Uheldsstatistik - året Tabeller og udvikling

Transkript

1 Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling

2 Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Dato: Juli 2014 ISBN (NET): Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold Opsummering 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel udvikling 6 Transportmidler 11 Ulykkessituationer 13 Alder 15 Spiritusulykker 17 Regioner 18 Politikredse 21 Vejtyper 23 Tabeller 25

4 Opsummering af året 2013 Det fjerde laveste antal dræbte og det laveste antal personskader i trafikken siden 1930 I 2013 er der registreret 191 dræbte i trafikken. Det er det laveste antal siden 1930 bortset fra 2012 og krigsårene Selvom antallet er højere end i 2012, er det stadig en rigtig positiv udvikling, hvor antallet af dræbte er en tredjedel af, hvad det var i Antallet af dræbte og tilskadekomne i alt er det laveste antal siden statistikkens start i Også her ses mere end en halvering i forhold til i 2003 og et fald på 5 % i forhold til I forhold til 2012 er der et fald i både alvorligt og lettere tilskadekomne. Personskadeulykkerne er faldet med 5 % fra 2012 til 2013, og er fortsat historisk lavt. Antallet af materielskadeulykker er derimod steget i forhold til de 2 foregående år. I forhold til 2012 er det en stigning på 2 %. Lavere fald for cyklister og fodgængere i 2013 Faldet i antallet af personskader fra 2012 til 2013 er lavest for cyklister og fodgængere. Sammen med motorcyklister er faldet mindst for cyklister og fodgængere fra 2003 og frem. Stigning i personskader i varebil i 2013 Antallet af personskader i varebil er steget med en femtedel i forhold til Der er især en stigning iblandt dræbte. Fortsat positiv udvikling for ulykker med spiritus i 2013 Andelen af personskadeulykker, hvor der har været mindst én spirituspåvirket fører eller fodgænger involveret har været faldende de senere år, så vi er nede på lidt over halvdelen af, hvad der var i For materielskadeulykker har andelen også været faldende siden 2008, men her er andelen stagneret over de seneste tre år. 4

5 Forudsætninger og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker i Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for året Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for hele 2013 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 2013 i forhold til den beregnede forventning for året og i forhold til de faktiske tal for Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2003 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist de faktisk tal for en række hovedoplysninger for året Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Selvmord og dødsfald før ulykken, fx som følge af hjertestop, er udeladt som dræbte i statistikken. Som spiritusulykker regnes uheld, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 o/oo eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50 o/oo. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der - med mindre andet er anført - at antallet i det beskrevne år statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige år. Samtidig kræves det, at den beregnede forventning er mindst 10. (Der er anvendt et statistisk signifikansniveau på 95 %). I nogle tilfælde kan forventningen ikke beregnes, fordi der er for mange 0-værdier. 5

6 Generel udvikling I det følgende er vist information som generelt beskriver 2013 i forhold til tidligere år. Der er typisk set på udviklingen i forhold til de seneste 10 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 2013 sammenlignet med de foregående 10 år. Oversigtstabel. Antal ulykker og personskader for årene Antal ulykker Antal personskader Personskade Materielskade I alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt I det følgende er vist information som generelt beskriver 2013 i forhold til tidligere år. Der er typisk set på udviklingen i forhold til de seneste 10 år. Tabellen ovenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 2013 sammenlignet med de foregående 10 år. Her skal man så huske, at antallet i 2012 var ekstremt lavt i forhold til, hvad man kunne forvente. Antallet af alvorligt tilskadekomne er med det laveste siden Det svarer til et fald på 3 % i forhold til Der er et fald på 51 % siden Antallet af personskadeulykker i 2013 er med det laveste i den viste periode. Antallet er dermed faldet med 5 % siden I forhold til 2003 er antallet er personskadeulykker faldet 56 % og er dermed mere end halveret. Antallet af personskadeulykker har været generelt faldende i perioden. I 2013 er antallet af materielskadeulykker det fjerede laveste i den viste periode. Der er en stigning på 2 % siden Der ses et fald på 14 % i forhold til Antallet af dræbte i 2013 er med 191 det næstlaveste i den viste 11 års periode. Kun i 2012 er der lavere tal. Siden 2003 er antallet af dræbte faldet med 56 %, dvs. antallet er mere end halveret over en periode på 11 år. I forhold til 2012 er antallet af dræbte i trafikken steget 14 %. Antallet af lettere tilskadekomne er med ligeledes det laveste antal siden Her er faldet på 9 % i forhold til 2012 og 67 % i forhold til Antallet af personskader i alt er dermed også det laveste siden Faldet er på 5 % i forhold til 2012 og 60 % i forhold til I forhold til de forventede tal for 2013 er antallet af materielskadeulykker markant højere end forventningen. Det er især november 2013, der har et væsentligt højere antal end forventet. Antallet er samtidigt højere end i 2012, men ikke markant højere. For alvorligt, lettere tilskadekomne og personskader i alt er antallet også højere end forventet. Her er antallet dog lavere end i

7 Generel udvikling Følgende figurer viser den generelle udvikling over de seneste 11 år (aktuelt år og foregående 10 år, som der i det følgende generelt sammenlignes med). På figurerne er 1. kvartal markeret med en grøn søjle. De øvrige kvartaler er markeret med glå søjler. Kurven Udvikling beskriver trenden, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. Figur 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 2003 til 2013 på kvartaler Ulykker med personskade Antal Udvikling Ulykker alene med materielskade Antal dræbte 1200 Alvorlige personskader Lettere personskader Alle personskader

8 Generel udvikling Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog ikke så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle udviklingskurverne er der et markant dyk omkring i 2006, hvor det igen stiger mod starten af Dykket i 2006 kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra starten af 2007 falder samtlige kurver igen med undtagelse af dræbte. I de fleste kurver ses et lille dyk i både 1. kvartal 2010 og mere markant 1. kvartal 2011, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder disse to år. Kurven for dræbte falder først fra starten af Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet 2005/06 som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud i slutningen af perioden, og efterfølges af en stigning i Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2002 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte virker variationen i udviklingen større end for de øvrige. Det er primært et resultat, at tallene er mindre og skalaen derfor mere fintmasket. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i starten af 2009, hvorefter der ses endnu en stagnering fra starten af 2010 efterfulgt af et dyk i starten af I slutningen af 2011 ses igen en faldende udvikling i antallet af dræbte, som afløses af en stigning i Stigningen i udviklingen i 2013 er primært et resultat af højere tal i 4. kvartal Samlet kan det siges, at der fra 2003 til 2013 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden. 8

9 Månedsfordeling Opdeles ulykker og personskader på måned, er der flere markante afvigelser i 2013 i forhold til de forventede tal baseret på udviklingen de seneste 10 år. Der er alene kommenteret på de måneder, hvor antallet i 2013 er markant lavere, eller antallet er markant højere og samtidigt højere end i 2012: Personskadeulykker Juni: Der er 296 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 255. Det er samtidigt højere end de 272 personskadeulykker i juni Juli: Der er 296 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 230. Det er samtidigt højere end de 246 i December: Der er 257 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 201. Det er samtidigt markant højere end de 169 i Materielskadeulykker Juli: Der er 673 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 578. Det er også markant højere end de 577 i Oktober: Der er 732 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 674. Det er også højere end de 715 i November: Der er 778 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 647. Det er også markant højere end de 585 i December: Der er 978 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 856. Det er også markant højere end de 754 i Ulykker i alt Juni: Der er 959 ulykker, hvilket er markant højere end de forventede 887. Det er også højere end de 929 i Juli: Der er 945 ulykker, hvilket er markant højere end de forventede 823. Det er tillige markant højere end de 823 i November: Der er ulykker, hvilket er markant højere end de forventede 972. Det er også højere end de i Alvorligt tilskadekomne April: Der er 120 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 144. Det er også lavere end de 139 i Juni: Der er 202 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 175. Det er også markant højere end de 171 i December: Der er 169 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 124. Det er også markant højere end de 115 i Lettere tilskadekomne Juni: Der er 202 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 124. Det er også højere end de 136 i Juli: Der er 144 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 108. Det er også højere end de 131 i September: Der er 137 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 110. Det er også højere end de 134 i December: Der er 111 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 79. Det er også højere end de 98 i Personskader i alt Juni: Der er 362 personskader, hvilket er markant højere end de forventede 300. Det er også markant højere end de 321 i Juli: Der er 339 personskader, hvilket er markant højere end de forventede 266. Det er også markant højere end de 295 i September: Der er 323 personskader, hvilket er markant højere end de forventede 284. Det er også højere end de 315 i December: Der er 300 personskader, hvilket er markant højere end de forventede 226. Det er også markant højere end de 224 i

10 Det er især 2. halvår af 2013, som har højere tal end forventet. Det gælder stort for alle grupper på nær dræbte, hvor der ikke er nogen markante afvigelser. For dræbte er der dog noget højere tal i juli, oktober og december set i forhold til de øvrige måneder. Antallet af personskader i 2013 er det laveste siden statistikkens start i I figur 2 nedenfor ses udviklingen for personskader i perioden 1930 til 2013, hvor den vandrette streg er angiver niveauet i Antallet af dræbte siden 1930 er vist i figur 3. Antallet af dræbte i 2013 er det fjerde laveste, kun overgået af 2012 og krigsårene Figur 2 Antal dræbte og tilskadekomne (Kilde Danmarks Statistik, Vejdirektoratet). Den vandrette streg markerer 2013 niveauet Personskader Figur 3 Antal dræbte (Kilde Danmarks Statistik, Vejdirektoratet). Den vandrette streg markerer

11 Generel udvikling Transportmidler Figur 4 Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler i 2013 i forhold til de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2003 er sat til 100 Indeks Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt kvt kvt kvt 2013 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper ville derfor variere betydeligt og ikke give noget retvisende billede af udviklingen. Det fremgår af figuren, at der i 2013 er tre grupper på lidt forskellige niveauer: Øverst ligger personskader på motorcykel, cykel og blandt fodgængere. Cykel og fodgænger har haft en nogenlunde ensartet nedadgående udvikling. For cykler har der dog været en tendens til en lille stigning på det seneste, hvor fodgængere i højere grad er stagneret. Motorcykel har haft et højere niveau indtil starten Herefter følger personskader i personbil og knallert 30/ lille knallert. Personbil har været faldende over hele perioden, hvorimod knallert 30 havde en stigning i perioden Nederst ligger personskader på knallert 45/stor knallert. Her er der et generelt fald gennem hele perioden bortset fra et lille hop op i Dette fald skal nok ses i lyset af, at denne transportform ikke længere er så populær, så faldet i højere grad er et resultat af færre køretøjer i gadebilledet. 11

12 Generel udvikling I 2013 er der følgende markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler. Kun lavere eller højere og markant højere end 2012 er nævnt: Personskader i alt Varebil: Der er 129 personskader i varebil. Det er markant højere end de forventede 68. Det er også markant højere end de 85 i Varebil: Der er 17 dræbte i varebil. Det er markant højere end de forventede 9. Det er også markant højere end de 6 i Alvorligt tilskadekomne Varebil: Der er 47 alvorligt tilskadekomne i varebil. Det er markant højere end de forventede 30. Det er også markant højere end de 33 i Lettere tilskade Varebil: Der er 65 lettere tilskadekomne i varebil. Det er markant højere end de forventede 30. Det er også markant højere end de 33 i Cykel: Der er 33 dræbte på cykel. Det er markant højere end de forventede 21. Det er også markant højere end de 22 i Knallert 45, cykel og til dels fodgænger ligger generelt over forventningen, men ikke generelt over antallet for Det er især varebil, der ligger over forventningen og højere end i Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle år, nok fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter knallert 30/ lille knallert, fodgænger og motorcykel afviger ikke i fordelingen i forhold til de tidligere år. 12

13 Generel udvikling Ulykkessituationer Figur 5 viser, hvordan udviklingen i antallet af personskadeulykker har været inden for de 10 hovedsituationer for året 2013 sammenlignet med de fem foregående år. Som det ses på figuren, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr eller lign. Dette er ikke specielt for 2013, men et mønster som ses for samtlige viste år. I 2013 er der ligeledes flest eneulykker, efterfulgt af ulykker med fodgængere. En femtedel af personskadeulykkerne i 2012 er eneulykker, mens 14 % er fodgængerulykker. Over årene er der størst fald i antallet af eneulykker og ulykker i samme retning. I 2013 er antallet af mødeulykker stort set lig antallet i I forhold til de tidligere år er der tale om et fald. Figur 5 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2013 sammenlignet med de foregående fem år Antal ulykker med personskade Hovedsituation De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 13

14 Generel udvikling Der kan ses følgende markante ændring for 2013 i forhold til den beregnede forventning: I tabelafsnittet bagerst i notatet er tillige vist en fordeling på partskombinationer. Hovedsituation 0 Totalt er antallet personskadeulykker ikke højere end forventet. Alligevel er antallet for varebil markant højere end forventet og markant højere end i Hovedsituation 1 Der er 380 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 315. Det er også højere end de 353 i Hovedsituation 3 Der er 326 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 284. Det er lavere end de 348 i Hovedsituation 5 Der er 302 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 253. Det er lavere end de 320 i Hovedsituation 6 Der er 334 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 298. Det er lavere end de 360 i Hovedsituation 7 Der er 100 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 77. Det er lavere end de 133 i Hovedsituation 8 Der er 417 personskadeulykker. Det er markant højere end de forventede 347. Det er lavere end de 420 i

15 Generel udvikling Alder Der er i 2013 enkelte afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal. I modsætning til den generelle tendens er der her i højere grad tale om lavere tal end forventet: 3-6 år: Fodgænger: Der er 9 personskader, hvilket er markant lavere end de forventede 15. Det er også lavere end de 12 i år: I alt: Der er 216 personskader. Det er markant lavere end de forventede 270. Det er også markant lavere end de 263 i Personbil: Der er 64 personskader. Det er markant lavere end de forventede 72. Det er også lavere end de 81 i Knallert 30: Der er 80 personskader. Det er markant lavere end de forventede 135. Det er også markant lavere end de 105 i år: I alt: Der er 245 personskader. Det er markant lavere end de forventede 346. Det er lavere end de 247 i Personbil: Der er 155 personskader. Det er markant lavere end de forventede 215. Det er lavere end de 170 i Motorcykel: Der er 21 personskader. Det er markant lavere end de forventede 31. Det er lavere end de 30 i Fodgænger: Der er 27 personskader. Det er markant lavere end de forventede 44. Det er lavere end de 38 i år: Lastbil/bus: Der er 34 personskader. Det er markant lavere end de forventede 38. Det er højere end de 29 i Knallert 30: Der er 172 personskader. Det er markant lavere end de forventede 241. Det er lavere end de 192 i Cykel: Der er 474 personskader. Det er markant højere end de forventede 364. Det er lavere end de 503 i år: I alt: Der er 516 personskader. Det er markant højere end de forventede 465. Det er højere end de 498 i år: Personbil: Der er 234 personskader. Det er markant lavere end de forventede 289. Det er lavere end de 246 i Selvom det er gået dårligere i 2013 for nogle af de andre parametre, så er det gået bedre for en række aldersgrupper. Det er især blandt de årige, at der ses fald i forhold til det forventede og i forhold til Aldersfordelingen af personskaderne i 2013 er vist i figur 6. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år. Aldersgruppen år dækker 22 % af personskaderne i 2013, hvilket er lidt lavere end i de øvrige år. Overvægten kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-15 år og for ældre over 64 år. 4 % af alle per- 15

16 Generel udvikling sonskader i 2013 er blandt børn, mens 14 % er blandt ældre på 65 år og derover. At der er så få børn mellem 0 og 15 år, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 64 år som bliver dræbt eller har alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 65 år og derover udgør 26 % af de dræbte og 11 % af de lettere tilskadekomne. Det svarer til fordelingen de tidligere år. Den større andel af dræbte kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor lettere kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Omvendt sker 29 % af de lettere personskader i aldersgruppen år. For dræbte er det 25 %. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der samlet set ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. Kønsfordeling 39 % af de dræbte og tilskadekomne i 2013 var kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn de seneste 10 år. Andelen varierer med alderen. I 2013 var 43 % af de dræbte og tilskadekomne børn i alderen 0-14 år piger, mens andelen af dræbte og tilskadekomne kvinder i aldersgruppen år er på 35 %. 51 % af de dræbte og tilskadekomne ældre på 65 år og derover i 2013 var kvinder. Der ses nogenlunde samme fordeling på alder og køn de foregående 10 år. At kvinder udgør en større andel i aldersgruppen på 65 år og derover skyldes bl.a., at kvinderne udgør en relativ større andel af befolkningen i denne aldersgruppe. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. 34 % af de dræbte i 2013 er en kvinde, mens 41 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses også de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig personskaden er, desto større er andelen af mænd. Figur 6 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i Tilskadekomne uden oplysninger om alder er udeladt, hvilket drejer sig om 17 personer i 2013 Antal Lettere tilskadekommen Alvorligt tilskadekommen Dræbt Alder 16

17 Generel udvikling Spiritusulykker I figur 7 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2013 sammenlignet med de foregående fem år. Der er markant flere personskadeulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere i 2013 i forhold til det forventede antal. Antallet er dog lavere end i For cyklister er der tale om både et højere antal end forventet og et højere antal end i For personskader i alt er antallet i 2013 markant højere end forventet. Det er dog lavere end i Her er det især i forbindelse med varebil, at antallet er markant højere og højere end i 2012, og fodgængere, hvor antallet også er markant højere og samtidigt markant højere end i For alvorligt tilskadekomne i forbindelse med personbil ser vi til gengæld et markant lavere antal, der samtidigt er markant lavere end i For fodgængere er der blandt alvorligt tilskadekomne til gengæld tale om et markant højere antal, der også er markant højere end i Over perioden har andelen af personskadeulykker med sprit været stødt faldende. For materielskadeulykker har der været en stagnation de seneste tre år Figur 7 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 2013 sammenlignet med de 5 foregående år. Antallet af ulykker i 2008 er sat til 100, men markeret med faktiske tal over søjlerne Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 17

18 Generel udvikling Regioner I det følgende er vist udviklingen indenfor de fem danske regioner for de seneste 11 år. I figurerne vises udviklingen over de seneste 11 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest på Sjælland og i Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. I 2013 ligger hovedstaden og Syddanmark højest. Der er færrest i Nordjylland. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af personskadeulykker og personskader er mere end halveret fra 2003 til 2013 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i region Sjælland, hvor antallet er faldet 60 % siden 2002, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 50 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Sjælland, som har 63 % færre personskader i 2013 end i Faldet i personskader er med 54 % lavest i Nordjylland. I forhold til 2012, ses der et fald i 2013 for alle regioner på nær Nordjylland, der har en stigning på 3 %. For personskadeulykker er faldet størst i hovedstaden med 9 %. Faldet er mindst i Syddanmark med 2 %. For materielskadeulykker er der en stigning for Syddanmark og Sjælland fra 2012 til Højeste stigning har Sjælland med 21 %. De øvrige regioner har et lille fald. Antallet af personskader er faldet i alle regioner på nær Nordjylland, der har en lille stigning på 2 %. Det største fald ses i Sjælland med 12 %, og det mindste fald i Syddanmark med 3 %. Antallet af dræbte er steget med hele 75 % i region Syddanmark og 50 % i Nordjylland fra 2012 til Der er tale om små tal, så procenterne bliver nemt høje. For hovedstaden er antallet faldet 29 %. 18

19 Generel udvikling Figur 8 Antal personskader i fordelt på regioner Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Materielskadeulykker Personskader

20 Generel udvikling Der er følgende markante ændringer i fordelingen på regioner i 2013 i forhold til forventningen. For alle regioner er afvigelserne desværre i den negative retning. Personskadeulykker: Hovedstaden: Der er 718 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 545. Det er lavere end de 789 i Materielskadeulykker: Nordjylland: Der er 597 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 543. Det er lavere end de 611 i Sjælland: Der er materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede Det er markant højere end de i : Nordjylland: Der er 30 dræbte, hvilket er markant højere end de forventede 20. Det er markant højere end de 20 i Syddanmark: Der er 63 dræbte, hvilket er markant højere end de forventede 38. Det er markant højere end de 36 i Tilskadekomne: Midtjylland: Der er 850 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 710. Det er lavere end de 888 i Syddanmark: Der er 821 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 758. Det er lavere end de 878 i Hovedstaden: Der er 780 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 556. Det er lavere end de 847 i

21 Generel udvikling Politikredse På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 2003 til 2013 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 2003 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Figur 9 Personskader i fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 3. kvartal 2003 er sat til 100 Indeks Personskader - Jylland Nordjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Østjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Jylland Indeks Personskader - Øerne Fyns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet Nordsjællands Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet

22 Generel udvikling Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart - at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier - følges alle politikredse i hvert område meget pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det høje tal for Bornholm i 2010 er et resultat af 2 alvorlige turistbusulykker med mange personskader. Det ses også direkte af figur 9, at faldet er nogenlunde lige stort på Øerne, i Hovedstaden og i Jylland. Der ses det mindste fald i Jylland, hvor antallet af personskader er faldet 57 % siden 2003, mens det største fald ses på øerne, hvor antallet af personskader er faldet med 63 %. Hovedstaden er med 62 % dog på samme niveau. Antallet af personskader er således mere end halveret i 2013 i forhold til 2003 for hele landet. Højeste indeks i 2013 er Bornholms politikreds med 64 svarende til et fald fra 2003 til 2013 på 36 %. Det laveste indeks er 30 for Nordsjællands politikreds, hvilket svarer til et fald på 70 % siden Som det kan ses på figur 9 er antallet af personskader steget fra 2012 til 2013 i Midt- og Vestjyllands, Syddanmarks og Midt- og Vestsjællands politikredse. Der er tale om en stigning på henholdsvis 3, 6 og 3 %. I det følgende er vist markante afvigelser i 2013 fra de forventede tal for de enkelte politikredse, der er alene set på lavere end, større end eller markant større end i forhold til Personskadeulykker Midt- og Vestjylland: Der er 428 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 370. Det er højere end de 397 i Sydøstjylland: Der er 242 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 201. Det er højere end de 222 i Midt- og Vestsjælland: Der er 185 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 143. Det er også markant højere end de 154 i Nordsjælland: Der er 191 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 113. Det er højere end de 187 i Materielskadeulykker Nordjylland: Der er 549 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 479. Det er højere end de 538 i Syd- og Sønderjylland: Der er 886 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 805. Det er højere end de 844 i Sydsjælland og Lolland-Falster: Der er 679 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 546. Det er også markant højere end de 503 i Midt- og Vestsjælland: Der er 573 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 519. Det er højere end de 535 i Bornholm: Der er 71 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 55. Det er også markant højere end de 56 i Tilskadekomne Midt- og Vestjylland: Der er 529 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 410. Det er højere end de 493 i Sydøstjylland: Der er 292 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 231. Det er højere end de 262 i Midt- og Vestsjælland: Der er 197 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 143. Det er højere end de 195 i Udover de fremhævede afvigelser er der en række tilfælde, hvor antallet er markant højere end forventet men lavere end i På grund af de små tal for Bornholm skal der ikke så meget til, før det bliver markante afvigelser i forhold til de øvrige politikredse. 22

23 Generel udvikling Vejtyper Figur 10 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 2013, dvs. antallet af personskader i hele De to vejtyper med flest personskader er øvrige kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling gennem årene, udover en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje gennem Siden midten af 2009 er der også lidt flere personskader på kommuneveje. Motortrafikveje hopper noget over tid på grund af de små tal. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Øvrige kommuneveje har ved udgangen af 2012 et indeks på 42 svarende til et fald på 58 % siden slutningen af 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 38 ved udgangen af 2013 svarende til et fald på 62 %. For motorveje og motortrafikveje er der på grund af et lavere antal personskader større variation gennem årene. Indeks i 2013 er for motorveje på 35 og for motortrafikveje på 37. Det svarer til et fald på hhv. 65 % og 63 % siden slutningen af Antallet af personskader på alle typer veje er således mere end halveret siden slutningen af Figur 10 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Øvrig kommunevej Motorvej Motortrafikvej Øvrig statsvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler. Seneste periode: Motorvej: 175 personskader Motortrafikvej: 33 personskader Øvrig statsvej: 436 personskader Øvrig kommunevej: personskader I 2013 ses der følgende markante ændringer i forhold til forventningen: Personskadeulykker Øvrige statsveje: Der er 321 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 281. Det er lavere end de 323 i Øvrige kommuneveje: Der er personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede Det er lavere end de i Materielskadeulykker Øvrige kommuneveje: Der er materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede Det er også højere end de i Alvorligt tilskadekomne Øvrige statsveje: Der er 217 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 159. Det er højere end de 195 i Øvrige kommuneveje: Der er alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede Det er lavere end de i Lettere tilskadekomne Øvrige kommuneveje: Der er lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede Det er lavere end de i

24 Tabeller Tabel 1. Antal ulykker og personskader i 2013 sammenlignet med 2012 Antal ulykker Antal personskader Personskade Materielskade I alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Heraf: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Heraf: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ændring ,5 % 1,7 % -0,1 % 14,4 % -3,1 % -9,4 % -5,1 % 24

25 Tabel 2. Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2013 sammenlignet med 2012 *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og heste. Varebil Lastbil/ Bus Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Fodgænger 2012 Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 2013 Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Ændring ,1 % 51,8 % -2,1 % 10,4 % -3,9 % -10,1 % -3,6 % -9,5 % -2,1 % -5,1 % 25

26 Tabeller Tabel 3. Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 2013 Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen. Hovedsituation i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

27 Tabeller Tabel 3 fortsat. Hovedsituation i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: 0 Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 27

28 Tabeller Tabel 4. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i 2013 Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke foreligger aldersoplysninger for alle personer. Heraf i aldersgruppe I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

29 Tabeller Tabel 5. Antal spiritusulykker og personskader i disse i 2013 Heraf med spirituspåvirket fører af Varebil Lastbil/ bus Spiritusulykker i alt I alt Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/fodgængere Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte Personskader blandt passagerer hos spiri tuspåvirkede førere Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt øvrige Alvorligt tilskade Lettere tilskade *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og er dermed kun talt med en gang. 29

30 Tabeller Tabel 6. Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i 2013 Antal ulykker Personskader Regioner Personskade Materielskade Tilskade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Regioner Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Til skade Tabel 7. Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i 2013 Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materielskade Tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

31 Tabeller Tabel 7. fortsat Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Politikreds Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Materielskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland 6 Fyn Sydsjælland og Lolland-Falster 8 Midt- og Vestsjæl Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Til skade Tabel 8. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper i 2013 og 2012 *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. Antal ulykker Personskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 2012 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 2013 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Ændring alle veje -4,5 % 1,7 % -0,1 % 14,4 % -3,1 % -9,4 % -5,1 % Motorvej 1,7 % 7,0 % 5,8 % 50,0 % 1,2 % -18,2 % -6,9 % Motortrafikvej 9,5 % 1,7 % 3,8 % - -29,4 % -26,1 % -23,3 % Ramper Mv - Mtv -40,0 % 18,9 % 6,4 % - -11,1 % -45,5 % -29,0 % Øvrige statsveje -0,6 % -3,5 % -2,5 % -25,8 % 11,3 % -16,6 % -5,4 % Øvrige kommuneveje -4,9 % 1,5 % -0,3 % 23,6 % -4,7 % -6,8 % -4,5 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 31