Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.

Transkript

1 Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S. Ludvigsen, Specialkonsulent, Vejdirektoratet. 1. Generelt Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med mindst 40 procent inden udgangen af 2012 med basis i årene Samtidigt må antallet af lette personskader ikke stige. Udviklingen i uheldene på de statsveje, som Vejdirektoratet administrerer efter kommunalreformen er vist på figur 1. Det ses, at uheldsudviklingen har været gunstig de seneste år. I 2004 var antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne således faldet med mere end 30 procent i forhold til basisårene, og den positive udvikling er fortsat i 2005 og Udvikling i dræbte og alvorligt tilskadekomne for de nuværende og nye statsveje Alvorlige skader Dræbte Nuværende statsvejnet Nye statsveje Figur 1. Målsætningen om en 40 procent reduktion inden udgangen af 2012 betyder, at højest 88 må blive dræbt og 546 komme alvorligt til skade i ulykker på statsvejnettet i år Problemerne Tabel 1 viser antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på ulykkessteder for det kommende statsvejnet. Motorveje tegner sig for 27 procent af de dræbte og alvorligt

2 tilskadekomne. Mere end 2/3 af de dræbte og alvorligt tilskadekomne stammer imidlertid fra øvrige statsveje, og her er det specielt vejstrækninger i åbent land, der falder i øjnene (36 procent). Kun 11 procent bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i forbindelse med ulykker i byområde. Denne fordeling af uheldene er en radikal ændring af problemernes placering i forhold til det gamle statsvejnet, hvor uheldsproblemerne koncentrerede sig på motorvejene. Motorveje Motortrafikveje Øvrige statsveje Dræbte og alvorligt tilskadekomne Strækninger 208 (23 %) Ramper og rampekryds 36 (4 %) Strækninger 39 (4 %) Kryds 10 (1 %) Land By Strækninger 330 (36 %) Kryds 189 (21 %) Strækninger 39 (4 %) Kryds 62 (7 %) 913 (100 %) Tabel 1. Fordeling af dræbte og alvorligt tilskadekomne på det kommende statsvejnet. (Gennemsnitlige tal baseret på ) Dræbte og alvorligt tilskadekomne ( ) Motorvej Øvrige statsveje Motortrafikvej Eneuheld Samme retning Frontalkollisioner Krydsulykker Fodgængerulykker Figur 2. Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på ulykkestype og vejnet for det kommende statsvejnet. På figur 2 er vist, hvorledes uheldstyper fordeler sig på henholdsvis motorveje, motortrafikveje og øvrige statsveje. På motorvejene dominerer eneulykker og ulykker med

3 køretøjer i samme retning, typisk bagendekollisioner. På øvrige statsveje dominerer krydsuheldene. 3. Indsatserne Der er opstillet en vision for arbejdet med trafiksikkerhed på statsvejene. Vejene skal være: Selvforklarende - så sandsynligheden for ulykker bliver så lille som mulig Tilgivende - så konsekvenserne af ulykker minimeres mest muligt Den selvforklarende vej er udformet, således at den naturligt får trafikanterne til at vælge en sikker og hensigtsmæssig adfærd. Trafikmiljøet skal opleves som simpelt og entydigt, klart og forståeligt, synligt, læsbart og genkendeligt. Den tilgivende vej minimerer skaderne, når uheldet sker. På den tilgivende vej er overflødige faste genstande fjernet og afstanden til faste genstande i øvrigt tilpasset efter hastigheden, eller de faste genstande er afskærmet af autoværn. Der er anvendt påkørselsvenlige master og udstyr. Grøfter er tildækket, og skråninger er udjævnet. Visionen er igen brudt ned i 5 strategier: 1. Bliv på vejen 2. Bedre konfliktstyring 3. Tilgivende vejsider 4. Sikrere kollisioner 5. Kampagner, organisering og metode Strategierne er udmøntet i 13 konkrete tiltag. 3.1 Strategi 1: Bliv på vejen Denne strategi har til hensigt at gøre statsvejene mere selvforklarende og primært minimere antallet af eneulykker. Som det fremgår af nedenstående tabel indgår der fire tiltag i strategien. Den forventede effekt af tiltagene er også anført. Samlet forventes denne strategi således at reducere antallet af dræbte og alvorligt skadede med 41.8 pr år. Sparede dræbte Køresporsbredde 2-sporede øvrige statsveje 1,5 Justering af køresporsbredde i forhold til kantbanebredden på 2-sporede strækninger i landområde. I alt 120 km vej justeres. Forbedrede krav til friktion, vandafstrømning og sporkøring 2,0 Nye og højere krav til friktion på motorveje. Rabatsanering på motortrafikveje og øvrige statsveje 11,4

4 Forbedre rabatkvalitet (bæreevne, opspring, jævnhed) på alle motortrafikveje og øvrige statsveje. Vejbelysning 26,9 Etablering af vejbelysning på 510 km veje I alt 41,8 I tiltagspakken indgår et velkendte tiltag som vejbelysning hvor vurderingen af den trafiksikkerhedsmæssige effekt bygger på et solidt videnskabeligt grundlag. Bestemmelsen af effekten af rabatsanering er forbundet med betydelig usikkerhed. 3.2 Strategi 2: Bedre konfliktstyring Trafikanterne skal mange steder i trafiksystemet spille sammen med hinanden. Dér optræder konflikterne. Man kan overordnet forsøge at minimere det potentielle antal konflikter eller forbedre samspillet i forbindelse med konflikterne. Ved at ombygge et almindeligt firbenet kryds til en rundkørsel kan det potentielle antal konflikter således reduceres kraftigt, bl.a. fordi alle venstresving elimineres Strategien Bedre konfliktstyring har til hensigt at gøre statsvejene mere selvforklarende og primært minimere antallet af flerpartsulykker. Som det fremgår af nedenstående tabel indgår der tre tiltag i strategien. Samlet forventes denne strategi at reducere antallet af dræbte og alvorligt skadede med 41.2 pr år. Sparet dræbte Rumleriller som midterafmærkning på landeveje 14,7 Brug af affræsede rumleriller ved midterlinie på alle motortrafikveje og øvrige statsveje i landområder. Afstandsafmærkning på motorveje 18,7 Afstandsafmærkning udføres på 4 km lange strækninger i begge køreretninger 40 steder på motorvejsnettet uden for Storkøbenhavn. Krydsrenovering 7,7 Forbedring af afmærkning, kanalisering, oversigtsforhold, hastighedsgrænser, signalteknik, svingforbud mm. i ca. 50 kryds. I alt 41,2 Krydsrenoveringer er et kendt indgreb, hvorimod rumleriller og afstandsafmærkning er tiltag på forsøgsbasis. Rumleriller har dog vist gode effekter i udlandet, og mindre danske forsøg peger også i en positiv retning. Støj fra rumleriller har været et problem i forbindelse med deres anvendelse hidtil. Et forsøg udført i samarbejde mellem Frederiksborg amt og Vejdirektoratet tyder imidlertid på, at de kan udformes, så de næsten ikke kan høres, men stadigvæk rumler inde i bilen. 3.3 Strategi 3: Tilgivende vejsider

5 Hvis trafikanten uheldigvis er kørt uden for vejen, er det vigtigt, at konsekvenserne bliver så små som muligt. Her kan man enten fjerne eller afskærme de faste genstande. På de fleste længere vejstrækninger kombinerer man oftest de to muligheder. Strategien Tilgivende vejsider har til hensigt at gøre statsvejene mere tilgivende og primært minimere alvorligheden af eneulykker. Som det fremgår af nedenstående tabel indgår der tre tiltag i strategien. Samlet forventes denne strategi at reducere antallet af dræbte og alvorligt skadede med 35,6 pr år.. Sparet dræbte Sikre skråningsanlæg, grøfter og trug 24,6 Udformning af vejsider på motortrafikveje og øvrige statsveje gøres sikre ved fladere skråningssider og erstatte grøfter med trug. I alt 500 km vej ændres. Sikkerhedszoner i forbindelse med faste genstande 8,6 Træer, master og lign. fjernes i zone på 6 m fra vejkant på ca. 570 km motortrafikveje og øvrige statsveje i åbent land samt ca. 556 km motorveje Autoværn i vejside på motorveje 2,5 Etablering af autoværn i vejside på motorveje. I alt 48 km autoværn. I alt 35,6 Igen består tiltagspakken af både velkendte og mindre kendte tiltag. Der haves stor viden om faste genstande som skadesfaktor i ulykker, men viden om effekter af etablering af sikkerhedszoner er betydeligt mindre. Virkningen af autoværn på ulykker med lette køretøjer er velkendt, men ikke særligt godt beskrevet for ulykker med tunge køretøjer. 3.4 Strategi 4: Sikrere kollisioner Alvorligheden af ulykker afhænger af mange forhold: hastigheden i kollisionsøjeblik, decelerationen ved kollision, kollisionsvinkler, massen af køretøjer, køretøjernes opbygning, omfang og brug af sikkerhedsudstyr, personers skrøbelighed, osv. Ombygning af et kryds til en rundkørsel er et godt eksempel på, hvorledes vejudformningen kan bidrage til færre og lang mindre alvorlige ulykker. Strategien Sikrere kollisioner har til hensigt at gøre statsvejene mere tilgivende og primært minimere alvorligheden af flerpartsulykker. Som det fremgår af nedenstående tabel er der placeret to tiltag i denne strategi. Samlet forventes denne strategi at reducere antallet af dræbte og alvorligt skadede med 34,3 pr år. Sparede dræbte Hastighedsplanlægning 7,7 Hastighedsplanlægning/differentiering og implementering af virkemidler på omkring 130 km øvrige statsveje og motortrafikveje.

6 Rundkørsler 26,6 35 kryds ombygges til rundkørsler. I alt 34,3 Vurderingen af den trafiksikkerhedsmæssige effekt af rundkørsler og hastighedsplanlægning bygger på et solidt videnskabeligt grundlag, så den forventede effekt skulle være meget sikker. 3.5 Strategi 5: Kampagner, organisering og metode Viden, samarbejde og systematik er nødvendigt i trafiksikkerhedsarbejdet. I strategien om kampagner, organisering og metode vil der således blive fokuseret på: samarbejde og koordinering, kampagner, forbedret videngrundlag, udvidet og forbedret datagrundlag, samt implementeringsprocesser. En styrket indsats i trafiksikkerhedsarbejdet kræver samarbejde både internt og eksternt. Den store udformning i planperioden er at få sikkerhedsarbejdet til at køre videre efter Kommunalreformen. Når amterne nedlægges pr. 1. januar 2007 fordeles medarbejdere, som i dag arbejder med trafiksikkerhed i amterne, til henholdsvis Vejdirektoratet og kommunerne, og i Vejdirektoratet oprettes et særligt kompetencecenter for trafiksikkerhed med hjemsted i vejcenteret i Middelfart. Det er vigtigt, at det regionale trafiksikkerhedsarbejde videreføres i de nye vejcentre både med hensyn til kampagneaktiviteter, ulykkesbekæmpelse m. v. I hvert Vejcenter oprettes et Færdselssikkerhedsudvalg med ekstern deltagelse af kommuner, politi, sygehusregioner, organisationer og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Rådene har til formål at styrke trafiksikkerhedsarbejdet inden for vejcenterets område. Meget aktuelt og relevant viden formidles via vejregler; men på baggrund af den meget kraftige omstrukturering i vejsektoren bør en mere systematisk videndeling overvejes i den kommende tid. Ganske ofte står man overfor udfordringer i trafiksikkerhedsarbejdet, der ikke kan løses umiddelbart. Derfor er forskning og udvikling nødvendig. Samtidigt bør internationale erfaringer indsamles og formidles. Vejdirektoratet vil satse på at skabe en systematisk opsamling af den sikkerhedsmæssige virkning af de enkelte tiltag og projekter på statens veje. Et troværdigt datagrundlag ikke mindst i form af ulykkesstatistik er en hjørnesten i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er imidlertid velkendt, at mange ulykker ikke indrapporteres

7 af politiet. Vejdirektoratet vil arbejde for, at sygehusdata kommer til at indgå i statistikkerne. Bekæmpelsen af sorte pletter er almindeligt anerkendt som et af de mest effektive og rentable trafiksikkerhedstiltag. Vejdirektoratet har årtiers erfaring med ulykkesbekæmpelse gennem udbedring af sorte pletter. Dette arbejde vil fortsat være et væsentligt element i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsindsats. Vejdirektoratet har tillige besluttet, at alle anlægsprojekter skal underkastes en trafiksikkerhedsrevision. Det er en effektiv og billig måde at tage hensyn til trafiksikkerheden allerede i en tidlig projektfase. 4. Realisering Nedenstående tabel summere de forventede effekter af tiltagene, men viser også investeringsbehovet. Vejdirektoratet har de seneste år haft ca. 50 mio. kr. til sikkerhedsfremmende arbejder. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev denne ramme imidlertid forhøjet med ca. 100 mio. kr. Kampagneaktiviteterne finansieres desuden ved en særbevilling som dels er tildelt Vejdirektoratet dels er placeret hos Rigspolitiet. Vejcentrenes færdselssikkerhedsudvalg kan søge penge fra denne pulje hos Rigspolitiet. Udgangspunktet for at nå de færdselssikkerhedsmæssige mål synes således ganske gode, specielt når det tages i betragtning, at vi allerede i dag ligger under mållinien, som skal føre os frem til Årlig effekt ved fuld implementering Investering Årlig drift Strategi (mio. kr. i (mio. kr. i Alvorligt Dræbte 2005 priser) 2005 priser) tilskadekomne Bliv på vejen 11,6 30,2 364,6 11,2 Bedre konfliktstyring 7,5 33,7 68,0 8,0 Tilgivende vejsider 6,7 28,9 369,1 1,2 Sikrere kollisioner 5,9 28,4 179,0 1,7 Kampagner (del af strategi 5) 2,4 9,4 0,0 33,0 Sum 34,1 130,6 980,7 55,1 En fuld implementering forventes at forebygge 165 dræbte og alvorligt tilskadekomne om året, og den årlige besparelse i ulykkesomkostninger er på ca. 662 mio. kr. inklusiv velfærdstab. Selv ved en 100 procent målopfyldelse, vil der på statsvejnettet i 2012 stadig være 75 dræbte og 546 alvorlige skader om året. Der vil stadigt være et stort potentiale for en yderligere indsats. Visionen om den selvforklarende og tilgivende vej rækker altså længere end planperioden, der løber frem til 2012.