld skattepligt, hvis man enten har bopæl i Danmark opholder sig (arbejder) i Danmark i mindst 6 sammenhængende måneder er dansk statsborger og arbejder på et dansk skib, medmindre man har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark er dansk statsborger og udsendt af den danske stat eller kommune til tjeneste i udlandet. Dobbeltbeskatning Udenlandsk indkomst, der allerede er blevet beskattet i hjemlandet, underlægges også danske skatteregler, hvis skatteyderen har fuld skattepligt til den danske stat. Danmark har dog indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række lande for at skatteyderen kan undgå denne ekstra beskatning. Den stigende internationalisering og de åbne grænser i EU medfører at dobbeltbeskatningsaftalerne bliver mere og mere vigtige at have kendskab til Begrænset skattepligt Som begrænset skattepligtig betales der kun skat af den indtægt, der er oparbejdet i Danmark. Der er begrænset skattepligt, hvis man ikke har bopæl i Danmark opholder sig (arbejder) i Danmark i max 6 sammenhængende måneder I Kildeskatteloven 2 beskrives udtømmende, hvilke indtægter der er begrænset skattepligtige i Danmark for personer, der er hjemhørende i udlandet. Eksempelvis betingelsen for en lønindtægt er at den kommer fra en virksomhed med fast driftssted i Danmark. Skatten beregnes på næsten samme måde som ved fuld skattepligt. Statsskat, en gennemsnitlig kommune- og amtsskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Som ved andre lønmodtagere gives der fradrag Louise Søndergaard Nielsen Side 8 af 91

9 for de udgifter, der direkte relaterer til den skattepligtige indkomst i Danmark eksempelvis transportudgifter, egenbetalte rejseudgifter og fagforeningsaftaler, derudover er der adgang til personfradrag Grænsegængere har begrænset skattepligt, og man kan blive betegnet som grænsegænger, hvis man har bopæl uden for Danmark og optjener mindst 75% af sin samlede indkomst fra arbejde i Danmark jvf. Kildeskatteloven 5A-D. Disse personer har samme fradragsret som fuldt skattepligtige danskere med bopæl i Danmark. Dette betyder at de også kan fradrage f.eks. renteudgifter vedr. boligen Skattepligtens indtræden og ophør Som udgangspunkt indtræder man som et selvstændigt skattesubjekt fra det øjeblik man bliver født, og skattepligten ophører først, når man afgår ved døden jf. Kildeskatteloven 11. Hvis der til- eller fraflyttes Danmark, skal man være opmærksom på Kildeskattelovens afsnit II Hvis der erhverves en bopæl i Danmark, bliver der fuld skattepligt fra det tidspunkt der opholdes i Danmark i en længerevarende periode jf. 7. Ansøges der om opholdstilladelse, så indtræder skattepligten på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. Opfylder man ikke længere betingelserne for fuld- eller begrænset skattepligt, ophører skattepligten til den danske stat. Ophører eller tiltræder skattepligten midt i et indkomstår, så omregnes den skattepligtige indkomst til et helt år jf. Personskatteloven 14. Indtægten i det indkomstår kan desuden risikere dobbeltbeskatning afhængig af, hvilket land der til/fraflyttes. Undtagelse: Ifølge Kildeskatteloven 4 indtræder nedenstående personer ikke i skattepligten Dronningen og hendes ægtefælle samt deres børn og svigerbørn Fremmede staters herværende diplomater samt deres familie og personale Ovenstående afsnit forklarer hvem der er skattepligtig til den danske stat, men hvordan skal skatten så beregnes? Dette forklares i det efterfølgende Louise Søndergaard Nielsen Side 9 af 91

10 8 - Skatteberegningen Skatteberegning af fysiske personer I henhold til afgrænsningen af denne afhandling, så behandles skatteberegninger ikke for virksomheder, selvom indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed er personlig indkomst. Nedenstående behandling af skatteberegning er derfor kun henvendt til fysiske personer, der er almindelige lønmodtagere, bistandsklienter, pensionister og lignende. Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 cirkulære om personskatteloven punkt definerer forskellen mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsvirksomhed. I et lønmodtagerforhold modtages der vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I et tjenesteforhold udfører indkomstmodtageren arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele taget for dennes regning. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I praksis kan der forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at skelne imellem lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed, og den pågældende skattemyndighed må tage en afgørelse på grundlag af forholdet mellem, den der udfører arbejdet og den, arbejdet udføres for Forskudsopgørelsen Hver november måned modtager alle skattepligtige en forskudsopgørelse fra deres skattekommune, beregnet automatisk på grundlag af oplysningerne på deres årsopgørelse fra året tidligere. Dette er en opgørelse over, hvad der forventes at være deres indkomster og fradrag det efterfølgende skatteår (kalenderår). På baggrund af forskudsopgørelsen beregnes automatisk et skattekort med de skattefri fradrag og trækprocenten, som arbejdsgiveren skal bruge ved hver lønudbetaling i skatteåret til beregning og indbetaling af skatten. Skattekortet, herunder hovedkortet og bikortet eller frikortet fremsendes sammen med forskudsopgørelsen, men skal kun afleveres til arbejdsgiveren, hvis det bliver ændret, ellers har arbejdsgiveren allerede fået oplysningerne på forhånd. Hvis skatteyderen har flere arbejdsgivere, skal hovedarbejdsgiveren have hovedkortet og de andre arbejdsgivere bikortet. Har den skattepligtige har væsentlige ændringer i indkomstforholdet eller fradrag eksempelvis: - Ny arbejdsplads med væsentlig højere/lavere løn - Ny arbejdsplads med væsentlig flere/færre km. mellem hjem og arbejde - Køb/salg af ejendom - Arbejdsløshed, pensionering eller efterløn - Store investeringer Louise Søndergaard Nielsen Side 10 af 91

11 bør dette meddeles til bopælskommunen til beregning af en ny forskudsopgørelse og et nyt skattekort. Dette kan minimere afvigelser, der medfører restskat eller overskydende skat. En bopælskommune er den kommune, hvor skatteyderen har fast bopæl den 5. september, og som administrerer skattebetalingerne det efterfølgende skatteår. Eksempel på en forskudsopgørelse: Kilde: Told & Skats pjece Forskud 2005 side 20 Louise Søndergaard Nielsen Side 11 af 91

12 Frikort Skatteberegning af fysiske personer Hvis en skatteyders forventede A-indkomst efter AM-bidrag og SP-bidrag (SP-bidraget udgør 0% i år 2004 og 2005) er mindre end personfradraget, vil skatteyderen modtage et frikort i stedet for et hovedkort/bikort. Frikortet viser, hvor stort et maksimumbeløb skatteyderen kan tjene, uden at arbejdsgiveren skal trække skat af lønnen. Maksimumbeløbet er beregnet udfra personfradraget med tillæg/fradrag af andre skattepligtige indtægter og udgifter eksempelvis renter og befordring. Arbejdsgiveren skal ved hver lønudbetaling udfylde frikortets bagside med A-indkomst samt den akkumulerede A- indkomst for skatteåret. Hvis/når maksimumbeløbet overskrides skal arbejdsgiveren sørge for at trække skatteyderen i skat med trækprocenten fra frikortet Selvangivelsen Hvert forår modtager alle skattepligtige en selvangivelse, hvor der skal angives indkomstforhold og fradrag fra året før. Fristen for angivelse af ændringer/tilføjelser er den 1. maj. Det er vigtigt at denne angivelse er korrekt, da den danne grundlag for den endelige årsopgørelse. Mange af oplysningerne til selvangivelsen er fortrykt på grund af. - at arbejdsgivere har pligt til at indberette lønforhold - at pensionsselskaber har pligt til at indberette pensionsforhold - at banker og sparekasser har pligt til at indberette renteforhold - at kreditforeninger har pligt til at indberette låneforhold - at investeringsforeninger har pligt til at indberette investeringsforhold - at fagforeninger har pligt til at indberette kontingent - Osv. osv. Skatteyderen vil i løbet af januar måned modtage oplysningssedler fra de indberetningspligtige, hvor der er angivet, hvilke oplysninger der er videregivet til skattevæsenet. Mange vælger at stole på at den fortrykte selvangivelse er korrekt, men dette er i flere tilfælde forkert. Skatteyderen risikere at snyde sig selv og/eller staten uden at vide det. Derfor er det i alles interesse, at skatten bliver beregnet korrekt. Desuden er det strafbart efter skattekontrolloven 16 at angive urigtige oplysninger på selvangivelsen. Udfyldelsen af selvangivelsens rubrikker gennemgås i kapitel 9. Louise Søndergaard Nielsen Side 12 af 91

13 8.3 - Årsopgørelsen Skatteberegning af fysiske personer Hvis skattevæsenet har en formodning om at skatteyderen ikke har supplerende oplysninger til selvangivelsen, vil årsopgørelsen blive fremsendt samtidig med selvangivelsen, dog er det stadig mulig at indsende selvangivelsen med korrektioner, og der vil herefter blive fremsendt en ny årsopgørelse. Modtages selvangivelsen alene, vil der umiddelbart kort tid efter tilrettelsen og godkendelsen af denne, blive fremsendt en årsopgørelse, som først indeholder en beregning af den skattepligtig indkomst. personlig indkomst fradrag PSL 3 Bund-, mellem- og topskat +/- kapitalindkomst fradrag PSL 4 - ligningsmæssige fradrag = skattepligtig indkomst Amts-, kommune- og kirkeskat + aktieindkomst PSL 4A og 8A Aktieindkomstskat Derudover indeholder årsopgørelsen en opgørelse over de indeholdte skatter i løbet af indkomståret, herunder også arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Derefter indeholder årsopgørelsen en skatteberegning og en skatteopgørelse, der ifølge Personskatteloven (PSL) beregnes efter nedenstående satser: Statsskatter Statsskatterne opdeles i bund-, mellem- og topskat, og kaldes en progressiv skat, hvilket betyder højere skatteprocent ved højere indkomst. Dette administreres ved hjælp af bundfradrag. Bundskatten beregnes med 5,48% i år 2004 og 5,50% i år 2005 af den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst. Hvis skatteyderen er gift og dennes ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, kan dette fratrækkes skatteyderens egen positive nettokapitalindkomst inden beregning af bundskatten. Det er dog en betingelse at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. (PSL 6). Hvis de ligningsmæssige fradrag overstiger kr. i år 2004 og kr. i år 2005, fratrækkes det overskydende beløb i beregningsgrundlaget for bundskatten. Louise Søndergaard Nielsen Side 13 af 91

14 Mellemskatten beregnes med 6% (år ) af den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget på kr (år 2004) eller kr (år 2005). Hvis skatteyderen er gift og dennes ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, kan dette fratrækkes skatteyderens egen positive nettokapitalindkomst inden beregning af mellemskatten. Hvis den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst er mindre end bundfradraget kan forskellen forhøje ægtefælles bundfradrag. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. (PSL 6a). Topskatten beregnes med 15% (år ) af den personlige indkomst med tillæg af indskud til kapitalpension og til supplerende engangsydelse fra pensionskasser og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, Topskatten beregnes af beløbet, der overstiger bundfradraget på kr (år 2004) eller kr (år 2005). Den del af bundfradraget, som ikke bruges, kan ikke overføres til ægtefællen. (PSL 7). For personer, der bor i en kommune, der er omfattet af skatteloft, sker der en reduktion af topskattesatsen, således at den samlede skatteprocent ikke overskrider 59%. For ægtefæller gælder der særlige regler for beregning af topskatten af positiv nettokapitalindkomst, som opgøres for ægtefællerne under ét. Beløbet beregnes hos den ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Den beregnede skat af den positive nettokapitalindkomst fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst Kommunale skatter De kommunale skatter opdeles i amt-, kommune- og kirkeskat og kaldes proportionale skatter, fordi skattesatsen er konstant uanset indkomstens størrelse. De kommunale skatter nedsættes også med værdien af personfradraget, som beregnes udfra summen af procentsatserne for amt-, kommune- og eventuelt kirkeskatten ganget med personfradraget. Amtsskatten beregnes med ca. 11,5% (afhængig af hvilket amt der tilhørers) af den skattepligtige indkomst. Skatteydere i København og på Frederiksberg samt Bornholms Regionskommune betaler ikke amtsskat, idet disse kommuner er deres egne amter. Derimod betaler disse skatteydere en tilsvarende forhøjet kommuneskat. Kommuneskatten beregnes med ca. 20% (afhængig af hvilken kommune der tilhøres) af den skattepligtige indkomst. Louise Søndergaard Nielsen Side 14 af 91

15 Kirkeskatten beregnes med ca. 0,7% (afhængig af hvilket kommune der tilhøres) af den skattepligtige indkomst, men beregnes kun hvis skatteyderen er medlem af den danske folkekirke, hvilket vil sige 85% af samtlige skatteydere Personfradraget Summen af ovenstående statsskatter og kommunale skatter fratrækkes skatteværdien af personfradraget. Personfradraget er et det beløb, som skatteyderen må tjene uden at skulle svare skat af det. Regler fremgår af PSL 10 og 12. Personfradraget er i - år kr. for personer under 18 år - år kr. for personer over 18 år - år kr. for personer under 18 år - år kr. for personer over 18 år Gifte personer under 18 år har dog personfradrag som en person over 18 år. Ved personfradrages nedsættelse af bundskatten beregnes værdien som 5,48% af personfradraget. Ved personfradragets nedsættelse af de kommunale skatter beregnes værdien som summen af procentsatserne for amts-, kommune- og evt. kirkeskat ganget med personfradraget. Kirkeskatteprocenten medgår kun, hvis skatteyderen er medlem af folkekirken. En gift person kan overføre ubrugt personfradrag til ægtefællen Beskæftigelsesfradrag Et beskæftigelsesfradrag er en del af de ligningsmæssige fradrag og nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, som er beregningsgrundlaget for de kommunale skatter. Fra og med år 2004 får alle i beskæftigelse et fradrag på 2,5% af arbejdsindkomsten (AMbidragspligtig indkomst minus eventuelle bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger), dog max kr. i år 2004 og kr. i år Skattevæsenet beregner selv beskæftigelsesfradraget og den skattepligtige skal derfor ikke skrive beløbet på selvangivelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 15 af 91

16 Samlede skat for året Skatteberegning af fysiske personer Til sidst tillægges ejendomsværdiskatten, som skal betales af de knap 1,8 mio. boligejere i Danmark. Beregningen af ejendomsværdiskatten forklares senere. Summen af ovenstående giver den samlede skat for året. Herfra fratrækkes den indeholdte A-skat altså den skat, som skatteyderen har betalt i løbet af året. Resultatet giver enten en overskydende skat eller en restskat. Eksempel på årsopgørelsens skatteberegning år 2004: Personlig indkomst kr Kapitalindkomst kr Skattepligtig indkomst kr Bundskat 5,48% Af Mellemskat 6,00% af ( ) Topskat 15,00% af ( ) Amtsskat 11,50% af Kommuneskat 20,00% af Kirkeskat 0,70% af Personfradrag, stat 5,48% af Personfradrag, Kommune 32,20% af Ejendomsværdiskat Årets skat Indeholdt A-skat Overskydende skat Restskat eller overskydende skat Hvis årsopgørelsen 2004 viser, at der er betalt for lidt i skat (restskat), vil beløbet op til kr. blive indregnet i forskudsopgørelsen år 2006 med et tillæg på 7%. Beløb over kr. vil blive opkrævet i 3 rater i månederne september, oktober og november år tillægget på 7%. Hvis der frivilligt indbetales restskatten senest den 1. juli 2005, undgås tillægget. Overstiger den frivillige indbetaling kr. skal der dog betales et tillæg på 2% af det overskydende beløb ifølge Told & Skats pjece Betaling af restskat Hvis årsopgørelsen år 2004 viser, at skatteyderen har betalt for meget i skat (overskydende skat), vil beløbet blive fremsendt via check sammen med årsopgørelsen. Beløbet vil blive tillagt et skattefrit Louise Søndergaard Nielsen Side 16 af 91

17 tillæg på 2%. Overskydende skat under 100 kr. vil dog blive fremført til det efterfølgende indkomstår. Hvis skattevæsenet har fået oplysninger om ens bank kontonummer, vil beløbet under kr. automatisk blive overført til kontoen. Hvis skatteyderen har anden gæld til det offentlige, vil gælden blive modregnet i den overskydende skat og evt. i ægtefællens overskydende skat Skatteloft Der er et loft for, hvor meget skatteyderen maksimalt skal betale i skat. Dette skatteloft har de seneste år ligget på 59%. Summen af indkomstskatteprocenterne for bund-, mellem-, top-, kommune- og amtsskat, må ikke overskride skatteloftet. Overskrides skatteloftet nedsættes skatteprocenten for topskatten. Kirkeskat, AM-bidrag og SP-bidrag regnes ikke med under skatteloftet jf. PSL 19 Skatteloftet har derfor kun relevans for personer, som bor i en kommune med relativ høj amt-, og kommuneskat, og som har en høj personlig indkomst og/eller høj positiv kapitalindkomst Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag Arbejdsgivere og pensionskasser mv. har pligt til at beregne, indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og særlig pensionsbidrag (SP-bidrag) til Told & Skat inden lønmodtageren får sin løn udbetalt. Arbejdsmarkedsbidrag er en bruttoskat der beregnes som 8% af AM-bidragsgrundlaget og skal betales af alle erhvervsaktive, herunder også personer, som ikke betaler andre skatter på grund af at indkomsten er under personfradraget. AM-bidragsgrundlaget beregnes som: Lønindkomsten og honorarer mv. + den skattepligtige værdi af frynsegoder f.eks. fri bil - ATP egenbetaling - Pension egenbetaling Modtagere af udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringsordninger, tjenestemandspension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge, orlovsydelse, efterløn, sociale ydelser, f.eks. kontanthjælp og andre overførselsindkomster, stipendier fra SU-styrelsen, underholdsbidrag og børnebidrag samt aktieudbytter, renter og anden kapitalindkomst skal ikke betale Louise Søndergaard Nielsen Side 17 af 91

18 arbejdsmarkedsbidrag. AM-bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, eksempelvis dagpenge (arbejdsløshed og sygdom), arbejdsmarkeds-uddannelser og orlovsordninger. Betaling af bidraget giver dog ikke automatisk ret til at modtage arbejdsmarkedsydelser. Særlig pensionsbidrag beregnes af 1% af AM-bidragsgrundlaget. Alle skattepligtige betaler SPbidrag undtagen unge under 17 år og personer over 66 år. SP-bidraget indsættes på en konto hos ATP og udbetales til lønmodtageren som pension, når pensionsalderen nås. Folketinget har dog vedtaget at ingen skal betale SP-bidrag i år 2004 og Det beregnede AM-bidrag og SP-bidrag er fradragsberettiget i den personlige indkomst B-indkomst For A-indkomst betales der A-skat, og for B-indkomst betales der B-skat. B-indkomst er en indkomst, hvori der ikke skal tilbageholdes skat ved udbetaling og kan eksempelvis være: Overskud ved selvstændig virksomhed Honorar til forfattere og foredragsholdere Værdi af fri telefon Renteindtægter B-skat opkræves via indbetalingskort i 10 rater. Der er sket en ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, som betyder, at der fra og med indkomståret 2005 skal betales a conto arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af honorarer, løn til civile værnepligtige, indkomst ved privat dagpleje og hushjælp, fri telefon og vederlag fra foreninger mv. (B-indkomster). For tidligere indkomstår er AM-bidraget først blevet opkrævet på årsopgørelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 18 af 91

19 9 - Selvangivelsen Told & Skats hjemmeside indeholder alt, hvad skatteyderen kan have behov for at vide til beregning af sin skat, og den er ajourført med den nyeste skattelovgivning. Denne hjemmeside fremgår nærmest som Biblen for denne afhandling og nedenstående kapitler (personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og ejendomsværdiskat) er også udarbejdet med denne side som grundpille. Samt Told & Skats pjece Selvangivelsen 2004 Nedenstående figur viser, hvordan selvangivelsen ser ud, når skatteyderen modtager den med posten. Den skal udfyldes og sendes retur til Told & Skat, således at den kan danne grundlag for årsopgørelsen. Nogle oplysninger er oplyst på forhånd. Selvangivelsen er opdelt i de forskellige indkomst- og fradragsgrupper, som igen er inddelt i rubrikker. Disse rubrikker vil blive gennemgået nedenfor i kronologisk rækkefølge, hvorefter det vil være muligt at identificere, hvor der kan være problemer for skatteyderen. Louise Søndergaard Nielsen Side 19 af 91

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG FORSKUDSSKATTEN 2012 OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG INDHOLD FÅ HJÆLP TIL DIN SKAT 4 SKATTEN BETALES I LØBET AF ÅRET, SOM FORSKUDSSKAT 5 Forskudsopgørelsen og eskattekortet 5 Hvilke

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2013/2014 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gave samt Gebyrer December 2013 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Amts-, kommune- og kirkeskat Bundskatten Mellemskatten Topskatten Skatteloft

Amts-, kommune- og kirkeskat Bundskatten Mellemskatten Topskatten Skatteloft Indhold 1 Personer Den skattepligtige indkomst... 2 Amts-, kommune- og kirkeskat... 2 Bundskatten... 2 Mellemskatten... 2 Topskatten... 2 Skatteloft... 2 Personfradrag... 2 Restskat... 3 Overskydende skat...

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Indhold Personer Virksomheder Selskaber Diverse Diverse renter Vigtige datoer 2006... 15

Indhold Personer Virksomheder Selskaber Diverse Diverse renter Vigtige datoer 2006... 15 SKATTETABEL 2006 Indhold Personer 2 Den skattepligtige indkomst...2 Amts-, kommune- og kirkeskat...2 Bundskatten...2 Mellemskatten...2 Topskatten...2 Skatteloft...2 Personfradrag...2 Restskat...3 Overskydende

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.300 12.600 Dok

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011

Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011 pwc.dk Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011 Skatteguide 2011 indeholder først og fremmest de nødvendige oplysninger, der skal bruges til selvangivelsen for personer for 2011, samt de nye satser og

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE MEDLEMSGODER 2010 Revisionsinstituttet I I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 INDLEDNING...1 ALKOHOLAFVÆNNING...2 BEGRAVELSESHJÆLP...2 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE...2 FRI BIL...3 FRI BOLIG - SOMMER...4

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.

2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen. 2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppendk Hjemmeside: wwwrevisorgruppendk Skattekalender 2002 PERSONER Restskat 15 marts Sidste

Læs mere

Skatteguide 2012/2013

Skatteguide 2012/2013 www.pwc.dk/skat Skatteguide 2012/2013 Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2012/2013 inde holder først og fremmest de nødvendige oplysninger, der skal bruges til selvangivelsen for personer for 2012, samt

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND SKATTESTYRELSEN Marts 2014 I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND 1. INDLEDNING Formål Denne vejledning har til formål i generel form at introducere de grønlandske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Indstik til selvangivelsen for 2010

Indstik til selvangivelsen for 2010 1 Indstik til selvangivelsen for 2010 Indhold Årsopgørelsen/selvangivelsen 2010 Den udvidede selvangivelse 1. Indtægter 1.1 Legater 1.2 Royalty 1.3 Multimedieskatten 2. Fradrag 2.1 Lønmodtagerfradrag 2.2

Læs mere

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

2003/2004 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.

2003/2004 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen. 2003/2004 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Indhold 1 Emne side A-kasse, fagligt kontingent og

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale

Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Side 1 af 8 I denne vejledning kan du læse hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale.

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Beskatning. Side 1 af 18

Beskatning. Side 1 af 18 Beskatning Side 1 af 18 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du skal indrapportere beskatning til lønsystemet og hvordan SLS beregner skat og arbejdsmarkedsbidrag. Indhold 1. Ansvar... 2 2.

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Indehaver Bernt Ranfelt

Indehaver Bernt Ranfelt RS REVI-SOFT Informationsteknologiske løsninger for revisorer Revisoft Gunnar Clausens Vej 24 A DK 8260 Viby J Danmark Indehaver Bernt Ranfelt Telefon (+45) 86 28 88 28 E-mail: info@revisoft.dk Internet:

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hvorfor får man et skattesmæk?

Hvorfor får man et skattesmæk? Hvorfor får man et skattesmæk? Den klassiske fejl for unge som rammer flere hundrede tusind unge hvert år opstår fordi man kommer til at bruge sit fradrag to gange. Du kan imidlertid selv gøre noget for

Læs mere