Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere"

Transkript

1 Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser, at det at have et studiejob inden for det næstsidste studieår kan reducere ledighedsrisikoen markant. Et studiejob på mindst 16 timer om ugen i den typiske branche for personer med samme uddannelse reducerer ledighedsrisikoen langt mere end fx gode karakterer og at blive hurtigt færdig. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 14. september 2015 Analysens hovedkonklusioner Lidt mere end hver femte nyuddannede akademiker går direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. AE har undersøgt hvilke faktorer, der har betydning for risikoen for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed efter endt uddannelse. Formålet med analysen er, at undersøge effekterne af især studiearbejde, fagligt niveau og forsinkelse på studiet. Resultaterne viser, at studiearbejde er noget af det, der reducerer ledighedsrisikoen mest. Størst effekt har studiejobbet, hvis det er inden for den typiske branche, for folk med samme uddannelse, der allerede er på arbejdsmarkedet. Studiejob på mindst 16 timer ugentligt reducerer ledighedsrisikoen mest. Praktikansættelse reducerer også ledighedsrisikoen. Fagligt niveau har også betydning selvom det betyder mindre end et studiejob. Det samme gælder det at være hurtigt om at fuldføre sin uddannelse. Det har også betydning, men ikke nær så stor en effekt som studiejob. Kontakt Chefanalytiker (AE) Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikations- og marketingchef (AKA) Kristine Mikkelsen Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hvad har betydning for nyuddannedes ledighedsrisiko? AE har undersøgt, hvad der har betydning for ledighedsrisikoen, for nyuddannede kandidater. Konkret har vi undersøgt den nyeste årgang af kandidaters indtræden på arbejdsmarkedet, dvs. alle nyuddannede kandidater, der færdiggjorde deres uddannelse fra juli 2013 til juni 2014 er fulgt i et halvt år efter endt uddannelse. I bilaget ses en beskrivelse og beskrivende statistik på alle de baggrundsvariable, som vi har medtaget i modellen, der altså forsøger at forklare risikoen for at gå ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed direkte efter endt uddannelse med en lang række baggrundsforhold for den unge, familien, skoletiden, ungdomsuddannelsen og oplysninger fra universitetet. Formålet har særligt været et se på betydningen af studiearbejde i forhold til det faglige niveau og eventuel forsinkelse på studiet. Resultater Resultaterne af estimationen ses i figur 1 viser de faktorer, der signifikant reducerer ledighedsrisikoen, og figur 2 viser de faktorer, der øger ledighedsrisikoen. En nyuddannet på 28 år, der vil være som referencekategorierne i modellen, vil have 28,1 procent risiko for at gå direkte ud i længerevarende ledighed. 1 De forhold, der signifikant reducerer risikoen for at gå ud i længerevarende ledighed er vist i figur 1. Hvis standardpersonen har haft studiejob på mindst 16 timer ugentligt i en typisk branche vil risikoen blive reduceret med næsten 23 procentpoint til cirka 5,4 procents risiko. Hvis personen ikke har haft et studiejob, men havde gode karakterer i grundskolen og på gymnasiet, ville personen have 16 procents risiko for ledighed. Hvis personen ikke havde studiejob, men havde gode karakterer og var hurtigt færdigt, så vil ledighedsrisikoen falde til 14 procent. Som det ses af figur 1 og 2, så betyder det have et studiejob inden for en typisk branche eller en praktikansættelse mere end både gode karakterer og at være hurtigt færdig, når man ser på den isolerede effekt på ledighedsrisikoen. Et studiejob på under 16 timer ugentligt i en ikke typisk branche reducerer også ledighedsrisikoen, men mindre end et job i den typiske branche, på mindst 16 timer ugentligt eller gode karakterer i matematik. 2 Det at være forsinket mere end 9 måneder mere end medianen på kandidatdelen forøger ledighedsrisikoen med knap 5 procentpoint, mens det at være mere end 9 måneder hurtigere reducerer ledighedsrisiko med 2,2 procentpoint. Tilmed skal nævnes at effekten at være hurtigt færdig er mindre signifikant end de øvrige. 1 Naturvidenskabelig kandidat fra KU. Alle karakterer er på 7,0-9,9, Dreng, folkeskoleafgang i Hovedstaden, etnisk dansk. 2 Bemærk også at valget af model har betydning. Se Den valgte model i bilaget. Hvis man estimerer med en logit-model, så vil et fagligt højt niveau i matematik og et højt gennemsnit fra ungdomsuddannelsen reducere ledighedsrisikoen mere end studiejob uden for den typiske branche. 2

3 Til sammenligning betyder et studiejob i den typiske branche for uddannede med samme uddannelse som en selv at ledighedsrisikoen reduceres med 12 procentpoint, hvis det er under 16 timer ugentligt, og næsten 23 procentpoint hvis det er mindst 16 timer ugentligt. Figur 1. Signifikante forhold, der reducerer risikoen for længerevarende dimittendledighed Pct.point Fars erhvervserfaring Pause mellem BA og kandidatdel Forældreudd.,kvu/mvu Hurtigere end median, >=0,75 år Forældreudd., akademikere Gennemsnit i mat., 10,0-10,9 9. klasse, Jylland IKT Teknik Forældreudd., ingen opl Gennemsnit gymn., 10,0-10,9 Pæd Børn under 15 år næstsidste Studiejob, ej typisk branche Erhv.øk. Ingen oplysninger om 9. kl. Gennemsnit i mat., over 11,0 Praktikjob Studiejob, ej typisk branche*mere Studiejob, typisk branche*mere Studiejob, typisk branche Sundhed Pct.point Effekt på ledighedsrisiko Anm: Afledte effekter på sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. Variablene er signifikant på mindst 20 % - niveau. Referencekategorier læses af bilag. Alle effekter er også signifikante i en logit model. Alle på nær matematik 10-10,9, at være hurtigere end 9mdr. end medianen, forældre med mellemlang uddannelse er signifikante på 5%-niveau. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 3

4 Figur 2. Signifikante forhold, der øger risikoen for længerevarende dimittendledighed Pct.point AAU RUC Gennemsnit i dansk, under 4,0 Hum/kunst Indvandrer Gennemsnit gymn., under 4,0 Efterkommer Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 AU SDU Langsom. ifht. median, >=0,75 år Ingen karakterer fra 9. klasse Alder Kvinde Gennemsnit i dansk, 4,0-6, Pct.point Effekt på ledighedsrisiko Anm: Afledte effekter på sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. Variablene er signifikant på mindst 20 % - niveau. Referencekategorier læses af bilag. Alle effekter er også signifikante i en logit model. Alle på nær gennemsnittet i dansk er signifikante på 5% niveau. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Tolkning Da vi har estimeret en lineær sandsynlighedsmodel kan de afledte effekter tolkes direkte af figurerne. Man skal dog være opmærksom på, at flere effekter kan træde i kraft samtidig. For eksempel angående indvandrere, skal man være opmærksom. Hvis man er indvandret sent, så vil man udover at være indvandrer, måske også mangle oplysninger fra 9. klasse, der reducerer ledighedsrisikoen. Samtidig vil karaktererne fra 9. klasse måske også mangle. Hvis alle tre forhold er gældende vil ledighedsrisikoen forøges med 4,2 procentpoint. Dertil vil effekt yderligere variere med om man har oplysninger fra ungdomsuddannelsen. 4

5 Alder er ligeledes særlig, da effekten ikke er en lineær funktion af alderen. Dertil vender den positive effekt på ledighedsrisikoen ved en vis alder. Det er dog først fra 42-års alderen at effekten på alder bliver faldende. Indtil 42 år vil ledighedsrisikoen forøges med omkring 1 procentpoint stigning i risiko fra midten af 20 erne til slutningen af 20 erne, og dernæst med en noget mindre effekt på 0,8-0,5 procentpoint. Dertil skal man huske at hvis man fx er 29 år i 2014, så vil man sandsynligvis have afsluttet 9. klasse i 2001, hvorfor man ikke har karakterer med fra 9. klasse, da det er før man registrerede karaktererne nationalt. Derfor vil der oven på alderseffekten komme et positivt bidrag på 3,5 procentpoint fra ikke at have karakterer. I tabel 1 ses den fulde estimation for den ikke-nedtestede model. Tabel 1. Estimationsresultater på ssh. for at gå ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed variabel Titel Koefficie nt Sign. t-teststr. Logit aldern Alder 0,031 *** 5,89 x aldern2 Alder^2 0,000 *** -6,27 x pige Kvinde 0,027 *** 3,71 x eft Efterkommer 0,064 *** 2,53 x indv Indvandrer 0,069 *** 3,53 x udenlandsk~d Indvandrer, under 10 år fra dim. -0,012-1,09 born Børn under 15 år næstsidste studieår -0,063 *** -5,05 x foraka Forældreudd., akademikere -0,024 *** -2,32 x formvu Forældreudd.,kvu/mvu -0,011-1,16 x forufag Forældreudd., grundskole/gymnasial 0,012 0,59 forej Forældreudd., ingen opl -0,053 *** -2,06 x forgym Forældreudd., gymnasial 0,004 0,16 #I/T foruopl Forældreudd., uopl -0,007-0,10 morerh Mors erhvervserfaring 0,000-0,21 farerh Fars erhvervserfaring -0,001 ** -1,78 x privat Privatskole, 9. kl. -0,007-0,84 klasse10 Gået i 10. klasse 0,001 0,07 fsk_sted2 9. klasse, Sjl & øer 0,002 0,14 fsk_sted3 9. klasse, Fyn -0,017-1,15 fsk_sted4 9. klasse, Jylland -0,032 *** -3,09 x uoplyst_9kl Ingen oplysninger om 9. kl. -0,066 *** -2,63 x gns_da1 Gennemsnit i dansk, under 4,0 0,092 ** 1,81 x gns_da2 Gennemsnit i dansk, 4,0-6,9 0,019 * 1,46 x gns_da4 Gennemsnit i dansk, 10,0-10,9 0,008 0,45 gns_da5 Gennemsnit i dansk, over 11,0-0,027-0,76 ingen_kar Ingen karakterer fra 9. klasse 0,037 *** 2,91 x gns_mat1 Gennemsnit i mat., under 4,0 0,193 *** 3,80 x gns_mat2 Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 0,066 *** 4,75 x gns_mat4 Gennemsnit i mat., 10,0-10,9-0,025 ** -1,73 x 5

6 gns_mat5 Gennemsnit i mat., over 11,0-0,063 *** -2,57 x erh Erhvervsuddannelse -0,006-0,36 ingenungdom Ingen ungdomsudd. 0,024 0,90 ungdomalder2 Ungdomsuddannelse ældre end 5 år 0,020 * 1,39 ungkar_1 Gennemsnit gymn., under 4,0 0,067 *** 2,31 x ungkar_2 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 0,060 *** 5,03 x ungkar_4 Gennemsnit gymn., 10,0-10,9-0,054 *** -4,34 x ungkar_5 Gennemsnit gymn., over 11,0 0,015 1,12 dhurtig Hurtigere end median, 0,5-0,74 år 0,016 1,16 dhurtig2 Hurtigere end median, >=0,75 år -0,021 ** -1,65 x dforsink Langsommere end median, 0,5-0,74 år 0,018 * 1,34 dforsink2 Langsommere end median, >=0,75 år 0,044 *** 4,15 x dhurtig_ba Hurtigere end median, >0,5 år 0,008 0,56 dforsink_ba Langsommere end median, <0,5 år 0,008 0,81 pause Pause mellem BA og kandidatdel -0,004 *** -2,46 x dimsted2 IT-uni -0,029-1,00 dimsted3 AU 0,065 *** 5,58 x dimsted4 AAU 0,141 *** 8,60 x dimsted5 RUC 0,113 *** 6,28 x dimsted6 DTU -0,005-0,25 dimsted7 SDU 0,060 *** 4,25 x dimsted8 CBS 0,016 1,12 dimsted9 Andet 0,026 1,17 praktik Praktikjob -0,084 *** -2,51 x praktik_lav Praktikjob, ikke fuld tid 0,025 0,99 studjob_ej~p Studiejob, ej typisk branche -0,061 *** -6,51 x studjobejt~x Studiejob, ej typisk branche*mere end 16 timer ugentligt -0,101 *** -7,28 x studjob_typ Studiejob, typisk branche -0,123 *** -12,51 x studjobtyp~x Studiejob, typisk branche*mere end 16 timer ugentligt -0,106 *** -7,70 x fag2 Hum/kunst 0,071 *** 4,06 x fag3 Samf 0,009 0,59 fag4 Erhv.øk. -0,063 *** -3,93 x fag1 Pæd -0,055 *** -2,41 x fag6 IKT -0,028 * -1,31 x fag7 Teknik -0,047 *** -2,15 x fag8 Byggeri -0,012-0,48 fag9 Jordbrug/service -0,009-0,34 fag10 Sundhed -0,168 *** -10,64 x dimqtr2 4. kvt. 13 0,007 0,65 dimqtr3 1. kvt. 14 0,012 1,14 6

7 dimqtr4 2. kvt. 14 0,014 * 1,38 _cons -0,324 *** -3,24 N Anm: LPM-estimation af sandsynligheden for at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed for dimittender fra lange videregående uddannelser juli 2013-juni 2014, der ikke påbegynder en ny uddannelse. *** indikerer signifikans på 5%-niveau, ** indikerer 10 %- niveau og * indikerer 20 %. Logit indikerer om variablen også er signifikant på mindst 20 % - niveau i en binær logitmodel. R^2 = 0,0931 Kilde: AE på baggrund af egne beregninger og estimationer på registerdata fra DST samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Bilag. Sådan har vi gjort I undersøgelsen har vi undersøgt alle dimittender, der færdiggjorde deres uddannelse fra 1. juli 2013 til 30. juni Det er seneste fulde årgang, det er muligt at undersøge, og følge mindst 26 uger i forhold til ledighed. Vi har set bort fra alle nyuddannede, der påbegynder en ny uddannelse, og vi har fokuseret på kandidater. Det betyder, at nyuddannede bachelorer, der ikke læser videre, og ph.d.'ere er udeladt. Dette er gjort for at holde fokus på nyuddannede kandidater. Derudover har vi udeladt dem, der ikke har oplysninger om en bacheloruddannelse i de officielle danske registre. Da formålet med analysen dels er at måle gennem studietiden, hvad der har betydning for ikke at blive længerevarende ledig, er det et problem at mangle oplysninger om første del af sin uddannelse. Derudover er forsinkelse, også på bacheloruddannelserne, en selvstændig væsentlig faktor. Dels er det igen meningen med undersøgelsen at sige noget om, hvad der har betydning for den typiske nyuddannede kandidater, og det er derfor valgt, at dem, der ikke har taget bacheloruddannelsen i Danmark, er udeladt. Populationen består således af nyuddannede kandidater, der har oplysninger om deres bacheloruddannelse i de danske registre, og som ikke er gået i gang med en ny uddannelse. Det er desuden et krav at man har bopæl i Danmark 1. januar For de nyuddannede er en lang række baggrundskarakteristika undersøgt i forhold til om de har betydning for risikoen for at gå ud i længerevarende dimittendledighed: 7

8 Baggrundsforhold: Alder, målt i dimissionsåret (også medtaget kvadreret) At være efterkommer At være indvandrer At være indvandrer, og at have opholdt sig under 10 år fra dimissionsåret At være kvinde At have børn under 15 år, målt året før dimission Forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Referencekategori er faglært. Mors samlede antal år i beskæftigelse (hvis oplysninger om mor haves) Fars samlede antal år i beskæftigelse (hvis oplysninger om far haves) Oplysninger fra grundskolens afslutning: Har gået i 10. klasse Har gået på privatskole i 9. klasse At have fuldført 9. klasse på "Sjælland og øerne", "Fyn" eller "Jylland" i forhold til Hovedstadsområdet Ikke at have karakter fra 9. klasse 3 Gennemsnit i 9. klasse i dansk. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Gennemsnit i 9. klasse i matematik. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Oplysninger fra ungdomsuddannelse: At have taget en erhvervsuddannelse Ikke at have en ungdomsuddannelse At ungdomsuddannelse er mere end 6 år gammel Karaktergennemsnit på gymnasial ungdomsuddannelse. Reference er 7,0-9,9 (ny skala) Oplysninger fra universitet: Pause mellem bachelor og kandidat-delen Forsinkelse på kandidatdelen i forhold til medianen for nyuddannede med samme uddannelse (6-cifrede uddannelseskoder): o At være mellem 6 mdr. og 8,9 mdr. forsinket o At være mere end 9 mdr. eller mere forsinket At være hurtigere færdig på kandidatdelen end medianen for nyuddannede med samme uddannelse (6-cifrede uddannelseskoder): o At være mellem 6 mdr. og 8,9 mdr. hurtigere end medianen o At være mere end 9 mdr. eller mere hurtigere end medianen At være mere end 0,5 år forsinket på BA-delen i forhold til medianen At være mere end 0,5 år hurtigere på BA-delen i forhold til medianen Dimissionssted (KU, IT-uni, DTU, RUC, CBS, AU, AAU, SDU samt øvrige). Referencekategori er KU. Kvartal for dimission 3 Dette gælder for 40 procent af populationen. Heraf har de 8 procentpoint ikke oplysninger om 9. klasse, mens resten har man fuldført 9. klasse før

9 Faglig retning (10 grupper: læring & undervisning, kunst/humaniora, samfundsfaglig, erhvervsøkonomi, IKT, teknik/mekanik, byggeri, jordbrug/service, sundhed.) referencekategori er naturvidenskab. At have haft arbejde året før dimission: o Praktik. o Ikke-typiske branche for personer med samme uddannelser (2013) Samt kryds for mere end 16 timer ugentligt i jobbet o Typiske branche for personer med samme uddannelser (2013) Samt kryds for mere end 16 timer ugentligt i jobbet I forhold til studiejob er det undersøgt ud fra de detaljerede oplysninger i lønmodtagerbeskæftigelsen, om de nyuddannede havde arbejde året før de færdiggjorde. Der ses på ansættelser af mindst 3 måneders varighed og mindst 2 timers ugentlig ansættelse. Dette er gjort præcis på datoer, ved at se på kalenderåret før færdiggørelse. Hvis der er flere job, så er det prioriteret sådan at studiejob i den typiske branche vælges, og dernæst praktikophold, og til sidst studiejob uden for typiske branche. Hvis flere af disse vælges efter antal måneders ansættelse eller antallet af timer. Der er lavet følgende sondring mellem ansættelser, da det ikke fra DST s side er opgjort om, hvorvidt en stilling er normalansættelse eller et praktikophold: Praktik: Ansættelse på mindst 30 timer ugentligt i gennemsnit og med en timeløn på under 100 kr. i timen. Praktik, få timer: Ansættelse på under 30 timer ugentligt i gennemsnit og med en timeløn på under 100 kr. i timen. Studiejob, ikke typiske branche: Ansættelse på under 30 timer ugentligt og med timeløn over 100 kr. i timen, og hvor jobbet ikke er i den typiske branche, når man ser på alle lønmodtagere med samme detaljerede uddannelseskode i Studiejob, i typisk branche: Ansættelse på under 30 timer ugentligt og med timeløn over 100 kr. i timen, og hvor jobbet er i den typiske branche, når man ser på alle lønmodtagere med samme detaljerede uddannelseskode i Det skal bemærkes, at aflønninger i form af honorar og ulønnede ansættelser ikke vil være indrapporteret til E-indkomst-registeret, eller i noget andet register, og derfor har det ikke været muligt at medtaget ulønnet praktik i rapporten. Nyuddannede, der havde ulønnet praktik vil derfor indgå på lige fod med nyuddannede helt uden erhvervserfaring. Der findes ikke registeroplysninger hos DST der omfatter eksamenskarakterer fra universitetsuddannelser. Derfor har det ikke været muligt at medtage karakterer herfra. I stedet har vi medtaget karakterer fra grundskolen og den gymnasiale uddannelse. 90 procent er dækket af ungdomsuddannelseskarakterer, mens 60 procent har karakterer fra grundskolen. Oplysninger om udlandsophold findes ikke i registrene, og er derfor ikke medtaget. Ledighed Ledigheden er målt som mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, og ledighedsforløbet skal påbegyndes inden for 5 uger efter dimissionsdatoen. Ledighedsforløbet afbrydes efter 4 uger uden ydelse. 9

10 Ledighed tæller uger på dagpenge (aktiv og passiv ydelse), kontanthjælp (aktiv og passiv ydelse), uddannelseshjælp (aktiv og passiv ydelse), særlig arbejdsmarkedsydelse, arbejdsmarkedsydelse samt ikke arbejdsmarkedsparat kontanthjælp og uddannelseshjælp (aktiv og passiv ydelse). Målet er valgt fordi det sikrer en relativt lang og sammenhængende ledighed samtidig med at det sikrer, at man ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er tale om nyuddannede, der er gået direkte ud i længerevarende ledighed. Da de nyuddannede dimitterer frem til slutningen af juni 2014 vil ledighedsforløbene i undersøgelsen strække sig til begyndelsen af Baggrundsvariable I bilagstabel 1 fremgår gennemsnit og standardafvigelse på de forskellige baggrundsvariable. Bilagstabel 1. Baggrundsvariable, gennemsnit og std.afvigelse Variable Titel Mean Std.afv Sam26 Mindst 26 uger sam.hæng. ledighed 0,224 0,416 aldern Alder 28,428 4,962 aldern2 Alder^2 832, ,658 pige Kvinde 0,575 0,494 eft Efterkommer 0,026 0,158 indv Indvandrer 0,081 0,272 udenlandsk~d Udenlandsk studerende 0,170 0,376 born Børn under 15 år næstsidste studieår 0,126 0,332 foraka Forældreudd., akademikere 0,246 0,431 formvu Forældreudd.,kvu/mvu 0,373 0,484 forufag Forældreudd., grundskole 0,043 0,203 forgym Forældreudd., gymnasial 0,078 0,145 forej Forældreudd., ingen opl 0,022 0,268 foruopl Forældreudd., uopl 0,003 0,054 morerh Mors erhvervserfaring 22,257 12,423 farerh Fars erhvervserfaring 22,955 14,326 privat Privatskole, 9. kl. 0,238 0,426 klasse10 Gået i 10. klasse 0,070 0,255 fsk_sted2 9. klasse, Sjl & øer 0,130 0,336 fsk_sted3 9. klasse, Fyn 0,083 0,275 fsk_sted4 9. klasse, Jylland 0,438 0,496 uoplyst_9kl Ingen oplysninger om 9. kl. 0,080 0,271 gns_da1 Gennemsnit i dansk, under 4,0 0,006 0,079 gns_da2 Gennemsnit i dansk, 4,0-6,9 0,110 0,313 gns_da4 Gennemsnit i dansk, 10,0-10,9 0,038 0,191 gns_da5 Gennemsnit i dansk, over 11,0 0,007 0,084 ingen_kar Ingen karakterer fra 9. Klasse se note 3 0,409 0,492 gns_mat1 Gennemsnit i mat., under 4,0 0,007 0,085 10

11 gns_mat2 Gennemsnit i mat., 4,0-6,9 0,102 0,302 gns_mat4 Gennemsnit i mat., 10,0-10,9 0,046 0,209 gns_mat5 Gennemsnit i mat., over 11,0 0,011 0,103 erh Erhvervsuddannelse 0,068 0,251 ingenungdom Ingen ungdomsudd. 0,073 0,261 ungdomalder2 Ungdomsuddannelse ældre end 5 år 0,858 0,349 ungkar_1 Gennemsnit gymn., under 4,0 0,021 0,144 ungkar_2 Gennemsnit gymn., 4,0-6,9 0,139 0,346 ungkar_4 Gennemsnit gymn., 10,0-10,9 0,061 0,239 ungkar_5 Gennemsnit gymn., over 11,0 0,108 0,310 dhurtig Hurtigere end median, 0,5-0,74 år 0,085 0,297 dhurtig2 Hurtigere end median, >=0,75 år 0,094 0,291 dforsink Langsommere end median, 0,5-0,74 år 0,078 0,267 dforsink2 Langsommere end median, >=0,75 år 0,182 0,386 dhurtig_ba Hurtigere end median, >0,5 år 0,074 0,261 dforsink_ba Langsommere end median, <0,5 år 0,224 0,417 pause Pause mellem BA og kandidatdel 0,712 2,418 dimsted2 IT-uni 0,021 0,142 dimsted3 AU 0,246 0,431 dimsted4 AAU 0,118 0,322 dimsted5 RUC 0,064 0,245 dimsted6 DTU 0,052 0,222 dimsted7 SDU 0,091 0,288 dimsted8 CBS 0,108 0,311 dimsted9 Andet 0,043 0,202 praktik Praktikjob 0,012 0,110 praktik_lav Praktikjob, ikke fuld tid 0,019 0,137 studjob_ej~p Studiejob, ej typisk branche 0,377 0,485 studjobejt~x Studiejob, ej typisk branche*mindst 16 timer ugt. 0,062 0,242 studjob_typ Studiejob, typisk branche 0,252 0,434 studjobtyp~x Studiejob,typisk branche*mindst 16 timer ugt. 0,055 0,228 fag2 Hun/kunst 0,140 0,347 fag3 Samfunds 0,196 0,397 fag4 Erhv.øk. 0,216 0,411 fag1 Pæd 0,050 0,219 fag6 IKT 0,080 0,271 fag7 Teknik 0,069 0,253 fag8 Byggeri 0,039 0,195 fag9 Jordbrug/service 0,026 0,158 fag10 Sundhed 0,107 0,309 11

12 dimqtr2 4. kvt. 13 0,196 0,397 dimqtr3 1. kvt. 14 0,230 0,421 dimqtr4 2. kvt. 14 0,342 0,474 Anm: Tabellen viser gennemsnittet og standardafvigelsen for de forskellige baggrundsvariable. Kilde: AE på baggrund af DST s registre samt DREAM-registeret. 12

13 Den valgte model Det er valgt at estimere modellen for sandsynligheden for at gå ud i ledighed med en LPM i stedet for en binær model såsom en logit ellet probit. Selvom man med en af de sidstnævnte ville sikre sig et bedre fit af den afhængige variabel, så er der andre fordele ved at estimere en mere simpel LPM. Den altoverskyggende er, at de afledte effekter er nemme at tolke på. Formålet med dette arbejde er at kunne sige noget om, hvad der har betydning for ledighedsrisikoen for en gennemsnitlig nyuddannede, og ikke at lave en model, der kan forudsige outcome for den enkelte. Derfor er LPM valgt. Flere faglitterære kilder såsom Wooldridge (2001) og Angrist (1999) nævner, at LPM i visse tilfælde kan være at foretrække over for en binær model, fordi LPM er mere anvendelsesorienteret. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om de samme variable vil være signifikante, hvis man estimerede ved hjælp af en logit. De samme baggrundsvariable i som i LPM-modellen vil være signifikante i en logit model, når man medtager alt, der er signifikant på 20 % niveau. Dog vil det at dimittere i 2. kvartal 2014 i sig selv forøge risikoen for ledighed (marginalt). Den effekt var ikke signifikant i den estimerede LPM-model. I den estimerede logit-model er rækkefølgen effekterne lidt anderledes, men de fleste variable rykker sig blot 1-2 pladser. De største ændringer er, at - et højt fagligt niveau i matematik i 9. klasse reducerer risikoen for ledighed mere end et studiejob uden for typisk branche uanset timeantal og mere end praktikansættelse. - Et højt gennemsnit fra ungdomsuddannelsen betyder mere for at reducere risikoen for ledighed end praktikansættelse og studiejob under 16 timer ugentligt, der er uden for den typiske branche. Variablene vedr. hastigheden på studietiden flytter sig ikke. Der er forskel på, hvilke variable, der hhv. reducerer og øger risikoen for ledighed efter endt uddannelse i LPM-modellen og LOGIT-estimationen. Først er en fuld model med samtlige baggrundsvariable estimeret, hvorefter modellen reduceres ved at fjerne de mest insignifikante led først (general to specific-approach). At sætte signifikansniveauet er altid er afvejning. Reelt set udtrykker signifikansniveauet risikoen for, at en estimeret effekt er fremkommet ved en tilfældighed (type l-fejl). At sætte signifikansniveauet ned, dvs. fra 10 pct. til fx 5 pct. er dog ikke nødvendigvis en optimal løsning, da man således bare forøger risikoen for, at man kommer til at afvise en effekt, der egentlig var af betydning (type ll-fejl). Typisk vælger man et signifikansniveau på 5 pct., men da der i denne analyse er et mindre antal observationer, og dermed større usikkerhed, så er effekter, der er signifikante på 20 pct. også vist. Det betyder reelt set, at vi tager højde for, at der er noget større usikkerhed på estimaterne. I meget store datasæt vil variansen være mindre, hvilket ville gøre det lettere at finde meget signifikante effekter. Når effekter på 20 pct.-niveau er bibeholdt, vil det sige, at vi tillader nogle effekter, som vi ellers ville se bort fra, fordi vi gerne vil undgå at afvise forhold, der rent faktisk har en betydning. I almindelighed er der usikkerhed knyttet til model-estimationer som den, der foretages her, men især de mindre signifikante effekter skal tolkes med forsigtighed. 13

14 Bench-mark af resultaterne Resultaterne stemmer overens med, hvad der tidligere er fundet i Danmark og i udlandet. BIS (2013) finder, at arbejde under studierne reducerer ledighedsrisikoen markant og med op til 50 percent i forhold til nyuddannede uden studiearbejde. Fra Danmark har AC (2010) lavet en analyse af dimittenders overgang fra studie til arbejdsmarkedet, der viser at et fagligt relevant studiejob nedsætter ledighedsrisiko markant. Denne analyse fandt desuden at karakterer fra universitetet ikke i sig selv har betydning for ledighedsrisikoen, når man tager højde for karakterer fra den gymnasiale uddannelse. Også Århus Universitet AU(2011) har undersøgt, hvad der har betydning for ikke at blive ledig efter endt uddannelse. Man finder her at praktik og faglige resultater ikke har nogen signifikant betydning for at komme i job, mens et studiejob med faglig relevans i høj grad har betydning. Forbehold Når man opstiller en model, som denne, hvor man forsøger at forklare ledighedsrisiko ud fra en række baggrundsforhold, er der altid forbehold. Selvom vi medtager mange forhold som kunne tænkes at forklare risikoen for ledighed efter endt uddannelse, så vil der være noget, som ikke er forklaret. Modellens forklaringskraft ligger på ca. 10 %, hvilket er relativt normalt for samfundsvidenskabelige modeller. Selvom vi har taget mange væsentlige forhold med, så vil der være nogle forhold som vi ikke kan kontroller for, såsom evner, flid osv. Karakterer, hastighed på studiet og at have et studiejob kan ses som approksimationer på disse, men kan ikke fange al forklaringskraften. Dertil kommer at de ting, der ikke kan kontrolleres for, kan påvirke koefficienten på de øvrige variable. Eksempelvis kan en del af forklaringen på, at studiejob er så betydningsfuldt måske være, at man ikke fyldestgørende nok har kontrolleret for evner, flid og arbejdsomhed, der så vil smitte af her. Når man opstiller en model som her, så er det bedste bud på en alt andet lige model, hvor man holder andre forhold konstant. Givet vi kender baggrundsforholdene for de nyuddannede såsom familieforhold, karakterer, hastighed på studiet og at have et studiejob, så forsøger man her at holde tingene adskilt, og se den isolerede betydning. Modellen er derfor bedre end en ren deskriptiv analyse af de forskellige forhold hver for sig, da man her holder de ting, som vi har medtaget lige. Litteratur Angrist, Joshua (1999) Estimation of Limited Dependent Variable Models With Dummy Endogenous Regressors: Simple Strategies for Empirical Practice Wooldridge, Jeffrey (2001) Kapitel 15, Econometric analyses of cross section and panel data Beck, Nathaniel (2011) Is OLS with a binary dependent variable really OK?: Estimating (mostly) TSCS models with binary dependent variables and fixed effects BIS (2013) Learning fram futuretrack: The impact of work experiences on higher education student outcomes AC (2010) Det frie valg eller det frie fald? Maj 2010 AU (2011) - Dimittendundersøgelse 14

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere