Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Se no (DK)

Transkript

1 Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Denmark Se no (DK) Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Statens Kunstfond Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet til Kunststyrelsen Udarbejdet af Peter Hansen Jobnummer 16427A Dato 15 marts 2010

2 Indhold FORMÅL OG METODE... 3 BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 METODE... 4 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 5 OVERORDNET VURDERING... 5 OTTE CENTRALE FORHOLD... 5 ANSØGNINGSFRISTER OG SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN... 6 KLARHED OG OVERSKUELIGHED... 6 KONTAKT OG HJEMMESIDE... 6 OVERORDNET VURDERING... 7 ALT I ALT VURDERING... 7 OTTE CENTRALE FORHOLD SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN ANSØGNINGSFRISTER SAGSBEHANDLINGSTIDER UDBETALINGER KLARHED OG OVERSKUELIGHED KONTAKT OG HJEMMESIDE KONTAKT TIL SAGSBEHANDLERNE HJEMMESIDER: TILFREDSHED OG INDTASTNING AF ANSØGNING GODE RÅD TIL STATENS KUNSTFOND

3 Formål og metode Baggrund Kunststyrelsen er et komplekst organ, med en ganske bred berøringsflade og meget varierede arbejdsopgaver, hjemhørende under Kulturministeriet. Kunststyrelsen blev oprettet 1. juli 2003 ved sammenlægning af en række tidligere sekretariater og institutioner. Kunststyrelsen har som hovedopgaver at være sekretariat og forestå tilskudsforvaltning for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, samt at varetage dele af den internationale kulturudveksling. Det statslige kunststøttesystem er således tostrenget med Statens Kunstfond og Statens Kunstråd som hver sin søjle. Synovate har siden 2004 gennemført en årlig brugerundersøgelse for Kunststyrelsen omhandlende brugernes vurdering og holdning til styrelsen med udgangspunkt i brugere i Kunstrådets regi og fra 2005 også Kunstfondens brugere. Fokus i undersøgelsen er på, hvorledes tilskudsansøgerne (såvel imødekomne som afviste ansøgere) oplever tilskudsforvaltningen. Målet er at få deres vurdering af denne, f.eks. med hensyn til sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Der er i år i lighed med de tidligere år gennemført en bred, repræsentativ undersøgelse af brugernes tilfredshed. Denne prioritering har gjort det muligt at vurdere ansøgernes opfattelse i forhold til de forskellige udvalg, med deraf følgende muligheder for at identificere fælles problemer og vurdere muligheder for overførsel af oplevet god administrativ praksis på tværs af områderne. Undersøgelsen vil således være en temperaturmåling, hvor det er muligt at vurdere, hvilke områder der kræver opmærksomhed og hvilke områder, der har det fint. Formål Kunststyrelsen har siden 2004 gennemført fire årlige undersøgelser af tilskudsordninger for Statens Kunstråd og dets udvalg. Det er blevet besluttet fra og med 2005 at udvide undersøgelsen til også at inkludere en selvstændig brugerundersøgelse af Statens Kunstfonds udvalg. Kunstfonden støtter den skabende kunst inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed (billedkunst, litteratur, scenekunst, musik, arkitektur, kunsthåndværk og design samt film). Kunstfondens støtte er rettet mod kunstneren, idet støtten gives som arbejdsstipendier, arbejds- og rejselegater. Formålet med støtten er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde uden at der stilles krav om nogen bestemt produktion. Målsætningen med denne undersøgelse er at afdække tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Synovate er derfor blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af ansøgernes holdning til Statens Kunstfonds udvalg og eventuelle ønsker om forbedringer. 3

4 Metode Synovate har gennemført 368 telefoninterviews via Synovates CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing) og ved udsendelse af spørgeskemaer via. . Spørgeskemaet er udarbejdet af Synovate i samarbejde med Kunststyrelsen. Spørgeskemaet for 2009 er som i 2008, men med enkelte mindre omformuleringer. Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Synovate fra Kunststyrelsen. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er blevet fordelt i de syv målgrupper, som modtager støtte fra Statens Kunstfond. Efter dataindsamling er resultaterne blevet vejet i forhold til sample, så resultaterne også afspejler den faktiske fordeling af ansøgere: Litteraturudvalg 12% Film og Scenekunstudvalg 9% Tonekunstudvalg 28% Billedkunstudvalg 29% Kunsthåndværk- og designudvalg 16% Arkitekturudvalg 6% 76% af de interviewede respondenter har fået tilsagn om støtte på et projekt. Resultaterne er dog også her vejet på plads i forhold til den faktiske tildelingsprocent som er 31%. Da vejningen er foretaget på celleniveau i kryds mellem tilsagn/afslag og hvilket udvalg der er blevet søgt om støtte, kommer resultaterne for i år endnu tættere på virkeligheden end tidligere år. 4

5 Konklusion og anbefalinger Overordnet vurdering Den overordnede vurdering af Statens Kunstfond og dens udvalg er steget siden sidste år. Sidste år havde godt halvdelen (48%) et godt eller meget godt indtryk, mens andelen i år er 56%. Samtidig er andelen af negative bedømmelser ligeledes steget en lille smule til 17% fra 14% sidste år. Det er rigtig godt at se at andelen af respondenter, der har et rigtig godt indtryk af Statens Kunstfond er stigende. Målet fremadrettet bør være at nå det flotte niveau fra 2006 hvor mindst hver fjerde ansøger har et rigtig godt indtryk af Statens Kunstfond Otte centrale forhold Der er fremgang for alle de centrale forhold i forhold til 2008, bortset fra forholdet vedrørende kompetente og saglige afgørelser. Det ser dermed ud til, at de sidste 2 års negative udvikling er ved et vendepunkt. Sidste år påpegede Synovates rapport til Statens Kunstfond at et vigtigt sted at fokusere på åbenhed. Selv om udsagnet Fondens udvalg er åbne og udadvendte stadig er det forhold med den laveste evaluering (32%), har det fået en flot signifikant stigning på 10% siden En af kunstnerne udtaler bl.a. Jeg synes, at Statens Kunstfond efter omstændighederne gør et sobert stykke arbejde. Gennemskuelighed og information spiller en stor rolle i forhold til distributionen af de penge Statens Kunstfond formidler. Man kan til fulde få den information man ønsker og det er tydeligt via websitet, hvem, der træffer hvilke beslutninger - hvilket jeg forbinder med gennemskuelighed. & Jeg synes, der er en relativt god åbenhed omkring Statens Kunstfond, dens aktiviteter og repræsentanter via hjemmesiden. Og det er også en fordel, at der ofte er specifikke kontaktpersoner tilknyttet forskellige puljer, som jeg personligt har fået en god behandling af ved telefonisk henvendelse. Det er også mit indtryk, at Statens Kunstfond anstrenger sig for at få det bedste ud af de efterhånden meget få midler, de tildeles. Det vurderes fra Synovates side at det er vigtigt at holde fast i arbejdet med at skabe større gennemsigtighed omkring beslutningsprocesser, valg af udvalgsmedlemmer mm. 5

6 De områder, hvor Kunstfonden får den bedste evaluering er: - Statens Kunstfonds udvalgs fordeling af midler er kvalitetsorienteret (49% mod 47% sidste år) - Statens Kunstfonds udvalg støtter nytænkende projekter/kunstnere (49% ligesom 2008) Ansøgningsfrister og sagsbehandlingsprocessen Tilfredsheden med ansøgningsfristerne er steget en lille smule fra sidste års allerede høje niveau. Andelen af respondenter, der er tilfredse med sagsbehandlingstiden for ansøgninger, ligger ligesom de øvrige år over 90% (hvoraf knap 30% dog kun er delvist tilfredse). Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden for udbetalinger er fortat meget høj, og niveauet nærmer sig 90%. Klarhed og overskuelighed Der er generelt sket en stigning i vurderingen af klarhed og overskuelighed, hvor kun et enkelt forhold er på samme niveau som Det forhold, der oplever den største stigning (27%), er Oplever du kriterierne for at opnå støtte som klare?, men det forhold med den bedste evaluering er Er vejledningerne om tilskudsmuligheder klare og forståelige? Fremgangen fra De otte centrale forhold er således også klar at se har. Kontakt og hjemmeside Vurderingen af kontakten til sagsbehandlerne er ikke helt ligeså god som sidste år. De ansøgere, der formodes at have været i kontakt med sagsbehandlerne vurderer at sagsbehandlerne ikke er lige så lette at komme i kontakt med som sidste år. Sagsbehandlerne giver igen i år fyldestgørende svar på ansøgernes spørgsmål. Hjemmeside og ny service Brugen af hjemmesiden er steget en lille smule i forhold til de foregående 2 år. Der er samme niveau af accept af hjemmesiden som 2007 og Dog er der plads til forbedring, idet et stort mindretal på 35% mener, at hjemmesiderne ikke er helt tilfredsstillende som informationskilde. 6

7 Overordnet vurdering Alt i alt vurdering Mere end halvdelen (56%) af ansøgere har alt taget i betragtning et meget godt eller godt indtryk af Statens Kunstfonds udvalg. Statens Kunstfond ligger dermed højere i forhold til 2008, hvor 48 % af ansøgere angav, at de havde et meget godt eller godt indtryk alt taget i betragtning. Niveauet er nu således tilbage over 50% der angiver, der angiver et meget godt eller godt indtryk. Undersøgelsen viser at 17 % angiver at de har et meget dårligt eller dårligt indtryk af Statens Kunstfond, hvilket er en lille stigning i forhold til I det åbne spørgsmål hvor respondenterne begrunder deres overordnede vurdering af Statens Kunstfond er nedenstående typiske kommentarer for det positive indtryk. Kommentarerne går især på tilfredshed med opnået støtte, hvilket ikke er så brugbart fremadrettet. Der er dog også mange der nævner kompetencen i udvalgene og den gode personlige betjening som noget særdeles positivt. 7

8 Det er kompetente folk der bliver udpeget. Folk jeg har tillid til. Sagsgangen er langsom, men grundig og den slags ting tager tid - det må man bare acceptere. Jeg har enkelte gange henvendt mig pr. mail eller telefon og altid fået gode svar. Da jeg havde spørgsmål vedr. ansøgningen inden jeg søgte, fik jeg en meget venlig og kompetent rådgivning. De ansatte er vidende og hjælpsomme, og bedømmelsesudvalgets medlemmer har virket kompetente og åbne over for nye idéer og projekter. Der er vel altid plads til forbedringer, men min oplevelse(kan kun udtale mig om musik-rådet) kommer dels af: 1.god, letforståelig vejledn. om selve ansøgningsproceduren på Statens Kunstfonds hjemmeside. Og vigtigst: 2. Kompetente og bredt repræsentative kunstnere i udvalgene. Vigtigt at både den meget smalle, eksperimenterende & den brede, mere populære bliver tilgodeset, -i musikhenseende synes jeg det har været tilfældet. Jeg har følt mig godt behandlet personligt. Udover det har jeg indtryk af at der er en seriøs behandling, tilgangen er transparent og godt at det er blevet digitalt. Kontakten med dem er god. Jeg synes, der er en relativt god åbenhed omkring Statens Kunstfond, dens aktiviteter og repræsentanter via hjemmesiden. Og det er også en fordel, at der ofte er specifikke kontaktpersoner tilknyttet forskellige puljer, som jeg personligt har fået en god behandling af ved telefonisk henvendelse. Det er også mit indtryk, at Statens Kunstfond anstrenger sig for at få det bedste ud af de efterhånden meget få midler, de tildeles. Der er selvfølgelig også en del respondenter der helt overordnet forholder sig kritisk til Statens Kunstfond. Helt overordnet kan det tolkes at megen utilfredshed bunder i manglende tilsagn om støtte. Der er meget få respondenter som har en negativ holdning til Statens Kunstfond, hvis de har modtagelse tilsagn om støtte. Ses på det uvejdede datasæt, så er det kun 10 respondenter ud af 368 der har et dårligt eller meget dårligt indtryk af Statens Kunstfond på trods af tilsagn om støtte. En del af den kritik der er, kommer til udtryk som beskyldninger om indspisthed og manglende visioner hos udvalgene, men også en mangelfuld feedback bliver nævnt. Der bliver f.eks. skrevet: Danmark er for nylig i en Cambridge undersøgelse blevet placeret som designnation nr. 10; hvilket ikke overrasker da kunstfonden m.fl. langt hen ad vejen støtter alt for 8

9 traditionelt i international "context". Evaluering bør baseres på nytænkning/outstanding design and innovation! Hvis man nærkigger fondens (kunst og design)bevillinger igennem de senere år, er der kun ganske få bidragsmodtagere, som ikke stilmæssigt kan forveksles med en verdens stjerne uden for Danmark. Men når det er sagt, ved vi alle indenfor miljøet, at 95% er hvem du kender!!! Min opfattelse er at sekretariatet/ administrationen er helt på top men bedømmelses udvalgene er noget snobbet mht. til de projekter de giver støtte. min opfattelse er at de satser meget lidt på ukendte navne, men holder sig til det de har hørt om i dagbladene... sådan ser det i hvert fald ud når man ser de lister over dem som får støtte måske ændre det sig i år hvem ved. Uklare meldinger, og problemer omkring overgangen til elektroniske ansøgninger. Standartsvar til alt som ikke får støtte. Når man før får et legat og siden sidder i SK beder man nærmest om problemer. Desuden virker det som om SK har deres egne "dengser" som får støtte år efter år. Det dur simpelthen ikke. Kunstfonden har de seneste 10 år generelt været for tilbageskuende og traditionelle i sine vurderinger, bedømmelser m.m. Kunstfonden har aldrig formået at sætte sin egen dagsorden, men følger meget tæt vurderingerne i den alm. offentlige reception, i hvert fald inden for litteraturen. 9

10 Otte centrale forhold I undersøgelsen spørges der til indtrykket af otte forskellige centrale forhold angående Statens Kunstfonds udvalgs arbejde. Det kan generelt konkluderes at ansøgerne i forhold til sidste år har fået et mere positivt indtryk af Statens Kunstfond, hvad angår de otte centrale forhold. De emner det har størst fremgang er åbenhed og udadvendthed samt at Statens Kunstfond forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. Der er en rigtig flot fremgang til udsagnet om hvorvidt Statens Kunstfond er åbne og udadvendte. 10

11 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister Der er igen i år et højt niveau af ansøgerne der er tilfredse med ansøgningsfristerne, idet 73% af ansøgerne giver udtryk for at være fuldt ud tilfredse. Rigtig flot ser det i år ud for Litteraturudvalget hvor der ikke er en eneste af de adspurgte respondenter der har været utilfredse og svarene fordeler sig med 82% på tilfreds, 11% på delvis tilfreds og 7% på ved ikke. Arkitektudvalget er topscorer for fuldt tilfredse ansøgere med 91% i svarkategorien tilfreds. Størst utilfredshed er der med Film- og Scenekunstudvalget, hvor næsten hver 5. ansøger er utilfreds (19%) 11

12 Sagsbehandlingstider 59% er tilfredse med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger. Dermed nærmer graden af tilfredshed sig tallet for I forhold til ansøgningsfristerne er ansøgerne mere tilfredse med sagsbehandlingstiderne. 12

13 Udbetalinger Den meget høje tilfredshed med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger fortsætter. Der tegner sig en tendens til meget lille utilfredshed, da det i år bliver til afrundet til 0% utilfredse. 13

14 Klarhed og overskuelighed Der er fremgang over hele linjen bortset fra sagsgangene omkring ansøgningerne og eventuelt udbetalinger, der er samme niveau som sidste år. Størst har fremgangen været for dem, der oplever at kriterierne for at opnå støtte som klare, med en stigning på 27%. 14

15 Kontakt og hjemmeside Kontakt til sagsbehandlerne Kontakten til sagsbehandlerne er generelt ikke så god som tidligere år. Således er den andel af ansøgerne, der oplevede kontakten til sagsbehandlerne som meget positiv, faldet med 10% til 13%. Samlet set har de ansøgere, der har haft en positiv oplevelse i forbindelse med kontakten til sagsbehandlerne, dermed også faldet fra 48% i 2008 til 42% i Kun 6% oplever kontakten som negativ eller meget negativ, hvilket er en lille stigning i forhold til

16 Næsten halvdelen af respondenterne har formentlig ikke haft kontakt til sagsbehandlerne, da 48% svarer Ved ikke. Det kan på den baggrund konkluderes, at langt størstedelen af dem, der har haft kontakt med sagsbehandlerne, altid oplever, at det er let at få kontakt. Dog er der sket en fordobling af dem, der har svaret Nej. 16

17 Igen er der noget, der tyder på, at ikke alle ansøgerne har haft kontakt til en sagsbehandler, idet mere end halvdelen (52%) har svaret Ved ikke. Af de resterende ansøgere har langt de fleste været helt tilfredse med svarene fra sagsbehandlerne. Andelen der har svaret Nej holder sig i samme niveau over de sidste 5 år. 17

18 Hjemmesider: tilfredshed og indtastning af ansøgning I 2009 er der en lille stigning i andelen af ansøgere, der bruger Statens Kunstfonds eller Kunststyrelsens hjemmesider. Således brugte 53% af ansøgerne i 2007 hjemmesiderne mindst en gang i kvartalet. Andelen, der aldrig bruger hjemmesiderne er faldet til 2% fra 5%, hvilket er det laveste i de sidste 5 år. Derimod er andelen, der besøger hjemmesiderne ca. 1 gang om året steget til samme niveau som i 2007(19%). 18

19 Der er samme niveau af accept af hjemmesiden som de sidste 5 år. Dog er der plads til forbedring, idet et stort mindretal på 35% mener, at hjemmesiderne ikke er helt tilfredsstillende som informationskilde. 19

20 61% af alle respondenter har indtastet deres ansøgning via Statens Kunstfonds hjemmeside. Dette må antages især på langt sigt at lette arbejdsgangen omkring ansøgninger en del. Der er dog også forslag til forbedringer fra kunstnerne på dette område. I den nye ansøgnings form bliver man tildelt 20 mb, det er meget lidt hvis man som jeg arbejder på mange projekter i løbet af et, ydermere må ansøgningen kun fylde en side hvilket gør det meget vanskeligt at beskrive det 20

21 Hvordan synes du det har fungeret at indtaste din ansøgning direkte via Statens Kunstfonds/ Kunststyrelsens hjemmeside? 100% 90% 80% 70% 60% 24% Base: 243 Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt 50% 52% Meget dårligt 40% 30% 20% 11% 10% 0% 11% 2% 1 Det er meget få (13%) af de brugere der har indtastet deres ansøgning via. Statens Kunstfonds hjemmeside, som synes det har fungeret dårligt eller meget dårligt. Flere af brugerne der synes det har fungeret meget dårligt har haft problemer fordi hjemmesiden den ikke har været fuldt kompatibel med en Macintosh. Herunder to eksempler på frustrationer over dette. Jamen, det system er øjensynlig ikke færdigt til brug! Var det i hvert fald ikke i september, hvor der var store problemer for mac-brugere, og hvor jeg, selvom jeg sad i udlandet, kun fik den (mail)besked, at jeg måtte finde en pc... Og da jeg omsider fik det til at virke, var bilagene ikke nået frem, og det fik jeg først oplysning om meget senere. Hvor Kunststyrelsen så havde forlagt min ansøgning... DYBT uprofessionelt... Det var mest noget teknisk fordi den ikke fungerer ret godt til Mac i forhold til pc. Kan bedst lige at aflevere personligt på papir. 21

22 Gode råd til Statens Kunstfond Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Statens Kunstfond eller et bestemt udvalg under Statens Kunstfond, hvilket 42% har valgt at gøre. Herunder bringes et fyldigt uddrag af kommentarerne. Alle kommentarerne kan rekvireres på listeform hos Synovate. Generelt til Statens Kunstfond: Glem snobberiet. Drop støtte, hvor der ikke er økonomisk behov. Støt det skæve. Støt det levende. Glem alt det I har lært på Uni, og åbn øjnene og ørerne - og tag en chance. Jeg synes, at Statens Kunstfond gør et fantastisk stykke arbejde på mange områder. Men jeg mener også, at Staten er med til at holde nogle kunstnere i gang ved år efter år at støtte de samme. Jeg mener ikke, at det er Statens pligt at holde kunstnerne i gang. Staten skal hellere være en invester, der sætter kunstnerne i gang, hvorefter kunstnerne efterfølgende må klare sig selv. Det er ikke unormalt, at nogen støttes massivt i en 5 til 8 år, hvorefter de tager et undervisnings job. På den måde har Staten ikke hjulpet nogen i gang, men har i stedet bare båret nogen økonomisk igennem et aktivt karriereforløb. Jeg mener, at Staten skal være en i gang sætter indenfor brede og smalle genrer og ikke skelne mellem markedsstørrelser for de enkelte genrer i deres støtte. Det gode projekt er det, der skal støttes Jeg er sikker på at hvert udvalg vælger det de syntes er rigtigt og godt, men siden I nu spørger en af feltsoldaterne så er mit råd "At kigger ud over sin egen snobbede næsetip og se mere på indhold. Ikke være så optaget af trend og hvad der er inn. Men vælg noget der berører jer, det er den eneste måde der kommer noget nyt frem i lyset, det er at vælge med hjertet og ikke med hovedet... vi har brug for at se det nye ude i marken og det er nu engang sådan at et skulderklap og to drys med stjernestøv er nok til at marchere 10 år til... ja det var det herfra muderhullet se ud af kbh Kunst.dk er ikke særligt gennemsigtige. Respondenten er bange for at for mange afgørelser er baseret på at der er for få midler til at der kan tages særlig mange chancer, hvilket kan betyde at der er for mange sikre skud, så de unge nye som virker overbevisende ikke for chancen for at bevise sig selv Jeg synes godt at der måtte være nogle små informationskurser / foredrag der lige som gav noget info om hvad og hvordan - nogle tips til nye ansøger eller dem der føler at de 22

23 ikke rigtig ved hvordan de skal søge. Når man starter ud så virker det hele meget uoverskueligt og man ved ikke hvad man kan og må søge og det holder mange tilbage - jeg bruger meget tid på at "undervise" andre i at bruge disse midler - så tit er det blot dem der har et talent for at søge der søger. Det er så fint at det er kunststøtte og at det faktisk er kunst der støttes. Litteraturudvalget: 1. Drop standardafslagets formulering med 'kvalitetskriterierne', da samme projekt jo både kan opleve at få tilsagn og afslag. Det virker i bedste fald komisk, i værste fald sårende. 2. Husk at støtte børnelitteraturen i sammen grad som voksenlitteraturen - også med det 3-årige. 3. Det er vigtigt, at rygterne om, at det 'kun' er gamle forfatterskoleelever, der får støtte, bliver gjort til skamme. Der er andre måde at skrive på i Danmark end 'den'. Så støt det hele - med de begrænsede midler, der nu er. Jeg skulle nok have skrevet dette tidligere, men jeg kom først til at tænke på det nu: Ti siders tekst er meget lidt, og det har været ret vanskeligt at vælge "de rigtige" de gange jeg har skullet det. Men igen: jeg har fuld forståelse for arbejdsbyrden for et tremandsudvalg. Og dybt taknemmelig for at det er muligt at få støtte til mit arbejde ad denne vej. Det er altafgørende for mit forfatterskab at jeg få perioder med arbejdsro. pas på ikke at være for indspiste i forhold til folk tilknyttet forfatterskolen, som uberettiget synes at nyde godt af det seneste udvalgs opmærksomhed - ellers skulle man overveje om ikke politikere el. andre skulle have mere indflydelse og forfattere mindre - som det er nu forekommer det ikke tilfredsstillende Litteraturudvalget skal måske gøre sig nogle overvejelser omkring deres holdning til børnelitteratur. Det kunne være fint, hvis der var en klar udmelding, så man klart tager stilling til, om skønlitteratur for børn er støtteværdi eller ej. Jeg synes at rådet burde have et medlem der havde et forhold til billedbøger, og derfor bedre kunne bedømme indsendt billedbogsmateriale. Hvis ikke dette kan lade sig gøre kunne man lave en selvstændig pulje, med et bedømmelsesudvalg bestående af "billedbogsfolk". I det hele taget ser det ud som om børnelitteraturen (også den uden billeder) ikke bliver tilgodeset. Film og Scenekunstudvalget: 23

24 Det er en god vejledning, I har liggende, men den er næsten for pædagogisk, så man kan skrive ansøgningen præcis, som I vil have den. I risikerer selvcensur og at I overser skæve ideer. Giv plads til andre folk også; det vil gavne det danske film meget. Man bliver nogen gange lidt forvirret over hvad de leder efter hos kunstneren for at få støtte. Det er vigtigt at bevare det demokratiske princip med, at det er let at ansøge, også som individ. De fleste ansøgningsblanketter, samt det videre forløb efter tildeling af støtte favoriserer etablerede institutioner. Derfor var det en skam, at man nedlagde sceneprojekt.dk. Selvom mentorordningen giver folk mulighed for hjælp, kan det stadig være vanskeligt at vide, hvem man skriver på som henholdsvis revisor og administrator. Og med Kalejdoskops lukning mangler der nu også spillerum til de uafhængige projekter og scenekunstnere. Lad det være mindre vilkårligt, hvem I støtter. Det er ikke nok med en enkelt reading, når man som erfaren dramatiker oplever, at en spinkel indsats bliver honoreret og en dramatiker med virke inden for flere medier blot får afslag uden anden forklaring end, at der er vurderet ud fra kvalitetskriterier. Det virker som en spytklat lige i masken. Det er diskriminerende for vores faggruppe, at vi får tildelt så få penge, i forhold til de andre grupper, f.eks. for malerne og forfatterne. Tro mere på de folk der ikke endnu er blevet berømte, store kunstnere endnu. Tonekunst udvalgene: Jeg oplever det ret ubehageligt, at der ingen interesse er for musikere, som har baseret et helt liv på at bevare og videreudvikle vores eget lands traditionelle folkemusik. Den er der mærkværdigvis ingen interesse for at støtte. Hvis man derimod har forkastet sin egen musikalske identitet, og tidligt i karrieren har fusioneret med serbokroatisk eller mellemandulusisk folkemusik - og dertil stænket lidt amerikansk 30-er jazz, så er støtten der. Skandaløst! Vi kan jo ikke hedde Pierre Dørge alle sammen Lad være med at sammenslå rytmisk og klassisk udvalg gi større arbejdslegater og mindre tilskud til bestillingshonorar: på den måde opfordrer i musiklivets institutioner til selv at finde penge til komponisterne (de har dem! - det er mest et spørgsmål om budget- og planlægning), og i stimulerer til på den måde 24

25 at udvide komponisternes arbejdsmarked eller i det mindste de penge der er til rådighed på samme begrund afvisning - om ikke andet så generelt - så man har noget at arbejde efter - det ville være en stor hjælp. Søgte ikke i år, da jeg endnu ikke har fået et navn og tænkte det var omsonst... Ved de store ansøgninger som f.eks. Den Unge Elite synes jeg det ville være en god idé at uddybe afslag lidt bedre, således at ansøgeren har mulighed for at gennemskue vurderingsgrundlaget om begrundelsen for afslag. I denne pulje forekommer det lidt uklart på hvilket grundlag beslutning om tilsagn/afslag bliver taget. Billedkunstudvalg: Fremtidig objektivitet i deres bedømmelse vil resultere i en mangfoldighed af udtryk og turde stå ved deres egen usikkerhed i forhold til at satse på det der er sikkert. Det etablerede. jeg håber at udvalget ser positivt på det traditionelle maleri som helhed og selvfølgelig kvalitet og at der er arbejdet vedholdende med emnet En smule mere åbenhed for det ikke allerede velkendte og etablerede. Inddrag installationskunsten i jeres titel, hvis det er hos jer den lander Tænk ud over det provinsielle. Der findes også danske kunstnere der er enestående. Kunsthåndværk- og designudvalg: Det er næsten forudsigeligt, hvem der bliver valgt. Det er som regel kunstnere, der i forvejen er belønnede. Synes mere at det er en regeringssag. Er meget tilfreds, men har svært ved at få øje på mediebilledet. Støtten fremmer i dag klienttankegangen hos designere Smykkekunsten Arkitekturudvalg: 25

26 Vælge nogle kunstnere inden for flere aldersgrupper, nogle der er mere opdaterede med hvad der sker inden for arkitektur Keep up the good work! De skal blive ved med at have fokus på de forskellige arkitektdiscipliner. 26