Mike Vandal Auerbach. Geometri i planen. # b. # a. # a # b.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mike Vandal Auerbach. Geometri i planen. # b. # a. # a # b."

Transkript

1 Mike Vandal Auerbach Geometri i planen # a # a

2 Geometri i planen 1. udgave, 2018 Disse noter dækker kernestoffet i plangeometri på stx A- og B-niveau efter gymnasiereformen Al geometrien tager udgangspunkt i vektorer i planen; således indføres f.eks. de trigonometriske funktioner uden henvisning til enhedscirklen, men udelukkende ud fra vinkler i forbindelse med vektorer. Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og må frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet vha. tekstformateringsprogrammet LATEX, se og Figurer og diagrammer er fremstillet i pgf/tikz, se Disse og andre noter kan downloades fra Mike Vandal Auerbach, Mike Vandal Auerbach. Materialet er udgivet under en Kreditering-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 4.0 International licens (CC BY-NC-SA 4.0).

3 Indhold 1 Vektorer i planen Addition og subtraktion Vektorer og vinkler Øvelser Vinkler i planen Enhedsvektorer Cosinus, sinus og tangens Inverse trigonometriske funktioner Øvelser Skalarprodukt og determinant Skalarprodukt Vektorprojektion Determinant Øvelser Trekanter Notation Ensvinklede trekanter Retvinklede trekanter Arealet af en trekant Sinusrelationerne Cosinusrelationerne Øvelser Linjer Linjens parameterfremstilling Linjens ligning Afstanden fra et punkt til en linje Øvelser Cirkler Skæringspunkter mellem cirkler og linjer Cirkeltangenter Cirklens parameterfremstilling Øvelser

4

5 Vektorer i planen 1 Hvis man kigger på et sted i et 2-dimensionalt koordinatsystem, kan man udtrykke stedets placering som et punkt (x; y), hvor x-koordinaten angiver stedets placering højre/venstre, mens y-koordinaten angiver placeringen op/ned. Men hvis man bevæger sig i et koordinatsystem, kan man også angive bevægelsen ved et koordinatsæt, som viser hvor mange enheder, man har bevæget sig højre/venstre, og hvor mange enheder, man har bevæget sig op/ned. En sådan rutebeskrivelse kalder man en vektor, og den vises ofte med en pil i et koordinatsystem. Et par eksempler på vektorer kan ses på figur 1.1. Bemærk, at koordinatsættet for en vektor skrives lodret. Det gør man for at den ikke skal forveksles med et punkt. Vektoren 1 ( 2 ) 2 ( 0) 0 ( 0) 3 ( 3) 1 ( 2 ) Figur 1.1: Eksempler på vektorer i planen. beskriver altså følgende bevægelse i et koordinatsystem: 1 enhed mod venstre og 2 enheder opad. Symbolet for en vektor er et bogstav med en pil over, f.eks. # a. Pilen over a et viser, at der er tale om en vektor. Man har altså følgende definition på en vektor: Definition 1.1 En vektor i planen er en matematisk størrelse, der angiver en bevægelse i planen vha. to koordinater: # a = ( a x a y ). Det er her vigtigt at pointere, at en vektor kun er fastlagt af sine koordinater, og ikke ligger et bestemt sted. Enhver pil med samme retning er derfor en repræsentant for den samme vektor. For vektorerne på figur 1.2 gælder derfor, at # a =, 4 ( 5) # a 4 ( 5) Figur 1.2: To repræsentanter for den samme vektor. fordi de to pile har de samme koordinater (nemlig 4 mod højre, 5 op). De repræsenterer altså den samme vektor. Til enhver vektor hører i øvrigt en såkaldt modsat vektor, som er den vektor, der peger i den modsatte retning. Den er defineret på følgende måde: 5

6 6 Vektorer i planen Definition 1.2 Hvis # a = ( a x a y ), definerer man den modsatte vektor til # a som # a = ( a x a y ). Eksempel 1.3 Hvis # 3 a =, så er den modsatte vektor givet ved ( 1 ) # ( 3) a = ( 1 ) = 3 ( 1). Her kan man se, at # a betegner en bevægelse på 3 til venstre og 1 op, mens den modsatte vektor # a betegner en bevægelse på 3 til højre og 1 ned. 4 # a = ( 3 4 ) I stedet for at tale om vektorens koordinater, kan man også tale om, at vektoren har en længde og en retning. Længden af vektoren svarer til længden af en pil, der repræsenterer vektoren. Denne længde kan findes vha. Pythagoras sætning. Ser man på figur 1.3, ser man, at pilen, der repræsenterer vektoren # a = ( 3 4 ), er hypotenuse i en retvinklet trekant, hvor kateterne er hhv. 3 og 4. Vektorens længde # a kan altså beregnes ved at bruge Pythagoras sætning på vektorens koordinater # a = ( 3) = 5. 3 Figur 1.3: Længden af en vektor kan findes vha. Pythagoras sætning. Der gælder derfor følgende sætning: Sætning 1.4 Hvis vektoren # a har koordinaterne # a x a =, så er vektorens længde ( a y ) # a = ax 2 + ay 2. En speciel vektor er i øvrigt den vektor, der har koordinaterne ( 0 0). Det er den eneste vektor, der har længden 0, den kaldes derfor nulvektoren, # 0 : Definition 1.5 Den vektor, hvis længde er 0, kaldes nulvektoren, # 0. Da denne vektors længde er 0, har den ingen retning. Man kalder den derfor for en uegentlig vektor.

7 1.1 Addition og subtraktion 7 Har man to punkter i planen, fastlægger disse en vektor. På figur 1.4 ses to repræsentater for vektoren AB. Pilen fra A til B fastlægger vektoren AB; men fordi alle pile med samme længde og retning er repræsentanter for den samme vektor, kan man altså lige så godt tegne vektoren et andet sted som det også er gjort på figuren. Man har følgende definition: Definition 1.6 Hvis A og B er to punkter i planen, så er vektoren AB den vektor, der kan repræsenteres ved en pil fra A til B. Koordinaterne for vektoren AB kan man finde ved at undersøge, hvor meget x-koordinaterne ændrer sig, når man flytter sig fra A til B. Hvis de to punkters koordinater er A(x 1 ; y 1 ) og B(x 2 ; y 2 ), så må x-koordinaten vokse med x 2 x 1 og y-koordinaten vokse med y 2 y 1 (se figur 1.5). Man har derfor følgende sætning: 1 (2) 1 A AB AB B (1) Figur 1.4: To repræsentanter for vektoren AB. (2) y 2 B Sætning 1.7 Vektoren AB mellem punkterne A(x 1 ; y 1 ) og B(x 2 ; y 2 ) har koordinaterne AB = ( x 2 x 1 y 2 y 1 ). y 1 A AB x 2 x 1 x 1 x 2 y 2 y 1 (1) Hvis man har ét punkt i et koordinatsystem, kan man herudfra definere en vektor, der har samme koordinater som punktet, dette er en såkaldt stedvektor, der går fra origo (dvs. (0; 0)) til punktet (se figur 1.6). Figur 1.5: Sådan beregnes koordinaterne for vektoren AB. (2) Definition 1.8 Hvis A(x 0 ; y 0 ) er et punkt i et koordinatsystem, defineres stedvektoren til punktet som OA = ( x 0 y 0 ). OA er vektoren fra O(0; 0) til A(x 0 ; y 0 ). O A(x 0 ; y 0 ) OA = ( x 0 y 0 ) (1) Figur 1.6: Vektoren OA har samme koordinater som punktet A. 1.1 Addition og subtraktion I dette afsnit beskrives, hvordan man regner med vektorer. Vektorer kan lægges sammen og trækkes fra hinanden. Disse operationer er ganske enkelt defineret ved, at man regner på koordinaterne hver for sig.

8 8 Vektorer i planen Definition 1.9 Hvis der er givet to vektorer # a = ( a x a y ) og = ( b x b y ), så definerer man # a + = ( a x + b x a y + b y ) og # a = ( a x b x a y b y ). # a Ved at analysere figur 1.7 kan man forholdsvist let argumentere for følgende sætning: # a + Sætning 1.10 Figur 1.7: Addition af vektorer. # a + ( ) # a # a Figur 1.8: Subtraktion af vektorer. Summen # a + af de to vektorer # a og er den vektor, man får ved at tegne en pil fra # a s begyndelsespunkt til s slutpunkt, når vektor lægges i forlængelse af vektor # a. Man kan også finde # a + som diagonalen i det parallelogram, der udspændes af vektorerne # a og, når de har samme begyndelsespunkt. (Parallelogrammet kaldes også kræfternes parallelogram.) Man kan også fortolke subtraktion af vektorer geometrisk. Ser man på udregningen # a = # a + ( ), fremgår det, at man kan trække en vektor fra en anden ved at lægge den modsatte vektor til. Dvs. vi har følgende sætning (se også figur 1.8): Sætning 1.11 Differensen # a af de to vektorer # a og er den vektor, man får ved at tegne en pil fra s slutpunkt til # a s slutpunkt, når # a og tegnes med samme begyndelsespunkt. Man kan også gange en vektor med et tal. Dette defineres på følgende måde: 2 # a 2 # a Definition 1.12 Lad # a x a = være en vektor, og lad t være et tal. Så er ( a y ) 1 # 2 a # a 3 # a Figur 1.9: Multiplikation af en vektor med et tal. t # a = ( t a x t a y ). Fra denne defininition følger det, at når man ganger en vektor med t, bliver den t gange så lang og hvis t < 0, så skifter vektoren retning. Dette er illustreret på figur 1.9.

9 1.2 Vektorer og vinkler 9 For vektorer mellem punkter gælder specielt følgende vigtige sætning, som er illustreret på figur Sætning 1.13: Indskudssætningen Hvis A, B og C er tre punkter i planen, så er AB = AC + CB. C B Bevis Lad de tre punkter have koordinaterne A(x 1 ; y 1 ), B(x 2 ; y 2 ) og C(x 3 ; y 3 ). Så er AC + CB x 2 x 3 = ( y 2 y 3 ) + x 3 x 1 ( y 3 y 1 ) A Figur 1.10: Indskudssætningen: AB = AC + CB. x 2 x 3 + x 3 x 1 = ( y 2 y 3 + y 3 y 1 ) = x 2 x 1 ( y 2 y 1 ) = AB. Idet der altså gælder, at AC + CB = AB, er sætningen bevist. 1.2 Vektorer og vinkler Selvom vektorer ikke ligger et bestemt sted, men betegner en bevægelse, kan man alligevel sammenligne dem geometrisk. Idet vektorer angiver en retning, kan man nemlig tale om, hvilken vinkel de danner med hinanden, og om de er parallelle eller ortogonale. Den følgende definition omhandler de forskellige tilfælde: Definition 1.14 To vektorer # a og kaldes Ensrettede hvis # a og peger i samme parallelle retning. Modsat rettede hvis # a og peger i modsatte parallelle retninger. Parallelle, # a hvis # a og er enten ensrettede eller modsat rettede. Ortogonale, # a hvis # a står vinkelret på. Da nulvektoren ikke er en egentlig vektor er denne hverken parallel med eller vinkelret på nogen anden vektor. Ovenstående definition handler indirekte om vinkler mellem vektorer. Skal man måle vinklen mellem vektorer direkte, kan den måles på forskellig

10 10 Vektorer i planen vis. Enten kan man måle den mindst mulige vinkel. Eller man kan måle vinklen ved at gå i en bestemt retning fra den ene vektor til den anden. # a v w < 0 Figur 1.11: Vinklen v er vinklen mellem # a og, og w er vinklen fra # a til. 1 Positiv omløbsretning er mod uret, så hvis man bevæger sig med uret, er vinklen negativ. Definition 1.15: Vinkler mellem vektorer Hvis # a og er to vektorer, definerer man 1. vinklen mellem vektorerne # a og, som er den mindste vinkel, der udspændes mellem vektorerne, og 2. vinklen fra # a til, som er den vinkel med fortegn, man får ved at bevæge sig fra vektor # a til vektor. 1 Vinklen mellem vektorerne # a og betegnes også med ( # a, ). Forskellen på de to vinkler kan ses på figur Vinklen mellem # a og er altså en vinkel mellem 0 og 180, mens vinklen fra # a til er en vinkel mellem 180 og 180. I næste kapitel bliver sammenhængen mellem koordinater og vinkler gennemgået i større detalje. 1.3 Øvelser Øvelse 1.1 Bestem den modsatte vektor til de følgende vektorer: Øvelse 1.4 Der er givet de tre vektorer # a = ( 3 4) = ( 5 12) # a = ( 3 1), = ( 2 4 ) og # c = ( 0 5). c) # c = ( 6 0) d) # d = ( 4 7) Øvelse 1.2 Bestem længden af vektorerne i øvelse 1.1. Øvelse 1.3 Punkterne A, B, C og D er givet ved koordinaterne A(2; 1), B(3; 5), C( 4; 0) og D(2; 9). Bestem koordinaterne til de følgende vektorer: c) e) AB DC CA d) f) BC AD BD Beregn vektorerne # # a + b 2 # a # c) b # c d) # c + 3 # a # # e) a b + # c 4 # a + 3 # # f) c 5 b Øvelse 1.5 Reducér så meget som muligt: c) AB + BC + CD + DE AB + BD + BB + DA AD + CB + AC + BA + DC

11 Vinkler i planen 2 I dette kapitel gennemgås sammenhængen mellem vektorkoordinater og vinkler. For at kunne beskrive sammenhængen er det praktisk først at introducere såkaldte enhedsvektorer. 2.1 Enhedsvektorer Hvis man skal undersøge vinkler i planen, ser man kun på retningen af vektorerne. Man kan derfor i første omgang nøjes med at se på enhedsvektorer, dvs. vektorer med længde 1: Definition 2.1 En enhedsvektor er en vektor # e med længden 1. Hvis # a er en vektor, er vektoren # e # a en enhedsvektor i samme retning som # a, dvs. # e # a = 1 # # a. a I de sædvanlige koordinatsystem i planen er to retninger specielle, nemlig de retninger, der er givet ved x- og y-aksen. Man definerer derfor to specielle enhedsvektorer, der hører til disse retninger: Definition 2.2 I det sædvanlige koordinatsystem i planen er # e x en enhedsvektor i x-aksens retning, og # e y en enhedsvektor i y-aksens retning, dvs. # e x = ( 1 0) og # e y = ( 0 1). Da alle enhedsvektorer har den samme længde, er den eneste forskel på dem, hvilken retning de peger i. Denne retning kan beskrives vha. en vinkel. Man kan derfor definere en vektors retningsvinkel på følgende måde: Definition 2.3 Retningsvinklen for vektoren # a er vinklen fra # e x til # a. På figur 2.1 ses 3 forskellige vektorer og deres retningsvinkler. Husk, at vinkler mod uret regnes positive, og vinkler med uret regnes negative # e x 60 Figur 2.1: Vektoren # e x og retningsvinklerne for forskellige vektorer. 11

12 12 Vinkler i planen 2.2 Cosinus, sinus og tangens Enhedsvektorer kan sammen med retningsvinkler bruges til at definere de såkaldte trigonometriske funktioner cosinus og sinus. De to funktioner omregner en retningsvinkel til x- og y-koordinaterne for den tilsvarende enhedsvektor. Definition 2.4 Lad enhedsvektoren # e x e = have retningsvinklen v. Så defineres ( e y ) de tre trigonometriske funktioner cos, sin og tan som 1. cos(v) = e x, 2. sin(v) = e y, og 3. tan(v) = sin(v) cos(v). Bemærk, at tan(v) er udefineret, når cos(v) = 0, dvs. hvis v = ±90. De tre funktioner er indbygget i de fleste lommeregnere og alle CASværktøjer. Bemærk, at da cos(v) og sin(v) er hhv. x- og y-koordinater til en enhedsvektor, så vil cos(v) og sin(v) kun kunne give værdier mellem 1 og 1, altså 1 cos(v) 1 og 1 sin(v) 1. 0,643 ( 0,766 ) 0, ( 0,707) 45 0, ( 0,5 ) Eksempel 2.5 Den enhedsvektor # e 130, der har retningsvinklen v = 130 har koordinaterne # cos(130 ) e 130 = ( sin(130 )) = 0,643 ( 0,766 ). Denne vektor og to andre enhedsvektorer kan ses på figur 2.2. Ved at analysere symmetri i planen, kan man bevise følgende sætning: Figur 2.2: Nogle enhedsvektorer og deres koordinater. Sætning 2.6 Der gælder 1. cos( v) = cos(v) 2. sin( v) = sin(v) 3. cos(180 v) = cos(v) 4. sin(180 v) = sin(v) 5. cos(90 v) = sin(v) 6. sin(90 v) = cos(v) Idet længden af en enhedsvektor er 1, kan man også udlede følgende sætning: Sætning 2.7: Grundrelationen mellem cosinus og sinus Der gælder cos(v) 2 + sin(v) 2 = 1.

13 2.3 Inverse trigonometriske funktioner 13 Enhver vektor kan beskrives vha. dens længde og dens retningsvinkel, og de to funktioner cos og sin kan bruges til at omregne dette til koordinater. Eksempel 2.8 Vektoren # a har længden # a = 4 og retningsvinkel v = 35. Vektorens koordinater kan da findes vha. følgende beregning: 1 1 Husk, at # e # a er en enhedsvektor i # a s retning (se definition 2.4). # a = # a # cos(35 ) e # a = 4 ( sin(35 )) = 4 0,819 ( 4 0,574) = 3,28 ( 2,29). 2.3 Inverse trigonometriske funktioner I eksempel 2.8 blev en vektors koordinater beregnet ud fra retningsvinklen og længden. Det ville være praktisk, hvis man også kunne regne den anden vej altså finde længden og retningsvinklen ud fra koordinaterne. Længden af en vektor kan beregnes vha. formlen i sætning 1.4, men hvad med vinklen? Hvis man har en enhedsvektor # e x e =, gælder der at, ( e y ) dvs. e x ( e y ) = cos(v) ( sin(v)), cos(v) = e x og sin(v) = e y, For at finde retningsvinklen v har man altså brug for at kunne løse sådanne ligninger. Dvs. man har brug for funktioner, der virker modsat cos og sin. At det ikke er helt trivielt at konstruere disse funktioner ses af følgende eksempel: Eksempel 2.9 Lad # e 1 være enhedsvektoren med retningsvinkel 20, og # e 2 være enhedsvektoren med retningsvinkel 20. Da har de to vektorer koordinaterne # cos(20 ) e 1 = ( sin(20 )) = 0,940 ( 0,342) # cos( 20 ) e 2 = ( sin( 20 )) = 0,940 ( 0,342). De to vektorer # e 1 og # e 2 har altså forskellige retningsvinkler, men samme x-koordinat. Hvis # e 3 og # e 4 er enhedsvektorerne med retningsvinklerne 50 og 130 er deres koordinater # cos(50 ) e 3 = ( sin(50 )) = 0,643 ( 0,766) # e # e # e 1 # e 2 Figur 2.3: Enhedsvektorer med samme xeller y-koordinat. # cos(130 ) e 4 = ( sin(130 )) = 0,643 ( 0,766 ).

14 14 Vinkler i planen Her er der altså tale om enhedsvektorer med forskellige retningsvinkler, men samme y-koordinat. De fire vektorer kan ses på figur De to funktioner kaldes undertiden også arccos og arcsin. arc står for arcus, som betyder bue på latin. arcsin er altså den bue (vinkel), hvis sinus har en bestemt værdi. I computerprogrammer/cas-værktøjer kaldes de to funktioner i øvrigt ofte asin og acos. De såkaldte inverse trigonometriske funktioner kan derfor kun give én af to mulige retningsvinkler, hvis man kender enten x- eller y-koordinaten. Funktionerne defineres på følgende måde: 2 Definition 2.10 Funktionen cos 1 kaldes invers cosinus. cos 1 (t) er den vinkel v i intervallet mellem 0 og 180, der løser ligningen cos(v) = t. Funktionen sin 1 kaldes invers sinus. sin 1 (t) er den vinkel v i intervallet mellem 90 og 90, der løser ligningen sin(v) = t. Eksempel 2.11 Hvis man vil løse ligningen cos(v) = 0,5, beregner man vha. en lommeregner, at v = cos 1 (0,5) = 60. v = 60 er altså en løsning til ligningen. Hvis man løser en ligning med cosinus eller sinus på denne måde, skal man være opmærksom på, at man ikke finder alle løsninger. Af eksempel 2.9 følger, at 60 faktisk også er en løsning til ligningen cos(v) = 0,5, dvs. i virkeligheden burde ligningen være løst på denne måde: cos(v) = 0,5 v = ± cos 1 (0,5) v = ±60. (Her angiver tegnet ±, at der er to løsninger: én med + og én med.) Nu er det muligt at udlede en formel til at finde retningsvinklen for en vektor ud fra koordinaterne: Sætning 2.12 Lad vektoren # a være givet ved koordinaterne Vektorens retningsvinkel er da # a = ( a x a y ). cos 1 ( a x v = # a ) hvis a y 0 cos 1 ( a x # a ) hvis a y < 0.

15 2.3 Inverse trigonometriske funktioner 15 Bevis Hvis # a = ( a x a y ), vil en enhedsvektor i # a s retning være givet ved a x a x # a # e # a = 1 # a ( a y ) = a ( y # a ). Enhedsvektoren har også koordinaterne # cos(v) e # a =, hvor v er retningsvinklen for # a. ( sin(v)) Dvs. cos(v) = a x # a a x v = ± cos 1 ( # a ). Hvis vektoren # a har en positiv y-koordinat (a y 0), så vil retningsvinklen være positiv, dvs. løsningen med + er den korrekte. Den anden løsning er korrekt, hvis a y < 0. Hermed er sætningen bevist. Eksempel 2.13 I dette eksempel bestemmes længden og retningsvinklen for de to vektorer # a = ( 3 4) og = ( 2 7). Længden af vektor # a er # a = = 5, og retningsvinklen er v = cos 1 3 ( 5 ) = 53,13. Længden af vektor er # b = ( 7) 2 = 53 = 7,28, og retningsvinklen er w = cos 1 2 ( 7,28) = 74,05. Bemærk, at retningsvinklen for er negativ, fordi vektor har en negativ andenkoordinat.

16 16 Vinkler i planen 2.4 Øvelser Øvelse 2.1 Bestem koordinaterne til enhedsvektorerne med retningsvinkel Øvelse 2.3 Bestem koordinaterne til vektoren # a med retningsvinkel v, når c) 30 d) 145 og tegn vektorerne i et koordinatsystem. c) # a = 4 og v = 36 # a = 5,3 og v = 100 # a = 12 og v = 120 Øvelse 2.2 Billedet herunder viser 3 enhedsvektorer med retningsvinklerne v, v og w = 180 v. Øvelse 2.4 Der er givet de tre vektorer # a = ( 1 5), = ( 3 0) og # c = ( 7 2 ). v w v Tegn de følgende vektorer i et koordinatsystem, og beregn derefter deres længde og retningsvinkel. v # # a b c) # c # # d) a + b # e) b # c 2 # # f) a 5 b Brug billedet til at argumentere for sætning 2.6. g) # a # c

17 Skalarprodukt og determinant 3 Indtil videre er der kun set på addition og subtraktion, når man regner med vektorer. Der findes dog også andre regneoperationer, nemlig skalarproduktet og determinanten, som gennemgås i dette kapitel. 3.1 Skalarprodukt Det er ikke muligt at gange to vektorer med hinanden og få en ny vektor; men der findes en form for multiplikation, som kaldes skalarproduktet, 1 hvor resultatet er en skalar, dvs. et tal. 1 Det kaldes også somme tider prikproduktet, fordi symbolet er en prik. Definition 3.1: Skalarprodukt Hvis de to vektorer # a og har koordinaterne # a = ( a x a y ) og = ( b x b y ), så er skalarproduktet af de to vektorer tallet # a = ax b x + a y b y. Eksempel 3.2 Hvis # a = ( 3 2) og = ( 8 5), så er # a = ( 5) = 24 + ( 10) = 14. Bemærk i øvrigt, at når man regner med almindelige variable, er det normalt at udelade gangetegnet og skrive f.eks. ab i stedet for a b; men for vektorer skal man altid skrive symbolet. Der gælder følgende regneregler for skalarproduktet: 17

18 18 Skalarprodukt og determinant Sætning 3.3 Hvis # a, og # c er vektorer, gælder der # a # a = # a 2. (længde og skalarprodukt) # # # a b = b # a. (den kommutative lov) # a ( + # c ) = # a + # a # c. 4. ( # a + ) # c = # a # c + # c. (den distributive lov) 5. ( # a + ) # # ( a + b ) = # a 2 + # 2 b + 2 # # a b. 6. ( # a ) # # ( a b ) = # a 2 + # 2 b 2 # # a b. 7. ( # a + ) # # ( a b ) = # a 2 # 2 b. Bevis Alle regnereglerne kan bevises ved regning med koordinater. Her bevises 1, 3 og 5; resten overlades til læseren. Hvis # a x a =, så er ( a y ) Hermed er 1 bevist. # a # a = ax a x + a y a y = a 2 x + a 2 y = ( a 2 x + a 2 y)2 = # a 2. Hvis de tre vektorer # a, og # c har koordinaterne # a = ( a x a y ), = ( b x b y ) og # c = ( c x c y ), så er hvilket beviser 3. # # a ( b + # a x c ) = ( a y ) b x + c x ( b y + c y ) = a x (b x + c x ) + a y (b y + c y ) = a x b x + a x c x + a y b y + a y c y = a x b x + a y b y + a x c x + a y c y = # a + # a # c, For de to vektorer # a = ( a x a y ) og = ( b x b y ) gælder ( # a + ) # # a x + b x ( a + b ) = ( a y + b y ) a x + b x ( a y + b y ) = (a x + b x )(a x + b x ) + (a y + b y )(a y + b y )

19 3.1 Skalarprodukt 19 = a 2 x + b 2 x + 2a x b x + a 2 y + b 2 y + 2a y b y = (a 2 x + a 2 y) + (b 2 x + b 2 y) + 2(a x b x + a y b y ) = # a # a, hvorved også 5 er bevist. Skalarproduktet viser sig at være en praktisk størrelse, fordi det kan fortælle noget om, hvordan vektorer ligger i forhold til hinanden. På figur 3.1 ses to vektorer # a og, hvor # a er parallel med # e x, og vektoren har retningsvinklen v. Man kan derfor skrive de to vektorers koordinater som v # e # x a Figur 3.1: Vektorerne # a og. # a = ( # a 0 ) og # # b cos(v) b = ( # b sin(v)). Skalarproduktet mellem disse to vektorer bliver så # a = # a cos(v) + 0 sin(v) = # a cos(v), hvor v er vinklen mellem vektorerne. Det viser sig, at denne formel gælder generelt, og ikke kun, hvis vektorerne er placeret som på figur 3.1. Man har altså følgende sætning: Sætning 3.4 Hvis v = ( # a, ), så er # a = # a cos(v). Hvis man skriver lidt om på formlen i denne sætning, får man cos(v) = # a # a, som kan bruges direkte til at bestemme vinklen mellem to vektorer. Det er i øvrigt her værd at bemærke, at sætning 3.4 også gælder, hvis man indsætter vinklen med fortegn, idet cos( v) = cos(v). Eksempel 3.5 Her beregnes vinklen mellem de to vektorer # a = ( 1 6 ) og = ( 5 4). Først beregnes de to vektorers længder: # a = ( 1 6 ) 60,8 = ( 5 4) # a = ( 1) = = 37 # b = = = 41. Figur 3.2: Vinklen mellem vektor # a og er 60,8.

20 20 Skalarprodukt og determinant Disse kan nu indsættes i formlen cos(v) = # a # a = ( og man finder vinklen v ) ( 4) = = v = cos 1 19 ( 1517 ) = 60,8. Altså er vinklen mellem de to vektorer 60,8 (se figur 3.2) , Vinklen mellem to vektorer ligger mellem 0 og 180. Hvis der for en vinkel v gælder, at 0 v < 90, er cos(v) > 0. Hvis 90 < v 180, er cos(v) < 0. Specielt for v = 90 gælder cos(v) = 0. Sætning 3.4 fører derfor til følgende: Sætning 3.6 Lad v være vinklen mellem de to vektorer # a og. Der gælder da 1. Hvis # a > 0, så er 0 v < Hvis # a = 0, så er v = 90, dvs. # a. 3. Hvis # a < 0, så er 90 < v 180. Denne sætning giver en nem test for, om to vektorer er ortogonale. Man skal blot beregne deres skalarprodukt. Hvis det giver 0, så er vektorerne ortogonale. Ellers er de ikke. Eksempel 3.7 For de to vektorer # a = ( 2 6) og = ( 3 1) er # # 2 a b = ( 6) 3 ( 1) = ( 1) = 0. Da # a = 0 er disse to vektorer ortogonale. Eksempel 3.8 Der er givet to vektorer # a = ( 2 t) og = ( 3 4), hvor t er et tal. Hvis de to vektorer er ortogonale, hvad er så tallet t? Her beregnes først # # 2 a b = ( t) 3 = t 4 = 6 + 4t. ( 4) Idet de to vektorer er ortogonale, er # a = 0, dvs t = 0 4t = 6 t = 6 4 = 3 2. Hvis de to vektorer er ortogonale, har man altså, at t = 3 2.

21 3.2 Vektorprojektion 21 # a # a Figur 3.3: Projektionen af # a på, når vinklen mellem de to vektorer er hhv. spids og stump. # a ( Spids vinkel. # a ( Stump vinkel. 3.2 Vektorprojektion At projicere vektor # a på gøres ved at nedfælde vektor # a vinkelret på vektor. Det illustreres lettest ved at lade de to vektorer have samme begyndelsespunkt. På figur 3.3 ses, hvordan vektor # a, der er projektionen af # a på, ligger, når vinklen mellem de to vektorer er spids, og når den er stump. Som man kan se på figuren er # a, og de to vektorer er ensrettede, hvis vinklen mellem # a og er spids, og modsat rettede, hvis den er stump. Koordinaterne til # a kan bestemmes vha. følgende sætning: Sætning 3.9 For projektionen # a af vektor # a på, gælder at og # a = # a = # # a b # 2, b # a #. b Bevis På figur 3.4 ses det stumpvinklede tilfælde. Der er tillige indtegnet en vektor # c, som opfylder # a + # c = # a # c = # a # a. # c # a Idet # a, findes der et tal t, så # a = t, # a Figur 3.4: Projektionen af # a på, når vinklen mellem # a og er stump. dvs. # c = # a t. Tager man skalarproduktet med på begge sider af denne ligning, får man # c = ( # a t ).

22 22 Skalarprodukt og determinant Men # c = 0, da disse to vektorer står vinkelret på hinanden, så ligningen kan omskrives til 0 = ( # a t ) 0 = # a t 0 = # a t 2 t = Da # a = t, får man altså # # a b # 2. b # a = # # a b # 2. b Den anden del af sætningen omhandler længden af projektionsvektoren. Men da man kender en formel for vektoren, tager man blot længden af denne og får # # # a # a b b = # 2 = # a # # 2 b = # a #, b b b og sætningen er dermed vist. Eksempel 3.10 Hvis # a = ( 8 4) så er # a s projektion på og = ( 3 9), # a # a 8 # a = ( 4) 3 ( 9) ( 9) = ( 3 9) = ( 9) = 2 ( 6). Figur 3.5: Projektionen af # a på. Vektorerne kan ses på figur Determinant Vha. skalarproduktet kan man afgøre, om to vektorer er ortogonale. Der findes en anden størrelse, determinanten, som kan bruges til at afgøre om vektorer er parallelle. Før determinanten kan defineres, skal man dog lige have defineret følgende: Definition 3.11 For en vektor # a defineres tværvektoren # a som den vektor, man får ved at dreje # a 90 i positiv omløbsretning (dvs. mod uret).

23 3.3 Determinant 23 Et eksempel på en tværvektor kan ses på figur 3.6. En tværvektors koordinater er givet ud fra den oprindelige vektors koordinater: Sætning 3.12 Hvis # a = ( a x a y ), så er # a = ( a y a x ). # a Figur 3.6: Tværvektoren # a til # a. # a Bevis (skitse) På figur 3.7 er de to vektorer # a og # a indtegnet i et koordinatsystem. Som det ses af figuren er # a y a = ( a x ). a x # a # a a y For tværvektorer gælder følgende sætning, som kan bevises ved regning med koordinater: Sætning 3.13 a y Figur 3.7: Koordinaterne til # a kan findes ud fra koordinaterne til # a. a x For to vektorer # a og gælder # a = # a, og # a + = # a +. Determinanten af to vektorer # a og er defineret ud fra tværvektoren til # a og skalarproduktet. Man har følgende: Definition 3.14 For to vektorer # a og definerer man determinanten, det ( # a, ) = # a. Hvis de to vektorer har koordinaterne # a x a = ( a y ) og x b = ( b y ) skriver man også det # # a x b x ( a, b ) = = a x b y a y b x. a y b y a x b x Notationen er opfundet for gøre beregningen af determinanten a y b y mere overskuelig. Den skal forstås på den måde, at man først beregner produktet af diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre, og derefter fratrækker produktet af diagonalen fra nederste venstre hjørne til

24 24 Skalarprodukt og determinant øverste højre: a x b x = a x b y a y b x. a y b y Eksempel 3.15 Determinanten af de to vektorer # a = ( 3 2) og = ( 4 1 ) er det # # 3 4 ( a, b ) = = ( 4) = 3 ( 8) = Når man tager determinanten af to vektorer # a og er rækkefølgen ikke ligegyldig. Følgende sætning angiver en række regneregler for determinanten: Sætning 3.16 For vektorerne # a, og # c gælder der 1. det (, # a ) = det ( # a, ), 2. det ( # a +, # c ) = det ( # a, # c ) + det (, # c ), 3. det ( # a, + # c ) = det ( # a, ) + det ( # a, # c ). Bevis Den første del kan bevises ved regning med koordinater. Hvis # a = ( a x a y ) og = ( b x b y ), så er # det ( b, # a ) = b x b y a x a y = b x a y b y a x = a y b x a x b y = (a x b y a y b x ) = det ( # a, ). For det ( # a +, # c ) gælder der ifølge sætning 3.3 og 3.13 samt definition 3.14, at det ( # a +, # c ) = ( # a + ) # c = ( # a + ) # c = # a # c + # c = det ( # a, # c ) + det (, # c ). Den sidste del af beviset overlades som en øvelse til læseren.

25 3.3 Determinant 25 Hvis det ( # a, ) = 0 er # a = 0. Ifølge sætning 3.6 betyder det, at # a og er ortogonale. Hvis # a og er ortogonale, må # a og være parallelle. Der gælder derfor følgende sætning: Sætning 3.17 For to vektorer # a og gælder der det ( # a, ) = 0 # a. Man kan altså ved at beregne determinanten afgøre, om to vektorer er parallelle. Det viser sig, at determinanten har en geometrisk fortolkning. Størrelsen af determinanten er nemlig lig arealet af det parallelogram, der udspændes af de to vektorer. Der gælder altså: Sætning 3.18 # a Det parallelogram, der udspændes af de to vektorer # a og har arealet P = det ( # a, ). # a P Bevis På figur 3.8 ses parallelogrammet udspændt af de to vektorer # a og. Parallelogrammets grundlinje udgøres af vektor # a, dvs. dens længde er # a. # a Figur 3.8: Parallelogrammet udspændt af # a og. På figuren er også indtegnet # a samt projektionen # a af på denne vektor. Vektoren # a står vinkelret på # a, og dens længde svarer til afstanden mellem to parallelle sider i parallelogrammet. Arealet P må derfor have størrelsen P = # b # a # a. Vha. sætning 3.9 kan dette omskrives til P = # a # # a. a Men da # a = # a er dette det samme som P = # a # # a = b # a = a det # # ( a, b ). Eksempel 3.19 Her beregnes arealet af parallelogrammet udspændt af vektorerne # 3 a = ( 2) og # 5 b = ( 1).

26 26 Skalarprodukt og determinant Ifølge sætning 3.18 er arealet det ( # a, # b 3 5 ) = = = 7 = Arealet af parallelogrammet er altså 7. Eksempel 3.20 De to vektorer # a = ( 2 t) og = ( 1 4), udspænder et parallelogram med areal 10. Hvad er tallet t? Anvender man sætning 3.18 kan man opstille et udtryk for arealet: det ( # a, # b 2 1 ) = = 2 4 t 1 = 8 t. t 4 Da man ved, at arealet er 10, får man derfor ligningen 8 t = 10. Idet der er tale om en ligning med numerisk værdi, er der i virkeligheden to ligninger. Hvis 8 t giver 10, er ligningen opfyldt; men det er den også, hvis 8 t giver 10, dvs. 8 t = 10 8 t = 10 t = 2 t = 18. Altså er arealet af parallelogrammet 10, hvis t = 2 eller t = 18. Ind til videre er det kun den numeriske værdi af determinanten, der har fået en geometrisk fortolkning. Det viser sig dog, at man kan angive en formel, der knytter værdien af determinanten (med fortegn) til geometrien af vektorerne. Sætning 3.21 Hvis der er givet to vektorer # a og, og v er vinklen fra # a til, så er det ( # a, ) = # a sin(v). Bevis Hvis v er vinklen fra # a til, så kan vinklen w mellem # a og beregnes som w = 90 v. Sammenhængen mellem v og w kan findes ved at analysere placeringen af # a, # a og, se figur 3.9. Iflg. sætning 2.6 er så cos(w) = cos(90 v) = sin(v).

27 3.4 Øvelser 27 # a # a Figur 3.9: Placeringen af # a og i forhold til hinanden, afgør hvordan man skal beregne w, som er vinklen mellem # a og men i alle tilfælde finder man w = v 90. w v > 0 # a w # a v < 0 ( w = 90 v ( w = 90 v Det betyder, at 2 det( # a, ) = # a = # a cos(w) = # a sin(v). Hermed er sætningen bevist. 2 I beregningen udnyttes, at # a = # a, da en tværvektor har samme længde som den oprindelige vektor. 3.4 Øvelser Øvelse 3.1 Beregn Øvelse 3.4 Der er givet de tre vektorer c) 2 ( 1) 5 ( 3) 0 ( 4) 6 ( 2) d) 3 ( 2 ) 1 ( 6) 4 ( 5) 3 ( 1) # a = ( 2 6), = ( 4 1 ) og # c = ( t 2). Bestem tallet t, så Øvelse 3.2 Der er givet de tre vektorer # a = ( 1 0 ), = ( 5 2) og # c = ( 3 4 ). Bestem vinklen mellem vektorerne # # a og b # a og # c c) # # a + b og # c d) # c og # # a + b e) # # a og b # a f) # c og # # a + b # c Øvelse 3.3 Afgør om de følgende vektorer er ortogonale. 2 ( 1) og 4 ( 8 ) 3 ( 1) og 2 ( 5) # a og # c er ortogonale # b og # c er ortogonale # # c) a + b og # c er ortogonale d) # c og # a # c er ortogonale Øvelse 3.5 To vektorer er givet ved Bestem # a # a = ( 3 4 ) og = ( 2 1) # a c) # a # a +

28 28 Skalarprodukt og determinant Øvelse 3.6 Der er givet de tre vektorer c) # a = ( 2 0 ), = ( 5 12) og # c = ( t 3). Bestem længden af # a s projektion på. Bestem t, så # c # a = # a. Bestem t, så længden af # c s projektion på er 2. Øvelse 3.7 Bestem tværvektoren til # a = ( 5 1), og tegn # a og # a i et koordinatsystem. Øvelse 3.8 Beregn følgende determinanter: c) d) Øvelse 3.9 Vektorerne # a og er givet ved koordinaterne Bestem t, så # a = ( 1 5) og = ( t 2). # a og er parallelle # a + og er parallelle Øvelse 3.10 De tre punkter P,Q og R er givet ved koordinaterne P(3; 2), Q(8, 1) og R(4; 0). Bestem arealet af det parallelogram, der er udspændt af vektorerne c) d) PQ og PR PR og QR 2 PR og RQ PR + QP og 3 PQ

29 Trekanter 4 En trekant kan beskrives ud fra de tre punkter, der udgør hjørnerne i trekanten. Trekanten ABC er således den trekant, der har hjørner i de tre punkter A, B og C. Den side i trekanten, der går fra punkt A til B, kan så kaldes AB. Længden af siden AB betegnes med AB. Det er her værd at bemærke, at AB = AB, altså at længden af siden AB er det samme som længden af vektoren fra A til B. Hvis man kender koordinaterne for de tre punkter A, B og C, kan man altså beregne sidernes længder. I en trekant er der tre vinkler. Størrelsen af disse kan også beregnes ud fra vektorer. Først vil vi dog se på nogle forhåbentligt velkendte egenskaber ved trekanter. Sætning 4.1 Summen af vinklerne i en trekant er 180 : u + v + w = 180. u v w Fra hvert hjørne i en trekant kan man tegne følgende tre linjer: Medianen som er en linje fra en vinkelspids til midten af den modstående side. Vinkelhalveringslinjen som går fra en vinkelspids til den modstående side, sådan at den halverer vinklen. Højden der går fra en vinkelspids vinkelret på den modstående side. Hvis trekanten er stumpvinklet, 1 kan højden ligge uden for trekanten. Disse tre typer af linjer er illustreret på figur 4.1. En højde står som sagt vinkelret på den modstående side. Den side, som højden står vinkelret på, kalder man grundlinjen, 2 og den kan bruges sammen med højden til at beregne en trekants areal. Der gælder følgende meget kendte sætning om sammenhængen mellem en trekants areal, dens højde og grundlinje: 1 En trekant kaldes stumpvinklet, hvis en af vinklerne er stump, dvs. større end Da en trekant har tre højder, så er der derfor heller ikke én grundlinje. Hvilken side, man vælger at kalde grundlinje, afhænger af, hvilken højde man vælger at se på. 29

30 30 Trekanter Figur 4.1: Hvert hjørne i en trekant har tilknyttet en median, en vinkelhalveringslinje og en højde. Bemærk, at en højde kan ligge uden for trekanten. m v ( Median m. ( Vinkelhalveringslinje, v. h h (c) Højde, h. (d) Højde, der falder uden for trekanten. Sætning 4.2 Arealet T af en trekant er det halve af en af højderne ganget med den længden af den tilhørende grundlinje: T = 1 2 h g. h g 4.1 Notation A A AC AB C BC Figur 4.2: Sider og vinkler i ABC. A b c Figur 4.3: ABC, hvor siderne benævnes a, b og c. C a B B Når man skal tale om siderne og vinklerne i en trekant, er det vigtigt, at man har en notation, som entydigt forklarer, hvad man taler om. Man følger den konvention, der er illustreret på figur 4.2: Den vinkel, der ligger ved punktet A kaldes A osv., og siderne benævnes ved de punkter, de går mellem. Nogle gange benævner man også sidernes længder ud fra det punkt, de ligger overfor. Længden af siden over for punkt A benævnes så med a osv., sådan at Dette ses på figur 4.3. a = BC, b = AC, c = AB. Notationen, hvor man bruger små bogstaver som navne til sidelængderne, duer i princippet kun, hvis man har én trekant at kigge på. Hvis man har en mere kompliceret figur med flere punkter end tre, kan der nemlig være flere sider, der kan siges at ligge over for et bestemt punkt notationen med små bogstaver bliver da ikke længere entydig. I den situation vil det være fornuftigst skrive sidelængderne som AB, BC osv. Hvis man har en figur med mere end tre punkter, kan der også nogle gange opstå en situation, hvor det ikke er entydigt at benævne en vinkel med ét bogstav, f.eks. A. I disse situationer benævner man i stedet en vinkel vha.

31 4.2 Ensvinklede trekanter 31 3 bogstaver. CAD er f.eks. den vinkel, man får tegnet op, når man tegner fra punkt C til punkt A til punkt D (se figur 4.4). B 4.2 Ensvinklede trekanter To trekanter, hvor vinklerne er parvis lige store, kaldes ensvinklede, dvs. Definition 4.3 Hvis der for to trekanter ABC og A B C gælder, at A = A, B = B og C = C, A CAD Figur 4.4: A kan være 3 forskellige vinkler på denne figur; derfor kalder man den markerede vinkel CAD. C D så kaldes de to trekanter ensvinklede. Hvis to trekanter er ensvinklede, vil den ene være en forstørret eller formindsket kopi af den anden. Der gælder følgende sætning. Sætning 4.4 Hvis ABC og A B C er ensvinklede med A = A, B = B og C = C, så er forholdet mellem længderne af de ensliggende 3 sider ens, dvs. a a = b b = c c. B B c a A C b c a A C b Eksempel 4.5 Hvis ABC og DEF er ensvinklede, sådan at 3 To sider er ensliggende, når de ligger mellem to ens vinkler. A = D, B = E, og C = F, og man tillige ved, at a = 2, b = 3, e = 9 og f = 12, så kan man beregne de resterende sidelængder. Først tegner man en skitse (den behøver ikke være målfast), for at få et overblik: E c =? B a = 2 f = 12 d =? A b = 3 C D e = 9 F

32 32 Trekanter Figur 4.5: I en ligebenet trekant er to af siderne lige lange, i en ligesidet er alle sider lige lange, og i en retvinklet trekant er den ene vinkel ret. ( En ligebenet trekant ( En ligesidet trekant. (c) En retvinklet trekant. Herefter ser man på forholdet mellem de ensliggende siders længder. I dette tilfælde er d a = e b = f c. Indsætter man de kendte værdier, får man Dvs. og 9 3 = 12 c d 2 = 9 3 d 2 = 9 3 = 12 c. d = = 6, c 12 = 3 9 c = = 4. Nu kender man altså alle sidelængderne i de to trekanter. 4.3 Retvinklede trekanter hypotenuse katete katete Figur 4.6: Siderne i en retvinklet trekant. Der findes tre typer af trekanter, som det er vigtigt at kende navnene på. Det er ligebenede trekanter, ligesidede trekanter og retvinklede trekanter. Disse er illustreret på figur 4.5. I en retvinklet trekant har siderne også specielle navne. Den side, der ligger over for den rette vinkel kaldes hypotenusen, mens de to andre sider kaldes kateter (se figur 4.6). For retvinklede trekanter gælder der følgende sætning. Sætning 4.6: Pythagoras sætning I en retvinklet trekant ABC, hvor C er den rette vinkel, gælder der, at a 2 + b 2 = c 2. c B a A b C Hvis man i stedet for at referere til en konkret trekant ABC bruger de navne, siderne i en retvinklet trekant har, kan Pythagoras sætning også udtrykkes på følgende måde:

33 4.3 Retvinklede trekanter 33 Sætning 4.7: Pythagoras sætning I en retvinklet trekant er summen af kvadraterne på kateterne lig kvadratet på hypotenusen, 4 dvs. (første katete) 2 + (anden katete) 2 = (hypotenusen) 2. Eksempel 4.8 Hvis man om en retvinklet trekant ved, at den ene katete har længden 5, og hypotenusen har længden 13, kan man beregne længden af den sidste katete vha. Pythagoras sætning. 4 Kvadratet på... betyder opløftet i 2. potens. Kvadratet på a betyder f.eks. a 2. Længden af den sidste katete, kan man kalde x. Sætter man de oplyste værdier ind i Pythagoras sætning, får man ligningen x 2 = Dvs. x 2 = = = 144. Længden af den sidste katete er så x = 144 = 12. Tegner man en vilkårlig trekant, kan man se hypotenusen som en vektor # c. Dette kan sammenlignes med den samme retvinklede trekant, hvor sidelængderne kaldes a, b og c (se figur 4.7). Denne sammenligning giver de to ligninger Disse kan omskrives til a = c sin( A) og b = c cos( A). sin(a) = a c og cos(a) = b c. Ud fra dette kan man også finde en formel for tan(a), idet tan(a) = sin(a) cos(a) = a c / b c = a c c b = a b. Alt dette kan opsummeres i følgende sætning: # c v c x = # c cos(v) c y = # c sin(v) B c a = c sin( A) A b = c cos( A) C Figur 4.7: En vektor kan afbildes som hypotenusen i en retvinklet trekant. Heraf kan man udlede en sammenhæng mellem sidernes længder og hhv. cos og sin til vektorens retningsvinkel. ( Vektor # c som hypotenuse. ( Sidelængder a, b og c.

34 34 Trekanter Sætning 4.9 I en retvinklet trekant ABC, hvor C er den rette vinkel er sin(a) = a c, cos(a) = b c og tan(a) = a b. Nu er det jo ikke alle trekanter, der hedder ABC. Sætning 4.9 skrives derfor også nogle gange op på følgende måde: Sætning 4.10 I en retvinklet trekant, hvor v er én af de spidse vinkler, er v Hypotenuse Hosliggende katete til v Modstående katete til v Figur 4.8: Sidernes navne i forhold til den spidse vinkel v. modstående katete sin(v) =, hypotenusen hosliggende katete cos(v) =, hypotenusen modstående katete tan(v) = hosliggende katete. Betegnelserne modstående og hosliggende katete henviser til, om kateten ligger over for (modstående) eller op til (hosliggende) vinklen. Se også figur 4.8. Vha. formlerne i sætning 4.10 er det muligt at beregne alle sider og vinkler i en retvinklet trekant, hvis blot man kender mindst én side og enten en af de spidse vinkler eller en side mere. Eksempel 4.11 I en retvinklet trekant DEF er D = 30 og EF = 7. En skitse af trekanten ser således ud: E D 30 7 F Siden EF er den modstående katete til D, og DE er hypotenusen, så ifølge sætning 4.10 er sin(30 ) = 7 DE. Denne ligning løses, og man får DE = 7 sin(30 ) = 14. Den sidste side kan nu bestemmes vha. Pythagoras sætning, og den sidste vinkel bestemmes ud fra, at vinkelsummen i en trekant er 180.

35 4.4 Arealet af en trekant 35 Eksempel 4.12 Hvis man skal bestemme længden af kateten DF i trekanten fra eksempel 4.11, kan dette gøres ved at benytte tangens. Siden DF er den hosliggende katete til D, og EF er den modstående, får man ifølge sætning 4.10, at Løser man denne ligning, får man DF = tan(30 ) = 7 DF. 4.4 Arealet af en trekant 7 tan(30 ) = 12,1. I dette afsnit og det næste anvendes vektorgeometri til at udlede nogle sætninger om trekanter. Først ses på, hvordan determinanten af to vektorer kan bruges til at bestemme en trekants areal. Hvis en trekant har hjørner i punkterne A, B og C, vil dens areal være halvdelen af arealet af det parallelogram, der er udspændt af vektorerne AB og AC. Man kan derfor ud fra sætning 3.18 komme frem til følgende sætning, der omhandler arealet af trekanter: Sætning 4.13 Trekanten med hjørner i punkterne A, B og C har arealet T = 1 2 det ( AB, AC). Eksempel 4.14 En trekant har hjørner i punkterne A( 1; 3), B(0; 5) og C(7; 2). Arealet af denne trekant kan bestemmes vha. sætning Først beregnes koordinaterne til vektorerne AB og AC. Man får 0 ( 1) AB = ( 5 3 ) = 1 ( 2) 7 ( 1) AC = ( 2 3 ) = 8 ( 1). Arealet af trekant ABC kan nu beregnes: T = 1 2 det ( AB, AC) = 1 2 Arealet af trekant ABC er altså = ( 1) 2 8 = = Sætning 4.13 giver i kombination med sætning 3.21, at arealet af en trekant ABC er T = 1 2 det ( AB, AC) = 1 2 AB AC sin(v), (4.1) hvor v er vinklen fra AB til AC. Hvis trekantens sidelængder kaldes, a, b og c, kan (4.1) omskrives til følgende sætning:

36 36 Trekanter Sætning 4.15 Arealet af trekanten ABC er givet ved T = 1 2b c sin( A). Formlen i sætning 4.15 siger, at en trekants areal kan beregnes ud fra to sider og den mellemliggende vinkel. Formlen kan derfor skrives på 3 forskellige måder, afhængig af hvilken vinkel, man tager udgangspunkt i: 4.5 Sinusrelationerne T = 1 2b c sin( A) T = 1 2a c sin( B) T = 1 2a b sin( C) Vha. sætning 4.15 kan man udlede følgende sætning. Sætning 4.16: Sinusrelationerne I en trekant ABC gælder der og sin( A) a a sin( A) = = sin( B) b b sin( B) = = sin( C) c, c sin( C). Bevis Som nævnt ovenfor kan formlen i sætning 4.15 skrives som tre formler for arealet af den samme trekant. Der må derfor gælde, at 1 2 b c sin( A) = 1 2 a c sin( B) = 1 2 a b sin( C). I denne dobbeltligning kan man dividere med 1 2 a b c på alle sider, og man får så 1 2 b c sin( A) 1 2 a b c = 1 2 a c sin( B) 1 2 a b c = 1 2 a b sin( C) 1 2 a b c. Nu forkorter man så meget som muligt, og tilbage står der c = 8 B a = 5 sin( A) a hvorved sætningen er bevist. = sin( B) b = sin( C) c, A 47 Figur 4.9: En trekant med to kendte sider, og én kendt vinkel. C Sinusrelationerne siger, at forholdet mellem sinus til en vinkel og længden af den side, der ligger over for vinklen er konstant i en given trekant. Hvis man kender en vinkel og en længden af siden overfor i en trekant, og man kender en vinkel eller en sidelængde mere, er det derfor muligt at beregne resten af siderlængderne og vinklerne i trekanten.

37 4.5 Sinusrelationerne 37 Eksempel 4.17 I ABC er C = 47, a = 5 og c = 8. En skitse af trekanten kan ses på figur 4.9. Iflg. sinusrelationerne (sætning 4.16) er dvs. sin( A) 5 Derfor er = sin(47 ) 8 sin( A) a = sin( C) c, sin( A) = sin(47 ) 8 A = sin 1 (0,4571) = 27,2. 5 = 0,4571. Vinklen B kan nu bestemmes ud fra, at vinkelsummen er 180, og den sidste side kan så også bestemmes vha. sinusrelationerne (se evt. næste eksempel). Eksempel 4.18 I ABC er A = 62, B = 34 og b = 7. En skitse kan ses på figur Ifølge sinusrelationerne er dvs. a sin(62 ) = 7 sin(34 ) a sin( A) = a = b sin( B), 7 sin(62 ) = 11,1. sin(34 ) Den sidste vinkel kan beregnes ud fra, at vinkelsummen er 180, og den sidste side, kan bestemmes på samme måde som siden a. Sinusfælden Det viser sig, at man skal være en smule påpasselig, når man bestemmer vinkler vha. sinusrelationerne. Funktionen sin 1, som man bruger til at isolere vinkler med, giver nemlig altid et resultat mellem 90 og 90 ; men i en trekant kan en vinkel være op til 180 og det viser sig, at for en given sinus-værdi, findes der to vinkler, der kan give denne værdi. Figur 4.11 viser enhedsvektoren # e 1 med retningsvinkel v og enhedsvektoren # e 2 med retningsvinkel 180 v. Figuren viser, at de to enhedsvektorer har samme andenkoordinat, dvs. sin(180 v) = sin(v). Ud fra dette kan man argumentere for, at når man har ligningen sin(v) = y, så kan der være to løsninger. De to løsninger er v = sin 1 (y) og v = 180 sin 1 (y). A 62 b = 7 B 34 Figur 4.10: En trekant med to kendte vinkler og én kendt side. # e v v C # e 1 Figur 4.11: To vinkler med samme sinus.

38 38 Trekanter Eksempel 4.19 I trekant ABC er A = 56, a = 7 og b = 8. Vha. sinusrelationerne kan man beregne B, idet sin( B) b = sin( A) a. Dette giver ligningen sin( B) 8 = sin(56 ) 7 sin( B) = sin(56 ) 7 8 = 0, Der findes to løsninger til en ligning som sin( B) = 0,9475, netop fordi sin(71,3 ) = sin(108,7 ), så begge disse vinkler løser ligningen. Denne ligning har to løsninger, den ene er 5 og den anden er B = sin 1 (0,9475) = 71,3, B = 180 sin 1 (0,9475) = 108,7. Trekant ABC kan altså se ud på to forskellige måder: B A B a = C A b = 8 b = 8 a = 7 C Hvis man bliver bedt om at bestemme de resterende sider og vinkler i ABC bliver man altså nødt til at regne på to forskellige trekanter. Der findes derfor ikke én men to løsninger, og den ene er ikke mere rigtig end den anden. Selvom ligningen sin(v) = y altid har to løsninger, er det ikke sikkert at begge løsninger giver mening. Dette ses i næste eksempel. Eksempel 4.20 Her ses på trekanten ABC, hvor A = 45, a = 15 og b = 12. Sinusrelationerne giver hvorfra man får ligningen sin( B) b = sin( A) a, sin( B) 12 = sin(45 ) 15 Denne ligning har to løsninger, sin( B) = sin(45 ) = 0,5657. B = sin 1 (0,5657) = 34,4 og B = 180 sin 1 (0,5657) = 145,6.

39 4.6 Cosinusrelationerne 39 Den sidste løsning ( B = 145,6 ) er godt nok en løsning til ligningen sin( B) = 0,5657, men det er ikke en løsning, der giver mening. Vinkelsummen i en trekant er nemlig 180, og der er i forvejen en vinkel på 45. Så kan der ikke også være en vinkel på 145,6 i trekanten, og denne løsning kasseres derfor. Altså er der kun én mulig størrelse vinklen kan have, nemlig B = 34, Cosinusrelationerne Sinusrelationerne kan bruges i de tilfælde, hvor man kender en vinkel og en side, der ligger over for hinanden. Gør man ikke det, kan man kun beregne yderligere sidelængder og vinkler ved at benytte cosinusrelationerne. Sætning 4.21: Cosinusrelationerne I en trekant ABC gælder der, at a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos( A) cos( A) = b2 + c 2 a 2 2 b c b 2 = a 2 + c 2 2 a c cos( B) cos( B) = a2 + c 2 b 2 2 a c c 2 = a 2 + b 2 2 a b cos( C) cos( C) = a2 + b 2 c 2 2 a b Formlerne på højre side i sætning 4.21 er blot en omskrivning af formlerne på venstre side. Hvis man ser nærmere på formlerne på venstre side, bemærker man, at alle tre formler gør det muligt at beregne en sidelængde, hvis man kender vinklen overfor og længden af de to andre sider. Indholdet i alle tre formler er altså på sin vis det samme, så det er kun nødvendigt at bevise den ene af dem. Bevis Trekanten ABC er udspændt af vektorerne AB og AC. Der gælder tillige (pga. indskudssætningen), at BC = BA + AC = AB + AC = AC AB. Idet a 2 = BC 2, kan man finde et udtryk for a 2 ved at regne på vektoren BC. Hvis man anvender regnereglerne fra sætning 3.3 og sætning 3.4 får man BC 2 = AC AB 2 = ( AC AB) ( AC AB) = AC 2 + AB 2 2 AC AB = AC 2 + AB 2 2 AC AB cos( A) = b 2 + c 2 2 b c cos( A),. hvorved sætningen er bevist.

A U E R B A C H M I K E # e z. a z. # a. # e x. # e y. a x

A U E R B A C H M I K E   # e z. a z. # a. # e x. # e y. a x M A T E M A T I K B A M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik B A 2. udgave, 207 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit

Læs mere

Mathematicus AB1. # a # b. # a # b. Mike Vandal Auerbach.

Mathematicus AB1. # a # b. # a # b. Mike Vandal Auerbach. Mathematicus AB1 # a # b # a # b Mike Vandal Auerbach www.mathematicus.dk Mathematicus AB1 1. udgave, 2017 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og må anvendes til ikke-kommercielle formål.

Læs mere

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x M A T E M A T I K B A M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik B A. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

1 Geometri & trigonometri

1 Geometri & trigonometri 1 Geometri & trigonometri 1.0.1 Generelle forhold Trigonometri tager sit udgangspunkt i trekanter, hvor der er visse generelle regler: vinkelsum areal A trekant = 1 2 h G A B C = 180 o retvinklet trekant

Læs mere

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H Matematik B1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik B1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet

Læs mere

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden

Læs mere

A U E R B A C H M I K E # e z. a z. # a. # e x. # e y. a x

A U E R B A C H M I K E   # e z. a z. # a. # e x. # e y. a x M A T E M A T I K A 3 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik A3. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

M A T E M A T I K A 3

M A T E M A T I K A 3 M A T E M A T I K A 3 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik A3. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Trekants- beregning for hf

Trekants- beregning for hf Trekants- beregning for hf C C 5 l 5 A 34 8 B 018 Karsten Juul Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for vinkler.... 1. Omkreds, areal, højde....1 Omkreds..... Rektangel....3 Kvadrat....4 Højde....5 Højde-grundlinje-formel

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

A U E R B A C H. c h A H

A U E R B A C H. c h A H M A T E M A T I K B 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c h a A b x H x C Matematik B1 4. udgave, 2017 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

M A T E M A T I K B 1

M A T E M A T I K B 1 M A T E M A T I K B 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c h a A b x H x C Matematik B1 3. udgave, 2016 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Matematik A1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik A1. Mike Auerbach. c h A H Matematik A1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik A1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet

Læs mere

Matematik A. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik A. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H Matematik A Bind 1 B c h a A b x H x C Mike Auerbach Matematik A, bind 1 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne

Læs mere

M I K E A U E R B A C H. c a

M I K E A U E R B A C H. c a M A T E M A T I K A 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c a h A b C x H Matematik A1 4. udgave, 2017 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

M A T E M A T I K A 1

M A T E M A T I K A 1 M A T E M A T I K A 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c a h A b C x H Matematik A1 3. udgave, 2016 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Problemløsning i retvinklede trekanter

Problemløsning i retvinklede trekanter Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug

Læs mere

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen Vektorer i planen English abstract This report is about the mathematical concept vectors. It explains what a vector is, and how vectors are indicated with coordinates and arrows. It explains calculating

Læs mere

06 Formler i retvinklede trekanter del 2

06 Formler i retvinklede trekanter del 2 06 Formler i retvinklede trekanter del 2 I del 2 udledes (nogle af) de generelle formler, der gælder for sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter. Sætning 1 For enhver vinkel v gælder der BEVIS

Læs mere

Trigonometri at beregne Trekanter

Trigonometri at beregne Trekanter Trigonometri at beregne Trekanter Pythagoras, en stor matematiker fandt ud af, at der i en retvinklet trekant summen af kvadraterne på kateterne er lig med kvadratet på hypotenusen. ( a 2 + b 2 = c 2 )

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9b & 9c)

Geometri, (E-opgaver 9b & 9c) Geometri, (E-opgaver 9b & 9c) Indhold GEOMETRI, (E-OPGAVER 9B)... 1 Arealet af en er ½ højde grundlinje... 1 Vinkelsummen i en er altid 180... 1 Ensvinklede er... 1 Retvinklede er... Sinus,... FORMLER...

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri Matematik projekt Klasse: Sh-mab05 Fag: Matematik B Projekt: Trigonometri Kursister: Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Petersen, Tobias Winberg & Zehra Köse Underviser: Vibeke Wulff Side 1 af 11

Læs mere

Pythagoras og andre sætninger

Pythagoras og andre sætninger Pythagoras og andre sætninger Pythagoras Pythagoras fra den græske ø Samos levede i det 6. århundrede f.v.t. fra ca. 580 til ca. 500. Han lægger som sagt navn til den sætning, vi tidligere har nævnt,

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau MOGENS ODDERSHEDE LARSEN KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau 3. udgave 4 FORORD Denne bog er beregnet for studerende, som har behov for at repetere eller opgradere deres matematiske viden til

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 2

GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 2 GEOMETRI og TRIGONOMETRI del x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse COS, SIN, TAN og RETVINKLEDE TREKANTER... 3 Vinkler målt i radianer:... 6 Grundrelationen:... 8 Overgangsformler:...

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for

Læs mere

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder: Geometrinoter, januar 009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler sætninger om trekanter, trekantens ydre røringscirkler, to cirklers radikalakse samt Simson- og Eulerlinjen i en trekant.

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock Produkter af vektorer i dimensioner Peter Harremoës Niels Brock Septemer 00 Indledning Disse noter er skrevet som supplement og delvis erstatning for tilsvarende materiale i øgerne Mat B og Mat A. Vi vil

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Cosinusrelationen. Frank Nasser. 11. juli 2011

Cosinusrelationen. Frank Nasser. 11. juli 2011 Cosinusrelationen Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Todimensionelle Vektorer

Todimensionelle Vektorer Todimensionelle Vektorer Frank Villa 15. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017 Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på

Læs mere

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande VEKTORGEOMETRI del Skæringer Projektioner Vinkler Afstande x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Februar 019 ; Michael Szymanski ; mz@ghg.dk 1 Indhold OVERSIGT... 3 SKÆRINGSPUNKTER OG RØRINGSPUNKTER...

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1). Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant a) Beregn konstanten b således,

Læs mere

Todimensionale Vektorer

Todimensionale Vektorer Todimensionale Vektorer Frank Villa 6. december 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Ib Michelsen: Matematik C, Geometri 2011 Version 7.1 03-10-11 rettet fejl side 47 sin G:\_nyBog\1-2-trig\nyTrigonometri12.odt

Ib Michelsen: Matematik C, Geometri 2011 Version 7.1 03-10-11 rettet fejl side 47 sin G:\_nyBog\1-2-trig\nyTrigonometri12.odt Trigonometri Vinkel v sin(v) Vinkel v sin(v) Vinkel v sin(v) 0,00 0,00 30,00 0,50 60,00 0,87 1,00 0,02 31,00 0,52 61,00 0,87 2,00 0,03 32,00 0,53 62,00 0,88 3,00 0,05 33,00 0,54 63,00 0,89 4,00 0,07 34,00

Læs mere

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab. Mike Vandal Auerbach Regning + 6 ( 7) (x + )(x 1) = 0 x + = 7 + x y xy 5 7 + 5 (a + (a a + b ab www.mathematicus.dk Regning 1. udgave, 018 Disse noter er en opsamling på generelle regne- og algebraiske

Læs mere

INTRODUKTION TIL VEKTORER

INTRODUKTION TIL VEKTORER INTRODUKTION TIL VEKTORER x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse HVORFOR INDFØRES VEKTORER?... 3 VEKTORER... 5 Vektoraddition... 7 Kræfternes parallelogram... 9 Multiplikation af vektor

Læs mere

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge.

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge. Cykloider Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge Retningspunkt (repetition) Figur 1 viser enhedscirklen Det viste punkt P er anbragt sådan at den øverste af buerne

Læs mere

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end

Læs mere

Analytisk Geometri og Vektorer

Analytisk Geometri og Vektorer Matematikprojekt om Analytisk Geometri og Vektorer Lavet af Arendse Morsing Gunilla Olesen Julie Slavensky Michael Hansen 19 November 2010 Indhold I Analytisk plan og rum-geometri................. 3 I

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1) Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant. a) Beregn konstanten b således,

Læs mere

Matematik B. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik B. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H Matematik B Bind 1 B c h a A b x H x C Mike Auerbach Matematik B, bind 1 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne

Læs mere

User s guide til cosinus og sinusrelationen

User s guide til cosinus og sinusrelationen User s guide til cosinus og sinusrelationen Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse Løsningsforslag til Geometri 4.-0. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser, dem

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Formelsamling Matematik C

Formelsamling Matematik C Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indhold REPETITION OG KOORDINATER... REGNING MED VEKTORER... 8 STEDVEKTOR... 1 VEKTOR

Læs mere

Sfærisk Geometri. Ikast Ib Michelsen

Sfærisk Geometri. Ikast Ib Michelsen Sfærisk Geometri Ikast 2018 Ib Michelsen Ib Michelsen Matematik A: Sfærisk Geometri Sidst ændret: 25-11-2018 Udskrevet: C:\Users\IbM\Dropbox\3uy\SfGe\SG0.odt 12 sider Indholdsfortegnelse Indledning...4

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

Formelsamling C-niveau

Formelsamling C-niveau Formelsamling C-niveau Maj 2017 Indhold C-niveau 1 Tal og Regnearter 3 1.1 Regnearternes hierarki................................... 3 1.1.1 Regneregler..................................... 3 1.2 Parenteser..........................................

Læs mere

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård website: link fra, kapitel 7, afsnit 2 Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård Bemærk: Benyt fx formelsamlingen til stxa side 10-14 til at finde de relevante formler. (Geogebra starter

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2stx101-MAT/A-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter, maj 007, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, indskrivelige

Læs mere

Matematik. Meteriske system

Matematik. Meteriske system Matematik Geometriske figurer 1 Meteriske system Enheder: Når vi arbejder i længder, arealer og rummål er udgangspunktet metersystemet: 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen MATEMATIKBANKENS P.E.T. KOMPENDIUM Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR PYTHAGORAS, ENSVINKLEDE TREKANTER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - nordvest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium Repetition til eksamen fra Thisted Gymnasium 20. oktober 2015 Kapitel 1 Introduktion til matematikken 1. Fortegn Husk fortegnsregnereglerne for multiplikation og division 2. Hierarki Lær sætningen om regnearternes

Læs mere

Vektorer og trigonometri

Vektorer og trigonometri Vektorer og trigonometri 6. 0. egreber, sætninger og formler, du skal kende fra kapitel 5...07 2. Hvad er en vektor?...2 3. Vektorer i et koordinatsystem...4 4. Pythagoras sætning og længden af en vektor...8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer

Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer Flere beviser for Pythagoras sætning 1 Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... 1 Opgave 1 Et

Læs mere

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode 1/9 Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode - fra www.borgeleo.dk Figur 1: Tre datapunkter og den bedste rette linje bestemt af A, B og C Målepunkter og bedste rette linje I ovenstående koordinatsystem

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Elevark Niveau 2 - Side 1

Elevark Niveau 2 - Side 1 Elevark Niveau 2 - Side 1 Opgave 2-1 Brug (Polygon-værktøjet) og tegn trekanter, der ligner disse: Brug (Tekstværktøjet) til at skrive et stort R under de retvinklede trekanter Se Tip 1 og 2 Elevark Niveau

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Matematik A Angela N.

Læs mere

Klasseundervisning, opgaveløsning ved tavle, samt som selvstændige

Klasseundervisning, opgaveløsning ved tavle, samt som selvstændige STUDIEPLAN Matematik A 1C 1Z HTX 2009 10 Tal og Algebra Tid Uge 34 35 Faglige mål At kunne beherske de grundlæggende regneregler. Fagligt indhold Algebra, brøker, potenser og rødder. Ligninger Tid Uge

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

MATEMATIK C. Videooversigt

MATEMATIK C. Videooversigt MATEMATIK C Videooversigt Deskriptiv statistik... 2 Eksamensrelevant... 2 Eksponentiel sammenhæng... 2 Ligninger... 3 Lineær sammenhæng... 3 Potenssammenhæng... 3 Proportionalitet... 4 Rentesregning...

Læs mere

Differentialkvotient af cosinus og sinus

Differentialkvotient af cosinus og sinus Differentialkvotient af cosinus og sinus Overgangsformler cos( + p ) = cos sin( + p ) = sin cos( -) = cos sin( -) = -sin cos( p - ) = - cos sin( p - ) = sin cos( p + ) = -cos sin( p + ) = -sin (bevises

Læs mere

Geometriske vektorer. enote En geometrisk vektor

Geometriske vektorer. enote En geometrisk vektor enote 10 1 enote 10 Geometriske vektorer Formålet med denne note er at give en introduktion til geometriske vektorer i planen og rummet, som sigter mod at introducere en række af de metoder, der gør sig

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere