Alkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse

Transkript

1 Alkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse Inger Marie Bernhoft og Inge Behrensdorff København 2000

2 Alkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse Rapport Af Inger Marie Bernhoft og Inge Behrensdorff Danmarks TransportForskning dtf@dtf.dk Rapporten er trykt og indbundet hos Kontrapunkt A/S i 700 eksemplarer i december 2000 Forhandles hos Statens Information Publikationsafdelingen Postboks København K Tlf.: Fax: E-post: sp@si.dk Pris pr. bind kr. 50,- incl. 25% moms ISBN ISSN Omslag: Kontrapunkt A/S Foto: Geery Johansson

3 Forord Med den foreliggende rapport er effekten af, at promillegrænsen i Danmark blev sænket til 0,5 pr. 1. marts 1998 nu undersøgt, dels på bilisters drikkemønster og kendskab til promillegrænsen, dels på udviklingen i personskadeuheld med førere af motorkøretøjer. Lovændringen blev vedtaget i juni 1997, tidsnok til at nå at indhente viden om bilisters drikkemønster både før og efter at loven trådte i kraft. Men vi har også fundet det vigtigt at belyse det rimelige i at indføre grænsen 0,5. Således er der i rapporten gjort rede for allerede afrapporterede udenlandske forsøg til afdækning af alkohols indvirkning på bilisters kørefærdigheder. Endelig er andre landes erfaring med nedsættelse af promillegrænsen gennemgået i rapporten. Projektet blev igangsat under det daværende Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og rapporten er nu blevet afsluttet i regi af Danmarks Transport- Forskning (DTF). Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem to forskere på DTF. Kapitlerne 4, 6 og 7 er udarbejdet af Inger Marie Bernhoft og kapitel 8 er udarbejdet af Inge Behrensdorff, mens den resterende del af rapporten er skrevet i fællesskab. Desuden har Nils Troland stået for de edb-mæssige beregninger af svarene på spørgsmål vedrørende drikkemønster samt kendskab til promillegrænsen og Tom Gelskov har udført analyserne af uheldsudviklingen. Rapporten indeholder som nævnt uheldsudviklingen i ét år efter lovændringen. DTF vil i de kommende år følge den videre udvikling i personskadeuheld nøje, og dermed fortsat følge effekten af lovændringen. Gentofte, oktober 2000 Ole Zacchi Direktør Kurt Petersen Forskningschef

4

5 Kort sammenfatning Efter at promillegrænsen i Danmark blev sænket til 0,5 pr. 1. marts 1998,er effekten heraf nu undersøgt, dels på bilisters drikkemønster, dels på uheldsudviklingen. Andelen af bilister, der ikke drikker alkohol eller højst drikker én genstand før kørsel, steg fra 71% før lovændringen til 80% efter lovændringen. Desuden er det gennemsnitlige antal genstande faldet signinfikant. Den hyppigste begrundelse herfor er, at promillegrænsen er blevet sænket. Bilisters viden om promillegrænsen er forbedret væsentligt, idet 80% kender promillegrænsen, mod ca. 40% i før-perioden. Holdningsændringen har dog ikke resulteret i et tilsvarende markant fald i andelen af sprituheld med motorførere i forhold til det samlede antal personskadeuheld med motorførere i det første år efter lovændringen. Tværtimod er både antallet af dødsuheld med spirituspåvirkede motorførere samt andelen af disse uheld af samtlige dødsuheld med motorførere højere i efterperioden end i de foregående år. Det samlede antal afgørelser i sager om promille- og spirituskørsel var i 1999 lidt større end i 1997, men der sås til gengæld en signifikant nedgang i antallet af afgørelser i forbindelse med høje promiller. På grund af den korte efter-periode, vil uheldsudviklingen i forbindelse med promille- og spirituskørsel også blive fulgt nøje i fremtiden.

6 Abstract On 1 March 1998 the Danish per se limit was lowered from 0.08% to 0.05% BAC for motor vehicle drivers. Based on accident data and drivers drinking habits before and after the change, the effect of the new limit has been evaluated. Interviews have revealed a significant decrease in the number of drinks that drivers allow themselves within a two-hour period before driving. The proportion of drivers, who would not drink at all or only have one drink, increased from 71% in 1997 to 80% in Drivers with changed drinking habits most often stated the lower limit as the main reason for having less alcohol. However, the changed habits have not resulted in a marked decrease in the proportion of injury accidents with impaired drivers. On the contrary, the proportion of fatal accidents with drink-drivers compared to all fatal accidents has increased in the after-period. Overall drink-driving offences were a little larger in 1999 than 1997, but a significant change from higher towards lower alcohol levels in 1999 can be seen.

7 Ordliste afgørelse alkoholpromille sanktion i forbindelse med overtrædelse af 53, promille- og spirituskørsel alkoholkoncentration i blod alkoholpåvirket fører fører med alkoholpromille over 0,0 alkometer drikkemønster dødsuheld genstand apparat til at måle alkoholpromillen i udåndingsluften hvornår og hvor meget alkohol en person indtager færdselsuheld, hvori mindst én person er blevet dræbt 12 g alkohol, svarende til én almindelig øl eller ét glas vin lovligt alkoholpåvirket fører fører med promille mellem 0,0 og 0,50 motorfører personskadeuheld fører af køretøj, hvortil der kræves kørekort færdselsuheld, hvori mindst én person er blevet let skadet, alvorligt skadet eller dræbt promille- og spirituskørsel overtrædelse af 53 53, stk1 For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørsel overstiger 1,20 promille 53, stk2 For spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde 53, stk3 For promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørsel overstiger 0,50 promille

8 53, stk4 Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i udåndingsluften der svarer til alkoholkoncentrationen i blodet promillegrænse præcisionsalkometer spirituspåvirket fører spritbilist spritkontrol spritkørsel sprituheld udåndingsprøve den nationale lovmæssige grænse, idet kørsel med alkoholpromille herover er strafbar apparat til at måle alkoholpromillen i udåndingsluften med en nøjagtighed, der er tilstrækkelig til at målingen kan bruges som bevis i en retssag (benyttes ikke i Danmark) fører med alkoholpromille på 0,5 og derover (benyttes i kapitel 5 og 6 for at kunne sammenligne uheldsdata bag ud i tiden) motorfører med alkoholpromille over den nationale lovmæssige promillegrænse (0,51 fra i Danmark) politiets standsning af tilfældig bilist for at kontrollere, om bilisten har en ulovlig alkoholpromille kørsel med alkoholpromille over den nationale lovmæssige promillegrænse (0,51 fra i Danmark) uheld med alkoholpromille på 0,5 og derover hos mindst én af de involverede trafikanter i uheldet (brugtes i den officielle danske statistik indtil , fra indgår promiller på 0,51 og derover) måling af alkohol i udåndingsluft ædru alkoholpromille på 0,0

9 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål Metode Afgørelser i sager om spritkørsel Effekt af lovændringen på bilisters drikkemønster samt kendskab til promillegrænsen Udvikling i uheld med ulovlig promille Effekt af at sænke promillegrænsen i andre lande Alkohol og kørefærdighed Afgørelser af sager om promille- og spirituskørsel Effekt af lovændringen på bilisters drikkemønster samt kendskab til promillegrænsen Viden om promillegrænsen Alkoholindtagelse før bilkørsel... 8 Gennemsnitligt antal genstande Drikkemønster for dem, der kendte promillegrænsen Ændring i drikkemønster Begrundelse for ændrede drikkemønster Holdning og viden - sammenfatning Generel udvikling i sprituheld Udvikling i uheld med ulovlig promille Personskadeuheld med motorførere Motorførere i personskadeuheld Alle motorførere uanset kørekortsstatus Motorførere med og uden gyldigt kørekort Alder og promille hos spirituspåvirkede motorførere med gyldigt kørekort Resumé af uheldsanalysen Effekt af at sænke promillegrænsen - erfaringer fra andre lande Indledning Effekt på forekomst af spritbilister og antal uheld Ændring i sigtelser for spritkørsel Andre tiltag i forbindelse med nedsat promillegrænse Intensiveret promillekontrol Skærpelse af straf Informationskampagner Differentierede promillegrænser Sammenfatning af erfaringer fra andre lande Alkohol og kørefærdighed Resultater af køreforsøg Resultater af forskellige køreforsøg udført i perioden Køreforsøg med placering eller kørsel efter forankørende Køreforsøg med uventet hændelse Køreforsøg med lidt og meget vante alkoholbrugere Resultater af laboratorietests Opmærksomhed og informationsbearbejdning Synsfunktioner Hukommelse Kørefærdighed og promillegrænser - sammenfatning... 45

10 9 Diskussion Udvikling i personskadeuheld Opdagelsesrisiko Promillegrænse Bilisternes reaktion på offentlig debat Bilisters holdning til spritkørsel Afsluttende kommentar Sammenfatning Afgørelser af sager om promille- og spirituskørsel Holdning og viden Udvikling i personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere Erfaringer fra andre lande, der har sænket promillegrænsen Kørefærdighed og alkoholpromille Konklusion Executive summary Introduction Number drink-driving offences Attitudes and knowledge Accident trends in personal injury accidents with drink-drivers Experience from other countries which have lowered the limit Literature review on alcohol and driver performance Conclusion Referencer Bilagsoversigt... 61

11 1 Indledning Spritkørsel har i 90 erne ligesom i 60 erne, 70 erne og 80 erne hyppigt været genstand for den politiske og offentlige debat. I 1976 førte debatten til indførelse af en fast promillegrænse på 0,8, baseret på en blodprøve. I juni 1997 resulterede debatten i, at Trafikministeren fik bemyndigelse til at nedsætte promillegrænsen fra 0,8 til 0,5 og og indføre brug af præcisionsalkometre med virkning fra 1. marts lovgivning Yderligere politisk debat resulterede i, at promillegrænsen pr. 1 marts 1998 blev sat ned til 0,5 uden at der dog samtidig blev indført præcisionsalkometre. Eneste bevismateriale er således fortsat en blodprøve. 1.1 Baggrund I rapporten fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning (RfT) Spritkørsel i Danmark hvem, hvor meget og hvornår (Behrensdorff et al., 1989) er der gjort rede for, hvorledes uheldsrisikoen for førere i forskellige aldersgrupper øges i takt med stigende promille. Ud fra data om tilfældige bilisters promille, der blev indsamlet af politiet for RfT (pr omdannet til Danmarks TransportForskning) i løbet af samt data om uheldsstatistikken i den samme periode, blev uheldsrisikoen for forskellige aldersgrupper af mandlige bilister beregnet. uheldsrisiko projekt om kørefærdigheder planlagt projekt om evaluering De unge mandlige førere i alderen år har en 4 gange højere uheldsrisiko allerede ved kørsel med små promiller under 0,5 i forhold til den sikreste gruppe af bilister, nemlig de årige mænd. I intervallet 0,5-0,8 er uheldsrisikoen for de årige ca. 10 gange forhøjet. For de årige mænd stiger uheldsrisikoen med en faktor 4 hvis promillen er i intervallet 0,8-1,2 i forhold til at køre ædru. Tilsvarende stiger uheldsrisikoen med en faktor på ca.100 for de unge mænd i alderen år, hvis de kører med en promille på 0,8-1,2. Kørsel med endnu højere promiller giver endnu højere uheldsrisiko. De politiske drøftelser om en evt. nedsættelse af promillegrænsen førte til ønsket om at få mere dokumentation for lave alkoholpromillers påvirkning af køreegenskaber, dvs. i intervallet 0,5-0,8. På den baggrund indsamlede RfT resultater af internationale undersøgelser og igangsatte i starten af 1997 planlægning af testkørsler for at vurdere bilisters kørefærdigheder ved forskellige lave promilleniveauer. Desuden blev det planlagt sammen med politiet at udføre et antal promillekontroller - før og efter en lovændring - for at vurdere udviklingen i omfanget af promille- og spirituskørsel. Vedtagelsen i juni 1997 af lovændringen pr. 1 marts 1998 betød imidlertid, at der tidsmæssigt ikke var mulighed for at nå at gennemføre de to undersøgelser af omfanget af promille-og spirituskørsel, før lovændringen trådte i 1

12 kraft, hvilket har haft metodemæssige konsekvenser for at evaluere effekten af lovændringen. informationskampagne undersøgelse af drikkemønster udenlandske køreforsøg uheldsudvikling Imidlertid udførte Rådet for Større Færdselssikkerhed (RfSF) en informationskampagne i medierne i forbindelse med lovændringen i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse (Marosi, 1998) udført en måned efter at den nye promillegrænse blev indført viste, at 99% af svarpersonerne var klar over, at grænsen var ændret, og 62% fandt den ny grænse passende, mens 16% fandt den for høj og 19% for lav. I stedet for at udføre promillekontroller til brug for en før- og efterundersøgelse blev det besluttet, at et antal bilister skulle udspørges om deres drikkemønster før og efter lovændringen samt deres viden om promillegrænsen. Resultatet af denne undersøgelse kunne således føre til ny viden om, hvorvidt det udpræget gode kendskab til reglerne, som blev dokumenteret i RfSF s undersøgelse, også har bevirket ændrede holdninger til alkoholindtagelse i tiden efter lovændringen. Desuden besluttedes det, som erstatning for et dansk køreforsøg, at redegøre for resultater af de nyeste udenlandske forsøg, der beskriver alkohols indflydelse på kørefærdigheder, som et bidrag til dokumentation af det rimelige i at indføre en promillegrænse på 0,5. RfT har løbende fulgt udviklingen i sprituheld, men har ikke udført større forskningsprojekter siden udgivelsen af rapporten Spritkørsel i Danmark hvem, hvor meget og hvornår (Behrensdorff et al, 1989). I forbindelse med nedsættelse af promillegrænsen er der behov for at opdatere denne viden. Derfor er uheldsudviklingen i det følgende dokumenteret for en 6 års periode, der slutter 1 år efter nedsættelsen af promillegrænsen til 0,5 promille d. 1 marts erfaringer fra andre lande Desuden blev det besluttet at indsamle information fra andre lande, der har nedsat promillegrænsen, for med baggrund i denne viden at referere, hvorledes det i disse lande er vurderet, at tilsvarende nedsættelser har påvirket uheldsudviklingen. 1.2 Formål Med denne rapport vil Danmarks TransportForskning (DTF) belyse den sikkerhedsmæssige effekt af nedsættelse af promillegrænsen til 0,5 promille, dvs. hvordan lovændringen har virket, dels på bilisternes adfærd i forbindelse med at drikke alkohol og køre, dels på udviklingen i sprituheld og sigtelser for promille- og spirituskørsel. Rapporten indeholder som nævnt tillige erfaringer fra andre lande om virkning af nedsættelse af promillegrænsen samt dokumentation for lave alkoholpromillers påvirkning af køreegenskaber udfra kendskab til internationale undersøgelser. 2

13 2 Metode Dette kapitel giver en kort oversigt over de metoder, der er benyttet for at tilvejebringe det datagrundlag, som rapportens resultater hviler på. lovens ikrafttræden i relation til mulighed for evaluering Muligheden for at gennemføre en før-undersøgelse i form af promillemålinger af et antal trafikanter var, som indledningsvis nævnt, ikke til stede inden loven trådte i kraft. Evalueringens resultater er i stedet for baseret på interviews med bilister før og efter lovændringen, afgørelser i sager om spritkørsel, samt uheldsudviklingen i sprituheld med motorførere i forhold til den generelle udvikling. Desuden omtales effekt af at sænke promillegrænsen i andre lande samt dokumention for alkohols effekt på kørefærdigheder. Som nævnt i indledningen var der forud for lovændringens ikrafttræden foregået megen politisk debat med deraf følgende offentlig omtale. Derfor kan det ikke udelukkes, at den megen omtale har haft konsekvenser for den effekt, som resultaterne af de forskellige delundersøgelser har vist. Ét år er dog for kort tid til at kunne afgøre effekten af lovændringen. Derfor må uheldsudviklingen i forbindelse med promille- og spirituskørsel følges meget nøje over en længere periode i løbet af de kommende år. 2.1 Afgørelser i sager om spritkørsel Rigspolitichefen udarbejder hvert år til deres årsberetning en opgørelse over antal afgørelser (udenretslige afgørelser samt retlige domme) for overtrædelse af færdselslovens 53 (promille- og spirituskørsel) og 54 (kørsel under påvirkning af medicin og narkotika). Opgørelsen omfatter afgørelser i forbindelse med uheld med og uden personskade samt uden uheld. Til brug for beskrivelse af udviklingen i antal afgørelser er der anvendt tal for motorføreres overtrædelse af 53 fra Politiets årsberetninger for årene , se i øvrigt bilag 2 om indholdet af Effekt af lovændringen på bilisters drikkemønster samt kendskab til promillegrænsen For at få kendskab til bilisters holdning til spritkørsel, deres kendskab til promillegrænsen samt om den ændrede promillegrænse har haft effekt på deres drikkemønster i forbindelse med bilkørsel indgik der i Danmarks Statistiks persontransportundersøgelse i oktober, november og december 1997 før lovændringen samt i oktober og december 1998 efter lovændringen nogle supplerende spørgsmål herom. På grund af en misforståelse internt i Danmarks Statistik i udførelsen af persontransportundersøgelsen blev de supplerende spørgsmål om alkohol og bilkørsel ikke stillet i november Dette har dog ikke forhindret, at data i før- og efterundersøgelsen har kunnet 3

14 analyseres og sammenlignes. Databearbejdningen blev udført af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. De samme spørgsmål blev stillet både før og efter lovændringen. I alt 4282 personer mellem 18 og 74 år (2263 mænd og 2019 kvinder), som på interviewtidspunktet havde kørekort til bil, indgik i datagrundlaget. 2.3 Udvikling i uheld med ulovlig promille For at vurdere, om lovændringen har haft indflydelse på antallet af uheld med promille- og spirituskørsel, er udviklingen i personskadeuheld med førere af motorkøretøjer, hvortil der kræves kørekort, undersøgt for en 6 års periode, hvoraf ét år omhandler tiden efter lovændringen. Uheldsanalysen er baseret på politiets indberetning af færdseluheld med personskade til Danmarks Statistik i perioden Promillegrænsen blev ændret , dvs. at data som nævnt indeholder 5 år i førperioden og 1 år i efter-perioden. Bearbejdningen af data er udført af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. 2.4 Effekt af at sænke promillegrænsen i andre lande Sideløbende med evalueringen af lovændringen i Danmark foregik der i regi af en embedsmandsgruppe, der var nedsat af den Europæiske Kommission, bl.a. en kortlægning af effekten af at nedsætte promillegrænsen i lande, hvor dette var gjort. Gennemgangen af resultaterne i denne rapport er i høj grad baseret på de oplysninger og den litteratur, der blev indsamlet af en arbejdsgruppe, der var nedsat af embedsmandsgruppen og fortrinsvis bestod af forskere fra EU-landene. Resultaterne af arbejdsgruppens virke indgik efterfølgende i en afrapportering til embedsmandsgruppen. 2.5 Alkohol og kørefærdighed For at fremskaffe relevant litteratur til beskrivelse af alkohols effekt på kørefærdigheder er der søgt i IRRD (International Road Transport Documentation) OECD s transportdatabase samt i RfT s bibliotek. Desuden har RfT haft kontakt til udenlandske trafikforskningsinstitutioner og fået tilsendt resultater af de nyeste køreforsøg. På baggrund heraf er der udvalgt litteratur, der sammenfatter og beskriver den nyeste viden på området. 4

15 3 Afgørelser af sager om promille- og spirituskørsel Det årlige antal sager om promille- og spirituskørsel er faldet gennem 90 erne. Der er sket et fald både inden for promillekørsel (0,81 1,2 ) og inden for spirituskørsel (1,21 +) og både, hvor det har drejet sig om sigtelser i forbindelse med færdselsuheld, og hvor der har været tale om sigtelser efter kontrol af bilister, uden at der har været tale om færdselsuheld. afgørelser i sager med og uden uheld Nedenstående tabel 1 viser, hvordan udviklingen i antal afgørelser i forbindelse med promille- og spirituskørsel hos motorførere har været fra 1993 til 1999 (Rigspolitiet 1998, 1999 og 2000). Tabel 1 Antal afgørelser i sager om motorføreres spiritus- og promillekørsel både i forbindelse med færdselsuheld og uden uheld fordelt efter promilleinterval Promilleinterval 0 0,8 ( 53,2) ,5 ( 53,2) ,51 0, ,81 1, , I alt marts 1998 blev den nye promillegrænse på 0,5 indført. Derfor må det antages, at mange af afgørelserne i 1998 omhandler sigtelser, der blev rejst før promillegrænsen blev ændret. Afgørelserne i 1999 må derimod formodes i høj grad at være resultat af sigtelser efter 1. marts 1998, hvor den nye grænse blev indført, hvorfor årene 1997 og 1999 sammenlignes i det følgende. fald i promilleniveau Det totale antal motorførere, der fik en afgørelse for kørsel med promille over 0,8 var lidt højere i 1999 end i 1997, idet dette antal steg fra til Fordelingen på promilleniveauer er derimod ændret, idet der i 1999 var færre afgørelser for kørsel med promille over 1,2 og tilsvarende flere med promille i intervallet 0,81-1,2 end i Denne ændring i promillefordelingen er signifikant. Tendensen forekommer både i 1998 og 1999, men er ikke set i de foregående år. Kommende års statistikker vil vise, om denne positive effekt - nemlig at det tyder på, at det gennemsnitlige promilleniveau udviser en faldende tendens som følge af den ændrede promillegrænse, vil fortsætte. I 1999 er der i alt afgjort 1349 sager for promillekørsel med lav promille (0,51-0,8 ). Disse afgørelser er en direkte følge af den nye grænse. Inden lovændringen blev der kun rejst få sigtelser i forbindelse med kørsel med 5

16 promiller under 0,81, nemlig kun hvis der var tale om skærpede omstændigheder - såsom uheld eller overtrædelse af færdselsloven i øvrigt ( 53, stk.2). 53, stk.2 åbner nemlig mulighed for at sanktionere uanset promillens størrelse, altså også i tilfælde af, at promillen er under den lovmæssige promillegrænse. Tilsvarende var der i 1999 et lille antal afgørelser i forbindelse med promiller under 0,51 ( 53.2). Antallet af afgørelser for kørsel med promille under 0,81 kan ikke sammenlignes før og efter lovændringen. afgørelser i personskadeuheld Tabel 2 viser udviklingen i antal afgørelser i forbindelse med motorføreres færdselsuheld med personskade. Tabel 2 Antal afgørelser i sager om motorføreres spiritus- og promillekørsel i forbindelse med personskadeuheld, fordelt efter promilleinterval Promilleinterval 0 0,8 ( 53,2) ,5 ( 53,2) ,51 0, ,81 1, , I alt Det samlede antal afgørelser i forbindelse med personskadeuheld har været omtrent konstant gennem de sidste år. Dog er der i 1999 flere afgørelser i intervallet 0-0,8 end det er set i de tidligere år, og en tilsvarende lille nedgang i antallet af afgørelser i sager med promille over 0,8. 6

17 4 Effekt af lovændringen på bilisters drikkemønster samt kendskab til promillegrænsen I dette kapitel er bilisters holdning til spritkørsel samt deres kendskab til promillegrænsen behandlet. Desuden er det undersøgt, om den ændrede promillegrænse har haft effekt på deres drikkemønster i forbindelse med bilkørsel. Data blev, som nævnt i kapitel 2.2, indsamlet som led i Danmarks Statistiks persontransportundersøgelse i visse måneder før og efter lovændringen. De fire spørgsmål vedrørende alkohol og bilkørsel blev stillet til personer i undersøgelsen, der havde kørekort til bil. De samme spørgsmål blev stillet før og efter lovændringen og lød således: 1. Forstil dem, at De skal køre om 2 timer. De har ikke drukket noget den dag. Hvor mange genstande ville De højest drikke i løbet af disse 2 timer? 2. Er det flere eller færre genstande end for et år siden? 3. Er der en bestemt grund til, at De nu ville drikke mere/mindre end for et år siden? 4. Hvad er promillegrænsen? I det følgende er svarene analyseret, idet interviewpersonernes køn og alder er inddraget i analysen. Resultaterne af svarene vises i de følgende figurer, og de angivne procenter er før lovændringen baseret på summen af svarene fra 3 måneder (oktober, november og december 1997), i alt 2767 svar. Efter lovændringen er figurerne baseret på summen af svarene fra 2 måneder (oktober og december 1998, se kapitel 2.2 om metoden), i alt 1505 svar. 4.1 Viden om promillegrænsen For at undgå, at interviewpersonernes svar på deres kendskab til promillegrænsen skulle få indflydelse på de øvrige svar, blev spørgsmålet om deres kendskab til promillegrænsen stillet som det sidste spørgsmål. I den følgende figur 1 ses, hvordan fire aldersgrupper af kørekortsindehavere svarede. Svarene vedrørende deres viden om, hvad promillegrænsen er i forhold til den aktuelle promillegrænse, er grupperet i tre kategorier, alt efter om de har svaret en værdi, der var for høj, for lav eller korrekt. Svarene i før- og efter-perioden er vist ved siden af hinanden for hver alders- 7

18 gruppe. Korrekt viden var før lovændringen, hvis der blev svaret 0,8, og efter lovændringen, hvis der blev svaret 0,5. viden om promillegrænsen For alle fire aldersgrupper er andelen af personer, hvis viden om promillegrænsen var korrekt, steget fra ca. 40% før lovændringen til ca. 80% efter lovændringen. Ændringen er statistisk signifikant for alle aldersgrupper. Bedst viden både før og efter fandtes hos de årige. Den meget store andel af respondenterne (omkring 40%), der i før-perioden angav promillegrænsen til at være lavere end det var tilfældet på dette tidspunkt, tyder på, at den megen omtale af en eventuel kommende sænkning allerede har haft indflydelse på svarene i før-perioden, se i øvrigt herom i kapitel 2 om metoden. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år før og efter år før og efter Alder år før og efter år før og efter korrekt for lav for høj Viden alder og kendskab til loven Figur 1 Viden om promillegrænsen fordelt efter alder før og efter lovændringens ikrafttræden Det ses af figuren, at jo ældre personerne var, jo flere angav en værdi for promillegrænsen, der var højere, end den var i virkeligheden. Dette gjaldt både før og efter lovændringen. I efter-perioden var respondenternes viden om promillegrænsen blevet væsentlig bedre for alle aldersgrupper, idet ca. 80% kendte den rigtige promillegrænse på 0,5 mod ca. 40% før lovændringen. 4.2 Alkoholindtagelse før bilkørsel Interviewpersonerne blev bedt om svare på, hvor mange genstande de højest ville drikke inden for 2 timer, under forudsætning af, at de ikke havde drukket noget den pågældende dag, og at de skulle køre efter de 2 timer. 8

19 Der kan ikke gives et éntydigt svar herpå, idet virkningen af alkohol er individuel, og der derfor i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til faktorer såsom køn, legemsbygning, alder osv. Dog er der i Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagner (Rådet for Større Færdselssikkerhed, 1990 og Rådet for Større Færdselssikkerhed, 1998) angivet nogle forsigtige skøn. Før lovændringen ville et svar på 1-3 genstande, afhængig af køn, legemsbygning, alder osv. være passende, mens 1-2 genstande ville være passende efter lovændringen. Kampagnematerialets angivelser kan dog under ingen omstændigheder benyttes som norm for, hvad den enkelte bilist kan tillade sig. ændring i antal genstande I figur 2 er vist procentfordelingen af svarene før og efter nedsættelse af promillegrænsen vedrørende det antal genstande, som interviewpersonerne ville tillade sig at drikke i de sidste 2 timer før bilkørsel. Procentfordelingen er vist for forskellige antal genstande. Der er medtaget svar fra alle interviewpersoner, uanset deres viden om promillegrænsen. 50% 40% 30% Før lovændringen Efter lovændringen 20% 10% 0% Antal genstande inden for 2 timer før bilkørsel Figur 2 Alkoholindtagelse inden for 2 timer før bilkørsel - før og efter nedsættelse af promillegrænsen De to fordelinger før og efter lovændringen er statistisk signifikant forskellige, dvs. at der er sket en markant ændring af, hvor meget folk tillader sig at drikke, før de skal køre. Før lovændringen ville 37% af de adspurgte ikke drikke overhovedet, 34% ville drikke 1 genstand, 23% 2 genstande og de resterende 6% ville drikke 3 genstande eller mere inden for 2 timer før bilkørsel. Efter lovændringen ville 41% helt undlade at drikke alkohol, 39% ville kun drikke 1 genstand, 17% ville drikke 2 genstande og 3% ville drikke 3 genstande eller mere. Dette svarer til, at andelen som højest ville drikke en enkelt genstand er steget fra 71% til 80% og tilsvarende er andelen som ville drikke mere end en enkelt genstand faldet med 9 procentpoint, nemlig fra 29% til 20%. 9

20 Men da den nye grænse stiller strengere krav, kan man også argumentere, at mens 93% før lovændringen holdt sig til indtagelse af et som gennemsnitsbetragtning - rimeligt antal genstande (højst 2 genstande) inden for 2 timer før kørsel, så er denne andel faldet til 80% efter lovændringen, idet det nu kun vil være rimeligt at drikke én genstand inden for 2 timer før kørsel. ændring i mænds og kvinders drikkemønster For at se om både mænd og kvinder har ændret deres drikkemønster, vel vidende at mænd generelt ikke får så høj en promille som kvinder efter indtagelse af samme mængde alkohol, viser figur 3 procentfordelingen af hhv. mænds og kvinders svar. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd før og efter Køn Kvinder før og efter Antal genstande Figur 3 Alkoholindtagelse inden for 2 timer før bilkørsel for mænd og kvinder - før og efter nedsættelse af promillegrænsen Den største forskel på mænd og kvinders ændrede drikkemønster fra før til efter lovændringen ses at vedrøre den andel, der højst tillader sig at drikke 1 genstand. Lovændringen har resulteret i, at 12 procentpoint flere mænd højst vil drikke 1 genstand, hvorimod stigningen hos kvinderne kun er 6 procentpoint. Ændringerne er statistisk signifikante for begge køn og alle antal af genstande. Faldet i antal genstande skal naturligvis ses i lyset af, at blandt mænd ville kun 60% før lovændringen højst drikke 1 genstand, mens dette tal var 83% for kvinderne. I figur 4 vises dernæst ændringen fra før til efter for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. mænd antal genstande Blandt de årige mænd var der efter lovændringen 18 procentpoint flere, der højst drikker 1 genstand (stigning fra 56% til 74%). Knap så mange procent af mændene i de øvrige tre aldersgrupper har sat forbruget ned, 10

21 blandt de årige fra 56% til 66%, blandt de årige fra 62% til 76% og blandt de årige fra 74% til 81%. Yderligere 22% af de årige tillader sig efter lovændringen at drikke 2 genstande, dvs., at 96% af de unge mænd således højst drikker 2 genstande. Blandt de årige er dette tal 94%, blandt de årige 96% og blandt de årige 98%. Ændringen i antal genstande fra før til efter nedsættelse af promillegrænsen er statistisk signifikant for mænd i alderen år, år og år. 60% Før Efter 60% Før Efter 40% 40% 20% 20% 0% Antal genstande for årige mænd 0% Antal genstande for årige kvinder 60% Før Efter 60% Før Efter 40% 40% 20% 20% 0% Antal genstande for årige mænd 0% Antal genstande for årige kvinder 60% Før Efter 60% Før Efter 40% 40% 20% 20% 0% Antal genstande for årige mænd 0% Antal genstande for årige kvinder 60% 40% Før Efter 80% 60% Før Efter 20% 40% 20% 0% Antal genstande for årige mænd 0% Antal genstande for årige kvinder Figur 4 Alkoholindtagelse inden for 2 timer før bilkørsel - før og efter nedsættelse af promillegrænsen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper 11

22 Blandt de unge mænd er 1 genstand det mest normale efter lovændringen (46%) mens det for de ældste mænd (65-74 år) er mest normalt slet ikke at drikke (55%). Ca. 5% af mændene i alderen år drikker efter lovændringen 3 eller flere genstande mod ca. 10% før lovændringen, og knap 2% af de årige mænd mod ca. 5% før lovændringen. kvinder antal genstande Blandt de unge kvinder var der efter lovændringen 6 procentpoint flere, der højst drikker 1 genstand (stigning fra 85% til 91%). Kvinderne i de øvrige tre aldersgrupper har sat forbruget ned til max. 1 genstand som følger: blandt de årige fra 82% til 88%, blandt de årige fra 84% til 90% og blandt de årige fra 81% til 90%. Ændringen i antal genstande fra før til efter nedsættelse af promillegrænsen er dog kun statistisk signifikant for kvinder i alderen år. For alle aldersgrupper af kvinder er der flest, der slet ikke drikker alkohol inden kørsel (mellem 45% og 66%). Ca. 10% af kvinderne i alderen år drikker efter lovændringen 2 genstande eller mere, mod ca. 15% før. Gennemsnitligt antal genstande I gennemsnit ville både mænd og kvinder under ét uanset kendskab til promillegrænsen - indtage 1,0 genstand før lovændringen og 0,8 genstande efter lovændringen. De 0,8 genstande efter lovændringen er statistisk signifikant lavere end 1,0 genstand før lovændringen. mænd og kvinder ændring i gennemsnitligt antal genstande Ser man på det gennemsnitlige antal genstande for mænd og kvinder hver for sig, er antallet for mænd 1,2 genstande og for kvinder 0,8 genstande før lovændringen samt 1,0 og 0,6 genstande efter lovændringen for hhv. mænd og kvinder. For begge køn er tallet efter lovændringen statistisk signifikant lavere end før ændringen. Det skal dog bemærkes, at de personer, der slet ikke drikker alkohol før kørsel, er medregnet i beregningen af det gennemsnitlige antal genstande. Drikkemønster for dem, der kendte promillegrænsen I de følgende figur 5 og 6 ses det gennemsnitlige antal genstande før og efter lovændringen for den del af de interviewede, der havde korrekt viden om promillegrænsen både før og efter lovændringen. drikkemønster for dem, der kender promillegrænsen Det ses af figurerne, at både før og efter lovændringen tillader kvinder, der kender lovens grænse, sig før bilkørsel at drikke i gennemsnit omtrent ½ genstand mindre end mænd, der kender lovens grænse. Dette gælder for samtlige aldersgrupper. Alle aldersgrupper af både mænd og kvinder har rapporteret at drikke mindre efter lovændringen, i gennemsnit omkring ¼ genstand. Størst fald er der for mænd i alderen år (0,4 genstand). Forskellen i det gennemsnitlige 12

23 antal genstande er statistisk signifikant for mænd i alderen år og år samt for kvinder i alderen år. Gennemsnitligt antal genstande 1,5 1 Før Efter 0, år år år år Mænds alder Figur 5 Gennemsnitligt antal genstande inden for 2 timer før bilkørsel før og efter ændring af promillegrænsen Mænd med korrekt viden om promillegrænsen Gennemsnitligt antal genstande 1 Før Efter 0, år år år år Kvinders alder Figur 6 Gennemsnitligt antal genstande inden for 2 timer før bilkørsel før og efter ændring af promillegrænsen Kvinder med korrekt viden om promillegrænsen 4.3 Ændring i drikkemønster Interviewpersonerne blev også bedt om at svare på, om de på interviewtidspunktet tillod sig at drikke flere eller færre genstande end et år tidligere. I figur 7 er svarene gengivet for alle respondenter, uanset om de havde korrekt kendskab til promillegrænsen. I 1997, altså før lovændringen, havde ca. 6% nedsat den mængde alkohol, som de tillod sig at indtage før de skulle køre bil, i forhold til det, de plejefald i indtagelse af alkohol 13

24 de at indtage ét år tidligere, dvs. i efteråret % var begyndt at drikke mere alkohol. I 1998, altså efter lovændringen, havde ca. 16% nedsat denne mængde alkohol i forhold til ét år tidligere, dvs. i efteråret Kun ganske få var begyndt at drikke mere alkohol. 20% 93% 83% 15% 10% 5% 0% År mere mindre samme uopl. Figur 7 Drikkemønster i forhold til ét år tidligere, både svar fra 1997 og Hvis man i stedet for at sammeligne alle respondenterne sammenligner den del, der havde korrekt viden om promillegrænsen både i før-undersøgelsen og i efterundersøgelsen, bliver resultatet kun ubetydeligt anderledes. Ligeså ses der også kun en ubetydelig forskel, hvis man ser på den del af respondenterne, der i før-perioden mente, at promillegrænsen allerede var sænket. 20% 88% 84% 93% 81% 93% 83% 93% 87% 10% 0% år 1997 og år 1997 og år 1997 og år 1997 og 1998 Alder uændret mindre mere Figur 8 Drikkemønster, dvs. mere, mindre eller uændret mængde alkohol i forhold til et år tidligere. Både svar fra 1997 og 1998 fordelt på alder 14

25 ændring i drikkemønster efter alder I figur 8 på foregående side ses, hvordan drikkemønsteret har ændret sig for de forskellige aldersgrupper, idet alle respondenter indgår uanset deres viden om promillegrænsen. Allerede i 1997 svarede mellem 5% og 7% af respondenterne i de forskellige aldersgrupper, at de nu ikke tillod sig at drikke så meget som i 1996, denne procent er i efter-undersøgelsen steget til mellem 13% og 18% af respondenterne i de forskellige aldersgrupper. Lovændringen ses at have betydet mest for de årige, hvor 18% i efter-undersøgelsen nu ikke tillader sig at drikke så meget alkohol før bilkørsel, som de gjorde et år forinden. Ændringerne fra 1997 til 1998 er statistisk signifikante for alle aldersgrupper. Begrundelse for ændrede drikkemønster De interviewpersoner, der havde ændret drikkemønster i løbet af det sidste år, blev bedt om at give en begrundelse herfor. I alt gav 168 personer i førundersøgelsen og 227 personer i efterundersøgelsen en begrundelse for, hvorfor de tillod sig at drikke mere eller mindre i forbindelse med kørsel end det havde været tilfældet et år forinden. Begrundelserne blev angivet i fri tekst, idet enkelte af personerne udtrykte mere end én begrundelse. I denne analyse er det valgt at inddele svarene i forskellige kategorier efter det budskab, som den frie tekst indeholdt. flere genstande alkohol færre genstande ny lovgivning giver ændret drikkemønster I alt 21 personer 18 i før-undersøgelsen og 3 i efterundersøgelsen tillod sig at drikke flere genstande. I halvdelen af svarene (11) var begrundelsen, at personerne følte, at de kunne tåle mere end året før. Øvrige begrundelser var, at de i løbet af det pågældende år var blevet mere rutinerede bilister, at de havde overstået en sygdom, der tidligere havde sat begrænsninger i deres alkoholforbrug eller at de i mellemtiden var flyttet til Danmark fra et land med lavere promillegrænse (dette svar forekom kun i før-perioden). I alt 274 personer 150 i før-undersøgelsen og 224 i efterundersøgelsen havde ændret deres drikkemønster, så de ikke tillader sig at drikke så meget alkohol før bilkørsel, som de gjorde året før. Begrundelserne for at drikke mindre alkohol var langt mere nuancerede end begrundelserne for at tillade sig at drikke mere. Svarene er gengivet i figur 9 i de valgte svarkategorier, idet enkelte interviewpersoner (i alt 7 personer i før-undersøgelsen og 21 personer i efterundersøgelsen) havde angivet 2 eller 3 begrundelser. Det ses af figuren, at der i før-undersøgelsen er to udsagn, der hver dækker ca. 1/3 af svarene på, hvorfor man tillader sig at drikke mindre, nemlig pga. at promillegrænsen er blevet sænket, selv om den på det pågældende tidspunkt ikke var blevet det endnu, og at personene har ændret holdning til spritkørsel. I efter-perioden er sænkningen af promillegrænsen langt den hyppigste grund til at drikke mindre, næsthyppigst er ændrede holdninger. Det skal bemærkes, at viden opnået via information og kampagner også spiller en rolle i begrundelserne for at drikke mindre. 15

26 Antal svar Sænket promillegrænse Promillegrænsen ved at blive sænket Øget straf Større opdagelsesrisiko Angst for at miste kørekortet Kampagnernes budskab Ændret holdning til spritkørsel Sygdom/graviditet Drikker mindre/er holdt op Kendskab til personer i færdselsuheld Andet Svarkategorier vedr. begrundelser for at drikke mindre alkohol Figur 9 Begrundelser for at drikke mindre alkohol, hvor svarene i fri tekst er inddelt i svarkategorier. Både svar fra 1997 og Holdning og viden - sammenfatning Svarene fra de interviewede bilister viser, at fra efteråret 1997 før lovændringen til efteråret 1998 efter lovændringen er andelen af bilister, der slet ikke tillader sig at drikke eller kun tillader sig at drikke én genstand, steget fra 71% til 80%. Der har desuden været et statistisk signifikant fald i antal genstande, som bilister efter eget udsagn tillader sig at drikke, hvis de ved, at de skal køre inden for 2 timer. I gennemsnit tillod de interviewede mænd sig at drikke 1,2 genstande i før-perioden, mens mængden af alkohol efter lovændringen faldt til 0,8 genstande. Hos kvinderne var det gennemsnitlige antal genstande 0,8 i før-perioden og 0,6 i efter lovændringen. De fleste af dem, der havde ændret drikkemønster, havde gjort det, fordi promillegrænsen var sænket. Dette gjaldt både for svar i 1997, før den rent faktisk var sat ned, og for svar afgivet i Bilisters viden om promillegrænsen er væsentlig bedre i efter-perioden, hvor ca. 80% kender promillegrænsen. Denne andel var kun ca. 40% i før-perioden. 16

27 5 Generel udvikling i sprituheld definition af sprituheld I Danmarks Statistiks opgørelse over politirapporterede sprituheld indgår alle uheld, hvor mindst én af de implicerede førere eller fodgængere har været påvirket af alkohol med en promille på 0,5 eller derover. I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den generelle udvikling i sprituheld, mens kapitel 6 fokuserer på betydningen af at nedsætte promillegrænsen fra 0,8 til 0,5, alene hvad angår personskadeuheld med førere af motorkøretøjer (køretøjer hvortil der kræves kørekort), idet den faste promillegrænse gælder for førere af disse køretøjer. Udviklingen i sprituheld er et af de indsatsområder, der har været særlig fokus på siden Færdselssikkerhedskommissionen udsendte Færdselssikkerhedspolitisk Handlingsplan i 1988 (Færdselssikkerhedskommissionen, 1988). Planen indeholdt en målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne skulle være reduceret med 40% ved udgangen af år 2000 i forhold til gennemsnittet af 1986/87. udvikling i sprituheld Uheldsudviklingen viser, at i hele perioden har antallet af sprituheld ligget under målsætningen. Med udgangen af 1998 lå tallet ca. 17% under målet, mens den positive udvikling i løbet af 1999 er stagneret, således at tallet med udgangen af 3. kvartal 1999 ligger ca. 16% under målet. I forhold til de tre øvrige indsatsområder: hastighed, cyklister og ulykker i kryds, er det kun spritulykker, der har haft en gunstigere udvikling end målsætningen. (Hemdorff og Lund, 2000). Udviklingen i sprituheld har således over en længere årrække været positiv. Det samme gør sig gældende for udviklingen på langt sigt for dræbte i sprituheld, som illustreret i figur 10. Siden 1980, hvor antallet af dræbte i sprituheld var ca. 246 (svarende til 35% af alle dræbte) er tallet i 1997 faldet til 108 (22% af alle dræbte). Dette tal er det laveste årlige antal dræbte i sprituheld siden I 1998 er der sket en stigning til 126 dræbte i sprituheld, og denne stigning er fortsat i 1999, hvor tallet er 138. Antal 800 Totalt antal dræbte Dræbte i sprituheld ' 81' 82' 83' 84' 85' 86' 87' 88' 89' 90' 91' 92' 93' 94' 95' 96' 97' 98' 99' Figur 10 Udvikling i antal dræbte i sprituheld samt i det totale antal trafikdræbte, År 17

28 En analyse baseret på udviklingen i de kommende år vil kunne vise, om de seneste to års stigning i antal dræbte er udtryk for tilfældige udsving fra år til år, eller om de er tegn på en reel stigning. fordeling på forskellige trafikanter Men selv om antallet af personskader gennem årene generelt har været faldende, sker der stadig for alle trafikantgrupper under ét 4,0 personskader pr. dag. I 1998 var knap 50% af samtlige spirituspåvirkede trafikanter i personskadeuheld førere af personbil, og yderligere var knap 20% af samtlige spirituspåvirkede trafikanter i uheld førere af andre køretøjer, hvortil der kræves kørekort (varebil, lastbil, motorcykel m.m.). Ca. 17% var knallertkørere, 5% cyklister og 10% fodgængere. De dræbte og tilskadekomne i sprituheld er som oftest selv påvirket af alkohol, ikke mindst når det gælder førere af tohjulede køretøjer og fodgængere. For disse trafikantgrupper var 91% af de dræbte og tilskadekomne selv påvirket af alkohol, mens andelen under ét var 53% i sprituheld med biler. I Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan for perioden (Færdselssikkerhedskommissionen, 2000) er spritkørsel fortsat ét af indsatsområderne. Visionen i denne plan er, at det totale antal dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2012 skal være reduceret med mindst 40% i forhold til tallet i 1998, idet en del af den ønskede nedgang forventes at kunne hentes i en nedgang i sprituheld. Det er dog ikke tilstrækkeligt at se på nedgangen i sprituheld. Denne nedgang skal sættes i relation til den generelle udvikling i antal færdselsuheld for at det kan vurderes, om der relativt set er en gunstig udvikling for sprituheld. 18

29 6 Udvikling i uheld med ulovlig promille I dette kapitel bliver der gjort rede for uheldsudviklingen i forbindelse med nedsættelse af promillegrænsen. Der bliver i kapitlet fokuseret på udviklingen i personskadeuheld med førere af køretøjer, hvortil der kræves kørekort, samt alkoholpromillerne hos disse førere ud fra den betragtning, at den ændrede promillegrænse især er møntet på at nedbringe antallet af sprituheld forårsaget af disse trafikanter. Desuden analyseres det, hvordan udviklingen i promilleniveau har været i det første år efter nedsættelsen af promillegrænsen i forhold til før lovændringen hos de motorførere, der var involveret i disse færdselsuheld. før- og efter-periode Da promillegrænsen blev sænket pr omhandler de følgende statistikker skæve år, der hver dækker perioden fra 1. marts i ét år til 28 februar i det følgende år omhandler uheld i perioderne marts-december 1993 samt januarfebruar i tabellen betyder således Dette er gjort for at kunne sammenligne 12 måneders perioder før og efter at promillegrænsen blev sænket, se i øvrigt kapitel 2.3. Politiets efterforskning har ændret sig med den nye lovgivning, som alt andet lige betyder, at det kan være vanskeligere end før at bedømme, om en person er ulovligt påvirket. Det viser sig således, at i efter-perioden har en større andel af motorførerne i personskadeuheld fået taget blodprøve end tidligere, men samtidig er der en højere andel førere med promille på 0,0 end det var tilfældet før lovændringen. 6.1 Personskadeuheld med motorførere udvikling i uheld med motorførere definition af spirituspåvirket fører Tabel 3 viser udviklingen i perioden i samtlige personskadeuheld med førere af motorkøretøjer, hvortil der kræves kørekort, fordelt på uheld med spirituspåvirkede motorførere (promille 0,5) og øvrige uheld (motorfører ikke påvirket eller promille<0,5). Gruppen af øvrige uheld kan i anden sammenhæng også være sprituheld, nemlig hvis andre involverede trafikanter, f.eks. en cyklist er spirituspåvirket. Men i denne sammenhæng fokuseres der som nævnt på motorførerne og deres alkoholpromille. Spirituspåvirkede motorførere er defineret som førere med promille 0,5, ud fra den betragtning, at det også før lovændringen kunne give anledning til sigtelse, hvis der var tale om skærpede omstændigheder, f.eks. uheld eller øvrige overtrædelser af færdselsloven, selv om promillen var under 0,8 ( 53.2). Der var således også før lovændringen tale om sanktioner i forbindelse med små promiller. 19

30 definition af promilleinterval Promiller på præcis 0,50 kan desværre først i 1997 adskilles fra promiller på 0,51 i Danmarks Statistiks uheldsregistrering, der ligger til grund for tabellerne. Derfor er promiller på 0,50 medtaget i data, der beskriver ulovlige promiller i dette kapitel. Det samme gælder for promiller på præcis 0,80. Promiller på 0,50 og 0,80 forekommer dog yderst sjældent (mundtligt oplyst af Danmarks Statistik). Tabel 3 Personskadeuheld, incl. dødsuheld med motorførere fordelt efter førerens alkoholpromille. Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år Førers promille Ikke påvirket eller <0, % af alle uheld 87,1% 88,5% 88,7% 88,3% 87,8% 88,6% 0, % af alle uheld 12,9% 11,5% 11,3% 11,7% 12,2% 11,4% Uheld i alt personskadeuheld incl. dødsuheld Det ses, at gennem årene er der sket et fald både i det samlede antal personskadeuheld med motorførere samt i antal uheld med spirituspåvirkede motorførere. I figur 11 er den indekserede udvikling over de 6 seneste år vist for alle personskadeuheld med motorførere og for de tilsvarende uheld med promille 0,5. Indeks for år 1993 (dvs. marts-dec samt jan.-feb. 1994) er sat til værdien 1. Det ses, at der er sket et markant fald fra 1997 til 1998 i begge kurver, dog er faldet størst for uheld med spirituspåvirkede motorførere. Indeks 1993 Alle personskadeuheld Psk.uheld med spirituspåvirkede motorførere 1,1 1 0,9 0,8 0, År Figur 11 Indekseret udvikling i alle personskadeuheld med motorførere og personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere ( 0,5 ) Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år 20