Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn"

Transkript

1 Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen

2 CASA Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn CASA, Marts 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Undersøgelsen af seniorers kompetencer og beskæftigelsesmuligheder i Storkøbenhavn indgår som et element i projektet Beskæftigelsesstrategi for seniorer. Undersøgelsen er finansieret af Aktiveringsudvalget i AF- Storkøbenhavn og Socialfonden i København og på Frederiksberg. Hensigten med undersøgelsen har været at give svar på en række spørgsmål, der kan være med til at afklare, hvilke faktorer der har betydning for ikke-faglærte seniorers ønsker og muligheder i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. På denne baggrund vil der i projektet blive udviklet og afprøvet en beskæftigelsesstrategi for ikke-faglærte seniorer. Strategien indeholder konkrete forslag til uddannelse af ledige seniorer, uddannelsesforløb for sagsbehandlere i AF- og a-kasserne samt forslag til fastholdelse af allerede ansatte seniorer. Undersøgelsen bygger på svar fra 600 ledige og ansatte seniorer i Storkøbenhavn i aldersgruppen år (som alle er medlem af 3F) samt 45 personaleansvarlige fra private virksomheder i servicebranchen. Desuden er der gennemført 4 fokusgruppeinterview med henholdsvis ledige og ansatte seniorer samt personaleansvarlige fra virksomheder i servicebranchen. Via undersøgelsen fremgår det, at seniorerne især besidder kompetencer som stabilitet, loyalitet og erfaring. Dertil kommer, at seniorerne ofte har stor menneskekundskab, som er vigtig i jobfunktioner, hvor man skal servicere andre mennesker. Kvalifikationer som it-kendskab, engelsk og omstillingsparathed er samtidig kvalifikationer, som en del seniorer mangler. Der bliver i undersøgelsen peget på, at mange ikke-faglærte seniorer oplever arbejdsmarkedet som hårdt. De frygter især nedslidning og arbejdsløshed. Ydermere viser undersøgelsen, at man groft sagt kan opdele seniorerne i 3 lige store grupper. En tredjedel, som helst vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, da de føler sig nedslidte og ikke tror, de har nogen fremtid på arbejdsmarkedet. En anden tredjedel vil gerne blive på arbejdsmarkedet og ønsker eventuelt at blive efteruddannet eller skifte fagområde for at øge deres mulighed for beskæftigelse. Den sidste tredjedel er i tvivl om, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En del af denne gruppe vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, men er ikke indstillet på udfordringer eller forandringer. CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har gennemført undersøgelsen i perioden fra september 2004 til marts 2005 i samarbejde med projektets styregruppe. Styregruppen består af repræsentanter fra: AF-Storkøbenhavn, Hotel Transport og Service - Arbejdsgiverforening, VUS Kontakt, 3F Lager, Post og Service, 3F Byggefagenes A-kasse, 3F Storkøbenhavn

5 Nordvest samt virksomhederne ISS, Netto, Danotherm Electric og Frederiksberg Gartner og Vejservice samt Fagligt Internationalt Center for Uddannelse. På styregruppens vegne takkes de mange deltagere, som har gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Annette Larsen Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Henning Hansen CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse)

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrunden for undersøgelsen Sammenfatning af undersøgelsens resultater Metode Hvad karakteriserer de ikke-faglærte seniorer? Seniorernes egne forslag til forbedringer Perspektiver omkring seniorernes beskæftigelse De ikke-faglærtes situation i Storkøbenhavn Beskæftigelse Ledighed Tidligere og nuværende arbejdsfunktioner Opsummering Spørgeskemaundersøgelse blandt seniorer Uddannelse Fremtidens arbejdsmarked Mobilitet på arbejdsmarkedet Nye jobområder for seniorer? Jobsøgning Tilbagetrækning Kvalifikationer og kompetencer Hvad siger seniorer, når de kan sætte ord på deres kompetencer? Seniorpolitik; særlige forhold og ekstraordinær beskæftigelse Opsummering Virksomhedernes holdninger til seniorer Telefoninterview med personaleansvarlige Sammenfatning af fokusgruppeinterview med personaleansvarlige fra virksomheder i Storkøbenhavn Fordele og ulemper ved seniorer? Hvorfor ansætter man så ikke seniorerne? De personaleansvarliges erfaring med rekruttering og ansættelse Opsummering...82 Bilag...85 Bilag 1: Metode Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Baggrundsvariabler Bilag 4: Figurer udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Bilag 5: Spørgeguide til brug for interview med virksomhedsledere Bilag 6: Andre undersøgelser 3

7 4

8 1 Indledning I disse år er der en løbende debat om, hvorvidt seniorerne på det danske arbejdsmarked er en vanskeligt stillet gruppe, eller der er tale om det grå guld, som er meget eftertragtet. Der forskes flere steder i problemstillingen, og der er de senere år foretaget forskellige undersøgelser af problemstillingen. FIC Fagligt Internationalt Center for Uddannelse gennemfører i øjeblikket, sammen med en række partnere, en nærmere undersøgelse af beskæftigelsesforholdene og jobmulighederne for ikke-faglærte seniorer i det storkøbenhavnske område. I den forbindelse har FIC bedt CASA om at forestå en undersøgelse af forholdene med henblik på at kunne udvikle en målrettet beskæftigelsesstrategi for ikke-faglærte mænd og kvinder over 50 år i Storkøbenhavn. 1.1 Baggrunden for undersøgelsen Selvom ledigheden i Danmark er stigende, er ledighedsprocenten stadig en af de laveste i Europa. Til trods for det er der i dag over ledige og aktiverede, og en stor del af de ledige tilhører gruppen af ikke-faglærte og kortuddannede i aldersgruppen år. Alderen spiller en stor rolle for fordelingen af ledigheden. Indtil 55 års alderen er ledighedsprocenten relativ ens blandt forskellige aldersgrupper. Men i aldersgruppen år er ledighedsprocenten for såvel mænd som kvinder væsentlig højere end for de andre aldersgrupper. De yngre personer har stort set den samme risiko for at blive ledige som de ældre, men det, der markant adskiller de ældre ledige fra de yngre, er, at deres ledighedsperioder er væsentlig længere end ledighedsperioderne for de yngre. Det er vigtigt at nævne, at der er stor forskel på de årige og de årige både med hensyn til ledighedsudvikling og niveau. Ingen aldersgrupper på det danske arbejdsmarked ser i øjeblikket ud til at klare sig bedre end de årige. Den samme tendens gør sig gældende i Storkøbenhavn, hvor de årige som den eneste aldersgruppe har oplevet et fald i ledigheden i perioden fra Mens ledigheden blandt de årige er faldet med 42% i perioden , er ledigheden for de årige i samme periode steget med 10%. De årige har ikke kun den højeste ledighed blandt de forskellige aldersgrupper i Storkøbenhavn, de har også en klart mindre andel i arbejdsstyrken, hvilket bl.a. skyldes, at en stor del af denne aldersgruppe modtager førtidspension eller overgangsydelse. 5

9 Stigningen i ledigheden blandt de årige dækker over store stigninger blandt akademikerne, byggefagene og specialarbejderne. Selvom ledigheden blandt de årige er højere end for alle andre aldersgrupper inden for alle fagområder, er ledigheden væsentlig højere blandt de lavest uddannede grupper af de årige. En relativ høj ledighed som først og fremmest skyldes en høj ledighed blandt specialarbejdere, kvindelige arbejdere, fremstillingsfagene, byggefagene, øvrige a-kasser og HK. På trods af, at alderen tydeligvis spiller en væsentlig rolle for ledigheden, er der samtidig en klar tendens til, at personer med et lavt uddannelsesniveau har en højere ledighed end grupperne af faglærte og akademikere. 1 I Storkøbenhavn er der i dag ca personer i alderen år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Gruppen, der defineres som ikke-faglærte, består af personer med en grundskoleuddannelse (indtil 10. klasse), personer med almen gymnasial uddannelse, og personer med en erhvervsgymnasial uddannelse. Gruppen af ikkefaglærte må derfor betegnes som en gruppe med et meget forskelligt uddannelsesniveau. 2 Størstedelen af de ikke-faglærte finder arbejde i brancher, hvor kravene til formel uddannelse er forholdsvise beskedne. Blandt de ikke-faglærte er der, sammenlignet med faglærte og højtuddannede, forholdsvis mange beskæftigede inden for brancherne Detailhandel, Transportvirksomhed, Hotel og Restauration, Post og telekommunikation samt Rengøring. Alle tre typer af ikke-faglærte er forholdsvis godt repræsenteret i ovennævnte brancher. Der er dog forskel på, hvor de forskellige typer af ikke-faglærte primært finder arbejde. De ikke-faglærte med grundskolen som højeste uddannelse er forholdsvis højt repræsenteret i industri-, bygge- og anlægsvirksomhed samt rengøringsvirksomhed, mens de ikke-faglærte med en gymnasial baggrund i højere grad er beskæftigede i servicebrancher. Ud over alderen er også uddannelsesniveauet et vigtigt element i forhold til ledigheden. I Storkøbenhavn er over 85% af alle årige med en videregående uddannelse i ordinær beskæftigelse, og det samme gælder for 78% af de faglærte og 65% af de ikke-faglærte. De personer blandt de ikkefaglærte, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn, er gruppen med en erhvervsuddannelse. Blandt gruppen af ikke-faglærte i Storkøbenhavn, som har grundskolen som højeste formelle uddannelse, er 58% i ordinær beskæftigelse, mens der blandt de, som har en almen gymnasial ud- 1 Seniorer i Storkøbenhavn august 2003, AF-Storkøbenhavn, 2003, [februar 2005] 2 Ikke-faglærtes beskæftigelse i Storkøbenhavn juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 6

10 dannelse, er 75% i ordinær beskæftigelse. Blandt gruppen ikke-faglærte med en erhvervsgymnasial uddannelse er 86% i ordinær beskæftigelse. 3 Hvert år er der lidt under personer ledige i Storkøbenhavn i kortere eller længere tid. Omtrent halvdelen af denne gruppe er i beskæftigelse igen efter 5 måneder. Gruppen mellem år klarer sig dog bedst af alle aldersgrupper med den laveste ledighed og den mest stabile tilknytning til arbejdsmarkedet. I Storkøbenhavn er der i øjeblikket mere end dagpengemodtagere, som har mere end 3 års ledighed bag sig. Med få undtagelser magistrene og metalarbejderne tegner der sig et billede af de langtidsledige i Storkøbenhavn som: Ældre eller helt unge ikke-faglærte, som har arbejdet med ikke-faglærte job inden for det offentlige, SiDs eller KADs område eller inden for hotel og restauration. Blandt de langtidsledige består langt den største gruppe af personer over 55 år. For en større del af denne gruppe, som bl.a. omfatter medlemmerne i SiD og KAD (nu 3F) kan det samtidig konstateres, at de ofte har en række faglige og sociale barrierer, som gør det sværere for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet. En undersøgelse udført for Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt har peget på, at de ledige seniorers problemer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet skyldes en række barrierer, der kan relateres til virksomhedernes rekrutteringsmønstre og de lediges måde at reagere på i forhold til situationen og i forhold til formidlingssystemet. Tendenserne i undersøgelsen viser, at mange virksomheder mener, at de ældre medarbejdere mangler kvalifikationer og lyst til personlig udvikling, er mindre motiverede og engagerede i arbejdet, er nedslidte og derfor også har svært ved at klare stress eller et højt arbejdstempo og desuden har svært ved at indgå i det sociale miljø på arbejdspladsen især hvis der er mange yngre medarbejdere ansat. På baggrund af disse årsager fravælges ældre ansøgere i mange virksomheder alene på baggrund af deres alder. 4 Selvom det samlet set er (og bliver) vanskeligere at være ikke-faglært (kortuddannet) end faglært, tyder meget på, at der i Storkøbenhavn bliver en ret stor efterspørgsel efter ikke-faglærte inden for flere af de store erhvervsområder med forventet vækst. Fremstillingssektoren i Storkøbenhavn, herunder industrien er mindre fremtrædende og er i højere grad på retur. Til gengæld tyder meget på, at serviceområdet også i de kommende år vil være et af de områder, som kan forvente den største vækst i beskæftigelsen. Væksten inden for serviceområdet forventes at komme i de fleste underbrancher inden 3 Ikke-faglærtes beskæftigelse i Storkøbenhavn juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 4 Se bilag 6: Andre undersøgelser. 7

11 for området og virksomhederne vil ifølge AF-Storkøbenhavn efterspørge arbejdskraft inden for stort set alle uddannelses- og faggrupper. 5 Inden for det ikke-faglærte område forventes efterspørgslen af arbejdskraft især at omfatte brancherne inden for forskellige former for privat service, herunder engroshandel, servicestationer, transport, rengøring, vaskeri, vagt og alarm samt hotel og restauration og detailhandel. Men også på social- og sundhedsområdet inden for det offentlige (især pasning af syge og ældre) forventes en øget efterspørgsel efter ikke-faglært arbejdskraft. Inden for turisterhvervene og relaterede erhverv forventes der ligeledes at blive stor efterspørgsel efter ikke-faglærte. Mange af de ikke-faglærte besidder i virkeligheden mange af de efterspurgte kompetencer, men samtidig er det en kendsgerning, at en meget stor del af regionens ledige herunder de langtidsledige er ikke-faglærte med kompetencer og erhvervserfaring, der ikke umiddelbart passer til de nye erhvervsområder. Det er derfor vigtigt, at såvel de ledige seniorers kompetencer som virksomhedernes fremtidige krav til medarbejderne afdækkes og inddrages i den fremtidige strategi for ansættelse og fastholdelse af ikkefaglærte seniorer. 1.2 Sammenfatning af undersøgelsens resultater I dette kapitel foretages en opsummering af undersøgelsens resultater. Først gives dog en kort beskrivelse af metoden Metode Undersøgelsens data stammer fra 5 forskellige datakilder. Der er nærmere redegjort for undersøgelsens metode i bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledige og beskæftigede seniorer. Telefoniske interview med personaleansvarlige personer i en række virksomheder i det storkøbenhavnske område. Fokusgrupper med beskæftigede og ledige seniorer samt personaleansvarlige i virksomheder. Tilgængelig og offentliggjort statistik om seniorers arbejdsmarked. En kort litteraturgennemgang med nogle af de seneste års undersøgelser af seniorernes arbejdsmarked i Danmark. Spørgeskemaundersøgelse I slutningen af november og december 2004 blev der gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt ledige og beskæftigede ikke-faglærte seniorer i det storkøbenhavnske område. Der er tale om en tilfældig udvalgt 5 Perspektiver på erhvervsudviklingen i Storkøbenhavn centrale beskæftigelsespolitiske erhvervsområder juni 2004, AF-Storkøbenhavn, Se desuden bilag 6: Andre undersøgelser. 8

12 stikprøve bestående af medlemmer af SiD og KAD. Stikprøven bestod af medlemmer af SiD og 200 medlemmer af KAD. Proceduren ved spørgeskemaundersøgelsen var, at spørgeskemaerne blev udsendt med posten til de udvalgte medlemmer med et følgebrev fra SiD og KAD. Spørgeskemaet skulle herefter returneres i en frankeret svarkuvert til CASA, som registrerede skemaet ved hjælp af et påtrykt nummer. Dernæst blev der efter kort tid foretaget en telefonisk rykker af de, der ikke havde besvaret spørgeskemaet, hvor man opfordrede svarpersonerne til at udfylde og returnere spørgeskemaet. I en del tilfælde blev spørgeskemaet udfyldt via telefonen, hvis den pågældende havde svært ved det eller ønskede det. Svarprocenten blev på ca. 60%. Virksomhedsinterview Den anden del af dataindsamlingen bestod af en række telefoniske interview med personaleansvarlige personer i en række udvalgte virksomheder i det storkøbenhavnske område. Der blev udvalgt 100 virksomheder inden for forskellige former for service ud fra et offentligt register over virksomheder ENIRO. Disse fik tilsendt et introduktionsbrev om, at de inden for den nærmeste fremtid ville blive kontaktet telefonisk af en interviewer fra CASA. Brevene var stilet til virksomhedernes personalechef/en person med ansættelseskompetence. Efterfølgende blev virksomhederne ringet op af en interviewer, der stillede en række spørgsmål ud fra en spørgeramme. Fokusgrupper Der blev gennemført 4 fokusgrupper. Formålet med fokusgrupperne var at få mulighed for at diskutere forholdene for seniorerne på arbejdsmarkedet på en grundig og nuanceret måde. Det foregik ved, at vi inviterede 8-9 personer til et møde på 2-3 timer. Fokusgruppen blev styret af en konsulent fra CASA, som udarbejdede en dagsorden med emner, der havde relation til den samlede undersøgelse. Deltagerne til fokusgrupperne var fundet gennem en telefonisk udspørgning af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen og virksomhedsinterviewene Hvad karakteriserer de ikke-faglærte seniorer? I denne undersøgelse afgrænses de ikke-faglærte til medlemmer af SiD og KAD nu fagforbundet 3F, dvs. medlemmer af FOA er ikke medtaget. Der er ca beskæftigede seniorer i det storkøbenhavnske område, der er medlem af SiDs eller KADs a-kasser. Disse seniorer er ifølge Danmarks Statistik fordelt på følgende brancher i 2002: 9

13 Ikke-faglærte seniorers branchefordeling i Storkøbenhavn Antal beskæftigede Procent Industri % Transport % Byggeri % Renovation % Handel % Administration/organisationer % Sociale institutioner/undervisning % Rengøring % Hotel/restaurant % Finansvirksomhed/edb mv % Landbrug, gartneri mv % Autoreparation % Andet % I alt % Seniorer er afgrænset til aldersgruppen 50 år og derover. Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Statistikken viser, at mere end halvdelen (56%) er beskæftiget med industri, byggeri eller transport, mens resten er fordelt på en lang række andre brancher, herunder en række servicebrancher. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser også, at beskæftigelsen først aftager for alvor ved 55 års alderen. Indtil 55 år er 80% af alle personer i beskæftigelse, men derefter falder beskæftigelsesprocenten stærkt, og når vi kommer til års alderen, er de beskæftigede i mindretal. Ledighedsprocenten er også aldersafhængig. Generelt er ledigheds-procenten faldende indtil midten af 50erne, men i aldersgruppen år er den noget højere. Ledighedsstatistikken viser, at de årige er i en relativ dårlig situation, hvor en del bliver ramt af ledighed, og hvor ledigheden er mere langvarig. Der er altså meget, der tyder på, at de ikke-faglærte seniorer (på 55 år og derover) i Storkøbenhavn er i en vanskelig situation rent beskæftigelses- og ledighedsmæssigt. Uddannelse Spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de ikke-faglærte seniorer har en kompetencegivende uddannelse, men i mange tilfælde er der tale om uddannelser af ældre dato, som ikke kan bruges i dag. Der er dog tale om en vis efteruddannelsesvirksomhed, idet mere end 40% af de beskæftigede seniorer har været på kursus i løbet af det sidste år, og en tredjedel ønsker mere uddannelse. Det skal også nævnes, at ca. 20% af de ledige seniorer har deltaget i kurser inden for nye arbejdsområder end deres hidtidige. 10

14 Forventninger til arbejdsmarkedet Ifølge spørgeskemaundersøgelsen forventer 60% af de beskæftigede seniorer at kunne fortsætte med at arbejde inden for deres nuværende arbejdsområde, mens ca. en fjerdedel af de ledige seniorer forventer at skifte jobfunktion. Seniorernes bekymringer går især på nedslidning det mener mere end halvdelen af seniorerne. Desuden er der en fjerdedel af de beskæftigede, der er bekymret for, om deres kvalifikationer slår til, og det samme gælder næsten halvdelen af de ledige seniorer. En tredjedel vil gerne på nedsat tid og have mindre stressende arbejde. Hvis seniorerne bliver ledige, er der en hel del, som tror, at det bliver svært at finde et nyt job 17% af de beskæftigede tror mulighederne for at finde et nyt arbejde er meget dårlige og 20% tror, de er dårlige. På den anden side tror 18%, at mulighederne er meget gode eller gode. Blandt de ledige tror 41%, at mulighederne for at finde nyt arbejde er meget dårlige, og 22% tror, de er dårlige. Der er kun 9% af de ledige, som mener, at der er gode eller meget gode muligheder for at finde nyt arbejde. To tredjedele af de ledige seniorer siger, at de søger arbejde via jobannoncer og AFs jobbank. Desuden er der mange, der bruger deres netværk i form af familie og venner. Halvdelen angiver, at de har kontaktet virksomhederne uopfordret. De personaleansvarlige i virksomhederne siger, at de rekrutterer personale på flere forskellige måder, både ved hjælp af åbne og lukkede rekrutteringsmetoder. Jobannoncer, AF og Internettet er mest udbredte, men de lægger også vægt på personlige og uopfordrede ansøgninger. Det skal bemærkes, at flere virksomheder rekrutterer via deres egen hjemmeside, hvor der ligger et ansøgningsskema, som interesserede kan benytte sig af. Så kan virksomheden pille de interessante ansøgere ud og indkalde dem til en samtale. Fortsætter tendensen med, at virksomhederne gennem egen hjemmeside slår stillinger op, stiller det nye krav til jobsøgning, fordi det kræver, at de ledige er bevidste om, hvilke virksomheder de vil søge job hos. Grunden til, at seniorerne tror, det bliver svært at finde et nyt arbejde, er især, at de frygter, at deres alder er en hindring. Ca. 60% vurderer, at alderen har stor betydning for at finde nyt job. Blandt de andre forhold, som mange seniorer mener kan have betydning for at finde et nyt job, nævnes også kvalifikationerne og den fysiske nedslidning. Hvad kan seniorerne, og hvad vil de gerne lave? I spørgeskemaundersøgelsen blev seniorerne spurgt om, hvilke typer af arbejde seniorerne gerne vil have, og hvilke typer af job som de selv mener, at de kan bestride. 11

15 Procentdel af beskæftigede og ledige seniorer, der mener* de kan bestride følgende jobfunktioner Beskæftigede Ledige Lagerarbejde... 58% 42% Fabriksarbejde... 58% 47% Chauffør og vejtransport... 52% 36% Post og udbringning... 51% 28% Vej- og parkarbejde... 43% 31% Rengøring... 39% 23% Håndværk og byggeri... 35% 28% Børnepasning... 34% 21% Butiks- og salgsarbejde... 34% 26% Kontorarbejde... 31% 27% Hotel- og køkkenarbejde... 30% 24% Gartneri-/skovarbejde... 30% 29% Vagt/sikkerhed... 27% 17% Undervisningssektoren... 27% 24% Ældrepleje... 19% 19% Socialsektoren... 17% 18% Landbrug/fiskeri... 11% 17% * Procentdel, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet: I hvilken grad tror du, at du kan bestride følgende jobfunktioner? Tabellen viser, at de ikke-faglærte seniorer især føler sig kompetente til at udføre lagerarbejde, fabriksarbejde, chauffør/vejtransport og post/udbringning. Desuden mener en del af de ledige, at de kan udføre vej- og parkarbejde. Derimod er der ikke mange, der mener, de kan bestride job inden for landbrug/fiskeri, socialsektoren og ældreplejen. Det sidste skyldes, at der er et flertal af mænd blandt de ikke-faglærte seniorer, og specielt socialsektoren og ældreplejen er kvindefag. 12

16 Procentdel af mandlige og kvindelige seniorer, der ønsker* følgende jobfunktioner Mænd Kvinder Lagerarbejde... 50% 39% Fabriksarbejde... 29% 50% Chauffør og vejtransport... 50% 13% Post og udbringning... 29% 21% Vej- og parkarbejde... 41% 9% Rengøring... 9% 16% Håndværk og byggeri... 39% 6% Børnepasning... 9% 30% Butiks- og salgsarbejde... 19% 16% Kontorarbejde... 25% 30% Hotel- og køkkenarbejde... 8% 21% Gartneri-/skovarbejde... 35% 16% Vagt/sikkerhed... 23% 6% Undervisningssektoren... 27% 17% Ældrepleje... 8% 27% Socialsektoren... 10% 17% Landbrug/fiskeri... 8% 6% * Procentdel, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet: I hvilken grad har du lyst til at arbejde inden for følgende jobfunktioner? Ønskelisten herover viser, at der er en vis forskel på mænd og kvinders jobønsker. De ikke-faglærte mænd ønsker især lagerarbejde, chauffør og vejtransport og vej- og parkarbejde, mens kvinderne især ønsker fabriksarbejde, lagerarbejde, børnepasning og kontorarbejde. Gode og dårlige egenskaber I spørgeskemaundersøgelsen blev seniorerne bedt om selv at vurdere deres kvalifikationer. De vurderede følgende personlige kvalifikationer som ret gode: Møde til tiden Arbejdserfaring Loyalitet Selvstændighed Samarbejdsevner Blandt de personlige kvalifikationer, som seniorerne vurderede som dårlige, er: Viden om ny teknologi Engelsk Omstillingsevner 13

17 Seniorernes egne vurderinger af deres stærke og svage kvalifikationer ligger ret meget på linie med arbejdsgivernes vurderinger, som fremkom i den interviewundersøgelse, der blev gennemført blandt en lang række personaleansvarlige i forskellige virksomheder. Her blev de personaleansvarlige bedt om at angive 5 positive og 5 negative egenskaber ved seniorer. Disse egenskaber er opsummeret i følgende tabel. De personaleansvarliges vurderinger af seniorers positive og negative egenskaber Positive egenskaber Stabilitet Loyalitet Erfaring Livserfaring Mødesikre Selvstændighed Ingen børneproblemer/barsel Ansvarlighed God til kundekontakt Færre sygedage Ro og overblik Har mere personlighed Mere fornuftige Ikke så pivede De gode gamle dyder Negative egenskaber Manglende fysisk styrke Dårligere helbred Ikke forandringsparate Mangler gå-på-mod Mangler fleksibilitet Har svært ved at klare presset Mere sygdom Mangler uddannelse Stabilitet, loyalitet og (livs)erfaring gik især igen i mange af udsagnene som positive egenskaber. Desuden nævntes mødesikkerhed, selvstændighed og ansvarlighed som positive egenskaber samt, at seniorerne ikke havde problemer med børnepasning og barsel. Blandt de negative egenskaber nævnte de personaleansvarlige i vidt omfang manglende fysisk styrke og dårligt helbred som de negative ting, der følger med alderen.. Desuden nævnte en del, at seniorerne ikke er så forandringsparate og mangler noget gå-på-mod i forhold til at give sig i kast med nye opgaver eller at lære noget nyt. Enkelte nævnte, at seniorerne kan mangle fleksibilitet, fordi de holder fast ved deres (traditionelle) måde at gøre tingene på. Endelig nævnte nogle af de personaleansvarlige, at seniorer kan have svært ved at klare pressede situationer. Det var dog karakteristisk, at de fleste personaleansvarlige i virksomhederne sagde, at alderen i sig selv ikke spillede den store rolle, når de skulle ansætte medarbejdere. Når man sammenligner seniorernes egne svar med de personaleansvarliges i virksomhederne, er der ganske god overensstemmelse, både når det gælder positive og negative egenskaber. Selvom de personaleansvarlige i virksomhederne generelt er positive over for seniorer, er det sjældent, de ansætter dem. Nogle personaleansvarlige fortæller, at de aldrig modtager ansøgninger fra seniorer, men de fleste har 14

18 dog erfaring med ansøgninger fra seniorer. Flere af dem siger dog, at de modtager relativt færre ansøgninger fra seniorerne end fra andre aldersgrupper. Det generelle billede er imidlertid, at virksomhederne modtager ansøgninger fra seniorer, men en del af ansøgningerne bliver tilsyneladende sorteret fra i ansættelsesprocessen. Det er imidlertid vanskeligt at forklare præcist, hvorfor denne frasortering finder sted. En mulig forklaring kan være, at de personaleansvarliges vægtninger af ulemperne ved seniorer på bekostning af fordele spiller en større rolle, end de vil indrømme. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at godt 40% af de ikke-faglærte seniorer endnu ikke har besluttet sig for, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens ca. 10% har besluttet sig for først at trække sig tilbage, når de bliver 65 år eller senere. Det skal også nævnes, at de ledige seniorer har besluttet sig for en tidligere tilbagetrækning end de beskæftigede seniorer. Men hvad kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet? Det kan kortere arbejdstid 15-20% af seniorerne vil gerne have nedsat arbejdstid uden lønkompensation, mens ca. 35% kun vil have nedsat arbejdstid med lønkompensation. Der skal også være et godt psykisk arbejdsmiljø det siger ca. 45% af seniorerne. Desuden er der nogle, der siger, at uddannelse, bedre udnyttelse af faglig viden og andre arbejdsopgaver kan få dem til at blive på arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt at nævne, at næsten 30% siger, at der er intet som helst, der kan få dem til at blive længere Seniorernes egne forslag til forbedringer I forbindelse med denne undersøgelse blev der gennemført 4 fokusgrupper, der er omtalt i bilag 1 Metode. På disse fokusgruppemøder indgik et punkt om forslag til forbedringer af beskæftigelsesmulighederne for seniorer. I dette afsnit omtales seniorernes egne forslag. Seniorjob Job, der tager hensyn til seniorernes stærke og svage sider. Det kræver imidlertid, at arbejdsgiverne sammen med de ansatte gennemtænker deres jobfunktioner og evt. sammensætter dem på en anden måde, så de kommer til at passe til de ansattes alder. Deltidsjob I fokusgrupperne er der flere deltagere, der mener, at det vil forbedre arbejdsmarkedet for seniorerne, hvis det blev nemmere at få deltidsjob. Det er også blevet foreslået at benytte særlige arbejdstidsordninger, fx hvor man arbejdede 3 dage om ugen eller 5 timer om dagen. 15

19 Seniorpolitik Der er flere i vores undersøgelse, som efterlyser, at arbejdspladserne får en seniorpolitik. Indholdet af seniorpolitikken kan være meget individuel i forhold til den enkelte arbejdsplads. Ny overgangsydelse På flere fokusgruppemøder blev der peget på et problem med, at der er mange nedslidte seniorer, som endnu ikke har nået efterlønsalderen. En løsning på problemet kunne være at genindføre overgangsydelsen med et nedslidningskriterium således, at en ny overgangsydelse kan blive en mellemting mellem førtidspension og efterløn. Seniorfond På fokusgruppemøderne ønskede flere deltagere at etablere en særlig seniorfond, som alle virksomheder skulle betale ind til. Inspirationen til denne seniorfond kommer fra den netop etablerede barselsfond eller arbejdsgivernes elevrefusionsfond, hvor man foretager en vis grad af udligning mellem virksomhederne, så det ikke bliver nogen stor belastning for den enkelte virksomhed at ansætte seniorer. Arbejdsgivertilskud På fokusgruppemødet med de personaleansvarlige fra virksomhederne ønskede man arbejdsgivertilskud for at ansætte flere seniorer. Det gælder især, når der er tale om at ansætte mere eller mindre nedslidte seniorer. Der er tale om den samme model, som gælder for løntilskud til langtidsledige. Jobgaranti På fokusgruppemøderne fremkom et ønske fra seniorerne om en form for jobgaranti i forbindelse med omskoling. Problemet for seniorer er, at de har færre år at udnytte en evt. ny uddannelse eller omskoling i. Derfor vil de gerne have en vis garanti for, at uddannelsen kan bruges i forbindelse med et job. Seniorvirksomheder På et fokusgruppemøde blev det foreslået at oprette særlige seniorvirksomheder. Disse seniorvirksomheder består af en gruppe ledige seniorer. Det kan starte som et netværk, hvor forskellige folk skal gå sammen på tværs af faggrænser og finde ud af, hvilken virksomhed de kan tilbyde. Det kan være et korporativt foretagende, evt. med støtte fra a-kasser og/eller fagforeninger. Støtten skal både være økonomisk og faglig. 1.3 Perspektiver omkring seniorernes beskæftigelse På baggrund af denne undersøgelse af seniorernes arbejdsmarked i Storkøbenhavn, er der en række forhold, som kort skal omtales i det følgende. De 16

20 nævnte forhold er forfatternes egne overvejelser, som igen primært er baseret på undersøgelsens resultater. Et hårdt arbejdsmarked Vores undersøgelse tyder på, at arbejdsmarkedet opleves som ret hårdt af mange ikke-faglærte seniorer. De frygter især for nedslidning og arbejdsløshed. På mange måder bekræftes deres frygt af virkeligheden, fordi ledigheden er værre for seniorer end for yngre. Seniorerne har især svært ved at få job, hvis de først bliver ledige. Den fysiske nedslidning er særlig vigtig i forhold til de ikke-faglærte seniorer, fordi mange af dem har haft fysisk hårdt arbejde i mange år. De er ofte startet på arbejdsmarkedet efter konfirmationen og har haft 40 års fysisk arbejde. I begyndelsen uden særligt mange redskaber og hjælpemidler. Da de fik hjælpemidler, oplevede de, at tempoet blev forøget. Vores undersøgelse giver indtryk af, at der er en gruppe af seniorer, som både fysisk og psykisk har svært ved at følge med. Mange af dem ser hen til efterlønnen, hvor de kan føle sig fredet. Mange vil gerne Vores undersøgelse giver også indtryk af, at mange seniorer gerne vil arbejde. De har arbejdet hele deres liv, og arbejde betyder meget for deres identitet. En del af seniorerne deltager i efteruddannelse og er tilsyneladende indstillet på at finde job inden for andre fagområder, hvis det skulle blive nødvendigt. Men samtidig er der nogle i denne gruppe, som frygter, at de alligevel ikke kommer til at bruge en uddannelse eller nye kompetencer, fordi de er for gamle. Denne usikkerhed begrænser motivationen til at gå i gang med nye ting og foretage arbejdsmæssige skift. I vores undersøgelse kan man groft sagt opdele seniorerne i tre nærmest lige store grupper. Den ene tredjedel vil helst trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, fordi de føler sig nedslidte og/eller demotiverede. De tror ikke, de har nogen fremtid på arbejdsmarkedet. En anden tredjedel vil gerne blive på arbejdsmarkedet og ønsker evt. at blive efteruddannet og er evt. villig til at skifte fagområde for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Den sidste tredjedel af seniorerne er i tvivl. De vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis det kan foregå inden for deres hidtidige arbejdsområde. De er ikke indstillet på for mange udfordringer eller forandringer. 17

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Ledige seniorer i Ribe Amt. December 2002. Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal CASA

Ledige seniorer i Ribe Amt. December 2002. Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal CASA Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal ASA ASA Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ikke-faglærte seniorer veje videre på jobmarkedet. Seniorer

Ikke-faglærte seniorer veje videre på jobmarkedet. Seniorer Ikke-faglærte seniorer veje videre på jobmarkedet Erfaringerne fr a projektet Beskæftigelsess trategi for Seniorer Hvad der skal til for, at ledige ikke-faglærte sen iorer får job og bliver fastholdt på

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Beskæftigelsesstrategi for. seniorer

Beskæftigelsesstrategi for. seniorer Beskæftigelsesstrategi for seniorer Beskæftigelsesstrategi for seniorer Indhold 4 Forord...6 1 Resumé... 8 1.1 Projektets aktiviteter og erfaringer...8 1.2 Projektets anbefalinger...11 2 Projektets formål,

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere