Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn"

Transkript

1 Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen

2 CASA Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn CASA, Marts 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Undersøgelsen af seniorers kompetencer og beskæftigelsesmuligheder i Storkøbenhavn indgår som et element i projektet Beskæftigelsesstrategi for seniorer. Undersøgelsen er finansieret af Aktiveringsudvalget i AF- Storkøbenhavn og Socialfonden i København og på Frederiksberg. Hensigten med undersøgelsen har været at give svar på en række spørgsmål, der kan være med til at afklare, hvilke faktorer der har betydning for ikke-faglærte seniorers ønsker og muligheder i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. På denne baggrund vil der i projektet blive udviklet og afprøvet en beskæftigelsesstrategi for ikke-faglærte seniorer. Strategien indeholder konkrete forslag til uddannelse af ledige seniorer, uddannelsesforløb for sagsbehandlere i AF- og a-kasserne samt forslag til fastholdelse af allerede ansatte seniorer. Undersøgelsen bygger på svar fra 600 ledige og ansatte seniorer i Storkøbenhavn i aldersgruppen år (som alle er medlem af 3F) samt 45 personaleansvarlige fra private virksomheder i servicebranchen. Desuden er der gennemført 4 fokusgruppeinterview med henholdsvis ledige og ansatte seniorer samt personaleansvarlige fra virksomheder i servicebranchen. Via undersøgelsen fremgår det, at seniorerne især besidder kompetencer som stabilitet, loyalitet og erfaring. Dertil kommer, at seniorerne ofte har stor menneskekundskab, som er vigtig i jobfunktioner, hvor man skal servicere andre mennesker. Kvalifikationer som it-kendskab, engelsk og omstillingsparathed er samtidig kvalifikationer, som en del seniorer mangler. Der bliver i undersøgelsen peget på, at mange ikke-faglærte seniorer oplever arbejdsmarkedet som hårdt. De frygter især nedslidning og arbejdsløshed. Ydermere viser undersøgelsen, at man groft sagt kan opdele seniorerne i 3 lige store grupper. En tredjedel, som helst vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, da de føler sig nedslidte og ikke tror, de har nogen fremtid på arbejdsmarkedet. En anden tredjedel vil gerne blive på arbejdsmarkedet og ønsker eventuelt at blive efteruddannet eller skifte fagområde for at øge deres mulighed for beskæftigelse. Den sidste tredjedel er i tvivl om, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En del af denne gruppe vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, men er ikke indstillet på udfordringer eller forandringer. CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har gennemført undersøgelsen i perioden fra september 2004 til marts 2005 i samarbejde med projektets styregruppe. Styregruppen består af repræsentanter fra: AF-Storkøbenhavn, Hotel Transport og Service - Arbejdsgiverforening, VUS Kontakt, 3F Lager, Post og Service, 3F Byggefagenes A-kasse, 3F Storkøbenhavn

5 Nordvest samt virksomhederne ISS, Netto, Danotherm Electric og Frederiksberg Gartner og Vejservice samt Fagligt Internationalt Center for Uddannelse. På styregruppens vegne takkes de mange deltagere, som har gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Annette Larsen Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Henning Hansen CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse)

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrunden for undersøgelsen Sammenfatning af undersøgelsens resultater Metode Hvad karakteriserer de ikke-faglærte seniorer? Seniorernes egne forslag til forbedringer Perspektiver omkring seniorernes beskæftigelse De ikke-faglærtes situation i Storkøbenhavn Beskæftigelse Ledighed Tidligere og nuværende arbejdsfunktioner Opsummering Spørgeskemaundersøgelse blandt seniorer Uddannelse Fremtidens arbejdsmarked Mobilitet på arbejdsmarkedet Nye jobområder for seniorer? Jobsøgning Tilbagetrækning Kvalifikationer og kompetencer Hvad siger seniorer, når de kan sætte ord på deres kompetencer? Seniorpolitik; særlige forhold og ekstraordinær beskæftigelse Opsummering Virksomhedernes holdninger til seniorer Telefoninterview med personaleansvarlige Sammenfatning af fokusgruppeinterview med personaleansvarlige fra virksomheder i Storkøbenhavn Fordele og ulemper ved seniorer? Hvorfor ansætter man så ikke seniorerne? De personaleansvarliges erfaring med rekruttering og ansættelse Opsummering...82 Bilag...85 Bilag 1: Metode Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Baggrundsvariabler Bilag 4: Figurer udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Bilag 5: Spørgeguide til brug for interview med virksomhedsledere Bilag 6: Andre undersøgelser 3

7 4

8 1 Indledning I disse år er der en løbende debat om, hvorvidt seniorerne på det danske arbejdsmarked er en vanskeligt stillet gruppe, eller der er tale om det grå guld, som er meget eftertragtet. Der forskes flere steder i problemstillingen, og der er de senere år foretaget forskellige undersøgelser af problemstillingen. FIC Fagligt Internationalt Center for Uddannelse gennemfører i øjeblikket, sammen med en række partnere, en nærmere undersøgelse af beskæftigelsesforholdene og jobmulighederne for ikke-faglærte seniorer i det storkøbenhavnske område. I den forbindelse har FIC bedt CASA om at forestå en undersøgelse af forholdene med henblik på at kunne udvikle en målrettet beskæftigelsesstrategi for ikke-faglærte mænd og kvinder over 50 år i Storkøbenhavn. 1.1 Baggrunden for undersøgelsen Selvom ledigheden i Danmark er stigende, er ledighedsprocenten stadig en af de laveste i Europa. Til trods for det er der i dag over ledige og aktiverede, og en stor del af de ledige tilhører gruppen af ikke-faglærte og kortuddannede i aldersgruppen år. Alderen spiller en stor rolle for fordelingen af ledigheden. Indtil 55 års alderen er ledighedsprocenten relativ ens blandt forskellige aldersgrupper. Men i aldersgruppen år er ledighedsprocenten for såvel mænd som kvinder væsentlig højere end for de andre aldersgrupper. De yngre personer har stort set den samme risiko for at blive ledige som de ældre, men det, der markant adskiller de ældre ledige fra de yngre, er, at deres ledighedsperioder er væsentlig længere end ledighedsperioderne for de yngre. Det er vigtigt at nævne, at der er stor forskel på de årige og de årige både med hensyn til ledighedsudvikling og niveau. Ingen aldersgrupper på det danske arbejdsmarked ser i øjeblikket ud til at klare sig bedre end de årige. Den samme tendens gør sig gældende i Storkøbenhavn, hvor de årige som den eneste aldersgruppe har oplevet et fald i ledigheden i perioden fra Mens ledigheden blandt de årige er faldet med 42% i perioden , er ledigheden for de årige i samme periode steget med 10%. De årige har ikke kun den højeste ledighed blandt de forskellige aldersgrupper i Storkøbenhavn, de har også en klart mindre andel i arbejdsstyrken, hvilket bl.a. skyldes, at en stor del af denne aldersgruppe modtager førtidspension eller overgangsydelse. 5

9 Stigningen i ledigheden blandt de årige dækker over store stigninger blandt akademikerne, byggefagene og specialarbejderne. Selvom ledigheden blandt de årige er højere end for alle andre aldersgrupper inden for alle fagområder, er ledigheden væsentlig højere blandt de lavest uddannede grupper af de årige. En relativ høj ledighed som først og fremmest skyldes en høj ledighed blandt specialarbejdere, kvindelige arbejdere, fremstillingsfagene, byggefagene, øvrige a-kasser og HK. På trods af, at alderen tydeligvis spiller en væsentlig rolle for ledigheden, er der samtidig en klar tendens til, at personer med et lavt uddannelsesniveau har en højere ledighed end grupperne af faglærte og akademikere. 1 I Storkøbenhavn er der i dag ca personer i alderen år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Gruppen, der defineres som ikke-faglærte, består af personer med en grundskoleuddannelse (indtil 10. klasse), personer med almen gymnasial uddannelse, og personer med en erhvervsgymnasial uddannelse. Gruppen af ikkefaglærte må derfor betegnes som en gruppe med et meget forskelligt uddannelsesniveau. 2 Størstedelen af de ikke-faglærte finder arbejde i brancher, hvor kravene til formel uddannelse er forholdsvise beskedne. Blandt de ikke-faglærte er der, sammenlignet med faglærte og højtuddannede, forholdsvis mange beskæftigede inden for brancherne Detailhandel, Transportvirksomhed, Hotel og Restauration, Post og telekommunikation samt Rengøring. Alle tre typer af ikke-faglærte er forholdsvis godt repræsenteret i ovennævnte brancher. Der er dog forskel på, hvor de forskellige typer af ikke-faglærte primært finder arbejde. De ikke-faglærte med grundskolen som højeste uddannelse er forholdsvis højt repræsenteret i industri-, bygge- og anlægsvirksomhed samt rengøringsvirksomhed, mens de ikke-faglærte med en gymnasial baggrund i højere grad er beskæftigede i servicebrancher. Ud over alderen er også uddannelsesniveauet et vigtigt element i forhold til ledigheden. I Storkøbenhavn er over 85% af alle årige med en videregående uddannelse i ordinær beskæftigelse, og det samme gælder for 78% af de faglærte og 65% af de ikke-faglærte. De personer blandt de ikkefaglærte, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn, er gruppen med en erhvervsuddannelse. Blandt gruppen af ikke-faglærte i Storkøbenhavn, som har grundskolen som højeste formelle uddannelse, er 58% i ordinær beskæftigelse, mens der blandt de, som har en almen gymnasial ud- 1 Seniorer i Storkøbenhavn august 2003, AF-Storkøbenhavn, 2003, [februar 2005] 2 Ikke-faglærtes beskæftigelse i Storkøbenhavn juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 6

10 dannelse, er 75% i ordinær beskæftigelse. Blandt gruppen ikke-faglærte med en erhvervsgymnasial uddannelse er 86% i ordinær beskæftigelse. 3 Hvert år er der lidt under personer ledige i Storkøbenhavn i kortere eller længere tid. Omtrent halvdelen af denne gruppe er i beskæftigelse igen efter 5 måneder. Gruppen mellem år klarer sig dog bedst af alle aldersgrupper med den laveste ledighed og den mest stabile tilknytning til arbejdsmarkedet. I Storkøbenhavn er der i øjeblikket mere end dagpengemodtagere, som har mere end 3 års ledighed bag sig. Med få undtagelser magistrene og metalarbejderne tegner der sig et billede af de langtidsledige i Storkøbenhavn som: Ældre eller helt unge ikke-faglærte, som har arbejdet med ikke-faglærte job inden for det offentlige, SiDs eller KADs område eller inden for hotel og restauration. Blandt de langtidsledige består langt den største gruppe af personer over 55 år. For en større del af denne gruppe, som bl.a. omfatter medlemmerne i SiD og KAD (nu 3F) kan det samtidig konstateres, at de ofte har en række faglige og sociale barrierer, som gør det sværere for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet. En undersøgelse udført for Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt har peget på, at de ledige seniorers problemer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet skyldes en række barrierer, der kan relateres til virksomhedernes rekrutteringsmønstre og de lediges måde at reagere på i forhold til situationen og i forhold til formidlingssystemet. Tendenserne i undersøgelsen viser, at mange virksomheder mener, at de ældre medarbejdere mangler kvalifikationer og lyst til personlig udvikling, er mindre motiverede og engagerede i arbejdet, er nedslidte og derfor også har svært ved at klare stress eller et højt arbejdstempo og desuden har svært ved at indgå i det sociale miljø på arbejdspladsen især hvis der er mange yngre medarbejdere ansat. På baggrund af disse årsager fravælges ældre ansøgere i mange virksomheder alene på baggrund af deres alder. 4 Selvom det samlet set er (og bliver) vanskeligere at være ikke-faglært (kortuddannet) end faglært, tyder meget på, at der i Storkøbenhavn bliver en ret stor efterspørgsel efter ikke-faglærte inden for flere af de store erhvervsområder med forventet vækst. Fremstillingssektoren i Storkøbenhavn, herunder industrien er mindre fremtrædende og er i højere grad på retur. Til gengæld tyder meget på, at serviceområdet også i de kommende år vil være et af de områder, som kan forvente den største vækst i beskæftigelsen. Væksten inden for serviceområdet forventes at komme i de fleste underbrancher inden 3 Ikke-faglærtes beskæftigelse i Storkøbenhavn juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 4 Se bilag 6: Andre undersøgelser. 7

11 for området og virksomhederne vil ifølge AF-Storkøbenhavn efterspørge arbejdskraft inden for stort set alle uddannelses- og faggrupper. 5 Inden for det ikke-faglærte område forventes efterspørgslen af arbejdskraft især at omfatte brancherne inden for forskellige former for privat service, herunder engroshandel, servicestationer, transport, rengøring, vaskeri, vagt og alarm samt hotel og restauration og detailhandel. Men også på social- og sundhedsområdet inden for det offentlige (især pasning af syge og ældre) forventes en øget efterspørgsel efter ikke-faglært arbejdskraft. Inden for turisterhvervene og relaterede erhverv forventes der ligeledes at blive stor efterspørgsel efter ikke-faglærte. Mange af de ikke-faglærte besidder i virkeligheden mange af de efterspurgte kompetencer, men samtidig er det en kendsgerning, at en meget stor del af regionens ledige herunder de langtidsledige er ikke-faglærte med kompetencer og erhvervserfaring, der ikke umiddelbart passer til de nye erhvervsområder. Det er derfor vigtigt, at såvel de ledige seniorers kompetencer som virksomhedernes fremtidige krav til medarbejderne afdækkes og inddrages i den fremtidige strategi for ansættelse og fastholdelse af ikkefaglærte seniorer. 1.2 Sammenfatning af undersøgelsens resultater I dette kapitel foretages en opsummering af undersøgelsens resultater. Først gives dog en kort beskrivelse af metoden Metode Undersøgelsens data stammer fra 5 forskellige datakilder. Der er nærmere redegjort for undersøgelsens metode i bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledige og beskæftigede seniorer. Telefoniske interview med personaleansvarlige personer i en række virksomheder i det storkøbenhavnske område. Fokusgrupper med beskæftigede og ledige seniorer samt personaleansvarlige i virksomheder. Tilgængelig og offentliggjort statistik om seniorers arbejdsmarked. En kort litteraturgennemgang med nogle af de seneste års undersøgelser af seniorernes arbejdsmarked i Danmark. Spørgeskemaundersøgelse I slutningen af november og december 2004 blev der gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt ledige og beskæftigede ikke-faglærte seniorer i det storkøbenhavnske område. Der er tale om en tilfældig udvalgt 5 Perspektiver på erhvervsudviklingen i Storkøbenhavn centrale beskæftigelsespolitiske erhvervsområder juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 8

12 stikprøve bestående af medlemmer af SiD og KAD. Stikprøven bestod af medlemmer af SiD og 200 medlemmer af KAD. Proceduren ved spørgeskemaundersøgelsen var, at spørgeskemaerne blev udsendt med posten til de udvalgte medlemmer med et følgebrev fra SiD og KAD. Spørgeskemaet skulle herefter returneres i en frankeret svarkuvert til CASA, som registrerede skemaet ved hjælp af et påtrykt nummer. Dernæst blev der efter kort tid foretaget en telefonisk rykker af de, der ikke havde besvaret spørgeskemaet, hvor man opfordrede svarpersonerne til at udfylde og returnere spørgeskemaet. I en del tilfælde blev spørgeskemaet udfyldt via telefonen, hvis den pågældende havde svært ved det eller ønskede det. Svarprocenten blev på ca. 60%. Virksomhedsinterview Den anden del af dataindsamlingen bestod af en række telefoniske interview med personaleansvarlige personer i en række udvalgte virksomheder i det storkøbenhavnske område. Der blev udvalgt 100 virksomheder inden for forskellige former for service ud fra et offentligt register over virksomheder ENIRO. Disse fik tilsendt et introduktionsbrev om, at de inden for den nærmeste fremtid ville blive kontaktet telefonisk af en interviewer fra CASA. Brevene var stilet til virksomhedernes personalechef/en person med ansættelseskompetence. Efterfølgende blev virksomhederne ringet op af en interviewer, der stillede en række spørgsmål ud fra en spørgeramme. Fokusgrupper Der blev gennemført 4 fokusgrupper. Formålet med fokusgrupperne var at få mulighed for at diskutere forholdene for seniorerne på arbejdsmarkedet på en grundig og nuanceret måde. Det foregik ved, at vi inviterede 8-9 personer til et møde på 2-3 timer. Fokusgruppen blev styret af en konsulent fra CASA, som udarbejdede en dagsorden med emner, der havde relation til den samlede undersøgelse. Deltagerne til fokusgrupperne var fundet gennem en telefonisk udspørgning af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen og virksomhedsinterviewene Hvad karakteriserer de ikke-faglærte seniorer? I denne undersøgelse afgrænses de ikke-faglærte til medlemmer af SiD og KAD nu fagforbundet 3F, dvs. medlemmer af FOA er ikke medtaget. Der er ca beskæftigede seniorer i det storkøbenhavnske område, der er medlem af SiDs eller KADs a-kasser. Disse seniorer er ifølge Danmarks Statistik fordelt på følgende brancher i 2002: 9

13 Ikke-faglærte seniorers branchefordeling i Storkøbenhavn Antal beskæftigede Procent Industri % Transport % Byggeri % Renovation % Handel % Administration/organisationer % Sociale institutioner/undervisning % Rengøring % Hotel/restaurant % Finansvirksomhed/edb mv % Landbrug, gartneri mv % Autoreparation % Andet % I alt % Seniorer er afgrænset til aldersgruppen 50 år og derover. Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Statistikken viser, at mere end halvdelen (56%) er beskæftiget med industri, byggeri eller transport, mens resten er fordelt på en lang række andre brancher, herunder en række servicebrancher. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser også, at beskæftigelsen først aftager for alvor ved 55 års alderen. Indtil 55 år er 80% af alle personer i beskæftigelse, men derefter falder beskæftigelsesprocenten stærkt, og når vi kommer til års alderen, er de beskæftigede i mindretal. Ledighedsprocenten er også aldersafhængig. Generelt er ledigheds-procenten faldende indtil midten af 50erne, men i aldersgruppen år er den noget højere. Ledighedsstatistikken viser, at de årige er i en relativ dårlig situation, hvor en del bliver ramt af ledighed, og hvor ledigheden er mere langvarig. Der er altså meget, der tyder på, at de ikke-faglærte seniorer (på 55 år og derover) i Storkøbenhavn er i en vanskelig situation rent beskæftigelses- og ledighedsmæssigt. Uddannelse Spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de ikke-faglærte seniorer har en kompetencegivende uddannelse, men i mange tilfælde er der tale om uddannelser af ældre dato, som ikke kan bruges i dag. Der er dog tale om en vis efteruddannelsesvirksomhed, idet mere end 40% af de beskæftigede seniorer har været på kursus i løbet af det sidste år, og en tredjedel ønsker mere uddannelse. Det skal også nævnes, at ca. 20% af de ledige seniorer har deltaget i kurser inden for nye arbejdsområder end deres hidtidige. 10

14 Forventninger til arbejdsmarkedet Ifølge spørgeskemaundersøgelsen forventer 60% af de beskæftigede seniorer at kunne fortsætte med at arbejde inden for deres nuværende arbejdsområde, mens ca. en fjerdedel af de ledige seniorer forventer at skifte jobfunktion. Seniorernes bekymringer går især på nedslidning det mener mere end halvdelen af seniorerne. Desuden er der en fjerdedel af de beskæftigede, der er bekymret for, om deres kvalifikationer slår til, og det samme gælder næsten halvdelen af de ledige seniorer. En tredjedel vil gerne på nedsat tid og have mindre stressende arbejde. Hvis seniorerne bliver ledige, er der en hel del, som tror, at det bliver svært at finde et nyt job 17% af de beskæftigede tror mulighederne for at finde et nyt arbejde er meget dårlige og 20% tror, de er dårlige. På den anden side tror 18%, at mulighederne er meget gode eller gode. Blandt de ledige tror 41%, at mulighederne for at finde nyt arbejde er meget dårlige, og 22% tror, de er dårlige. Der er kun 9% af de ledige, som mener, at der er gode eller meget gode muligheder for at finde nyt arbejde. To tredjedele af de ledige seniorer siger, at de søger arbejde via jobannoncer og AFs jobbank. Desuden er der mange, der bruger deres netværk i form af familie og venner. Halvdelen angiver, at de har kontaktet virksomhederne uopfordret. De personaleansvarlige i virksomhederne siger, at de rekrutterer personale på flere forskellige måder, både ved hjælp af åbne og lukkede rekrutteringsmetoder. Jobannoncer, AF og Internettet er mest udbredte, men de lægger også vægt på personlige og uopfordrede ansøgninger. Det skal bemærkes, at flere virksomheder rekrutterer via deres egen hjemmeside, hvor der ligger et ansøgningsskema, som interesserede kan benytte sig af. Så kan virksomheden pille de interessante ansøgere ud og indkalde dem til en samtale. Fortsætter tendensen med, at virksomhederne gennem egen hjemmeside slår stillinger op, stiller det nye krav til jobsøgning, fordi det kræver, at de ledige er bevidste om, hvilke virksomheder de vil søge job hos. Grunden til, at seniorerne tror, det bliver svært at finde et nyt arbejde, er især, at de frygter, at deres alder er en hindring. Ca. 60% vurderer, at alderen har stor betydning for at finde nyt job. Blandt de andre forhold, som mange seniorer mener kan have betydning for at finde et nyt job, nævnes også kvalifikationerne og den fysiske nedslidning. Hvad kan seniorerne, og hvad vil de gerne lave? I spørgeskemaundersøgelsen blev seniorerne spurgt om, hvilke typer af arbejde seniorerne gerne vil have, og hvilke typer af job som de selv mener, at de kan bestride. 11

15 Procentdel af beskæftigede og ledige seniorer, der mener* de kan bestride følgende jobfunktioner Beskæftigede Ledige Lagerarbejde... 58% 42% Fabriksarbejde... 58% 47% Chauffør og vejtransport... 52% 36% Post og udbringning... 51% 28% Vej- og parkarbejde... 43% 31% Rengøring... 39% 23% Håndværk og byggeri... 35% 28% Børnepasning... 34% 21% Butiks- og salgsarbejde... 34% 26% Kontorarbejde... 31% 27% Hotel- og køkkenarbejde... 30% 24% Gartneri-/skovarbejde... 30% 29% Vagt/sikkerhed... 27% 17% Undervisningssektoren... 27% 24% Ældrepleje... 19% 19% Socialsektoren... 17% 18% Landbrug/fiskeri... 11% 17% * Procentdel, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet: I hvilken grad tror du, at du kan bestride følgende jobfunktioner? Tabellen viser, at de ikke-faglærte seniorer især føler sig kompetente til at udføre lagerarbejde, fabriksarbejde, chauffør/vejtransport og post/udbringning. Desuden mener en del af de ledige, at de kan udføre vej- og parkarbejde. Derimod er der ikke mange, der mener, de kan bestride job inden for landbrug/fiskeri, socialsektoren og ældreplejen. Det sidste skyldes, at der er et flertal af mænd blandt de ikke-faglærte seniorer, og specielt socialsektoren og ældreplejen er kvindefag. 12

16 Procentdel af mandlige og kvindelige seniorer, der ønsker* følgende jobfunktioner Mænd Kvinder Lagerarbejde... 50% 39% Fabriksarbejde... 29% 50% Chauffør og vejtransport... 50% 13% Post og udbringning... 29% 21% Vej- og parkarbejde... 41% 9% Rengøring... 9% 16% Håndværk og byggeri... 39% 6% Børnepasning... 9% 30% Butiks- og salgsarbejde... 19% 16% Kontorarbejde... 25% 30% Hotel- og køkkenarbejde... 8% 21% Gartneri-/skovarbejde... 35% 16% Vagt/sikkerhed... 23% 6% Undervisningssektoren... 27% 17% Ældrepleje... 8% 27% Socialsektoren... 10% 17% Landbrug/fiskeri... 8% 6% * Procentdel, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet: I hvilken grad har du lyst til at arbejde inden for følgende jobfunktioner? Ønskelisten herover viser, at der er en vis forskel på mænd og kvinders jobønsker. De ikke-faglærte mænd ønsker især lagerarbejde, chauffør og vejtransport og vej- og parkarbejde, mens kvinderne især ønsker fabriksarbejde, lagerarbejde, børnepasning og kontorarbejde. Gode og dårlige egenskaber I spørgeskemaundersøgelsen blev seniorerne bedt om selv at vurdere deres kvalifikationer. De vurderede følgende personlige kvalifikationer som ret gode: Møde til tiden Arbejdserfaring Loyalitet Selvstændighed Samarbejdsevner Blandt de personlige kvalifikationer, som seniorerne vurderede som dårlige, er: Viden om ny teknologi Engelsk Omstillingsevner 13

17 Seniorernes egne vurderinger af deres stærke og svage kvalifikationer ligger ret meget på linie med arbejdsgivernes vurderinger, som fremkom i den interviewundersøgelse, der blev gennemført blandt en lang række personaleansvarlige i forskellige virksomheder. Her blev de personaleansvarlige bedt om at angive 5 positive og 5 negative egenskaber ved seniorer. Disse egenskaber er opsummeret i følgende tabel. De personaleansvarliges vurderinger af seniorers positive og negative egenskaber Positive egenskaber Stabilitet Loyalitet Erfaring Livserfaring Mødesikre Selvstændighed Ingen børneproblemer/barsel Ansvarlighed God til kundekontakt Færre sygedage Ro og overblik Har mere personlighed Mere fornuftige Ikke så pivede De gode gamle dyder Negative egenskaber Manglende fysisk styrke Dårligere helbred Ikke forandringsparate Mangler gå-på-mod Mangler fleksibilitet Har svært ved at klare presset Mere sygdom Mangler uddannelse Stabilitet, loyalitet og (livs)erfaring gik især igen i mange af udsagnene som positive egenskaber. Desuden nævntes mødesikkerhed, selvstændighed og ansvarlighed som positive egenskaber samt, at seniorerne ikke havde problemer med børnepasning og barsel. Blandt de negative egenskaber nævnte de personaleansvarlige i vidt omfang manglende fysisk styrke og dårligt helbred som de negative ting, der følger med alderen.. Desuden nævnte en del, at seniorerne ikke er så forandringsparate og mangler noget gå-på-mod i forhold til at give sig i kast med nye opgaver eller at lære noget nyt. Enkelte nævnte, at seniorerne kan mangle fleksibilitet, fordi de holder fast ved deres (traditionelle) måde at gøre tingene på. Endelig nævnte nogle af de personaleansvarlige, at seniorer kan have svært ved at klare pressede situationer. Det var dog karakteristisk, at de fleste personaleansvarlige i virksomhederne sagde, at alderen i sig selv ikke spillede den store rolle, når de skulle ansætte medarbejdere. Når man sammenligner seniorernes egne svar med de personaleansvarliges i virksomhederne, er der ganske god overensstemmelse, både når det gælder positive og negative egenskaber. Selvom de personaleansvarlige i virksomhederne generelt er positive over for seniorer, er det sjældent, de ansætter dem. Nogle personaleansvarlige fortæller, at de aldrig modtager ansøgninger fra seniorer, men de fleste har 14

18 dog erfaring med ansøgninger fra seniorer. Flere af dem siger dog, at de modtager relativt færre ansøgninger fra seniorerne end fra andre aldersgrupper. Det generelle billede er imidlertid, at virksomhederne modtager ansøgninger fra seniorer, men en del af ansøgningerne bliver tilsyneladende sorteret fra i ansættelsesprocessen. Det er imidlertid vanskeligt at forklare præcist, hvorfor denne frasortering finder sted. En mulig forklaring kan være, at de personaleansvarliges vægtninger af ulemperne ved seniorer på bekostning af fordele spiller en større rolle, end de vil indrømme. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at godt 40% af de ikke-faglærte seniorer endnu ikke har besluttet sig for, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens ca. 10% har besluttet sig for først at trække sig tilbage, når de bliver 65 år eller senere. Det skal også nævnes, at de ledige seniorer har besluttet sig for en tidligere tilbagetrækning end de beskæftigede seniorer. Men hvad kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet? Det kan kortere arbejdstid 15-20% af seniorerne vil gerne have nedsat arbejdstid uden lønkompensation, mens ca. 35% kun vil have nedsat arbejdstid med lønkompensation. Der skal også være et godt psykisk arbejdsmiljø det siger ca. 45% af seniorerne. Desuden er der nogle, der siger, at uddannelse, bedre udnyttelse af faglig viden og andre arbejdsopgaver kan få dem til at blive på arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt at nævne, at næsten 30% siger, at der er intet som helst, der kan få dem til at blive længere Seniorernes egne forslag til forbedringer I forbindelse med denne undersøgelse blev der gennemført 4 fokusgrupper, der er omtalt i bilag 1 Metode. På disse fokusgruppemøder indgik et punkt om forslag til forbedringer af beskæftigelsesmulighederne for seniorer. I dette afsnit omtales seniorernes egne forslag. Seniorjob Job, der tager hensyn til seniorernes stærke og svage sider. Det kræver imidlertid, at arbejdsgiverne sammen med de ansatte gennemtænker deres jobfunktioner og evt. sammensætter dem på en anden måde, så de kommer til at passe til de ansattes alder. Deltidsjob I fokusgrupperne er der flere deltagere, der mener, at det vil forbedre arbejdsmarkedet for seniorerne, hvis det blev nemmere at få deltidsjob. Det er også blevet foreslået at benytte særlige arbejdstidsordninger, fx hvor man arbejdede 3 dage om ugen eller 5 timer om dagen. 15

19 Seniorpolitik Der er flere i vores undersøgelse, som efterlyser, at arbejdspladserne får en seniorpolitik. Indholdet af seniorpolitikken kan være meget individuel i forhold til den enkelte arbejdsplads. Ny overgangsydelse På flere fokusgruppemøder blev der peget på et problem med, at der er mange nedslidte seniorer, som endnu ikke har nået efterlønsalderen. En løsning på problemet kunne være at genindføre overgangsydelsen med et nedslidningskriterium således, at en ny overgangsydelse kan blive en mellemting mellem førtidspension og efterløn. Seniorfond På fokusgruppemøderne ønskede flere deltagere at etablere en særlig seniorfond, som alle virksomheder skulle betale ind til. Inspirationen til denne seniorfond kommer fra den netop etablerede barselsfond eller arbejdsgivernes elevrefusionsfond, hvor man foretager en vis grad af udligning mellem virksomhederne, så det ikke bliver nogen stor belastning for den enkelte virksomhed at ansætte seniorer. Arbejdsgivertilskud På fokusgruppemødet med de personaleansvarlige fra virksomhederne ønskede man arbejdsgivertilskud for at ansætte flere seniorer. Det gælder især, når der er tale om at ansætte mere eller mindre nedslidte seniorer. Der er tale om den samme model, som gælder for løntilskud til langtidsledige. Jobgaranti På fokusgruppemøderne fremkom et ønske fra seniorerne om en form for jobgaranti i forbindelse med omskoling. Problemet for seniorer er, at de har færre år at udnytte en evt. ny uddannelse eller omskoling i. Derfor vil de gerne have en vis garanti for, at uddannelsen kan bruges i forbindelse med et job. Seniorvirksomheder På et fokusgruppemøde blev det foreslået at oprette særlige seniorvirksomheder. Disse seniorvirksomheder består af en gruppe ledige seniorer. Det kan starte som et netværk, hvor forskellige folk skal gå sammen på tværs af faggrænser og finde ud af, hvilken virksomhed de kan tilbyde. Det kan være et korporativt foretagende, evt. med støtte fra a-kasser og/eller fagforeninger. Støtten skal både være økonomisk og faglig. 1.3 Perspektiver omkring seniorernes beskæftigelse På baggrund af denne undersøgelse af seniorernes arbejdsmarked i Storkøbenhavn, er der en række forhold, som kort skal omtales i det følgende. De 16

20 nævnte forhold er forfatternes egne overvejelser, som igen primært er baseret på undersøgelsens resultater. Et hårdt arbejdsmarked Vores undersøgelse tyder på, at arbejdsmarkedet opleves som ret hårdt af mange ikke-faglærte seniorer. De frygter især for nedslidning og arbejdsløshed. På mange måder bekræftes deres frygt af virkeligheden, fordi ledigheden er værre for seniorer end for yngre. Seniorerne har især svært ved at få job, hvis de først bliver ledige. Den fysiske nedslidning er særlig vigtig i forhold til de ikke-faglærte seniorer, fordi mange af dem har haft fysisk hårdt arbejde i mange år. De er ofte startet på arbejdsmarkedet efter konfirmationen og har haft 40 års fysisk arbejde. I begyndelsen uden særligt mange redskaber og hjælpemidler. Da de fik hjælpemidler, oplevede de, at tempoet blev forøget. Vores undersøgelse giver indtryk af, at der er en gruppe af seniorer, som både fysisk og psykisk har svært ved at følge med. Mange af dem ser hen til efterlønnen, hvor de kan føle sig fredet. Mange vil gerne Vores undersøgelse giver også indtryk af, at mange seniorer gerne vil arbejde. De har arbejdet hele deres liv, og arbejde betyder meget for deres identitet. En del af seniorerne deltager i efteruddannelse og er tilsyneladende indstillet på at finde job inden for andre fagområder, hvis det skulle blive nødvendigt. Men samtidig er der nogle i denne gruppe, som frygter, at de alligevel ikke kommer til at bruge en uddannelse eller nye kompetencer, fordi de er for gamle. Denne usikkerhed begrænser motivationen til at gå i gang med nye ting og foretage arbejdsmæssige skift. I vores undersøgelse kan man groft sagt opdele seniorerne i tre nærmest lige store grupper. Den ene tredjedel vil helst trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, fordi de føler sig nedslidte og/eller demotiverede. De tror ikke, de har nogen fremtid på arbejdsmarkedet. En anden tredjedel vil gerne blive på arbejdsmarkedet og ønsker evt. at blive efteruddannet og er evt. villig til at skifte fagområde for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Den sidste tredjedel af seniorerne er i tvivl. De vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis det kan foregå inden for deres hidtidige arbejdsområde. De er ikke indstillet på for mange udfordringer eller forandringer. 17

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere