Report Synovate Vilstrup Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 Copenhagen Se no (DK)

Transkript

1 Report Synovate Vilstrup Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 Copenhagen Denmark Se no (DK) Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Prepared for Prepared by Job number Kunststyrelsen Charlotte Klinge-Christensen 14250b Date 8 januar 2007

2 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG METODE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 METODE... 3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 5 OVERORDNET VURDERING... 8 ALT I ALT VURDERING... 8 OTTE CENTRALE FORHOLD SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN ANSØGNINGSFRISTER SAGSBEHANDLINGSTIDERNE FOR ANSØGNINGER LOFT PÅ SAGSBEHANDLINGSTID UDBETALINGER KLARHED OG OVERSKUELIGHED ANSØGNINGER OM TILSKUD: OPDELING, KRITERIER, VEJLEDNING OG PROCES KLARHED I KRAV OG BEGRUNDELSER KONTAKT OG HJEMMESIDE KONTAKT TIL SAGSBEHANDLERNE HJEMMESIDER: TILFREDSHED OG INDTASTNING AF ANSØGNING GODE RÅD TIL KUNSTRÅDET

3 Baggrund, formål og metode Baggrund og formål Kunstrådet har i juli 2003 overtaget ansvaret for den støtte til kunst, som hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Disse fire love udgjorde et lovkompleks, som er blevet udviklet gennem de seneste 40 år. Kunstrådet skal sikre, at lovgivningen og støttepraksis følger med udviklingen på disse områder. Derfor har Kunstrådet iværksat en revurdering af kunststøtten. Kunstrådet har udarbejdet en handlingsplan for , hvor en række hovedmål er opstillet. Et af disse er en gennemgang af de forskellige støtteordninger for at vurdere, i hvilket omfang der kan ske forenklinger og effektiviseringer af den administrative byrde. Derudover ønsker Kunstrådet at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere og modtagere af støtten. Rådet ønsker at støtte kunstnere og kunstinstitutioner på en måde, som er: Kvalificeret Enkel og gennemskuelig Hurtig Fleksibel Kunstrådet ønsker i den forbindelse at undersøge, hvordan tilskudsansøgerne oplever tilskudsforvaltningen for at få deres vurdering af bl.a. sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Målsætningen med denne undersøgelse er således at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Derfor er Synovate Vilstrup blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af ansøgernes holdning til Kunstrådet og eventuelle ønsker om forbedringer. Tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 2004 og Dette års undersøgelse ligger i forlængelse heraf. Metode Synovate Vilstrup har gennemført 456 telefoninterviews via Synovate Vilstrups CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing). Spørgeskemaet er udarbejdet af Synovate Vilstrup i samarbejde med Kunststyrelsen og er på nær enkelte ændringer samme skema, som blev brugt ved undersøgelserne i 2004 og Ved at bruge det samme skema er det muligt at sammenligne de tre undersøgelsers resultater og vurdere, om der er sket en udvikling

4 Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Synovate Vilstrup fra Kunstrådet. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er dog blevet fordelt i de fem målgrupper, som modtager støtte fra Kunstrådet: Billedkunst Litteratur Musik Scenekunst Tværgående (22% af interviewene) (23% af interviewene) (22% af interviewene) (22% af interviewene) (11% af interviewene) Heraf er kategorien Tværgående ny i forhold til undersøgelserne i 2004 og Ansøgerne kan have indgivet mere end en ansøgning i løbet af en årrække. Størstedelen af de interviewede har modtaget støtte på mindst en ansøgning. I alt har 83% modtaget støtte/tilsagn om støtte. Dog har en lidt større andel fået støtte/tilsagn om støtte inden for Litteratur, nemlig 90%. Kun 71% af respondenterne inden for Scenekunst har modtaget støtte. Interviewene er gennemført i perioden 23. november 14. december Gennemførselsstatistik Bruttostikprøve 787 Teknisk bortfald 31 Ukvalificerede 53 Ikke ringet op/kvote lukket 0 Nettostikprøve % Nægtere 7 1% Ikke truffet % Gennemførte % - 4 -

5 Konklusion og anbefalinger Overordnet vurdering Alt i alt har 65% af respondenterne et godt eller meget godt indtryk af Kunstrådet og dets udvalg. Den overordnede tilfredshed ligger dermed helt på niveau med Statens Kunstfond og dens udvalg. Det positive indtryk skyldes især, at ansøgerne har tiltro til Kunstrådets kompetence. De oplever, at vurderingerne er præget af seriøsitet og faglighed. Samtidig fremhæver de, at der er en høj grad af service, idet sagsbehandlerne er venlige, hurtige og har en god viden om området. Endelig betoner de, at kommunikationen med Kunstrådet er ukompliceret, og at informationer og vejledninger er velegnede. Otte centrale forhold Der er i 2006 sket en stigning i holdningen om, at Kunstrådet yder en høj grad af service, støtter nytænkende projekter og har en hurtig og effektiv forvaltning, når man sammenligner med tallene i Service, kompetence og nytænkning De udsagn, som flest respondenter er enige i, omhandler, at Rådet alt i alt leverer en høj grad af service i kontakten med brugerne (60%), foretager kompetente og saglige afgørelser (55%) samt støtter nytænkende projekter og kunstnere (53%). Effektiv forvaltning og høj kvalitet i afgørelserne Omkring halvdelen af respondenterne er enige i udsagnene, der handler om, at Kunstrådet leverer en hurtig og effektiv forvaltning af kunststøtten (50%) og at der er en høj kvalitet i afgørelserne (47%). Åbenhed, alsidighed og gennemskuelighed Tre udsagn scorer kun en enighed på omkring 40%. De handler om, at Kunstrådet og dets udvalg er åbne og udadvendte (41%), Kunstrådet og dets udvalgs fordeling af midler er bred og alsidig (41%), samt at Kunstrådet foretager en enkel og gennemskuelig forvaltning af kunststøtten (39%). For at forbedre sig på disse områder kan Kunstrådet med fordel tydeliggøre kriterierne for støtte og afslag. Sagsbehandlingsprocessen Andelen af respondenter, der er tilfredse med ansøgningsfristerne i Kunstrådet, er steget siden sidste år, og er nu 68%. Den primære årsag til utilfredshed er, at respondenterne ønsker større fleksibilitet omkring ansøgningsfristerne i form af flere årlige frister, løbende frister eller bedre timede frister

6 Andelen af respondenter der er tilfredse med sagsbehandlingstiden for ansøgninger, er vokset til 57% siden Den altoverskyggende årsag til, at tilfredsheden ikke er større, er, at ansøgerne mener, at svartiden er for lang. En forkortelse af svartiden vil gøre planlægningen af projekter nemmere for ansøgerne, og vil også gøre det nemmere at søge støtte til spontane projekter. 79% af ansøgerne stiller sig tilfredse eller delvist tilfredse med Kunstrådets overvejelse om at indføre et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder. Andelen af respondenter, der er tilfredse med sagsbehandlingstiden for udbetalinger, ligger i 2006 på 79%. Klarhed og overskuelighed 67% oplever i 2006 sagsgangene omkring ansøgning og evt. udbetaling som helt tilfredsstillende. Modsat er 27% delvist eller ikke tilfredse. Samtidig oplever 63% vejledningerne om tilskudsmuligheder som helt klare og forståelige. Der er dog stadig 35%, der ikke føler sig klart informeret om tilskudsmulighederne. Hele 75% mener, at kravene til regnskabsaflæggelse og afrapportering er velbegrundede og forståelige. De tre punkter, hvor tilfredsheden ikke er så høj, drejer sig om, hvorvidt kriterierne for at få støtte er klare, hvorvidt opdelingen i de forskellige tilskudsordninger er klar og tydelig, samt især om klarheden i begrundelserne for Kunstrådets afgørelser. 49% mener, at kriterierne er klare, mens 43% mener, at opdelingen i tilskudsordningerne er klar. Kun 36% mener, at begrundelserne for afgørelserne er klare. Der er dog siden sidste år sket en stor stigning i tilfredsheden med begrundelserne blandt ansøgere, der har fået afslag på deres ansøgninger. Det er især på disse tre områder, hvor tilfredsheden er lav, at Kunstrådet med fordel kan arbejde med forbedringer i form af at skabe større klarhed og forståelse blandt ansøgerne. Kontakt og hjemmeside Respondenterne vurderer generelt, at deres kontakt til sagsbehandlerne er god. Sagsbehandlerne er lette at komme i kontakt med, og de giver fyldestgørende svar på ansøgernes spørgsmål. Hjemmeside og ny service Siden 2005 er der sket en stigning i andelen af respondenter, der angiver, at de anvender Kunststyrelsens eller Kunstrådets hjemmesider mindst en gang i kvartalet. I 2005 var det 64%, mens tallet i 2006 er vokset til 70%. Kun 5% anvender aldrig hjemmesiderne

7 54% af de respondenter, der bruger Kunststyrelsens eller Kunstrådets hjemmesider mindst én gang hvert halve år, mener, at hjemmesiderne er helt tilfredsstillende som informationskilde for tilskudsansøgere. Det vil dog stadig være en god idé for Kunstrådet at gøre hjemmesiden mere overskuelig og oplysende omkring kriterier for ansøgning. Flere respondenter angiver, at de oplever hjemmesiden som forvirrende, og som nævnt efterspørger mange ansøgere tydeligere kriterier for støtte og afslag. Interessen for at ansøge om støtte via Kunstrådets hjemmeside ligger på stort set samme niveau som i Gode råd Respondenternes gode råd hænger fint sammen med undersøgelsens øvrige resultater. Som nævnt er det et stort ønske blandt respondenterne, at Kunstrådets hjemmeside bliver mere overskuelig, således at det er lettere at finde relevante informationer. Herunder bør der være en mere indlysende logisk opdeling af Kunststyrelsens og Kunstrådets hjemmesider, således at man som bruger nemt kan finde frem til, hvilken hjemmeside man skal anvende i forbindelse med sit konkrete formål. I det hele taget er der et udtalt ønske om en mere klar indholdsmæssig adskillelse mellem Kunststyrelsen, Kunstrådet og Statens Kunstfond samt udvalgene under disse institutioner. I forbindelse med dette efterlyser en gruppe respondenter større gennemsigtighed i ansøgningsmuligheder og kriterier, således at det som ansøger bliver nemmere at overskue, hvilke udvalg man kan søge hos, hvilke formelle krav der er til ansøgningen, og på hvilken baggrund udvalgene vurderer ansøgningerne. I forlængelse heraf ønsker flere ansøgere uddybende forklaringer på Kunstrådets afslag om støtte, således at de har mulighed for at forbedre deres næste ansøgning. Andre respondenter pointerer, at Kunstrådet bør støtte bredere. De lægger vægt på, at Hovedstadens kunstnere, den etablerede elite samt de eksperimenterende unge kunstnere foretrækkes frem for mainstream -kunstnere. De mener således, at Kunstrådet har en elitær kunstopfattelse og ikke tør træde uden for denne smalle definition af kunst. Endelig er det for en gruppe respondenter vigtigt at give udtryk for deres taknemmelighed over for Kunstrådet og betone, hvor nødvendig denne instans er for deres muligheder for at udøve deres kunst

8 Overordnet vurdering Alt i alt vurdering 2005 Hvordan er dit indtryk af Kunstrådet og dets udvalg alt taget i betragtning? (base 203) Meget dårligt/ dårligt; 12% Hverken/ eller; 28% Meget godt/ godt; 59% 2006 Hvordan er dit indtryk af Kunstrådet og dets udvalg alt taget i betragtning? (base 456) Meget dårligt/ dårligt; 9% Hverken/ eller; 26% Meget godt/ godt; 65% Andelen af ansøgere, der alt taget i betragtning har et godt eller meget godt indtryk af Kunstrådet og dets udvalg, er siden 2005 vokset en smule fra 59% til 65%. Samtidig er andelen af ansøgere, der alt taget i betragtning har et dårligt eller meget dårligt indtryk af Kunstrådet faldet fra 12% til kun 9%. Kunstrådet ligger dermed helt på niveau med Statens Kunstfond. I et åbent spørgsmål har respondenterne fået lov til at begrunde dette overordnede indtryk. De positive vurderinger drejer sig blandt andet om kompetence, service og kommunikation. Disse tre punkter blev også fremhævet positivt af respondenterne i sidste års undersøgelse

9 Kompetence: 16% mener, at udvalgene bedømmer ansøgningerne fornuftigt, giver en alsidig støtte og vurderer sagerne kompetent og sagligt. Deres udsagn vidner om en meget stor grad af tillid til Kunstrådet. Det er lidt flere end i 2005, hvor andelen var 9%. Rådet favner meget bredt. Det er godt, de ikke kun går efter en bestemt linie De er meget opmærksomme og tager sig godt af små foreninger, så vi kan få støtte Tryghed omkring at sagerne bliver behandlet ærligt. Jeg stoler på Kunstrådet. Nærer tiltro til dem Tillid til deres kompetence. De er fagligt kompetente. Og de er opmærksomme på det mere afsøgende og afprøvende De arbejder meget seriøst, og man kan regne med, at det er en kvalitetsvurdering, man får Der er en blandet faglighed repræsentanter for mange interessegrupper, hvilket giver en flerfaglighed. Det er godt Det er nogle meget fagligt kvalificerede mennesker, der er gode til at overskue den meget uhomogene gruppe af ansøgere God service: 15% nævner, at de har fået en god service eller en god behandling. Det er lidt flere end sidste år, hvor tallet var 12%. De roser Kunstrådets personale for deres venlighed, hurtighed og viden om området. Personalet er professionelle og imødekommende Man har fået hurtig behandling og svar på de ting, man har spurgt om Meget professionelt og overskueligt. Gode til at formidle nyheder og ændringer. God information Meget personlig service. Man kan altid ringe og få god service Man får den hjælp, man har brug for, hvis man spørger om noget. Det fungerer bare Det bliver bedre. Det har været skidt i mange år. De nye medarbejdere i sekretariatet er virkelige gode Ligemeget hvornår jeg ringer for at stille spørgsmål, får jeg ordentlige svar God kommunikation: 15% bemærker, at de synes, informationer og vejledninger fra Kunstrådet er meget velegnede, samt at kommunikationen med Kunstrådet er ukompliceret og hurtig. Det er lidt flere end sidste år, hvor andelen var 10%. Alt med at sende regnskaber frem og tilbage, har altid fungeret uden problemer. Jeg har fået tilknyttet en konsulent fra administrationen det er rigtig godt Nemt at komme til, meget overskueligt at ansøge, og de behandler det hurtigt - 9 -

10 Man får et pænt svar på, at de har modtaget ens ansøgning. Og mangler der noget, kan man eftersende det Det er nemt at finde ud af, om man kan få støtte eller ej Det er let at finde rundt i oplysningerne. God hjemmeside. Klare frister. Det er dog ikke helt så klart, hvad ansøgningen skal indeholde De informationer der er på nettet, er RIGTIG gode Meget professionelt og overskueligt. Gode til at formidle nyheder og ændringer. God information Man kan få en god støtte og vejledning i forhold til ansøgninger og i forhold til projekter De negative kommentarer drejer sig hovedsageligt om, at der støttes for smalt, at der er for meget administration, samt at den nye struktur i Kunststyrelsen er forvirrende. For smalt: 38% synes, at støtten gives til et for smalt eller elitært udvalg af kunstnere. Udvalgsmedlemmerne er fagligt kompetente, men støtteordningerne tilgodeser ikke de mennesker, der har brug for dem (f.eks. gives der støtte til kunstnere inden for musik, der er udgivningssikret), og der er også elementer af nepotisme Det er meget indspist. Ikke åbne over for nye ting De projekter der bliver støttet, underminerer et vækstlag. Rådet støtter mest ting, der allerede er etableret De lægger vægt på særlige kunstretninger, ikke andre. Hvis man ikke er etableret kunstner eller blandt de vilde unge, så får man ikke støtte Støtter gode ting, men altid de samme ting Meget lille og lukket. Støtten gælder åbenbart kun dem, der er uddannet ved Kunstakademiet. Det er slet ikke bredt De skal være lidt mere visionære. De er bange for at træde forkert, prøve noget nyt. Det bremser måske nye talenter Det er skævt i forhold til geografisk fordeling. Men det er blevet bedre, end det har været Administration: 10% er utilfredse med administrationen. Det drejer sig f.eks. om, at organisationen virker bureaukratisk og lukket, samt at sagsbehandlingen er langsom. Det er meget lukket. Jeg forestiller mig en samling ældre mænd med briller på. Lukket land Sagsbehandlingstiden var ALT for lang De har et meget dårligt informationsniveau. Det virker meget bureaukratisk. Ting tager utrolig lang tid

11 Vores ansøgninger om egnsteaterstøtte er blevet syltet i over et halvt år, og vi har først fået støtten nu Nogle afdelinger fungerer bedre end andre. Der er lidt lang behandlingstid på nyoprettede puljer Kunstrådet melder ikke nok ud om overordnede satsområder Efter at vi havde ventet i to måneder, fik vi at vide, at vi skulle søge et helt andet sted. Det var en meget dårlig behandling, at det skulle tage dem så lang tid at give os besked om det De er lidt firkantede i deres behandling af ansøgninger. Der mangler sammenhæng mellem kravene og de ydelser, der gives Tiden der går, inden man får svar, er elendig. Det er ringe kommunikation, fra man har ansøgt, til man får et svar Deres henvendelser er lidt autoritære Den kommunikation man får, er meget rutine. Uniformeret. Standardbreve Ny struktur: 10% tilkendegiver, at omstruktureringen er forvirrende, fordi selve opbygningen er svær at overskue, og fordi det er vanskeligt at finde frem til den rette person, når man kontakter Kunstrådet. Rådet er svært at komme i kontakt med, og man får ikke respons. Sådan var det ikke tidligere (for 4-5 år siden) Omstruktureringen har været forvirrende. Man ved ikke helt, hvilke medarbejdere der sidder med hvad. Det er svært at gennemskue. Der er oprettet lidt for mange bokse. Man vil for meget De har svært ved at definere, hvem der står for hvad. Der er så mange underpuljer, og man bliver kastet lidt rundt De skal gøre det tydeligere, hvordan fondene er opdelt bruge en bedre formulering Denne ordning var mere fleksibel og effektiv før, men efter omlægningen er det blevet mere besværligt De er simpelthen overbelastede, f.eks. af flytninger og mangel af mandskab Otte centrale forhold I undersøgelsen er der blevet spurgt direkte til ansøgernes indtryk af otte forskellige centrale forhold angående Kunstrådets og udvalgenes arbejde. Ansøgerne har især et positivt indtryk af rådets og udvalgenes service, kompetence og saglighed, støtte af nytænkende projekter samt hurtig og effektiv forvaltning. Omvendt er færrest enige i, at Kunstrådet er åbent og udadvendt, samt at fordelingen af midler er bred og alsidig, og at kunststøtten forvaltes på en enkel og gennemskuelig måde

12 Der er sket en lille stigning siden 2005 i respondenternes enighed i de udsagn, der handler om, at Kunstrådet har en høj grad af service, er præget af hurtig og effektiv forvaltning og støtter nytænkende projekter. På de øvrige områder har respondenternes holdning ikke ændret sig mærkbart. De otte områder er listet nedenfor i prioriteret rækkefølge i forhold til andelen af enige respondenter. 1) Høj grad af service i kontakten med brugerne Andelen af ansøgere, der er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg alt i alt leverer en høj grad af service i kontakten med brugerne, er steget fra 53% i 2005 til 60% i Samtidig er andelen, der er uenige i udsagnet, faldet fra 20% til 15% i samme periode. 2) Kompetente og saglige afgørelser Godt halvdelen (55% ) er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg er kompetente og saglige i deres afgørelser. Kun 12% er uenige heri. Dette billede har ikke rykket sig meget fra billedet i 2005, hvor de tilsvarende tal var 53% henholdsvis 14%. 3) Nytænkende projekter Ligeledes er godt halvdelen (53%) enige i, at Kunstrådet og dets udvalg støtter nytænkende projekter og kunstnere. Tallet var sidste år 48%. Samtidig er 16% uenige i dette udsagn. 4) Hurtig og effektiv forvaltning Halvdelen (50%) er enige i, at Kunstrådets og dets udvalgs forvaltning af kunststøtten er hurtig og effektiv. Dette er en stigning fra 2005, hvor 45% var enige i dette udsagn. Samtidig er der sket et fald i andelen af respondenter, der er uenige i udsagnet, fra 32% i 2005 til 22% i ) Kvalitet i afgørelsen Knapt halvdelen (47%) er enige i, at der er høj kvalitet i de afgørelser, Kunstrådet og dets udvalg træffer. Kun 13% er uenige heri. Dette billede ligner billedet i 2005, hvor tallene var henholdsvis 46% og 17%. 6) Åben og udadvendt 41% er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg er åbne og udadvendte. Men hele 26% er uenige heri. Dette er stort set samme billede som i 2005, hvor tallene var henholdsvis 39% og 27%. 7) Alsidig fordeling af støtte 41% er enige i, at Kunstrådet og dets udvalgs fordeling af midler er bred og alsidig. Dette er et lille fald fra 44% i Samtidig er der også sket et lille fald i andelen af respondenter, der er uenige i udsagnet, fra 25% i 2005 til 21% i ) Enkel og gennemskuelig forvaltning 39% er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. Dette er en stigning fra 34% i Samtidig er 27% uenige i udsagnet

13 - 13 -

14 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet"? (base 203) Utilfreds; 12% Ved ikke; 4% Delvis tilfreds; 32% Tilfreds; 53% 2006 I hvilken grad "er du tilfreds med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet"? (base 456) Delvis tilfreds; 21% Utilfreds; 8% Ved ikke; 2% Tilfreds; 68% Størstedelen af ansøgerne er positivt indstillede overfor ansøgningsfristerne. Fra 2004 til 2005 faldt tilfredsheden fra 68% til 53%. Nu i 2006 er andelen af tilfredse respondenter steget til 68%. Samtidig er andelen af utilfredse respondenter faldet fra 12% i 2005 til 8% i Tilfredsheden med ansøgningsfristerne er størst indenfor Litteratur (81% tilfredse). Og lavest inden for Scenekunst (57% tilfredse). De, der er delvist utilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt hvorfor. Den helt overvejende begrundelse er ligesom i 2005, at ansøgerne ønsker større fleksibilitet omkring

15 ansøgningsfristerne. Således stiller 39% af denne gruppe forslag om flere, kortere, løbende eller bedre timede ansøgningsfrister. Jeg ville gerne have løbende ansøgningsfrister Nogle puljer har en årlig ansøgningsfrist. Det er for lidt Man er med de nye regler nødt til at lægge produktionsplaner et år ud i fremtiden. Det betyder i realiteten en dobbeltopsætning af hvert stykke Det er skidt at skulle planlægge alt for langt frem. Det tilgodeser de mere etablerede grupper Hvis man søger tilskud til at få nogle musikere ud at spille, er man nødt til at booke dem 1,5 år frem, og det burde kunne laves om. Det ville være perfekt, hvis fristen lå d. 15. november, eller hvis der var flere frister Kunstrådet forlanger fast program otte måneder før arrangementet Det kunne være lidt mere fleksibelt. Det er svært at tilrettelægge omkring f.eks. bøger Der skal ikke være nogen deadline. Det kan vælte det hele. Det er afgørende, om jobbet gennemføres ift. transportstøtte Hvorfor har man overhovedet en ansøgningsfrist? Man skulle kunne søge når som helst Det er en fejl, at man kun kan søge før en udstilling eller et projekt søge efterfølgende man bør også kunne F.eks. mht. tilskud til pladeproduktion: Hvis man har bieerhverv, er det en begrænset periode, man kan søge i. Man burde øge antallet af ansøgningsfrister. Der mangler koordinering med andre støtteinstitutioner vedr. frister. De ligger meget tæt på hinanden Det kører pr. kalenderår, men projekter kører til hen over en undervisningssæson Det kunne være ønskværdigt med en sekundær runde for ikke-etablerede ansøgere Det er ikke så smart, at man skal søge omkring d. 15. august, da vores planer ikke er færdige før nov/dec. Så det ville være meget godt, hvis fristen kunne ligge senere på året

16 Sagsbehandlingstiderne for ansøgninger 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger"? (base 203) Utilfreds; 26% Ved ikke; 1% Tilfreds; 51% Delvis tilfreds; 23% 2006 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger"? (base 456) Ved ikke; 2% Utilfreds; 12% Delvis tilfreds; 29% Tilfreds; 57% Generelt er respondenternes tilfredshed med sagsbehandlingstiden for ansøgninger i Kunstrådet steget siden sidste års undersøgelse. Andelen af tilfredse respondenter er steget fra 51% til 57%, mens andelen af utilfredse respondenter er faldet kraftigt fra 26% til 12%. Ligesom i de to foregående års undersøgelser er den primære årsag til utilfredsheden, at respondenterne ønsker en hurtigere procedure. Således svarer 66% af de 197 respondenter, der er utilfredse eller delvist tilfredse med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger, at svartiden er for lang, og de ønsker en hurtigere/løbende afgørelse, bl.a. fordi den lange sagsbehandlingstid tvinger dem til at lægge planer urimelig lang tid i forvejen

17 Svartiden er for lang Gerne hurtigere svar, så man kan nå at planlægge sine projekter De bør bringe ansøgningstiden ned. Man arbejder tit på forventet efterbevilling Det skal være mere effektivt. Gerne ned på fem uger På de større puljer er behandlingstiden for lang Man sender ansøgningen i august, og der er mere og mere gætværk, og man bliver nødt til at begynde på de aftaler i august, og så får man først svar i januar. Man bliver nødt til at lave aftalerne, inden man får tilsagn om støtten Det har været vanskeligt at langtidsplanlægge, nytænke eller kvalitetssikre, når man ikke ved, hvor mange penge man har at gøre godt med Det er svært at koordinere, og det betyder lange produktionstider. Hvilket gør det svært for projekter, der har en tidsaktualitet Ud fra et planlægningsperspektiv kunne man ønske sig hurtigere sagsbehandling, men det må ikke ske på bekostning af sagligheden Nogle gange tager det lang tid, men f.eks. behandlingen af transportstøtte burde være meget hurtigere Man glemmer næsten, hvad man har søgt om... Kortere sagsbehandlingstid, 1-2 måneder. Der sker jo ofte også noget i løbet af f.eks. de 5-6 måneder, man venter, og så skal man have ændringerne godkendt Internationale turneer tager for lang tid at få behandlet, men ellers er det ok Afgørelsen skal komme inden næste finansår Det er lang tid at vente for at komme i gang med et projekt. I forhold til legater er det ikke et problem Hurtig respons kunne formindske problemet En tilbagemelding om formodet svartidspunkt ville være ønskeligt

18 En hurtigere sagsbehandling på nogle områder ville være meget positivt. Eventuelt en hurtig tilbagemelding om man er i betragtning, eller om man hurtigt er blevet skilt ud

19 Loft på sagsbehandlingstid Kunstrådet overvejer at indføre et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder Hvor tilfreds vil du være med, at der indføres et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder fra ansøgningsfristens udløb til afgørelsen meddeles ansøgeren? (base 203) Delvis tilfreds; 11% Ved ikke; 3% Utilfreds; 14% Tilfreds; 72% 2006 Hvor tilfreds vil du være med, at der indføres et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder fra ansøgningsfristens udløb til afgørelsen meddeles ansøgeren? (base 456) Ved ikke; 3% Utilfreds; 18% Delvis tilfreds; 11% Tilfreds; 68% Langt de fleste ansøgere (79%) vil være tilfredse eller delvis tilfredse med en sådan ordning. I forhold til 2005 er andelen af respondenter, der ville være tilfredse med denne løsning, faldet en smule. Samtidig er andelen af respondenter, der ville være utilfredse med denne løsning, steget en smule. Hvis man baserer sig på de åbne svar, som respondenter har givet i andre forbindelser i denne undersøgelse, kan utilfredsheden skyldes, at nogle mener, det er vigtigere, at Kunstrådets vurderinger er grundige snarere end hurtigere. Med andre ord pointerer de, at hurtigheden ikke må ske på bekostning af grundigheden

20 Udbetalinger 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger"? (base: har fået støtte/ tilsagn) Delvis tilfreds; 9% Ved ikke; 8% Utilfreds; 5% Tilfreds; 78% 2006 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger"? (base: har fået støtte/ tilsagn) Delvis tilfreds; 10% Ved ikke; 7% Utilfreds; 4% Tilfreds; 79% 79% af de ansøgere, der har fået støtte eller tilsagn herom, er tilfredse med sagsbehandlingstiderne for udbetaling. Dette niveau adskiller sig ikke fra sidste år. Tilfredsheden er højst blandt ansøgere inden for genren Billedkunst (89%). Modsat er den mindst blandt ansøgere inden for Scenekunst (72%) og Tværgående (58%). Dog er det kun mellem 2% og 6% inden for hvert af de fem områder, der har erklæret sig direkte utilfredse med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger

21 Klarhed og overskuelighed (Basis: 456) Er opdelingen i de forskellige tilskudsordninger klar og tydelig? Oplever du kriterierne for at opnå støtte som klare? Er vejledningerne om tilskudsmuligheder klare og forståelige? Oplever du sagsgangene omkr. ansøgning og evt. udbetaling som tilfredsstillende? Er kravene til regnskabsaflæggelse og afrapportering velbegrundede og forståelige? Oplever du begrundelser for Kunstrådets og udvalgenes afgørelser som klare? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Ja, helt Ja, delvist Nej Ved ikke Ansøgning om tilskud: opdeling, kriterier, vejledning og proces Behov for en mere klar og tydelig opdeling i de forskellige tilskudsordninger 43% af respondenterne mener, at opdelingen i de forskellige tilskudsordninger er klar og tydelig. Det er samme andel som i 2005, hvor tallet var 42%. Men ligesom i 2005 har mange respondenter et uklart indtryk af opdelingen. I alt giver 52% af respondenterne udtryk for, at de har helt eller delvist behov for øget klarhed på dette område. Delte meninger om klarheden i kriterierne for at opnå støtte Der er delte meninger om, hvorvidt kriterierne for at opnå støtte er klare. Ca. halvdelen (49%) af ansøgerne mener, de er helt klare. Dette er på niveau med 2005, hvor tallet var 48%. Men den anden halvdel er mere negative overfor kriteriernes klarhed. 29% mener, de er delvist klare, mens 20% ikke mener, de er klare. Sidstnævnte gruppe er blevet en smule mindre end i 2005, hvor 26% mente, kriterierne var uklare. Vejledninger om tilskudsmuligheder og kriterier Klare og forståelige vejledninger om tilskudsmulighederne herunder kriterierne for at opnå støtte vil hjælpe ansøgerne til at søge de rigtige udvalg og skrive ansøgninger, der i større grad honorerer Kunstrådets krav

22 I forhold til 2005 mener en lidt større andel af respondenterne, at Kunstrådets vejledninger er klare og forståelige: 63% har denne holdning i 2006, mens tallet for 2005 var 58%. Andelen af respondenter fordeler sig i de to øvrige svarkategorier efter samme mønster som i Således oplever 25% af respondenterne, at vejledningerne er delvist klare, mens 10% ikke vurderer, at de er klare og forståelige. Sagsgangene omkring ansøgning og udbetaling Andelen af ansøgere, der oplever sagsgangene omkring ansøgning og eventuelt udbetaling som helt tilfredsstillende, er steget fra 62% i 2005 til 67% i På dette område er kun 5% direkte utilfredse. Der er dog en stor mellemgruppe, som kun er delvist tilfredse, nemlig 22%. Klarhed i krav og begrundelser Kravene til regnskabsaflæggelse og afrapportering er velbegrundede og forståelige Ansøgerne er blevet spurgt, om kravene til regnskabsaflæggelse og afrapportering for støtte er velbegrundede og forståelige. Ligesom i 2005 mener 75%, at kravene er helt velbegrundede og forståelige. Kun 4% svarer Nej på spørgsmålet. Manglende klarhed i begrundelser for tilskud og afslag Andelen af respondenter, der oplever udvalgets begrundelse for deres afgørelser (tilskud og afslag) som helt klare, er steget fra 32% i 2005 til 36% i Men ligesom i 2005 er Kunstrådets og udvalgenes begrundelser for deres afgørelser det forhold, der volder størst uklarhed. Dog er andelen af respondenter, der svarer Nej til, at begrundelserne for afgørelserne er klare, faldet fra 42% i 2005 til 38% i % oplever dem som delvist klare. Tilfredsheden med begrundelserne er størst inden for Musik (53% tilfredse), mens den er mindst inden for Billedkunst (25% tilfredse) og Scenekunst (22% tilfredse). Ligesom i 2005 er det især blandt de, der har fået afslag, at begrundelserne for udvalgenes afgørelser opleves som uklare. Således mener 53% af de, der har fået afslag, at begrundelsen er uklar, mens det tilsvarende tal for de, der har fået støtte, er 34%. Det er dog vigtigt at understrege, at en langt mindre andel (53%) af respondenterne i 2006, der har fået afslag, mener, at begrundelsen for afgørelsen er uklar, når man sammenligner med 2005, hvor 88% af de, der havde fået afslag, oplevede begrundelsen som uklar. Kigger vi på de positive respondenter, svarede 6% af respondenterne i 2005, der havde fået afslag, at begrundelserne for afslag var delvist klare (ingen svarede, at begrundelsen for afslag var helt klar). Til sammenligning oplever hele 41% af respondenterne i 2006, der har fået afslag,

23 at begrundelsen er helt eller delvist klar. Der er altså tale om en voldsom stigning i denne gruppe

24 Kontakt og hjemmeside Kontakt til sagsbehandlerne Kontakten til sagsbehandlerne er generelt rigtig god. 66% af ansøgerne oplever, at sagsbehandlerne altid er lette at komme i kontakt med. Det er en stigning fra 2005, hvor 60% svarede, at de havde denne oplevelse. 8% af respondenterne har svaret nej til, at de oplever sagsbehandlerne som lette at komme i kontakt med. Det er omtrent samme andel som i 2005 (6%). Kommunikationen mellem ansøgere og sagsbehandlere fungerer også generelt godt. 67% er enige i, at de altid får fyldestgørende svar, når de henvender sig til sagsbehandlerne. Kun 5% svarer Nej hertil. Hjemmesider: tilfredshed og indtastning af ansøgning Brug af og tilfredshed med hjemmesiderne 70% af ansøgerne bruger Kunststyrelsens eller Kunstrådets hjemmesider mindst én gang i kvartalet. 5% bruger aldrig hjemmesiderne. Det er samlet en lille stigning i forhold til 2005, hvor 64% brugte hjemmesiderne mindst en gang i kvartalet. Især fordi andelen af respondenter, der aldrig bruger hjemmesiderne, er faldet fra 11% til 5%. Tilfredsheden med hjemmesiderne er målt blandt de, der benytter dem mindst én gang hvert halve år. 54% mener, at Kunststyrelsens og Kunstrådets hjemmesider er helt tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere. Der er dog potentiale for forbedringer af hjemmesiderne. 29% finder hjemmesiderne delvist tilfredsstillende, og 15% er utilfredse. Dette svarmønster adskiller sig ikke fra sidste år. Ny service 62% af alle respondenterne mener, at de helt sikkert vil indsende/indtaste deres ansøgning direkte via Kunstrådets hjemmeside, hvis en sådan service udvikles. 16% vil dog ikke benytte en sådan service. I forhold til sidste år har andelen af respondenter, der ønsker at benytte servicen, ikke ændret sig, mens andelen der ikke vil benytte servicen, er faldet (22% i 2005; 16% i 2006). Ligesom i 2005 er interessen størst blandt ansøgere inden for Musik. Af disse vil 71% indsende/indtaste ansøgningen direkte via hjemmesiden. Der er både positive og negative holdninger til den nye service Det er meget fint, hvis man kan ansøge via mail. Det vil være meget hurtigere og effektivt

25 Det er måske ikke så smart med online-ansøgninger, mht. bilag og ting man skal medsende. Og hvis man ikke er kendt i de kredse, er det nok svært at komme ind i varmen, hvis man bare sender en mail

26 Gode råd til Kunstrådet Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Kunstrådet, hvilket 58% har gjort. Ønskerne og kommentarerne spreder sig over flere emner med ret små svarandele for hvert emne. Men emnerne stemmer overens med de ting, som nogle ansøgere tidligere har nævnt, at de er utilfredse med. Hjemmeside Det område, som får størst opmærksomhed i kommentarerne, er hjemmesiden. 14% af respondenterne ønsker, at den bliver mere overskuelig, og at den vil informere på en klar og letforståelig måde. Hjemmesiden kan være lidt svær. Den må gerne være mindre forvirrende Måske en mere hierarkisk hjemmeside. Kunststyrelsen og Kunstrådet skal adskilles visionelt Hjemmesiden er for svær at finde rundt i. De skulle tænke den om. Man kan aldrig finde det, man leder og aldrig finde ting igen. Den trænger til en mere logisk opbygning Hjemmesiden er uoverskulig. Det ville være godt, hvis man f.eks. kunne gå direkte til den kategori, man ønskede, f.eks. direkte til billedkunst. Og så skulle det gøres tydeligere på siden, hvornår næste ansøgningsfrist er Det har undret mig, siden at det hedder Kunststyrelsen, at der på hjemmesiden er forskellige niveauer for Kunststyrelsen og Kunstrådet Gør hjemmesiden mere enkel/overskuelig og mindre kompleks. Og gør det tydeligere, hvad der er Kunstrådet, Kunststyrelsen og Kunstfonden God hjemmeside mht. ansøgningsskemaer. Men svært at finde derhen Mange ord på forsiden, som det kan være svært at navigere rundt i Bredere støtte 13% af ansøgerne kommenterer, at Kunstrådet overser nogle grupper, når der skal uddeles støttepenge. Blandt andet nævnes det, at rådet er elitært, at man koncentrerer sig om Hovedstaden, og at en stor midtergruppe overses mens den eksperimenterende kunst og den etablerede kunst støttes. Desuden synes nogle, at med de begrænsede midler der er til rådighed, skal Kunstrådet passe på med at lave for mange undergrupperinger og udvalg. Vilkårene for Kunstrådet er hårde. De vil gerne, men har ikke midler, og dermed ryger en del af bredden. Midterfeltet bliver ofte overset (de som hverken er nye eller helt klassiske modtagere). Indstillingen som ansøger er mere at gøre det af pligt mere end af lyst De bør udvide deres tanker omkring, hvilke områder der får støtte. Ærgeligt hvis man underminerer et vækstlags perspektiv. Huske at udvikle kunsten Giv støtte til flere yngre, nye kunstnere og en anderledes karakter end det brede

27 Mere synlighed på den anden side af bæltet. Tage flere chancer Mere finger på pulsen omkring hvad publikum er interesseret i. Der er for meget uhhh, det er spændende -kunst De skal være lidt mere brede. De vil satse mere på lydkunst, snævre ting. De skal være lidt mere modige Scenekunstudvalget skal have flere penge, hvis det skal udvikle sig. Og der skal være en dansekyndig i Kunstrådet og i Scenekunstudvalget Måske skulle udvalgene være bredere end 3 personer... dække stilistisk bredere. En repræsentant for hver stilart, der har mulighed for at søge, som har dybere kendskab til hver enkelt stilart, men som ikke er repræsenteret i andre forbund I og med at midlerne er blevet mindre, så skal man passe på, at man ikke kommer til at låse pengene ind i alt for små puljer og undergrupperinger Gennemsigtighed og oplysning om frister/tilskud/råd I alt 10% af respondenterne understreger deres behov for yderligere oplysninger. 6% nævner, at de ønsker større gennemsigtighed i procedurer og beslutninger, mens 4% ønsker bedre oplysning om enten ansøgningsfrister, tilskudsmuligheder, kriterier eller råd. Uddyb hvem der kan søge, og hvem der ikke kan Nye kunstnere skal oplyses tydeligere omkring ansøgning og specielt omkring, hvad man skal gøre, hvis man får et afslag Kriterierne kunne godt være klarere. Det virker som en lukket klub, så beskriv kriterierne bedre. Og giv lidt mere råd om, hvad der skal stå i vejledningerne, mere specifikt. Vær lidt mere hjælpsomme Kriterierne er ikke særlig klare i formuleringen. De er også strammere [på skrift], men hvis man ringer ind, er kriterierne mere brede, lige pludselig Særlige behov for vejledning i forbindelse med afrapportering og regnskabsaflæggelse Omkring afrapportering og regnskabsaflæggelse: Vi bruger uforholdsmæssig meget tid på papirarbejde, når vi modtager mindre støttebeløb til småprojekter. Revisionsinstruksen er uklar De krav der stilles til regnskabsaflæggelse og afrapportering for støtte kunne godt have en form for vejledning, for det er ikke helt så nemt. Så gerne en opbakning på det område Mange har svært ved at forstå strukturen i Kunststyrelsen Det er svært at finde ud af, hvad der er hvad i forhold til Kunstfonden, Kunstrådet og Kunststyrelsen Bedre uddybning af vejledninger til puljerne og hvordan de adskiller sig, da flere er tæt på hinanden Jeg kunne godt tænke mig en større overskuelighed de forskellige og puljer og udvalg imellem. Det må gerne være nemmere at se, hvem der sidder hvor, og hvilke udvalg der står for hvad Det er svært at se, om man er kvalificeret. Hvis man på en eller anden måde kunne gøre strukturen mere gennemskuelig og give Kunstrådet en profil i forhold til Kunststyrelsen

28 Afslag bør begrundes mere uddybende 8% nævner, at de ønsker mere uddybende svar på afslag nogle respondenter ønsker også mere uddybende svar på, hvorfor de har fået tilskud. Ved støttesøgning ønskes en skriftlig, saglig begrundelse for tilsagn/afslag Vi kan ikke få at vide, hvad vi kan gøre bedre, så det er håbløst Tilsagnsbrevet skulle omformuleres. Man skulle præcisere, at det ikke kun er kunstneriske betragtninger, der gælder Mere gennemskuelighed. Mere åbenhed. Bedre forklaringer på HVORFOR man får et afslag. Er man evt. enig? Noget feedback også til personlig evaluering. Var det virkelig dårligt, det jeg lavede? Eller er det bare pga. skumle kriterier? Det er mærkeligt, at man sender et standardafslag. Teksten i brevet er meget værdiladet og gør ofte folk mere kede af det end højest nødvendigt Det er meget dårligt, at man ikke får en begrundelse for, hvorfor man har fået afslag. Er det, fordi ens projekt er dårligt, eller er det pga. ansøgningen eller manglende dokumentation? Det ville være en kæmpe hjælp at få en begrundelse, så man ved, hvad man skal næste gang. Ros til Kunstrådet 4% fremhæver, hvor glade de er for Kunstrådet og betoner nødvendigheden af, at denne instans eksisterer. Kunstrådet er vigtigt at have for vækstlaget, de eksperimenterende kunstnere Kør videre i samme gode stil Jeg synes, det er helt fantastisk, at Kunstrådet findes. Uden Kunstrådet ville det for mig som kunstner være umuligt at kunne lave det kunst, jeg gerne vil Tak! Det betyder utrolig meget

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62