Danmark kommer til at mangle faglærte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark kommer til at mangle faglærte"

Transkript

1 Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet

2 Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet

3 Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen - Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Hovedforfattere Chefanalytiker Jens Sand Kirk - Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Derudover har følgende bidraget Stud.polit. Emilie Agner Damm Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola Marts 216 2

4 Ubalancer på arbejdsmarkedet Indhold Forord 4 TEMA: UBALANCER PÅ ARBEJDSMARKEDET 1 Kapitel Færre faglærte i arbejdsstyrken i Flere forventes at få en videregående uddannelse 7 Arbejdsstyrken forventes at vokse med 6 procent frem mod Der er udsigt til en stigning i arbejdsudbuddet blandt de samfundsfaglige 11 Opfyldelse af SR-regeringens uddannelsesmål vil sikre 55. flere faglærte 14 2 Kapitel Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft 18 Mismatch mellem udbud og efterspørgsel 19 Mangel på faglært arbejdskraft er en kæp i hjulet på dansk økonomi 2 Overuddannelse kan vise sig en dyr fornøjelse 22 Prognose for efterspørgslen på arbejdsmarkedet 22 3

5 Ubalancer på arbejdsmarkedet Forord Danmark har siden krisen tabt tusindvis af ufaglærte arbejdspladser. Fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at de kommer igen. Det er helt afgørende, at vi fokuserer og investerer i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Det er en helt central forudsætning for, at vi kan sikre et holdbart opsving, en god konkurrenceevne og dansk velstand fremadrettet. I løbet af de næste 1 år forventes arbejdsudbuddet at stige med omkring 18. personer. Stigningen skyldes de seneste uddannelsestendenser og de allerede vedtagne tilbagetrækningsog arbejdsmarkedsreformer. Det er således ikke et problem at skaffe hænder til arbejdsmarkedet, men det er et problem at skaffe nok kvalificerede hænder. I løbet af de næste 1 år kan vi se frem til en ændret uddannelsessammensætning af arbejdsstyrken. De ændrede uddannelsestendenser betyder, at der i 225 bliver færre ufaglærte og faglærte i arbejdsstyrken, mens antallet med en gymnasial og videregående uddannelse stiger. Fremskrivningerne af arbejdsmarkedet viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer til at mangle omkring 7. med en faglært uddannelse, 25. med kort videregående uddannelse og 4. personer med en mellemlang videregående uddannelse i 225. Samtidig vil vi have 11. i overskud, som er ufaglærte eller med kun en gymnasial uddannelse. Dertil betyder det store optag på de lange videregående uddannelser, at der tegner sig en situation, hvor udbuddet af personer med en lang videregående uddannelse umiddelbart er større end efterspørgslen. Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien. Først og fremmet begrænser det virksomheder i vækst. Det samme gælder erhvervslivets muligheder for at omstille sig til nye krav og ny teknologi. Samtidig kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre en lavere produktivitetsvækst både i det private og i det offentlige. Endelig vil fremtidens ubalancer ligeledes være med til at øge uligheden i samfundet. Derfor er der et bydende behov for en øget uddannelsesindsats. Regeringens vej med besparelser gennem omprioriteringsbidraget betyder bl.a., at der er lagt op til milliardbesparelser over de næste år på uddannelse og forskning. Det sætter dansk økonomi og arbejdsmarked tilbage. En anden udfordring for arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden er manglen på praktikpladser. Nye praktikpladser er nødvendige for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Køen af elever, der står og mangler en praktikplads, er stadig alt for lang. Kort og godt skal vi tage uddannelsespolitikken seriøst. De personer, der ikke får en uddannelse i dag, skal vi uddanne. De voksne skal efteruddannes. Ufaglærte skal løftes til faglærte, og faglærte skal løftes til tekniker- og KVU-niveau. Et fokus på uddannelse og opkvalificering er afgørende for at sikre den danske velstand og produktivitet fremadrettet. 4

6 Færre faglærte i arbejdsstyrken i KAPITEL Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Arbejdsstyrken forventes at stige med omkring 18. personer frem mod år 225. Det skyldes de forventede effekter af, at flere får en uddannelse og de indførte tilbagetræknings- og arbejdsmarkedsreformer. Befolkningstilvæksten i samme periode er lavere og primært drevet af en vækst i befolkningen over 7 år. De seneste uddannelsestendenser betyder, at der i 225 bliver færre ufaglærte og faglærte i arbejdsstyrken, mens antallet med en gymnasial og videregående uddannelse stiger. Dette kapitel gennemgår AE s fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling frem mod år 225 i størrelse og sammensætning alders- og uddannelsesopdelt. Fremskrivningen afhænger af tre faktorer; den demografiske udvikling, uddannelsesadfærden og virkningen af en række arbejdsmarkeds- og tilbagetrækningsreformer. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik viser, at antallet af årige i befolkningen stiger med godt 147. frem mod 225 i forhold til i dag. Stigningen skyldes en vækst i antallet af 7-79-årige på godt 129., mens de 3-59-årige samlet set falder med godt 17. personer. Det fremgår af figur 1, der viser den forventede ændring i befolkningen fra fordelt på aldersgrupper. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik viser, at antallet af årige stiger med godt 147. frem mod 225 Frem mod 225 falder antallet af 4-49-årige med mere end 1. personer

7 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Faldet i gruppen af 3-59-årige skyldes et stort fald i antallet af 4-49-årige i befolkningen, som er de små fødselsårgange fra starten af 198 erne, der er i starten af 4 erne i 225. Figur 1. Ændring i befolkningsantal fordelt på aldersgrupper, Personer 15. Personer Kilde: AE pba Danmarks Statistik Tabel 1 viser tallene bag figur 1. Af tabellen ses det, at antallet af årige i befolkningen stiger med 3,3 procent, mens antallet af 7-79-årige stiger med 28 procent. De årige stiger med 3,3 procent frem mod 225 Tabel 1. Ændring i befolkningsantal fordelt på aldersgrupper, Ændring Antal Antal Pct år , år , år , 5-59 år , år , år , år ,3 Kilde: AE pba Danmarks Statistik I fremskrivningen af arbejdsstyrken sammenvejes befolkningsudviklingen med erhvervsfrekvenserne baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken er de beskæftigede og ledige mellem 15 og 79 år. Personer uden for arbejdsstyrken undersøges ikke videre i denne analyse. Erhvervsfrekvenserne fremgår af figur 2. Det ses af figuren, at de 3-59-årige har den højeste erhvervsfrekvens, mens erhvervsfrekvensen falder kraftigt for personer over 6 år. Den Den demografiske udvikling fører umiddelbart til et faldende arbejdsudbud 6

8 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 demografiske udvikling med en vækst i antallet af 7-79-årige og et fald i kernearbejdsstyrken fører derfor alt andet lige til et faldende arbejdsudbud. Figur 2. Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst Pct Pct Dansk Indv. vestlig Indv. Ikke-vestlig Efterkommere I alt Anm.: Første akse viser alder. Erhvervsfrekvenserne i 213 er opgjort med afsæt i befolkning pr. 1. januar 214 og beskæftigelsesstatus ultimo 213. Kilde: AE pba Danmarks Statistik Flere forventes at få en videregående uddannelse De seneste år er uddannelsestilbøjeligheden blandt de unge gået i retning af flere med et højere uddannelsesniveau. Det ses bl.a. af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings profilmodel, der viser, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Bag modellen ligger en antagelse om, at de unges uddannelsesadfærd samt uddannelsessystemet er som det år, der senest er oplysninger om. For en uddybning se boks 1 sidst i kapitlet. Uddannelsestilbøjeligheden blandt de unge går i retning af flere med et højere uddannelsesniveau I 27 forventes knap 2 procent af en 9. klassesårgang at ville opnå en lang videregående uddannelse. Denne andel er steget til 28 procent ifølge den seneste profilmodel, der er fra 214. I samme periode er andelen, der forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, faldet fra 3 procent til 23 procent. Figur 3 viser udviklingen i profilmodellen fra 27 til 214. Af modellen ses det tydeligt, at de seneste 9. klassesårgange forventes at få et højere uddannelsesniveau, end de gjorde tidligere. 28 pct. af en 9. klasse forventes at få en lang videregående uddannelse. 23 pct. forventes at få en erhvervsuddannelse I AE s fremskrivning af arbejdsstyrken benyttes profilmodellens forventninger til, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig. Overgangssandsynlighederne i AE s model er således kalibreret til at ramme den seneste profilmodel. 7

9 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Figur 3. Udvikling i profilmodellen Pct Uden komp. STU Med studie komp. EUD KVU MVU LVU Pct Anm.: Figuren viser, hvor høj en uddannelse elever fra pågældende ungdomsårgang forventes af fuldføre. Uden komp. svarer til grundskolen som højest fuldførte uddannelse, mens STU er den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, Med studie komp. svarer til en gymnasial uddannelse, EUD svarer til en faglært uddannelse og KVU, MVU og LVU svarer til en hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: AE pba. ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Arbejdsstyrken forventes at vokse med 6 procent frem mod 225 Hvis de unges uddannelsesadfærd fremadrettet er den samme som i dag med samme tilgangsmønster, frafald mv. og der tages højde for tilbagetræknings- og efterløns- samt arbejdsmarkedsreformer, kan arbejdsstyrken forventes at stige med 181. personer i 225. Det fremgår af tabel 2. Arbejdsstyrken forventes samlet at stige med 181. frem mod personer svarer til en vækst på 6,4 procent. Den alders- og uddannelsesfordelte arbejdsstyrke, som AE-beregner, er skaleret op til at matche Finansministeriets arbejdsstyrke, der fremgår af Finansministeriets opdaterede 22-forløb. Finansministeriets forventninger til den samlede effekt af diverse arbejdsudbudsreformer og effekterne af uddannelse på den gennemsnitlige erhvervsfrekvens er på denne måde afspejlet i fremskrivningen. For en uddybning se boks 1 sidst i kapitlet. Arbejdsstyrken for de 6-69-årige forventes at stige med over 4 pct. frem mod 225 Det er især væksten i arbejdsstyrken blandt de 6-69-årige, der får den samlede arbejdsstyrke til at stige. Mens antallet af 6-69-årige i befolkningen stiger med 2,4 procent, som det fremgik af tabel 1, så stiger arbejdsstyrken med 43,2 procent, jf. tabel 2. Dette skyldes, at de tilbagetræknings- Det er især væksten i arbejdsstyrken blandt de 6-69-årige, der får det samlede arbejdsudbud til at stige 8

10 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 og arbejdsmarkedsreformer, der har til hensigt at holde denne befolkningsgruppe på arbejdsmarkedet, forventes at få stor effekt. Tabel 2. Ændring i arbejdsstyrken fra 215 til 225 fordelt på alder Arbejdsstyrken i personer i 1. personer Ændring Antal Pct år år , år , år I alt ,4 Kilde: AE pba Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb. Mens den samlede arbejdsstyrke forventes at stige, gælder det ikke for alle uddannelsesgrupper. Både antallet af ufaglærte og antallet med en erhvervsfaglig uddannelse forventes at falde. Andelen af ufaglærte i arbejdsstyrken forventes at falde med 17 procent frem mod 225. Det fremgår af tabel 3, der viser ændringen i arbejdsstyrken fordelt på uddannelse. Det svarer til, at arbejdsstyrken reduceres med 113. personer fra 215 til 225. Samtidig vil antallet med en erhvervsfaglig uddannelse falde med 25. personer. Både antallet af ufaglærte og antallet med en erhvervsfaglig uddannelse forventes at falde Arbejdsudbuddet blandt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse i arbejdsstyrken forventes at stige med 75. personer, mens antallet med en videregående uddannelse stiger med samlet set 244. personer frem mod 225. Halvdelen af denne stigning skyldes væksten i antallet af personer med en lang videregående uddannelse. Væksten i antallet af personer i arbejdsstyrken med en kort videregående uddannelse forventes kun at være på 16. personer. Disse ændringer afspejler den demografiske udvikling samt virkningen af højere uddannelsesniveau og reformbidrag. Arbejdsstyrken blandt personer med en gymnasial uddannelse forventes at stige Tabel 3. Ændring i arbejdsstyrken fra 215 til 225 fordelt på uddannelse Arbejdsstyrke i personer i 1. personer Ændring Antal Pct. Ufaglært ,1 Gymnasial ,3 Erhvervsfaglig ,6 KVU ,9 MVU , BA ,2 LVU ,1 I alt ,4 Anm.: MVU dækker over professionsbachelorer, og BA dækker over universitetsbachelorer. Ufaglærte er inkl. uoplyst. Af de personer, der har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, og som er i arbejdsstyrken, er omkring 4 procent i gang med en anden uddannelse, mens det tilsvarende tal for bachelorer er knap 5 procent. Det kan fx være bachelorer, der er studerende på kandidatuddannelse, der har et job ved siden af studiet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb. 9

11 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Udviklingen i uddannelsesniveauet fører til en forskydning i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning frem mod 225, idet dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, har et højere uddannelsesniveau end dem, der forlader arbejdsmarkedet. Det ses af figur 4, der viser uddannelsesfordelingen på hoveduddannelsesgrupper. Dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, har et højere uddannelsesniveau end dem, der forlader arbejdsmarkedet Figur 4. Udvikling i arbejdsstyrken fordelt på hoveduddannelsesgrupper Pct Ufalgært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU BA MVU LVU Pct Kilde: AE pba Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb. Af tabel 4, der viser tallene bag figur 4, fremgår det, at der i 215 er 33 procent, som er ufaglærte eller har gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens 34 procent er faglærte, og de sidste 33 procent har en videregående uddannelse. I 225 er det omkring 39 procent, der forventes at have en videregående uddannelse. Yderligere forventes ca. 31 procent at have en erhvervsfaglig uddannelse, og godt 3 procent forventes at have en gymnasial uddannelse eller folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. I 225 forventes 39 pct. at have en videregående uddannelse. 31 pct. forventes at have en erhvervsfaglig uddannelse Tabel 4. Udvikling i arbejdsstyrken fordelt på hoveduddannelsesgrupper Andel Ufaglært 23,5 2,7 18,3 Gymnasial 9,4 11, 11,4 Erhvervsfaglig 34, 32,6 31,1 KVU 4,9 5, 5,1 MVU 15,7 16,1 16,9 BA 2,2 2,8 3,4 LVU 1,3 11,9 13,8 I alt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb. 1

12 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 I tabel 5 sammenlignes arbejdsstyrken i 225 fordelt på uddannelse og alder med arbejdsstyrken i dag. Arbejdsstyrken blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse forventes at falde med 25. personer, hvoraf hovedparten af faldet sker blandt de 4-49-årige. Til gengæld sker der en kraftig stigning i antallet af faglærte på 6-69-år. Dette kan tilskrives demografien og den forventede effekt af de indførte tilbagetræknings- og arbejdsmarkedsreformer. Det stigende arbejdsudbud blandt akademikere er mere jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Arbejdsudbuddet blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse forventes at falde med 25. personer Tabel 5 Ændring i arbejdsstyrken fra 215 til 225 på alder og uddannelse Under I alt 1. personer Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU BA LVU I alt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb. Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken blandt de samfundsfaglige I nedenstående afsnit opdeles hoveduddannelsesgrupperne på studieretninger. Det er således muligt at nuancere debatten om, hvordan arbejdsstyrken forventes at se ud i 225, idet der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige studieretninger inden for uddannelsesområderne udvikler sig. Som det gælder med alle fremskrivninger og prognoser, stiger usikkerheden, jo større detaljeringsgraden bliver. Resultaterne på studieretninger skal derfor betragtes som en strømpil for, hvordan udviklingen vil bevæge sig. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige studieretninger inden for uddannelsesområderne udvikler sig Faldet i antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken gælder ikke for alle fagområder Faldet i antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken gælder ikke for alle fagområder. Mens antallet af handels- og kontoruddannede samt jern- og metaluddannede forventes at falde med ca. 8 procent, forventes antallet af levnedsmiddel- og husholdningsuddannede (fx bager og ernærings- og serviceassistenter) samt sundhedsuddannede (fx social og sundhedshjælpere) at stige med hhv. ca. 7 og 8 procent. Blandt faglærte forventes et fald i handels- og kontoruddannede, men en stigning i sundhedsuddannede 11

13 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Sammensætningen af faglærte forventes således at ændre sig frem mod 225, således at en række klassiske fag, såsom bygge- og anlægsuddannede samt jern og metaluddannede, vil udgøre en lidt mindre andel i 225. Sammensætningen af faglærte forventes at ændre sig frem mod 225 Når antallet af personer med en kort videregående uddannelse i arbejdsstyrken forventes at stige, skyldes det udelukkende, at antallet, der er uddannet inden for det samfundsfaglige område, stiger. Det er fx finans- og markedsføringsøkonomer, datamatikere mv. Antallet af uddannede inden for de øvrige uddannelsesretninger forventes at ligge på samme niveau som i dag. Vi kan se frem til flere inden for det samfundsfaglige område med en kort videregående uddannelse De klassiske faglærte, såsom byggeog anlægsuddannede, samt jern og metaluddannede, vil udgøre en lidt mindre andel af arbejdsstyrken i 225 Inden for de mellemlange videregående uddannelser er det ligeledes det samfundsfaglige område, hvor væksten er størst. Frem mod 225 forventes der at komme 24. flere med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Det er f.eks. professionsbachelorer inden for handel og markedsføring, økonomi og ledelse samt socialrådgivere. Det er ca. 49 procent flere, end der er i dag. Samtidig forventes det, at antallet af uddannede inden for sundhedsområdet f.eks. sygeplejersker og jordemødre stiger med 18. personer, så der i 225 vil være omkring Væksten i antallet af folkeskolelærere og pædagoger, der blandt andet udgør det pædagogiske område, forventes at være mere moderat med 5 procent. Det vil fortsat være knap 4 procent af personerne med en mellemlang videregående uddannelse, der er uddannet inden for det pædagogiske område. Inden for de mellemlange videregående uddannelser er det det samfundsfaglige område, hvor væksten er størst I 225 vil der være 122. flere i arbejdsstyrken med en kandidatgrad. Det svarer til en stigning på 42 procent. Stigningen er igen størst inden for det samfundsfaglige område, hvor væksten er på 52 procent over de kommende 1 år. Det betyder, at mere end hver tredje kandidat i 225 vil have en samfundsfaglig uddannelse, som f.eks. jurister, økonomer eller statskundskab. Knap hver 6. kandidat vil være humanist, og hver 1. vil have en naturvidenskabelig uddannelse. Det svarer nogenlunde til fordelingen i dag. Stigningen inden for lange videregående uddannelser er også størst blandt de samfundsfaglige 12

14 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Tabel 6. Fremskrivning af arbejdsstyrken opdelt på underuddannelsesgrupper Ændring personer Pct. Ufaglært ,1 Gymnasial ,3 Erhvervsfaglig ,6 Handel og kontor ,5 Bygge og anlæg ,1 Jern og metal ,3 Grafisk ,3 Service ,6 Levnedsmiddel og husholdning ,7 Jordbrug og fiskeri ,7 Sundhed ,3 Øvrig , KVU ,9 Formidling og erhvervssprog ,4 Samfundsfaglig ,4 Teknisk ,4 Sundhed ,6 Øvrig ,5 MVU Pædagogisk ,9 Formidling og erhvervssprog ,5 Samfundsvidenskabelig ,7 Teknisk ,4 Sundhed ,9 Øvrig ,9 BA ,2 Humanistisk ,9 Samfundsvidenskabelig ,9 Øvrig , LVU ,1 Humanistisk og teologisk ,2 Naturvidenskabelig ,6 Samfundsvidenskabelig ,3 Teknisk , Sundhed ,1 Øvrig ,6 I alt ,4 Anm.: Ufaglærte er inkl. uoplyste Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriets 22-forløb 13

15 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Opfyldelse af SR-regeringens uddannelsesmål vil sikre 55. flere faglærte Ovenstående fremskrivning er et grundscenarie for, hvordan arbejdsstyrken vil være i 225. Det er muligt at udbygge dette grundscenarie. I det følgende er der lavet et stød, der viser konsekvensen på arbejdsstyrkens sammensætning, hvis SR-regeringens uddannelsesmålsætninger fra 211 blev gennemført. Gennem AE s uddannelsesmodel er det muligt at regne på arbejdsstyrken, hvis SRregeringens uddannelsesmålsætning bliver opfyldt Fra politisk hold er der formuleret en række målsætninger for det fremtidige uddannelsesniveau i Danmark. I SR s regeringsgrundlag fra oktober 211 ( Et Danmark, der står sammen ) er følgende uddannelsesmålsætninger formuleret: 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse 6 procent af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse 25 procent af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse Den nuværende regering afskaffede i 215 den tidligere regeringsmålsætning om, at 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse og har ikke opstillet nye mål. Realisering af målsætningen forventes at få arbejdsstyrken til at vokse med 1. personer I det følgende er AE s uddannelsesmodel benyttet, og der er regnet på ændringerne i arbejdsstyrken, hvis SR-regeringens uddannelsesmålsætninger bliver opfyldt. Målsætninger fremgår af tabel 7, hvor også den seneste profilmodel, der viser, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, indgår. Det ses af tabellen, at 95 procentmålsætningen endnu ikke forventes at blive opfyldt, mens 6-procent- og 25-procent målsætningen er overopfyldt. Tabel 7. SR Regeringens uddannelsesmålsætning og profilmodellen Uddannelsesmålsætninger Profilmodel 214 Ufaglærte 5 7,1 Gymnasial 7 8 Erhvervsfaglig KVU 7 5,5 MVU 28 28,1 LVU 25 28,3 Anm. De uddannelseskategorier, hvor der ikke foreligger målsætning pba regeringsgrundlaget, er fastsat af AE, således at de overordnede målsætninger er opfyldt. Det gælder for de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Andelene er beregnet residualt pba., at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 6 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Der er således 35 procent, der skal gennemføre enten en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. På tilsvarende måde er andelene på de korte og mellemlange videregående uddannelser beregnet residualt, da 6 procent skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. Kilde: AE pba ministeriet for børn, undervisning og ligestilling og SR s regeringsgrundlag Pct. 14

16 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Hvis uddannelsesadfærden ændrer sig, således at den tidligere regerings uddannelsesmålsætninger bliver opfyldt, vil det få konsekvenser for arbejdsstyrken i fremtiden. Tabel 8 viser udviklingen i arbejdsstyrken mellem 215 og 225 ved den nuværende profilmodel, og hvis uddannelsesmålsætningerne opfyldes. Tabel 8. Ændring i arbejdsstyrken ved opfyldelse af mål Ændring Forskel Uddannelsesmålsætninger Profilmodel personer Ufaglærte Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU BA LVU I alt Anm. De uddannelseskategorier, hvor der ikke foreligger målsætning pba regeringsgrundlaget, er fastsat af AE, således at de overordnede målsætninger er opfyldt. Det gælder fx fordelingen af personer med en gymnasial, erhvervsfaglig, kort videregående og mellemlang videregående uddannelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, SR s regeringsgrundlag og Finansministeriets 22-forløb, september 215 Realisering af målsætningen forventes at få arbejdsstyrken til at vokse med 1. personer. Antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken vil falde med 21. personer, mens antallet med en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse vil falde hhv. med 14. og 11. personer. Ved opfyldelse af SRmålsætning vil ufaglærte falde med 21. personer Derimod forventes antallet af faglærte i arbejdsstyrken at stige med 55. personer. Blandt de videregående uddannelser er det kun antallet med en kort videregående uddannelse, der forventes at stige, hvis uddannelsesmålsætningerne opfyldes. Ved opfyldelse af SRmålsætning vil faglærte stige med 55. personer 15

17 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Boks 1. Fremskrivning af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau AE s uddannelsesmodel AE har udviklet en detaljeret model til fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau under den grundantagelse, at uddannelsestilbøjeligheden i fremtiden fastholdes på niveauet i dag. Mere præcist antages det, at overgangssandsynlighederne i uddannelsessystemet fastholdes på niveauet for de seneste to år, hvor alle relevante oplysninger er tilgængelige (i nærværende notat betyder det (oktober md) og (oktober md)). For givet køn, alder og herkomst er overgangssandsynlighederne defineret ud fra kombinationen af den højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse samt tilbagelagt studietid på den igangværende uddannelse. Det indebærer f.eks., at hvis en 2-årig mand af dansk oprindelse med en afsluttet ungdomsuddannelse i dag har 5 procent chance for at starte på en lang videregående uddannelse inden for samfundsvidenskaberne, så antages alle fremtidige 2-årige mænd af dansk oprindelse at have samme tilbøjelighed til at starte på en lang samfundsvidenskabelig uddannelse. Modellen indebærer videre, at befolkningens uddannelsesfordeling på langt sigt nærmer sig en konstant fordeling, svarende til det uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration i dag kan forventes at opnå (fordi alle fremtidige ungdomsgenerationer opnår præcist dette uddannelsesniveau). Undervisningsministeriet beregner efter nogenlunde samme principper en såkaldt uddannelsesprofil, der netop belyser det langsigtede uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration vil få ved uændret adfærd. AE s model tager udgangspunkt i den profil, Undervisningsministeriet således beregner, idet der foretages en kalibrering/skalering af overgangssandsynlighederne i modellen. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har i september 215 offentliggjort profiltal for året 214, og det er denne uddannelsesprofil, der er kalibreret til. Uddannelsesmodellen er opdelt i følgende 7 hoveduddannelsesgrupper: 1. Ufaglært (inkl. uoplyste) 2. Gymnasial uddannelse 3. Erhvervsfaglige uddannelser (faglærte) 4. Kort videregående uddannelse (KVU) 5. Mellemlang videregående uddannelse, (MVU) (dvs. professionsbachelorer) 6. Bachelorer (BA) 7. Lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.ere), (LVU) Uddannelsesgrupperne faglærte, KVU, MVU og LVU er derudover underopdelt yderligere efter retning. Disse fremgår af boks 2. Fremskrivning af arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling. På baggrund af resultaterne fra AE s uddannelsesmodel foretages en fremskrivning af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ved at fastholde de køns-, alders-, herkomst- og uddannelsesspecifikke erhvervsfrekvenser. Erhvervsfrekvenserne er fastlagt på baggrund af RAS213 for personer, der er i befolkningen 1. januar 214 og er beregnet som arbejdsstyrken (beskæftigede+ledige) i forhold til befolkningstallet inden for den enkelte befolkningsgruppe. Beskæftigede personer, der samtidigt er studerende, er medtaget i arbejdsstyrken. Der korrigeres for efterløns- og pensionsreformer. Til sidst er arbejdsstyrken skaleret op til at matche arbejdsstyrken ifølge FM s opdaterede 22-forløb fra september 215. Det er baseret på nationalregnskabets afgrænsning af arbejdsstyrken, men uden orlovspersoner. Skaleringen sikrer, at effekten af diverse udbudsreformer afspejles i fremskrivningen, og at den reducerede effekt på erhvervsfrekvenserne af øget uddannelse, der anvendes af FM, også afspejles i fremskrivningens niveau. Arbejdsstyrken omfatter de årige. 16

18 Færre faglærte i arbejdsstyrken i 225 Boks 2. Underopdeling af hoveduddannelsesgrupperne på retning Uddannelsesgrupperne faglærte, KVU, MVU og LVU er derudover underopdelt yderligere efter retning. De erhvervsfaglige uddannelser er opdelt i følgende retninger: a) Handel og kontor b) Bygge og anlæg c) Jern og metal d) Grafisk, service e) Levnedsmiddel og husholdning f) Jordbrug og fiskeri g) Sundhed h) Øvrig KVU er opdelt i følgende retninger: a) Formidling og erhvervssprog b) Samfundsfaglig c) Teknisk d) Sundhed e) Øvrig. MVU er opdelt i følgende retninger: a) Pædagogisk b) Formidling og erhvervssprog c) Samfundsvidenskabelig d) Teknisk e) Sundhed f) Øvrig (f.eks. kunstneriske) BA er opdelt i følgende retninger: a) Humanistisk b) Samfundsvidenskabelig c) Øvrig LVU er opdelt i følgende retninger: a) Humanistisk og teologisk b) Naturvidenskabelig c) Samfundsvidenskabelig d) Teknisk e) Sundhed g) Øvrig (f.eks. kunstneriske) 17

19 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft 2 KAPITEL Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Frem mod 225 står vi overfor store udfordringer på det danske arbejdsmarked. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at vi kommer til at have et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65. personer og 45. med en gymnasial uddannelse. På den anden side er der mangel på 7. erhvervsfagligt uddannede, 25. kort videregående uddannede og 4. med en mellemlang videregående uddannelse. Bag de økonomiske fremskrivninger fra f.eks. Finansministeriet og De Økonomiske Råd ligger en antagelse om, at arbejdsstyrken er sammensat på en måde, der svarer til de kvalifikationer, der efterspørges af såvel den private som den offentlige sektor i fremtiden. Når fremskrivningerne af arbejdsstyrkens sammensætning på uddannelse sammenholdes med fremskrivninger af efterspørgslen, tegner der sig imidlertid betydelige mismatch mellem udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft. På den ene side i form af mangel på erhvervsfagligt uddannede, kort videregående og mellemlangt videregående uddannede På den anden side ses et omtrent lige så stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Det store optag på de lange videregående uddannelser, som vi ser for tiden, betyder også, at der tegner sig en situation, hvor udbuddet af personer med en lang videregående uddannelse umiddelbart er større end efterspørgslen. Risiko for stor mangel af faglærte og personer med kort og mellemlang videregående uddannelse Realiseres billedet af mismatchet på arbejdsmarkedet frem mod år 225, kan det føre til højere ledighed og lavere løn for de grupper, der er i overskud. Modsat vil de grupper, der er i underskud, skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet til skade for bl.a. virksomhedernes konkurrenceevne. Mismatchet på arbejdsmarkedet risikerer ligeledes at få lagt en alvorlig dæmper på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark samtidig med, at der kommer et stigende pres på den økonomiske ulighed. Mismatchet kan føre til højere ledighed for nogle grupper og lønpres For de uddannelser, der primært er rettet mod den offentlige sektor, er mangel på arbejdskraft heller ikke uden problemer: Lægemangel og mangel på pædagoger og skolelærere fører til dårligere kvalitet og højere omkostninger indenfor kernevelfærdsområder som sundhed, undervisning og pasning og pleje. Det er centrale funktioner i et moderne velfærdssamfund.

20 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Baseret på AE s fremskrivning af arbejdsstyrken og fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft tegner der sig følgende billede af mismatchet i 225: På den ene side er der udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65. personer og 45. med en gymnasial uddannelse samt et mere beskedent overskud af personer med en lang videregående uddannelse og universitetsbachelorer på samlet ca. 25. personer (BA og LVU). Risiko for overskud af 11. ufaglærte i 225 På den anden side kan vi se frem til en mangel på 72. erhvervsfagligt uddannede, 25. kort videregående uddannede og 4. med en mellemlang videregående uddannelse (Faglærte, KVU og MVU). Mismatchet på det danske arbejdsmarked i 225 fremgår af figur : Mangel på 72. faglærte Figur 1. Mangel på arbejdskraft i 225 for uddannelsesgrupper 1. personer personer Ufaglærte Gymnasial Faglærte KVU MVU BA LVU -8 Anm: Uddannelsesgrupperinger er de samme som i AE s arbejdsstyrkefremskrivning. Kilde: AE pba. data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik Mismatch mellem udbud og efterspørgsel I mismatchberegningen er der mangel på arbejdskraft, hvis summen af den beregnede efterspørgsel og bidrag fra strukturel ledighed er større end det beregnede arbejdsudbud for hver uddannelsesgruppe, jf. tabel 1. Tabel 1. Beregning af mismatch i 225, 1. personer Efterspørgsel Udbud Strukturel ledighed Mangel på arbejdskraft Ufaglærte Gymnasial Faglærte KVU MVU BA LVU I alt Anm.: Beskæftigelse og arbejdsstyrke er eksklusiv personer på orlov Kilde: AE pba. data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik 19

21 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Den strukturelle ledighed er beregnet sådan, at hvis arbejdsstyrkens sammensætning i 23 svarer til efterspørgslen, vil der samlet set være en ledighed på 2,7 procent, svarende til ledigheden i Finansministeriets fremskrivning, og mismatchet vil for alle grupper være. Studerende i beskæftigelse tæller med i arbejdsstyrken på baggrund af deres højest fuldførte uddannelse. En betydelig del af det beregnede overskud af gymnasialt uddannede og af universitetsbachelorer dækker således over en forventning til, at studerendes arbejdsmarkedsadfærd er som i dag. Det stiller krav til, at arbejdsmarkedet i højere grad end i dag og i højere grad end i fremskrivningen vil efterspørge studerende. I modsat fald er det sandsynlige udfald, at det bliver mindre almindeligt at arbejde ved siden af sine studier, eller at studerende i større omfang end i dag overtager ufaglært arbejde. Af de personer, der har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, og som er i arbejdsstyrken, er omkring 4 procent i gang med en anden uddannelse, mens det tilsvarende tal for bachelorer er knap 5 procent. Det kan f.eks. være bachelorer, der er studerende på kandidatuddannelse, der har et job ved siden af studiet. Mangel på faglært arbejdskraft er en kæp i hjulet på dansk økonomi Antallet af erhvervsfagligt uddannede har været støt faldende i mange år, og frem mod 225 forventes antallet at falde med yderligere 25.. Før krisen i var ledigheden for erhvervsfagligt uddannede historisk lav. Frem mod 225 forventes antallet af faglærte at falde med 25. Antallet af faglærte i arbejdsstyrken har været støt faldende i mange år, og frem mod 225 forventes antallet at falde yderligere Den økonomiske krise vendte op og ned på denne mangelsituation. Men i mellemtiden er antallet af erhvervsfagligt uddannede i arbejdsstyrken fortsat med at falde, og det vil kun fortsætte med de uddannelsesmønstre, som vi ser i dag. Det står i modsætning til fremskrivningen af efterspørgslen, 2

22 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft hvor der forudsættes en vækst ift. erhvervsfagligt uddannede som følge af forventede højere investeringer og eksport frem mod 225. Den forventede vækst i investeringerne og eksporten er afgørende for at realisere den forventede vækst og beskæftigelse frem mod 225. Derfor er mangel på erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft en kæp i hjulet i forhold til genopretningen af dansk økonomi, men også på den længere bane er det kritisk. Der er en betydeligt større andel erhvervsfagligt uddannede i de årgange, der forlader arbejdsmarkedet i forhold til de årgange, der er på vej igennem uddannelsessystemet. Andelen af faglærte, der forlader arbejdsmarkedet, er større end de årgange, der er på vej igennem uddannelsessystemet Alt for mange unge går i stå efter folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. At uddannelse og ikke mindst den tidlige indsats betaler sig er bredt anerkendt 1. Kigger man i statistikkerne har ufaglærte i gennemsnit lavere livsindkomster, de trækker mere på de offentlige udgifter, er mere udsat for ledighed og har generelt færre år på arbejdsmarkedet end personer med uddannelse. Figur 2 viser antal års fuldtidsbeskæftigelse fordelt efter uddannelse. Ufaglærte har færre år på arbejdsmarkedet end personer med en uddannelse Figur 2. Antal års fuldtidsbeskæftigelse, 18-8 år Antal år Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Antal års fuldtidsbeskæftigelse for kontrolgruppe, 18-8 år. Antal år Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad gennem livet beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Ud fra beskæftigelsesgraden er det beregnet, hvor mange års beskæftigelse de forskellige uddannelsesgrupper typisk har gennem livet fra 18- til 8-års-alderen. I gennemsnit har ufaglærte ca. 22 års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, mens personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har omkring 35 års fuldtidsbeskæftigelse. Personer med en uddannelse har mange flere år mere på arbejdsmarkedet end ufaglærte 1 Se f.eks. Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen, AE 214, Daginstitutionens betydning for de mindste børns udvikling, SFI 214, Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling, AKF

23 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Gruppen af ufaglærte er stor og meget forskelligartet. Nogle ufaglærte går gennem livet med lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre har højere beskæftigelse. For den enkelte, men i ligeså høj grad for samfundet, er uddannelse en vigtig og god investering. Der skal bruges ressourcer på at løfte de ufaglærtes niveau. AE s beregninger viser, at uddannelse, og ikke mindst de erhvervsfaglige uddannelser, er en rigtig god investering, både for den enkelte og for statskassen på lang sigt 2. I Finansministeriet er man mere pessimistisk i valget af beregningsforudsætninger. Her vurderer man, at øgede udgifter på uddannelse set fra statskassens synspunkt er nogenlunde neutralt. Et løft i uddannelsesniveauet bidrager ganske betydeligt til at øge BNP på lang sigt 3. Danmark bliver således som samfund rigere af at investere i uddannelse. Uddannelse er en rigtig god investering både for den enkelte og for statskassen Overuddannelse kan vise sig en dyr fornøjelse Fremskrivningen af arbejdsmarkedet frem mod 225 viser et beskedent overskud af arbejdskraft med en lang videregående uddannelse. Det afspejler, at der er sket et betydeligt skift i uddannelsesmønstrene, sådan at en større andel af de unge, der er på vej gennem uddannelsessystemet, opnår en lang videregående uddannelse. Frem mod 225 forventes et beskedent overskud af arbejdskraft med en lang videregående uddannelse I fremskrivningen af efterspørgslen er der indlagt forventninger til, at arbejdsmarkedets efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft vil stige med samme takt som historisk set. Alligevel tegner der sig altså et overskud om end beskedent frem mod 225. Ser man længere frem, er der med en fortsættelse af de nuværende uddannelsesmønstre tale om en acceleration i udviklingen i andelen af personer med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken. I forhold til denne gruppe bør bekymringen ikke så meget gå på, om der vil være arbejde til et stadigt stigende antal, men om der vil være tilstrækkelig mange job, hvor de kan udnytte deres respektive uddannelser. Det er ærgerligt for den enkelte ikke at bruge sin uddannelse, og set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det spild af ressourcer i uddannelsessystemet at overuddanne. Prognose for efterspørgslen på arbejdsmarkedet Fremskrivningen af beskæftigelsen er baseret primært på to forudsætninger: 1) Udviklingen i beskæftigelsen på sektor-niveau tilpasses til Finansministeriets fremskrivninger af dansk økonomi, 2) Inden for hver sektor estimeres trend-sammensætningen på brancher, og indenfor hver branche estimeres trend-sammensætningen på detaljerede uddannelsesgrupper. Forudsætninger bag fremskrivningen 2 Se f.eks. Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet, AE 215, Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden, AE Se Finansredegørelse 214, Finansministeriet 22

24 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Fordelingen af beskæftigelsen mellem offentlig og privat sektor er en politisk prioritering. Tilpasningen til Finansministeriets prognoser sikrer, at fremskrivningen er konsistent med regeringens aktuelle politik og allerede vedtagne reformer, samt de overordnede forventninger til den makroøkonomiske udvikling som privatforbrug, investeringsniveau, eksportomsætning med videre. Den estimerede trendsammensætning på brancher og uddannelsesgrupper bygger på en beregningsteknisk forventning om, at de forskydninger i sammensætningen af beskæftigelsen, der er sket de seneste ca. 2 år, vil fortsætte med uforandret styrke de kommende 1 år. Resultatet af fremskrivningen er, at efterspørgslen efter arbejdskraft med en grundskole, lavere eller med ukendt uddannelse forventes at falde med 128. personer frem mod 225, mens efterspørgslen for de øvrige seks uddannelsesgrupper alle forventes at stige frem mod 225, jf. figur 3. Mest markant er den forventede vækst i efterspørgslen efter personer med lang For alle grupper undtagen de ufaglærte forventes efterspørgslen at stige frem mod 225 videregående uddannelse på 15. personer. Figur 3. Ændring i beskæftigelsen fra personer personer Ufaglærte Gymnasial Faglærte KVU MVU BA LVU -15 Kilde: AE pba. Finansministeriet og Danmarks Statistik Den forventede udvikling i efterspørgslen afspejler en fortsættelse af den historiske udvikling i beskæftigelsen, jf. figur 4 der viser beskæftigelsen på uddannelsesgrupper fra 1995 til 225. Beskæftigelsen i 225 svarer her til fremskrivningen af efterspørgslen 4. Beskæftigelsen for ufaglærte har de seneste 2 år været støt faldende, med undtagelse af årene op til den økonomiske krise, hvor der var generel mangel på arbejdskraft, og der skete en ganske betydelig tilgang til arbejdsstyrken og beskæftigelse af især ufaglært arbejdskraft. 4 Eftersom de relative lønninger i Danmark er bemærkelsesværdigt stabile historisk set, og da der ikke er store udsving i ledigheden, giver estimationerne af tendenserne i beskæftigelsens sammensætning et godt billede af de bagvedliggende skift i efterspørgslen, som ofte tilskrives såkaldt Skill biased teknologisk vækst. Se f,eks. Skill-Biased teknologisk fremskridt i den private sektor i Danmark, DREAM arbejdspapir 214:4 Peter Stephensen og Økonomisk analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet, Finansministeriet Januar

25 Udsigt til stor mangel på uddannet arbejdskraft Figur 4. Beskæftigelse fra personer personer Ufaglærte Gymnasial Faglærte KVU MVU BA LVU Kilde: AE pba. data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik Der er usikkerhed forbundet med at fremskrive arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft. Fremskrivningen skal opfattes som et scenarie, der hænger sammen med historiske tendenser og aktuelle makroøkonomiske fremskrivninger. Det tager mange år at rette op på en skæv udvikling i arbejdsstyrkens sammensætning. Derfor er mismatchet ikke et mål for fremtidens udfordringer, men et mål for de aktuelle udfordringer. Der er således behov for en øget uddannelsesindsats i Danmark allerede i dag. Der skal handles på mismatchet Regeringens vej med besparelser gennem omprioriteringsbidraget betyder bl.a., at der er lagt op til milliardbesparelser over de næste år på uddannelse og forskning. Det sætter dansk økonomi og arbejdsmarked tilbage. En anden udfordring for arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden er manglen på praktikpladser. Nye praktikpladser er nødvendige for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Køen af elever, der står og mangler en praktikplads, er stadig alt for lang. Kort og godt skal vi tage uddannelsespolitikken seriøst. Et fokus på uddannelse og opkvalificering er afgørende for at sikre den danske velstand og produktivitet fremadrettet. 24

26 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon:

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Danmark bruger færre penge på uddannelse

Danmark bruger færre penge på uddannelse Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere