Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn på Pilebakken Udført den 3. februar 2011 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Pilebakken Pilevej 4, Salten 8651 Them Målgruppe Tlf.: pilebakken@ps.rm.dk Bostedsleder: Jytte N. Jacobsen Pilebakken har 26 pladser samt to udredningspladser for mennesker over 50 år med svære psykiske lidelser og/eller demenssygdomme, fx alkoholdemens eller frontallapsskader og deraf følgende problemskabende adfærd. Pilebakken drives efter 108 i Lov om Social Service. Afdelinger Driftscenter Boafdeling Øst Boafdeling Vest Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg VSA@rm.dk Afdelingsleder: Lisa Weinreich Afdelingsleder: Jette Kleis Petersen Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Boafdeling Vest Boafdeling Vest Boafdeling Øst

2 Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Anmeldt tilsyn på Pilebakken boafdeling Øst den 3. februar 2011 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH og på hjemmesiden. Alle tilsynsrapporter er tilgængelige på tilbuddets hjemmeside. Seneste tilsyn var uanmeldt på boafdeling Vest den , og der var følgende opmærksomhedspunkter: Medicinhåndtering: Afdeling Vest skal have en fyldestgørende instruks for medicinhåndtering i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Medicinhåndtering: Det anbefales fortsat at afprøve nye metoder, for eksempel med inddragelse af medarbejderes forslag, med henblik på at stoppe svindet af medicin. Arbejdsmiljø: Det anbefales, at øvrige medarbejdere sammen med tillids- og sikkerhedsrepræsentanten inddrages aktivt og engageres i løsningen af trivselsproblemerne i aftenvagtgruppen. Tilsynet er bekendt med handleplanen for opmærksomhedspunkterne. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Målgruppe Individuelle planer, kommunikation og brugerinddragelse Magtanvendelser Sundhedsmæssige forhold, herunder medicinhåndtering Organisatoriske forhold, herunder kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Opfølgning på handleplanen for seneste tilsyn Lisa Weinreich, afdelingsleder Øst Jette Kleist Petersen, afdelingsleder Vest, daglig sikkerhedsleder Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen. TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Brugere/beboere: Beboerne var orienterede om tilsynet. Pårørende: Pårørende var orienteret om tilsynet gennem nyhedsbrev og havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pædagog, afdeling Øst, TR for pædagoger Social- og sundhedsassistent, afdeling Øst Ingen beboere ønskede at deltage i tilsynet En pårørende og værge for beboer i afdeling Øst Tilsynet ankom kl Afdelingslederen viste tilsynet rundt i afdeling Øst. Efter interviewene fik ledelsen en kort tilbagemelding, og tilsynet blev afsluttet ca. kl Side 2

3 Tilsynet blev udført af Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: Tlf.: Tilsynets samlede vurdering Pilebakken har udvidet med to udredningspladser, hvor kommunerne tilbydes et forløb, hvor det på tre måneder afklares hvilken støtte en borger vil kunne profitere af. Pilebakkens målgruppe omfatter primært borgere med skizofreni, frontallapsskader eller alkoholdemens. Desuden tilbydes ophold for domsanbragte. Pilebakken målretter indsatsen ud fra individuelle planer, som udarbejdes på grundlag af 141 handleplaner fra kommunen. De individuelle planer, som er styrende for indsatsen, foreligger tre måneder efter indflytning og justeres mindst en gang årligt i forbindelse med statusmøder med kommunen. Mål og delmål fremgår af Bosted System (et journaliseringssystem) for alle beboere, og der dokumenteres for delmål. Der anvendes desuden døgnrytmebeskrivelser, som kan være detaljerede, hvis beboeren profiterer af struktur. Pilebakken har arbejdet med brugerinddragelse i form af medbestemmelse gennem flere år. Der tilbydes individuelle beboersamtaler, da nogle beboere ikke kan inddrages i fællesskabet. Dokumentationen indeholder beskrivelse af eksisterende viden, vurdering af forudsætninger og ønsker til brugerinddragelse. Udredning af beboernes kommunikation har altid været anvendt på Pilebakken, hvor dokumentationen indeholder beskrivelse af eksisterende viden og afdækning af beboernes kommunikative ressourcer og barrierer. Pilebakkens grundlæggende tilgang er funderet på en anerkendende indfaldsvinkel og neuropædagogik. Pilebakken har ikke et pårørenderåd, men vil gerne oprette et sådan, hvis der er interesserede pårørende. Pårørende betragtes som en vigtig samarbejdspart, som kan give beboernes livshistorier flere dimensioner. De pårørende inviteres til individuelle samtaler hver tredje måned, og nogle pårørende tilbydes hyppigere samtaler. Hvis pårørendesamarbejdet er udfordrende, kan ledelsen delvist overtage kontakten med pårørende. Den pårørende, som tilsynet talte med, er ikke tilfreds med den synsfaglige indsatsen, som ydes på Pilebakken og synes ikke, der tages tilstrækkeligt udgangspunkt i beboerens ressourcer og behov. De sundhedsfaglige forhold varetages dog tilfredsstillende. Den pårørende klager aktuelt over indsatsen og prioriteringen af personaleressourcer til at støtte familiemedlemmet. Klagen behandles i driftscentret. På Pilebakken arbejdes målrettet med opfølgning og forebyggelse af magtanvendelser blandt andet gennem døgnrytmeplanernes beskrivelser af konfliktreducerende tiltag. Medarbejderne har modtaget undervisning om magtanvendelser efter nogle episoder med føring til boligen. Side 3

4 De fysiske rammer fremstår vedligeholdte, rene og ryddelige. Pilebakken har udarbejdet en ny, eksemplarisk medicininstruks, som følger Sundhedsstyrelsens vejledning. Som følge af tidligere medicinsvind i afdeling Vest er det nu kontaktpersonerne, som doserer medicinen, ligesom i afdeling Øst. Pilebakken har en lav personaleomsætning med en tilfredsstillende rekruttering. Planen for kompetenceudvikling baseres på de årlige medarbejderudviklingssamtaler, og indeholder blandt andet fire årlige læringsdage med en ekstern underviser for alle fastansatte medarbejdere. Efter tilsynets vurdering kan ledelsens opmærksomhed øges på hvordan vikarer og midlertidigt ansatte får kendskab til temaer og beslutninger fra læringsdagene. n har fokus på sygefraværet både gennem sygesamtaler og ved åbenhed omkring aftaler i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet. Alle voldsepisoder registreres og følges op med samtaler med ledelsen. Medarbejderne vurderer at de har et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er god kollegial omsorg og opbakning fra ledelsen. Opmærksomhedspunkter Tilsynet er ikke blevet præsenteret for forhold, som giver anledning til opmærksomhedspunkter. Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold og medarbejdere n Målgruppe: Pilebakken har 26 faste pladser samt to udredningspladser. Pt. er 27 pladser belagt, og en ny beboer står foran indflytning. n har oplevet en øgende efterspørgsel på pladser. Den aktuelle beboergruppe består primært af mennesker med skizofreni. En del beboere har frontallapsskader eller alkoholskader. Altzheimers sygdom og depression kan også forekomme, og der er beboere med dobbeltdiagnoser, fx maniodepressivitet og demens. Pilebakken tilbyder også ophold for domsanbragte, hvoraf der pt. er tre. Nogle beboere har eller har haft udadreagerende adfærd. Pilebakken har ifølge ledelsen ry for at kunne matche mennesker med svære og sammensatte problemstillinger, hvor kommunen ofte har forsøgt flere andre løsninger. n vurderer at uddannelsesforløbet, som blev gennemført i samarbejde med det regionale tilbud Gårdhaven, har tilført medarbejderne nye kompetencer til at håndtere uforudsete problemstillinger. Medarbejderne udviser stor kreativitet for at finde løsninger, som virker for beboerne. Pilebakken tilbyder udredning over tre måneder på de nye udredningspladser, og dermed får kommunerne et fleksibelt tilbud, som kan resultere i at beboeren visiteres til Pilebakken eller til andre boformer. Individuel plan: Side 4

5 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold n Når en ny beboer flytter ind, modtages nu hyppigere en 141-handleplan fra kommunen, ellers efterspørger ledelsen handleplanen før indflytning. Medarbejderne observerer beboerens adfærdsformer og sygdomsbillede i den første tid, hvis beboeren ikke kan give udtryk for ønsker eller behov. På baggrund heraf udformes detaljerede døgnrytmeplaner, som fx indeholder struktur for samvær og indsats fra medarbejderne. Nogle beboere ønsker ikke at deltage i arbejdet med den individuelle plan. Det er Pilebakkens mål at beboernes individuelle planer er udformet senest tre måneder efter indflytning. De individuelle planer justeres mindst en gang årligt i forbindelse med statusmøder med kommunen. Der laves en årlig status for beboernes udvikling til handleplansmøde med kommunen, men beboernes tilstand kan ændres så drastisk, at Pilebakken indkalder til ekstraordinære møder. Status indeholder ikke mål og delmål endnu, men mål og delmål fremgår af Bosted System for alle beboere. Integrationen i Bosted System har været med til at gøre mål og delmål styrende i hverdagen. Målene er konkrete og håndterbare, og der dokumenteres for delmål, hvilket letter opsamling for de enkelte delmål. Pilebakken har fokus på dokumentation, herunder i forhold til det Sociale Indikator Projekt (SIP) og Den Danske Kvalitetsmodel på Socialområdet. For ledelsen er det væsentligt at undgå dobbeltdokumentation ved at tilrettelægge dokumentationsprocedurer omhyggeligt. Meget dokumentation fra SIP kan bruges som baggrundsoplysninger til statusbeskrivelserne. og medarbejdere Medarbejderne oplyser at dokumentationen i Bosted System skal omfatte forløb, som adskiller sig fra døgnrytmen. Samtidig informerer beskrivelserne næste vagt. Der sker en løbende evaluering af dokumentationen i Bosted System, herunder disposition, form og indhold. Særlige problemstillinger kan dokumenteres, fx hvor meget en til en støtte en beboer modtager. n og medarbejderne ønsker at delmål i højere grad bliver anvendt i arbejdet med beboerne i centrum og med en styrket medbestemmelse. Der er månedlige afdelingsmøder blandt andet med beboergennemgang. Kontaktpersonerne udformer og ajourfører døgnrytmeplanerne, som er et dagligt redskab for at holde strukturen og genkendelighed for en stor del af beboerne. Døgnrytmeplanerne kan være detaljerede og anvise flere muligheder for hvordan en beboer profiterer af indsatsen. En del af afdelingsmødet kan være teamdelt efter medarbejdernes ønske, da der kan være forskellige problemstillinger i teams. n Brugerinddragelse: Medbestemmelse har været et tema på Pilebakken forud for indførelsen af den Danske Kvalitetsmodel på Socialområdet, navnlig fordi beboergruppen er udvidet fra demente uden sprog til også at omfatte beboere, som stiller krav og kan give udtryk for deres mening. Dokumentationen indeholder beskrivelse af eksisterende viden, vurdering af forudsætninger og ønsker til brugerinddragelse. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold For nogle beboere giver det ikke mening at inddrages i fællesskabet, og derfor inddrager Pilebakken beboerne individuelt. Det er ikke lykkedes at etablere et pårørende-/beboerråd. Pilebakken har indført strukturerede beboersamtaler med alle beboere, hvor samtalerne tilpasses individuelt. Nogle beboere er ved samtalerne fremkommet med ønsker, som ikke var kendte for ledelse og medarbejdere. Der er forskel på i hvilket omfang og hvor ofte beboerne kan deltage i samtalerne, som typisk tilbydes ugentligt eller hver anden uge. Hvis beboerne ikke kan medvirke i beboersamtaler, reflekteres over hvad beboeren ville ønske. Det registreres om beboerne har deltaget i beboersamtalerne. og medarbejdere / medarbejdere Kommunikation: Udredning af kommunikation har altid været væsentlig på Pilebakken, hvor nogle beboere kan tale, mens andre bruger kropssprog. Kommunikationen har stor betydning for beboernes dagligdag. Dokumentationen indeholder beskrivelse af eksisterende viden og afdækning af beboernes kommunikative ressourcer og barrierer. Medarbejderne aflæser fx på beboerens ansigt, om denne ønsker kontakt, og kan spørge til beboerens ønsker og behov. Nogle beboere reagerer med uro eller råben, hvis de ønsker noget; fx at komme et andet sted hen eller de har smerter. Pilebakkens sikkerhedsgruppe har tidligere gennemført beboer-apv (arbejdspladsvurdering) i beboernes boliger, hvor der fremkom forskellige problemstillinger for beboerne. APV-en er blevet behandlet for alle personalegrupper og omfatter også hvordan rengøring og kommunikation med beboeren skal ske. APV-en er nylig gennemgået, og kontaktpersonen er ansvarlig for at ajourføre beskrivelserne. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Med 27 forskellige beboere i aldersgruppen fra 35 til 92 år med 6-7 diagnoser og mange forskellige problemstillinger er der behov for en individuel tilgang. Pilebakken anvender mange forskellige metoder, blandt andet en anerkendende tilgang og neuropædagogik. Nogle metoder er opfundet på Pilebakken og er dokumenteret gennem projektet Perlefiskerne. Samarbejdsrelationer: En psykiatrisk overlæge kommer på Pilebakken to timer hver 14. dag. Der kan etableres videokonference, hvis der er yderligere behov. Psykiateren underviser også, især hvis der deltager elever fra Pilebakken. Nogle beboere har en psykiater fra Silkeborg, som tilser domsanbragte hver 3. måned. Kriminalforsorgen besøger også Pilebakken årligt for at tilse domsanbragte beboere. Der er aftaler om hvordan Pilebakken får indlagt beboere, hvilket ledelsen udtrykker tilfredshed med. Pårørendesamarbejde: n oplyser at der ikke er etableret et pårørenderåd, da ingen pårørende pt. ønsker at medvirke, men muligheden præsenteres for nye beboe- Side 6

7 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold re og pårørende. Pilebakken udgiver et nyhedsbrev ca. fire gange årligt. Pårørende inviteres til et par årlige fester på Pilebakken, men er velkomne til alle arrangementer. Ifølge ledelsen er besøg udefra vigtigt, så Pilebakken er i kontakt med omverden. n og medarbejderne oplyser samstemmende, at Pilebakken altid er åben for pårørende, og begge parter er bevidste om vigtigheden af at samarbejde med de pårørende, som inviteres til pårørendesamtaler hver tredje måned. Nogle pårørende tilbydes samtaler hver måned i en periode. Samtalerne kan ske over telefonen. Forud for statusmøder får de pårørende tilsendt og/eller gennemgået statusbeskrivelsen. og medarbejdere Hvis en beboer ikke ønsker pårørende inddraget i sin dagligdag, respekteres dette. Medarbejderne er aktive for at genskabe kontakt mellem beboere og pårørende og tilbyder generel information om Pilebakken, hvis beboeren eller de pårørende ikke ønsker direkte kontakt. Medarbejderne kan også medvirke ved besøg som støtteperson for den pårørende eller for beboeren. Medarbejderne oplyser at pårørendesamarbejdet kan være udfordrende, hvis der er meningsforskelle i forhold til indsatsen, men ofte kan pårørende berige medarbejdernes forståelse af beboerne. n kan delvist overtage kontakten med pårørende, hvis samarbejdet er udfordrende. For medarbejderne er det vigtigt at have ledelsens opbakning til den faglige indsats. Pårørende/ vurdering n vil gerne tilbyde mere undervisning for de pårørende, men de geografiske afstande er en udfordring herfor. Den pårørende, som er personlig og økonomisk værge, vil gerne være i dialog med Pilebakken og har bedt om månedlige pårørendemøder. Hun mener ikke, hun inddrages reelt og ved ikke om hendes kendskab til familiemedlemmet og dennes behov anvendes i praksis. De sundhedsfaglige forhold varetages tilfredsstillende på Pilebakken; som fx påklædning, spisning og toiletbesøg. Den pårørende synes ikke plejeplanen tager tilstrækkeligt udgangspunkt i familiemedlemmets ressourcer, men i stedet fokuseres på ro og skærmning. Familiemedlemmet har dog også dage, hvor skærmningen giver god mening. Beboerne tilbydes aktiviteter, men ofte deltager kun få beboere. Der er lydt i afdelingen, og familiemedlemmet kan nogle gange påvirkes af lydene fra dagligstuen. Den pårørende har tidligere klaget over manglende synsfaglig indsats på Pilebakken og klager nu over indsatsen og prioriteringen af personaleressourcer til at støtte familiemedlemmet. I forbindelse med klagerne skal den pårørende mødes med driftscentret i regionen. Den pårørende udleverede dokumentationsmateriale til tilsynet. Side 7

8 Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager / medarbejdere Magtanvendelser Der har været 27 akutte magtanvendelser på Pilebakken i 2010, primært i afdeling Øst, som har fået nye beboere med udfordrende adfærd. Ifølge ledelsens vurdering er det et lavt antal. Magtanvendelser handler typisk om føring tilbage i egen bolig for at skærme og undgå vold mod medbeboere. Det sker altid efter mindsteindgrebsprincippet, og det fremgår af døgnrytmeplanen hvilke konfliktreducerende tiltag, der skal forsøges for at undgå at bruge magt og få beboeren til at falde til ro. Der kan være op til 6-7 forskellige metoder, fx at aflåse en af mellemdørene for at skærme beboere eller skifte kontakt, så en ny medarbejder overtager kontakten. Der forekommer også akutte magtanvendelser, som medfører refleksion over hvordan magtanvendelser kan undgås. Nogle beboere bliver meget påvirket af ændringer i fællesarealerne, hvilket blandt andet har medført indlæggelse og mere medicinering i julen. Medarbejderne har derfor snakket om at afskaffe julepynt i fællesarealerne og kun pynte inde hos beboere, som ønsker dette. Pilebakken har nogle ansøgte magtanvendelser fx til hygiejne, som registreres og sendes til kommunen månedligt. Der er registreret et par magtanvendelser med føring og tilbageholdelse i boligen over længere tid, hvor medarbejderne opholdt sig på stuen sammen med beboeren. Medarbejderne har efterfølgende modtaget undervisning om magtanvendelser, og det har været drøftet om kommunen skulle anmodes om tilladelse til tilbageholdelse i boligen, hvilket dog ikke har været aktuelt siden. Ifølge ledelsen orienteres beboerne om klagemulighed, når afgørelsen foreligger. Hvis der er fuldt værgemål, orienteres værgen. Klager n kvitterer for modtagelse af klager og er undersøgende i forhold til Pilebakkens praksis, når der modtages en klage. Der er netop modtaget en klage fra en pårørende, som også er værge for familiemedlemmet. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Pilebakken har haft besøg af intern revision, og tilsynet har fået den seneste rapport. I forhold til beboermidler anbefalede revisionen, at der skal kvitteres for nøglen til pengeskabet, som indeholder beboernes pengemapper. Ifølge ledelsen er det fortsat medarbejderne, som har skrevet under på depositakortene, som indestår for saldoen, Side 8

9 De fysiske rammer og sundhedsmæssige forhold Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet fik en rundvisning på boafdeling Øst, som er delt i to bogrupper. På Øst 1 har flere beboere en låge foran deres indgangsdør. Boligerne ligger på begge sider af en gang, som leder til fællesrummet bestående af opholdsog spisestue. Der er et anretterkøkken i Øst 1 og et produktionskøkken i Øst 2. Fra fællesarealerne er der adgang til afdelingsleder- og medarbejderkontor, hvor medicinskabet står. I forbygningen er der for nylig indrettet to lejligheder til udredningspladserne. Der er desuden indrettet et møderum, som også kan anvendes som arbejdsplads med pc-adgang. Indgangspartiet er nyrenoveret. Lokalerne, som tilsynet så, fremstod vedligeholdte, rene og ryddelige. Lågerne foran beboernes døre er sat op for at forsinke adgang for en beboer, som uinviteret går ind hos medbeboerne. Udredningspladserne kan placeres fysisk i boafdelingen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Beboere, som har behov for skærmning fra andre beboere, kan med fordel bo i boligerne i forbygningen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Pilebakken har udarbejdet en ny medicininstruks. Der er 4 medicinvejledere på Pilebakken, en i hver bogruppe, som har ansvar for at præsentere nye procedurer mv. overfor kollegaerne. I Øst er kontaktpersonerne ansvarlige for medicinhåndtering for egne beboere, herunder også dosering. Alle pædagoger har medicinkursus, og liste over medicinkompetence hænger på døren til medicinskabet. Det er længe siden der har været medicinsvind i Vest, men der opretholdes en stram procedure med kvittering for modtagelse/aflevering af nøgle til medicinskabet. Ved juletid fandt en medarbejder en tabt tablet (nervesovemedicin), men ledelsen har ikke fundet ejeren. Der er to medarbejdere til at dosere substitutionsmedicin, når en beboer skal have sin medicin. Fra primo 2011 er det kontaktpersonerne, som doserer medicin til beboere i afdeling Vest hver 14. dag. Det er for tidligt at drage erfaring fra ændringen, men det er altid muligt at gå tilbage til den konkrete medarbejder, som har håndteret medicinen. Den, som giver medicinen, skal tælle op og afstemme med medicinkortet for hver beboer. Medarbejderne er orienteret om at der er udformet en ny medicininstruks, og synes medicinhåndteringen fungerer fint. Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Ifølge Pilebakkens politik kan beboerne ryge og drikke i egen bolig, men ikke i fællesrum, hvilket generelt overholdes. Der bydes ikke på alkohol ved arrangementer på Pilebakken. Der er især beboere på Øst 1, som ryger, og der er opsat et udsugningssystem på gangen, hvilket har hjulpet meget på luftskiftet. Nogle beboere har også små røgsugere i deres boliger. Det er ikke altid muligt at bede beboerne undlade at ryge, mens medarbejderne er hos dem. Nogle beboere kan kun ryge under opsyn. Nogle beboere har et alkoholforbrug i egen bolig. Der er ikke konstateret andet misbrug på Pilebakken. Medarbejderne synes den nye udsugning hjælper på belastningen og lugten fra de mange rygere. Medarbejderne bliver oplyst om påvirkningen fra rygere ved ansættelsen, og for mange af beboerne er det en del af identiteten at ryge. Hvis medarbejdere eller elever har særlige problemer med påvirkningen af røg, kan de tilbydes at flytte til den anden bogruppe. En medarbejder påvirkes af indeklimaet på arbejdspladsen. Der har været undersøgelse af temperatur mv., dog uden at problemet er løst. Organisatoriske forhold Generelt, normering, rekruttering Afdeling Øst har 22 fastansatte medarbejdere og fem midlertidigt ansatte blandt andet som følge af, at der er givet ekstra ressourcer til nogle beboere. Fagligt består medarbejdergruppen primært af social- og sundhedsassistenter samt fem pædagoger og en social- og sundhedshjælper. Fremmødet er normalt syv om dagen og fem på aftenskift. Der er tre faste nattevagter. Rekrutteringen er tilfredsstillende, også af faglært personale. n er opmærksom på at undgå unødige personaleskift, hvilket påvirker beboerne, så ansættelsesforløb forlænges, når det er muligt. Pilebakken har en stabil personalegruppe, hvor en række medarbejdere har mange års anciennitet, men det er også lykkedes at få nye medarbejdere til at falde godt til. Ifølge medarbejderne passer normeringen til opgaveløsningen, men der skal ikke meget uro til blandt beboerne, før der bliver meget travlt. Side 10

11 og medarbejderforhold Faglig udvikling Hvert år planlægges næste års fælles faglige udvikling på Pilebakken. I 2011 prioriteres implementering af viden, herunder neuropædagogik, så anvendelsen bliver mere aktiv i hverdagen. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler (MUS) årligt, og resultatet fra MUS anvendes til den overordnede plan. Et nyt MUS-skema er anvendt i den seneste runde, og ledelsen samler i foråret op på medarbejdernes tilbagemeldinger. Spørgsmål til ledelsen: Har Pilebakken en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan? For Pilebakkens faste medarbejdere planlægges fire årlige læringsdage ledet af en psykolog, som blandt andet anvender anerkendende metoder. Temaerne kan være udfordringer i forhold til konkrete beboere eller faglig viden, som kan give medarbejderne ny indsigt i beboernes handlinger. Det vil ofte tilføre viden, som kan anvendes i dagligdagen med beboerne. n synes der er god praksis for at drøfte emner i det lokale Medudvalg, hvorved flere synspunkter kan vurderes, før en beslutning træffes. n lægger vægt på at inddrage medarbejderne i beslutningerne. Pilebakken sender medarbejdere på faglige kurser og benytter også de gratis kurser i regionen. Ved afdelingsmøder kan der også være faglige drøftelser ved beboergennemgang. Der er lavet en ny struktur for afdelingsmøderne med opdeling i interessegrupper, hvilket ledelsen håber kan medvirke til at udbyttet bliver optimeret for medarbejderne. Pilebakken har et fast introduktionsprogram for nyansatte og prioriterer sidemandsoplæring. Medarbejderne nævner de fire årlige læringsdage og temaaftener som kilde til faglig udvikling. Medarbejderne kan foreslå emner til psykologen, som fungerer som supervisor på læringsdagene. Læringsdagene anvendes på forskellige måder, fx beboergennemgang, vidensdeling eller undervisning om nye problemstillinger, diagnose eller virksomme tilgange. Da det kan være udfordrende at skabe ro på arbejdsdagen til at generere læring efter en magtanvendelse. På læringsdage drøftes magtanvendelser for at skabe ny viden og forslag til forebyggende tiltag. Medarbejderne synes de midlertidigt ansatte burde deltage i læringsdagene, hvor der også sker en bearbejdning af medarbejdernes psykiske påvirkning af arbejdet. Alternativt kunne der holdes vikarmøder, hvor afdelingslederen gennemgår referatet fra læringsdagen og informerer om væsentlige konklusioner og problemstillinger. Generelt orienteres om ændringer i Bosted System eller ved at sende en advis rundt. Medarbejderne er tilfredse med adgang til faglig udvikling, men synes det er vanskeligt at få tid til at anvende nyerhvervet viden. I forbindelse med efteruddannelsen i neuropædagogik arbejdede medarbejderne med konkrete problemstillinger i forhold til enkelte beboere, hvilket gav ny indsigt og mulighed for forebyggelse af uhensigtsmæssig adfærd. Medarbejderne Side 11

12 og medarbejderforhold Faglig udvikling ønsker at der i højere grad prioriteres tid til at arbejde struktureret med udredning og implementering af ny viden i forhold til beboerne, men er også opmærksomme på at de selv skal være forpligtede på metoden. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Jævnfør seneste tilsynsrapport har ledelsen fulgt op på problemstillingen vedrørende samarbejdet i nattevagtsgruppen, hvor en ekstern udviklingskonsulent har været inddraget. Det lærerige forløb afsluttes med et møde, hvor ledelsen deltager. Ifølge ledelsen er fraværet lavt, især det korterevarende fravær. Hver tredje måned sætter ledelsen fokus på sygefravær. n afholder i højere grad sygesamtaler og følger op med de langtidssygemeldte. Det er netop besluttet at forstanderen deltager i alle sygesamtaler som referent. Når sygemeldte er delvist på arbejde, er det vigtigt at aftale åbenhed i forhold til hvilke hensyn de øvrige medarbejdere skal tage, hvilket også gælder i forhold til tilbagevendingsplanen, som ledelsen fremlægger for kollegaerne. Vold registreres i to forskellige systemer, et internt, hvor den ramte krydser af for krads mv., og det eksterne, hvor voldsepisoderne registreres i EASY. ns holdning er at al vold skal registreres, og de oplever også at det sker i større omfang. Ifølge Pilebakkens voldspolitik skal ledelsen have en samtale med de ramte medarbejdere snarest efter en voldsepisode, og med opfølgende samtale efter en uge. n oplever at det kan give andre refleksioner, når de taler med medarbejderen end når bearbejdningen sker mellem kollegaer. Vold skal forebygges i det omfang det er muligt, fx ved at være to medarbejdere ved støtte til nogle beboere. Medarbejderne synes det psykiske arbejdsmiljø er godt, og medarbejderne er gode til at tage vare på hinanden, også efter voldsomme episoder. Nogle beboere kan udfordre medarbejdernes interne samarbejde og øge behovet for god kommunikation. Beboernes sprog kan være grænseoverskridende, hvilket kan påvirke medarbejderne. n er lydhør og tilstedeværende, og medarbejderne oplever altid at blive taget alvorligt. Afdelingslederen har mange opgaver, men bakker altid medarbejderne op, eksempelvis når medarbejderne møder et udfordrende pårørendesamarbejde. Kontaktpersonerne kan få supervision i forhold påvirkningerne. Side 12