Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab."

Transkript

1 ! "!#$ %&'

2 ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse store ambitioner, som handler om udfoldelse og oplevelse for alle, har én væsentlig forudsætning - nemlig at der er sikkerhed og tryghed for borgerne i trafikken. Uden sikkerhed og tryghed kan vi ikke glæde os over alle byens smukke og spændende sider. På byens vegne er jeg på den ene side glad og stolt over, hvor positivt sikkerheden i trafikken har udviklet sig. Vi taler om en halvering i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på under 10 år. Det er også helt usædvanligt, at vi allerede har nået vores trafiksikkerhedsmål for På den anden side er det smertefuldt hver gang, der sker en alvorlig ulykke i trafikken, og derfor skal vi blive endnu bedre. Sidste år, i 2005, kom 231 alvorligt til skade og 11 blev dræbt i trafikken i København. Langt de fleste var cyklister og fodgængere. Derfor skal vi ikke stille os tilfredse med de gode statistikker. Vi skal fortsat investere i bedre trafiksikkerhed, vi skal udvikle nye angrebsmåder og finde nye samarbejdspartnere for at nå de mål, som er beskrevet i denne nye og mere ambitiøse plan for trafiksikkerheden i København. Og først og fremmest skal vi i dialog med borgerne. Hvad enten vi færdes som fodgængere, cyklister eller bilister har vi et stort ansvar for os selv og for hinanden. Klaus Bondam 2

3 ) * +,-. ' $ /. " / "! Trafiksikkerhedsplan for København - ny målsætning og indsatsplan er udarbejdet af ingeniørerne Anders Møller Gaardbo, Winnie Hansen og Anne Eriksson, Vejdirektoratet i samarbejde med Claus Rosenkilde (projektleder) og Steffen Rasmussen (sektionsleder) Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park, Trafik- og Plankontoret December

4 * Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2001 havde som mål, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne senest i 2012 skulle være reduceret til 345. Med 242 dræbte og alvorligt tilskadekomne i 2005 er målet nået, og derfor har kommunen ønsket at opstille en ny målsætning og udarbejde en revideret plan for trafiksikkerhedsarbejdet frem til Som ny målsætning ønsker Københavns Kommune at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% frem til Med dette valg af målsætning ønsker Københavns Kommune at følge Færdselssikkerhedskommissionen, som forventes at opstille en lignende, ny målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet på landsplan. På baggrund af ulykkesudviklingen i planperiodens første del har kommunen valgt at koncentrere trafiksikkerhedsarbejdet om følgende fire indsatsområder i perioden frem til 2012: ulykker med cyklister ulykker med fodgængere ulykker i kryds ulykker med unge risikobilister For hvert af disse indsatsområder er der opstillet specifikke mål. Mest markant er målet for cyklister, idet antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister ønskes reduceret med 50%. Indsatserne vil koncentrere sig om følgende grupper af tiltag: Krydsombygninger Strækningsombygninger Driftsprojekter Skolevejsprojekter Hastighedszoner Kampagner Metodeudvikling og nye samarbejdsformer mv. For hvert af tiltagene er foretaget vurderinger af effekt og investeringsbehov. Det er vurderet, at målet kan nås med de nævnte tiltag ved en samlet investering i perioden på ca. 216 mio. kr., heraf er en del allerede finansieret. Der er behov for yderligere 87 mio. kr. hvis hele trafiksikkerhedsplanen skal gennemføres. 4

5 ,- I 2005 registrerede politiet i alt 242 dræbte og alvorligt tilskadekomne i den københavnske trafik. Dermed er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken mere end halveret siden 1998, hvor der blev registreret 499 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2001 havde som mål, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne senest i 2012 skulle være reduceret til 345. Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. På landsplan har landsdækkende trafiksikkerhedskampagner og lovændringer - især klippekortet, haft stor betydning. På lokalt plan har kommunes og Københavns Politis indsatser mod spirituskørsel og for høj fart medvirket til den positive udvikling. I begyndelsen af 2006 foretog kommunen en evaluering af en række ombygningsprojekter, der alle var udført i perioden som et led i trafiksikkerhedsplanen. Evalueringen viste, at ombygningerne samlet set har haft en særdeles positiv effekt på trafiksikkerheden. Selv når der bliver taget højde for, at udviklingen i kommunen som helhed har været gunstig, kan ombygningerne alene tilskrives en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på over 50 % på de ombyggede steder. Samtidig viste evalueringen, at de bedste resultater blev opnået, hvor de anvendte foranstaltninger havde været målrettede mod specifikke, konstaterede ulykkesproblemer. Dette var især tilfældet for flere af krydsombygningerne. Vejdirektoratets evaluering af kommunens trafiksikkerhedsprojekter : Samlet er reduktionen for personskadeulykker beregnet til 6,9 ulykker pr. år - svarende til ca. 41 % - efter der er korrigeret for den generelle udvikling. Reduktionen i det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne er beregnet til 4,8 pr. år - svarende til ca. 55 % - efter korrektion. Stor effekt af de ombyggede kryds - antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne faldt fra i gennemsnit 12,8 før ombygningen til 2,0 efter ombygningen På de ombyggede strækninger faldt antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne tilsvarende fra i gennemsnit 3,4 til 1,0 Der er en beskeden positiv effekt på ulykker og personskader ved skolevejsprojekter. Dette er ikke overraskende, da skolevejsprojekterne primært vælges ud fra hensyn til tryghed. 5

6 Færdselssikkerhedskommissionen forventes at revidere sin handlingsplan og i den forbindelse opstille en ny målsætning for perioden Sandsynligvis bliver der tale om en yderligere reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på 40% med udgangspunkt i et gennemsnit af årene Københavns Kommune ønsker at følge Færdselssikkerhedskommissionen og har derfor opstillet en lignende målsætning om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% frem til Diagrammet nedenfor viser udviklingen siden 1995 samt den gamle og nye målsætning. 3 % / ' ' 11 11/ ' / 1 2 Det gennemsnitlige antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i årene (basis) var 322. Målsætningen om en reduktion på 40% betyder, at der i året 2012 højst må registreres i alt 193 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Gennem en årrække ( ) blev tallene for alvorligt tilskadekomne korrigeret. Korrektionerne var nødvendige, fordi en vejledning til politiet om registrering af trafikulykker indeholdt en unøjagtig beskrivelse af, hvorledes patienter indlagt til observation for hjernerystelse skulle registreres. I diagram- 6

7 met er de korrigerede tal vist sammen med de oprindeligt registrerede. Det sidste år med behov for korrektion (2003) indgår i basisperioden for beregning af målsætningen. Ved opstilling af målsætningen er det imidlertid valgt ikke at foretage korrektion af tallet for Dette fravalg gør ikke målsætningen mindre ambitiøs. Fordelt på dræbte hhv. alvorligt tilskadekomne ser målsætningen således ud: 37, 4-89 Udover den generelle målsætning er der for hvert af de fire indsatsområder opstillet specifikke målsætninger, se herom i kapitlet Mål for indsatsområder. Heller ikke for disse målsætninger er det valgt at korrigere antallet af alvorlige tilskadekomster i basisperioden. Den målsatte reduktion på 129 dræbte og alvorligt tilskadekomne svarer til en forventet reduktion i alle personskader på ca. 250 personskader og en forventet reduktion i det totale antal politirapporterede ulykker på ca. 500 ulykker. Ved brug af Transport- og Energiministeriets trafikøkonomiske enhedspriser (2003- priser) kan den samfundsøkonomiske besparelse ved en sådan reduktion i personskader og ulykker beregnes til over 500 mio. kr. årligt. 7

8 $ På baggrund af de seneste års ulykkesudvikling foreslås, at Københavns Kommunes trafiksikkerhedsarbejde frem til 2012 koncentreres om følgende 4 indsatsområder: ): -& Indsatsområderne er revideret i forhold til de oprindelige 5 indsatsområder, der blev udpeget i Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2001: ulykker med for høj hastighed ulykker med spiritus ulykker i kryds ulykker med cyklister ulykker med fodgængere på strækninger Disse indsatsområder blev i sin tid efter et omfattende analysearbejde valgt med henblik på at koncentrere indsatsen om de ulykkestyper, trafikantgrupper mv., som havde forbindelse til de fleste ulykker med alvorlige personskader. I den efterfølgende periode er der sket en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne for alle fem indsatsområder både tilsammen og hver for sig om end reduktionen varierer meget fra det ene indsatsområde til det andet. I det følgende gennemgås baggrunden for de fire nye indsatsområder mere udførligt. Det skal understreges, at der ikke kan undgås overlap mellem de enkelte indsatsområder (mange cyklistulykker sker f.eks. i kryds), men så længe indsatsområderne tilsammen dækker en stor majoritet af ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne, er dette snarere en styrke end en svaghed. Endvidere er en række andre ulykkestyper og trafikantkategorier mv. undersøgt, men er ikke fundet relevante som egentlige indsatsområder på nuværende tidspunkt. Trafiksikkerhedsplanen er dog ikke statisk. Såfremt nye trafiksikkerhedsproblemer dukker op i løbet af planperioden, eller hvis ulykker og personskader for de enkelte indsatsområder udvikler sig meget uventet, kan det komme på tale atter at revidere indsatsområderne. 8

9 ;& Tabellen nedenfor viser de seneste års udvikling i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i København fordelt på trafikantgrupper. Cyklisterne har oplevet en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne gennem de seneste år dog først efter et par år med relativt høje tal i % 0 +.!"" # # $% & '" Som det ses, har der imidlertid også været et betydeligt fald blandt flere af de andre trafikantgrupper. Dette har medført, at cyklisternes andel af det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i København rent faktisk er steget kraftigt det seneste år, hvilket tydeligt fremgår af figuren på næste side. Til trods for en betydelig reduktion i personskaderne hos cyklister i den hidtidige planperiode, udgør denne trafikantgruppe således stadig en uforholdsmæssig stor og rent faktisk stigende andel af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i København. Ulykker med cyklister bør derfor fastholdes som indsatsområde i den resterende del af planperioden. En sammenligning mellem København og en række andre større byområder i Danmark viser desuden, at cyklister udgør en større andel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i København end i de øvrige byområder. < #() * & +,)-./""!" * 0# + * 9

10 = /= '= < (, & += = = ! " Også hvis man sammenligner København med en række andre store byområder i Norden, er cyklister i København overrepræsenterede i ulykker med alvorlige personskader. En del af forklaringen på, at cyklister i København udgør en større andel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne end i andre byer i Danmark og det øvrige Norden, er selvfølgelig, at København er en af de byer i både Danmark og Norden, hvor der cykles allermest. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at visse ulykkestyper forekommer langt oftere i København end i andre større byområder i Danmark. Blandt personskadeulykker med cyklister i København er der især en større andel af følgende ulykkestyper end i de byområder, der sammenlignes med: ulykker i hovedsituation 3 (hvoraf ulykker med højresvingende biler foran medkørende cyklister udgør en meget stor del) ulykker i hovedsituation 7 (påkørsel af parkerede biler) ulykker i hovedsituation 8 (påkørsel af fodgængere) En opgørelse over skadestyper for cyklister i perioden viser endvidere, at for dræbte og tilskadekomne cyklister er der registreret hovedskade (som eneste eller væsentligste skade) i 28% af tilfældene. Endelig tegner ulykker i kryds sig for ca. 60% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i København. 10

11 ; Ulykker med påkørsel af fodgængere udgør tæt på en fjerdedel af alle personskadeulykker i København, og i forhold til de øvrige trafikantgrupper udgør fodgængere det næsthøjeste antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. Ligesom for cyklisterne vil der alene på grund af det store antal personskader blandt fodgængere være potentiale for betydelige forbedringer, selvom fodgængernes andel af de samlede personskader ikke er stigende (i modsætning til cyklisterne). Ulykker med påkørsel af fodgængere er som tidligere nævnt overrepræsenteret blandt cyklistulykkerne i København i forhold til andre store byområder i Danmark. Fodgængerulykkerne udgør dog kun ca. 9% af alle personskadeulykker med cyklister involveret. Set fra fodgængernes synsvinkel udgør ulykker med cykler eller knallerter som modpart til gengæld over 20% af alle personskadeulykker med fodgængere involveret. Der synes således at være basis for en betydelig reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere ved at rette en indsats mod netop denne type ulykker. I den hidtidige planperiode har indsatsområdet vedr. fodgængerulykker været koncentreret om fodgængerulykker på strækninger. Om indsatsen også i fremtiden skal fokusere på strækningsulykker, må afhænge af mere detaljerede analyser af de seneste års fodgængerulykker. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kryds strækninger. ; Ombygninger af ulykkesbelastede kryds har vist sig at være en af de mest effektive foranstaltninger, der er gennemført i den hidtidige planperiode. Dette er især tilfældet, hvor bestemte foranstaltninger er anvendt målrettet mod konstaterede, dominerende ulykkesproblemer eksempelvis brug af bundet venstresving som middel mod venstresvingsulykker. Det vurderes, at der stadig er et stort potentiale i at ombygge de mest ulykkesbelastede kryds, og dette indsatsområde fastholdes. Vurderingen er bl.a. baseret på de ajourførte lister over de mest ulykkesbelastede kryds samt det forhold, at over halvdelen af alle alvorlige ulykker i København, stadig sker i kryds. % " 2*3 / / / / / # 11

12 Indsatsen vil ikke alene tage udgangspunkt i de ajourførte lister over de mest ulykkesbelastede kryds, der vil også blive taget stort hensyn til, hvor man kan forvente at opnå den største nytte af de investerede anlægsmidler. Det er således ikke muligt på forhånd at udvælge, præcis hvilke kryds der skal ombygges i løbet af planperioden, da den forventede nytte af investeringen afhænger af ulykkesanalysen for de respektive steder. ;- Ulykker med risikobilister er en videreudvikling af de tidligere indsatsområder vedrørende hastighed og spiritus. Målt i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne udgjorde disse to indsatsområder de mindste i den oprindelige handlingsplan. Det fremgår bl.a. af Havarikommissionens analyser, at der er et betydeligt sammenfald mellem, hvilke bilister der kører spirituskørsel, overtræder hastighedsgrænser, kører uden sele mv. Samtidig er det en adfærd, der meget hyppigt findes hos unge, mandlige bilførere. De to hidtidige indsatsområder er således karakteriseret ved, at de begge involverer bilister, der kan betegnes risikovillige eller risikoblinde. Der må derfor forventes en høj grad af sammenfald mellem de to indsatsområder, ligesom der må forventes et vist sammenfald mellem risikobilisternes ulykker og ulykkerne i de øvrige indsatsområder. Sammenfaldet er ikke umiddelbart synligt, når man betragter udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne for de to indsatsområder i den hidtidige planperiode, idet der er sket et fald for indsatsområdet hastighed, mens der stort set ingen ændring ses for ulykker med spiritus. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at netop hastighedsangivelserne hører til blandt de ulykkesoplysninger, der er behæftet med størst usikkerhed. For de alvorligste ulykker vil hastighedsangivelser dog generelt være baseret på grundigere undersøgelser end for ulykker i almindelighed, så det registrerede fald er formentlig reelt. Faldet i ulykker ved høj hastighed kan formentlig i stor udstrækning tilskrives de seneste års skærpede lovgivning. Systematiske hastighedsmålinger fra bl.a. Vejdirektoratet viser et ikke ubetydeligt fald i gennemsnitshastigheder de seneste par år, deriblandt et markant fald ved indførelsen af klippekortet. På trods af denne forskelligartede udvikling, kan det konstateres, at ulykker i forbindelse med spiritus og/eller høj hastighed tilsammen dækker en betydelig del af alle dødsulykker i København (faktisk mere end en tredjedel). Samtidig kan konstateres et ikke ubetydeligt overlap mellem dødsulykker med høj hastighed og/eller spiritus og dødsulykker med unge mænd bag rattet (nærmere bestemt årige mænd som sidder bag rattet i en personbil). Inden for 12

13 de seneste tre år har unge, mandlige bilførere medvirket i mere end ¾ af alle dødsulykker med høj hastighed/og eller spiritus i den Københavnske trafik. Samlet set medvirker unge, mandlige bilførere i lidt over en fjerdedel af alle dødsulykkerne i København: = 1= /= = '=.= += ;- ; = = = = 3- %- $ # % & # # Karakteristisk for ulykker med unge mænd er, at de oftere end gennemsnittet sker i weekenden og om natten, hvilket fremgår af nedenstående figur: = Fordeling af ulykker på tidspunkt ; > ' # & " ( ) # * # # 13

14 Der er således potentiale til at forebygge en række af de mest alvorlige ulykker, såfremt der kan gennemføres en målrettet og effektiv indsats mod den gruppe af risikobilister, der kan afgrænses som unge, mandlige bilførere. 14

15 ;& Cykeltrafikken og cyklens andel af det samlede trafikarbejde i København stiger. København er cyklernes by, og cykeltrafikken er vigtig for Vej og Parks Strategisk tema om bæredygtig færdsel. Derfor er det godt, at antallet af cyklistulykker og antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er faldende. Til gengæld er det et meget uheldigt signal, hvis cyklisternes andel af det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne fortsat stiger. Københavns Kommune ønsker derfor med den reviderede trafiksikkerhedsplan at fastlægge en ekstra ambitiøs målsætning for cyklister, idet antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister ønskes reduceret med 50% i perioden frem til Det gennemsnitlige antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i årene (basis) var 130. Målsætningen om en reduktion på 50% betyder, at der i året 2012 højst må registreres i alt 65 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i København. Diagrammet på næste side viser udviklingen siden 1995 samt den gamle og nye målsætning for cyklister. Antal Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister Registreret Registreret og korrigeret Oprindeligt mål, korrigeret Nyt mål År "# 15

16 ; Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere er faldende og fodgængernes andel af det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne er ikke stigende. Den generelle målsætning om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% i forhold til basisperioden vælges derfor også som målsætning for fodgængere. Det gennemsnitlige antal dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere i årene (basis) var 74. Målsætningen om en reduktion på 40% betyder, at der i året 2012 højst må registreres i alt 44 dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere i København. Diagrammet på næste side viser udviklingen siden 1995 samt den gamle og nye målsætning for fodgængere. Antal Dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere Registreret Registreret og korrigeret Oprindeligt mål, korrigeret Nyt mål År ; Kun et fåtal af byens samlede antal kryds kan ændres/ombygges i planperioden frem til 2012, og ulykkesmængden i disse kryds udgør kun en brøkdel af den samlede ulykkesmængde i byens kryds. Derfor fastlægges målsætningen for kryds ikke som en reduktion i det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i krydsulykker. 16

17 I stedet opstilles følgende kombinerede målsætning. 1. Der ønskes ombygget 18 kryds i den resterende del af planperioden (svarende til 3 pr. år) 2. I de ombyggede kryds skal antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne samlet set reduceres med minimum 40% som følge af ombygningen Der vil blive fokuseret på de kryds, hvor man forvente at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne mest muligt i forhold til de investerede midler. Til brug for at målrette aktiviteten mod disse kryds udarbejder forvaltningen hvert år en prioriteringsliste. ;- Med udgangspunkt i de unge risikobilisters høje andel af dødsulykker opstilles følgende målsætning: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker, hvor unge mandlige bilførere i alderen år er involveret, skal reduceres med 40% inden udgangen af Forudsætningen for at kunne nå målet for dette indsatsområde er en meget målrettet indsats. Den kvantitative målsætning for dette indsatsområde kombineres derfor med et kvalitativt procesmål: der skal udvikles og gennemføres målrettede kampagner, gerne kombineret med systematiseret kontrol, for at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i denne form for ulykker. 17

18 " Udvælgelsen af indsatsområderne er som tidligere beskrevet foretaget bl.a. på baggrund af en række overordnede, statistiske analyser af trafikulykker i Københavns Kommune. I de fleste tilfælde vil det efterfølgende være nødvendigt at udføre en række målrettede ulykkesanalyser for at afdække mere præcist, hvori problemerne består, og hvilke virkemidler der kan forventes af have størst effekt på de konstaterede problemer. Det er således ikke muligt eller hensigtsmæssigt på forhånd at opstille en komplet liste over alle de planlagte foranstaltninger. Det er dog sandsynligt, at virkemidlerne vil skulle findes inden for følgende strategier/temaer: Ulykkesbekæmpelse i form af bl.a. kryds- og strækningsombygninger. Kampagner, dels som led i landsdækkende aktiviteter, dels i form af målrettede, lokale kampagner. Metodeudvikling og nye samarbejdsformer, herunder bl.a. trafiksikkerhedsrevisioner, styrket samarbejde med politiet, samt forsøg med brug af sygehusdata til sortplet-udpegning og ulykkesanalyser. Samspil med andre projekter, f.eks. cykelruter. Planen og de nævnte virkemidler bør ikke ses som statiske: Virkemidlerne kan ændre sig i planperioden og tilpasses ændrede trafikale forudsætninger eller ny viden om effektive foranstaltninger. ; Det vigtigste formål med trafiksikkerhedsarbejdet er, at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. Dette er også den eneste måde, hvorpå effekten af arbejdet direkte kan måles. Derfor har det i mange år været en meget anvendt strategi at forbedre de steder på vejnettet, hvor der blev registreret flest ulykker. Udgangspunktet har været en antagelse om, at der hvor ulykkerne hidtil er indtruffet med en vis hyppighed og regelmæssighed, må man forvente, at tilsvarende ulykker fortsat vil ske, såfremt man ikke foretager sig noget for at modvirke det. Denne strategi systematisk ulykkesbekæmpelse har også været anvendt med godt resultat af Københavns Kommune og indgår som et vigtigt virkemiddel i den nuværende trafiksikkerhedsplan. Vores kendskab til hvad der virker bliver hele tiden større. Kommunen har fået udført en undersøgelse af den trafiksikkerhedsmæssige effekt af forskellige vejtekniske trafiksikkerhedstiltag relateret til cykler. Resultaterne fra undersøgelsen, som både kan bruges generelt og specifikt, vil blive benyttet ved udformning af trafiksikkerhedsforbedringer på vejnettet. 18

19 Ombygninger af særligt ulykkesbelastede kryds har været den mest effektive enkeltforanstaltning i trafiksikkerhedsplanens første periode, og der er fortsat et betydeligt potentiale i dette tiltag. Udvælgelsen af kryds, der skal ombygges, vil ske efter en årlig prioriteringsliste. Hovedvægten vil med stor sandsynlighed ligge på de store, signalregulerede kryds, men også i enkelte mindre, ikkesignalregulerede kryds vil der kunne være et potentiale. Nærmere analyser af ulykker i de enkelte kryds vil afgøre, hvilke foranstaltninger, der skal tages i anvendelse de pågældende steder. Som eksempler på foranstaltninger, der umiddelbart må forventes at blive anvendt, kan nævnes: I signalregulerede kryds vil der formentlig stadig være stort potentiale i at etablere separat regulering af den svingende trafik (eksempelvis bundet venstresving). Foranstaltningen kan anvendes til at modvirke både venstreog højresvingsulykker herunder også ulykker med lette trafikanter og vil bl.a. være en oplagt mulighed i signalregulerede kryds med mere end én svingbane i samme retning og i kryds, hvor de venstresvingende skal krydse mange vognbaner med modkørende. I vigepligtsregulerede kryds (prioriterede kryds) kunne oplagte foranstaltninger være etablering af overkørsler på sidevejene, signalregulering eller etablering af minirundkørsler. I kryds med højrevigepligt vil fartdæmpning med bump eller hævede flader kunne komme på tale. +# + Tiltaget retter sig selvfølgelig primært mod indsatsområdet ulykker i kryds, men vil i stort omfang også kunne medvirke til at reducere antallet af cyklistulykker og fodgængerulykker. 19

20 * Forvaltningen har udviklet en metode til systematisk udpegning af ulykkesbelastede strækninger efter ensartede kriterier. Metoden vil blive anvendt til udpegning af et tilstrækkeligt antal strækninger til at kunne ombygge ca. 3,5 km strækning pr. år i den 6-årige periode Strækninger med hastighedsproblemer og/eller stort krydsningsbehov vil blive prioriteret højt. Foranstaltningsmæssigt vil der formentlig blive tale om etablering af gennemgående midterarealer med heller og svingbaner ( Frederikssundsvejs-modellen ) samt etablering af parkeringsspor, cykelbaner mv.., - + Strækningsombygninger må forventes primært at rette sig mod indsatsområdet vedr. fodgængerulykker, herunder ulykker mellem fodgængere og cyklister, men vil muligvis også kunne påvirke nogle af de unge risikobilisters ulykker ved høj hastighed.?? Med de faldende ulykkestal bliver det samtidig en større udfordring at gennemføre traditionel, stedbunden ulykkesbekæmpelse med vej- og trafiktekniske virkemidler, idet der må forventes at blive færre enkeltlokaliteter med markante ulykkesophobninger. Det er derfor oplagt at gennemføre et antal tema-analyser analyser af særlige ulykkestyper, ulykker med bestemte trafikantgrupper mv. med henblik på at afdække ulykkesmængder, der kan udvælges og angribes på anden måde end ved deres geografiske koncentration. Med valg af cyklistulykker og fodgængerulykker som indsatsområder er det oplagt at gennemføre tema-analyser vedr. disse trafikantgrupper. Sådanne analyser kunne eksempelvis omhandle: 20

21 - kollisioner mellem fodgængere og cyklister - højresvingsulykker med cyklister - ulykker med ældre fodgængere - ulykker med cyklister og parkerede biler Resultatet af disse analyser kan bl.a. være forslag til en række forebyggende massetiltag foranstaltninger som især er rettet mod ulykker og ulykkestyper, der ofte optræder geografisk spredt og tilfældigt. Der vil være tale om relativt billige tiltag med en dokumenteret eller sandsynlig effekt. På grund af de beskedne etableringsomkostninger og den forventede positive effekt vil tiltaget kunne tages i anvendelse på en lang række steder, hvor der vurderes at være en ulykkesrisiko, uanset om denne risiko har vist sig i form af indtrufne ulykker eller ej, og uden stedet behøver gennemgå en udvælgelse, der omfatter detaljeret ulykkesanalyse og en efterfølgende prioritering. Som eksempler på sådanne massetiltag, kan nævnes - tilbagetrukket stoplinie i signalregulerede kryds - to røde fodgængersignaler - baggrundsplader på højtsiddende signaler - før-grønt for cyklister (som alternativ eller supplement til tilbagetrukket stoplinie) - "# Såfremt tema-analyserne afslører specifikke geografiske koncentrationer af særlige ulykkestyper vil mere omfattende vej- og trafiktekniske løsninger på netop disse steder selvfølgelig også kunne komme på tale. 21

22 I tilfælde af, at analyserne afdækker hidtil upåagtede problemer med bestemte udformninger eller løsninger, vil der endvidere blive lagt vægt på at udbrede resultater af temaanalyserne til øvrige dele af forvaltningen. Endelig vil tema-analyserne også kunne resultere i forslag af ikke stedbunden karakter eksempelvis kampagner. Hvert år bruger kommunen ca. 2,5 mio. kr. på vej- og trafiktekniske foranstaltninger til sikring af skoleveje. Projekterne udføres overvejende af tryghedsmæssige årsager, og potentialet for ulykkesbesparelser er yderst beskedent, eftersom skolevejsulykker i forvejen er meget sjældne. Hvor der kan forventes en ulykkesbesparende effekt, vil det ofte være et resultat af, at andre end skolebørn kan have gavn af projekterne. Typiske foranstaltninger kan være heller som støttepunkt for krydsende fodgængere, bump, blå cykelfelter mv. I lighed med skolevejsprojekterne vil udmøntning af hastighedsplanen med etablering af hastighedsbegrænsninger på 40 km/t (hastighedszoner) i lokalområder kun have en beskeden effekt på antallet af dræbte og tilskadekomne. De lave forventninger til effekten bør dog holdes op mod de - til tider - beskedne anlægsomkostninger..+# / 0 22

23 Kampagner er et meget langsigtet tiltag. Såfremt kampagner skal medføre en blivende adfærdsændring, må de gentages ofte og vedholdende. En effektiv kampagne vil ofte omfatte andet og mere end énvejskommunikation og have en lokal forankring. Derfor skal kampagneaktiviteter forstås meget bredt og vil kunne omfatte meget andet end vejkantplakater og foldere, eksempelvis arrangementer og samarbejder med skoler, institutioner eller lokale klubber og foreninger - det er vigtigt, at trafikanterne motiveres til god trafikantadfærd helt fra de unge år. Kommunen vil deltage aktivt i de nye samarbejdsrelationer såvel på landsplan som i Hovedstadsområdet vedr. koordinerede kampagneaktiviteter. Samarbejdet med Frederiksberg Kommune prioriteres højt. Kampagner vil især skulle tages i anvendelse indenfor indsatsområderne cyklistulykker, fodgængerulykker og ulykker med unge risikobilister. Med udgangspunkt i cyklisternes store andel af de dræbte og tilskadekomne vil det eksempelvis være oplagt at gribe trenden med stigende anvendelse af cykelhjelm og gennemføre kampagneaktiviteter med henblik på yderligere at øge anvendelsen af cykelhjelm. -! -! ansatte giver et væsentligt bidrag til byens trafik. Det gælder både trafik i forbindelse med opgaver for kommunen, til og fra arbejdet og i fritiden. I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen skal vi undersøge hvordan der er mulighed for at inddrage kommunens medarbejdere som agenter for sikker og tryg trafik i forbindelse med information og kampagner. (Ideer: Intranet, cykle med budskaber på tøj og hjem, konkurrencer) Sikre leverancer - alle kommunens forvaltninger har et stort netværk af underleverandører af varer og ydelser. Der er et stort trafikarbejde forbundet hermed. Trafiksikkerhedsplanen vil udpege områder med størst risiko for trafikulykker, og foreslå de ansvarlige enheder og forvaltninger et sæt af regler, evt. udbudsbetingelser, som kan indgå som forudsætninger for aftaler og kontrakter.,- De informationer om trafikulykker, som planen tager udgangspunkt i, er hentet fra de data om ulykker som registreres af politiet. Fra andre undersøgelser ved man, at mange ulykker i trafikken ikke kommer til politiets kendskab og således ikke er synlige i den almindelige statistik. Dette gælder i høj grad eneulykker med cykler. For denne type ulykker kan man, ved undersøgelser af 23

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat. N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsrådet

Referat Trafiksikkerhedsrådet Referat : Mandag den 09. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 13:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Medlemmer: Erling Hansen (Formand) Bente Marker (Center for Dagtilbud

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Januar 2008 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Dybdeanalyse af uheld med cyklister Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr.

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr. Til Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Bilag 3 Øvrige indsatser Med udgangspunkt i den netop modtagne trafiksikkerhedsrevision, beskriver dette notat hvad Københavns

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Indsatsplan for sikker cykeltrafik 2007-2012

Indsatsplan for sikker cykeltrafik 2007-2012 Indsatsplan for sikker cykeltrafik 2007-2012 August 2007 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen BAGRUND OG FORMÅL Baggrund og Formål I Trafi ksikkerhedsplan for Københavns Kommune (Ny målsætning

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere