C: Hvad er din definition på kunstnerisk kvalitet?

Transkript

1 Transskription af interview med Anne Lise Marstrand Jørgensen d. 23/2 Respondent A: Anne Lise Marstrand Jørgensen Interviewer C: Camilla Polmer (u) = utydeligt på optagelsen C: Hvad er din definition på kunstnerisk kvalitet? A: Jeg synes det er meget svært. Faktisk er det noget af det første når man sidder i Statens Kunstfonds udvalg, så er det noget af det første man skal lave det er kriterier for tildelingen. Og det afspejler de tanker man gør sig om kunstnerisk kvalitet. C: Så det sidder man sammen i udvalgene og beslutter? A: Det bliver faktisk lavet nyt for udvalg til udvalg. Altså man kan godt overtage kriterier. Det er jo ikke fordi de adskiller sig voldsomt fra de tidligere udvalg. Man finder jo ud af at det er nogenlunde de samme, men der havde de rigtig mange. Man kan sige at som udgangspunkt for litteratur skal sproget være originalt og et sprog der passer til det man vil udtrykke. Man kan sige, et originalt sprog kan betyde mange ting, og der er ikke nogle af de her kriterier, der kan stå alene. Man siger, at når vi siger kriterier, så siger vi eller eller og.. Det skal i hvert fald være et originalt sprog og et originalt sprog kan i virkeligheden også være et (u) sprog, altså et smukt sprog. Et sprog der på en eller anden måde fungerer så man ikke tager lydligt anstød af. På samme måde som hvis man spiller falsk. Så synes vi der skal være en bevidsthed om sammenhæng mellem det man skriver og den måde det er udformet på. En høj grad af kunstnerisk bevidsthed. Man skal have en fornemmelse af at kunstneren har en eller anden intention. Og det er jo noget mærkeligt noget, for det er ikke sådan at vi går ud og spørger den enkelte kunstner hvad er din intention at vedkommende så nødvendigvis vil kunne formulere det særlig skarpt eller ville kunne formulere det sådan at vi synes det matchede det kunstneriske produkt. Men man kan godt have bevidsthed, om man så må sige. Det behøver ikke være noget man har formuleret for sig selv, men der skal være en kunstnerisk villen i det. Så synes vi der skal være noget på spil. Det skal ikke være.. Altså kunstnere hvor der ingenting er på spil er uinteressante. Og noget på spil behøver ikke at betyde at nu skal vi revse samfundet eller komme med en dyb analyse af noget som helst. Det kan jo også sagtens være æstetisk, altså en æstetik der er på spil. Det synes jeg er de væsentligste kriterier. Altså når jeg snakker sprog så egentlig også komposition. Det æstetiske udspil sammen, på en måde. C: Indenfor litteratur er der både oversættere og illustratorer, fagforfattere og forfattere. Er det ikke vildt svært når det er sådan en heterogen gruppe? A: Jo. Men vi laver kriterier som gælder for den enkelte. Det vil sige, altså den faglitteratur vi har er jo ikke universitetsfaglitteratur. Det er almen kulturelt. Det vil sige at man kan have en form for kriterier der er gennem sproget. Det sprog man forventer af en fagbog er et andet end hvis det er en digtsamling. Men der er det et sprog som man føler bærer det frem som man føler det vil fortælle. Og så

2 skal den have en almen kulturel interesse. Det betyder ikke at det skal være meget bredt nødvendigvis. For hvis du nu synes det fedeste i verden er et eller andet damplokomotiver i Namibia, så skal man gøre det tilgængeligt på et måde så jeg tænker wow det er spændende at læse om, så er det jo fint. Der er ikke et bredhedskriterium, altså indholdskriterium. Og så oversættelse, det er rigtig svært faktisk for der er ret få penge til oversættere. Så det er noget med at man dels ser på hvad bredden i det er, altså skal man støtte 8 oversættelser af H. C. Andersen eller skal man prøve også at få udgivet noget af det nyere litteratur. Så vurderer vi graden af opgaven, altså hvor krævende opgaven er. Altså det er måske lettere at oversætte en mainstream krimi end (u) C: Men I sidder også en ret heterogen gruppe i udvalget med mange forskellige baggrunde indenfor branchen, så er der ikke også nogle der får monopol på at bedømme noget af det? A: Det kunne man meget let risikere. Vi prøvede faktisk at italesætte det og undgå det og sige alle ejer alle områder. Vores udvalg, altså alle udvalg tilrettelægger deres arbejde forskelligt, men vi skulle.. altså alle skal læse alles. Man kan ikke, vi deler ikke, altså der er en grund til at der er 5 der skal læse det. For vi kan godt blive enige om en hel masse ting om ren kvalitet, og så er der der hvor det alligevel.. Og hvor man er meget afhængig af hvem der læser den ansøgning. Og så prøvede vi at undgå at der var nogle der ejede det område. For med oversættelse, jamen som oversætter ved man mere om hvordan det er at sidde med en oversættelse og arbejde med en oversættelse, men vi andre kan jo ikke just vurdere, altså selv hvis man kan sproget i en oversættelse, altså forskellen mellem de to tekster og hvad er det og er der nu (u) har man fanget en dårlig tone og.. Men det er meget bredt. C: Føler man nogle gange at man sådan lidt fisker i blinde? A: Altså jeg vil sige det på den måde, og det kan man også sige lægger sig op ad det du laver med kvalitet, altså når man sidder med alle 800 ansøgninger, eller hvor mange der er, så tegner der sig ret hurtigt et billede af at alle er enige om de øverste 10 % og de nederste 10 %. De bliver virkelig hurtigt skilt fra. Og det kan godt være at man ikke synes at den, der ligger i de øverste 10 % er ens yndlingsforfatter, eller at man specielt forstår genren. Men der er ikke nogen tvivl. I hvert fald i vores udvalg.. Der var en meget tydelig gruppe, som alle var enige om i begge ender. Og så er der midtergruppen. Med oversættelserne, der kan man virkelig føle at man fisker i blinde for der er sprog vi ikke forstår og så må man få konsulentbistand fra kunststyrelsen. De kommer med konsulenter der siger den her tyrkiske oversætter har et virkelig godt ry i Tyrkiet.. Og det må vi så læne os op ad. Der har vi jo ikke en chance. Ellers.. Der hvor man fisker i blinde det er måske, altså vi giver støtte på baggrund af det hidtidige værk. så kan det godt være man er meget i tvivl om hvor folk er på vej hen. Om der overhovedet kommer mere? Og så er der den store gruppe, hvor man bare gerne ville give flere penge fordi der er virkelig få penge at give, og så er der selvfølgelig genrer eller ting man har lettere ved at relatere til end andre. Der har vi i vores udvalg prøvet at være meget ærlige med smag. Altså, prøvet at opfordre alle i udvalget til at læse bredt. Smag.. Altså man kan også sidde i et

3 udvalg hvor en siger jeg forstår simpelthen ikke det der fagbogslitteratur og det er der jo meget af kan man sige *hah* og så er det jo bedre at få det sagt C: (8:35) Man snakker meget om at man skal undgå smagsdommeri og det skal være sagkyndige bedømmelser, men det kan man jo aldrig nogensinde rense helt fra hinanden? A: Nej. Det man kan gøre det er at prøve at være bevidste om hvad det er for nogle kriterier jeg dømmer ud fra og hvor har jeg mine antipatier henne. Det synes jeg i virkeligheden er det allervigtigste. Hvad er det jeg virkelig ikke kan holde ud for eksempel, altså er der nogle bestemte forfattere jeg ikke kan lide, who knows, typer af litteratur. Og så sige det højt og så vide at man måske ikke nødvendigvis er den bedste dommer der. Det er sådan vi har grebet det an. Og jeg går ud fra det også er derfor man laver rotationen med (u) hele tiden. Jeg synes rotationen er en meget god idé for du kan jo sagtens have et forfatterskab.. Altså kunstfonden er til for forfatterne kan du sige. Og man kan sagtens have et forfatterskab som i ét udvalg, altså uanset om man prøver at være bevidste om alle de her ting, som et udvalg bare ikke fatter. Altså det kan man jo sagtens have. Og så er det altså meget lang tid som kunstner at sidde uden at få støtte fordi man bare ikke kan se lyset. Så kan det godt være når boldene bliver givet anderledes op at der er nogle der pludselig kan se og har ret. For man skal jo være meget opmærksom på at man kan tage fejl og ens vurdering er subjektiv og så bliver vi valgt i udvalget ud fra vores baggrund og vores forståelse for hvordan det er at arbejde kunstnerisk, altså nogle af os, og nogle på baggrund af uddannelse og viden. Men det er jo lidt et sats. Man tager nogle mennesker, som man tror kan have noget fornuftigt at sige om det her. Og hvordan udvalget spiller sammen og hvordan folk lader deres subjektivitet gå ud over det, kan man jo ikke regne ud. Det er jo lidt tricky. Men jeg synes alligevel det er den bedst tænkelige løsning. C: (19:33) Det er en spøjs konstruktion. Jo mere jeg kommer til at kende til det synes jeg kun at det.. Altså det er nogle spøjse principper det er baseret på. Altså de går tilbage til fondens etablering i 64, og formålet har ikke ændret sig, altså at fostre kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed A: Men i virkeligheden kan man sige at mangfoldigheden, det er nok den der halter mest i Statens Kunstfond i virkeligheden. Men det her med kunstnerisk kvalitet.. I virkeligheden er det dét sted hvor du kan give på baggrund af talent og potentiale som et af de eneste steder. Du kan vise nogle takter i et ret nyt forfatterskab, og så kan folk sige det her tror vi på. Og så kan man på en eller anden måde få lov til at hælde gødning på. Og det er egentlig ret unikt og ret fint. Så bliver der jo ført statistik af Statens Kunstfond. Det er politisk bestemt. Det er alder, køn og nationalitet.. Og der tænkte jeg, altså det kan være alle mulige kriterier. Det er bare tilfældigt udvalgt. Det er styret af politiske vinde at det er noget vi skal interessere os for. Man kunne også interessere sig for folks socioøkonomiske baggrund. Deres opvækst. Det kunne være rigtig mange ting der er interessante. Men givet at man får den statistik udleveret på baggrund af tidligere uddelinger. Så var det noget som jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for og opdagede at køn faktisk er en rigtig svær ting. For i stort set alle

4 udvalg får kvinder mindre. Og det synes jeg jo er totalt chokerende og vi var et feministudvalg ud af stort set alle *hah* men det her man at man får samtalen i udvalgene, altså hvorfor er det hvis vi beslutter os for, hvis vi er enige om den her kvinde eller mand er lige gode og de er lige gode og de skal have et stort legat, det er vi enige om, så er man tilbøjelig til at give kvinderne mindre hvad er det der foregår der? Og bare det at have den samtale i et udvalg og sige her er noget vi skal være opmærksomme på og sige, det er jo helt vandvittigt det her. Det afspejler hvor meget der er skævt i samfundet med det er fuldstændig vildt at det sker. Så ved næste uddeling, så var det ikke sådan vi sad og tænkte hun er kvinde hun skal have mere men der var rigtig meget sådan noget fluffy arbejde i et udvalg som i virkeligheden er der hvor man kan sige om et udvalg er godt eller mindre godt. Altså evnen til at tage debatterne om subjektivitet, antipati, hvad er det der er på spil, hvordan indgår vi i en større kontekst og en forestillingsverden om hvad der er god smag. For det er i virkeligheden også bare noget vi har vedtaget *hah* C: Men altså man kan sige det er jo ikke sådan at en kvinde producerer noget af bedre kvalitet hvis hun bliver valgt ud blandt to lige kandidater.. A: Nej, men du kan sige hvis du sidder med to forfatterskaber, hvor du ville sige at de er lige vægtige og du synes de er lige originale og du synes de skal have lige meget i hånden. Og så opdager man jamen hov hvorfor har vi givet hende mindre? Det er da mærkeligt. Vi kan tage den op og sige synes vi hun skal have det? Nej det synes vi ikke. Så man laver også om på nogle ting som er af større karakter, om man så må sige. C: Men tager man så hele gruppen i betragtning, og har man også en historisk bevidsthed om hvilke forfattere, der har fået tidligere? A: Ja når man får ansøgningerne får man en liste der går nogle år tilbage, hvor der står hvad folk har fået. Og så.. Uddelingen foregår på den måde at man gennemgår alt og uddeler alt hvad man synes er rimeligt. Der er altid en embedsmand med til møderne, og så sidder han og regner, og når vi er færdige siger han I har givet 5 millioner for meget *hah* og så skal man til at gå igennem det hele med tættekam. Det er den onde del. Men der er også mange ting i hvordan udvalgene er sammensat. Altså det afspejler også noget. Indenfor litteraturen er folk med anden etnisk baggrund egentlig ikke så meget repræsenteret endnu. Men det tror jeg er et spørgsmål om hvilket hverv man vælger afhængigt af hvor lang ens historie i udvalget er. Men man kan sige det er interessant, når vi sidder til et seminar. Jeg tror måske der er én ud af alle udvalgsmedlemmer i alle kunstarter, som ikke er dansker ik. Eller måske nordmand. Det kan man godt tænke lidt over.. C: Ja udvalgene er måske nok de etablerede faste lag, hvor man kan se at ansøgerene bliver bedre repræsenteret. A: Ja man kan sige i musiklivet eller billedkunsten. Der ser miljøet jo anderledes ud. Såå..

5 C: Hvordan har du det med at en kunstner skal være accepteret på markedsvilkår først ved at få udgivet et værk på et anerkendt forlag. At man laver den selektionsproces til at starte med? A: Vi valgte faktisk i vores udvalg at sige at man ikke nødvendigvis skulle være udgivet på et anderkendt forlag. Det må gerne være selvudgivere (16:07). Og der var rigtig mange der sagde ej hvor får I meget arbejde nu men vi måtte bare holde os for øje at vi er der for kunstnernes skyld og ikke omvendt. Det er ikke sådan at vi skal begrænse kriterierne så vi får mindst muligt at lave. Det ville jo være rimelig uhensigtsmæssigt. Det var jo ikke primært med henblik på dem der sidder og skriver deres erindringer og udgiver dem selv. Det var netop med henblik på dem, som unddrager sig markedsvilkår og siger nej til forlag eller man sidder og syr sin egen bog eller alt det der. Så jeg synes det er enormt vigtigt at man får bredden med og vi ser altså hvordan sér det kunstneriske miljø ud. For der foregår jo også nogle antikapitalistiske bevægelser og nogle andre strømninger som er det her jamen det vil vi ikke vi vil noget andet. Der skal foreligge et fysisk værk i men i princippet.. og jeg tror også på længere sigt at det ville være nok at der ligger noget digitalt for eksempel når man er blogger. Så det gælder hele tiden om at prøve at gentænke det og at have fingeren på pulsen i forhold til hvad der foregår i vækstlaget i det litterære miljø. C: Så er det bare lidt spøjst at kriterierne stadig er skrevet ind i.. A: Ja men det kan man hele tiden udvikle. Det betød med selvudgiverne, det betød at vi fik mulighed for at præmiere selvudgivere som jo ikke, hvis den var udgivet på eget forlag, det ville vi ikke have haft mulighed for at (u) hvis ikke kriterierne var ændrede. Så det er derfor det er enormt vigtigt at der sidder kunstnere i udvalgene. Ikke fordi man per automatik har en fornemmelse for det kunstneriske miljø fordi man er kunstner, men sammensætning af faglighed kan gøre at man får en fornemmelse for hvad der er på spil i vækstlaget, hvad er det der er interessant. C: Helt hypotetisk, har du et personligt bud på hvad effekterne af uddelingerne af arbejdslegaterne er? A: Jeg mener effekterne er meget meget undervurderede. Jeg synes det værste spor man kan komme ind på er hvis det pludselig skal være meget projektorienteret. Det er ligesom med alt andet i den her verden, nu får du penge til at færdiggøre det her projekt og så kan du levere om 4 måneder eller nogle tanker man har gjort sig om at man skal omregne beløbet til almindelig månedsløn. Det synes jeg kun man skal gøre med sigte på at sætte beløbene op og give flere penge til kunstnere. Vi har regnet simpelt ud at et 3-årigt arbejdslegat svarer til hvad en receptionist i hovedstadsområdet får i månedslønning. Så det siger noget om prissætning af kunsten. Så kan det selvfølgelig være hvis man regner efter at folk tjener noget ved siden af, men det er der jo rigtig mange som ikke gør især de smallere forfattere. Jeg tror effekterne er mangfoldige. Én ting er arbejdsro. Hvis du gerne vil blive god til noget og bedre til noget og udvikle noget. Så kræver det at det er det man laver. Det er ligesom hvis du spiller et instrument. Jo flere timer du spiller jo

6 bedre bliver du og jo mere gransker du dit eget talent og kapacitet. At producere litteratur kræver fordybelse og ro og det er meget svært at være kreativ og original hvis du hele tiden skal ud og tjene til føden i et andet job. Det er vilkårene for rigtig mange kunstnere at de skal tjene penge til deres rigtige job på at lave noget andet, og det er ikke vilkåret for så mange andre mennesker i samfundet. Og så ved jeg godt at der altid bliver hevet sådan noget op som at Franz Kafka og Martin A. Hansen skrev om natten men der må man bare sige, at der selvfølgelig er nogle, der ville kunne, men der er også en verden til forskel på om du var en mandlig forfatter i fortiden eller for eksempel er en forfatter med familie nu ik. Så der er den her tidsfaktor og ro. Og så synes jeg heller ikke man skal underkende anerkendelsesfaktoren. Det er måske primært for vækstlaget eller for dem der er på vej frem. De kommer med i klubben og det er jo ikke sådan at man ikke kan være med i klubben fordi man ikke har fået stemplet eller at man skriver bedre fordi man er med i klubben men det gør måske at man tager sit forfatterskab mere alvorligt. (21:10) Og for mange kan det være det, og det kan et afslag måske også være, det der gør at folk siger jamen okay nu sætter jeg alt ind på det her og de ting man sætter alt ind på i sit liv bliver man bedre til Nogle gange knækker det fordi det ikke kunne bære, men det er jo også så (u). C: Altså, man får arbejdsro til den rene produktion? A: Ja produktion men produktion er mange ting i kunstnerisk arbejde. Produktion er også at tænke sig om. Og du kommer ned i gear. Du kommer til at fokusere. Og der er rigtig mange kunstnere, tror jeg, der lever meget på en sten og gør det stadigvæk. Der lever med småansættelser, freelance og det er mærkeligt at man har sådan en, folk der virkelig kan noget unikt, fordi det er der mange af de her mennesker, der kan, der virkelig har et specielt talent og man nærer det i så ringe grad. Altså indenfor sporten har man jo en helt anden holdning til talent. Og egentlig også indenfor musikken, men der er nogle.. Jo altså forlagene, der før det kan betale sig at skrive, så er man oppe på bestsellerlitteraturen, så der er jo rigtig meget som ikke bliver næret. Hvor man har en mærkelig forventning om at kunstnerisk skaben og fattigdom hænger sammen *hah* det gør det jo så også tit. C: Ja det er geniet, der sidder på det lille kvistværelse.. A: Ja, men skal bare ikke underkende hvor hårdt det er.. C: Men jeg tænker, altså nogle gange så den kreative proces. Altså idéer kan opstå under trænge forhold, så man har måske en idé som man søger om at få realiseret i den motiverede ansøgning..? A: Jo jo det gør man, men man kan sige at der er forfatterskaber, der er så nye så du ser på, okay det var lovende og ser godt ud og idéen er også god. Så vælger man at sige det her skal nok blive til noget. Der er også nogle hvor det, der er sendt med er så ringe så man tænker Men samtidig igen er det derfor det er vigtigt synes jeg at der sidder kunstnere i udvalgene fordi hvis man sidder og arbejder med sin kunst ved man godt hvor langt der er fra idé til færdigt produkt. Man ved godt hvor famlende de første sider kan være og hvor meget der kan

7 blive lavet om. Så det er vigtigt at have en plus (u)-faktor. Der er jo enormt stor forskel, man kan sige et kejsersnit tager et bestemt antal minutter man at skrive en bog gør det jo ikke. Altså det er meget forskelligt.. Søren Ulrik Thomsen skriver langsomt, en eller anden skriver hurtigt, og det betyder ikke noget for kvaliteten af forfatterskabet. Det er et spørgsmål om at der er nogle forhold der er meget svære at justere på fordi det her kunstneriske hele tiden har rod i ens eget, øh, altså man henter alting i sig selv når man sidder og laver noget. Så at have blik for det der med at det heller ikke handler om produktivitet på samme måde (u) det handler om forfatterskab og det handler om at man skal have en stor elastik for hvad produktivitet er. For vi kan godt finde på at give afslag fordi vi ikke synes folk er produktive. Men det er ikke noget med nu har du ikke udgivet i 3 år det er noget med at sige okay det virker som om vedkommende er gået i stå både ud fra ansøgningen og i sammenspil med mange faktorer. Og man kan sagtens, altså nogle kan godt arbejde under pres men de fleste som arbejder kunstnerisk har prøvet at arbejde under pres, altså stres fra økonomi og alt det der. Man der er ingen tvivl i mit sind at det bliver bedre når man får ro. C: (25:13) Hvad vejer tungest? Er det at understøtte vækstlaget af unge forfattere og give dem en god start på karrieren eller præmiere de ældre forfattere? A: Begge dele i virkeligheden. Livsvilkår er også forskellige. Om du er en ung forfatter som er upcomming og har vist dit værd men ikke har foldet det fuldt ud endnu, og så en forfatter der har et tungtvejende forfatterskab bag sig der måske stadig har svært ved at leve af din kunst selvom alle er enige om at det her det er rigtig godt. Så det er forskellige betragtninger, og det er ikke sådan at vi giver de gamle flere penge, men der er mange ting i spil. Så jeg synes det hele er vigtigt. Man kan sige at de gamle ikke ville være noget uden vækstlaget og vækstlaget ville ikke være noget uden dem så på en måde hænger det hele sammen C: Men jeg synes alligevel man kan se en tendens til at de yngre får mindre arbejdslegater? A: Jeg tror mere man skal tænke på det på den måde at dem, der får de mindre arbejdslegater er dem, som man gerne vil støtte, men som man ikke synes er spitzenklasse endnu. C: Så der virker beløbet som et skulderklap? A: Ja, men også kan man sige, for mange yngre, måske hvis du har en forfatter på 22. Så har man måske en forestilling om at det ved jeg ikke. I virkeligheden må vi slet ikke tænke på folks privatøkonomi. Men det kan man måske let have en forestilling om at pengene måske rækker længere end for en familiefar på 40. Så kan være meget forskellige kroner kan være det mest fantastiske beløb man har fået i sit liv og det kan være hvor man tænker ej helt ærligt hvad skal jeg med det ik. Jeg synes egentlig at vi gav for mange legater. Men det er i virkeligheden et udtryk for det her, så skal man tage fra folk fordi vi er altid meget uenige i første omgang. Så. Vil man hellere have end ingen?

8 C: Ja du har allerede været inde på det, men hvordan afgør I størrelsen på et arbejdslegat? A: Det kommer an på hvad det er. For skønlitterære er det hvor meget tillid vi har til forfatterskabet, altså forestillingen om det er noget som fortsat vil blomstre. Dem der får store legater som er forfattere, det er dem vi synes er de bedste. Indenfor faglitteraturen, selvom det stadig er på baggrund af værk, så er det alligevel mere projektorienteret fordi der har folk typisk en plan og vil gerne skrive et eller andet bestemt og det er det de søger til. C: Som de beskriver i de motiverede ansøgninger? A: Ja. Jeg tror ikke jeg har oplevet fagforfattere, der skrev jeg skal bare.. Altså der skriver de jeg har skrevet det og det og nu er jeg i gang med det og det. Det er typisk at de køber sig fri til det fra et andet.. Og så bliver beløbet tit noget der selvfølgelig afspejler forventningen men også hvordan det vurderes at det her fremtidige.. Altså hvis du skal skrive en lille guide eller en stor bog om Europas historie det er to ting. Oversættelsesarbejde er tit det samme og alligevel både og, for der baserer vi det også på tidligere værker. Så det er meget svært at sige det helt bestemt hvad vi gør. C: Kan man sige at det mere er livsunderstøttelse til skønlitterære forfattere? A: Ja det er det jo i og for sig. Ikke forstået.. C: Ikke som socialhjælp A: Nej nej ikke forstået som at vi ser på folks indtægt eller hvis de får bibliotekspenge. Det synes jeg er rigtig rigtig godt vi ikke skal gøre. Og det gør vi selvfølgelig heller ikke for det må vi ikke. Det er politisk bestemt. Det er forestillingen om at det skal folk kunne leve af længst muligt i virkeligheden. C: Ja altså, I skal ikke tage ydre forhold i betragtning som ansøgeres økonomiske situation eller familieliv, men sker det alligevel at faktorer kommer ind i bedømmelsen hvis I har to lige egnede kandidater? A: Nej det gør det ikke for det er vi virkelig skarpe på at vi ikke må. Og jeg synes det er godt det ikke gør for der er så meget vi ikke ved om folk C: Ja det kan jo kun være gisninger.. A: Ja nemlig så længe du ikke har folks selvangivelser eller hvor mange børnebidrag de betaler.. Der er så meget man ikke ved så man kan sige vi er slet ikke i stand til at vurdere det. Og hvis man politisk ville ind og sige at det her er socialhjælp til kunstnere, så skulle man jo lave en forventning som er til det. Så er det jo kommunen. Og det tror jeg heller ikke medarbejderne i Statens Kunstfond er gearet til *hah* C: Men der bliver vel også givet meget kunststøtte gennem kontanthjælp?

9 A: Altså jeg ved det ikke, for folk kan jo ikke være så lang tid på kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere er jo jaget vildt. Fagforeninger, artistforeningen, der er jo nogle men det har forfattere ikke på den måde hvor der er nogle dagpenge faktisk også. Jeg ved bare at det du sidder i flere år i et udvalg, det gælder ikke som optælling af dagpengeret. Og det er der mange der er kede af. Folk siger nej til at sidde i udvalget på grund af det. Man er i perioder afhængig af at være på dagpenge. Men det er jo ikke forfattere igen. Det afspejler mere scenekunsten og skuespillere. C: Det er vel også enormt tidskrævende at sidde i udvalgene? A: Helt sindssygt tidskrævende og der er mange der ikke kan lave noget selv imens. Du kan sige at hvis du har en universitetsansættelse og får en post i udvalget er det en større arbejdsbyde men det er også en mulighed for at få nært kendskab til hvad der foregår i det litterære miljø og en ekstra indtægt reelt. For kunstnere i udvalgene har du ingen mulighed for at søge et legat i den tid du sidder der, det er en meget større arbejdsbryde og der er mange som oplever det som virkelig svært at koncentrere sig om sit eget kunstneriske arbejde imens. Så det er faktisk virkelig nitten. Det er også fedt og hyggeligt og dejligt og man får indsigt i mange ting men rent egoistisk er det ikke et plus at sidde i Statens Kunstfond og man får også lagt sig ud med hele det kunstneriske miljø *hah* C: Er man lidt persona non grata mens det står på? A: (32:43) Nej sådan har jeg ikke oplevet det. Man kan gribe det an på mange måder og der er mange gisninger om hvad der foregår i udvalget. Sådan er det jo. Fordi folk er så ekstremt afhængige af de her penge. For nogle er det knald eller fald. For nogle betyder det kan jeg betale min husleje eller ej, hvad skal gå ud og gøre? Der er meget i det for mange mennesker så jeg kan godt forstå det er sådan. Og så ryger forfatterne bare hurtigt i pennen. Vi prøvede at imødegå det ved at være ret åbne og få kommunikeret prøv at høre grunden til at det tager så lang tid at få svar er fordi der er den og den procedure. Og hvis folk får et afslag betyder det ikke at det I laver er det argeste lort. Det er ikke noget personligt. Og man kan jo godt prøve at gøre mange ting for at imødegå nogle af de der C: Altså så der er nogle af de ældre der er direkte afhængige? A: Du kan ikke sige de er afhængige fordi de klarer sig jo uden, men de har meget stor betydning for deres mulighed for at passe deres kunstneriske arbejde, Hvis det er det eneste du synes du er god til. Det svarer til hvis en læge ikke kan arbejde som læge. Det kan godt være hun har en masse andre ting hun er god til men chancen for at hun er lige så god til det som hun er til at være læge er ikke så stor. Så skal du ud og arbejde i en bar eller gå med aviser. Det kan man måske nogle gange bedre holde ud når man er ung end når man er ældre. C: Så arbejdet ud over for en kunstner må være meget mere surt?

10 A: (34:43) Ja folk laver alt muligt. Og det er jo også hårdt. For eksempel en hjemmehjælper. Det er jo hårdt at være hjemmehjælper. Hvis du så er hjemmehjælper og derefter skal sidde og arbejde.. Det er jo virkelig vanskelige vilkår mange kunstnere har. Og der er mange kunstnere der lever under ekstremt ringe kunstneriske forhold. C: Det må også være vanskeligt at snappe ind og ud og sidde i fordybelsen? A: Ja og det afspejler det også når folk har svært ved at skrive når de sidder i Statens Kunstfond. Det er også fordi det er svært at lave den der nu laver jeg det og nu laver jeg det. C: Men den der arbejdsro, hvis man så bruger pengene til at tage i sommerhus i Sverige i to måneder..? A: Jamen det er rigtig nok man kan jo ikke vide 100 % og det er jo også det sjove. Mange gange hvis du giver penge til et projekt forventer du der bliver aflagt regnskab. Sådan er det ikke med kunstnerisk arbejde. Vi giver det på forventningen til fremtidigt arbejde og den forventning bygger vi op ved at se på folks hidtidige arbejde. Så hvis du har en følelse af at folk er i live kunstnerisk og det udvikler sig og det blomstrer og der kommer ting fra dem i en eller anden kadence som ikke behøver være enormt hyppig. Så har man en forventning om at det også fremover, hvis man har en følelse af at der er et meget stærkt kunstnerisk talent på spil. Så man giver det jo på forventningen og baggrund af tidligere værker. C: Følte du nogle gange da du sad i udvalget at du fyrede nogle penge af sted, og så så man dem aldrig igen? A: Jah, det skal der jo nok lidt mere tid til at se, for det kan tage rigtig mange år at lave en bog. Man kan sige at nogle gange så vi nogle, hvor når man så sidder og kigger på historikken. Men har også lov at give afslag på baggrund af det folk har fået. Og det betyder ikke at der er en beløbsgrænse som man max må få og så er det nogle andres tur. Det er ikke sådan. Det er mere at hvis man for eksempel ser en debutant han har udgivet én bog og så kan man se at fordi den var god, så vil man gerne støtte forfatterskabet, og så bliver det støttet ret massivt i fem år og der kommer ikke mere. Så har vi valgt at sige så har vi støttet nok. Også med ældre forfattere, der har et udmærket forfatterskab og så er der tegn på at det er gået i stå. Så kan man sige at så har vi måske støttet nok. Vi formulerede også et afslag, jeg kan ikke huske hvordan det blev formuleret, afslagene matcher kriterierne, kan man sige, så når vi sidder og giver afslag i vores udvalgsarbejde, så sidder embedsmændene og noterer hvad vi siger så man ved en eventuel klage eller forespørgsel, så siger man det var sproget her eller der. Men vi har også lavet en afslagsbegrundelse som var noget i retning af jamen er du i live kunstnerisk, ej det formulerede vi selvfølgelig ikke. C: Tror du den arbejdsro folk får godt kan dræbe inspirationen?

11 A: (37:51) Nej det tror jeg ikke. Jeg tror mange har oplevet at når de pludselig har ro, og de har haft den her drøm om hvis jeg får den her ro så skal jeg.. Og så kommer roen og så er det måske svære at komme i gang end de troede. Men det er måske bare et vilkår for det er svært at skrive. Og hele den her forestilling som man nogle gange hører at man skal ud og have kontakt med det virkelige liv, jamen det har de fleste kunstnere. Det er meget få kunstnere i vore dage der sidder i et tårnværelse og ikke har kontakt med det virkelige liv for sådan er verden bare ikke skruet sammen. Og det er også en meget primitiv forestilling om hvad det vil sige at lave kunst, at have forestillingen om at du kun kan skrive om at være havnearbejder hvis du selv har været havnearbejder. Det er at se bort fra hvad kunstnerisk talent og skaben egentlig er. At det i høj grad også er evnen til at sætte dig i den andens sted. Og gå ud i din egen verden og ind i andre. Det er en del af det at have kunstnerisk talent at man har den evne. Det handler ikke kun om at skrive på oplevet liv. For nogle gør det men det gør det ikke nødvendigvis. Så der er ikke nogen enkeltsammenhæng eller enkeltformel på det. (snak om løst og fast) C: (42:28) Jeg tænker, kan man godt føle sig forpligtet til ikke at producere kritisk kunst, tror du, når man får et arbejdslegat fra staten? A: Det tror jeg ikke. Jeg har ikke mødt nogle, der tænker sådan. Jeg har i hvert fald aldrig skænket det en tanke. C: Heldigvis da A: Men man kan sige, jeg mødte lige en kollega i går og han sagde det er da utrolig så meget had, altså det her med den politiske retorik, der er i omløb, og det ved vi jo alle sammen lige for tiden med alt muligt andet. Og så sagde han altså bare det at være kunstner. Kunstnere skal tiden gokke. Og det er jo også lidt en trend at kunstnere er tågehorn og de bare står og mener noget og de skal baare og de skal ikke have penge.