olari erings endenser 016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "olari erings endenser 016"

Transkript

1 olari erings endenser 016 Medlemsrapport nr. 1/2006 Polariseringstendenser 2016 Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

2 Medlemsrapport nr. 1/2006 polariseringstendenser Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Idé og projektledelse: troels theill eriksen. projektkoordinator: Trine A. Sørensen. projektgruppe og forfattere: troels theill eriksen (tendens #1), Henrik Persson (tendens #2), Martin Kruse (tendens #3), Klaus Æ. Mogensen (tendens #4), Niels Bøttger-Rasmussen (Tendens #5), Birthe Linddal Hansen (tendens #6) og Carsten Beck (tendens #7). korrektur: Jessie Pier Sørensen og Ellen Mauri. DTP: Gitte Larsen. Grafisk design: NXT. Tryk: strandbygaard. Denne rapport er forbeholdt medlemmer af IFF. IFF s medlemsrapporter udkommer fire gange årligt. Den næste i juni Titel: det globale arbejdsliv. 2 Instituttet for Fremtidsforskning marts

3 Indhold Intro... 3 Executive Summary... 5 #1: By og land... 9 #2: Storbypolariseringer #3: Etniske polariseringer #4: De kreative og de ikke-kreative #5: De sunde og de usunde #6: Unika og mainstream #7: Luksus og discountforbrug Rapportens kilder Figurer og tabeller: Figur 1. Danmarks skæve boligprisudvikling...10 Figur 2. Polariseringen i boligpriserne...12 Figur 3. Boligprisniveauet i dag...13 Figur 4.1 Andel med videregående uddannelse...14 Figur 4.2 Vækst i andel med videregående uddannelse...15 Figur 5. Danskernes gennemsnitlige familieformue...16 Figur 6. Antallet af gymnasiekvalificerede elever i niendeklasser, Malmö 2000, 2005 og Figur 7. Karakterfordeling blandt niendeklasser, København 2000, 2005 og Figur 8. Andel gymnasiekvalificerede elever i niendeklasser, Sverige og Malmö Figur 9. Karakterfordelingen blandt niendeklasser, Danmark og København Figur 10. Karaktergennemsnit og socialt udsatte på københavnske skoler Figur 11. Polariseringsakser...32 Figur 12...Indvandrere og efterkommere...33 Figur 13. Andelen af ikke-vestlige efterkommere, der fuldfører videregående uddannelse Figur 14. Andel efterkommere, der klassificeres som lønmodtagere af middel højt niveau Figur 15. Polarisering risiko for død mellem 15 og 60 år pr indbyggere Figur 16. Fedme, BMI>30, københavnere over 18 år, fordelt på uddannelse...48 Figur 17. Forventet restlevetid for 30-årige danske mænd...51 Figur 18. Andel, der ryger dagligt, fordelt på uddannelseslængde...52 Figur 19. Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktiv i fritiden...54 Figur 20. Andel med langvarig sygdom og andel med receptmedicinbrug...55 Figur 21. Nominal growth of products and services in tier relative to market average Tabel 1. Boligprisudviklingen i udvalgte vestlige landes storbyer...9 Tabel 2. Livsstil spiller en stor rolle for mange af de største sygdomme...50 Se flere figurer om polariseringstendenserne på

4

5 Intro De seneste 5-10 års samfundsudvikling har skabt kimen til et fremtidigt samfund, som kan blive præget af spændinger, opdeling og marginalisering, hvis ikke vi får øjnene op for de udviklingstendenser, der udspiller sig nu og peger ind i fremtiden. Denne medlemsrapport gennemgår, dokumenterer og perspektiverer syv af de væsentligste af netop disse fremadrettede polariseringstendenser. Tendenser der også åbner nye muligheder for forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. Hvad er en polarisering? En polarisering kan defineres som en proces, hvor noget bevæger sig væk fra midten og ud mod 2 polære yderpunkter. En polarisering behøver ikke at være en samtidig udvikling/bevægelse mod 2 modsatrettede poler, men kan godt være en bevægelse mod den ene pol, der medfører en større spredning og en større relativ forskel. Kravet til, at der er tale om en polarisering, er, at der opstår en større spredning end tidligere. I debatten om øgede forskelle på grupper af mennesker benyttes udover polarisering begreber som segregering, segregation, marginalisering, udstødelse og ulighed. Definitionen af de forskellige andre begreber kan ses i definitionsnoten nederst på næste side. Udvælgelsesprocessen De syv udvalgte polariseringstendenser, vi behandler i denne rapport, er resultatet af en længere udvælgelsesproces. Udgangspunktet var en længere kandidatliste, der er blevet opbygget i løbet af nogle måneder af de af instituttets medarbejdere, der har bidraget til rapporten. En tilpasset kandidatliste kan ses på rapportens sidste side. Udskilningsløbet er foregået ved, at der dels er nogle tendenser, der er blevet aflivet af virkeligheden, da de viste sig ikke at være en realitet (det gælder eksempelvis onlineoffline polariseringen). Dels er andre blevet sorteret fra på grund af manglende relativ relevans i forhold til de kriterier, vi har sat op. Hovedkriterierne har været, at polariseringstendenserne skal have relevans for samfundet, erhvervsliv, medarbejder og forbruger. Herunder have bred appel til så mange af vores medlemmer som muligt. Herudover har det været væsentligt, at tendensen er kraftig i nutiden. Opbygning og udvalgte tendenser Rapporten lægger ud med i tendens #1 at kaste lys over den økonomiske, uddannelsesmæssige og på anden vis ressourcemæssige skævvridning af Danmark, der for alvor har fundet sted i de seneste 10 år, og som stiller nye krav til fremtidens samfund og erhvervsliv. Efter fokus på polariseringen mellem land og by stilles der i tendens #2 skarpt på den polarisering, der foregår i folkeskolen i disse år i både København og Malmö. En udvikling, der nedbryder sammenhængskraften i samfundet og som kan få uheldige konsekven- 3

6 ser for fremtidens arbejdsmarked. I tendens #3 behandles polarisering mellem indvandrergrupper. Der ses nærmere på den heterogene gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, på udviklingstendenser og på konsekvenserne for samfundet, erhvervslivet, medarbejdere og forbrugere i fremtiden. Herefter følger i tendens #4 en gennemgang og perspektivering af en gryende polarisering mellem de kreative og ikke-kreative. En polariseringstendens der særligt spiller sammen med land-by polariseringen. Tendens #5 kigger på sundhedspolariseringer og de bagvedliggende årsager til disse. I tendens #6 følger refleksioner over de to modpoler unika og mainstream, der er hinandens med- og modspillere i vores i stigende grad individualiserede tilværelse, forbrug mm. I naturlig forlængelse heraf afsluttes rapporten med tendens #7, der slår ned på polariseringstendensen inden for forbrug mellem luksusforbrug og discountforbrug. Her ses blandt andet på konsekvenserne for brand ejere, detailhandel og kunder. Medlemsrapporten indledes med et Executive Summary, hvori der samles op på kapitlernes hovedkonklusioner og væsentligste pointer. Det har været spændende at dykke ned i et så kontrastfyldt og dramatisk emne og i så forskellige og væsentlige polariseringstendenser og finde dokumentation og fange nuancer. God læselyst! Troels Theill Eriksen, projektleder Instituttet for Fremtidsforskning, marts 2006 Definitioner Segregering/segregation: En udskillelse af eksempelvis en gruppe af mennesker. Marginalisering: En proces, der bevirker, at der opstår en stigende overflødiggørelse af noget i forhold til samfundet. Udstødelse: At støde nogen helt uden for et område eller en gruppe eksempelvis arbejdsmarkedet. Ulighed: Ressourcemæssig forskel på folk, eksempelvis på indkomster eller formuer. 4

7 Executive Summary Tendens #1: By og land Det seneste årti er der opstået en stigende forskel på land og storby, hvad angår ressourcer over en bred kam. Særligt boligpriserne er siden 1995 steget langt kraftigere i storbyerne end i resten af landet en skævvridning, der også set i et længere historisk perspektiv er usædvanlig. Men ikke kun boligpriserne (og dermed formuerne) er steget kraftigst i storbyerne, det gælder også andelen med en videregående uddannelse, udgifter til forskning og udvikling og beskæftigelsen. Denne ressourcemæssige urbanisering skyldes blandt andet den fortsatte vækst i vidensøkonomien, netværksøkonomien og globaliseringen, der i stigende grad har begunstiget storbyerne. Desuden har boligmarkedet været begunstiget af de faldende renter og gennemgående høje konjunkturer i perioden. I scenariet hvor denne udvikling fortsætter mod år 2016, kan man forvente, at der kommer et fortsat pres på boligbyggeriet og infrastrukturen i særligt København og omegn. Desuden er det sandsynligt, at der vil opstå en stigende værdimæssig kløft mellem land og storby, hvilket vil give sig udslag i større forskelle forbrugsmæssigt på storby med mere uensartede forbrugere og land med mere ensartede forbrugere. Derudover må det forventes, at der kommer en tiltagende international kamp om de kloge hoveder og et arbejdsmarked på medarbejdernes præmisser. Et bud på virksomheder, der vil klare sig godt i kampen om arbejdskraft, er virksomheder, der indgår et tættere samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner, og virksomheder der har deres fokus rettet mod dagens marginaliserede grupper. Tendens #2: Storbypolariseringer I disse år udspiller der sig en polarisering i folkeskolerne i København og særligt i Malmö. Gradvist opstår der en større forskel på skoleklasser med lave karakterer og skoleklasser med høje karakterer. Særligt klasser med meget lave karakterer er i stigning i de to byer. Samtidig er der en større spredning i storbyerne end i landene som helhed. Udviklingen er drevet af mange af de samme udviklinger, som har drevet storby og land - polariseringen. Derudover er en stigende individualisering afgørende for udviklingen, da den bevirker, at forældre i stigende grad tager deres børn ud af de dårlige skoler. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem karakterer og økonomiske og sociale forhold i hjemmene, herunder forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, beskæftigelsesstatus og børnenes etnicitet. Polariseringen er anonym og foregår snigende, men den kan have afgørende konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og erhvervsliv. For sammenhængskraften i samfundet, for tolerancen, den gensidige forståelse, dynamikken, den sociale mobilitet og lige muligheder. Desuden kan den skubbe utrygheden og kriminaliteten i samfundet i den forkerte retning. 5

8 Tendens #3: Etniske polariseringer I de seneste 40 år har Vesteuropa oplevet indvandring. I 2016 vil cirka 9 procent af den danske befolkning komme fra ikke-vestlige lande. Hovedparten af indvandrerne er muslimer. Mødet mellem 2 kulturer og spørgsmålet om integration er derfor blevet væsentlige spørgsmål, der er på dagsordenen i mange vesteuropæiske lande. Den her beskrevne tendens redegør for polariseringen mellem integrerede og ikke integrerede muslimer. De integrerede kommer i stigende grad i beskæftigelse og flere får en kompetencegivende uddannelse, men samtidigt er der en langt større andel, der er uden kompetencegivende uddannelse. Hvordan ser fremtiden ud? Går vi mod en segregering eller mod det interagerende multikulturelle samfund? Ældrebyrden betyder, at det er tiltrængt med veluddannede indvandrere på arbejdsmarkedet, men hvor skal de komme fra? Hvor er barriererne, og hvad er konsekvenserne for forbrug og arbejdsmarked i 2016? Særlige pengelån til muslimer, halal-slagtning og Mecca Cola er nogle af de særligt tilpassede produkter, der allerede eksisterer flere vil komme til. Tendens #4: De kreative og de ikke-kreative En stigende andel af befolkningen tilhører den såkaldte kreative klasse, der i overvejende grad hører til i storbyerne. Undersøgelser viser, at den kreative klasses bosætning blandt andet er styret af tilstedeværelsen af kulturelle og sociale tilbud, økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Der foregår en geografisk polarisering mellem de kreative og ikke-kreative i disse år. Polariseringen mellem de to klasser er gryende og vil formentlig vokse sig betydeligt større i fremtiden. De kreative og de ikke-kreative vil have forskellige værdier, der vil afspejle sig i deres holdning til arbejde, forbrug og fritid. Den første gruppe vil lægge vægt på mulighed for kreativ udfoldelse, udfordringer, egen personlig tøj- og boligstil og kreative fritidsbeskæftigelser. Den anden gruppe vil lægge vægt på løn, frynsegoder, tryghed i ansættelsen samt forbrug af luksus og mærkevarer. Tendens #5: De sunde og de usunde På globalt og nationalt plan er der markante forskelle i dødelighed og sygelighed mellem rige og fattige. Set over en længere årrække er der sket en udligning, og bundniveauet er blevet hævet, men de senere år er der opstået en større forskel på de sunde og usunde. På globalt plan er der opstået en øget polarisering mellem Afrika og den øvrige verden hvad angår sygelighed og dødelighed. I den vestlige verden er der opstået en stigende polarisering mellem dem, der lever sundt og dem, der lever usundt. En forskel, der i høj grad afhænger af, hvilken social klasse, man tilhører. Der er grundlæggende tre hovedtyper af (del-)forklaringer på, at sygdomme opstår: 1. Gener (nogle er mere disponeret for sygdomme genetisk, visse sygdomme går i arv) 2. Levevilkår (boligforhold og arbejdsvilkår) 3. Polariseringer af livsstil (overvægt, rygning, alkohol) En af årsagerne til den stigende polarisering i Danmark er, at det i højere grad end tidligere er op til den enkelte at tage vare på eller betale for sin egen sundhed. En stigende 6

9 privatisering af sundhedsydelser og en stigende kommercialisering har ligeledes været medvirkende til en øget polarisering. Tendens #6: Unika og mainstream Kapitlet unika versus mainstream giver et indblik i årsagerne til og naturen af de to poler, der går igen i både de kreative vs. de ikke-kreative- og luksus- vs. discountforbrug-polariseringstendenserne. Det unikke og det mainstream er to poler, der lever side om side samtidig med, at de forudsætter hinanden. Tidens idealer tilsiger, at man skaber sig selv og er anderledes. Det moderne menneske søger unikke oplevelser væk fra det almindelige. Her opstår tilmudringen af polerne, for når det almindelige også skal være unikt, er man så ikke alle bare unikke almindelige, der iscenesætter sig selv inden for snævre rammer af masseproducerede livsstile? Unika er blandt andet særegne oplevelser, kærester og jobs. Forbrugsmæssigt afspejler vores søgen efter unika sig i vores forbrug af luksus som fx arkitekttegnede senge, bjergbestigningsrejser og trøffelplukning. Unika varierer over tid og bliver løbende bestemt af tidsånden. Årsager som individualisering og medfølgende legitimering af selvets personlige unikke realisering er sammen med en fortsat velstandsudvikling en vigtig årsag til den tiltagende søgen efter og drøm om unika. I praksis er mainstream dagligdag for de fleste. Almindelige mennesker lever helt almindelige liv, og unika udleves i høj grad i drømmen og til tider i ferierne og i weekenden. For mange valgmuligheder og kompleksitet medfører mainstream, da det medfører valg af det sikre, det udbredte og kendte. Tryghedsbehov medfører tilsvarende mainstream. Tendens #7: Luksus- og discountforbrug Den forbrugsmæssige midte er fra oven presset af højinteresseområder, hvor luksusprægede løsninger vinder frem. Og fra neden af discountområdet, hvor prisen er den afgørende parameter. Der er en række tendenser, der peger i retning af mere luksusforbrug i fremtiden, herunder en stigning i følelses- og oplevelsesforbrug og tendensen til, at vi bliver gode og ordentlige forbrugere, der forbruger politisk, bevidst og ansvarligt. Samtidigt peger markedsudviklingen mod discountpolen. De store spillere i detailhandelens fokus på prisen, en stigning i det gratis forbrug og internettets stigende udbredelse understøtter denne udvikling, der i Danmark kan aflæses i antallet af discountbutikker, der er steget kraftigt de senere år. Polariseringen er ikke kun et dansk fænomen, men gør sig gældende på globalt plan, viser en McKinsey undersøgelse fra En række udviklingstendenser peger på, at polariseringen/markedssplittet vil fortsætte i fremtiden. Her kan nævnes en kraftig stigning globalt i antallet af meget rige de kommende år, at det bliver sværere at skille sig ud ved forbrug af ordinær luksus, at behovet for ekstrem luksus har været stigende og brancheglidning for de store discountkæder. Forbrugspolariseringen vil have store konsekvenser for brand ejere og detailhandlen, mens kunderne kan nyde det. 7

10 8

11 Tendens #1: By og land De senere år har Danmark og en lang række andre vestlige lande oplevet en accelererende ressourcemæssig urbanisering. Ressourcer er rykket til storbyerne i langt højere grad end til den øvrige del af landet, hvorved der er opstået en relativ polarisering mellem land og by. Den danske debat om den geografiske skævvridning har først og fremmest handlet om de kraftigt stigende boligpriser i hovedstadsområdet i forhold til resten af landet. Figur 1 på næste side illustrerer den uensartede geografiske udvikling i boligpriserne, Danmark har oplevet siden 1995: I de grå kommuner har væksten været mindre, og i de røde kommuner har væksten været større end i landet som helhed. Der er et klart mønster: København og Frederiksberg Kommune har oplevet de kraftigste prisstigninger, og det meste af Sjælland, Århus og omegn samt enkelte kommuner ved Odense og Ålborg har haft højere prisstigninger end landet som helhed. I det følgende vil vi se nærmere på boligprisudviklingen og de øvrige urbane ressourceudviklinger, og vi vil give vores bud på årsagerne til disse udviklinger og diskutere modtendenser. Desuden vil vi se på konsekvenserne for samfund, erhvervsliv og individ, hvis den geografiske skævvridning fortsætter de kommende 10 år. I gennemgangen fokuserer vi på Danmark, da vi har adgang til detaljeret dokumentation om danske forhold. Der er dog tale om udviklingstræk, der gør sig gældende i en lang række andre vestlige lande. Tabel 1, der viser boligprisudviklingen i udvalgte europæiske storbyer i forhold til hele landet, indikerer dette, men viser samtidigt, at boligprisudviklingen i København har været særlig kraftig, hvilket blandt andet skyldes Københavns relativt store størrelse i forhold til hele landet og et lavt udgangspunkt i Tabel 1. Boligprisudviklingen i udvalgte vestlige landes storbyer i forhold til hele landet, 1. kvartal kvartal Væksten i byen fratrukket væksten i hele landet. København Oslo og Bærum Stor-Malmö London Stor-Stockholm 146 procent 63 procent 57 procent 40 procent 39 procent Kilder: Statistisk sentralbyrå, Statistiska centralbyrån, Nationwide, Danmarks Statistik samt egne beregninger. 9

12 Danmarks skæve boligprisudvikling % % lavere lavere vækst vækst 0 50% 0-50% lavere lavere vækst vækst 0 100% 0-100% højere højere vækst vækst % % højere højere vækst vækst % % højere højere vækst vækst Figur 1. Danmarks skæve boligprisudvikling. Prisudviklingen på parcel- og rækkehuse 1. kvartal kvartal 2005, procentvis prisstigning i kvadratmeterprisen fratrukket hele landets prisstigning, fordelt på kommuner. Kilder: Realkreditrådet samt egne beregninger. 10

13 Den historiske udvikling Lad os starte med et hurtigt tilbageblik på den historiske udvikling. Ifølge tal fra BRFkredit har ejendomspriserne i Kbh./Frb. i perioden ligget og svinget i et interval, der er procent højere end i landet som helhed. Men siden 1995 har Kbh./Frb. revet sig løs fra resten af landet, og priserne er nu mere end dobbelt så høje som priserne i resten af landet. Bag denne udvikling ligger den fortsatte overgang fra industri til videns- og serviceerhverv, hvor beskæftigelsen hovedsageligt er skabt i de større byer, der i stigende grad har deres fokus rettet mod deres netværk i resten af verden frem for mod provinsen. Folk foretrækker at bo tæt på deres arbejdsplads, og virksomheder sætter pris på at have deres kontorer beliggende tæt på samarbejdspartnere, lufthavn, kulturtilbud, offentlig administration og forskningsverdenen. Det beskæftigelsesmæssige resultat af udviklingen er, at 45,7 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang fra er skabt i Københavns Kommune, 4,2 procent i Frederiksberg Kommune og 20,1 procent i Århus Amt, heraf 12,6 procent-point i Århus Kommune. Det vil sige, at cirka to tredjedele af den samlede beskæftigelsesfremgang er foregået i landets to største byer. Disse faktorer skal sammenholdes med, at der sideløbende har foregået en social udskiftning i København, hvor kommunen i højere grad end tidligere har satset på at tiltrække og fastholde børnefamilier og gode skatteborgere. Desuden er boligudbudet kun i begrænset omfang blevet øget, da fokus har været rettet mod at bedre boligstandarden og slå boliger sammen frem for at udvide den samlede boligmasse. Kombineret med en stigende beskæftigelse, et lavt renteniveau og nye låneformer har det bevirket, at boligpriserne er steget i det meste af landet og særligt i København. Figur 2 på næste side viser antallet af boligejere fordelt efter den gennemsnitlige kvadratmeterpris i den kommune, boligejerne bor i. Alle kvadratmeterpriserne for 1995 er ganget med den gennemsnitlige samlede vækst i boligpriserne for hele landet i perioden Det er således antaget, at prisstigningen har været ens i hele landet siden Dette giver os mulighed for at sammenligne fordelingen i dag med fordelingen i Det ses, at der er foregået en tydelig polarisering, og der er langt flere boligejere (både antals- og andelsmæssigt), der bor i dyrere boliger med en kvadratmeterpris på kr. eller mere samtidig med, at der også er langt flere, der bor i de billigste boliger med en kvadratmeterpris på under kr. Som det fremgår af figur 3 (på side 13), der viser boligprisniveauet fordelt på danske kommuner i 4. kvartal 2005, udgøres de dyre kommuner hovedsageligt af København og Frederiksberg Kommune, en række kommuner i Nordsjælland og Århus Kommune, mens de billige kommuner er kommuner placeret i danske såkaldte randområder. Brain Drain De kloge hoveder i Danmark valfarter til de danske storbyer. Universitetsbyerne og deres omegnskommuner har både den største andel af folk med en videregående uddannelse og den største vækst i andelen af folk med en videregående uddannelse figur 4.1 og 4.2 viser denne udvikling. Det er et kendt mønster, at folk tager til en universitetsby for at tage en videregående uddannelse og bliver hængende efter endt uddannelse, dels fordi det er lettere at få arbejde i storbyen, og dels fordi det er svært at give slip på de mange tilbud, storbyen har at tilbyde. Det gælder særligt singler men ligeledes i stigende grad børnefamilier. 11

14 Polariseringen i boligpriserne k r kr k r. kr k r. kr k r. kr k r. kr. DDyrere y r e r e Figur 2. Polariseringen i boligpriserne. Antal danske boligejere fordelt efter prisniveau i kr. pr. m 2 i den kommune de bor i, 1. kvartal 1995 og 4. kvartal 2005, 2005-boligpriser. Kilder: Realkreditrådet, Danmarks Statistik samt egne beregninger. 12

15 Boligprisniveauet i dag kr kr kr kr kr kr kr. Figur 3. Boligprisniveauet i dag. Prisniveau på parcel- og rækkehuse 4. kvartal 2005, kr. pr. m 2, fordelt på kommuner. Kilder: Realkreditrådet samt egne beregninger. 13

16 Andel med videregående uddannelse 0-19% % 20-50% % Figur 4.1 Uddannelsesniveauet Andel med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på kommuner. Kilder: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 14

17 Vækst i andel med videregående uddannelse %point % - point %point % - point %point % - point %point % - point Figur 4.2 Vækst i andel med videregående uddannelse stigningen i uddannelsesniveauet Vækst i andel med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på kommuner. Kilder: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 15

18 Danskernes gennemsnitlige familieformue mio. kr. kr. 1,0 1,3-1,3 mio. kr. kr. 1,3 1,5-1,5 mio. kr. kr. 1,5 2,5 - mio. kr. kr. 2,5 5,0-5,0 mio. kr. kr. Figur 5. Danskernes gennemsnitlige familieformue. Den gennemsnitlige pensionsopsparing før skat samt friværdi i ejerbolig, ultimo 2005, mio. kr. pr. familie. Kilder: Danica Pension, Realkredit Danmark samt egen tilvirkning. 16

19 Hjerneflugten kan også observeres på forskningsområdet. Ikke overraskende er forskningsintensiteten (målt ved forsknings- og udviklingsarbejdets andel af BNP) langt højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, både FoU-arbejdet udført i den offentlige sektor og FoU-arbejdet udført i erhvervslivet. Forskningsintensiteten er også relativ høj i Østjylland (samlet cirka tre procent af BNP) om end på et noget lavere niveau end i hovedstadsregionen (samlet cirka 4,5 procent af BNP). Højere uddannelse medfører alt andet lige en højere løn, når man er i beskæftigelse (selvom man kommer senere i gang med at tjene den), og personindkomstniveauet er således højest i universitetsbyernes nabokommuner og særligt i Nordsjælland. Desuden er de danske formuer ikke overraskende højest i de samme områder, især i Århus og omegn, i hovedstadsområdet og frem for alt i Nordsjælland. Formuerne er blevet banket i vejret af de stærkt stigende boligpriser, men også af de seneste tre års kraftigt stigende aktiekurser, der har bidraget til den høje forrentning af danskernes pensionsformuer, hvis indbetalinger er blevet begunstiget af gældende fradragsregler. Resultatet af den ulige formuevækst kan ses i figur 5, der viser familiernes formueniveau fordelt på kommuner. Spørgsmålet er, om denne udvikling kan fortsætte ufortrødent fremover. Inden vi ser på konsekvenserne i et scenarie, hvor udviklingen fortsætter de kommende 10 år, vil vi nu se på, hvilke modtendenser der kan gå imod en fremskrivning af den historiske udvikling. Den fremtidige udvikling Den hidtidige geografiske skævvridning har været kraftigt understøttet af gennemgående gode konjunkturer, en fortsat øget international samhandel, en lav inflation og et lavt renteniveau. Der kan naturligvis komme tilbageslag i økonomien i løbet af de kommende 10 år, og det forekommer usandsynligt, at formuerne kan fortsætte med at stige i den takt, de er steget de seneste år, men en stigning svarende til de seneste 10 års gennemsnit er ikke urealistisk. Den demografiske profil i Danmark og hovedparten af øvrige vestlige lande peger i retning af, at der inden for en 10 års periode kan komme et fald i både boligpriserne og aktiekurserne (når de store årgange fra 2. verdenskrig, der har en høj ejerandel, går på pension og skal afhænde deres ejerboliger og realisere deres aktiebeholdninger) og dermed i formuerne. Afgørende for udviklingen er blandt andet, hvor længe boligejerne, der er født under anden verdenskrig, bliver boende i deres boliger. Desuden vil byggeaktiviteten få afgørende betydning for udviklingen, da boligudbudet på 10 års sigt kan udvides betragteligt. Derudover er der usikkerhed om holdbarheden af den gældsfinansierede amerikanske økonomi, og om hvorvidt væksten i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og andre emerging economies kan fortsætte i samme høje tempo i de kommende 10 år. Ifølge konsensus prognoser forventes de at kunne. Der vil også komme nogle modtendenser mod den kraftige koncentration i storbyerne trafikale uhensigtsmæssige forhold kan tænkes at få både virksomheder og privatpersoner til at flytte ud af byen. I takt med at boligpriserne fortsætter med at stige, vil folk finde billigere steder at bosætte sig. Betragt eksempelvis figur 5, der viser, at formuende familier er bosat langs motorvejen. Kigger man på pendlingen, er der også sket den udvikling, at folk, der arbejder i København bosætter sig længere og længere væk fra byen. Det skyldes i høj grad de stigende boligpriser. Hvornår hovedstadsregionen breder sig til Fyn, er måske blot et spørgsmål om tid og broafgifter. Desuden er det ikke utænkeligt at forestille sig, at der vil opstå klynger uden for byen, hvor folk med interessefællesskaber kan bosætte sig og arbejde en stor del af tiden, understøttet af teknologi, der muliggør fjernarbejde i langt højere grad end i dag. 17

20 Vi vil nu kigge ind i fremtiden i et scenarie, hvor skævvridningen af Danmark vil fortsætte de kommende 10 år om end i nedsat tempo grundet de beskrevne modtendenser. I dette scenarie vil byen fortsætte med at blive mere attraktiv, og de bedst betalte job vil fortsat findes i storbyerne. En fortsat stigning i singletilværelsen vil øge behovet for at bo i større byer frem for på landet. Distancearbejde bliver i stigende grad en mulighed, men det mest attraktive bliver at bo i storbyen. Skattemæssigt sker der en mindre tilpasning til vores omverden, hvilket er med til at øge den økonomiske polarisering. Desuden vil Danmark klare sig godt i den internationale konkurrence og ikke selv ende med at blive et randområde i forhold til udlandet. Det fortsatte ryk fra land til by de kommende 10 år er en udvikling, der understøttes af både Danmarks Statistiks og særligt Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste prognoser for befolkningsudviklingen og beskæftigelsesudviklingen. Lad os se hvilke konsekvenser, en fortsat ressourcemæssig urbanisering i de kommende 10 år kan tænkes at få. Konsekvenser i år 2016 Samfundet: I perioden vil politikere forsøge at kæmpe imod den fortsatte land-by polarisering via kommunale udligningsordninger, udflytning af mere offentlig administration, oprettelse af flere undervisningsinstitutioner i provinsen, transportfradrag og offentligt støttet togtransport. Alle tiltagene vil sænke polariseringstempoet, men vil ikke være i nærheden af at stoppe det. Gradvist vil man acceptere, at det ikke er muligt at forhindre den ressourcemæssige urbanisering. Man begynder således i højere grad at kanalisere ressourcer til de øvrige storbyer end København, for på den måde at subsidiere centrene i andre landsdele end Sjælland. Den fortsatte tilflytning til København vil skabe et fortsat pres på boligmarkedet. For at imødekomme dette pres bliver der opført flere moderne højhuse end tidligere i historien, og byggeaktiviteten vil ligeledes være kraftig i resten af hovedstadsregionen. Trafikalt vil det været nødvendigt at igangsætte en række større projekter for at imødekomme det stigende trafikale pres. Der vil blive bygget flere underjordiske parkeringskældre, den kollektive trafik vil blive udbygget, og i zoner af byen vil der blive indført roadpricing. Regionalt vil man få øjnene op for, at hovedstadsregionen udvider sig. Man begynder at forbedre infrastrukturen i forsøget på at gøre landet endnu mindre, med blandt andet hurtigtog, som man har kendt det i årtier i Japan og Kina. Et andet tiltag er nedsættelse af broafgiften på Storebæltsbroen. Disse tiltag øger bosætningen på Fyn, og hovedstadsregionen vil kunne siges at omfatte størstedelen af Fyn også. Til trods for den fortsatte relative polarisering mellem landbo og bybo, vil levestandarden generelt blive forbedret for befolkningsgrupper i alle dele af landet. I en eller anden forstand opgiver man at kæmpe imod en naturlig udvikling, der også finder sted i store dele af den øvrige verden. Værdimæssigt vil der være større forskel på land og by end nogensinde tidligere. Erhvervslivet: I forbindelse med virksomhedernes fortsatte overordnede ryk fra land til by, vil der opstå en række nye klynger lidt uden for bykernerne, motiveret af at det bliver for dyrt og for trafikalt besværligt at holde til i byen. Større virksomheder vil have mindre lokaler i centrum, og større lokaler i mere prisbillige og transportmæssigt bedre tilgængelige områder. Antallet af kontorhoteller vil vokse i takt med, at folk i stigende grad opererer som frie agenter og selvstændige erhvervsdrivende med eget netværk. 18

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere