VIRKSOMHEDSBESØG OG FAGFORENINGSKONTAKTER REDUCERER INTEGRATIONSBARRIERER

Transkript

1 Marts 2004 VIRKSOMHEDSBESØG OG FAGFORENINGSKONTAKTER REDUCERER INTEGRATIONSBARRIERER Evaluering af SiD-projekt 2003 Tillidsrepræsentanter som mentorer for ledige flygtninge og indvandrere

2 INDHOLD Forord... 3 Resume og konklusioner... 4 Formål, mål og målgruppe... 8 Projektaktiviteter og projektforløb... 9 Resultater og erfaringer Bilag: 4 foldere om projektet - 2 -

3 Forord Århus Byråd besluttede i år 2000 at prioritere opbygning af netværk for ledige flygtninge og indvandrere (F/I) for ad den vej at øge deres muligheder for at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. På den baggrund gennemførte Beskæftigelsesafdelingen (nu Arbejdsmarkedsafdelingen) i samarbejde med SiD Industri og Discus A/S i 2001 og 2002 et netværksprojekt for ledige F/I og tillidsrepræsentanter. I netværksprojektet 2001/02 deltog i alt ca. 40 ledige F/I og 10 SiD Industri tillids- og fagforeningsrepræsentanter (TR/FR) i Århus Kommune. Deltagerne besøgte ca. en gang om måneden en virksomhed, hvor tillidsrepræsentanten viste rundt og fortalte om stedets ansættelsespolitik og -procedurer samt om virksomhedens krav til specifikke kvalifikationer og sproglige kompetencer. I tidsrummet mellem virksomhedsbesøgene mødtes deltagerne i fagforeningens lokaler, hvor de bl.a. talte om virksomhedsbesøget og om relevante emner, der vedrører arbejdsmarkedet. Både Århus Kommune og SiD Industri havde gode erfaringer med projektsamarbejdet og besluttede derfor at igangsætte et nyt netværksprojekt, som varede fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 (senere forlænget til og med 1. kvartal 2004). Samtidig blev det besluttet at forsøge at inddrage andre relevante fagforeninger end SiD Industri i projektsamarbejdet. SiD projekt 2003, som evalueres her, er således en videreførelse af et tidligere projektsamarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og SiD Industri Århus. I SiD projektet 2003 er der tale om en udvidelse af projektaktiviteterne til også at omfatte fagforeninger og virksomheder fra andre brancheområder end dem, der er i industrien. Den oprindelige styregruppe bestående af SID Industri, fællestillidsrepræsentanten fra Danfoss i Viby, en repræsentant fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Bøgekilde Industri i Hasselager og Discus er videreført fra det foregående projekt i Styregruppen er i det sidste halvår af 2003 udvidet med repræsentanter fra de to aktiveringsinstitutioner Bøgekilde Industri Vest og Textilværkstedet, som ligeledes har haft deltagere med i projektet siden sommeren Arbejdsmarkedsafdelingen har finansieret halvdelen af udgifterne til projektet. Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Århus Kommune har finansieret den anden halvdel. Denne evaluering og erfaringsopsamling er udarbejdet af Discus A/S. Der er således tale om en intern evaluering. Evalueringen er baseret på såvel referater fra styregruppemøderne, vurderinger og kommentarer fra projektdeltagerne gennem hele projektperioden som på data indsamlet i februar måned 2004 primært om deltagernes vurdering af projektet. Der er foretaget interviews med i alt 10 F/I og 5 konsulenter og/eller sproglærere fra de tre aktiveringssteder samt med 3 tillidsvalgte og 2 fagforeningsrepræsen

4 tanter om deres udbytte af projektet. Endelig har lederne af hvert aktiveringssted givet deres umiddelbare vurdering af projektet. Projektdeltagerne er efter hvert virksomhedsbesøg og temamøde ligeledes blevet bedt om mundtligt at give deres umiddelbare vurdering af projektet. Endelig har 26 F/I deltagere siden sommerferien 2003 udfyldt og indsendt et kort evalueringsskema umiddelbart efter et virksomhedsbesøg eller temamøde om deres vurdering heraf. I perioden efter at evalueringsskemaerne blev indført, udfyldte stort alle deltagerne skemaerne sammen med konsulenten eller sproglæreren på deres aktiveringssted. På grund af ressourceprioritering på aktiveringsstedet skulle deltagerne dog senere selv udfylde og tilbagesende skemaerne, og det medførte et markant fald i modtagne skemaer. Resultaterne af de indsendte evalueringsskemaer indgår i denne evaluering. Resume og konklusioner I resumeet opsummeres projektets resultater set i forhold til de mål og forventninger, som er beskrevet i projektbeskrivelsen. Formålet med SiD projekt 2003 har været at skabe kontakt mellem ledige flygtninge og indvandrere og tillidsrepræsentanter inden for SiD-området. Målene var at forbedre ledige flygtninge og indvandreres kendskab til især ansættelsesprocedurer samt faglige og personlige kvalifikationer i forbindelse med ansættelse på en dansk arbejdsplads, og at styrke tillids- og fagforeningsrepræsentanternes kendskab til problemer og redskaber i forbindelse med ansættelse og fastholdelse af nye kolleger med anden etnisk baggrund. Der var en forventning om at kunne gennemføre ca. 20 virksomhedsbesøg og ca. 20 temamøder i projektåret. Denne forventning om en større volumen i forhold til tidligere var bl.a. baseret på, at andre relevante SiD afdelinger end Industri samt KAD bidrog med at arrangere og afvikle såvel virksomhedsbesøg som temamøder. På grund af travlhed og prioritering af andre arbejdsopgaver har de øvrige SiD afdelinger og KAD ikke været i stand til at overtage hele opgaven med at planlægge, arrangere og gennemføre virksomhedsbesøget endsige holde det efterfølgende temamøde i egen fagforening. Fagforeningerne har udelukkende formidlet kontakt til virksomheder og/eller tillidsrepræsentanterne, som efter deres vurdering var interesseret i at være værter for virksomhedsbesøg. Herefter har SiD Industri overtaget kontakten og selv arrangeret besøgene. RestaurationsBranchens Forbund samt SiD Chaufførerne og SiD Lager og Pak var dog i projektets slutfase vært for et temamøde i egen fagforening og de bidrog med at arrangere virksomhedsbesøg. Resultat SiD Industri Århus har arrangeret stort set alle virksomhedsbesøg og alle temamøder. Det er således ikke lykkedes at inddrage andre SiD afdelinger samt KAD i det forventede omfang. Flere SiD- og KAD tillidsrepræsentanterne var dog villige til at åbne deres arbejdsplads for virksomhedsbesøg og i et vist omfang deltage i temamøder uden for arbejdspladsen

5 Temamøderne og virksomhedsbesøgene blev stort set afviklet som forventet. Inden sommerferien 2003 blev der afholdt temamøder i SiD Industri, på Bøgekilde Industri i Hasselager og på besøgsvirksomhederne. Efter sommerferien er alle temamøderne afholdt som en kombination af et formøde i fagforeningen inden virksomhedsbesøget af ca. en halv time/tre kvarters varighed og et temamøde af ca. ½-1 times varighed efter rundvisningen på virksomheden. Ved ca. halvdelen af virksomhedsbesøgene har både tillidsrepræsentant og produktionsleder deltaget ved rundvisningen eller ved det efterfølgende temamøde. Det skyldes primært, at der siden sommerferien har været deltagere ved hvert virksomhedsbesøg, og virksomhederne har derfor valgt at stille med to repræsentanter fra virksomheden til at fortælle og besvare spørgsmål. Deltagelse af både tillidsrepræsentant og produktionsleder ved virksomhedsbesøgene har haft den positive sideeffekt, at deltagerne er præsenteret for både produktionsprocessen og for produktionsvilkår på moderne danske industrivirksomheder. Dette har på mange måder øget deltagernes udbytte af besøgene. Resultat Der har været afholdt 18 virksomhedsbesøg på i alt 16 virksomheder (på to af virksomhederne har der været 2 virksomhedsbesøg) og der har været afholdt ca. 20 temamøder. To virksomhedsbesøg blev aflyst umiddelbart inden de skulle afvikles. Umiddelbart inden projektets etableringsfase blev følgende målgrupper udpeget: Ca. 70 ledige flygtninge og indvandrere bosat i Århus Kommune, og ca. 20 tillidsrepræsentanter/faglige repræsentanter fra SiD og KAD. Fra projektstart i januar 2003 til og med sommerferien 2003 blev deltagerne udelukkende rekrutteret fra Bøgekilde Industri i Hasselager. Der var typisk 8-12 deltagere (alle mænd) med ved hvert virksomhedsbesøg. I perioder havde Bøgekilde Syd vanskeligt ved at finde deltagere nok til i projektet. I foråret 2003 besluttede styregruppen, at deltagerkredsen skulle udvides, således at også Bøgekilde Vest og Textilværkstedet fik mulighed for at visitere deltagere til projektet. Det blev samtidig besluttet, at kvinder skulle have mulighed for at deltage. Fra sommerferien 2003 og frem til projektafslutning i februar 2004 er deltagerne rekrutteret fra Bøgekilde Syd, Bøgekilde Vest og Textilværkstedet. I alt 82 F/I deltaget i projektet. Den største enkeltgruppe kommer fra Somalia, andre kommer fra Libanon, Irak, Tyrkiet etc. 23 tillids- og fagforeningsrepræsentanter har deltaget. Nogle af tillidsrepræsentanterne har deltaget i projektet på den måde, at de har modtaget ledige F/I, sproglærere/konsulenter og TR/FR til en rundvisning og et temamøde på deres arbejdsplads. Andre tillidsrepræsentanter har udover at være værter for virksomhedsbesøg og temamøder været med på skift ved virksomhedsbesøgene og temamøder på andre arbejdspladser. Forventningen om, at en repræsentant fra hhv. SiD Kommunale, Gartner samt Lager og Pak skulle engageres mere indgående i projektet, er ikke indfriet

6 Resultat I alt 82 F/I har deltager i de 18 virksomhedsbesøg og 20 temamøder. I alt 23 TR/FR har deltaget i projektet på forskellige niveauer. Deltagernes vurdering af projektet Alle interviewede har givet udtryk for, at projektet har medvirket til, at der er etableret en god kontakt mellem projektdeltagerne. Den gode kontakt spænder fra udveksling af hilsner og høflighedsfraser under virksomhedsbesøg og temamøder til dialog med udveksling af synspunkter og holdninger om fx uddannelse og ansættelse i job med tilskud. Den tætteste kontakt mellem projektdeltagerne er skabt ved de temamøder, hvor der har været mulighed for at projektdeltagerne kunne sidde i mindre grupper og snakke sammen. Derimod ser det ikke ud til at der er etableret et egentligt netværk mellem projektdeltagerne; de ca. 25 TR/FR og de 82 F/I kender endnu ikke hinanden godt nok til, at de på eget initiativ opretholder kontakten og fortsat mødes efter projektet er afsluttet. Såvel virksomhedsbesøgene som temamøderne har medvirket til at styrke F/I deltagernes kendskab til muligheder og krav til specialarbejdere i Danmark. F/I deltagerne nævner specifikt, at besøg på flere forskellige arbejdspladser har betydet, at de nu har et bedre billede af, hvilke muligheder og krav der stilles til ufaglærte i Danmark. De, som har været med på 3-5 virksomhedsbesøg og temamøder, føler sig således endnu bedre i stand til at opstille realistiske mål for deres fremtidige arbejdssituation. Konsulenterne og sproglæreren vurdere ligeledes, at de deltagende F/I s ønsker og forventninger til deres fremtidige arbejdssituation deres karriereplaner - er blevet mere realistiske, og at de har fået en større forståelse for, hvad det kræver for at få job som specialarbejder. Lederne af Bøgekilde og Textilværkstedet, ser ligeledes netværksprojektet som et redskab til at de som aktiveringsinstitution får bedre muligheder for at kunne præsentere de ledige F/I for konkrete vilkår på arbejdsmarkedet. De tillidsrepræsentanter, som var med til temamøderne på aktiveringsstederne vurdere, at de fik en god forståelse for, at en ledig F/I som er i aktivering i Århus Kommune er inde i et struktureret forløb der peger frem mod arbejdsmarkedet og nogle har nævnt, at de er blevet mere åbne for, at deres arbejdsplads kan indgå i dette forløb med fx praktikforløb for en eller flere af deltagerne. Kombinationen af virksomhedsbesøg og temamøder gør det ifølge deltagerne lettere at lære om, at forstå og at forholde sig til abstrakte arbejdsmarkedsforhold. Når der med virksomhedsbesøgene sættes ord og især billeder på arbejdet som specialarbejder i Danmark, er det med til at lette forståelsen for forklaringer om de generelle arbejdsmarkedsforhold. Ved nogle af virksomhedsbesøgene fik F/I deltagerne desuden mulighed for at snakke med de ansatte om arbejdsforhold og om deres arbejdsopgaver

7 Resultat Der er etableret en god kontakt mellem projektdeltagerne, og virksomhedsbesøgene og temamøderne har medvirket til at de har fået større kendskab til hinanden og til problemer og muligheder for integration af F/I på arbejdsmarkedet. Formidling af og implementering af projektets erfaringer. Udover en vurdering af om projektets umiddelbare mål er opfyldt, er der i projektansøgningen formuleret en række evalueringstemaer. I evalueringen skal der bl.a. stilles forslag til, hvordan erfaringerne kan blive videreformidlet til en bredere kreds af interessenter (især andre fagforbund). Projektsamarbejdet og projekterfaringerne er allerede videreformidlet til SiD hovedforbundet og indgår fx nu i tilrettelæggelse af SiD tillidsrepræsentant kurser for Ydermere kan erfaringerne formidles via artikel i det landsdækkende SiD medlemsblad og/eller i KAD og RBF medlemsblade; via foredrag i NIF regi, og/eller artikel på NIF hjemmeside (NIF står for Netværk i Fagbevægelsen et netværk af foredragsholdere etableret i forbindelse med Plads til alle kampagnen). Endelig kan formidling ske bredt til århusianerne via en artikel om TR/FR rolle i integrationsprocessen i fx JP Århus eller i Århus Stiftstidende. Styregruppen har besluttet, at Discus sammen med en informationsmedarbejder i Århus Kommunen og SiD Industri arbejder videre med formidling af projektsamarbejdet og projektets resultater via de lokale medier i foråret Endelig er det et evalueringstema, på hvilken måde projekterfaringerne kan fortsætte udover projektperioden, og hvorvidt konceptet kan videreføres uden offentlig støtte. Hvis aktiviteterne i netværksprojektet ønskes videreført, skal de ret omfattende sekretariatsopgaver i forbindelse med projektledelsen under alle omstændigheder udføres. Hvis projektet ønskes videreført uden offentlig støtte, kræver det således, at andre kan/vil overtage sekretariatsopgaver på en sådan måde, at det ikke støttes af offentlige midler. Det har efter Discus' vurdering ikke været muligt at pege på. I stedet opstilles fire modeller for fortsættelse af netværksprojektet, hvor der afsættes ressourcer til sekretariatsopgaverne. En model, hvor sekretariatsopgaverne placeres hos de faglige organisationer; en model, hvor de placeres hos Arbejdsmarkedsafdelingen; en model, hvor de placeres hos de frivillige etniske organisationer i Brabrand; og endelig en model, hvor projektet fortsætter som hidtil med et eksterns sekretariat. Styregruppen peger på den model, hvor sekretariatsopgaverne placeres hos Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune, således at projekterfaringerne kan medvirke til at kvalificere de aktiviteter der i dag foregår i aktiveringsprojekterne

8 Formål, mål og målgruppe Det følgende er en uddybning af projektbeskrivelsen, projektforløbet og projektets resultater og erfaringer. Projektets formål, mål og målgrupper er beskrevet i ansøgningen til Koordinationsudvalget. Det overordnede formål med projektet er: at skabe kontakt mellem ledige flygtninge og indvandrere og tillidsrepræsentanter inden for SiD-området. Målene med projektet er: at forbedre de lediges kendskab til især ansættelsesprocedurer samt faglige og personlige kvalifikationer i forbindelse med ansættelse på en dansk arbejdsplads at styrke tillidsrepræsentanterne kendskab til problemer og redskaber i forbindelse med ansættelse og fastholdelse af nye kolleger med anden etnisk baggrund. Jf. projektets formål og mål er der opstillet forventninger om følgende resultater, som denne evaluering forholder sig til: At 90 % af de deltagende flygtninge/indvandrere og tillidsrepræsentanter giver udtryk for, at virksomhedsbesøgene og fællesmøderne har givet dem en bedre indsigt i problemer og muligheder i forbindelse med flygtninge og indvandreres ansættelse på danske virksomheder. Udover en vurdering af om ovenstående mål er opfyldt, er der i projektansøgningen formuleret en række tematikker, som denne evaluering skal forholde sig til. o De deltagende flygtninge/indvandreres og tillidsrepræsentanters vurdering af projektet o Forslag til, hvordan erfaringerne kan blive videreformidlet til en bredere kreds af interessenter (især andre fagforbund) o Overvejelser om, hvordan konceptet evt. kan videreføres uden offentlig støtte. Målgrupper Der blev ved projektets igangsætning udpeget følgende målgrupper Ca. 70 ledige flygtninge og indvandrere bosat i Århus Kommune. Ca. 20 tillidsrepræsentanter/faglige repræsentanter

9 Projektaktiviteter og projektforløb Projektet blev i store træk gennemført jævnfør de planlagte aktiviteter. Planlagte aktiviteter På baggrund af erfaringerne med 2001/02 netværksprojektet blev der planlagt virksomhedsbesøg og temamøder i netværksprojektet I 2001/02 var ca. 40 flygtninge og indvandrere på seks virksomhedsbesøg og der blev afholdt syv temamøder. Temamøderne foregik primært i fagforeningens lokaler i tidsrummet mellem virksomhedsbesøgene. Det var forventet, at projektet i 2003 skulle have en større volumen, end i 2001/02: ca. 20 virksomhedsbesøg og ca. 20 temamøder i Denne forventning var bl.a. baseret på, at andre relevante SiD afdelinger samt KAD skulle bidrage med at arrangere og afvikle såvel virksomhedsbesøg som temamøder. Inddragelse af andre fagforeninger havde således to overordnede formål: På den ene side skulle deltagelse af flere forskellige fagforeninger give deltagerne mulighed for at besøge en større mangfoldighed af arbejdspladser inden for andre brancher og fagområder end dem, der er i industrien og således også få kontakt til flere tillidsvalgte. På den anden side skulle en udvidelse af deltagende fagforeninger give mulighed for at besøge ca. tre gange så mange arbejdspladser og ligeledes afholde ca. tre gange så mange temamøder, end det var tilfældet med 2001/02 netværksprojektet. Det skulle ske uden, at SiD Industri skulle løfte en væsentlig større arbejdsbyrde i forbindelse med at arrangere og afvikle virksomhedsbesøg og temamøder end det var tilfældet med 2001/02 projektet. Projektforløbet I begyndelsen af projektforløbet har Discus udarbejdet fire pjecer, der hver især beskriver projektet over for de forskellige samarbejdspartnere og giver eksempler på spørgsmål som deltagerne typisk ønskede besvaret ved virksomhedsbesøgene og temamøderne (se bilag). Tre af pjecerne er næsten identiske og henvender sig til hhv. de ledige F/I, besøgsvirksomhederne samt SiD afdelinger og KAD fagforeningen. Den fjerde pjece er direkte henvendt til de tillidsrepræsentanter og personaleledere, som forestod rundvisningerne ved virksomhedsbesøgene og deltog i temamøderne. Den 4. pjece er mere detaljeret hvad angår spørgsmål om arbejdsmarkedsforhold, som optager deltagerne. Projektperioden var planlagt til perioden januar 2003 til den 31.december Da der i efteråret 2003 kun var gennemført 15 virksomhedsbesøg og tilsvarende temamøder, besluttede styregruppen i november 2003 at forlænge projektet frem til medio februar 2004, med evaluering umiddelbart derefter

10 SiD og KAD fagforeninger som arrangører af virksomhedsbesøg og temamøder De første henvendelser fra SiD Industri til SiD Kommunale, -Gartner, -Chauffører, -Lager og Pak og til KAD om deltagelse i projektet blev positivt modtaget. Alle fem fagforeninger vurderede i februar/marts 2003 at de som minimum kunne bidrage til projektet med formidling af kontakter til deres tillidsrepræsentanter på udvalgte virksomheder. SiD Kommunale bidrog allerede i foråret med kontakt til en tillidsrepræsentant og en arbejdsplads, og KAD, SiD Gartner, Chauffører og -Lager og Pak har siden sommerferien 2003 deltaget i projektet ved på samme måde som SiD Kommunale at henvise til én eller flere tillidsrepræsentanter, som efter deres vurdering ville være åbne over for virksomhedsbesøg og temamøder på arbejdspladsen. På grund af travlhed og prioritering af andre arbejdsopgaver har ingen af de nævnte fagforeninger set sig i stand til at påtage sig hele opgaven med at planlægge, arrangere og gennemføre virksomhedsbesøget endsige holde det efterfølgende temamøde i egen fagforening. Dog var RestaurationsBranchens Forbund i december 2003 vært for et temamøde i egen fagforening og bidrog med at arrangere virksomhedsbesøg på SAS Radisson Hotel i Århus. Ligeledes har SiD Chaufførerne og SiD Lager og Pak i januar 2004 været vært for et temamøde umiddelbart inden et virksomhedsbesøg hos Århus Sporveje. Med undtagelse af ovennævnte to fagforeningsbesøg har SiD Industri Århus derfor arrangeret alle virksomhedsbesøg og alle temamøder. Rekruttering af ledige flygtninge/indvandrere Rekrutteringen af deltagere foregik på den måde, at projektlederen fra Discus inden et virksomhedsbesøg eller temamøde har kontaktet aktiveringsstedet (efter sommerferien alle tre aktiveringssteder) for at få et overblik over antallet af deltagere, som var til rådighed for det kommende besøg. Herefter besøgte projektlederen aktiveringsstederne og havde en samtale med hver enkelt af de nye deltagere om projektet, 1. hvor formålet med projektet blev forklaret grundigt, således at deltagernes forventninger stemte overens med projektets formål (primært at der ikke var tale om at se på konkrete jobs på virksomheden, vi skulle besøge) 2. hvor deltagerne fortalte projektlederen lidt om egen baggrund og fremtidsplaner, hvilket i generelle termer blev formidlet videre til SiD og de besøgende virksomheder, således at oplæg og andre informationer, som præsenteres på temamøder og virksomhedsbesøg kunne tilpasses dette. Fra projektstart i januar 2003 til og med sommerferien 2003 blev deltagerne udelukkende rekrutteret fra Bøgekilde Industri i Hasselager. Der var typisk

11 deltagere (alle mænd) med ved hvert virksomhedsbesøg. I perioder havde Bøgekilde Syd vanskeligt ved at finde deltagere nok til projektet. I foråret 2003 besluttede styregruppen, at deltagerkredsen skulle udvides, således at også Bøgekilde Vest og Textilværkstedet fik mulighed for at visitere deltagere til projektet. Det blev samtidig besluttet, at kvinder skulle have mulighed for at deltage. Fra sommerferien 2003 og frem til projektafslutning i februar 2004 blev deltagerne rekrutteret fra Bøgekilde Syd, Bøgekilde Vest og Textilværkstedet. De to aktiveringssteder Job og Miljø og Projekthuset har takket nej til at deltage i projektet. Projekthuset vurderede, at netværksprojektet ikke er relevant for deres kursister, idet de primært har ledige til afklaring i kort tid. Desuden omfatter aktivering i Projekthuset ikke værkstedsaktiviteter, som det er tilfældet hos Bøgekilde og Textilværkstedet. Job og Miljø vurderede, at de ikke havde nok F/I i aktivering inden for projektets målgruppe. Temamøder og virksomhedsbesøg Inden sommerferien 2003 blev der afholdt temamøder i fagforeningen, på Bøgekilde Industri i Hasselager og på besøgsvirksomhederne. Efter sommerferien 2003 blev alle temamøderne afholdt som en kombination af et formøde af ca. en halv time/tre kvarters varighed i fagforeningen inden virksomhedsbesøget og et temamøde af ca. ½-1 times varighed efter rundvisningen på virksomheden. Ved formødet i fagforeningen blev det foregående virksomhedsbesøg debatteret, og SiD og en evt. deltagende tillidsrepræsentant har typisk svaret deltagerne på spørgsmål i forbindelse med jobsøgning og lignende. Fx har de spurgt deltagerne om, hvorvidt de forstod jobsøgningsproceduren på netop den virksomhed, vi besøgte, om nogle havde udfyldt ansøgningsskema (eller skulle have hjælp til det) og om de fx havde omtalt virksomhedsbesøgene hjemme hos familie og venner. Derudover har deltagerne fået svar på mange andre spørgsmål relateret til virksomhedsbesøget, ligesom de har stillet forslag til nye virksomhedsbesøg. Ved formødet har SiD Industri desuden fortalt om fagforeningens historie, om forskellen på fagforening og A-kasse og om overenskomster/lovgivning på arbejdsmarkedet, om uddannelse og om sikkerhed på arbejdspladsen. Desuden er deltagerne blevet vist rundt i SiD huset, og de har set, hvad fagforeningen kan tilbyde sine medlemmer i forbindelse med jobsøgning: De har fx set A-kassen, været på besøg ved et vejledningsforløb for ledige medlemmer samt set afdelingens computerrum. Efter det første formøde i fagforeningen er deltagerne blevet transporteret i bus ud til besøgsvirksomheden. Efter rundvisning på virksomheden (se nedenfor) er alle deltagerne typisk samlet i kantinen eller i et møderum. Her har de haft mulighed for at stille spørgsmål til

12 tillidsrepræsentanterne eller produktionslederne, har fået informationer om / drøftet uddannelse, sikkerhed, ansættelsesprocedurer og tillids- og sikkerhedsrepræsentantens rolle på arbejdspladsen, samt relation til fagforeningen. Nogle af diskussionerne er foregået i mindre grupper med deltagelse af både F/I og TR/FR. Der har desuden været afholdt to temamøder på hhv. Bøgekilde Industri i Hasselager og på Textilværkstedet. På disse temamøder deltog TR/FR fra SiD og KAD (mellem 5 og 10 deltagere) og deltagere fra aktiveringsstedet (primært dem som normalt er med på virksomhedsbesøg). De blev vist rundt på aktiveringsstedet og fik informationer om arbejdsopgaver og arbejdsgange, samt om udslusningspraksis, muligheder for støttet beskæftigelse mm. De deltagende TR/FR fik efter eget udsagn en god fornemmelse af, at de ledige F/I i aktivering i Århus Kommune er inde i et struktureret forløb, som peger frem mod arbejdsmarkedet. Herefter holdt SiD et oplæg for deltagerne om uddannelsesmuligheder som specialarbejder samt (på Textilværkstedet) om arbejdspladser inden for tekstilområdet i Århus. Endelig snakkede deltagerne ved disse temadage i mindre grupper om uddannelsesmuligheder i Danmark, om indvandrernes erfaringer med jobsøgning i Danmark, og de udvekslede erfaringer med / samt holdninger til støttet beskæftigelse. Virksomhedsbesøgene Der har været afholdt 18 virksomhedsbesøg på i alt 16 virksomheder (på to af virksomhederne har der været to virksomhedsbesøg). To virksomhedsbesøg blev aflyst umiddelbart inden de skulle afvikles: Følgende virksomheder er besøgt: 1. Åby Renseanlæg 2. Central Soya 3. Central Soya (2. gang) 4. Danfoss i Hasselager 5. York Refrigerator 6. Jyda Sekvensa 7. Århus United 8. Danfoss i Viby 9. Danfoss i Viby (2. gang) 10. Terma 11. Vestas 12. SDC Dandisk 13. COOP Danmark i Hasselager 14. Beder Gartnerskole 15. Berendsen Textil 16. SAS Scandinavian Congress Center 17. Århus Sporveje 18. Østjyllands Postcenter

13 Ved besøget på SAS Scandinavian Congress Center og på Århus Sporveje blev der som nævnt afholdt temamøde forinden i hhv. RestaurationsBranchens Forbund (RBF) og hos SiD Chaufførerne på Sommervej. Ved ca. halvdelen af virksomhedsbesøgene har både tillidsrepræsentant og produktionsleder deltaget ved rundvisningen eller ved det efterfølgende temamøde. Det skyldes primært, at der siden sommerferien har været deltagere ved hvert virksomhedsbesøg, og virksomhederne har derfor valgt at stille med to repræsentanter fra virksomheden til at fortælle og besvare spørgsmål. Deltagelse af både tillidsrepræsentant og produktionsleder ved virksomhedsbesøgene har haft en positiv sideeffekt, som på mange måder har øget deltagernes udbytte af besøgene. Inden rundvisningen og undertiden også i forbindelse med rundvisningen har produktionslederen typisk fortalt om virksomheden og sammenlignet denne med andre lignende produktionsvirksomheder. Produktionslederen har her typisk haft fokus på "logistikken" i forbindelse med produktionen og har fortalt i detaljer om, hvad virksomheden producerer, hvordan produktionsprocessen foregår og hvordan emnerne eller varen rent teknisk bevæger sig gennem fabrikken. Tillids- eller sikkerhedsrepræsentanten har ofte haft mere fokus på de opgaver som den enkelte medarbejder løser og har fortalt om, hvilke krav og muligheder produktionen stiller til de ansatte. Fx har de fortalt om, hvad der kræves af sprog, uddannelse og andre kompetencer for at kunne løse de konkrete arbejdsopgaver, og for at kunne arbejde i en fleksibel produktion i mere eller mindre selvfungerende arbejdsgrupper. De har ligeledes fortalt om mødetider, flekstid, skiftehold, og om det sociale fællesskab blandt virksomhedens ansatte. Således har deltagerne fået et indblik i, hvad der kræves af både faglige og sociale kompetencer og hvordan produktionen er tilrettelagt i store og mellemstore, moderne produktionsvirksomheder i Danmark anno At produktionslederen og tillidsrepræsentanten tager forskellige emner op på møderne afspejler ikke nødvendigvis forskellige opfattelser af, hvad der er det væsentlige på en dansk produktionsvirksomhed endsige interessemodsætninger mellem medarbejderrepræsentant og ledelse. Der er mere tale om forskellig vægtning og opmærksomhedsfelter i kraft af deres daglige ansvarsområder på virksomheden. De har som oftest suppleret hinanden godt ved rundvisningerne

14 Resultater og erfaringer Det følgende afsnit redegør for, 1. hvor mange deltagere der har været med i projektet 2. rekrutteringen af deltagerne 3. den aktuelle status på deltagernes vurdering. Desuden redegøres der for projektresultater i relation til de tre evalueringsspørgsmål, som er stillet i projektbeskrivelsen, nemlig: De deltagende flygtninge/indvandreres og tillidsrepræsentanters generelle vurdering af projektet; forslag til, hvordan erfaringerne kan videreformidles til en bredere kreds af interessenter (især andre fagforbund); og endelig overvejelser om, hvordan konceptet kan videreføres evt. uden offentlig støtte. Deltagelse i netværket I SiD netværket 2003 deltog i alt 23 tillidsrepræsentanter/sid tilknyttede, og 82 ledige flygtninge/indvandrere. Flygtninge og indvandrere Hovedparten af deltagerne er mænd, idet der inden sommerferien udelukkende blev rekrutteret mænd fra Bøgekilde Industri i Hasselager. 48 er mænd og 34 er kvinder Den største enkeltgruppe af de 82 deltagere kommer fra Somalia. Andre kommer fra Libanon, Irak, Tyrkiet etc. 36 er fra Somalia 8 er fra Libanon 7 er fra Irak 6 er fra Tyrkiet 25 er fra øvrige lande De 82 deltagere er fordelt på alle aldersgrupper: 24 er mellem 20 og 30 år 39 er mellem 30 og 40 år 19 er mellem 40 og 55 år. De har været i Danmark i gennemsnitlig 12 år. 26 har været her under 10 år 42 har været her mellem 10 og 20 år 14 har været her i over 20 år

15 Baggrund og jobønsker Hovedparten af deltagerne har ingen eller kun minimal uddannelse fra hjemlandet. Samtidig har kun få en klar forestilling om fremtidige jobsituation. Hos dem, som har konkrete jobønsker eller en ide om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med fremover, hænger det stort set altid sammen med tidligere joberfaringer. Hvis fx en kvinde har arbejdet som husmor i hjemlandet og været i praktik i børnehave i Danmark, enten som pædagogmedhjælper eller som køkkenhjælper, er det typisk køkkenarbejde eller børnehave som er hendes primære jobønske. Hvis fx en mand tidligere har arbejdet ved en drejebænk på et maskinværksted i en storby i Mellemøsten, har han typisk en forestilling om at få job på et maskinværksted i Danmark, uagtet, at maskinarbejdere i Danmark skal kunne læse meget komplicerede arbejdsbeskrivelser og programmere en drejebænk/cnc fræser til at forarbejde materialet. Virksomhedsbesøgene har efter deres eget udsagn medvirket til at udvide deres billede af jobmuligheder i Danmark. Tillidsrepræsentanter De 23 tillidsrepræsentanter har deltaget i projektet på forskellige niveauer. Nogle tillidsrepræsentanter har deltaget i kraft af, at de har modtaget F/I, sproglærere/konsulenter og TR/FR til en rundvisning og et temamøde på deres arbejdsplads (15-20 besøgende i alt). Det drejer sig især om tillidsrepræsentanter fra SiD Kommunale, -Gartner og Lager og pak, samt fra KAD. Forventningen om, at en repræsentant fra hhv. SiD Kommunale, -Gartner og Lager og Pak skulle engageres mere indgående i projektet, er således ikke indfriet. De deltagende tillidsrepræsentanter har således haft mulighed for at vise deres arbejdsplads frem, snakke med enkelte af deltagerne undervejs og svare på spørgsmål fra alle deltagerne under og efter rundvisningen. De har dog ikke haft mulighed for længerevarende samtaler på tomandshånd med deltagerne, evt. for at spørge ind til deres kvalifikationer og joberfaringer. Disse TR gav efter møderne udtryk for, at de havde fået lidt større indsigt i ledige flygtninge og indvandreres sproglige og faglige kompetencer, og at de havde fået et indtryk af, hvad der kræves af dem, som skal modtage ledige F/I fra projektets målgruppe på en arbejdsplads. Andre tillidsrepræsentanter har udover at være værter for virksomhedsbesøg og temamøder været med på skift ved virksomhedsbesøgene og temamøder på andre arbejdspladser. De har ligeledes deltaget ved de to temamøder, som er afholdt på aktiveringsstederne Bøgekilde Industri i Hasselager og på Textilværkstedet. De tillidsrepræsentanter har haft mulighed for at tale mere indgående med deltagerne, fx om deres baggrund, joberfaringer og evt. -ønsker og har på den måde fået indsigt i deltagernes sproglige såvel som faglige kompetencer

16 Fagforeningsrepræsentanter Sidst men ikke mindst har næstformanden og den faglige sekretær i SiD Industri deltaget på skift eller sammen ved alle virksomhedsbesøgene og temamøderne. Dermed har de fået en god og tæt kontakt til deltagerne, især til de deltagere, der har været med på flere virksomhedsbesøg. Endelig har A-kasseleder i RestaurationsBranchens Forbund samt to faglige sekretærer i SiD Chauffører været vært for to temamøde umiddelbart inden et virksomhedsbesøg. De har ligeledes fået et indtryk af ledige F/I arbejdsmarkedsparathed og af de muligheder og barrierer, de har i forhold til fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagernes vurdering af fællesmøderne/virksomhedsbesøgene Som nævnt er der opstillet tre temaer, som evalueringen skal forholde sig til. Det første tema omhandler deltagernes og projektsamarbejdspartnerne vurdering af projektet. Alle (/F/I, konsulenter/sproglærer, TR/FR) er i forbindelse med evalueringen i februar 2004 blevet spurgt, om projektet har bidraget til, at der er etableret kontakt eller et egentligt netværk mellem projektdeltagerne. Desuden er de spurgt om, hvorvidt deres deltagelse har bidraget til at give dem en bedre indsigt i etniske minoriteters problemer og muligheder på det danske arbejdsmarked, herunder indsigt i ansættelsesprocedurer og krav til personlige og faglige kvalifikationer, samt kendskab til og forståelse for F/I situation på arbejdsmarkedet generelt. Kontakt og netværk Alle interviewede (10 F/I, 8 konsulenter/sproglærer/ledere, 5 TR/FR) har givet udtryk for, at projektet har medvirket til, at der er etableret en god kontakt mellem projektdeltagerne, de ledige flygtninge og indvandrere og tillids- og fagforeningsrepræsentanter. Den gode kontakt spænder fra udveksling af hilsner og høflighedsfraser under virksomhedsbesøg og temamøder til dialog med udveksling af synspunkter og holdninger om fx uddannelse og ansættelse i job med tilskud. Den tætteste kontakt mellem projektdeltagerne er tydeligvis skabt ved de temamøder, hvor der har været mulighed for, at projektdeltagerne kunne sidde i mindre grupper og snakke sammen. De to temamøder på hhv. Bøgekilde Industri i Hasselager i foråret 2003 og på Textilværkstedet i februar 2004 var ifølge projektdeltagerne en god anledning til samtale og tæt kontakt. Nogle TR/FR peger på, at det kan skyldes, at F/I deltagerne var på hjemmebane og derfor følte sig mere sikre og modige til at gå mere i dialog med tillidsrepræsentanterne. Det kan også skyldes, som en af tillidsrepræsentant pegede på, at temamøderne på aktiveringsstederne var for enten mænd eller kvinder, og at blandede hold

17 med både mænd og kvinder kan være med til at lægge en dæmper på de kvindelige deltageres lyst til at stille spørgsmål og gå i dialog med fx mandlige tillidsrepræsentanter ved temamøderne og virksomhedsbesøgene. De tillidsrepræsentanter, som var med til temamøderne på aktiveringsstederne, vurderer ligeledes, at de fik en god forståelse for, at en ledig F/I, som er i aktivering i Århus Kommune, er inde i et struktureret forløb, der peger frem mod arbejdsmarkedet. Nogle har nævnt, at deres arbejdsplads måske senere kan indgå i dette forløb med fx praktikforløb med en eller flere af deltagerne. Der er således etableret en god kontakt mellem projektdeltagerne, og virksomhedsbesøgene og temamøderne har medvirket til, at de har fået større kendskab til hinanden og til problemer og muligheder for integration af F/I på arbejdsmarkedet. Derimod ser det ikke ud til, at der er etableret et egentligt netværk mellem projektdeltagerne. Det ser ikke ud til, at de ca. 25 TR/FR og de 82 F/I nu kender hinanden godt nok til, at de på eget initiativ opretholder kontakten og fortsat mødes efter projektet er afsluttet. Flere af F/I deltagerne, som har været med på 2, 3 og 4 virksomhedsbesøg og temamøder, husker navnene på flere af TR/FR. Konsulenterne og sproglæreren har bemærket, at SiD deltagerne flere gange er omtalt som ressourcepersoner især umiddelbart efter virksomhedsbesøgene. Konsulenterne og sproglæreren vurderer således, at deres kursister kan tænkes at henvende sig til SiD eller én eller flere af de tillidsvalgte, hvis konsulenten eller sproglæreren tilskynder til det. I øvrigt har konsulenterne og sproglæreren, som har været med ude på virksomhedsbesøg og temamøder, efter eget udsagn fået en god kontakt til navngivne ressourcepersoner på virksomhederne. Kontakter, som efter deres vurdering efterfølgende kan bruges i forbindelse med udslusning af F/I i aktivering. F/I deltagerne har med deltagelse i projektet fået en klar bevidsthed om, at navngivne tillidsrepræsentanter på konkrete arbejdspladser og navngivne fagforeningsrepræsentanter i SiD Industri kan hjælpe dem med svar på spørgsmål, og måske kontakt til en eller flere virksomheder. Nogle F/I har vurderet, at de pga. deres deltagelse i projektet kender TR/FR godt nok til, at de vil kontakte dem, hvis der bliver behov for det, men ingen af de tillidsvalgte, som har stået for virksomhedsbesøgene er blevet kontaktet efterfølgende. Kendskab til arbejdsforhold Såvel virksomhedsbesøgene som temamøderne har medvirket til at styrke F/I deltagernes kendskab til muligheder og krav til specialarbejdere i Danmark. F/I deltagerne nævner specifikt, at besøg på forskellige arbejdspladser har betydet, at de nu har et bedre billede af, hvilke muligheder og krav der stilles til ufaglærte i Danmark. De, som har været med på 3-5 virksomhedsbesøg og temamøder, føler sig således bedre i stand til at opstille realistiske mål for deres fremtidige arbejdssituation

18 Konsulenterne og sproglæreren vurderer ligeledes, at de deltagende F/I s ønsker og forventninger til deres fremtidige arbejdssituation deres karriereplaner - er blevet mere realistiske, og at de har fået en større forståelse for, hvad det kræver at få job som specialarbejder. Lederne af Bøgekilde og Textilværkstedet vurderer ligeledes at netværksprojektet kan bruges som et redskab til, at de som aktiveringsinstitution får bedre muligheder for at kunne præsentere de ledige F/I for konkrete vilkår på arbejdsmarkedet. Hovedparten af F/I deltagerne har forstået ca. 50 % af det, der er blevet sagt til temamøderne og virksomhedsbesøgene. Andre deltagere demonstrerede ved interviewene, at de har forstået stort set alt. Der har dog tilsyneladende udviklet sig en praksis, hvor deltagerne efterfølgende har snakket med hinanden og med nogle af de øvrige på aktiveringsstederne og i familierne om, hvad de havde set og hørt på især virksomhedsbesøgene. På den måde er informationerne fra virksomhedsbesøgene udbredt til en større kreds. Ved nogle af virksomhedsbesøgene fik F/I deltagerne desuden mulighed for at snakke med de ansatte om arbejdsforhold og arbejdsopgaver. Især samtaler med andre ansatte tilhørende de etniske minoriteter har virket motiverende på F/I deltagerne. Dels har de fået oplevelsen af, at det er realistisk for F/I at få job på den eller lignende virksomheder, og dels har de fået førstehåndsviden om arbejdsvilkår som ufaglært specialarbejder. De har fx fået fortalt om de fysiske og psykiske konsekvenser, der er ved at arbejde på skiftehold og om natten. Og de har fået demonstreret, hvor god man egentlig skal være til dansk for at kunne bestride den aktuelle jobfunktion. De ansatte tilhørende etniske minoriteter har således fungeret som rollemodeller for deltagerne. Nogle af deltagerne er efter samtalerne blevet meget motiverede for at søge job på virksomheden. F/I deltagerne ser gerne, at samtaler med ansatte, der selv tilhører etniske minoriteter, prioriteres ved fremtidige virksomhedsbesøg. Ligeledes har nogle nævnt, at hvis virksomhedsbesøg kunne kombineres med en eller to dages praktik på arbejdspladsen og evt. en prøvejobsamtale, ville det kvalificere besøget betydeligt. F/I har typisk hæftet sig ved følgende i forbindelse med virksomhedsbesøgene og temamøderne Ansættelsesprocedurer; at ledige selv bør henvende sig på arbejdspladsen og søge job, udfylde spørgeskema og evt. gå til samtale (nogle F/I har efterfølgende kontaktet mange andre virksomheder og indsamlet og udfyldt ansøgningsskemaer). Teknologi og automatisering; at produktionsprocessen i mange industrivirksomheder er automatiseret, at manuelt og hårdt fysisk arbejde mange steder er afløst af kontrol og kvalitetssikring, og at stort set alle ansatte skal kunne håndtere computere i dag. Indhold i arbejdet; at også ufaglærte jobfunktioner kan være alsidige, spændende og udfordrende for den enkelte, og at der stilles krav om selvstændighed og kvalitetsbevidsthed

19 Kvalifikationskrav; at mange specialarbejdere tilsyneladende mødes med krav / tilbud om at dygtiggøre sig via kurser og efteruddannelse også efter at de er ansat på arbejdspladsen. Arbejdstider; at både mænd og kvinder som hovedregel arbejder 37 timer om ugen i Danmark, og at flekstid og skiftehold er almindeligt på mange arbejdspladser. Arbejdstempo; at arbejdstempoet på mange arbejdspladser er markant højere end på aktiveringsstedet, og at nogle arbejdsfunktioner også for de kvindelige ansatte kan indebære løft. Tillidsvalgte; at der på nogle arbejdspladser er én eller flere medarbejdere, som er valgt af de ansatte, og som man trygt kan gå til, hvis man har problemer eller er utilfreds med noget. Kun få har dog forstået tillidsrepræsentanters rolle i forbindelse med overenskomster. Lønniveau; at specialarbejdere i Danmark har en rimelig løn sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere, idet forskellige tillæg og bonusordninger er med til at hæve lønniveauet. Kombinationen af virksomhedsbesøg og temamøder gør det ifølge deltagerne lettere at forstå og forholde sig til abstrakte arbejdsmarkedsforhold. Når der med virksomhedsbesøgene sættes ord og især billeder på arbejdet som specialarbejder i Danmark, er det med til at lette forståelsen for forklaringer om de generelle arbejdsmarkedsforhold, som der fortælles om på aktiveringsstederne og ved temamøderne. TR/FR har ligeledes fået større kendskab til F/I muligheder og barrierer på arbejdsmarkedet. De peger på, at de er blevet opmærksomme på følgende: Nyankomnes kendskab til fagforeningen: Nyankomne flygtninge og indvandrere har meget forskellige erfaringer med den danske fagforening, og den danske arbejdsmarkedsmodel (hvor overenskomstaftaler danner grundlag for løn- og arbejdsvilkår). Mange nyankomne har ingen kendskab til fagbevægelsen eller til tillidsrepræsentanter, heller ikke fra eget hjemland. Kendskab til særlige indslusningsforløb. At der er muligheder for at tilrettelægge særlige indslusningsforløb for F/I i virksomheden, og at der findes fx mentorordning og sprogpraktikforløb, men at lovgivningen og ordninger skifter og ofte afløses af nye ordninger. Sprogkundskaber: Sprogkundskaber hos ledige F/I ere i aktivering i Århus Kommune er meget forskelligt. Nogle arbejdsmarkedsparate F/I kan kommunikere udmærket på dansk, mens andre kun med stort besvær kan klare sig alene på dansk. Nyankomne som arbejdskraft: Nyankomne F/I ere i aktivering er potentielle medarbejdere og kollegaer på deres arbejdsplads (evt. efter et kort praktikforløb med klare aftaler om målet med praktikken). Tillidsrepræsentantens rolle: Det stiller forholdsvis store krav til tillidsvalgte at tage imod en ledig nyankommen F/I på arbejdspladsen

20 Videreformidling af projekterfaringerne til en bredere kreds af interessenter (især andre fagforbund) Det andet tema, som denne evaluering skal forholde sig til, er forslag til, hvordan projekterfaringerne kan videreformidles til andre end de umiddelbare projektsamarbejdspartnere. SiD projekt 2003 er ved sin afslutning formidlet til LO fagforbund på følgende måde Netværksprojektet er i 2002 omtalt i SiD Industri Århus's fagblad "Industriposten" med en helsides artikel. Evalueringsrapport fra SiD netværket 2002 er sendt til SiD s hovedforbund sammen med de fire pjecer, som er udarbejdet og anvendt ved projektet i En af de deltagende SiD tillidsrepræsentanter er tilknyttet en skrivegruppe i SiD hovedforbundet, som bl.a. står for planlægning og afvikling af kurser for SiD tillidsrepræsentanter. Han har medbragt erfaringerne fra projektet til skrivegruppen, som bl.a. har brugt disse i forbindelse med tilrettelæggelse af kurser for tillidsvalgte i Flere af de tillidsrepræsentanter, der har deltaget i projektet, har omtalt projektet for kolleger på deres arbejdsplads og for tillidsrepræsentanter fra andre virksomheder. Nogle har efterfølgende henvendt sig til SiD Industri Århus for at få flere informationer og materiale om projektet. På SiD Industri Århus s generalforsamling i foråret 2003 blev medlemmerne orienteret om, hvilke aktiviteter deres fagforening er involveret i. Interesserede medlemmer og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter blev opfordret til at kontakte fagforeningen, hvis de var interesserede i at deltage i netværksprojektet. Udover ovenstående formidling, kan projektets erfaringer formidles til andre relevante fagforbund via artikel om projektet og projekterfaringerne i det landsdækkende SiD medlemsblad og/eller i KAD og RBF medlemsblade foredrag i NIF regi, og/eller artikel på NIF hjemmeside (NIF står for Netværk i fagbevægelsen et netværk af foredragsholdere etableret i forbindelse med Plads til alle kampagnen) projektsamarbejdet og projekterfaringerne kan formidles bredt til århusianerne via artikel i fx JP Århus eller i Århus Stiftstidende. Evt. med interviews og billeder af deltagerne ifm. et nyt virksomhedsbesøg fx på Danfoss. Styregruppen har besluttet, at Discus sammen med en informationsmedarbejder i Århus Kommunen og SiD Industri arbejder videre med formidling af projektsamarbejdet og projektets resultater via de lokale medier i foråret

21 Videreførelse af projektet uden offentlig støtte Det sidste tema, som denne evaluering skal forholde sig til, er, hvorvidt det er muligt at videreføre projektet evt. uden offentlig støtte. I nedenstående opstilles en række modeller for fortsættelse af projektets erfaringer. Først skal det dog nævnes, at den største post i projektets budget har været projektledelse. Det er således primært opgaverne, der ligger i projektlederrollen, der skal placeres et sted ved implementering af projektets erfaringer. I SiD projekt 2003 har Discus haft rollen som projektleder og som sådan haft sekretariatsopgaverne i projektet, herunder: rekruttering af deltagere til netværket fra de tre aktiveringssteder koordinering af deltagere til de enkelte besøg og møder løbende kontakt til og dialog med SiD Industri om o deltagernes "udbytte" af virksomhedsbesøg og temamøder o tidspunkter og temaer for virksomhedsbesøgene og temamøderne deltagelse i alle virksomhedsbesøg og temamøder opfølgning på de enkelte besøg, herunder kortlægning af deltagernes vurderinger af besøgene planlægning og forslag til SiD om virksomhedsbesøg og temamøder fremover, mhp. variation og indhold i besøgene og i møderne mødeindkaldelse og afvikling af arbejdsgruppe- og styregruppemøder skabe og fastholde en fælles bevidsthed om projektet hos alle samarbejdspartnere evaluering og erfaringsopsamling. Hvis aktiviteterne i netværksprojektet ønskes videreført, skal ovenstående beskrevne sekretariatsopgaver efter Discus' vurdering under alle omstændigheder udføres. Hvis projektet ønskes videreført uden offentlig støtte, fordrer det således, at andre kan/vil overtage sekretariatsopgaver på en sådan måde, at det ikke støttes direkte af offentlige midler. Det er efter Discus vurdering ikke umiddelbart muligt at pege på. I stedet peges på fire modeller for fortsættelse af netværksprojektet. 1. Faglige organisationer som sekretariat 2. Arbejdsmarkedsafdelingen som sekretariat 3. Frivillige etniske organisationer som sekretariat 4. SiD Netværket fortsættes med eksternt sekretariat Ad. 1. Faglige organisationer som sekretariat En mulighed kunne være, at netværksprojektet så at sige "overtages helt" af de faglige organisationer

22 SiD Industri har som nævnt stået for at arrangere alle virksomhedsbesøg og temamøder i projektperioden, men erfaringerne med SiD Kommunale, -Gartner, - Lager og Pak samt KAD fagforeningernes deltagelse i netværksprojektet i 2003 gør det dog svært at forestille sig, at fagforeningerne generelt et villige til at løfte sekretariatsopgaverne "på frivillig basis". De nævnte fagforeninger har dog mulighed for at videreføre projektet ved at lægger det ind under eksisterende initiativer. Fx har SiD afdelinger i Århus sammen med KAD Århus og SiD i Skanderborg og Odder oprettet det private selskab Faglig Vejledning Aps. Selskabet iværksætter som en privat udbyder forskellige aktiviteter, der kan understøtte lediges bestræbelser på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Faglig Vejledning på Rymarksvej har allerede arrangeret flere virksomhedsbesøg for ledige i vejledningsforløb også virksomhedsbesøg på Terma og Vestas, som deltagerne i SiD projekt 2003 også har besøgt. Erfaringerne med at inddrage tillidsrepræsentanten i virksomhedsbesøg herunder afholdelse af temamøder på arbejdspladsen og i fagforeningen kan således videreføres i forbindelse med Faglig Vejledning. En lignende aktivitet i SiD er et Urbanprojekt, hvor SiD A-kassen i samarbejde med frivillige foreninger i Århus Vest indkalder alle ledige kontanthjælpsmodtagere til særlige kontaktforløb i SiD's lokaler, og hvor virksomhedsbesøgene og temamøderne kunne være en af de mange aktiviteter, der foregik i projektet. Implementering af projektet hos hhv. Faglig Vejledning og SiD Urbanprojektet vil således fortsat skulle finansiers med offentlige midler. Ad. 2. Arbejdsmarkedsafdelingen som sekretariat Arbejdsmarkedsnetværk ved Arbejdsmarkedsafdelingen kunne evt. fortsætte med at arrangere virksomhedsbesøgene, fx ved at trække på de kontaktpersoner som er på de virksomheder, de i forvejen samarbejder med i forbindelse med indslusning af ledige på arbejdsmarkedet. Den model vil gøre det muligt at afholde en række virksomhedsbesøg, men det vil kræve overvejelser over, hvordan de tillidsvalgte og fagforeningerne inddrages i virksomhedsbesøgene og temamøderne på fx virksomhederne, idet Arbejdsmarkedsnetværks kontaktpersoner ude i virksomhederne ofte er personaleledere og ikke tillidsvalgte. En anden mulighed er, at Projektafdelingen ved Arbejdsmarkedsafdelingen står for projektets fortsættelse. Fx kunne sproglæreren og konsulenterne fra aktiveringsstederne Bøgekilde Syd og -Vest samt Textilværkstedet selv planlægge, koordinere og rekruttere deltagere til projektet, og de kunne selv kontakte fagforeninger og tillidsvalgte mhp. deltagelse i virksomhedsbesøgene og temamøderne. Sekretariatsopgaverne kan fx gå på skift på aktiveringsstederne. Afhængigt af ambitionsniveauet kan der til denne model nedsættes en arbejdsgruppe bestående af konsulenterne og sproglæreren samt tillids- og fagforeningsrepræsentanter som i faste intervaller mødes og udveksler erfaringer, planlægger og drøfter fremtidige virksomhedsbesøg