Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle status"

Transkript

1 Arkitektskolen Aarhus, marts 2009 Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle status

2 Århus, Arkitekturklyngen i Århus er udarbejdet af: Tine Nørgaard arkitekt maa, lektor, Arkitektskolen Aarhus Anders Toft arkitekt maa, Ph.D. Toft arkitektur i perioden foråret 2007 til forår

3 Forord Arkitekturklyngen i Århus er et forskningsprojekt udarbejdet under Center for Strategisk Byforskning i perioden januar 2007 til januar Projektet har haft base på Arkitektskolen Aarhus, men med relationer til Geografisk Institut ved Københavns Universitet. Projektet er udarbejdet af Tine Nørgaard, arkitekt maa, lektor ved Arkitektskolen Aarhus, Anders Toft, arkitekt maa, Ph.D., Toft arkitektur. Projektleder for projektet har været Lars Winther, lektor, Geografisk Institut ved Københavns Universitet. Desuden har Niels Albertsen, Forskningsprofessor ved Arkitektskolen Aarhus deltaget i projektet. Projektets rolle i relation til CSB Projektet hører under Center for Strategisk Byforskning (CSB) /Realdania Forskning, der er et tværfagligt forskningssamarbejde, som sætter fokus på byernes udvikling, ledelse og kvalitet. Centeret er et femårigt tværfagligt og tværinstitutionelt center, støttet økonomisk af Fonden Realdania. I centret deltager: Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL Arkitektskolen Aarhus Geografisk Institut, Københavns Universitet. Projektet Arkitekturklyngen i Århus indgår i Center for Strategisk Byforskning som delprojekt under det forskningstema, der betegnes: Cities and the knowledge based Economy. Temaet fokuserer særligt på det, der betegnes KIBS Knowledge Intensive Business Services; altså vidensintense forretningsservices. Arkitektfaget indgår i denne gruppe. Projektet forventes at yde bidrag til centrets overordnede målsætning om.at bidrage til at forbedre grundlaget for helhedsorienterede beslutninger om byernes udvikling. Dette gennem empirisk at belyse og diskutere et eksempel på en klyngedannelse og herigennem supplere den forskning, der allerede findes inden for dette felt. Her tænkes der særligt på den pind om centrets målsætning, der hedder: Centret skal medvirke til at skabe det nødvendige vidensgrundlag, der kan matche de udfordringer, som byer og lokaliteter stilles overfor. Projektets undersøgelsesobjekt den geografisk lokaliserede arkitekturklynge i Århus indgår i stigende omfang i internationale og globale sammenhænge. Både fordi klyngens virksomheder selv søger ud i verden, men også fordi verden i stigende grad kommer til Århus. Dette betyder i praksis, at arkitekturklyngen med al sandsynlighed kan siges at befinde sig i den grænseløse by, som er et bybegreb, der diskuteres som et overordnet tema i Center for Strategisk Byforskning. Endelig er det projektets ambition at være anvendelig i forbindelse med udarbejdelse af egentlige by- og arkitekturpolitikker for uddannelse og erhverv. Arkitekturklyngen i Århus 3

4 Tak! Projektet takker de mange arkitektvirksomheder i Århus, der med stor velvillighed har hjulpet med alt fra udfyldelse af spørgeskemaer over interviews til fremskaffelse af illustrationer. Projektet henvendte sig til de ti største arkitektvirksomheder i Århus med henblik på at få lov til at interviewe en af partnerne bag disse. Fire meldte positivt tilbage og projektet vil derfor gerne takke følgende for deres vigtige bidrag: Per Feldthaus arkitekt, partner og direktør Arkitema Julian Weyer arkitekt, partner Arkitektfirmaet C. F. Møller Lars Juel Thiis arkitekt, partner Cubo Tommy Bruun arkitekt, partner 3XN Projektet takker desuden arkitekt maa, Mads Bay Møller fra arkitektvirksomheden Krads, samt pensioneret arkitekt Aage Biisgaard for begge at have leveret indsigt i klyngens nutidige status og historie. Projektets hjemmeside Uddrag af rapportens indhold må kun gengives med kildeangivelse. Bemærk at alle illustrationer forsynet med er beskyttet af ophavsret og derfor kun må gengives med tilladelse fra opretshaveren. 4

5 0.0 Indhold Forord p. 3 Indledning p. 6 DEL Arkitekturklyngen i Århus En succeshistorie p Klyngens virksomheder p. 37 DEL Arkitektskolen Aarhus p Klyngens interorganisatoriske netværk p Geografisk tæthed - Klyngens geografi p Datagrundlag p. 149 Arkitekturklyngen i Århus 5

6 Indledning Siden midten af 1960 erne er Århus blevet en betydende lokalitet for succesfulde arkitektfirmaer, der har bygget og vundet konkurrencer både nationalt og internationalt. Samarbejdet mellem firmaerne i forbindelse med konkurrencer, et stort flow af viden og kunnen mellem dem og tilstedeværelsen af Arkitektskolen Aarhus synes alle at være faktorer i denne udvikling. Alt dette peger i retning af, at arkitekturmiljøet i Århus danner baggrund for det, der i erhvervsgeografien betegnes en klynge, hvilket da også er antagelsen i dette projekt Projektet antager med baggrund i definitionen af en regional erhvervsklynge 1, at der er tre forhold, der gør sig særligt gældende som grundlag for denne klyngedannelse: Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et nybrud i forhold til traditionstyngden på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. Det sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen, både formelt og uformelt. Den geografiske nærhed mellem tegnestuerne i Århus historiske centrum. Projektet har dokumenteret disse tre forhold og set på deres betydning for klyngedannelsen. Materialet herfra er samlet i tre kapitler indeholdende den indsamlede empiri for hvert af forholdene. Her ud over indgår der to indledende kapitler. Et der diskuterer og dokumenterer den succes, arkitekturklyngen har haft gennem de seneste år. Og et der gennemgår klyngens største og vigtigste arkitektvirksomheder. Strukturen i rapporten er opbygget efter et hvad, hvorfor og hvordan princip (om end i en lidt anden rækkefølge), hvor hvorfor og hvad gennemgås i del ét, mens hvordan gennemgås i del to. Hvorfor er der tale om en klynge fokuserer på at dokumentere den succes, der præ ger arkitekturmiljøet i Århus. Hvad består den af fokuserer på at beskrive klyngens virksomheder Hvordan er der tale om en klynge fokuserer på de tre ovennævnte forhold, der gør sig gældende for at kunne tale om en klynge. Her i relation til arkitekturmiljøet i Århus. Afgrænsning Projektets geografiske undersøgelsesfelt begrænser sig primært til Århus Kommune med særlig fokus på det geografiske område, der defineres ved postnummer 8000 Århus C, da det er her, de fleste arkitektvirksomheder findes. Der inddrages dog sammenlignende statistisk materiale, der inkluderer hele Danmark og Københavns Kommune. Sidstnævnte da man her finder den eneste, med Århus, sammenlignelige situation i Danmark. I København 1 Andersen, Poul Houman. Bøllingtoft, Anne. Christensen, Poul Rind. Erhvervsklynger under pres Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus s. 4 6

7 findes Kunstakademiets Arkitektskole, der bygger på de samme principper som Arkitektskolen Aarhus. Projektets periodiske afgrænsning er , dog med mest vægt på de seneste ti år. Når 1965 vælges som det nedre tidsmæssige skæringspunkt, skyldes det, at der med etableringen af en egen arkitektskole i Århus først her skabtes grobund for et lokalt funderet arkitektmiljø i Århus 2. Tidligere kom alle arkitekter fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og havde derfor deres netværk herfra. Den primære vægtning af de seneste ti år i projektet skyldes også ønsket om, at gøre projektet aktuelt. Det er således ikke ambitionen, at projektet udelukkende skal være en historisk fremstilling af klyngen. Adgangen til statistiske data er også en medvirkende årsag til projektets periodiske fokus. Eksempelvis har det kun været muligt at få sammenlignelig virksomhedsstatistik fra Danmarks Statistik for perioden Dette betyder selvfølgelig, at projektets aktualitet udfordres, da der ikke foreligger et fuldstændigt statistisk billede af klyngen for de sidste tre år. Den regionale klynge Der findes som nævnt mange forskellige definitioner på præcist hvad, der skal forstås ved en klynge 3, men i denne sammenhæng synes særligt den regionale klynge, som anført ovenfor, relevant. Definitionen, som hører til de mere generelle, findes i en analyserapport fra Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus fra 2006: Den regionale klynge er defineret ved den geografiske nærhed mellem en gruppe af virksomheder og institutioner, som er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale udvekslingsprocesser og gensidige tilpasningsprocesser. 4 For at tale om en regional klynge må tre forhold ifølge rapporten opfyldes: 1. Geografisk nærhed mellem en gruppe virksomheder inden for samme branche skal skabe dynamisk samspil mellem disse. 2. Interorganisatoriske netværk, der i praksis resulterer i samarbejder og sociale udvekslingsprocesser virksomhederne imellem, skal forefindes. Dette skal sikre en udveksling af viden, der løfter virksomhederne samlet. Et fænomen der ofte resulterer i spill over effekten 5. 2 Se kapitel 2.1 Indledning. 3 Se f.eks. i: Martin, Ron & Sunley, Peter, Deconstructing Clusters: Chaotic Concept or Policy Panacea?, Revised Version of a Paper Presented at the Regional Studies Association Conference on Regionalising the Knowledge Economy, London, 21 november, Andersen, Poul Houman. Bøllingtoft, Anne. Christensen, Poul Rind. Erhvervsklynger under pres Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus Malmberg, Anders & Power, Dominic, (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge?, Paper to be presented at the DRUID Summer Conference 2003 on Creating, Sharing and Transferring Knowledge. The role of Geography, Institutions and Organizations, Copenhagen June 12-14, 2003, s. 6 Arkitekturklyngen i Århus 7

8 3. Et institutionelt netværk mellem virksomhederne og relevante vidensbærende institutioner i området 6. Det synes ikke vanskeligt at overføre disse tre forhold til den århusianske situation: 1. Arkitektvirksomhederne ligger geografisk tæt i Århus og, der er klart et dynamisk sammenspil mellem virksomhederne. Både forretningsmæssigt, fagligt og socialt. Eksempelvis samarbejdes der om store opgaver, som Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor de to Århus arkitektvirksomheder Arkitektfirmaet C. F. Møller og Cubo Arkitekter danner projekt-partnerskab. Men andre konstellationer med flere Århusvirksomheder i samarbejde bød også på opgaven. 2. Denne form for samarbejder, samt den generelle vandring af arbejdskraft mellem arkitektvirksomhederne, sikrer grundlaget for eksistensen af sociale og faglige udvekslingsprocesser. 3. Endelig fungerer Arkitektskolen Aarhus som relevant videnbærende institution i det geografiske nærområde. Eksistensen af udvekslingsprocesser bekræftes bl.a. af Julian Weyer, arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller: Men det vil være helt forkert at sige, at bare fordi man ikke løbende har samarbejder om det ene og det andet, så er det ikke sådan, at der ikke findes et fællesskab. Både et fagligt og et udviklingsfællesskab findes i høj grad. Det findes især på den måde, du siger, at alle kender alle, men det findes på mange niveauer. Det betyder f.eks., at lederne fra forskellige virksomheder kender hinanden. Det betyder også, at medarbejderne kender hinanden. Og det betyder også, at rekrutteringen i firmaerne i meget høj grad foregår ved, at man kender folk. Nogen kender nogen osv. osv. Det vil sige, at der er en enorm udskiftning mellem de her medarbejdere. Alle firmaerne har medarbejdere siddende, som har prøvet at være hos nogle af de andre. Der er en meget stor faglig udveksling på den måde, hvis man sammenligner med andre steder. Hvorfor anvende en klyngeoptik? Klyngeoptikken giver mulighed for at se arkitekturmiljøet i Århus gennem en videnskabelig erhvervsgeografisk optik. Hermed belyses arkitektvirksomhederne som forretningsorienterede agenter med afsæt i et lokalt, geografisk afgrænset miljø. En klyngeoptik anvendes derfor til systematisk at kaste lys over sider af arkitekturmiljøet i Århus, der ikke tidligere er blevet belyst på systematisk vis og fremstillet i samlet form som i denne rapport. Klyngeoptikken fokuserer umiddelbart på målbare kvantitative forhold i klyngen, men i teorien bag er der stor opmærksomhed omkring de kvalitative forhold, der gør sig gældende for netop at opnå de konkurrencemæssige fordele, der er klyngens kendetegn. 6 Andersen, Poul Houman. Bøllingtoft, Anne. Christensen, Poul Rind. Op. cit. s. 4 8

9 Projektets overordnede konklusioner Hvorfor er der tale om, at arkitekturmiljøet i Århus kan benævnes en klynge? Svaret gives som tidligere nævnt i kapitel 1.1, hvor klyngens succes dokumenteres. Erhvervsklynger er netop benævnelsen for grupper af lignende virksomheder, der ligger tæt inden for et geografisk afgrænset område, og som herigennem opnår succes. Ikke kun fordi de ligger tæt, men fordi de indgår i de tidligere nævnte karakteristiske, dynamiske relationer med hinanden. Relationer, der øger virksomhedernes konkurrenceevner, og derved resulterer i succes. Så når der kan tales om en arkitekturklynge i Århus, hænger dette tæt sammen med en dokumentation af den succes, arkitektvirksomhederne i byen har. Særligt på tre områder synes de århusianske arkitektvirksomheder at være succesfulde: A. størrelsesmæssigt. Man finder Danmarks største arkitektvirksomhed i Århus (Arkitektfirmaet C. F. Møller). Her ud over fandtes fire arkitektvirksomheder fra Århus på listen over nordens ti største arkitektvirksomheder i I år 2000 var tallet tre. B. Arkitektkonkurrencer. Arkitektvirksomhederne i Århus er gode til at vinde arkitektkonkurrencer. Dette er essentielt i en branche, hvor en stor del af de udbudte opgave udbydes gennem konkurrencer 7. I perioden vandt Århusbaserede arkitektvirksomheder 34% af alle konkurrencer. Til sammenligning vandt Københavnerbaserede arkitektvirksomheder i samme periode kun 29%. Den århusianske arkitektvirksomhed Cubo var i samme periode den suverænt mest vindende virksomhed 8. C. International omsætning. De danske arkitektvirksomheders brancheforening, Danske Ark, udarbejdede for året 2006 en opgørelse af de danske arkitektvirksomheders internationale omsætning. Heraf fremgår det, at Århusbaserede virksomheder stod bag 55% af den internationale omsætning genereret af danske arkitektvirksomheder. Hvad består arkitekturklyngen i Århus af? De ti største arkitektvirksomheder i Århus udgjorde i 2005, målt på antal ansatte, 90% af klyngen og 80% målt på omsætning. Klyngen kan altså, rent kvantitativt, primært siges at bestå af de ti største arkitektvirksomheder i Århus. Feltet kan måske endda indsnævres yderligere til de fire største arkitektvirksomheder, hvis man holder sig til en kvantitativ opgørelse. Disse stod i 2005 for 63% af den samlede omsætning genereret af arkitektvirksomheder i Århus. Samtidig er det primært disse virksomheder, der står for den internationale omsætning. Ser man på de sidste ti procent af klyngen, finder man her et vækstlag, der har markeret sig stærkt de seneste år. I 2006 var to af klyngens vækstvirksomheder med til at vinde den Gyldne Løve ved Arkitekturbiennalen i Venedig. Hvordan fungerer klyngen? Dette forhold er undersøgt og dokumenteret med udgangspunkt i de tre tidligere nævnte forhold, der må opfyldes for at kunne tale om en regional klynge (her i en lidt anden rækkefølge): 7 Det eksakte tal for udbudte opgaver/andel som konkurrencer kendes ikke. 8 Se kap. 1.1 Indikation 4: Et stærkt hold af konkurrencevindere. Arkitekturklyngen i Århus 9

10 a. Videnbærende institution (Arkitektskolen Aarhus) b. Interorganisatoriske netværk c. Geografisk tæthed a. Videnbærende institution: Arkitektskolen Aarhus fungerer som klyngens videnbærende institution. Det er her nye arkitekter til klyngens arkitektvirksomheder uddannes og senere efteruddannes. Skolen blev etableret som en kunstnerisk forsknings- og uddannelsesinstitution under Kulturministeriet i Der synes at være to årsager til skolens etablering: 1. En voksende jysk selvstændiggørelse i årene op til 1965, hvor kravet om et selvstændigt jysk kunstakademi (hvoraf en arkitektskole var en del) blev bragt på bane. 2. Et øget behov for arkitekter i Jylland som følge af den generelle velstandsstigning i samfundet i 1960 erne. Arkitektskolens relation til arkitekterhvervet er kortlagt i to undersøgelser udarbejdet af arkitektskolens efteruddannelsesafdeling. Der er tale om: 1. Kandidatundersøgelsen 2006, der bl.a. så på, hvor og hvordan kandidaterne fra Arkitektskolen Aarhus fandt arbejde. Undersøgelsen er foretaget for arkitekter med afgang fra skolen i perioden I dette tidsrum fandt 48% deres første stilling inden for det daværende Århus Amt. Ved undersøgelsens afslutning i 2005 havde 40% fortsat arbejde her. 24% fandt deres første job via personlige kontakter uden for studiet, mens 28% fandt deres første job gennem uopfordrede henvendelser til arbejdsgiveren. 2. Aftagerundersøgelsen 2007 så bl.a. på kandidaternes kompetencer med arbejdsgiver- øjne. Undersøgelsen blev foretaget med deltagelse af 133 virksomheder fra hele landet. En vurdering af arkitekternes kvalifikationsmæssige styrker og mangler var et af de spørgsmål, respondenterne skulle tage stilling til. Blandt de kvalifikationsmæssige styrker var det evnen til kreativitet, idé- og konceptudvikling og helhedstænkning, der lå i top. Mens det blandt kvalifikationsmæssige mangler var økonomisk og forretningsmæssig forståelse og teknisk indsigt der lå i top. b. Interorganisatoriske netværk: Dynamikken i klyngen sikres gennem både formelle og uformelle netværk. En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af både arkitektvirksomheder og enkeltpersoner i form af partnerne bag disse viser at: 1) 8 ud af 15 arkitektvirksomheder i klyngen pr havde et formelt samarbejde 9. 2) 19 ud af 35 partnere i perioden havde deltaget i formelle fora, som eksempelvis Akademirådet og konkurrencejurier, sammen med andre partnere/ansatte fra århusianske arkitektvirksomheder. På det mere uformelle plan viste spørgeskemaundersøgelsen, at 20 ud af 32 partnere månedligt deltog i sociale aktiviteter sammen med andre partnere/ansatte fra klyngens arkitektvirksomheder. Der var tale om receptioner i anledning af fødselsdage, jubilæer, åbninger osv. Interviews med nøglepersoner fra klyngen dokumenterer ligeledes eksistensen af tætte sociale bånd mellem klyngens aktører. De sociale bånd er i mange tilfælde etableret tilbage i studietiden på Arkitektskolen Aarhus. De tætte netværk ligger til grund for videnvandring og videndeling. En serie tilfældigt ud- 9 Spørgeskemaundersøgelsen havde generelt en lav svarprocent, hvorfor tallene er behæftet med stor usikkerhed. De er alligevel medtaget, da de menes at kunne tages som relativt klare indikationer for de sagsforhold, de belyser. 10

11 valgte cases kortlægger eksempler på arkitekters vandringer mellem forskellige arkitektvirksomheder i Århus. c. Geografisk tæthed: Arkitektvirksomhederne ligger tæt i Århus by. Ni ud af de ti største arkitektvirksomheder i byen findes inden for det område, der defineres ved Ringgaden. En kortlægning dokumenterer dette. Tætheden optimerer mobiliteten af arbejdskraft mellem arkitektvirksomhederne og virker derfor befordrende for videnvandringen. Dette har tiltrukket arkitektvirksomheder fra hele den midtjyske region, der etablerer kontor i Århus for at få del i medarbejderressourcerne. Arkitektskolen Aarhus ligger i området med den største tæthed af arkitektvirksomheder, hvilket understreger den tætte dynamik mellem skolen og erhvervet. De største arkitektvirksomheders internationale aktiviteter udfordrer i stigende grad Århus by som fysisk forståelsesramme for klyngen. Eksempelvis har klyngens største arkitektvirksomhed Arkitektfirmaet C. F. Møller flere ansatte med arbejdssted uden for Århus end på hovedkontoret i Århus. Arkitekturklyngen i Århus 11

12 12

13 DEL 1 Arkitekturklyngen i Århus 13

14 1.1 Arkitekturklyngen i Århus: En succeshistorie? Flere avisartikler gennem de seneste år fortæller, at det går godt for de århusianske arkitektvirksomheder 1. En af artiklerne er fra Politiken, marts Her fortælles, hvordan de markerer sig på det internationale marked: Århus-arkitekter oplever global vækst. Antallet af ansatte stiger markant hos de største tegnestuer i Århus. Satsning på kerneområder, brugervenlighed og tæt samarbejde med byens arkitektskole er blandt forklaringerne. Et hospital i Kina, et kulturhus i Island og et museum i Liverpool. Stadig nye markante byggeprojekter fra hele verden bliver i disse år vundet af arkitektfirmaer, der har én ting til fælles: De har alle base i Århus. Det går nemlig usædvanligt godt for de århusianske tegnestuer, der oplever den største vækst i antallet af medarbejdere i nyere tid. Ifølge en ny analyse beskæftiger de ti største arkitektfirmaer i Århus-området 25 procent flere ansatte end for fem-seks år siden. Firmaerne har i dag 820 medarbejdere mod 656 i 2000, viser undersøgelsen, som er lavet af kommunesamarbejdet 11 stærke erhvervskommuner i Århus-området. I resten af landet derimod er beskæftigelsen kun»marginalt højere«end for fem år siden, oplyser foreningen Danske Arkitektvirksomheder:»Det er godt gået. Og selv om det delvist skyldes, at de århusianske firmaer er vokset gennem fusioner og opkøb, hænger væksten i høj grad også sammen med stærk profilering og flere opgaver især internationalt«, vurderer Christian Lerche, direktør hos Danske Arkitektvirksomheder. Og netop en styrket international position bliver af de fleste iagttagere udråbt som en hovedforklaring på den århusianske arkitektbranches udvikling. 2 Den ellers tavse viden, der synes at være omkring et succesfuldt arkitektmiljø i Århus, kommer således til udtryk lejlighedsvis i pressen. Men hvis man ser lidt mere systematisk på de statistiske data, er der i hvert fald fire klare indikatorer, man kan aflæse: 1 Se også: Boom hos Århus arkitekter, Århus Stiftstidende, 1. sektion, Århusarkitekter satser internationalt, Berlingske Tidende, 4. sektion Business ejendomme, Hæder til danske arkitekter i Cannes, Jyllandsposten, Mosbech, Hakon, Politiken, sektion 1, 7. marts

15 Indikation 1: Fire virksomheder på Nordens Top ti I den svenske Branchöversikten 3, der udgives af STD Svensk Teknik och Design, branche- og arbejdsgiverforening for svenske konsulentvirksomheder inden for design og teknik, finder man årlige statistikker over de største rådgivningsvirksomheder i Norden og Europa, målt på omsætning og antal ansatte. I skemaerne nedenfor er nordiske arkitektvirksomheder ranglistet efter antal ansatte. Her kan man se, at flere arkitektvirksomheder i Århus ligger højt placeret på ranglisten over Nordens største arkitektgrupper 4 : branchöversikten findes kun fra år 2000 og frem. Her er medtaget tal for år 2000, 2005 og 2006 som er de senest tilgængelige tal. (orange markeringer er arkitektvirksomheder beliggende i Århus) Nordens ti største arkitektgrupper 2000 Virksomhed regnskab Land Antal ansatte Omsætning (mio.) 1 SWECO FFNS 2000 SE ,7 sek 2 White arkitekter AB 2000 SE ,2 sek 3 C. F. Møllers tegnestue 2000 DK ,9 dkk 4 KHR AS 2000/01 DK dkk 5 Temagruppen Sverige AB 2000 SE ,9 sek 6 Schmidt, Hammer & Lassen 2000 DK ,5 dkk 7 Dissing + Weitling 2000 DK ,0 dkk 8 Vilhelm Lauritzen AS 2000 DK ,5 dkk 9 Arkitektgruppen i Århus (nu arkitema) 2000 DK 97 56,4 dkk 10 Henning Larsens Tegnestue 2000/01 DK 88 76,0 dkk Kilde: Branchöversikten, 2001, STD (Svensk Teknik och Design) 3 [ ] 4 Opgjort efter omsætning ville rangfordelingen ændre sig en del, som det kan ses af de omsætningstal, der er opgivet i samme skema. Arkitekturklyngen i Århus 15

16 Nordens ti største arkitektgrupper 2005 Virksomhed regnskab Land Antal ansatte Omsætning (mio.) 1 White arkitekter AB 2005 SE ,9 sek 2 SWECO FFNS 2005 SE ,4 sek 3 Arkitema 2005 DK ,5 dkk 4 C. F. Møller 2005 DK ,0 dkk 5 Schmidt, Hammer & Lassen 2005 DK ,8 dkk 6 Temagrp. Sverige AB 2005 SE ,1 Sek 7 Henning Larsens Tegnestue 2005/06 DK ,8 dkk 8 3XNielsen AS 2005/06 DK 98 96,9 dkk 9 DARK Gruppen 2005 NO 90 81,7 nok 10 Tengbom 2005 SE 89 84,5 sek Kilde: Branchöversikten, 2006, STD (Svensk Teknik och Design) Nordens ti største arkitektgrupper 2006 Virksomhed regnskab Land Antal ansatte Omsætning (mio.) 1 White arkitekter AB 2006 SE ,9 sek 2 SWECO FFNS 2006 SE ,2 sek 3 C. F. Møller 2006 DK ,8 dkk 4 Arkitema 2006 DK ,9 dkk 5 Schmidt, Hammer & Lassen 2006 DK ,3 dkk 6 Henning Larsens Tegnestue 2006/07 DK ,6 dkk 7 Temagrp. Sverige AB 2006 SE ,1 Sek 8 Tengbom 2006 SE ,7 sek 9 Årstiderne Arkitekter AS 2006/07 DK ,0 dkk 10 DARK Gruppen 2006 NO ,7 nok Kilde: Branchöversikten, 2007, STD (Svensk Teknik och Design) 16

17 Branchöversikten opstiller også en europæisk top 50 liste over de største arkitektvirksomheder i Europa. Som det fremgår nedenfor, er der i 2006 ingen danske arkitektvirksomheder blandt de ti største i Europa opgjort efter antal ansatte. Man finder dog i alt fire danske arkitektvirksomheder blandt de 50 største arkitektvirksomheder i Europa, heraf er de tre Århus virksomheder. Herudover er eneste danske virksomhed på listen Henning Larsen Architects, København. Ser man på tallene fra år 2000 (her er der kun statistisk belæg for at finde de ti største arkitektvirksomheder i Europa. Se note til skema) findes Arkitektfirmaet C. F. Møller som den højst placerede danske arkitektvirksomhed. Europas ti største arkitektgrupper 2006 Virksomhed regnskab Land Antal ansatte Omsætning (mio.) 1 AEDAS Architects Group 2006 ENG ,4 EUR 2 Foster & Partners Ltd 2006 ENG EUR 3 RMJM (RMJM Hillier 2007) 2006 ENG Broadway Malyan 2006/07 ENG EUR 5 SMC Group plc 2006 ENG ,9 EUR 6 Chapman Taylor LLP 2006 ENG ,0 EUR 7 PRP Architects Ltd 2006/07 ENG ,5 EUR 8 3DReid Architects Ltd 2006/07 ENG ,9 EUR 9 White Architects 2006 SE ,9 EUR 10 SWECO 2006 SE ,6 SEK 18 C. F. Møller 2006 DK ,9 EUR 21 Arkitema 2006 DK ,8 EUR 47 Schmidt, Hammer & Lassen 2006 DK ,4 EUR 48 Henning Larsen Architects 2006/07 DK ,0 EUR Kilde: Branchöversikten, 2007, STD (Svensk Teknik och Design) Arkitekturklyngen i Århus 17

18 Europas ti største arkitektgrupper 2000 Virksomhed regnskab Land Antal ansatte Omsætning (mio.) 1 Foster & Partners Ltd 2000 ENG EUR 2 Broadway Malayan Ltd 2000/01 ENG EUR 3 RKW Architekten GmbH 2000 GER EUR 4 Chapman Taylor LLP 2000 ENG EUR 5 Von Gerkan, Marg+Partner 2000 GER EUR 6 Aukett Group plc 2000 ENG EUR 7 Sheppard Robson 2000 ENG EUR 8 Aeter Architects 2000 GRE EUR 9 HENN Architekten Ingenieure 2000 GER EUR 10 Arkitektfirmaet C. F. Møller 2000 DK EUR Kilde: Branchöversikten, 2001, STD (Svensk Teknik och Design) tallene er uddraget fra statistikken: De 200 största europeiska arkitekt-, teknikkonsult- och industrikonsultkoncernerna, s. 27. Derfor kendes kun tallene for de ti største arkitektvirksomheder. Som det fremgår, findes der i Århus tre-fire meget store arkitektvirksomheder, der ligger blandt de ti største i Norden. Arkitektfirmaet C. F. Møller og Arkitema kunne sågar blande sig med de 25 største i Europa 5 i 2006, mens C. F. Møller ifølge opgørelsen kunne kalde sig Europas 10. største arkitektvirksomhed i år Det er også værd at lægge mærke til fraværet af københavnske arkitektvirksomheder på den europæiske liste, samt deres vigende position på den nordiske top ti liste i perioden fra 2000 til Det er kun Henning Larsen Architects, København, der formår at udfordre de århusianske arkitektvirksomheders position. I den forbindelse bør man notere sig, at Henning Larsen Architects i både 2000, 2005 og 2006 faktisk havde en markant højere omsætning end eksempelvis Schmidt, Hammer & Lassen, der lå højere placeret på listen. Dette skyldes listens anvendelse af antal ansatte som prioriteringskriterium. Der synes altså klart at være en indikation for, at i hvert fald enkelte arkitektvirksomheder i Århus har succes, hvilket igen synes at understrege formodningen om, at de indgår i en særligt gavnlig konstellation med hinanden, som giver dem konkurrencemæssige fordele. I det følgende ses imidlertid på det samlede succesniveau for arkitekturklyngen i Århus. 5 Det skal nævnes at de to jyske arkitektvirksomheder Kobra, Herning og Årstiderne, Silkeborg i maj 2008 er fusioneret og med ca. 200 ansatte og en omsætning på 140 mio. kr. i 2007 er blevet den 3. største arkitektvirksomhed i Danmark efter C. F. Møller og Arkitema, der figurerer som henholdsvis nr. 18 og 21 på listen over de 50 største arkitektvirksomheder i Europa. Kilde: 18

19 Indikation 2: Arkitektvirksomhedernes udvikling i Danmark - i perioden Antal firmaer % Antal ansatte % Omsætning (kr ) % Resultat før skat (kr ) Hele landet 1.763* * * * 100 Københavns Kommune 361* 20, * 30, * 29, * 26,8 Århus Kommune 164* 9,3 943* 18, * 15, * 14, Århus C 84* 4,8 658* * 10, * 10,5 Resten af landet , , ,9 *Kilde: særudtræk, Danmarks Statistik, Resten af landet er hele landet fratrukket Københavns og Århus Kommune. % 2005 Antal firmaer % Antal ansatte % Omsætning (kr ) % Resultat før skat (kr ) Hele landet 1.786* * * * 100 Københavns Kommune 399* 22, * 28, * 27, * 24,4 Århus Kommune 142* * 19, * 14, * 14, Århus C 65* 3,6 891* 16, * * 11,7 Resten af landet , , ,4 % *Kilde: særudtræk, Danmarks Statistik, Resten af landet er hele landet fratrukket Københavns og Århus Kommune. Som det fremgår af statistikken, er det særligt arkitektvirksomhederne uden for Københavns Kommune, der har oplevet vækst. Desuden er det interessant, at der i perioden blev færre arkitektvirksomheder i 8000 Århus C samtidig med, at disse virksomheder formåede at øge deres omsætning så meget, at deres andel af branchens samlede omsætning på landsplan voksede. Til sammenligning falder branchens omsætning i Københavns Kommune i perioden til trods for, at der her er kommet flere arkitektvirksomheder. En del af Arkitekturklyngen i Århus 19

20 forklaringen synes at ligge i, at arkitektvirksomhederne i 8000 Århus C i perioden er blevet større, mens der i Københavns Kommune er blevet flere. Væksten i antallet af arkitektvirksomheder i Københavns Kommune underbygger en fornemmelse af, at der her er mange nye og unge arkitektvirksomheder. Denne fornemmelse kommer også til udtryk i følgende udsagn fra arkitekt, Mads Bay Møller, medgrundlægger og -partner i den unge århusianske arkitektvirksomhed Krads: (...) Der er jo den her store klynge af nye tegnestuer i København. (...) Det er også fordi, de bliver holdt lidt kunstigt i live i København. Bl.a. af DAC 6 der profilerer dem meget, meget kraftigt. Det kan jeg så nævne som en kritik, men også som en kompliment fordi de er gode til at profilere [sig] på en måde, der resulterer i nogle opgaver. De nye, unge arkitektvirksomheder er netop kendetegnet ved at have få ansatte om nogen overhovedet. Der er tale om arkitektvirksomheder som eksempelvis: Effekt, SEA, Nord, MAPT og Adept 7. Der kunne nævnes flere, da antallet af nye arkitektvirksomheder er stort 8. Disse forholdsvis nystartede arkitektvirksomheder har markeret sig relativt stærkt inden for de seneste år. Eksempelvis har Effekt og SEA i samarbejde vundet 1. præmie i en åben arkitektkonkurrence om et nyt kunstakademi i Estlands hovedstad Tallinn i 2008, samme år som ADEPT har vundet 1. præmie i arkitektkonkurrencen om et Kunstakademi i Reykjavík. I relation til arkitekturklyngen i Århus er det ikke blot interessant, at der synes at være et stærkt, potentielt konkurrerende vækstlag i København, men mindst lige så interessant er det, at flere af de markante arkitektvirksomheder i dette vækstlag faktisk har århusiansk ophav. Eksempelvis er der tale om arkitektvirksomhederne: Nord; MAPT og Adept, der alle er grundlagt af kandidater fra Arkitektskolen Aarhus; ofte umiddelbart efter deres afgang fra skolen 9. Det er også værd at bemærke, at der i perioden har været en vækst i omsætning og overskud i resten af landet, uden for Århus og København. Denne omfordeling til fordel for resten af landet synes primært at være gået ud over arkitektvirksomhederne i Københavns Kommune. Et forhold der måske også ses afspejlet i, at københavnske arkitektvirksomheder stort set er forsvundet fra Branchöversiktens nordiske top ti liste over arkitektvirksomheder. 6 DAC (Dansk Arkitektur Center) se mere på 7 Se mere på: Det eksakte antal kendes ikke, så der er tale om en fornemmelse, der bl.a. støtter sig op ad DAC s Wild card profilside for arkitektvirksomheder. Her er 40 ud af 60 registrede nye arkitektvirksomheder beliggende i København. 9 Set i erhvervsklynge sammenhæng tyder dette på en potentiel geografisk af-lokalisering af klyngen. Dvs. at klyngen i et eller andet omfang ikke begrænser sig til én geografisk lokalitet, men nærmere lader sig identificere gennem dens interne funktionsmåde. 20

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Kullegaard. Holbæk Erhvervsforum Kunder

Kullegaard. Holbæk Erhvervsforum Kunder Kullegaard Holbæk Erhvervsforum Kunder 11.10.16 Fakta Etableret i 1980. Mere end 60 ansatte fordelt på kontorer i Holbæk og København. Kanalstræde 10, 2. sal 4300 Holbæk Trekronergade 149B, 1. tv. 2500

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri.

Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri. Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri. Vi bringer aktører sammen og skaber forretning. The Architecture Project er en klyngeorganisation for virksomheder,

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Projektkonkurrencer medfører milliontab for både offentlige myndigheder og deltagere Ny analyse dokumenterer stort spild af tid og penge

Projektkonkurrencer medfører milliontab for både offentlige myndigheder og deltagere Ny analyse dokumenterer stort spild af tid og penge Projektkonkurrencer medfører milliontab for både offentlige myndigheder og deltagere Ny analyse dokumenterer stort spild af tid og penge Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening 1 Dette

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Arkitekturklyngen i Århus

Arkitekturklyngen i Århus Projektbeskrivelse Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle situation. Rev. 4 Dato: 19.01.2007 1 Århus 01.01.2007 Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Anders Toft Arkitekt

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Arkitekturklyngen i Århus

Arkitekturklyngen i Århus Projektbeskrivelse Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle situation. Rev. 5 Dato: 08.02.2007 1 Århus 01.01.2007 Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Anders Toft Arkitekt

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune 2014 erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune Henrik Hansen Erhvervsdirektør vil du vide hvordan andre lokale virksomheder ser nutiden og fremtiden? så tjek

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder

Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING...

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Spørgeskema Øresundsindeks marts 2006 Hvordan har udviklingen på følgende områder været for Deres virksomhed? Omsætning og handel Svar DK DK (=139) S (=253) 1a. Sammenlignet

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere