Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Se no (DK)

Transkript

1 Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Denmark Se no (DK) Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Statens Kunstråd Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet til Udarbejdet af Jobnummer Kunststyrelsen Peter Faber 16427B Dato 15 marts 2010

2 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG METODE... 3 BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 METODE... 4 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 7 OVERORDNET VURDERING... 7 OTTE CENTRALE FORHOLD... 7 SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN... 7 KLARHED OG OVERSKUELIGHED... 8 KONTAKT OG HJEMMESIDE... 8 OVERORDNET VURDERING... 9 ALT I ALT VURDERING... 9 SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN ANSØGNINGSFRISTER SAGSBEHANDLINGSTIDERNE FOR ANSØGNINGER UDBETALINGER KLARHED OG OVERSKUELIGHED KONTAKT OG HJEMMESIDE KONTAKT TIL SAGSBEHANDLERNE HJEMMESIDER OG TILFREDSHED OG INDTASTNING AF ANSØGNING GODE RÅD TIL STATENS KUNSTRÅD

3 Baggrund, formål og metode Baggrund Kunststyrelsen er et komplekst organ, med en ganske bred berøringsflade og meget varierede arbejdsopgaver, hjemhørende under Kulturministeriet. Kunststyrelsen blev oprettet 1. juli 2003 ved sammenlægning af en række tidligere sekretariater og institutioner. Kunststyrelsen har som hovedopgaver at være sekretariat og forestå tilskudsforvaltning for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, samt at varetage dele af den internationale kulturudveksling. Det statslige kunststøttesystem er således tostrenget med Statens Kunstfond og Statens Kunstråd som hver sin søjle. Synovate har siden 2004 gennemført en årlig brugerundersøgelse for Kunststyrelsen omhandlende brugernes vurdering og holdning til styrelsen med udgangspunkt i brugere i Statens Kunstråds regi og fra 2005 også kunstfondens brugere. Fokus i undersøgelsen er på, hvorledes tilskudsansøgerne (såvel imødekomne som afviste ansøgere) oplever tilskudsforvaltningen. Målet er at få deres vurdering af denne, f.eks. med hensyn til sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Der er i år i lighed med de tidligere år gennemført en bred, repræsentativ undersøgelse af brugernes tilfredshed. Denne prioritering har gjort det muligt at vurdere ansøgernes opfattelse i forhold til de forskellige udvalg, med deraf følgende muligheder for at identificere fælles problemer og vurdere muligheder for overførsel af oplevet god administrativ praksis på tværs af områderne. Undersøgelsen vil således være en temperaturmåling, hvor det er muligt at vurdere, hvilke områder der kræver opmærksomhed og hvilke områder, der har det fint. Formål Statens Kunstråds opgave er at støtte udvikling af skabende såvel som udøvende kunst i Danmark og at fremme dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: Litteratur, scenekunst, billedkunst og musik samt et tværgående formål, for kunstformer, der går på tværs af disse kunstarter. Til hvert af kunstområderne er der knyttet et udvalg under Statens Kunstråd, dog to til billedkunstområdet. Statens Kunstråd skal sikre, at lovgivningen og støttepraksis følger med udviklingen på disse områder. Statens Kunstråd ønsker at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere og modtagere af støtten. Rådet ønsker at støtte kunstnere og kunstinstitutioner på en måde, som er: Kvalificeret Enkel og gennemskuelig Hurtig Fleksibel 3

4 Statens Kunstråd har derfor bedt Synovate Danmark foretage en undersøgelse af tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen for at få deres vurdering af bl.a. sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Målsætningen med denne undersøgelse er således at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 2004, 2005, 2006, 2007 og Dette års undersøgelse ligger i forlængelse heraf. Metode Synovate har gennemført 350 telefoninterviews via Synovates CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing). Spørgeskemaet er udarbejdet af Synovate i samarbejde med Kunststyrelsen og er på nær enkelte ændringer det samme skema, som er blevet brugt ved undersøgelserne de foregående år. Ved at bruge stort set det samme skema bliver det muligt at sammenligne undersøgelsens resultater med tidligere undersøgelser og vurdere, om der er sket en udvikling. Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Synovate fra Kunststyrelsen. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er dog blevet fordelt i de fem målgrupper, som modtager støtte fra Statens Kunstråd: Tværgående formål 34 Billedkunstudvalgene 61 Litteraturudvalget 63 Musikudvalget 64 Scenekunstudvalget 54 Resultaterne er efterfølgende vejet på plads i forhold til den sample Kunststyrelsen har leveret, så de bedre afspejler den faktiske fordeling af ansøgninger: Tværgående formål 6% Billedkunstudvalgene 25% Litteraturudvalget 26% Musikudvalget 23% Scenekunstudvalget 19% 4

5 79% af de interviewede respondenter har fået tilsagn om støtte på et projekt. Resultaterne er dog i år vejet på plads i forhold til den faktiske tildelingsprocent som er 52%. Da vejningen er foretaget på celleniveau i kryds mellem tilsagn/afslag og hvilket udvalg der er blevet søgt om støtte, kommer resultaterne for i år endnu tættere på virkeligheden end tidligere år. 5

6 Herunder udviklingen i sammensætning mellem respondenternes tildelte og afslåede ansøgninger. Fra og med i år har Synovate valgt at veje data i forhold til den faktiske andel af ansøgere der har modtaget støtte. Dette giver et mere retvisende billede af tilfredsheden med Statens Kunstråd og dets ansøgningsprocesser. Ovenstående grafik viser derfor at det var 52% af ansøgerne der fik tilsagn om støtte i

7 Konklusion og anbefalinger Overordnet vurdering Det overordnede indtryk af Statens Kunstråd ligger næsten på samme niveau som i Alt i alt har godt 56% af respondenterne et godt eller meget godt indtryk af Statens Kunstråd og dets udvalg. Den overordnede tilfredshed ligger dermed på samme niveauet som Statens Kunstfond og dens udvalg. Kritikken går fortsat meget på at man har en fornemmelse af at dem der får støtte i for høj grad er etablerede kunstnere og bekendte af udvalget. Otte centrale forhold Der var på de fleste af de 8 centrale forhold sket et fald siden sidste år. Dette gælder især hvad angår støtten til nytænkende projekter & kunstnere. Omvendt er der som det eneste punkt sket en stigning af ansøgere, der er enig i, at Statens Kunstråd forvalter støtten på en enkel og gennemskuelig måde. Dette område var sidste år det laveste af de 8, men har med årets stigning skubbet sig op ad listen. Det er positivt at der her er tale om det højeste niveau inden for de sidste 5 år. Det kan i høj grad skyldes det nye tiltag omkring muligheden for at ansøge om støtte online. En respondent beretter bl.a. Det højeste af de otte centrale forhold er udsagnet om Statens Kunstråds udvalg leverer alt i alt en høj grad af service i kontakten med brugerne. Her er der dog sket et fald på 14%. Sagsbehandlingsprocessen Tilfredsheden med ansøgningsfristerne er fortsat højt og der er således 2/3 af ansøgerne, der er fuldt tilfredse. Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden for ansøgninger i Statens Kunstråd er på samme niveau som Der er imidlertid plads til forbedringer, da 40% fortsat kun er delvist tilfredse eller utilfredse. 7

8 Der er fortsat en meget høj tilfredshed med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger. Niveauet nærmer sig 80%. Klarhed og overskuelighed En stigende andel (som i 2009 er over 70%) mener, at sagsgangene omkring ansøgninger og eventuelt udbetalinger som tilfredsstillende. En meget flot andel på ca. 90% oplever vejledningerne om tilskudsmulighederne som klare og forståelige. Ligeledes er der for kriterierne for at opnå støtte tale om en signifikant stigning. Det sidste område omkring klarhed i begrundelserne for tilskud/afslag er der fortsat rum for forbedring, idet kun ca. 1/3 er fuldt tilfredse. Kontakt og hjemmeside Der er sket et fald i ansøgere, der mener, at deres kontakt til sagsbehandlerne er god, fra 70% til 57%. Der er samtidig sket et fald i andelen af ansøgere, der mener at de modtager et fyldestgørende svar. Hjemmeside og ny service Der er sket et fald i ansøgere, der mener Kunststyrelsens eller Statens Kunstråds hjemmesider mindst én gang om måneden fra godt 50% til ca. 1/4. Blandt dem, der benytter disse hjemmesider mindst én gang hvert halve år, er tilfredsheden acceptabel og 37% mener, at Kunststyrelsens og Statens Kunstråds hjemmesider er helt tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere. Der er dog mulighed for forbedringer, da over 40% fortsat kun finder hjemmesiderne delvist tilfredsstillende. 8

9 Overordnet vurdering Alt i alt vurdering Andelen af ansøgere, der alt taget i betragtning har et godt eller meget godt indtryk af Statens Kunstråd og dets udvalg, er på et lidt lavere niveau end de senere år. Således har 56% et godt eller meget godt indtryk. Det dårlige indtryk af Statens Kunstråd kommer for mange af respondenterne fordi de oplever nepotisme og en mangelfuld feedback på afslag. De støtter dem de kender i forvejen og er ikke nysgerrige overfor kunstnere uden for deres egen bekendtskabskreds. Tilskud gives i stigende grad til brede (i kunstnerisk forstand) og mere og mere kommercielle projekter. Profileringen af støtteordningerne lægger samtidig stor vægt på det kunstnerisk nyskabende, men støtter det brede såkaldte "professionelle" kunstlag. Man får det indtryk at netværk spiller en ikke uvæsentlig rolle i afgørelserne. 9

10 Valgprodeceduren om hvem der kommer ind er ugennemskuelige. Ikke engang professionelle kunstnere kan finde ud af procedurerne. Gruppen der giver tilsagn og afslag er en lukket, selvbestaltet kreds der derigennem giver adgang til nepotisme. Man forsøger at lægge det ud på nettet, men det er tordenskjolds soldater. Uanset ansøgningens udformning fås altid det samme standardsvar. Jeg sidder altid tilbage med følelsen af, at det ikke kan betale sig at søge. Har indtryk af at det er noget indspist og at det er de samme, der får støtte. Rådet tænker meget provinsielt. Tager mest udgangspunkt i en uhensigtsmæssig fordelingspolitik. Mangler indsigt i verden uden for deres egen næse. Det positive element der fremhæves er kompetencen de enkelte udvalg, en hurtig sagsbehandling, imødekommenhed fra administrationen og muligheden for at ansøge online. Professionel, kompetent og hurtig sagsbehandling. Jeg har modtaget både tilsagn og afslag, men overordnet syntes det at være en fair bedømmelse. Alt fungerer meget professionelt både med hensyn til kommunikation samt offentliggørelse af tilskud. Jeg vil især fremhæve muligheden for nu at fremsende ansøgninger digitalt hvilket er en stor forbedring. Alt i alt, har de tilskud jeg har modtaget fra Kunstrådet muliggjort udstillingsprojekter der eller ikke ville have fundet sted. Jeg baserer det på de gange jeg har været i telefonisk kontakt ifbm spørgsmål til ansøgning og hver gang er blevet mødt af rare, tålmodige og imødekommende medarbejdere. Det var meget nemt at søge penge via nettet, og de har været venlige i tlf. da jeg havde et problem og måtte kontakte dem telefonisk. Det er mit indtryk at udvalget laver er meget stort og kompetent arbejde, de besøger mange udstillinger, flere end jeg har fornemmet de tidligere udvalg har gjort. Det virker endvidere på mig. som om de har støtte meget på tværs af medier, aldre og køn hjemmesiden er stærkt forbedret og oplysende, oplysning og samarbejde fungerer fint når man ringer ind om råd, medarbejdere er venlige og hjælpsomme så vidt det er muligt. 10

11 Otte centrale forhold I undersøgelsen er der blevet spurgt direkte til ansøgernes indtryk af otte forskellige centrale forhold angående Statens Kunstråds og udvalgenes arbejde. På de fleste områder er der negative udviklinger. Statens Kunstråds udvalg støtter nytænkende projekter/kunstnere er det forhold, der har haft det største fald siden sidste måling. Omvendt er der en positiv udvikling af respondenter, der mener, at Statens Kunstråd forvalter støtten på en enkel og gennemskuelig måde. Det er samtidig eneste forhold, der oplever fremgang siden sidste år. Ansøgningsprocessen er nærmest utroligt enkel, og at kunne søge per mail er en kæmpe lettelse. Reglerne er forklaret udførligt. Sagsbehandlingen er hurtig. Listen over tidligere støttemodtagere er nyttig. 11

12 Hjemmesiden er stærkt forbedret og oplysende, oplysning og samarbejde fungerer fint når man ringer ind om råd, medarbejdere er venlige og hjælpsomme så vidt det er muligt Det er meget uheldigt at så få af Statens Kunstråds ansøgere opfatter dem som åbne og udadvendte. Det er Synovates vurdering at det bør prioriteres høj at få denne opfattelse vendt, da det kan være utrolig skadeligt for Statens Kunstråds image, hvis denne holdning breder sig. Finder det på baggrund af mine oplevelser meget elitært Har primært fået støtte når jeg kendte nogen som sad i de respektive udvalg. Jeg oplever det problematisk at forfattere skal uddele penge til forfattere. Det københavnske forfattermiljø virker iltfattigt og indspist på undertegnede; bestemte personer og bestemte litterære genrer præmieres år efter år. Jo mere du stikker af fra normen og jo mindre du mænger dig med de "rigtige" personer, de indflydelsesrige åndsbaroner der altid får gode anmeldelser i Weekendavisen og Politiken, des sværere gør du det for dig selv. 12

13 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister Ligesom de foregående år, er størstedelen af ansøgerne positivt indstillede overfor ansøgningsfristerne. Der er dog sket et fald i ansøgere, der er delvist tilfredse der i stedet svarer ved ikke. De respondenter, der er delvist tilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt om årsagen. Kunstnernes råd i forhold til forbedringer går primært på indførelse af løbende ansøgningsfrister. Ansøgningsskemaerne er helt ok. Men det ville være bedre med løbende frister - dvs. at man kunne aflevere ansøgning når der var behov og den var klar. Og jeg synes behandlingstiden er for lang. Disse forhold betyder at man nogle gange ikke har mulighed for at søge overhovedet, fordi kombinationen af frist og lang behandlingstid ikke gør det muligt at nå det. 13

14 Sagsbehandlingstiderne for ansøgninger Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden for ansøgninger i Statens Kunstråd er på 54% og fortsætter således i samme niveau som sidste år. Præcis som med ansøgningsfristen, så er der i år flere der har svaret ved ikke, hvilket har betydet færre delvis tilfredse og utilfredse. De respondenter, der er delvist tilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt om årsagen. Ikke overraskende kunne de fleste af dem godt tænke sig en hurtig sagsbehandling, da de føler at en sagsbehandlingstid på 10 uger nogen gange kan spænde ben for deres projekter. Det er behandlingstiden, den er for lang og kan derfor gøre det svært at få gennemført eventuelle projekter. Desuden er det det almindelige problem, hvad kommer først i forbindelse med f.eks. en kunstudstilling pengene(læs fondsmidler) eller 14

15 udstillingssted? Begge to vil have en bekræftelse fra hinanden på samme tid for at give tilsagn til det ønskede projekt, det gør derfor ganske besværligt at få en udstilling på benene af en hvis kvalitet som ung kunstner. 10 uger er for meget, man skal planlægge i alt for god tid, sjældent man har mulighed for det. Da jeg oplever at både danske museer og udenlandske museer og udstillinger i det hele taget ofte har en korte tidsrammer fra man får invitationen til udstillingen åbner kan det ofte være umuligt at nå at udarbejde en ansøgning og få svar inden udstillingen åbner. 15

16 Udbetalinger Den meget høje tilfredshed med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger fortsætter. Der tegner sig en tendens til meget lille utilfredshed. 16

17 Klarhed og overskuelighed Der er udelukkende fremgang i antallet af ansøgere, der har svaret ja, helt. Den største stigning ses hos ansøgerne, der mener, at vejledningerne om tilskudsmulighederne er klare og forståelige. Her er der en stigning på 26% til det højest målte niveau på 87%. Med en stigning på 24% er andelen af respondenterne, der mener, at kriterierne for at opnå støtte er klare, også i markant fremgang siden sidste undersøgelse. Dette kan med stor sandsynlighed tilskrives lanceringen af den nye og forbedrede hjemmeside. Den laveste procentdel respondenter, der har svaret ja, helt er den, der oplever begrundelser for Statens Kunstråds afgørelser som klare. Dette må tilskrives at de fleste kunstnere stadig oplever det som alm. praksis at man på et afslag modtaget en generisk tilbagemelding. 17

18 Kontakt og hjemmeside Kontakt til sagsbehandlerne Kontakten til sagsbehandlerne er generelt set stadig overvejende positiv. Dog sker der et markant fald i andelen af respondenter, der er meget positive. Dette betyder, at der nu kun er 57% af respondenterne, der har et meget positivt eller positivt indtryk af kontakten. Niveauet for de negative tilbagemeldinger vokser samlet med 1%, hvilket må siges at være nogenlunde samme niveau som sidste år. Der er samtidig sket en stigning for både de respondenter, der har svaret hverken negativt eller positivt og ved ikke. Årsagen til at der er langt flere respondenter der har svaret ved ikke på spørgsmålet om kontakten til sagsbehandlerne, er at langt færre rent faktisk har været i kontakt med dem. Dette må tilskrives muligheden for at ansøge online kombineret med at man over alt i samfundet i højere grad har vænnet sig til selv at søge information på internettet. 18

19 Sagsbehandlernes tilgængelighed er faldet markant siden sidste år, og er nu på det laveste niveau i de sidste 5 år. I år er der således kun 60%, der har svaret Ja, altid og Ja, til dels, mod 83% sidste år. Det er primært et betydeligt fald i ansøgere, der har svaret Ja, altid, der ligger til grunds for dette. Samtidig er andelen af Ved ikke steget markant til 31%. Også her kan de mange ved ikke -svar tilskrives at langt færre faktisk opsøger en sagsbehandler. 19

20 Her er der igen sket et betydeligt fald i ansøgerne, der har svaret Ja, altid. Niveauet for Ja, til dels er vokset siden sidste år, mens niveauet for nej er nogen lunde det samme. Der er samlet set stadig en betydelig overvægt der har oplevet en positiv kommunikation med sagsbehandlerne. Igen er der en signifikant stigning i andelen af Ved ikke som kan tilskrives at langt færre faktisk prøver at etablere kontakt til en sagsbehandler. 20

21 Hjemmesider og tilfredshed og indtastning af ansøgning Brug af og tilfredshed med hjemmesiderne Der er sket et betydeligt fald i frekvensen af brugen af Statens Kunstråds hjemmeside. Således er den andel, der bruger hjemmesiden ca. 1 gang om ugen, og den andel, der bruger hjemmesiden mindst en gang om måneden, samlet set faldet betydeligt fra næsten 50% i 2008 til 24% i Der er samtidig en tilsvarende fremgang hos de resterende kategorier, bortset fra Aldrig. 21

22 Der er sket et fald i andelen af ansøgere, der mener, at hjemmesiderne er helt tilfredsstillende, som informationskilder. Der er således nu kun 37% i denne kategori mod 50% sidste år. Andelen af ansøgere, der mener, at hjemmesiderne er delvist tilfredsstillende er steget til 44% fra 35%. Dette fald i fuldt tilfredse brugere kan i høj grad skyldes at langt flere har skullet arbejde mere intensivt med hjemmesiden pga. en ansøgning afsendt online. 22

23 Det må siges at være en stor succes at 77% af de adspurgte har indtastet deres ansøgning via. Statens Kunstråds hjemmeside. Når denne proces kommer på skinner, så vil det lette arbejdet koordineringen af ansøgninger betydeligt. 23

24 Hvordan synes du det har fungeret at indtaste din ansøgning direkte via Statens Kunstråds/ Kunststyrelsens hjemmeside? 100% 90% 80% 70% 60% 15% 49% Base: 220 Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt 50% 40% 30% 10% 20% 10% 0% 22% 4% 1 Ud af dem der har indtastet deres ansøgning via hjemmesiden synes de fleste det har fungeret godt. Over hver fjerde (26%) synes dog at det har fungeret dårligt eller meget dårligt. De positive kommentarer går selvfølgelig på at det gør processen nemmere: Fint at det forgår i trin med de banale oplysninger først, og ansøgning sidst. Godt at man kunne gemme ansøgningen på Kunstrådets server, og så gøre den færdig senere. Fint at man selv skal sætte en pdf sammen i det sideformat, som man nu ønsker. Det giver også mulighed for at linke ud af pdf'en, hvis man har noget liggende på YouTube, hvilket ikke er muligt i en papiransøgning. Min eneste bekymring har faktisk været (udover at noget skulle gå helt galt overførselen) at jeg kender kolleger som slet ikke kan finde ud af at lave et pdf/word-dok. Og at de måske kan føle sig afskåret fra at søge! Men de havde jo allerede et problem i papiransøgningens tid. Det er meget nemmere end at skulle sende med posten. 24

25 Hvorimod de negative går på forskellige tekniske vanskeligheder: Jeg har haft store problemer med at Kunstrådet ikke kunne åbne mine bilag (sendt i PDF-portfolio), så har måttet sende dem igen. Det er meget svært at gennemskue hvordan budgettet skal laves. Der mangler generelt mere vejledning. Og så ville det være rart at få en kvittering til sidst, som indeholder alle de oplysninger, man har indtastet. Jeg har ikke fået gemt til sidst og så har jeg ikke en kopi af det budget jeg endte med at sende ind. Der er for få anslag (2500) til selve ansøgningen, hvis det er et større projekt. Det er praktisk, at man ikke længere behøver bekymre sig om, om papiransøgningen når frem. Det tager kun ganske kort tid at udfylde ansøgningen på nettet, så det er jeg godt tilfreds med. I første omgang havde jeg dog store problemer med ansøgningen, fordi jeg har Mac - og det er lidt irriterende, at man skal gå i panik over evt. ikke at kunne nå at sende ansøgningen af den grund. Jeg blev spurgt om, hvornår min bog ville været skrevet færdig... og det har man jo ikke en jordisk chance for at vide, så det fandt jeg en smule useriøst. Jeg tastede en tilfældig dato ind, som ikke kunne bruges til noget. Problemet med ansøgninger er også, at man er nødt til at fortælle om sit projekt, og det har man sjældent lyst til, fordi man så oftest mister energien til at færdiggøre det. Derfor ender det som regel med, at projektet må startes op på ny, eller at man ikke på helt ærlig vis forklarer, hvad projektet handler om. Det er et problem. macbrugere skal have det nemmere 25

26 Gode råd til Statens Kunstråd Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Statens Kunstråd eller et bestemt udvalg under Statens Kunstråd, hvilket 46% har valgt at gøre. Herunder bringes et fyldigt uddrag af kommentarerne. Alle kommentarerne kan rekvireres på listeform hos Synovate. Generelt til Statens Kunstråd: At gøre hjemmesiden lettere at finde rundt i, det vil spare Rådet og medarbejdere for spørgsmål og gøre os andre mindre forvirrede. Jeg har jævnligt opgivet at finde noget på siden, hvis ikke det var meget vigtigt at få fat i. Og sådan skulle information fra staten helst ikke fungere. Jeg arbejder i et blandingsfelt imellem kunst og musik med tendens til scenografiske udtryk. Derfor føler jeg egentlig at jeg relaterer til mange af udvalgene. Som en kunstner der bevæger sig imellem mange forskellige genre ville det være rigtigt rart med opløsning af de kassetænkende udvalg. Tilsyneladende er der en masse betingelser i hvert udvalg som jeg ikke umiddelbart kan kategoriseres under... Sørg for at det er fagfolk der med et godt sekretariat i ryggen, der styrer og fordeler støtten. Den kedelige trend med bestyrelser præget af virksomhedsledelse, resultatkontrakter, marketing og andet bussness-like elementer skal helt ud eller i det mindste kraftigt nedtones. KUNSTEN SKAL OG KAN IKKE STYRES! Valgstrukturen skal ændres så man undgår nepotisme. Tingene skal decentraliseres. Sagsbehandlingen skal forenkles. Der skal være mulighed for både digital ansøgning og almindelig post. Vil gerne understrege vigtigheden af gode sagsbehandlere - og det har vi mødt hver gang! Det kan formentligt gøres endnu mere overskueligt med ansøgningskriterier for de mange forskellige udvalg. Løbende ansøgningsfrister ville være mere tidssvarende. Større interesse for små, specialiserede, non-mainstream projekter med internationalt sigte og virke! 26

27 Tværgående formål: Kunst og musik er i dag til store dele blandformer - burde ikke en meget stor del af ansøgningerne blive behandlet at et Tværgående udvalg? I det mindste hvis vi taler om grænseoverskridende kunst. Men det Tværgåendeformål har jo åbenbart ikke denne funktion - er det så ikke et forkert navn på formålet? Formidlings- og idéformål? Jeg synes, at man skal sørge for at hjælpe ansøgere ind i de rigtige udvalg og måske også sørge for relevant skatteteknisk behandling af støtte. Det er givet et problem for mange, der arbejder med fondsstøtte og ikke med rimelighed kan kalde støtten for lønudbetaling. Billedkunstudvalget: Min kritik angår Det Nationale Billedkunstudvalg. Jeg fornemmer, at udvalget i sin periode fortrinsvist har støttet den kunst, der har været at finde I de gallerier, der har fået etableret et stort kundegrundlag under den økonomiske højkonjunktur. Og at der i et vist omfang er gået udenom den mere kritiske og ikke-salgbare/mere besværlige kunst. Jeg håber, at indførelsen af det elektroniske ansøgningssystem kan gøre processen mere overskuelig for udvalgene og evt. frigøre nogle ressourcer til skriftligt at nuancere afslag og også gerne tilsagn. hvorfor er de kun de kunstnere der i forvejen klare sig godt der får penge?? ved ansøgning til større projekter ville det være godt med en personlig kontakt ved fremlæggelsen af projektet Kunst og musik er i dag til store dele blandformer men der mangler kvalificeret bedømning af f.eks. området Lydkunst - som tit havner midt imellem Musikudvalget og Billedkunstudvalget. Jeg har søgt en del gange i billedkunstudvalget og både fået tilsagn, men i de sidste par år fået mange afslag. Jeg er selvfølgelig klar over at midlerne er begrænsede, men har dog svært ved at forstå blanke afslag på et gennemarbejdet projekt. Litteraturudvalget: Da børn er morgendagens læsere, synes jeg børnelitteraturen skal prioriteres højere. Fordelingen er ulige mellem voksen- og børnelitteratur, når jeg spotter tilbage i tiden. 27

28 Elever fra voksen Forfatterskolen får mere støtte til de første bøger end elever fra Forfatterskolen for børnelitteratur Selvom jeg selv er forfatter (har udgivet mere end 20 bøger) og skrive om Danmark og har boet her i mere end 30 år, fordi jeg ikke er dansker og skriver på engelsk kan min egen forfatterskab ikke støttes af Kunstrådets litteraturudvalget. Grundet til at jeg har ikke dansk statsborgerskab er teknisk - i alt praktisk detaljer ER jeg dansker og synes at jeg skulle være kvalificeret for støtte i andet end oversættelse DK-Amerikansk. Mere ambitiøs oversættelsesstøtte med fokus på andet end klassikere og på unge der ikke får så mange bibliotekspenge. Gør udvalgene så brede som muligt. At tre forfattere skal uddele legater til deres kolleger, er dybt problematisk. Hvorfor ikke inddrage bibliotekarer, universitetsfolk, anmeldere og læsere. Altså flere folk, mere ilt. Somme tider ville det være rart med en begrundelse for afslag, udover at ens projekt ikke er så godt som dem, der er imødekommet, men måske er det uoverkommeligt. Musikudvalget: Synes man burde kigge noget på fordelingen af midler til de forsk genrer. De rytmiske freelancemusikere "bløder" i disse år. Et problem for den enkelte kapelmester/projektmager hvis man skal søge mange instanser for at skaffe finansiering til et projekts gennemførelse. Samtidig med at der ofte bevilges for få penge fra de forskellige instanser forlanges der forskellige kriterier opfyldt for at modtage støtten. Der skal aflægges rapport/regnskab flere forsk. steder. Det er en stor administrativ byrde for den enkelte. Når regler bliver lavet risikerer man at få problemer. Man kan stort set ikke komme ud med store grupper. Lykkes det at skaffe noget ekstra finansiering og dermed få overtalt spillestedet til at hyre en stor gruppe, kan man ikke få transportstøtte (her skal det være spillestedet der betaler min tarif pr mand). Den ambition om at spillestedet skal det er jo som sådan fin nok, men hvad fanden gør man så? Jeg synes, det er en smule trættende og forudsigeligt, at det overvejende er cross-over eller Wundergrund-agtige tiltag, som får støtte og opmærksomhed. Man bør have blik for det geniale også i de udtryk, som ikke ligner nævnte, i øvrigt ret kedelige trend. Der kan være en masse kvalitet i selve det, at kunstnere fastholder et bestemt udtryk - også selvom det ikke finder indenfor rammerne af tidens mode begrundelsen for afslag var at det var et amatørkor. Det fremgik hverken fra hjemmesiden eller under telefonkontakt, at det var et kriterium for ansøgningen at der 28

29 skulle indgå professionel kontakt for positiv tilbagemelding. Altså kunne dette fremgå både på hjemmesiden og som del af rådgivning. Jeg har oplevet at blive afvist i et ansøgningsår uden at kunne få en reel og saglig begrundelse. Klagede herefter over afgørelsen og uddybede min ansøgning. På baggrund af min klage blev støtten alligevel bevilget. Uden der var ændringer i repertoiret - besynderligt!? Vi vil have pladeproduktionsstøtten tilbage! Eller i hvert fald noget lignende og tidssvarende. Den er svær at undvære. Scenekunstudvalget: Der bør satses mere på innovation og mere på opsøgning af nye publikum. Jeg mener at der bør stilles større krav til de enkelte kunstnere om at de skal opsøge publikum udenfor de halvlukkede cirkler hvor publikum næsten altid kommer fra. Dette skal kunne dokumenteres og kravet bør gælde alle, uafhængigt af hvor "svær" eller "avantgarde" kunsten anses for at være. Almindelig PR er ikke nok. Scenekunsten selvdør i lukkede cirkler. Sats noget mere på det i ikke kender, så at i ikke udhuler udviklingen i dansk scenekunst. Jeg synes, budget- og regnskabsmodellen trænger til en kraftig revision! Det er en detaljeringsgrad, som ikke er rimelig Giv ordentlige begrundelser for afslag. Ofte har ansøgere brugt megen tid og mange kræfter i ansøgningsprocessen. Så virker det en anelse arrogant blot at henvise til nødvendige prioriteringer Musikdramatiske forestillinger kan nærmest ikke lade sig gøre for de midler man får tildelt. Nogle gange når man kommer med et projekt der er anderledes, så passer det ikke ordentligt på nogle af puljerne. 29