Adfærd ved motorvejstilslutninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adfærd ved motorvejstilslutninger"

Transkript

1 Fletteadfærd, vognbaneskift, tidsafstand November 2005 Poul Greibe Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej, bygning Kgs. Lyngby

2 Indhold 1 Indledning Måleprogram Trafik- og hastighedsmålinger Videooptagelse af trafikantadfærd Registrering af adfærd Fletteadfærd Vognbaneskift Tidsafstand Resultater Fletteadfærd Vognbaneskift Tidsafstand Sammenfatning...22 Referencer

3 1 Indledning Med henblik på at kunne justere vejreglerne for udformning af motorveje, under hensyn til ændrede hastighedsniveauer, igangsatte Vejdirektoratet i 2003 en undersøgelse af trafikanters adfærd ved motorvejstilslutninger. De eksisterende projekteringsvejregler for motorveje stammer fra starten af 1970 erne, hvori den dimensionerende hastighed er sat til 120 km/t, og hvor indfletningshastigheden fra ramper er fastsat til 90 km/t. Siden da har både køretøjerne, trafikantadfærden og det tilladte hastighedsniveau ændret sig. Det er målet, at undersøgelsens resultater skal være med til at danne baggrund for vurderinger af hvorvidt de gældende projekteringsregler for tilslutninger, i form af rampeanlæg/flettestrækninger, skal ændres i relation til de nye forhold som gør sig gældende i dag. Projektet blev opdelt i fire faser. Fase 1 Fase 1 indeholder en beskrivelse af de nuværende projekteringsregler for motorvejstilslutninger (danske + udenlandske) samt en problemanalyse, hypoteser og udkast til måleprogram. Fase 1 er afrapporteret i notatet Udformninger af motorvejstilslutninger. Problemanalyse, hypoteser og måleprogram fra juni 2003 [1]. Fase 2 Fase 2 indeholder en gennemførelse af et måleprogram med det på det tidspunkt eksisterende hastighedsniveau. Fase 2 blev gennemført sommer/efterår Fase 3 Fase 3 indeholder en eventuel gentagelse af måleprogrammet efter ændring af det tilladte hastighedsniveau på motorveje, hvor hastighedsniveauer på 90, 110 og 130 km/t forekommer. Behovet for gennemførelse af Fase 3 har endnu ikke været tilstede. Fase 4 Fase 4 består i opsamling af resultater, analyser og anbefalinger. I relation til Fase 4 er der, foruden dette notat, udarbejdet to notater: Analyse af trafik og hastigheder på motorvejsramper, februar 2005 [2] samt Tilkørselsramper konflikter af type 5, april 2005 [3]. 3

4 Foreliggende notat indeholder en opsamling af måleprogrammets resultater omkring trafikanternes adfærd på motorvejen i forbindelse med otte rampetilslutninger. Trafikanternes fletteadfærd, tidsgab og vognbaneskift ses i relation til hastigheder og trafikintensiteter på motorvejen. Notatet er det sidste i rækken i tilknytning til Fase 4. 4

5 2 Måleprogram Som nævnt indledningsvis indgår i alt otte tilkørselsramper i det gennemførte måleprogram bestående af trafik- og hastighedsmålinger samt videooptagelser af trafikantadfærd. Lokalitet, rampelængde, krydsregulering ved rampestart samt det i måleperioden gældende hastighedsniveau fremgår af nedenstående Tabel 1. Lokalitet Afkørselnr./ retning Rampelængde til konvergenssnit (m) Krydsregulering ved rampestart Gældende hastgrænse efterår 03 Odense 50 / vest 397 Vigepligt 110 Vejle 60 / syd 460 Signal 110 Horsens /Lund 56 / syd 520 Vigepligt 110 Haderslev / Vojens 68 / syd 514 Vigepligt 110 Nyborg 46 / vest 675 Vigepligt 110 Kildebjerg Rasteanlæg Kildebjerg Rasteanlæg / vest / øst Buddinge 19 / sydvest 191 Signal 90 Tabel 1. Rampelokalitet, afkørselsnummer, rampelængde, krydsregulering ved rampestart samt gældende hastighedsniveau i måleperioden. 2.1 Trafik- og hastighedsmålinger For hver af de otte tilkørselsramper er der foretaget trafik- og hastighedsmålinger vha. Histarplader monteret på vejbanen før og umiddelbart efter flettestrækningen samt på rampen. Målingerne er foretaget som 15 minutters tællinger over 3-4 dage i perioden august oktober I Figur 1 ses en principskitse med angivelse af målesnittenes placering. Seks Histarplader (1-6) er monteret på motorvejen i tre snit; ca. 200 m før konvergenssnittet (1 og 2), ved konvergenssnittet (3 og 4) og i det snit hvor kilestrækningen ophører (5 og 6). Derudover er der placeret fem målesnit på rampen (A-E), hvor snit A ligger i konvergenssnittet og snit E ligger først på rampen. 5

6 C D E 5 6 A 3 4 B 1 2 Figur 1. Placering af målesnit til trafik- og hastighedsmålinger. 2.2 Videooptagelse af trafikantadfærd For hver af de otte tilkørselsramper er der i samme periode, hvor der er gennemført trafik- og hastighedsmålinger, desuden foretaget ca. 2x7 timers videooptagelser over to hverdage. Optagelserne har typisk været i tidsrummet 08:00-11:00 og 13:00-16:30. For rampen i Buddinge er der dog kun filmet én dag i dagtimerne. Optagelserne er typisk gennemført vha. to videokameraer, der tilsammen dækker motorvej og rampe i et observationsområde der strækker sig fra det første målesnit på motorvejen (1-2) til det sidste målesnit (5-6), se Figur 1. Videooptagelserne benyttes til vurdering af fletteadfærd, tidsafstand mellem rampebilist og motorvejsbilist ved indfletning samt antallet af vognbaneskift. En detaljeret beskrivelse af det samlede måleprogram findes i notatet fra Fase 1, [1]. 6

7 3 Registrering af adfærd Rampe- og motorvejstrafikanternes adfærd er registreret ud fra de i alt ca. 14 timers videooptagelser per rampe. Registreringen har fokuseret på fletteadfærd, tidsafstanden mellem rampe- og motorvejstrafikanter samt vognbaneskift. For enkelte optagelser har det ikke været muligt at foretage en fuldstændig registrering af videooptagelserne pga. periodevis dårlig sigt ved nedbør eller forringede lysforhold. Videoregistreringen af fletteadfærd, tidsafstande samt vognbaneskift er foretaget ud fra kriterierne beskrevet nedenfor. 3.1 Fletteadfærd For hver rampetrafikant er der foretaget en subjektiv vurdering af, hvorvidt rampetrafikanten foretager en eller anden form for uhensigtsmæssig eller ulovlig manøvre, som bliver udløst af, at rampetrafikanten skal ud på motorvejen. Der blev skelnet mellem følgende seks manøvrer: 1. Tydelig opbremsning/acceleration 2. Vognbaneskift (pludselig/forsøg på pludselig vognbaneskift) 3. Tætkørende 4. Overskridelse af spærreflade eller fuldt optrukken linie 5. Stop for enden af flettestrækning eller fortsætter i eller delvist i nødspor 6. Andet Ligeledes er det registreret om der i forbindelse med rampetrafikanternes indfletning foretages opbremsning, pludselige vognbaneskift, tæt kørsel eller andre uhensigtsmæssige eller ulovlige manøvrer af motorvejstrafikanterne (samme mulige manøvrer som for rampetrafikanterne bortset fra 4 og 5). Rampetrafikantens hhv. motorvejstrafikantens køretøjsart er ligeledes registreret. Vurderingerne/observationerne er foretaget i hele observationsfeltet, fra X til Z, se Figur 2. 7

8 200 m Z Y X' Figur 2. Observationsfeltet er markeret med lys blå (X til Z). Den nederste del af rampen er inkluderet i observationsområdet. Udstrækningen af observationsfeltet langs rampen afgøres fra lokalitet til lokalitet. I princippet starter observationsfeltet, der hvor rampebilist og motorvejsbilist kan se hinanden. I tilfælde af samtidige reaktioner fra både rampetrafikant og motorvejstrafikant i forbindelse med rampetrafikantens indfletning er begge køretøjsarter blevet registreret. Det skal bemærkes at der i Z og X ligger Histarplader. Histarpladerne kan ses på videooptagelserne, hvilket gør det let at afgrænse observationsfeltet i forbindelse med videoregistreringen. 3.2 Vognbaneskift Antallet af køretøjer der foretager vognbaneskift indenfor observationsområdet er opgjort i 15 minutters intervaller. Et vognbaneskift er defineret ved at køretøjet krydser midterlinien med et hjulpar (på langs af bilen). Kun vognbaneskift i observationsområdet medtages, se Figur 3. Et vognbaneskift kan dog godt udløses af en rampebilist, som befinder sig uden for observationsområdet, altså som fx har passeret snit Z. For de køretøjer der foretager vognbaneskift er der foretaget en subjektiv vurdering/skøn af, om vognbaneskiftet sker som følge af en rampebilist eller ej. Således er registreringen opdelt på to situationer, hvor: 1. Vognbaneskiftet helt sikkert ikke sker pga. en rampebilist. Dvs. at der ikke befinder sig rampebilister i nærheden, hverken foran eller bagved, der kan påvirke eller udløse et vognbaneskift. 2. Vognbaneskiftet skyldes (eller måske skyldes) en rampebilist der befinder sig enten foran eller bagved motorvejstrafikanten. Hvis det samme køretøj har foretaget flere vognbaneskift i observationsområdet medregnes alle vognbaneskift. Antallet af vognbaneskift (situation 1 og situation 2) opdeles på, om det er en motorvejstrafikant eller en rampebilist der foretager vognbaneskiftet. En rampebilist kan således godt efter indfletning foretage vogn- 8

9 baneskift som følge af en foranliggende rampebilist eller en motorvejstrafikant. For vognbaneskift foretaget af en motorvejsbilist, er det endvidere registreret om vognbaneskiftet sker fra højre til venstre vognbane eller omvendt. Observationsområdet defineres som vist på Figur 3, hvor snit X ligger ca. 100 m før konvergenssnittet (Y), og snit Z ligger hvor kilestrækningen ophører. 200 m Z Y X' Figur 3. Registrering af vognbaneskift foretages indenfor observationsområdet (X Z). 3.3 Tidsafstand For hver rampebilist er det benyttede tidsgab blevet registreret. Tidsgabet er defineret som den tidsmæssige afstand mellem de to køretøjer på motorvejen, som rampebilisten kører ind i mellem. Tidsregistreringerne er foretaget i snit Z, svarende til det snit, hvor indfletningsrampen er helt inde på motorvejen, se Figur 4. Der måles kun i højre kørespor. 200 m Z Y X' Figur 4. Tidsregistreringer foretages i snit Z. Tidspunkt for passage i snit Z er registreret for: køretøjet foran rampebilisten rampebilisten køretøjet efter rampebilisten Tidsafstanden mellem køretøjet foran og bagved rampebilisten udgør det benyttede tidsgab. Tidsafstanden beskriver hvor tæt rampebilisten kommer på motorvejstrafikanterne. 9

10 I tilfælde af, at der er flere rampebilister der følger efter hinanden i samme gab er følgende parametre registreret: tidsgab mellem motorvejsbilister antal rampebilister der benytter samme tidsgab I tilfælde af at rampebilisten ved konvergenssnittet foretager vognbaneskift til venstre kørespor, registreres det benyttede tidsgab mellem motorvejsbilister i højre kørespor. Samtidig noteres at rampebilisten har foretaget vognbaneskift. 10

11 4 Resultater I de efterfølgende afsnit gengives en række af hovedresultaterne fra de indsamlede data. Kun de mest relevante hovedtal er gengivet. Ikke overraskende er resultaterne generelt set meget afhængig af den konkrete trafikbelastning på rampen og på motorvejen. En sammenligning af ramperne indbyrdes kan derfor kun lade sig gøre, hvis man samtidig prøver at tage trafikbelastningen med i betragtningerne. Figur 5 viser trafikbelastningen på de målte lokaliteter. Buddinge er den rampelokalitet med flest køretøjer på motorvejen, mens Vejle er den lokalitet med mest rampetrafik. Ved Vejle svarer rampetrafikken til ca. 1/3 af trafikintensiteten på motorvejen (før indfletning). Målt hverdagsdøgntrafik Antal køretøjer (hverdagsdøgn) Motorvej Rampe Buddinge Vejle Kilde øst Kilde vest Odense Horsens Haderslev Nyborg Figur 5. Trafikbelastning på motorvej og rampe for de forskellige lokaliteter. 4.1 Fletteadfærd Antallet af registrerede konfliktskabende manøvrer for de 8 ramper er vist i nedenstående Tabel 2. Tallene for de forskellige ramper kan ikke sammenlignes direkte, da antallet af registrerede timer på lokaliteterne ikke er ens. Derudover kan det ikke udelukkes, at antallet af registrerede manøvrer til dels afhænger af den konkrete kameraplace- 11

12 ring. Ved nogle ramper (bl.a. Vejle og Haderslev) var der mulighed for en optimal kameraplacering, hvor adfærden meget nemt kunne observeres og efterfølgende registreres. Ved andre ramper var det mere vanskeligt at finde en god kameraplacering, hvor kameravinklen til køretøjerne i fletteområdet var optimal. Ved disse ramper vil der muligvis være registreret færre manøvrer pga. et dårligere udsyn/vinkel til køretøjerne i fletteområdet. Manøvre Tydelig decc/acc. Farlig vognbaneskift Tætkørende Overskrid. spærrefl. / kantlinie Kører/stop i nødspor Andet I alt Buddinge Haderslev Horsens Kilde vest Kilde Øst Nyborg Odense Vejle Total Tabel 2. Antal registrerede manøvrer opdelt på rampe og type. Den manøvre som er registreret oftest, er overskridelse af spærreflade / fuldt optrukket linie (type 4). Manøvren er især registreret i Vejle og ved Kildebjerg Øst hvor den udgør størstedelen af de registrerede manøvrer. Også tætkørende (type 3) optræder ofte. Denne manøvre er dog baseret på en mere subjektiv vurdering og en sammenligning ramperne imellem er formentlig mere vanskelig. Det samme gælder manøvre type 1 (tydelig decc/acc). En nærmere gennemgang af manøvre 4 og 5 kan ses i afsnit og Manøvrer 4 og 5 kan knyttes til noget der ligner lovovertrædelser og kan endvidere vurderes meget objektivt, idet der er tale om manøvrer hvor køretøjet overskrider en kantlinie eller spærreflade. Som det ses i Tabel 3, er der i gennemsnit registreret 6 uhensigtsmæssige manøvrer pr. 100 rampekøretøjer for alle ramper samlet set. Kildebjerg øst har flest manøvrer pr. 100 rampekøretøjer (i alt 12), mens de resterende ramper har mellem 4 og 9 manøvrer pr. 100 rampekøretøjer. 12

13 Rampe Antal rampekøretøjer Manøvrer i alt Manøvrer pr. 100 rampekøretøjer Buddinge Haderslev Horsens Kilde vest Kilde øst Nyborg Odense Vejle Total Tabel 3. Antal registrerede manøvrer (type 1-6) set i forhold til antal rampebilister. En nærmere analyse af hvordan antallet af registrerede manøvrer afhænger af antal rampekøretøjer, viser, ikke overraskende, at jo flere rampekøretøjer der er, jo flere manøvrer. Nedenstående Figur 6 viser en gennemsnitlig sammenhæng mellem antal manøvrer og antal rampebilister for hver rampe illustreret ved en ret linie. Linierne dækker dog over generelt stor variation. Som før nævnt, kan der være en forskel i registrerbarheden af de undersøgte manøvrer ramperne imellem pga. forskellige kameraplaceringer. Derfor kan det være svært at sammenligne niveauerne for linierne i figuren direkte. Derimod vil liniernes hældning afspejle, hvordan ændringer i antal manøvrer for den enkelte rampe afhænger af trafikintensiteten på rampen. Antal konflikter som funktion af trafikintensitet på rampe Buddinge Odense Vejle Antal konflikter 8 6 Kilde Øst Horsens 4 2 Haderslev Kilde Vest Nyborg N (rampe) Figur 6. Antal registrerede manøvrer som funktion af trafik på rampen. Angivet som gennemsnitlige tendenslinier. 13

14 Buddinge og Kildebjerg øst er de ramper, hvor antallet af registrerede manøvrer stiger kraftigst ved øget rampetrafik. For Kildebjerg vest der, ligesom Kildebjerg øst og Buddinge, er en kort rampe, er situationen ikke kritisk på tilsvarende vis. I de efterfølgende afsnit ses nærmere på udvalgte adfærdssituationer, nærmere bestemt manøvre 4 og manøvre Overskridelse af spærreflade eller fuldt optrukken linie (manøvre 4) Denne manøvre dækker over rampebilister som overskrider spærrefladen eller den fuldt optrukne linie ud mod motorvejen før konvergenssnittet. Manøvren er primært registreret ved Vejle, Kildebjerg Øst og ved Horsens. I næsten alle tilfælde udføres manøvren af en personbil. Ved Kildebjerg Øst er rampen udformet med spærreflade efterfulgt af en ca. 120 m lang fuldtoptrukket linie, se nedenstående foto. Rampeudformningen kan næsten karakteriseres som en parallelrampe, hvor rampebilisterne kører parallelt med motorvejen før selve kilestrækningen nås. På denne strækning er der registreret mange rampebilister som krydser kantlinien, dvs. de fletter ind på motorvejen før kilestrækningen. Det sker på trods af, at rampen er forholdsvis kort (303 m). Rampeanlæg ved Kildebjerg Øst. Vejle-rampen må karakteriseres som en lang rampe (460m), men med meget store trafikmængder på både motorvej og rampe. Ved Vejle er der ligeledes registreret mange manøvrer af type 4. Det skyldes formentlig flere ting. For det første er trafikken på rampen styret af et signalanlæg, hvilket betyder, at rampetrafikken ankommer til kilestrækningen i klumper, dvs. typisk 4-5 biler ad gangen. Er den første rampebilist lidt langsom bliver de bagvedkørende rampebilister utålmodige, og i nogle tilfælde krydser de spærrefladen eller den fuldt optrukne linie før 14

15 konvergenssnittet, for at komme først ud på motorvejen. I andre tilfælde krydser rampebilisten den fuldt optrukne linie umiddelbart før konvergenssnittet for at udnytte et hul i motorvejstrafikken. Horsens er ligeledes en lang rampe (520m), og her er der også registreret mange manøvrer af type 4. Manøvren ses typisk i situationer, hvor der er flere bilister på rampen, og hvor en bilist i 2. eller 3. position overskrider den fuldt optrukket linie for at komme hurtigt ud på motorvejen og ofte direkte ud i overhalingsbanen. Manøvren må derfor ofte tilskrives aggressive bilister. Nedenstående foto viser hvor hovedparten af overskridelser finder sted. Område med flest overskridelser Foto fra Horsens der viser spærreflade og afmærkning i forlængelse af spærreflade Overskrider kantlinie til nødspor (manøvre 5) En opgørelse over antallet af implicerede køretøjer på motorvejen i forbindelse med manøvre 5 (rampebilist stopper forenden af flettestrækning eller fortsætter i eller delvist i nødspor) er vist i nedenstående tabel. 15

16 Rampe Impliceret køretøj på motorvej Konflikter i alt lastbil personbil ingen Buddinge 2 2 Haderslev Horsens 6 6 Kilde vest 2 2 Kildeøst Nyborg 1 1 Odense Vejle Hovedtotal Tabel 4. Antal registrerede manøvrer af type 5, opdelt på impliceret køretøj på motorvej. Der er registreret i alt 115 tilfælde af manøvre type 5. Langt de fleste er registreret ved Vejle. Oftest er det en situation, hvor rampebilisten på en kortere strækning overskrider kantlinien og fortsætter delvist i nødsporet. Det er således kun et fåtal af situationer, hvor rampebilisten kører helt ud i nødsporet eller stopper helt op. Blandt de 115 registrerede manøvrer er det i langt størstedelen af tilfældene en lastbil (88 ud af 115), som er det implicerede køretøj på motorvejen ved konflikten. I 21 ud af de 115 tilfælde var det en personbil og i 6 tilfælde kan rampebilistens adfærd ikke tilskrives nogen bilist på motorvejen. Ud af de 8 ramper ligger 2 (Vejle og Odense) på strækninger, hvor der eksisterer overhalingsforbud for tunge køretøjer. Baseret på subjektive vurderinger forekommer der en del kolonnekørsel blandt lastbilerne, som kan medvirke til at rampebilister har svært ved at flette ind på motorvejen, hvilket kan udløse en konflikt der fører til den registrerede manøvre. Der er i videoregistreringerne ikke skelnet mellem, hvorvidt en evt. lastbil på motorvejen har været en del af en lastbilkolonne eller ej. For Vejle og Odense gælder det ligeledes, at trafikintensiten på rampen, set i forhold til trafikintensiteten på motorvejen, er størst blandt alle ramper. Dette kan måske forklare de mange situationer af denne manøvre type. 4.2 Vognbaneskift Det gennemsnitlige antal vognbaneskift per 15 min for de 8 lokaliteter er vist i nedenstående Tabel 5. 16

17 Rampe Gns. antal vognbaneskift på motorvej (15 min) Vejle 94 Kildebjerg vest 83 Buddinge 65 Kildebjerg øst 64 Nyborg 61 Odense 58 Haderslev 34 Tabel 5. Gennemsnitlig antal vognbaneskift pr. 15 min. Som det ses er der stor forskel på, hvor mange vognbaneskift der foretages pr. 15 min. Ved Vejle foretages tre gange så mange vognbaneskift i forhold til Haderslev. Antallet af vognbaneskift afhænger i høj grad af trafikintensiteten på rampen og på motorvejen. Figur 7 og Figur 8 viser antal vognbaneskifte pr. 15 min som funktion af trafikintensiteten på henholdsvis motorvej og rampe. Hver prik repræsenterer et 15 min interval Antal vognbaneskift (15 min) Buddinge Haderslev Kildeberg vest Kildebjerg øst Nyborg Odense Vejle Trafikintensitet MV (antal køretøjer pr 15 min) Figur 7. Antal vognbaneskift som funktion af trafikintensitet på motorvej. Ses der bort fra Buddinge-rampen, hvor trafikintensiteten er meget stor, er den generelle tendens, at jo mere trafik på motorvejen jo flere vognbaneskift. Kildebjerg Vest og Vejle har dog flere vognbaneskift end andre ramper ved samme trafikintensitet. 17

18 Antal Vognbaneskift (15 min) Buddinge Haderslev Kildeberg vest Kildebjerg øst Nyborg Odense Vejle Trafikintensitet rampe (køretøjer pr 15 min) Figur 8. Antal vognbaneskift som funktion af trafikintensitet på rampe. Figur 8 viser, at når rampetrafikken stiger, vil antallet af vognbaneskift ligeledes stige. Igen har Kildebjerg Vest og Vejle flere vognbaneskift i forhold til andre ramper med samme trafikmængde. En nærmere analyse er gennemført, hvor antallet af vognbaneskift er sammenholdt med trafikintensitet på rampe og på motorvej. Den viser, at for de korte ramper (Buddinge, Kildebjerg vest/øst) er der flere vognbaneskift pr. rampetrafikant i forhold til de længere ramper. Det skyldes formentlig en lavere indfletningshastighed. Én rampetrafikant udløser mellem 0,7 og 1,4 vognbaneskift på de korte ramper, mens én rampetrafikant på de lange ramper udløser under 0,1 vognbaneskift. Tallene er fundet ud fra regressionsanalyser, hvor antal vognbaneskift pr. 15 min er sat som funktion af trafikintensitet på motorvej og rampe pr. 15 min. 4.3 Tidsafstand Det gennemsnitlige tidsgab, dvs. tidsafstanden mellem den - i forhold til rampetrafikanten - foran- og bagvedkørende motorvejstrafikant, er for de 8 ramper som vist i nedenstående Tabel 6. Det mindste gennemsnitlige tidsgab er registreret ved Vejle efterfulgt af Buddinge. Det skal bemærkes, at flere rampebilister godt kan have benyttet samme gab. 18

19 Rampe Haderslev Nyborg Kildebjerg vest Horsens Kildebjerg øst Odense Buddinge Vejle Middel tidsgab 9,8 sek 9,6 sek 8,2 sek 7,3 sek 7,3 sek 6,5 sek 5,4 sek 4,9 sek Tabel 6. Gennemsnitlig tidsgab Fordelingen af de målte tidsgab er vist i Figur 9. Haderslev og Nyborg har de største tidsgab og samtidig den største spredning på tidsgab. Vejle og Buddinge har den mindste spredning og den mindste middelværdi. Det skal bemærkes at krydsreguleringen ved rampestart netop ved disse de to ramper er signalstyret, hvilket måske kan have en indflydelse på dette udslag. Tidsgab for rampebilister (sek) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Vejle Buddinge Odense Horsens Kilde øst Kilde vest Nyborg Haderslev 20% 10% 0% Fordeling af tidsgab for rampebilist (sek) Figur 9. Fordeling af benyttede tidsgab for rampebilister. 19

20 De målte tidsgab er naturligvis meget afhængig af trafikintensiteten på motorvejen. Ikke overraskende er det således de to ramper med mest trafik (Vejle og Buddinge) der har de mindste tidsgab. For at gøre data mere sammenlignelige medtages i det efterfølgende kun de gab, hvor kun én rampebilist har flettet ind. Figur 10 viser de målte tidsgab (i situationer med én rampetrafikant) opdelt på de forskellige ramper og på trafikintensiteter på motorvejen. Hver prik repræsenterer et 15 min interval. Tidsgap (sek) ved indfletning (1 rampebilist) 22,0 Gns. tidsgap (sek) pr 15 min _ 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Vejle Buddinge Kilde Øst Odense Kilde vest Horsens Haderslev Nyborg 4,0 2,0 0, Trafikintensitet på motorvej (15 min) Figur 10. Gennemsnitlig tidsgab som funktion af trafikintensitet på motorvej. Jo større trafikintensiteten på motorvejen bliver, jo mindre tidsgab benyttes af rampetrafikanterne. Vejle og Odense har dog generelt lave tidsgab, lavere end f.eks. Horsens ved samme trafikmængde på motorvejen. De mindste gennemsnitlige tidsgab ligger på ca. 4 sekunder, svarende til at rampebilisten har ca. 2 sekunder til den foran/bagved kørende bilist. En samlet analyse af alle de målte tidsgab viser, at tidsgab reduceres ved stigende trafikintensitet på motorvej og på rampe. Når trafikintensiteten på motorvejen stiger med 50 køretøjer per 15 min, falder tidgabet med 0,6 sek. Når trafikintensiteten stiger med 25 køretøjer per 15 min på rampen, falder tidsgabet tilsvarende 0,6 sek. Til gengæld øges tidsgabet med 0,23 sek når rampelængden øges med 100 m. Den præcise sammenhæng er: 20

21 Gennemsnitlig tidsgab for én rampebilist ( sek) = 13,3 + 0,0023 L rampe 0,023 N rampe 0,012 N mv hvor L rampe er rampelængde i meter N rampe er trafikintensitet på rampe per 15 min N mv er trafikintensitet på motorvej per 15 min Kortere ramper fører altså til kortere benyttede tidsgab. 21

22 5 Sammenfatning Analysens fundne resultater er i det følgende opsummeret. Adfærd Jo større trafikintensiteten er på rampen, des flere uhensigtsmæssige manøvrer kan der registreres ved indfletning. I relation til de korte ramper ser det ud til, at antallet af uhensigtsmæssige manøvrer stiger kraftigere ved øget trafikintensitet på rampen, set i forhold til de længere ramper. Den hyppigste registrerede manøvre er type 4, hvor en rampebilist overskrider spærreflade eller fuldt optrukket linie mod motorvej før konvergenssnittet. Denne manøvre foretages næsten udelukkende af personbiler og optræder hyppigst ved Kildebjerg øst, Vejle og Horsens. Oftest skyldes det en utålmodig rampebilist som ikke kan vente med at komme ud på motorvejen, og derfor benytter den førstkommende mulighed for indfletning. Kildebjerg øst har en meget lang fuldt optrukket kantlinie der meget ofte overskrides. Manøvren ses generelt ved de lange ramper, måske fordi at rampen føles for lang for den utålmodige bilist. Manøvre type 5 er situationer hvor en rampebilist helt eller delvist overskrider kantlinien til nødsporet. Ved denne manøvre er det, i langt størstedelen af tilfældenne, en lastbil som i relation til flettemanøvren er det implicerede køretøj på motorvejen. Lastbilerne er knap så gode til at give plads ved indfletning, hvilket resulterer i, at rampebilisten må overskride kantlinien til nødspor. Vejle, som er en lang rampe med meget store trafikintensiteter, er den rampe med flest registrerede manøvre af typen 5. Vognbaneskift Generelt er der tendens til, at jo højere trafikintensiteten er på motorvejen, des flere vognbaneskift registreres der på motorvejen. Ligeledes er tendensen, at når trafikintensiteten på rampen stiger, stiger antallet af vognbaneskift på motorvejen. Ved de korte ramper findes flere vognbaneskift pr. rampetrafikant set i forhold til de længere ramper. Det skyldes formentlig den lavere indfletningshastighed, som udløser støre trafikmæssig turbulens i form af flere vognbaneskift på motorvejen. En rampetrafikant udløser i gennemsnit mellem 0,7 og 1,4 vognbaneskift på de korte ramper, mens en rampetrafikant kun udløser under 0,1 vognbaneskift på de lange ramper ved samme trafikbelastning. 22

23 Tidsgab Jo højere trafikintensiteten er på motorvejen og/eller på rampen, des mindre bliver det tidsgab, som en rampebilist benytter i relation til indfletning på motorvejen, og des mindre bliver spredningen på tidsgabet. I gennemsnit er der dog kun meget få tidsgab som er mindre end 4 sek., svarende til at rampebilisten efter indfletning vil have 2 sek. til den foran- og bagvedkørende bil. Det gælder også for de mest trafikbelastede ramper/motorveje. Analyserne viser også, at for samme trafikbelastning har korte ramper mindre benyttede tidsgab i forhold til lange ramper. Anbefalinger Tilkørsler hvor accelerationsstrækningen forløber parallelt med motorvejen, adskilt med en fuldt optrukket kantlinie, indbyder rampebilisterne til indfletning på motorvejen før konvergenssnittet nås. Anlæg af traditionel kileformet spærreflade før konvergensnittet forhindrer dette og anbefales. Den fuldt optrukne linie der forløber i forlængelse af spærrefladen frem til konvergenssnittet bør udformes med stærk rumleeffekt, således at en overskridelse bliver mindre attraktiv. Korte rampelængder resulterer i langsommere indfletningshastighed, flere vognbaneskift på motorvejen og kortere benyttede tidsgab. I relation til de konfliktskabende manøvrer ser det ud til, at de korte ramper er mere følsomme overfor ændringer i trafikintensiteten end de længere ramper. For at opnå en så sikker og gnidningsfri trafikafvikling som muligt, anbefales det derfor at benytte lange rampelængder. Der er dog en tendens til, at flere bilister overskrider spærreflade/kantlinie mod motorvej ved de lange ramper sammenlignet med de korte ramper. Særlig fokus bør der være på ramper og motorveje med store trafikintensiteter. Især hvis rampetrafikken udgør en anseelig andel af den samlede trafik. Vejle rampen er et eksempel på dette, hvor der er registreret mange konfliktskabende manøvrer, på trods af at rampen har en længde på 460 m. Det bør overvejes at udvide motorvejen med et ekstra kørespor til rampetrafik, ved ramper som har store trafikintensiteter. Baseret på en subjektiv vurdering, ser det ud til, at kolonnekørsel blandt lastbiler, formentlig forårsaget af overhalingsforbud, kan medføre flere konflikter ved indfletning. Dette fænomen bør undersøges nærmere. 23

24 Referencer [1] Udformninger af motorvejstilslutninger. Problemanalyse, hypoteser og måleprogram, Poul Greibe & Puk Kristine Andersson, ATKINS, juni [2] Analyse af trafik og hastigheder på motorvejsramper, Poul Greibe,, februar [3] Tilkørselsramper konflikter af type 5, Poul Greibe,, april

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej

Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej - distraktorer i trafikken Juni 2004 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 371 2800

Læs mere

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen Forsøg med tekst og symboler på vejbanen NMF Projekt Lene Herrstedt 24. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk NMFV Forsøg med symbolafmærkning - oplæg Indhold Projektbeskrivelse...

Læs mere

Adfærd ved stopstreg

Adfærd ved stopstreg Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Evaluering af interimsmotorveje

Evaluering af interimsmotorveje Evaluering af interimsmotorveje Interimsmotorvejen vest for Slagelse og nord for Vejle Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej

Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej Spørgeskemaundersøgelse med personbilister, lastbilchauffører og vognmandsfirmaer samt foreløbig opgørelse over ulykker og personskader.

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Nedtællingssignaler for fodgængere

Nedtællingssignaler for fodgængere Gennemførelse af før- efter undersøgelse December Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 28 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4

Læs mere

Evaluering af forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på motorveje

Evaluering af forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på motorveje Evaluering af forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på motorveje Interviewundersøgelser og ulykke opgørelse Per Bruun Madsen Puk K. Andersson Oktober 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Kapacitet af motorveje

Kapacitet af motorveje Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Radardetektorer til trafikmålinger

Radardetektorer til trafikmålinger Vejforum 25 detektorer til trafikmålinger af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, e-mail: ste@vd.dk Baggrund Trafikdataopsamlingen på Motorring 3 (M3) har hidtil været foretaget med -systemet, der

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet august 2002 Af: Belinda la Cour Lund Atkins Danmark Vejtrafik og Sikkerhed Pilestræde 58 1112 København

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Hastighedstilpasning

Hastighedstilpasning Hastighedstilpasning Evaluering af VMS tavler C55 på veje ved skoler Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund marts 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fodgængerhastigheder

Fodgængerhastigheder Fodgængerhastigheder I signalregulerede fodgængerovergange Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Juni 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Fodgængerhastigheder i signalregulerede fodgængerovergange

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

Erfaringer med busvenlige bump

Erfaringer med busvenlige bump Erfaringer med busvenlige bump Forfatter: Projektleder Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig A/S Tlf. 45 74 36 43, e-mail jpd@nyvig.dk. Indledning Bump er den mest anvendte type fartdæmper i Danmark. Bump er

Læs mere

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump: NOTAT Sagsbehandler: Jón Petersen Oprettet: 24-03-2014 Notat om vejbump I Danmark findes der fjorten typer fartdæmpere, som man almindeligvis anvender. Af disse er vejbump den type, som bruges hyppigst

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Miljø og Teknik Dato 7. juni 2017 Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Konklusion Venstre har foreslået, at der igangsættes

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde om natten

Afmærkning af vejarbejde om natten Evaluering af ny afmærkning ved vejarbejde i midterrabat på motorveje om natten Per Bruun Madsen Lene Herrstedt Februar 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

1f 10ao 10aq 10an AABO SØRENSEN TRAFIKVURDERING AF REVIDERET KRYDSUDFORMNING I SVENSTRUP SYD ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund COWI

Læs mere

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Datarapport - Skraldetragten

Datarapport - Skraldetragten Datarapport - Skraldetragten I løbet af skraldetragtens testperiode er der blevet foretaget fire målinger/registreringer af det affald, der har ligget henkastet på tilkørselsramperne ved henholdsvis rasteplads

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

Brug af uheldsmodeller i byområder

Brug af uheldsmodeller i byområder Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB Trafikal vurdering Parkeringsanalyse NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning... 2 3 Kortlægning... 3 3.1 Restriktioner...

Læs mere