Tlf.: Bo-Hedensted har to målgrupper på henholdsvis Bækketoften og Bygmarken:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn på Bo-Hedensted Udført den 30. september 2010 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Bo-Hedensted Bygmarken Hedensted Målgruppe Tlf.: Forstander: Karen Bro Bo-Hedensted har to målgrupper på henholdsvis Bækketoften og Bygmarken: - Voksne mennesker med varigt nedsat funktionsniveau på grund af diagnoser indenfor autismespektret - Voksne/ældre mennesker med væsentlig nedsat fysisk og/eller psykisk funktion Begge afdelinger har interne aktivitetstilbud i sammenhæng med boligerne. Side 1 Afdelinger Bækketoften Afdeling Øst/Vest, 10 pladser Afdeling Syd, 9 pladser Lov om Social Service 108 Aktivitetstilbud efter Lov om Social Service 104 Bygmarken Bygmarken 19 og 21, 16 pladser Bygmarken 23, 8 pladser Bostøtte ydes efter Lov om Social Service Aktivitetstilbud efter Lov om Social Service 104 Afdelingsleder: Kim Madsen-Röschmann Pia Kjeldal Fælles med afdelingerne Afdelingsleder: Pia Graakjær Annette Sønderby Jensen Lise Degn Lise Degn Driftscenter Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg VSA@rm.dk

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Bygmarken Hus Bækketoften Afdeling Øst/Vest Bækketoften Bygmarken Hus Bygmarken Bækketoften Afdeling Syd Aktuelt tilsyn Anmeldt tilsyn på Bygmarken den 30. september 2010 Grundlag for tilsynet Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) samt på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport fra uanmeldt besøg den 27. april 2010 på Bækketoften Afdeling Øst/Vest ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Målgruppe Brugerinddragelse Metodisk tilgang Magtanvendelser Fysiske rammer Medicinhåndtering Personaleforhold : Karen Bro, forstander Lise Degn, daglig sikkerhedsleder, afdelingsleder Bygmarken 23 og Aktivitetsafdeling Annette Sønderby Jensen, Afdelingsleder Bygmarken 19 : Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Beboerne medvirkede i en kort samtale i egen bolig Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet, og repræsentanterne havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Social- og sundhedsassistent, Hus 21 Omsorgsmedhjælper Hus 19 Pædagog, Hus 19, SR og MED Omsorgsmedhjælper, TR og MED, Hus 21, nattevagt Beboer, Bygmarken 19 Beboer, Bygmarken 21 Bror til beboer, Bygmarken 21 Søster til beboer, Bygmarken 19 Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Sikkerhedslederen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der Side 2

3 Tilsynet er udført af en opsamling med ledelsen. Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: Tlf.: Tilsynets samlede vurdering n beskriver Bygmarken som specialister i at tilpasse tilbud til den enkelte borger, hvilket understøttes af Plan 98. Tilbuddet arbejder projektorienteret, og valg af metoder og tilgange sker ud fra borgerens individuelle behov. Afdelingen har således ikke én bestemt målgruppe, men kan løse opgaver i forhold til de borgere, som falder mellem målgrupperne på andre tilbud. På grund af vigende efterspørgsel på pladser overvejes strategier for at rekruttere nye beboere. Tilsynet anbefaler at Bo-Hedensted udvikler beskrivelser af den specialiserede individuelle indsats, som kan anvendes overfor kommuner, på hjemmesiden og Tilbudsportalen. På Bygmarken implementeres det Sociale Indikator Projekt, som anvendes til funktionsbeskrivelse og måleredskab, og det forventes at lette det administrative arbejde. Projekterne dokumenteres, så erfaringer kan danne udgangspunkt for nye udviklingsprojekter. Beboernes ret til medbestemmelse understøttes med forskellige metoder afhængig af beboernes kompetencer og psykosociale funktionsniveau og indgår som en væsentlig del af den individualiserede indsats. Beboerne, som tilsynet talte med, er tilfredse med deres ophold og aktivitetstilbuddet. De pårørende vurderer at beboerne trives og får god støtte. De føler sig informeret, hørt og inddraget af ledelsen. De pårørende efterspørger flere fælles aktiviteter for beboerne og bedre introduktion om opgaven til nye medarbejdere og vikarer. Bygmarken har en eksemplarisk forebyggelse af magtanvendelser, som, når de forekommer, analyseres i forhold til udløsende faktorer. Der iværksættes projekter og dagligdagen struktureres i henhold hertil, hvilket reducerer konflikterne. Tilsynet noterer god overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes beskrivelser af den faglige indsats, herunder målgruppe og forebyggelse af magtanvendelser. De fysiske rammer vurderes egnede til opgaven, selvom den seneste tilpasning af personalet giver nattevagterne nye udfordringer med at dække flere adskilte huse. Der er tilfredsstillende hjælpemidler til rådighed. Det nye byggeri har ikke været helt hensigtsmæssigt overfor målgruppen med hensyn til indgangsdøre og dørtrin ved terrassedørene. Skinnerne til loftlifte er skæmmende i boligerne. Bygningerne fremtræder rene og ryddelige. Efter tilsynets vurdering kan den gode praksis for dokumentation af medicingivning i én afdeling med fordel inspirere øvrige afdelinger. Efter tilsynets vurdering bør tilbuddet udvikle procedurer for, hvordan Side 3

4 der drages læring af fejl og utilsigtede hændelser med medicinhåndtering, som med fordel kan udbredes til hele organisationen. Tilpasningen af organisationen til den lave belægning har været en langstrakt proces med inddragelse af medarbejderne. MED-udvalget har medvirket til at aftale kriterier for fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med tilpasningen af organisationen. Efter tilsynets vurdering vil det være relevant at overveje en omorganisering af personaleressourcerne mellem hus 19, 21 og 23 for at møde medarbejdernes behov for at tilpasse organisationen til opgaverne med færre ressourcer til rådighed. Arbejdsmiljøet har været præget af tilpasningen, men medarbejderne forventer at afklaringen giver plads til nyorientering, om end de frygter at tilpasningen vil får indflydelse på den faglige indsats og muligheden for at bevare borgernes nuværende funktionsniveau. Opmærksomhedspunkter Medicinadministration: Tilbuddet bør udvikle procedurer for hvordan fejl og utilsigtede hændelser anvendes til fælles læring i afdelingen og i hele organisationen. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Der er mange overvejelser i forhold til udviklingen af Bygmarkens målgruppe, som pt. er atypisk for regionale tilbud. Beboerne er udviklingshæmmede, typisk ældre, med forskellige tillægsdiagnoser. Bygmarkens fortrin er ifølge ledelsen en stor metodisk bredde, som kan rumme beboernes forskelligheder og diagnoser. Det giver derfor ikke mening af tale om en målgruppe, men hvordan borgere med forskellige diagnoser kan tilbydes en specialiseret og individualiseret indsats. n beskriver således Bygmarken som specialister i at tilpasse tilbud til den enkelte borger, og forskelligheden kan håndteres, fordi boformen er optimal med individuelle lejligheder, hvor fællesskabet ikke dyrkes, men kan tilbydes, hvis det er relevant. Med Plan 98 sættes fokus på, hvad den enkelte borger har brug for, og praksis kan tilrettes efter hvilket fysiske og psykosociale funktionsniveau borgeren har. Medarbejderne karakteriserer målgruppen som forskelligartet og ser det som en fordel, at beboergruppen er blandet, både fordi den fysiske belastning fordeles, og medarbejderne bliver udfordret af forskelligheden. Med tre tomme pladser på Bygmarken og ingen venteliste er forstanderen åben for at undersøge andre muligheder, herunder domsanbragte. n er dog forbeholden i forhold til de øvrige borgeres behov for tryghed, såfremt denne målgruppe tilbydes et ophold på Bygmarken. Samarbejde med kommunerne: Bygmarken har generelt et godt samarbejde med kommunerne. n Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen gør sagsbehandlere i kommunerne opmærksomme på, at tilbuddet kan sammensættes efter borgernes særlige behov, og at de kan rumme borgere, som falder i gråzoner mellem målgrupper på andre tilbud. Tilbud af denne karakter efterspørges i kommunerne. n vurderer, at Bygmarken også kan rumme yngre borgere. I forbindelse med den lave belægning har Bo-Hedensted taget kontakt med en række kommuner for at gøre opmærksom på tilbuddet. Der har været få tilbagemeldinger, og den lave efterspørgsel tilskrives kommunernes økonomi. Individuel plan: Bygmarken starter med at gennemgå beboernes individuelle planer ud fra SIP (Det Sociale IndikatorProjekt) forud for statusmøderne i november. SIP anvendes både som funktionsbeskrivelse og måleredskab for den pædagogiske praksis, og det er ambitionen at der skal være overensstemmelse mellem målene i SIP og i Plan 98. Der er daglige drøftelser i medarbejdergrupperne om borgernes mål. Oplæring i SIP prioriteres, og der er planlagt en temadag for hele personalegruppen om SIP. En medarbejder, som har deltaget i SIParbejdsgruppen, bliver intern ressourceperson sammen med en afdelingsleder. Det er en udfordring af få viden om SIP spredt til alle huse, hvorfor ledelsen overvejer handlemulighederne nøje. / Dokumentation: Dokumentation prioriteres som indsatsområde på Bygmarken med henblik på at understøtte kontinuiteten i den daglige indsats. Derved fastholdes erfaringerne, som kan anvendes som udgangspunkt for nye udviklingsprojekter, uafhængig af om der er gennemgående medarbejdere omkring borgerne. Dokumentationen består blandt andet af projektbeskrivelser jf. Plan 98, hvortil der beskrives mål og delmål. Der kan være flere igangværende projektbeskrivelser for hver borger. Der er fokus på udfordringerne med dokumentation, blandt andet hvordan form og indhold af dagbogsnotater kan tage højde for kommende anvendelse, fx udtræk til statistik. SIP er et godt redskab til at registrere udvikling, og med integrationen i Bosted System vil SIP lette det administrative arbejde med registreringer. På Bo-Hedensted dokumenteres allerede i stort omfang som følge af Plan 98, så der vil ikke opleves den store forskel for samarbejdspartnere, men det vil blive muligt at sammenligne med andre tilbud i en central database. Standarden for de individuelle planer skal integreres i SIP, så der sikres sammenhæng mellem systemerne med henblik på at undgå dobbeltarbejde. n vil gerne formidle sammenhæng mellem den faglige indsats og dokumentationen for medarbejderne. n forventer at nogle medarbejdere skal uddannes i it-systemerne for at forebygge udfordringer med dokumentationen. Brugerinddragelse: Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Medarbejderne lægger vægt på beboernes ret til medbestemmelse, også hvis ikke de kan vælge selv. Så kan pårørende formidle, hvad beboeren kan lide at gøre. Det kan være udfordrende at finde ud af om en beboer kan vælge selv, når sprog og motorik ikke er veludviklet. Der er igangsat et projekt med videooptagelse, så medarbejderne kan registrere hvad beboeren vælger og hvordan. Projektet evalueres og viden derfra kan anvendes til andre valgsituationer. Hvis en beboer ikke ønsker at komme med på indkøb, kan beboeren vælge madvarer og lignende ud fra billeder eller kataloger. Andre beboere kan selv fortælle, og enkelte skriver selv indkøbsseddel på computer og er med på indkøb. Nogle borgere har praktiske opgaver i bo- og aktivitetstilbuddet, hvor der også tænkes træning ind i opgaven for at bibeholde funktioner. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Plan 98 er en rammestyring, hvor de faglige metoder og tilgange lånes fra psykiatrien, neuropædagogik, småbørnspædagogik, geriatri og demens, men også TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children, dvs. et undervisningsprogram til at lære personer med autisme at fungere i den kultur, de er omgivet af). n betragter ikke TEACCH kun som autisme-pædagogik, men som en pædagogik, der kan anvendes til borgere med forskellige handicap og diagnoser. Det væsentlige er om borgeren kan profitere af tilgangen. Brugere/ vurdering Pårørende/ vurdering Tilsynet besøgte to beboere i deres lejligheder. Beboerne er generelt tilfredse med deres ophold, hvor de får relevant støtte i hverdagen. Begge beboere deltager i aktivitetstilbuddet, hvilket de er meget tilfredse med. De pårørende er enige om at deres familiemedlemmer efter nogen tid er faldet til, og at de trives og får god støtte fra personalet. Bygmarken opleves som et trygt og godt sted at være. De pårørende har følt sig hørt og inddraget og føler sig velkommen til at kontakte bostedet. Det vurderes desuden at bostedet er gode til at informere den pårørende og møder utilfredshed med dialog. De pårørende oplever udfordringer mellem deres familiemedlemmers selvstændighed og adgang til sociale aktiviteter. De synes der burde være flere fælles aktiviteter i bodelen, men ved også at beboerne skal støttes for at kunne håndtere det. De pårørende oplever ikke altid, at beboerne har fordel af at have sin egen lejlighed, når de har svært ved at aktivere sig selv. n har været imødekommende og fortalt at nogle beboere ikke profiterer af fællesskabet, men de pårørende er kede af at fællesstuen er inddraget til kontor. En beboer får god aktivering i aktivitetscentret, hvilket er tilfredsstillende. Der er mange medarbejdere at forholde sig til, både for beboere og pårø- Side 6

7 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen rende, og ikke alle har samme erfaringer og kompetencer, hvilket kan påvirke beboerne. De pårørende efterspørger bedre introduktion til opgaven for nye vikarer og afløsere. De pårørende er tilfredse med støtten til økonomien i hverdagen og prioriterer, at beboerne får gode oplevelser som fx udflugter og ferier. Der kan aftales retningslinjer for gaver og beløbsstørrelser. Der er ingen bemærkninger til maden. De pårørende oplever at personalet er imødekommende, hvis de henvender sig med ønsker om særlig opmærksomhed ved fx personlig hygiejne. En pårørende savner mulighed for at have kæledyr på Bygmarken, men er også opmærksom på de udfordringer det kan medføre med pasning. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Borgerne bor i almennyttige boliger, og der er i 2010 oprettet en afdelingsbestyrelse efter aftale med boligforeningen. Der er to pårørenderepræsentanter fra Bygmarken i afdelingsbestyrelsen. Referat fra møderne udsendes fra boligforeningen. De pårørende inviteres fremover til et eller to dialogmøder pr. år på BYgmarken. Pårørende Samarbejde med pårørende sker efter aftale, og pårørende kan informeres løbende om hvad der sker med borgeren. En borger informerer selv sine pårørende. De pårørende er altid velkomne i huset. Afdelingsbestyrelsen er relativ ny, og de pårørende har ikke overblik over hvem, der sidder i rådet. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der har været 9 magtanvendelser i 2009 i Hus 19, og en række magtanvendelser i forsommeren, hvor der er arbejdet systematisk med at finde ud af, hvad der udløser den grænseoverskridende adfærd fra en borger. Der er blandt andet arbejdet med tilbagetrækning inden konflikten. Der har været en ansøgt tilladelse til magtanvendelse ved hygiejne, som ikke søges forlænget. Det lykkes som regel at gennemføre hygiejnesituationen uden magtanvendelse ved at respektere beboerens fravalg af en medarbejder, og så lade en anden tilbyde at hjælpe. Nu arbejdes med at Side 7

8 give beboeren tryghed uanset hvilken medarbejder, som tilbyder hjælp. Det er ledelsens vurdering at bestemmelserne om magtanvendelserne er kendt og anvendt blandt medarbejderne. Der er forekommet en række tilfælde af vold og trusler om vold, herunder råb, primært fra to beboere i Hus 19. Situationerne drøftes på gruppemøder med sikkerhedsrepræsentanten for at finde alternative arbejdsmetoder, og det er ifølge ledelsen en løbende proces at undersøge hvad, der forårsager situationerne. Meget af indsatsen handler om at skabe forståelse for, hvordan disse borgere kan mødes. Der er udviklet en mere professionel tilgang til borgerne, vurderer ledelsen. Det starter med hvordan borgerne omtales, og på Bygmarken er der sket en ændring fra brugere til borgere med ret til selvbestemmelse og egen bolig. Ifølge medarbejderne er magtanvendelser sjældne og håndteres med iværksættelse af projekter i forhold til borgeren. Dagsstrukturen beskrives sammen med forebyggende tiltag, herunder at primært kendte medarbejdere møder borgeren. Strukturen og tilgangen drøftes på gruppemøder, og når der er et akut behov. Indberetninger af magtanvendelser drøftes på gruppemøder og efterfølgende på sikkerhedsmøder. Medarbejderne vurderer at viden om lovgivningen på området er tilstede, og nye medarbejdere får introduktion til magtanvendelser og registrering af vold og trusler efter et fast introduktionsskema. Ansøgere får information om at magtanvendelser og vold og trusler kan forekomme, før de ansættes. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet vises rundt i hele Bygmarken, der består af 3 boafdelinger i nr. 19, 21 og 23 samt administrationsbygningen i nr. 25. Sidstnævnte består ud over kontorer og frokostrum af aktivitetstilbuddet med et fællesrum og rum for skærmede arbejdspladser, fysioterapi og et stort fællesrum, som kan deles med en foldevæg. Boafdelingerne er alle bygget med fire lejligheder i hver ende med fællesarealer og medarbejderkontor centralt placeret. I Hus 19 er der ingen fællesstue, men et stort medarbejderkontor. Lejlighederne består af stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Der er skydedør mellem stue og soveværelse og til badeværelset. Beboerne har egen vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset. Der er rumdækkende loftlift i sove- og badeværelse i den tomme lejlighed, som tilsynet ser. Tilsynet vurderer at loftliftens skinner er meget skæmmende i rummene, hvilket burde være unødvendigt i et nyt byggeri, hvor beboerne var kendte. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Lejlighederne har adgang til en terasse, men der er et højt dørtrin, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til flere af beboerne. Bygmarken ligger i udkanten af Hedensted by med udsigt til mark og skov. Bygningerne fremtræder lyse, ryddelige og vedligeholdte. Beboerne i Hus 19 profiterer generelt ikke af ophold i fællesarealerne. De beboere, som gør, tilbydes at være med i fællesstuen i Hus 23, når der laves sociale arrangementer. Botilbuddet skal betale leje af de tidligere fællesstuer i Hus 19 og 21. Der er i september 2010 udmeldt en lejepris for fællesstuerne fra boligforeningen, og borgernes huslejer reduceres tilsvarende fra årets udgang, med tilbagevirkende kraft. Rammerne understøtter opgaveløsningen, men der mangler generelt depotplads. Efter behov opsættes rumdækkende loftlift i soveværelse og badeværelse. Der er indrettet et depotrum med plads til loftlifte og skinner, hjælpemidler og lignende, som ikke anvendes. Indgangsdørene er skiftet ud i det ellers nye byggeri for at give plads til passage med plejesenge. Der er opsat skabe på væggene som ekstra garderobeskabe og til medicinskabe for enkelte beboere. Der er et fælles vaskeri med industrimaskiner da ikke alle beboere kan medvirke ved tøjvask. Sikkerhedslederen er opmærksom på risikoen for ulykker og næstenulykker. I forbindelse med en næsten-ulykke, hvor sejlet ikke sad ordentligt fast på løfteåget, er det nylig drøftet med fysioterapeuten, at der skal være en beskrivelse af brug af løftesejl med særlig opmærksomhed på, at sejlets stropper sidder ordentligt fast på løfteåget. Sikkerhedslederen er opmærksom på pligten til at anmelde ulykker eller næsten-ulykker med hjælpemidler til Sundhedsstyrelsen. Med tilpasningen til den reducerede belægning skal nattevagterne være to til at dække de tre huse, som er fysisk adskilte. Det vil ændre deres mulighed for at være i hørevidde fra hinanden, og at høre beboere, som går ud af lejligheden. Der er kun enkelte beboere, som kan betjene et kaldeanlæg. Medarbejderne havde forventet at husene blev bygget sammen med et glasparti, så der ikke var yderdøre mellem husene. Det er nødvendigt at låse yderdørene om natten for at mindske risikoen for tyveri. Medarbejderne er tilfredse med tidssvarende hjælpemidler som loftlifte, plejesenge og badestole, som er til rådighed. Medarbejderne har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, selvom der ikke er meget plads i boligen, især ikke i soveværelset, når der anvendes hjælpemidler til forflytninger. Der er ofte risiko for at medarbejderne slår hovedet på loftliften, som hænger lavt på grund af de hældende lofter. Fysioterapeuten tilbyder kurser i forflytninger. Der er desuden villighed til at hjælpe hinanden. Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Der er forekommet en utilsigtet hændelse med brug af løftesejl, hvor en beboer var ved at falde ud, fordi løftestroppen gled af løfteåget. Medarbejderne synes de bør have hver sit skab med plads til skiftetøj og sko. Der er 10 små skabe, hvilket ikke er tilstrækkeligt i Hus 19. Pårørende De fysiske rammer er flotte og indbydende. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Medicininstruksen for Bygmarken er under revidering, og ledelsen skal godkende det foreliggende udkast. Den medicinansvarlige vurderer at det kan være relevant at inddrage kollegaer i udviklingen af medicininstruksen på sigt. I Hus 19 har borgerne deres medicin i et aflåst skab i køkkenet, undtaget en borger, som har det i et aflåst skab på gangen. Alle borgere i Hus 21 får dosisdispenseret medicin fra apoteket, og medicinen opbevares i aflåste skabe på gangen. Den medicinansvarlige doserer, når borgerne får ordineret ny medicin fra lægen, indtil medicinen kan dosisdispenseres, og hvis der er ordineret medicin i en kortere periode. Medicingivning i Hus 21 registreres med initialer for hvert tidspunkt, der tages medicin og for hvert præparat. Dato for seponering anføres, hvis medicinen er ordineret for en periode. Pn-medicin er tydeligt angivet i medicinskemaet for hver borger med navn, dosis og antal gange i døgnet. Der er en særlig vejledning til registrering af udleveret pn-medicin. I Hus 19 krydses samlet af for givet medicin, men det er ikke muligt at se, om der er givet fx både flydende medicin og fra doseringsæsken. Medarbejderne synes ikke der sker mange fejl ved medicinhåndteringen, men hvis det forekommer kontaktes hjemmesygeplejen for eventuelle forholdsregler. Hvis der sker fejl i Hus 21, drøftes det løbende hvordan fejl kan forebygges. Bosted System anvendes til medicinadministrationen. Pårørende De pårørende oplever ikke problemer med medicinhåndteringen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Der er ikke mange beboere, som ryger, men der er opsat røgsugere, hvor det er aktuelt. Der luftes ud, så rygning ikke generer medarbejderne. Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug og medarbejderforhold Generelt, normering Bo-Hedensted har udarbejdet en strategiplan for ressourcemæssige omplaceringer i forbindelse med den lave belægning på Bygmarken. Bo- Hedensted har haft ansættelsesstop i en periode, og nogle medarbejdere er omplaceret internt, mens andre har fået tidsbegrænsede stillinger. Aktuelt er syv medarbejdere opsagt, og de søges omplaceret eller har selv ønsket at finde andet job. Der er tale om en tilpasning af organisationen, hvilket kan komme til at medføre ændringer i arbejdsgange og/eller organiseringen af medarbejderne med henblik på optimal anvendelse af de forskellige kompetencer. Der er overvejelser om aktivitetsmedarbejderne kan medvirke i bodelen om morgenen, hvor der er brug for mange hænder. og medarbejderforhold Faglig udvikling Der afholdes lokale temadage på Bygmarken, blandt andet har den tilknyttede psykiater undervist om psykiatri, udviklingshæmning og seksualitet Der anvendes løbende supervision, hvilket er med til at fastholde det individuelle fokus på borgernes behov. I MED-udvalget har medarbejdersiden accepteret en besparelse på kursusbudgettet for 2011 i forbindelse med besparelserne, som er udmeldt fra regionen. Medarbejderudviklingssamtaler er i gang pt., hvilket skulle have dannet grundlaget for en kursusplan for hele bo-tilbuddet, men på grund af besparelsen bliver det ikke aktuelt i På Bo-Hedensted har det grundlæggende været uddannelse i Plan 98, og medarbejderne har været tilfredse med kursusprogrammet. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø For medarbejderne har tilpasningen været en belastende proces, men nødvendigheden har været tydelig med tomme pladser. n har ikke noteret meget fravær på grund af tilpasningen, selvom processen har stået på over lang tid. Side 11

12 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Retningslinjerne for tilpasningen har været drøftet med alle tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i MED-udvalget og har været i høring i medarbejdergruppen. Kriterierne for fastholdelse har blandt andet været stabilitet, fleksibilitet, initiativrigdom og refleksivitet på et højt fagligt plan. Der er lagt vægt på engagement i Plan 98 og deraf afledte metoder, samt værdigrundlaget. Endelig har der været hensyn til balancen mellem faglærte og ufaglærte i afdelingerne. Arbejdspladsvurderingen (APV) er gennemført elektronisk, men opsamlingen har været problematisk på grund af systemfejl. De enkelte afdelingsledere har sammen med sikkerhedsrepræsentanterne udformet handleplaner. Det psykiske arbejdsmiljø er et tema, som organisationen vil arbejde med. Den kommende arbejdsmiljøredegørelse er sat i gang med udgangspunkt i APV-erne. Bo-Hedensted har nylig vedtaget en mobbepolitik og en akut-dagspolitik. Politikkerne er ikke afledt af APV, men har været til drøftelse i MEDudvalget. Bo-Hedensted anvender APV-fisken til løbende arbejdspladsvurdering. Ved sikkerhedsudvalgsmøderne drøftes emner fra APV-fisken, hvilket ifølge ledelsen sætter stort fokus på arbejdsmiljøet i det daglige. Ifølge bygningsafdelingen har beboere, som er flyttet fra Trinvold til Bygmarken, ikke betalt indskud, men ved fraflytning eller dødsfald skal der betales for istandsættelse og tre måneders husleje, hvis det ikke lykkes at genudleje boligen hurtigere. Hvis der ikke er værdier i boet, står regionen for tabet. Medarbejderne har været meget påvirkede af tilpasningen af medarbejderstaben, og det lange forløb opbyggede en negativ stemning. Medarbejderne håber at afklaringen giver nye kræfter og nyorientering. Medarbejderne er opmærksomme på at de også selv har et ansvar for at komme videre, nu hvor beslutningen er truffet. I Hus 19 og 21 arbejdes med en ny dagsstruktur, når der skal være en medarbejder mindre om morgenen og aftenen. Det giver mindre tid til den enkelte beboer, men det kan blive mest tydeligt i forhold til ture ud af huset, hvilket vil afhænge af om en medarbejder kan være alene med de øvrige beboere. Medarbejderne frygter at tilpasningen vil påvirke muligheden for at bevare det nuværende funktionsniveau hos beboerne, og at tiden til tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning på projekter vil blive presset. Desuden kan det blive en udfordring at bruge ekstra tildelte timer til den konkrete beboer. Medarbejderne har været inddraget i processen, som er drøftet i MEDudvalget og i høring blandt medarbejderne. Processen er ikke evalueret, men tillidsrepræsentanten synes forløbet har været for langt, og mener ledelsen burde have været mere fremsynet i forhold til efterspørgslen, så belægningen og dermed normeringen ikke pludselig blev et problem. Side 12

13 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Efter tilpasningen er der nogenlunde ligelig fordeling mellem pædagoger og omsorgsmedhjælpere på Bygmarken, men tillidsrepræsentanten er bekymret for hvordan omsorgsmedhjælpere bliver opkvalificeret til det pædagogiske arbejde, til planarbejde, projektarbejde og Plan 98 for at opretholde specialtilbuddet på Bo-Hedensted. Medarbejderne kender politikkerne og bruger dem i hverdagen. Politikken om akutdag er netop godkendt efter forslag fra en ny afdelingsleder. Formålet er at reducere sygefravær ved at gøre det legalt at melde fravær uden baggrund i sygdom. Medarbejderne betaler selv med afspadsering eller en feriedag. Afdelingen får en udfordring med at finde en afløser, hvilket kan blive vanskeligere efter tilpasningen. Fællesstuerne i husene er oprindeligt bygget til beboerne, men fællesstuen i Hus 19 er nu konverteret til kontor. Det betyder at nogle beboere sidder på gangen, hvilket kan give anledning til konflikter mellem beboere. Nogle beboere har glæde af sociale oplevelser, men en del beboere har behov for at samværet styres af medarbejdere, hvis ikke det skal udvikle sig til konflikter, som også forekom i fællesstuen. Tillidsrepræsentanten undrer sig over at de beboere, som er flyttet med fra Trinvold ikke skulle betale indskud, men nu skal spare op til istandsættelse inden udflytning eller død. Side 13