Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere"

Transkript

1 Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser, at det at have et studiejob inden for det næstsidste studieår kan reducere ledighedsrisikoen markant. Et studiejob på mindst 16 timer om ugen i den typiske branche for personer med samme uddannelse reducerer ledighedsrisikoen langt mere end fx gode karakterer og at blive hurtigt færdig. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 14. september 2015 Analysens hovedkonklusioner Lidt mere end hver femte nyuddannede akademiker går direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. AE har undersøgt hvilke faktorer, der har betydning for risikoen for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed efter endt uddannelse. Formålet med analysen er, at undersøge effekterne af især studiearbejde, fagligt niveau og forsinkelse på studiet. Resultaterne viser, at studiearbejde er noget af det, der reducerer ledighedsrisikoen mest. Størst effekt har studiejobbet, hvis det er inden for den typiske branche, for folk med samme uddannelse, der allerede er på arbejdsmarkedet. Studiejob på mindst 16 timer ugentligt reducerer ledighedsrisikoen mest. Praktikansættelse reducerer også ledighedsrisikoen. Fagligt niveau har også betydning selvom det betyder mindre end et studiejob. Det samme gælder det at være hurtigt om at fuldføre sin uddannelse. Det har også betydning, men ikke nær så stor en effekt som studiejob. Kontakt Chefanalytiker (AE) Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikations- og marketingchef (AKA) Kristine Mikkelsen Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hvad har betydning for nyuddannedes ledighedsrisiko? AE har undersøgt, hvad der har betydning for ledighedsrisikoen, for nyuddannede kandidater. Konkret har vi undersøgt den nyeste årgang af kandidaters indtræden på arbejdsmarkedet, dvs. alle nyuddannede kandidater, der færdiggjorde deres uddannelse fra juli 2013 til juni 2014 er fulgt i et halvt år efter endt uddannelse. I bilaget ses en beskrivelse og beskrivende statistik på alle de baggrundsvariable, som vi har medtaget i modellen, der altså forsøger at forklare risikoen for at gå ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed direkte efter endt uddannelse med en lang række baggrundsforhold for den unge, familien, skoletiden, ungdomsuddannelsen og oplysninger fra universitetet. Formålet har særligt været et se på betydningen af studiearbejde i forhold til det faglige niveau og eventuel forsinkelse på studiet. Resultater Resultaterne af estimationen ses i figur 1 viser de faktorer, der signifikant reducerer ledighedsrisikoen, og figur 2 viser de faktorer, der øger ledighedsrisikoen. En nyuddannet på 28 år, der vil være som referencekategorierne i modellen, vil have 28,1 procent risiko for at gå direkte ud i længerevarende ledighed. 1 De forhold, der signifikant reducerer risikoen for at gå ud i længerevarende ledighed er vist i figur 1. Hvis standardpersonen har haft studiejob på mindst 16 timer ugentligt i en typisk branche vil risikoen blive reduceret med næsten 23 procentpoint til cirka 5,4 procents risiko. Hvis personen ikke har haft et studiejob, men havde gode karakterer i grundskolen og på gymnasiet, ville personen have 16 procents risiko for ledighed. Hvis personen ikke havde studiejob, men havde gode karakterer og var hurtigt færdigt, så vil ledighedsrisikoen falde til 14 procent. Som det ses af figur 1 og 2, så betyder det have et studiejob inden for en typisk branche eller en praktikansættelse mere end både gode karakterer og at være hurtigt færdig, når man ser på den isolerede effekt på ledighedsrisikoen. Et studiejob på under 16 timer ugentligt i en ikke typisk branche reducerer også ledighedsrisikoen, men mindre end et job i den typiske branche, på mindst 16 timer ugentligt eller gode karakterer i matematik. 2 Det at være forsinket mere end 9 måneder mere end medianen på kandidatdelen forøger ledighedsrisikoen med knap 5 procentpoint, mens det at være mere end 9 måneder hurtigere reducerer ledighedsrisiko med 2,2 procentpoint. Tilmed skal nævnes at effekten at være hurtigt færdig er mindre signifikant end de øvrige. 1 Naturvidenskabelig kandidat fra KU. Alle karakterer er på 7,0-9,9, Dreng, folkeskoleafgang i Hovedstaden, etnisk dansk. 2 Bemærk også at valget af model har betydning. Se Den valgte model i bilaget. Hvis man estimerer med en logit-model, så vil et fagligt højt niveau i matematik og et højt gennemsnit fra ungdomsuddannelsen reducere ledighedsrisikoen mere end studiejob uden for den typiske branche. 2

3 Til sammenligning betyder et studiejob i den typiske branche for uddannede med samme uddannelse som en selv at ledighedsrisikoen reduceres med 12 procentpoint, hvis det er under 16 timer ugentligt, og næsten 23 procentpoint hvis det er mindst 16 timer ugentligt. Figur 1. Signifikante forhold, der reducerer risikoen for længerevarende dimittendledighed Pct.point Fars erhvervserfaring Pause mellem BA og kandidatdel Forældreudd.,kvu/mvu Hurtigere end median, >=0,75 år Forældreudd., akademikere Gennemsnit i mat., 10,0-10,9 9. klasse, Jylland IKT Teknik Forældreudd., ingen opl Gennemsnit gymn., 10,0-10,9 Pæd Børn under 15 år næstsidste Studiejob, ej typisk branche Erhv.øk. Ingen oplysninger om 9. kl. Gennemsnit i mat., over 11,0 Praktikjob Studiejob, ej typisk branche*mere Studiejob, typisk branche*mere Studiejob, typisk branche Sundhed Pct.point Effekt på ledighedsrisiko Anm: Afledte effekter på sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. Variablene er signifikant på mindst 20 % - niveau. Referencekategorier læses af bilag. Alle effekter er også signifikante i en logit model. Alle på nær matematik 10-10,9, at være hurtigere end 9mdr. end medianen, forældre med mellemlang uddannelse er signifikante på 5%-niveau. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 3

4 Figur 2. Signifikante forhold, der øger risikoen for længerevarende dimittendledighed Pct.point AAU RUC Gennemsnit i dansk, under 4,0 Hum/kunst Indvandrer Gennemsnit gymn., under 4,0 Efterkommer Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 AU SDU Langsom. ifht. median, >=0,75 år Ingen karakterer fra 9. klasse Alder Kvinde Gennemsnit i dansk, 4,0-6, Pct.point Effekt på ledighedsrisiko Anm: Afledte effekter på sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. Variablene er signifikant på mindst 20 % - niveau. Referencekategorier læses af bilag. Alle effekter er også signifikante i en logit model. Alle på nær gennemsnittet i dansk er signifikante på 5% niveau. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Tolkning Da vi har estimeret en lineær sandsynlighedsmodel kan de afledte effekter tolkes direkte af figurerne. Man skal dog være opmærksom på, at flere effekter kan træde i kraft samtidig. For eksempel angående indvandrere, skal man være opmærksom. Hvis man er indvandret sent, så vil man udover at være indvandrer, måske også mangle oplysninger fra 9. klasse, der reducerer ledighedsrisikoen. Samtidig vil karaktererne fra 9. klasse måske også mangle. Hvis alle tre forhold er gældende vil ledighedsrisikoen forøges med 4,2 procentpoint. Dertil vil effekt yderligere variere med om man har oplysninger fra ungdomsuddannelsen. 4

5 Alder er ligeledes særlig, da effekten ikke er en lineær funktion af alderen. Dertil vender den positive effekt på ledighedsrisikoen ved en vis alder. Det er dog først fra 42-års alderen at effekten på alder bliver faldende. Indtil 42 år vil ledighedsrisikoen forøges med omkring 1 procentpoint stigning i risiko fra midten af 20 erne til slutningen af 20 erne, og dernæst med en noget mindre effekt på 0,8-0,5 procentpoint. Dertil skal man huske at hvis man fx er 29 år i 2014, så vil man sandsynligvis have afsluttet 9. klasse i 2001, hvorfor man ikke har karakterer med fra 9. klasse, da det er før man registrerede karaktererne nationalt. Derfor vil der oven på alderseffekten komme et positivt bidrag på 3,5 procentpoint fra ikke at have karakterer. I tabel 1 ses den fulde estimation for den ikke-nedtestede model. Tabel 1. Estimationsresultater på ssh. for at gå ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed variabel Titel Koefficie nt Sign. t-teststr. Logit aldern Alder 0,031 *** 5,89 x aldern2 Alder^2 0,000 *** -6,27 x pige Kvinde 0,027 *** 3,71 x eft Efterkommer 0,064 *** 2,53 x indv Indvandrer 0,069 *** 3,53 x udenlandsk~d Indvandrer, under 10 år fra dim. -0,012-1,09 born Børn under 15 år næstsidste studieår -0,063 *** -5,05 x foraka Forældreudd., akademikere -0,024 *** -2,32 x formvu Forældreudd.,kvu/mvu -0,011-1,16 x forufag Forældreudd., grundskole/gymnasial 0,012 0,59 forej Forældreudd., ingen opl -0,053 *** -2,06 x forgym Forældreudd., gymnasial 0,004 0,16 #I/T foruopl Forældreudd., uopl -0,007-0,10 morerh Mors erhvervserfaring 0,000-0,21 farerh Fars erhvervserfaring -0,001 ** -1,78 x privat Privatskole, 9. kl. -0,007-0,84 klasse10 Gået i 10. klasse 0,001 0,07 fsk_sted2 9. klasse, Sjl & øer 0,002 0,14 fsk_sted3 9. klasse, Fyn -0,017-1,15 fsk_sted4 9. klasse, Jylland -0,032 *** -3,09 x uoplyst_9kl Ingen oplysninger om 9. kl. -0,066 *** -2,63 x gns_da1 Gennemsnit i dansk, under 4,0 0,092 ** 1,81 x gns_da2 Gennemsnit i dansk, 4,0-6,9 0,019 * 1,46 x gns_da4 Gennemsnit i dansk, 10,0-10,9 0,008 0,45 gns_da5 Gennemsnit i dansk, over 11,0-0,027-0,76 ingen_kar Ingen karakterer fra 9. klasse 0,037 *** 2,91 x gns_mat1 Gennemsnit i mat., under 4,0 0,193 *** 3,80 x gns_mat2 Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 0,066 *** 4,75 x gns_mat4 Gennemsnit i mat., 10,0-10,9-0,025 ** -1,73 x 5

6 gns_mat5 Gennemsnit i mat., over 11,0-0,063 *** -2,57 x erh Erhvervsuddannelse -0,006-0,36 ingenungdom Ingen ungdomsudd. 0,024 0,90 ungdomalder2 Ungdomsuddannelse ældre end 5 år 0,020 * 1,39 ungkar_1 Gennemsnit gymn., under 4,0 0,067 *** 2,31 x ungkar_2 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 0,060 *** 5,03 x ungkar_4 Gennemsnit gymn., 10,0-10,9-0,054 *** -4,34 x ungkar_5 Gennemsnit gymn., over 11,0 0,015 1,12 dhurtig Hurtigere end median, 0,5-0,74 år 0,016 1,16 dhurtig2 Hurtigere end median, >=0,75 år -0,021 ** -1,65 x dforsink Langsommere end median, 0,5-0,74 år 0,018 * 1,34 dforsink2 Langsommere end median, >=0,75 år 0,044 *** 4,15 x dhurtig_ba Hurtigere end median, >0,5 år 0,008 0,56 dforsink_ba Langsommere end median, <0,5 år 0,008 0,81 pause Pause mellem BA og kandidatdel -0,004 *** -2,46 x dimsted2 IT-uni -0,029-1,00 dimsted3 AU 0,065 *** 5,58 x dimsted4 AAU 0,141 *** 8,60 x dimsted5 RUC 0,113 *** 6,28 x dimsted6 DTU -0,005-0,25 dimsted7 SDU 0,060 *** 4,25 x dimsted8 CBS 0,016 1,12 dimsted9 Andet 0,026 1,17 praktik Praktikjob -0,084 *** -2,51 x praktik_lav Praktikjob, ikke fuld tid 0,025 0,99 studjob_ej~p Studiejob, ej typisk branche -0,061 *** -6,51 x studjobejt~x Studiejob, ej typisk branche*mere end 16 timer ugentligt -0,101 *** -7,28 x studjob_typ Studiejob, typisk branche -0,123 *** -12,51 x studjobtyp~x Studiejob, typisk branche*mere end 16 timer ugentligt -0,106 *** -7,70 x fag2 Hum/kunst 0,071 *** 4,06 x fag3 Samf 0,009 0,59 fag4 Erhv.øk. -0,063 *** -3,93 x fag1 Pæd -0,055 *** -2,41 x fag6 IKT -0,028 * -1,31 x fag7 Teknik -0,047 *** -2,15 x fag8 Byggeri -0,012-0,48 fag9 Jordbrug/service -0,009-0,34 fag10 Sundhed -0,168 *** -10,64 x dimqtr2 4. kvt. 13 0,007 0,65 dimqtr3 1. kvt. 14 0,012 1,14 6

7 dimqtr4 2. kvt. 14 0,014 * 1,38 _cons -0,324 *** -3,24 N Anm: LPM-estimation af sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. *** indikerer signifikans på 5%-niveau, ** indikerer 10 %- niveau og * indikerer 20 %. Logit indikerer om variablen også er signifikant på mindst 20 % - niveau i en binær logitmodel. R^2 = 0,0931 Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Bilag. Sådan har vi gjort I undersøgelsen har vi undersøgt alle dimittender, der færdiggjorde deres uddannelse fra 1. juli 2013 til 30. juni Det er seneste fulde årgang, det er muligt at undersøge, og følge mindst 26 uger i forhold til ledighed. Vi har set bort fra alle nyuddannede, der påbegynder en ny uddannelse, og vi har fokuseret på kandidater. Det betyder, at nyuddannede bachelorer, der ikke læser videre, og ph.d.'ere er udeladt. Dette er gjort for at holde fokus på nyuddannede kandidater. Derudover har vi udeladt dem, der ikke har oplysninger om en bacheloruddannelse i de officielle danske registre. Da formålet med analysen dels er at måle gennem studietiden, hvad der har betydning for ikke at blive længerevarende ledig, er det et problem at mangle oplysninger om første del af sin uddannelse. Derudover er forsinkelse, også på bacheloruddannelserne, en selvstændig væsentlig faktor. Dels er det igen meningen med undersøgelsen at sige noget om, hvad der har betydning for den typiske nyuddannede kandidater, og det er derfor valgt, at dem, der ikke har taget bacheloruddannelsen i Danmark, er udeladt. Populationen består således af nyuddannede kandidater, der har oplysninger om deres bacheloruddannelse i de danske registre, og som ikke er gået i gang med en ny uddannelse. Det er desuden et krav at man har bopæl i Danmark 1. januar For de nyuddannede er en lang række baggrundskarakteristika undersøgt i forhold til om de har betydning for risikoen for at gå ud i længerevarende dimittendledighed: 7

8 Baggrundsforhold: Alder, målt i dimissionsåret (også medtaget kvadreret) At være efterkommer At være indvandrer At være indvandrer, og at have opholdt sig under 10 år fra dimissionsåret At være kvinde At have børn under 15 år, målt året før dimission Forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Referencekategori er faglært. Mors samlede antal år i beskæftigelse (hvis oplysninger om mor haves) Fars samlede antal år i beskæftigelse (hvis oplysninger om far haves) Oplysninger fra grundskolens afslutning: Har gået i 10. klasse Har gået på privatskole i 9. klasse At have fuldført 9. klasse på "Sjælland og øerne", "Fyn" eller "Jylland" i forhold til Hovedstadsområdet Ikke at have karakter fra 9. klasse 3 Gennemsnit i 9. klasse i dansk. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Gennemsnit i 9. klasse i matematik. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Oplysninger fra ungdomsuddannelse: At have taget en erhvervsuddannelse Ikke at have en ungdomsuddannelse At ungdomsuddannelse er mere end 6 år gammel Karaktergennemsnit på gymnasial ungdomsuddannelse. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Oplysninger fra universitet: Pause mellem bachelor og kandidat-delen Forsinkelse på kandidatdelen i forhold til medianen for nyuddannede med samme uddannelse (6-cifrede uddannelseskoder): o At være mellem 6 mdr. og 8,9 mdr. forsinket o At være mere end 9 mdr. eller mere forsinket At være hurtigere færdig på kandidatdelen end medianen for nyuddannede med samme uddannelse (6-cifrede uddannelseskoder): o At være mellem 6 mdr. og 8,9 mdr. hurtigere end medianen o At være mere end 9 mdr. eller mere hurtigere end medianen At være mere end 0,5 år forsinket på BA-delen i forhold til medianen At være mere end 0,5 år hurtigere på BA-delen i forhold til medianen Dimissionssted (KU, IT-uni, DTU, RUC, CBS, AU, AAU, SDU samt øvrige). Referencekategori er KU. Kvartal for dimission 3 Dette gælder for 40 procent af populationen. Heraf har de 8 procentpoint ikke oplysninger om 9. klasse, mens resten har man fuldført 9. klasse før

9 Faglig retning (10 grupper: læring & undervisning, kunst/humaniora, samfundsfaglig, erhvervsøkonomi, IKT, teknik/mekanik, byggeri, jordbrug/service, sundhed.) referencekategori er naturvidenskab. At have haft arbejde året før dimission: o Praktik. o Ikke-typiske branche for personer med samme uddannelser (2013) Samt kryds for mere end 16 timer ugentligt i jobbet o Typiske branche for personer med samme uddannelser (2013) Samt kryds for mere end 16 timer ugentligt i jobbet I forhold til studiejob er det undersøgt ud fra de detaljerede oplysninger i lønmodtagerbeskæftigelsen, om de nyuddannede havde arbejde året før de færdiggjorde. Der ses på ansættelser af mindst 3 måneders varighed og mindst 2 timers ugentlig ansættelse. Dette er gjort præcis på datoer, ved at se på kalenderåret før færdiggørelse. Hvis der er flere job, så er det prioriteret sådan at studiejob i den typiske branche vælges, og dernæst praktikophold, og til sidst studiejob uden for typiske branche. Hvis flere af disse vælges efter antal måneders ansættelse eller antallet af timer. Der er lavet følgende sondring mellem ansættelser, da det ikke fra DST s side er opgjort om, hvorvidt en stilling er normalansættelse eller et praktikophold: Praktik: Ansættelse på mindst 30 timer ugentligt i gennemsnit og med en timeløn på under 100 kr. i timen. Praktik, få timer: Ansættelse på under 30 timer ugentligt i gennemsnit og med en timeløn på under 100 kr. i timen. Studiejob, ikke typiske branche: Ansættelse på under 30 timer ugentligt og med timeløn over 100 kr. i timen, og hvor jobbet ikke er i den typiske branche, når man ser på alle lønmodtagere med samme detaljerede uddannelseskode i Studiejob, i typisk branche: Ansættelse på under 30 timer ugentligt og med timeløn over 100 kr. i timen, og hvor jobbet er i den typiske branche, når man ser på alle lønmodtagere med samme detaljerede uddannelseskode i Det skal bemærkes, at aflønninger i form af honorar og ulønnede ansættelser ikke vil være indrapporteret til E-indkomst-registeret, eller i noget andet register, og derfor har det ikke været muligt at medtaget ulønnet praktik i rapporten. Nyuddannede, der havde ulønnet praktik vil derfor indgå på lige fod med nyuddannede helt uden erhvervserfaring. Der findes ikke registeroplysninger hos DST der omfatter eksamenskarakterer fra universitetsuddannelser. Derfor har det ikke været muligt at medtage karakterer herfra. I stedet har vi medtaget karakterer fra grundskolen og den gymnasiale uddannelse. 90 procent er dækket af ungdomsuddannelseskarakterer, mens 60 procent har karakterer fra grundskolen. Oplysninger om udlandsophold findes ikke i registrene, og er derfor ikke medtaget. Ledighed Ledigheden er målt som mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, og ledighedsforløbet skal påbegyndes inden for 5 uger efter dimissionsdatoen. Ledighedsforløbet afbrydes efter 4 uger uden ydelse. 9

10 Ledighed tæller uger på dagpenge (aktiv og passiv ydelse), kontanthjælp (aktiv og passiv ydelse), uddannelseshjælp (aktiv og passiv ydelse), særlig arbejdsmarkedsydelse, arbejdsmarkedsydelse samt ikke arbejdsmarkedsparat kontanthjælp og uddannelseshjælp (aktiv og passiv ydelse). Målet er valgt fordi det sikrer en relativt lang og sammenhængende ledighed samtidig med at det sikrer, at man ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er tale om nyuddannede, der er gået direkte ud i længerevarende ledighed. Da de nyuddannede dimitterer frem til slutningen af juni 2014 vil ledighedsforløbene i undersøgelsen strække sig til begyndelsen af Baggrundsvariable I bilagstabel 1 fremgår gennemsnit og standardafvigelse på de forskellige baggrundsvariable. Bilagstabel 1. Baggrundsvariable, gennemsnit og std.afvigelse Variable Titel Mean Std.afv Sam26 Mindst 26 uger sam.hæng. ledighed 0,224 0,416 aldern Alder 28,428 4,962 aldern2 Alder^2 832, ,658 pige Kvinde 0,575 0,494 eft Efterkommer 0,026 0,158 indv Indvandrer 0,081 0,272 udenlandsk~d Udenlandsk studerende 0,170 0,376 born Børn under 15 år næstsidste studieår 0,126 0,332 foraka Forældreudd., akademikere 0,246 0,431 formvu Forældreudd.,kvu/mvu 0,373 0,484 forufag Forældreudd., grundskole 0,043 0,203 forgym Forældreudd., gymnasial 0,078 0,145 forej Forældreudd., ingen opl 0,022 0,268 foruopl Forældreudd., uopl 0,003 0,054 morerh Mors erhvervserfaring 22,257 12,423 farerh Fars erhvervserfaring 22,955 14,326 privat Privatskole, 9. kl. 0,238 0,426 klasse10 Gået i 10. klasse 0,070 0,255 fsk_sted2 9. klasse, Sjl & øer 0,130 0,336 fsk_sted3 9. klasse, Fyn 0,083 0,275 fsk_sted4 9. klasse, Jylland 0,438 0,496 uoplyst_9kl Ingen oplysninger om 9. kl. 0,080 0,271 gns_da1 Gennemsnit i dansk, under 4,0 0,006 0,079 gns_da2 Gennemsnit i dansk, 4,0-6,9 0,110 0,313 gns_da4 Gennemsnit i dansk, 10,0-10,9 0,038 0,191 gns_da5 Gennemsnit i dansk, over 11,0 0,007 0,084 ingen_kar Ingen karakterer fra 9. Klasse se note 3 0,409 0,492 gns_mat1 Gennemsnit i mat., under 4,0 0,007 0,085 10

11 gns_mat2 Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 0,102 0,302 gns_mat4 Gennemsnit i mat., 10,0-10,9 0,046 0,209 gns_mat5 Gennemsnit i mat., over 11,0 0,011 0,103 erh Erhvervsuddannelse 0,068 0,251 ingenungdom Ingen ungdomsudd. 0,073 0,261 ungdomalder2 Ungdomsuddannelse ældre end 5 år 0,858 0,349 ungkar_1 Gennemsnit gymn., under 4,0 0,021 0,144 ungkar_2 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 0,139 0,346 ungkar_4 Gennemsnit gymn., 10,0-10,9 0,061 0,239 ungkar_5 Gennemsnit gymn., over 11,0 0,108 0,310 dhurtig Hurtigere end median, 0,5-0,74 år 0,085 0,297 dhurtig2 Hurtigere end median, >=0,75 år 0,094 0,291 dforsink Langsommere end median, 0,5-0,74 år 0,078 0,267 dforsink2 Langsommere end median, >=0,75 år 0,182 0,386 dhurtig_ba Hurtigere end median, >0,5 år 0,074 0,261 dforsink_ba Langsommere end median, <0,5 år 0,224 0,417 pause Pause mellem BA og kandidatdel 0,712 2,418 dimsted2 IT-uni 0,021 0,142 dimsted3 AU 0,246 0,431 dimsted4 AAU 0,118 0,322 dimsted5 RUC 0,064 0,245 dimsted6 DTU 0,052 0,222 dimsted7 SDU 0,091 0,288 dimsted8 CBS 0,108 0,311 dimsted9 Andet 0,043 0,202 praktik Praktikjob 0,012 0,110 praktik_lav Praktikjob, ikke fuld tid 0,019 0,137 studjob_ej~p Studiejob, ej typisk branche 0,377 0,485 studjobejt~x Studiejob, ej typisk branche*mindst 16 timer ugt. 0,062 0,242 studjob_typ Studiejob, typisk branche 0,252 0,434 studjobtyp~x Studiejob,typisk branche*mindst 16 timer ugt. 0,055 0,228 fag2 Hun/kunst 0,140 0,347 fag3 Samfunds 0,196 0,397 fag4 Erhv.øk. 0,216 0,411 fag1 Pæd 0,050 0,219 fag6 IKT 0,080 0,271 fag7 Teknik 0,069 0,253 fag8 Byggeri 0,039 0,195 fag9 Jordbrug/service 0,026 0,158 fag10 Sundhed 0,107 0,309 11

12 dimqtr2 4. kvt. 13 0,196 0,397 dimqtr3 1. kvt. 14 0,230 0,421 dimqtr4 2. kvt. 14 0,342 0,474 Anm: Tabellen viser gennemsnittet og standardafvigelsen for de forskellige baggrundsvariable. Kilde: AE på baggrund af DST s registre samt DREAM-registeret. 12

13 Den valgte model Det er valgt at estimere modellen for sandsynligheden for at gå ud i ledighed med en LPM i stedet for en binær model såsom en logit ellet probit. Selvom man med en af de sidstnævnte ville sikre sig et bedre fit af den afhængige variabel, så er der andre fordele ved at estimere en mere simpel LPM. Den altoverskyggende er, at de afledte effekter er nemme at tolke på. Formålet med dette arbejde er at kunne sige noget om, hvad der har betydning for ledighedsrisikoen for en gennemsnitlig nyuddannede, og ikke at lave en model, der kan forudsige outcome for den enkelte. Derfor er LPM valgt. Flere faglitterære kilder såsom Wooldridge (2001) og Angrist (1999) nævner, at LPM i visse tilfælde kan være at foretrække over for en binær model, fordi LPM er mere anvendelsesorienteret. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om de samme variable vil være signifikante, hvis man estimerede ved hjælp af en logit. De samme baggrundsvariable i som i LPM-modellen vil være signifikante i en logit model, når man medtager alt, der er signifikant på 20 % niveau. Dog vil det at dimittere i 2. kvartal 2014 i sig selv forøge risikoen for ledighed (marginalt). Den effekt var ikke signifikant i den estimerede LPM-model. I den estimerede logit-model er rækkefølgen effekterne lidt anderledes, men de fleste variable rykker sig blot 1-2 pladser. De største ændringer er, at - et højt fagligt niveau i matematik i 9. klasse reducerer risikoen for ledighed mere end et studiejob uden for typisk branche uanset timeantal og mere end praktikansættelse. - Et højt gennemsnit fra ungdomsuddannelsen betyder mere for at reducere risikoen for ledighed end praktikansættelse og studiejob under 16 timer ugentligt, der er uden for den typiske branche. Variablene vedr. hastigheden på studietiden flytter sig ikke. Der er forskel på, hvilke variable, der hhv. reducerer og øger risikoen for ledighed efter endt uddannelse i LPM-modellen og LOGIT-estimationen. Først er en fuld model med samtlige baggrundsvariable estimeret, hvorefter modellen reduceres ved at fjerne de mest insignifikante led først (general to specific-approach). At sætte signifikansniveauet er altid er afvejning. Reelt set udtrykker signifikansniveauet risikoen for, at en estimeret effekt er fremkommet ved en tilfældighed (type l-fejl). At sætte signifikansniveauet ned, dvs. fra 10 pct. til fx 5 pct. er dog ikke nødvendigvis en optimal løsning, da man således bare forøger risikoen for, at man kommer til at afvise en effekt, der egentlig var af betydning (type ll-fejl). Typisk vælger man et signifikansniveau på 5 pct., men da der i denne analyse er et mindre antal observationer, og dermed større usikkerhed, så er effekter, der er signifikante på 20 pct. også vist. Det betyder reelt set, at vi tager højde for, at der er noget større usikkerhed på estimaterne. I meget store datasæt vil variansen være mindre, hvilket ville gøre det lettere at finde meget signifikante effekter. Når effekter på 20 pct.-niveau er bibeholdt, vil det sige, at vi tillader nogle effekter, som vi ellers ville se bort fra, fordi vi gerne vil undgå at afvise forhold, der rent faktisk har en betydning. I almindelighed er der usikkerhed knyttet til model-estimationer som den, der foretages her, men især de mindre signifikante effekter skal tolkes med forsigtighed. 13

14 Bench-mark af resultaterne Resultaterne stemmer overens med, hvad der tidligere er fundet i Danmark og i udlandet. BIS (2013) finder, at arbejde under studierne reducerer ledighedsrisikoen markant og med op til 50 percent i forhold til nyuddannede uden studiearbejde. Fra Danmark har AC (2010) lavet en analyse af dimittenders overgang fra studie til arbejdsmarkedet, der viser at et fagligt relevant studiejob nedsætter ledighedsrisiko markant. Denne analyse fandt desuden at karakterer fra universitetet ikke i sig selv har betydning for ledighedsrisikoen, når man tager højde for karakterer fra den gymnasiale uddannelse. Også Århus Universitet AU(2011) har undersøgt, hvad der har betydning for ikke at blive ledig efter endt uddannelse. Man finder her at praktik og faglige resultater ikke har nogen signifikant betydning for at komme i job, mens et studiejob med faglig relevans i høj grad har betydning. Forbehold Når man opstiller en model, som denne, hvor man forsøger at forklare ledighedsrisiko ud fra en række baggrundsforhold, er der altid forbehold. Selvom vi medtager mange forhold som kunne tænkes at forklare risikoen for ledighed efter endt uddannelse, så vil der være noget, som ikke er forklaret. Modellens forklaringskraft ligger på ca. 10 %, hvilket er relativt normalt for samfundsvidenskabelige modeller. Selvom vi har taget mange væsentlige forhold med, så vil der være nogle forhold som vi ikke kan kontroller for, såsom evner, flid osv. Karakterer, hastighed på studiet og at have et studiejob kan ses som approksimationer på disse, men kan ikke fange al forklaringskraften. Dertil kommer at de ting, der ikke kan kontrolleres for, kan påvirke koefficienten på de øvrige variable. Eksempelvis kan en del af forklaringen på, at studiejob er så betydningsfuldt måske være, at man ikke fyldestgørende nok har kontrolleret for evner, flid og arbejdsomhed, der så vil smitte af her. Når man opstiller en model som her, så er det bedste bud på en alt andet lige model, hvor man holder andre forhold konstant. Givet vi kender baggrundsforholdene for de nyuddannede såsom familieforhold, karakterer, hastighed på studiet og at have et studiejob, så forsøger man her at holde tingene adskilt, og se den isolerede betydning. Modellen er derfor bedre end en ren deskriptiv analyse af de forskellige forhold hver for sig, da man her holder de ting, som vi har medtaget lige. Litteratur Angrist, Joshua (1999) Estimation of Limited Dependent Variable Models With Dummy Endogenous Regressors: Simple Strategies for Empirical Practice Wooldridge, Jeffrey (2001) Kapitel 15, Econometric analyses of cross section and panel data Beck, Nathaniel (2011) Is OLS with a binary dependent variable really OK?: Estimating (mostly) TSCS models with binary dependent variables and fixed effects BIS (2013) Learning fram futuretrack: The impact of work experiences on higher education student outcomes AC (2010) Det frie valg eller det frie fald? Maj 2010 AU (2011) - Dimittendundersøgelse 14

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere