Ord i () er små korte svar fra modparten der altid bare indikerer konsensus. okay, mm osv..

Transkript

1 Bilag 1 Transskription af interview med Anne gadegaard AG: Anne Gadegaard CR: Camilla Randsøe PB: Peter Bonde AB: Asbjørn Busk JN: Jacob Nyby Ord i () er små korte svar fra modparten der altid bare indikerer konsensus. okay mm osv.. AG: Man ved jo aldrig CR: Læg den så tæt på som muligt AG: Men jeg taler så højt. såå.. det kan jeg afsløre det er ikke noget problem.. haha.. men det er godt tænkt ja. PB: Øh.. ja.. Så det var ligesom det praktiske omkring om vi måtte og det måtte vi gerne. Men altså.. og vi sender bare når det er at vi.. øhh AG: Og hvis det er direkte citater så skal jeg lige have lov at se dem under alle omstændigheder PB: Ja selvfølgelig AG: Så I må selv beslutte om I når at have tid til at sende det til mig men det er et tilbud men citater skal jeg se PB: Men ja men det er iorden øhh og ja hvad skal man sige vores projekt omhandler det omhandler jeres medlemsskab af global compact (Ja) ehm og hvor det ligesom bliver administreret hos novo nordisk - det gør ikke noget med neglene det kommer ikke med på interviewet AG: Jeg trænger til nye havehandsker kan jeg afsløre PB: Det er jo også en stor have AG: Godt Så UN Global Compact i hvilken kontekst? Hvad er det I skriver om eller hvad hedder det hvad fag er det til? PB: Jamen det er jo RUC så det der med hvilket fag det er til (Okay) det er jeg ked af at sige AG: Nå Hvad tænker I I skal bruge det til? PB: Sociologi og måske noget politologi jaer AG: Som er hvad - nu kommer jeg jo fra handelshøjskolen I københavn PB: Det er sådan noget statskundsskabsagtigt sådan noget policy-making og sådan noget i den dur AG: Godt Yes og så interfacen mellem virksomheder hvad kan virksomheder bruge sådan noget intergovernmental agtigt noget til og sån noget AB: Og i hvor høj grad hvordan den idé fra Global Compact bliver transformeret hos jer det kunne vi godt tænke os.. For vi er ret fascinerede af Global Compact og deres måde og føre 1

2 policy på. Det der standardise.. standarder i stedet for regler så det er sådan lidt den vinkel vi har (JA) AG: OKay mmm.. PB: Jae (Godt) og vi har nogle spørgsmål og vi kommer sikkert til at spørge igen AG: Og som sagt jeg kan tale.. såå.. Det er jer der skal sørge for at I får det I skal bruge PB: Det er godt jeg lover at vi holder dig i kort snor jaee. Ehm jaa egentlig ville vi godt starte med at høre dig hvad din jobfunktion er hos novo nordisk AG: Jeg øh har været i belgien i 14 år ikk? PB: Det kan man ikk se AG: Det kan man ikk høre nej ej jeg har været rimelig længe det jeg laver jeg sidder i en afdeling i en stabsfunktion der hedder corporate sustainability og vi er sådan. ehmm.. vi prøver at komme væk fra det billede men man kunne godt kalde det interne vagthunde i forhold til vores forretningsfilosfi omkring den tredobbelte bundlinje at vi skal ligesom arbejde aktivt og integreret med den tredobbelte bundlinje øh og det ben jeg sidder og gnaver på er miljøbenet det vil sige jeg er ansvarlig for implementeringen af novo nordisk s miljøstrategi herunder klimastrategi og 10% absolut reduktionsmål. Derudover er jeg assistent til den øh..den komite der arbejder med den tredobbelte bundlinje (..) den kalder vi såbæredygtighedskomiteen som har to execman (executive management) medlemmer repræsenteret Lise Kingo og Mads Krogsgaard (red.) og såå.. senior management med en række der er ti medlemmer i alt og det er ligesom dem der beslutter de overordnede linjer for når vi arbejder med bæredygtigheden i novo nordisk hvad er det så vi gør. PB: Så det er også dem der laver målene AG: hmm naah puhh de beslutter dem. Der er nogen.. ja. der laver dem og så beslutter de hvad det er det skal være hvad ambitionsniveauet skal være og så skal linjen så sørge for at implementere dem. (JA) Og så er der nogen ting som vi sidder med i vores afdeling og så er der andre ting der efterhånden er modnet til et niveau så de ligger i specifikke områder. Et eksempel er responsible sourcing som handler omkring vores leverandører det var noget der startede I vores afdeling (somer en stabsfunktion. red.) men så kom der et naturligt tidspunkt hvor programmet havde en plads i linjen og så var det noget man arbejdede med i linjen (red.) Der var det blevet så konkret at man kunne gøre det. Og det kunne man også argumentere var det samme for miljø. Humlen er bare at vores miljøafdeling sidder i produktionen dvs egentlig er de kun ansvarlige for produktionen hvem dækker så resten af biksen det gør vi. PB: Så man kan ikke sige at sustainability er ligesom kun indlejret i jeres afdeling? AG: Overhovedet ikk. Vi prøver at gøre det så integreret som overhovedet muligt og slet ikke faktisk ønskescenariet er jo at vi slet ikke snakker om det som sustainability eller måske bare snakker om vi driver en sustainable virksomhed og jeg vil sige skattefolkene de snakker om en sustai.. eller de snakker om bæredygtig skat og æh sådan nogle ting ikk. Der er nogen der bruger ordene men egentlig bare vi har en måde at drive forretningen på så kan vi kalde det hvad vi vil. Men som inkluderer det hele. Så det er ligesom det vi laver. Så har vi også ansvaret for øh nogle af vores frivillige commitments herunder UN Global Compact og jeg er øh hvad hedder sådan noget og vi er lead-virksomhed dvs der er sådan en virksomheder der har arbejdet med Global Compact i mange år er nået et vis maturity level og gør en vis niveau af indsats kan så blive inviteret til at være med til at være lead virksomhed 2

3 og det er vi. Og jeg er dag til dag kontaktperson til vores UN Global Compact office på sådan en hel partner. PB: Hvad betyder lead? AG: Lead er bare at du.. PB: Sådan peer agtig? AG: Peer agtig jae. Der er dem der skriver under og afleverer en årlig eh de fleste afleverer en årlig communication on progress og så er der nogen der gør noget mere. (Ja) Noget mere aktivt. AB: Okay vi vil nemlig også gerne høre jeres rolle for i forhold til for I var med tidligt. AG: Yes vi var med siden 2002 AB: Hvor meget I bruger GC til hvad I bruger GC til udover at lave afrapportering AG: Det er jo nogen gange lidt svært ligesom med GRI og ligesom med nogen af de andre krav der kommer semi krav eller sociale krav der lige pludselig bliver til lovgivningskrav mange af de ting der gør vi det jo så nu vil jeg vil ikke sige retrospektivt da vi skrev under på UN GC i 2002 altså der havde vi jo den tredobbelte bundlinje så de 9 principper der var dengang det gjorde vi jo allerede. Så det var bare et retrofit at sige det er principper og det er det vi gør i forvejen så matcher de på denne her måde og da de så tilførede det 10. princip omkring business.. anti corruption og business ethics der var vi i gang med at lave procedurer fordi der var der havde vi lige haft en oil-for-food.. lille ting ehm.. som så gjorde at vi var.. var i gang med at strukturere det så da blev det også ligesom meget meget naturligt for os at nå ja så kom der det. Så retrofittede vi på det princip. Så det har ikke ligesom forårsaget at vi har gjort flere ting end vi har gjort i forvejen. AB: Men påvirkede I ikke GC fordi I var med så tidligt eller hvordan? AG: Æh nej. Jeg ved at Mads Øvlisen har været med I nogle af de indledende samtaler omkring oprettelse af UN Global Compact..(red.) altså det der var omkring FN systemet har jo traditionelt altså eller FN systemet er jo nationer der bliver enige om hvad er den globale agenda og hvad er ligesom de initiativer man ska tage. Så er der jo en process i FN systemet der også gør at de er på en læringskurve omkring hvor meget man kan gøre selv og hvor meget man er nødt til at agere med andre aktører i det her samfund PB: Og derved kommer virksomheder.. AG: som også består af mange andre jae. Og et oplagt ben er jo hvordan er der en interface i forhold.. til FN-systemet til virksomheder UN GC. Og nogle principper og hvis man skal være en god virksomhed så er det altså sådan nogle principper her man arbejder efter. øh.. Så derfor kom der det ben. Altså Civic Society har ofte haft eller de har jo en stor rolle til FN systemet det her var virksomhedens sån første ben og nu er der de der 8 major group tror jeg I må ikke hænge mig op på antallet men der er en række major groups nu som så ka har en observatør plads når der er de store FN samlinger og generalforsamlinger og sån noget. Og der er industri én gruppe. Så der er ligesom kommet et mere formaliseret interface med FN systemet men ellers er det jo nationer der forhandler. Og grunden til at jeg lige giver nu løber jeg lige en sidevej velvidende at jeg gør det. PB: Jeg holder dig i nakken.. 3

4 AG: Det er at.. det der jo også sker nu at man snakker om alle post 2015 målene for verdenssamfundet en del af den debat er jo dels finansiering hvordan skal det finansieres del er det øh kan man gøre det partnerskaber altså partnerskaber med mange interessenter blandt andet også virksomheder og så selvfølgelig også hvad skal målene være - det er sådan en lille detalje ikk. Men hvad skal målene være. Og det der er interessant med det det er jo at man virkelig ser vi var ovre og deltage i et helt partnership session med nu er det ikke generalforsamlingen men alle nationerne repræsenteret og der er virkelig fløje her der er nogen der siger vi kan jo ikke løse de her verdensudfordringer hvis vi ikke gør det sammen og så er der dem der siger virksomheder er korrupte de plejer bare egen interesse så derfor skal vi overhoved ikke lukke dem ind krydret lidt med og så er der sådan lidt soverreignty omkring nationer det er jo os der bestemmer hvad der sker i vores land. Og så har de lige glemt det der med internationale konventioner og sådan nogle ting ikk men altså det er os der bestemmer i vores land det skal virksomheder ikke have indflydelse på plus at der også var været en lille smule utilfredshed med hvad generalsekretæren har sat i af initiativer så hvis han sætter gang i initiativer sammen med Unicef f.eks og de går ind i et land hvor det ikke er et program som generalforsamlingen har godkendt så har der også været en liiille smule utilfredshed med det som sådan påvirker denne her diskussion og det gør jo så at så er virksomheder bare den gode prygleknap ikk. For vi kan jo også klare hele skaleringen for at være englebørnene der hvad hedder sådan noget gør det overhoved ikk for profit og bare driver en dejlig virksomhed til dem der betaler sig hele vejen igennem systemet hvor som helst de måtte være i verden udnytter deres medarbejdere osv osv osv ikk. Så vi kan også klare hele skalaen. PB: Så det der er forskellen om det er window dressing hvor at man om man har.. AG: Jamen men ikke engang bare ved det. Der er nogen der ikke engang CSR gider de ikke engang at beskæftige sig med vi lever bare denne her lille bobbel herhjemme hvor det nu er så naturligt en del at selvfølgelig gør man det. Da jeg gik på handelshøjskolen altså miljøledelse og sådan noget altså det var sådan noget altså hvorfor er det overhoved på handelshøjskolen? Hippie-agtigt sådan en lille underlig altså. Instituttet hed trafik regionaløkonomi. Transport trafik et eller andet ihvertfald og andre kategorien. Alle de der sån lidt hvad har det overhoved med den her handelshøjskole at gøre agtigt ikk. PB: Sådan nogle fag har vi også på RUC AG: Og nu er det ligesom blevet mainstream alle har det MBA erne har det og selvfølgelig fordi det er en rigtig smart måde at drive forretning på. AB: Også fordi det giver noget effektivitet.. AG: Lige præcis Altså og vi siger jo ja vi vil gerne drive forretning på den rigtige måde men en del af at drive forretning på den rigtige måde er jo fordi vi kan se værdien af det. Både for os selv men også for det samfund vi er i. Hvis vi har fokus på miljø gør det jo også at vi os gør samtidig med vi driver en mere effektiv organisation så gør vi jo også noget for samfundet. PB: Og det er det der triple bottom line hvor det hele skinner igennem AG: lige præcis og det mange snakker om lige nu hvor som har givet mere legitim måde at snakke om det hvis man kan li` Michael Porter det er jo hele konceptet omkring shared value og det er jo også meget gerne det det vi vil snakke om med FN-systemet. Så når vi snakker post 2015 målene så er det jo fordi vi mener når vi indgår i sådan nogle partnerskaber som virksomheder som jo er det UN GC skal være med til at bringe ind i FN-systemet så er det jo 4

5 fordi sådan nogle partnerskaber kan vi.. hvis vi.. supplerer med hinandens kompetencer så kan vi sagtens skabe mere altså 2 plus 2 blir 5 eller derover ikk. Og det er der bare ikke helt den samme modenhed over hele kloden til at forstå den tankegang. Og jeg kan godt forstå det hvis man er sådan en situation med med virksomheder eller andre stakeholders der udnytter det. Så der er UN GC ligesom hvad kan man sige det er det vi bruger.. ikke bruger det til.. det lyder negativt men det er der hvor vi kan se værdien af.. Både kan vi sige.. PB: Et medlemsskab.. AG: Det er et stamp - Vi er UN GC. Vi kan bruge deres logo.. eller ikke deres logo man må bruge det der.. ikke deres logo men der er sådan et. PB: Stamp AG: Et stamp man kan bruge ikk. Vi er et hero vi har en COP. Vi gør COPen så godt at vi har fået muligheden for at være et UN Global Compact LEAD medlem. EVP Lise Kingo sidder med i styregruppen på UN Globaæ Compact Caring for Climate og VP Susanne Stormer sidder i styregruppen for UN Global Compact LEAD. Og her er det ikke bare et spørgsmål om vi snakker om sundhed her er det et spørgsmål om vi prioriterer de rigtige ting og vi ikke får sat for meget igang. (red.) AB: Og det har noget at gøre med.. at I er lead eller hvad.. på den måde? AG: Både lead men også Caring for Climate.. Få sat fokus på hvad er det for en agenda vi gerne vil drive AB: Hvordan opfatter i så GC? De vil jo gerne være et netværk der ligesom via disse forum fremmer en eller anden holdning til CSR? AG: Ja og det tror jeg også.. Der er den del der er.. jeg tror man kan se den sådan meget.. Der er UN GC som alle medlemsvirksomhederne og så UN GC kontoret og de lokale netværk. Så der er den ligesom masse der hænger sammen. Og så er der UN GC i forhold til resten af FN systemet. Og hvis vi bare ser på den interne del så er der jo.. øhh.. UN GC nordic network har pt været igennem strategi process der skal præsenteres i den her uge i Helsinki tror jeg nok omkring hvad er det ligesom netværket skal være fordi nu er det jo i starten var det ligesom alle havde samme grad af modenhed men nu er der jo det her spænd så hvordan sikrer man sig at alle medlemmerne i en organisation der er et bredt spænd ligesom får noget ud af at være det. Og det tror jeg sådan meget nu kan man se det i en nordic kontekst men du kan ligeså meget også se den i en global kontekst altså hvordan er det man sikrer forankringen og arbejdet og der er strategien pt at bygge på de regionale netværk så man får så man så med muligt. Ikke fordi det skal være kvalitet men jo flere der bare arbejder lidt med det jo bedre og spreder det.. PB: Og for at give ejerskab og empowerment til alle de her.. altså AG: Lige præcis. Men der er da helt klart nogle clashes omkring hvem er det så igen der bestemmer prioriteterne hvad er det der skal fokuseres på så derfor har de også nu valgt at gøre meget specifik at der er nogle der supporterer lead initiativet og så er der nogle der supporterer resten af UN GC netværket. (Okay) og Shores.. det er.. øhh. Georg han har jo en meget klar ambition om at have x antal tusinde medlemmer og jeg ved ikke altså om det er en ambition i sig selv at man skal have x antal jeg synes mere det er et spørgsmål om hvis man kan flytte så mange opad og få det integreret i deres virksomhed jo bedre. 5

6 PB: netop som det bliver en norm og det bliver noget som man som man følger på tværs om man er med eller ikke er med. AG: Lige præcis. Ja for du kan jo også alle ti principper.. ejj ikke miljø.. ej ikk miljø men mange af principperne er der jo internationale konventioner for som de fleste af landene har ratificeret under alle omstændigheder. PB: Børnekonventioner og alle.. AG: Om de så er hævet til det eller ej. Så jeg tænker det er jo også ligeså meget man skal se det lidt i kontekst af at flere og flere virksomheder bliver globale om du så bliver global ved at du selv har aktiviteter globalt eller din leverandør kæde bliver mere og mere global eller din kundebase bliver mere og mere global og det gør jo du som virksomhed og det samfundet forventer af dig du har styr på bliver over hele værdikæden og kompleksiteten af at det er globalt gør at vi har brug for sådanne nogle mekanismer der gør at jamen hvis jeg tager de her 10 principper og det er det jeg arbejder med når jeg køber og sælger man jeg nu end gør så er jeg sådan rimelig home safe. Og så er det bare og forstå hvad er det så det gør. Og jeg kan gi et eksempel dansk eksempel på jeg har ikke ringet til dem men jeg var ude og se på fliser til min.. ehh.. jeg lægger ikke mange fliser men jeg sku ha nogle fliser ude i mit drivhus og så fandt jeg nogle jeg synes var rigtig pæne og så gik jeg ind og se på den her virksomheds hjemmeside og så stod der noget etik - kanont tænkte jeg så går jeg ind og læser og det viser sig at være nogle indiske sandstens fliser. Og da jeg så læste hvad de havde skrevet om hvad de gjorde og hvad de ku gøre og hvad de ikk ku gøre og iøvrigt var de certificeret efter UN GC okay det er så ikke de fliser jeg kommer til at købe. hmm.. fordi allesammen blev produceret i Indien. Men det var ikke noget problem for de købte kun en lille andel så kan I næsten høre hvad de så iøvrigt skrev. Og der er det jo jeg tænker man skal også bare forstå det så der er altså også noget omkring kompetencer og forståelsen og der ser jeg ikke altså UN GC office kan ikke løfte den globale læring selv og de er derfor nødt til at satse på at de lokale netværk kan løfte national og at man der laver den vidensdeling der er behov for idet det kræver rigtig meget at rent faktisk forstå hvad det er der skal til for at arbejde integreret med CSR. Dette skal sikre at arbejde med CSR ikke bliver window-dressing. (red.) PB: Så det bliver en indlejret.. altså AG: ja.. AB: For jer er det vel også utrolig svært at tjekke alle jeres led i den her værdikæde såå det er vel heller ikke noget I har tænkt jer at gøre? AG: ehh.. jo eller haha AB: Eller hvad.. Er det overhoved muligt at tjekke alle underleverandørers..? AG: Man kan jo ikke.. og det er jo heller ikke et spørgsmål om at tjekke det er et spørgsmål om at man sætter nogle filtre om hvornår noget er væsentligt så vi har jo væsentligheds filtre på vores leverandører så alle dem der har risiko leverandører de bliver auditeret. Længere er den ikke så det gør de. Og så kan man altid diskutere.. hvad skal man så arbejde med. ehm og der er det vigtigt når man arbejder med det integreret at du kan ikke gå ud og lave noget der bare er et tillæg til. Det skal skabe mening os for virksomheden dvs som et eksempel på leverandørerne hvis vi arbejder vi vil gerne lave nogle partnerskaber med vores strategiske leverandører som har et stort CO2-footprint så hvis vi ser på vores fulde footprint så ku man 6

7 arbejde med dem her så ku man måske både reducere deres men vi ku også vise at vi havde reduceret vores store. (Ja) Men det når vi så snakker med vores leverandør folk altså dem der har aftaler med leverandørerne så det vi skal sige til dem er jo at minde dem om hvis de bliver mere effektive her og kan levere mere til os så understøtter det jo faktisk bare vores strategi om at have færre leverandører. Så det er ikke et spørgsmål om at vi skal have tingene billigere på et tidspunkt det er et spørgsmål om vi kan bevare få strategiske leverandører for det er rigtigt effektivt at ha det og ikke skal gå ud og finde ny og skal opbygge relationship og effektivitet og kvalitet og alle de her andre ting så det er at forstå hvad er det så der skaber værdi. PB: Så det er jeres måde at kommunikere sustainability på? AG: Nej ikke kommunikere det er mere et spørgsmål jeg tror mere det er at arbejde med det aktivt og gøre det forståeligt fordi det der er lidt udfordringen det er jo at jeg snakker meget med eksterne folk så bliver det lidt vores eget lille stammesprog det er ikke det man kan tage tilbage ind i organisationen. Når jeg snakker med de ansvarlige for vores leverandører så er det vigtigt at sige at når vi prioriterer at lave partnerskaber med leverandører er det en investering men investeringen er faktisk i at du måske kan fastholde den nuværende leverandørstrategi. (red.) Det er ikke et spørgsmål om at vi skal redde verden ved du arbejder med dine leverandører. Overhoved. Selvom vi tilfældigvis lige gør det samtidig ikk. AB: Det her med indad i organisationen. F.eks tripple bottom line er det rigtigt I har komiteer og I har noget der hedder Leadership Forum der også.. er det rigtig forstået? Altså den her implementering hvilke organer sån overordnet er der for at..? AG: Ja vi har bestyrelsen. Så har vi jo vores ejer som er holdning selskabet Novo A/S som så igen er ejet af Novo Nordisk fonden som ejer det hele. Det er dem der er toppen på poppen og hvis I så DR2 udsendelsen i sidste uge PB: Det var den du snakkede om Jacob.. AG: Jep at vi så åbenbart også laver undue influence på forskningen i Danmark hvor vi jo tænker vi smider flere penge ind hvor pengene ikke er der og så kan man jo selvfølgelig diskut.. AB: jae.. PB: Men det er slet ikke vores projekt AG: Det er det samme som FN diskussionen altså hvis virksomheder kommer ind kommer de så til at beslutte hvad agendaen er ikk. PB+AB: jaeee. AG: Øh Execman fordi de ikke kan træffe alle daglige beslutninger de har så en række komiteer herunder sustainability. Leadership forum er noget vi specifikt gør som en måde at samle interessenter i et givent marked på hvor man snakker diabetes. (okay). Så den er målrettet på diabetes altså man forstår hvad udfordringen med diabetes er i det pågældende marked. AB: Og det er udover jer selv altså det er alle interessenter? AG: yes der samler man alle interessenter og rigtigt allerhelst vil man gerne have en lokal myndighed der ligesom er værten og inviterer og siger jamen hvis vi skal snakke sundheds altså sundhedsmyndigheder skal snakke udfordringer omkring diabetes i vores land i forhold til sundhedssektor i forhold til hvem er spillerne hvad kan vi gøre patientforeninger osv. så er det det et leadership forum diskuterer. AB: Og hvordan kommer sustainability så ind der? Er det en del af dagsordenen? 7

8 AG: Adgang til sundhed som jo er vores væsentligste.. ehh.. PB: At man som patient skal have adgang til sundhed og ja.. AB: Man kan forestille sig at leadership forum er en eller anden form for forum hvor interessenter for diabetes.. AG: Mødes.. AB: Mødes og der er sustainability så en del af dagsordenen engang imellem AG: Ja men det blir jo målrettet på den element af det der hedder adgang til sundhed AB: ja okay AG: Vi kommer ikke til at snakke CO2 footprint PB: nej nej nej det er klart man taler i den kontekst man nu er i. AB: Selvfølgelig AG: Hvis man igen ser på væsentlighed så er adgang til sundhed det er væsentlig bæredygtigheds hvad kan man sige issue som vi skal håndtere og vi altså i forhold til menneskerettighedserklæring der er flest der vil forvente at vi også tager en aktiv rolle og sørger for. Det der jo så er udfordringen er hvor meget af kæden skal vi dække. Fordi vi laver produkter men når du ser på adgang til sundhed så er det jo en hel række af sundhedsvæsen budgetter klinikker hospitaler osv osv osv. Og hvis du bare tog og siger jamen vi sørger for adgang til sundhed så sku man lægge det hele der og det kan man jo ikke fordi det er ikke der vores kompetencer er og så er det man bygger sådanne nogle platforme som leadership forum hvor man kan snakke om det og invitere alle med fra den der leverandørkæde.. AB: Så det er i høj grad ekstern platform AG: Ekstern platform ja AB: Så internt i forhold til tripple bottom line så.. AG: Jamen der har vi der er 1. det er vores forretningsprincip det har i 10 år nu i år været i vores vedtægter dvs. det er ikke bare værdigrundlaget. Alle medarbejdere bliver introduceret til det når de starter PB:.. og det er The Novo Nordisk Way? AG: Lige præcis det er vores aspiration nummer 5 at man skal.. at forretningsprincippet er at man.. jeg tror det står stadigvæk som balanceret det jo ikke betyder at alt skal balanceres ligeligt (nejnej) men i forhold til når du træffer denne her beslutning skal du også huske at kigge på denne her klump og denne her klump. PB:.. og det er jo så noget.. at.. AG: og ja internt den sidste ting på det er at du bliver intern faciliteret vi har både kvalitets audit og så har vi noget der hedder facilitatorer der kommer ud PB: Det er dem der hver 6. hver 3 og nogen gange.. AG: Ja hver 3. år bliver du sådan nogenlunde ramt. PB + AB: hø hø hø. AG: Vi er lige blevet faciliteret i forrige uge øhh.. PB: Vi troede først de hed the essentials agtigt sådan nogle.. AG: Nej nej nej så bliver man men det er jo alt.. det er arbejdskultur worklife balance alle ti essentials omkring hvordan går det i den her afdeling og man også har mulighed for at sige hvordan man synes organisationen ligesom arbejder og de findings bliver ligesom rapporteret både til ledelsen topledelsen og til bestyrelsen en gang for den første en gang i kvartalet og 8

9 bestyrelsen får den en gang om året tror jeg nok. Simpelthen hvor god er vi til at leve op til vores værdigrundlag og det er rimelig specifikt for vores del også i Novo Zymes ikk. Det er en del af verden at vi har den der interne facilitering inden på vores essentials. AB: Og hvis man nu ser GC i forhold til Novo Nordisk og så mere i praksis the essentials og de er facilitets.. der er ikke.. I ville have gjort det alligevel eller hvad? AG: ja det ord igen det er en retrofit. Og jeg vil sige.. du kunne sikkert møde mange Novo Nordisk medarbejdere der ikke engang ved vi er en UN GC signature og vi har det sådan lidt det behøver heller ikke være sådan. (Nej) Det der er vigtigst at vores medarbejdere ved er at vi har forretningsprincip om den tredobbelte bundlinje hvordan vi så har eksterne commit frivillige commitments det er en ekstern verden og det er ikke noget de eller ikke en ekstern verden det er en del af en ekstern verden som vi ikke behøver bekymre hele verden - interne Novo Nordisk verden om det vigtigste er at de forstår hvad de kan lave af forskelle i deres arbejde. AB: Men ku du forestille dig at en ny virksomhed der kommer ind i GC f.eks i år eller sådan noget ville de i højere grad kunne få nogle værdier og nogle redskaber? AG: yes helt sikkert. Der er jo tonsvis hvis I har været på deres hjemmeside der er tons af vejledninger og værktøjer.. AB: og I har været med i det der udvikling.. PB: Af erfaringer.. AG: Lige præcis altså jeg vil til enhver tid anbefale altså man kan jo ikke være med uden at melde sig kan man sige men det sådan rimelig fribillet for er det ikke noget med at man kan være medlem i 3 år før man laver en cup? Og jeg vil sige du kan jo starte i det små med scope du behøver ikke tage hele din værdikæde med fra starten af ikk så jeg vil sige det er sådan en rimelig fri.. øh.. bill.. altså det er en smart måde hvis du ikke har gjort det før og gå ind og.. finde ud af jamen hvad er det det betyder at have snakken internt. Og man kan jo starte med at gøre det uden at signe up. Så kan man jo løbe principperne igennem og sige hvad betyder det for vores virksomhed? og så sige jamen ville det give os ekstra mere værdi ved at vi faktisk er signature og vi skal lave den der årlige cup. Og det er altså ikke nogen gør det sådan åh der skal være en hel sustainability rapport og sån ej det skal der altså ikke.. Til gengæld kan du skrive det på bagsiden af en.. AB: I har en integreret det kan man se.. PB: I har jeres annual rapport agtigt.. AG: ja vi har jo vores årlige men vi laver en specifik cup hvor vi samler information for der er lidt mere vi skal putte på end når vi putter den på den integrerede. Men altså nu siger du at man kan skrive på bagsiden af en serviet ikk det er ikke fordi du skal ud og lave store foto sessions og alt muligt andet for at lave en cup. Du skal basalt set sige hvad er det vi gør hvad har vi gjort specifikt i år og så skal man have afleveret den. Du skal ikke engang have det verificeret af en ekstern tredje part så det er sådan rimelig.. JN: Ser du det som en svaghed i forhold til det eller tror du egentlig det gør at der er flere virksomheder der ser det som en mulighed for at gå i gang med det her? PB: Er det en del af det her frivillighed? AG: tjo.. hvis du ser på antallet er der også en del der ryger ud når kravet kommer ikk altså selvfølgelig er det en hurdle eller man skal lige lære hvad det er og at det ikke er så stort et beast som nogen tror det er. Øhm.. det er selvfølgelig noget omkring at gøre med hvad gør 9

10 forskellen så? Altså at du rent faktisk har det med. Men jeg vil sige ikke engang for os. Selvom vi har en ekstern verificeret årsrapport vi har facilitorer vi har alle mulige andre ting altså der er jo ikke.. der er ikke noget sted du kan få det fulde billed af hvordan er det virksomheder gør. Jeg vil jo sige kommende fra verifikationsverdenen øh det er aldrig en dårlig idé at have ekstern verifikation. Men selvfølgelig er der noget omkring så er der nogen der har kigget på det men ligeså meget du lærer rigtig meget af det internt fordi du får stillet de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker. Så alene bare af den grund er det en god idé at køre igennem sådan en process så kan man altid gøre det uden at bruge erklæringen hvis det er. Så det kan være en god process at overveje at ha. Men jeg sys altså for mig det gør ikke noget at kvaliteten af rapporterne ikke er i orden hvis læringen bare er der. Jeg synes selvfølgelig det er problematisk hvis man opdager at der er for mange freeriders og folk bare skriver op og så afleverer de denne her bagsiden af en serviet og så viser det sig at de rent faktisk ikke har gjort noget. AB: Så det er henholdsvis styrken og svagheden ved at det er frivilligt eller hvad? AG: lige præcis ikk at det ville være.. men altså der er jo ingen bedre end markedet eller andre virksomheder der kan være med til at udfordre på argh prøv lige at hør her altså det være det samme som hvis vi sagde om adgang for sundhed var ikke et væsentligt issue for novo nordisk. Altså det holder jo ikke. PB: Det ville være helt.. AG: Og det var der jo nok nogen der sku hive os i næsen på et tidspunkt hvis der var. Der er nok nogen af dem som er knap så meget fremme i velten som den der lille fliseproducent sku jeg til at sige ikk altså de kan måske slippe afsted med at skrive sådan noget på deres hjemmeside jeg bør sende dem en mail Alle: ha ha ha PB: Der skal du underskrive med Novo Nordisk.. AG: Nej det skal jeg nemlig ikke.. Alle: ha ha ha AG: Men at det jo måske fordi folk ikke ved det folk ville bare være glade for at der er nogen der har skrevet det og så er det først når man bliver nørdet at man kan regne ud at når de skriver sådan der så ved de ikke hvad det er de snakker om. Altså så der er jo altid den risiko men det er der jo ved alle ting. Altså der er jo også risiko for at folk snyder i de finansielle regnskaber. Den vil man jo altid ha`. (jaja) Altså kan man jo ikke komme uden om. Puster dem op eller.. eller bevidst holder niveauet nede. Whatever.. Så det.. men i forhold til benet ind i FN-systemet især nu her på der har det jo altid givet nogle muligheder fordi de laver jo så lad os sige indtil før vi havde Rio 2012 det de skaber de skaber nogle platforme for nogle interaktioner med FN-systemet på en anden måde og du har mulighed for at gå til FN-systemet på en anden måde når du er en UN GC virksomhed. Og altså hvis man har brug for det så er det en rigtig god platform. PB: Så det er til at etablere samarbejder og udveksle erfaringer? AG: lige præcist en forståelse af hvad er behovet hvad er tankerne hvordan linker det i forhold til hvad vi tænker. Så f.eks en af vores hovedinteresser har jo været at FN systemet har indtil eller faktisk stadigvæk forhåbentligt kun indtil udgangen af næste år har de fokus på ikke-kroniske sygdomme. Nej nu skal jeg lige huske.. på eh.. aids-hiv epidemiske sygdomme. Det man arbejder på nu både i WHO-regi men også på post 2015 agendaen det er at få 10

11 kroniske sygdomme altså livsstils specielle kroniske sygdomme med som hjerte lunge øhh tuberkulose.. hvad er den sidste.. hjerte lunge og jeg glemmer altid den sidste.. og så diabetes og så er der en fjerde og få dem med fordi faktisk viser det sig at de sygdomme slår flere folk ihjel end malaria og tuberkulose og aids hiv samlet i udviklingslandene. Det er ikke bare i udviklede lande nu det er et problem. (nej) Så derfor er vores mål jo selvfølgelig at sige det er nødt til at være en del af FN-systemets fokus. Samtidigt ved vi jo også godt at de produkter de højest sandsynlig vil gå ind og købe i første omgang vil ikke være vores. Fordi vi laver top-range produkter og det de vil gå ind og købe er højest sandsynligt generic produkter som ikke som ikke er noget vi nødvendigvis producerer. Men vi tror på alene bare det at få dem til at fokusere på det gør jo så selvfølgelig der kommer mere fokus i hele verden og dermed er der også mulighed for at vi kan bygge mere marked den vej igennem. Men for os er det primært prøv lige at høre venner I er så fokuserede på denne her del af sundheds hvad hedder sådan noget sundhedsudvikling men I bør faktisk have mere fokus på denne her eller samlet I bør have fokus på det hele men altså.. AB: Og den her påvirkning af FN og koordinering var det igennem GC eller? AG: Altså jeg vil sige de er platformen.. PB: ja de danner de laver et talerør til det eller hvad man skal sige. AG: Lige præcis og giver også en synlighed som så gør at og også.. f.eks denne her session.. præsidenten for der er simpelthen en præsident for generalforsamlingen og vi håber at Mogens Lykketoft bliver den for den der går fra 15 til 16 ehm bliver man udvalgt til om man er det et år.. Han har holdt 6 sessions her fra sidste generalforsamling i september til denne generalforsamling med fokus på de her nye sustainable development goals. Og én af dem var på partnerskaber hvor vi så bliver spurgt sidste øjeblik men sådan er det at arbejde med FN-systemet (haha) om vi liiige kunne fikse at nogen kunne komme og tale på sådan et panel altså og det er altså et panel nede i salen hvor alle nationerne sidder repræsenteret og snakker om partnerskaber og hvad partnerskaber kan betyde for denne her agenda og så jo selvfølgelig også vi har mulighed for at sige non-communicable diseases undervejs ikk. Altså og det giver os noget synlighed og nogle muligheder jeg skal i FN-byen i eftermiddag.. PB: Her i København? AG: Ja på Unep de har en energy efficiency under det track der hedder sustainable energy for all hvor at blandt andet.. ham der er den for Unep Arcan Steina han ringer ind og hvor vi skal snakke om der er alle dem der laver ting der kan hjælpe på det her og så er der virksom.. så er der et ben der faktisk også hedder selvom du ikke laver ting dvs. vindmøller pumper osv. så er der faktisk noget man også kan målrette virksomheder som sån nogen der bare kan gøre det mere effektivt. (Ja) og det vil vi gerne have dem til at fokusere på. Så jeg har en præsentation der i eftermiddag. Og f.eks også på cop mødet fordi nu er caring for climate cop mødet i november i Polen der var der både en heldags workshop som var for caring for climate hvor de havde virksomheder og andre stakeholders samlet og diskutere hele den her agenda og hvad betyder det og dagen efter havde vi et møde med cop forhandler Connie Hedegaard den daværende polske cop præsident den kommende cop præsident fra Peru øhh Ban Ki Moon kom ind second vice foreign minister for China altså de formår.. PB: big guys.. 11

12 AG: altså big guys hvor du formår der kan du jo ikke sidde og snakke NCD vel men vi er i rummet vores navn står der det blir set og det er altså noget der giver nogle platforme som gør hvis de så tænker vi skal snakke om det og var der ikke noget med dem så bliver der peget på os (ja) og så har vi en mulighed for at komme ind. Så det giver altså nogle muligheder med nogen af altså når der bliver truffet beslutninger i FN-systemet så er det altså noget der har nogle konsekvenser. PB: Så lige nu er vi heroppe og hvad så med altså det bliver jo også udmøntet i nogle praksisser hos Novo.. AG: Men ja der siger vi ikke UN GC ligesom det her.. (nej) PB: der er ikke sådan et lig med tegn? AG: overhoved ikke. Det ville man måske nok kunne finde i andre virksomheder hvor man siger vi har nu adherenty to GC der er ti principper så gør vi sådan.. AB: Det er simpelthen så fast indlejret hos jer AG: Ja og også fordi det har været retrospective fit vi gjorde det i forvejen. Altså så for os har det bare været jamen det passer vi gør alle ti principper og du du du du du og vi er nok igang med hvad andre ville sige - de små detaljer. Dvs at når vi nu også menneskerettighederklæringer og vi adherenty så betyder det også at vi er helt nede i en detalje der hedder at når vi sourcher vand på vores produktionssite.. PB: Altså Kalundborg f.eks.. AG: ja vi er helt herude. At når vi kigger på vand PB: hov du bevæger dig for meget AG: nej nej nu er der ikke nok lys i rummet (nåå) så derfor regulerer den sig selv PB: wooow hvor moderne AG: ja men det er når man sidder i et rum hvor solen går til og fra så kan jeg også høre at det bliver en lille smule lysshow agtig PB: Nå Men vi er på Kalundborg vi er nede i de små detaljer AG: jaa deeer ehmm.. så begynder vi at kigge på ikke bare om der er nok vand altså fordi Kalundborg forsyningen siger jo bare I kan få alt det vand i vil ha men vi siger også det er fint men hvis vi ser på mængden af vand vi bruger vi tror vi skal bruge resten af populationen skal bruge altså hvad giver det så rent faktisk af billede du er er også lige nødt til at putte en tredje gruppe på resten af communityet der ligesom skal have en snabel med.. PB: Så det er trickle down.. hvor det hele.. AG: ja og gå ned hvad andre sikkert ville sige en lille bitte bitte bitte detalje og se på at det altså også er når vi ser på vand og forsynings..vand de tre steder hvor vi har vandudfordringer der er det altså også det vi kigger på. AB: Men I har forbedret vand ret meget de sidste to tre år kan vi se.. AG: ja ja og vand er ikke.. nej nu siger jeg.. vand er ikke et issue sammenlignet med andre issues er vand ikke et issue i Novo Nordisk PB: I har bare valgt at sige det er godt vi gør det. AG: ja det giver mening vi kan tjene penge på det vi kigger langsigtet når vi tænker forsyningssikkerhed vi er nødt til at se på påvirker det også hvor vi lægger produktionen vi flytter produktionslinjer rundt afhængig af forskellige parametre som hvor sælger vi hvilke produkter hvornår øhh.. men måske bør vand også være især fordi vi er.. producerer i Kina og Brasilien i 12

13 områder hvor der ikke er så meget vand at det bliver vi nok nødt til at være lidt smarte omkring fordi det er ikke sikkert det er et problem vi er bare nødt til at være sikre på at det er et element af vores process. Lige nu er det ikke et problem (nej) men vi skal bare være sikre på når vi kigger på at flytte de her ting rundt.. Så det vi gør nu.. PB: Så der er sustainability for virksomheden men der er også for et et ledelse.. AG: lige præcis.. PB: ehmm.. god praksis AG: når vi siger at man træffer en investeringsbeslutning om skal vi have nu den her produktionslinje i Brasilien så ved vi at den investeringsansøgning er inkluderet en analyse er er der vand og energi nok ikke bare nu her men også på denne her sigt og når vi lige snakker vand og så er vi også nødt til at kigge på den samlede vandpulje og hvem der skal have adgang til det og hvad kan man sige.. fremadskrivningen af hvor stor man regner med (?) skal blive i forhold til industri og i forhold til beboer og og I kan være nok så.. man kan bare sige.. det er bare en smart forretningssituation fordi så er vi bare sikker på at vandpris altså hvis nu det ikk er nok vand kan I forestille jer hvad en liter vand så kommer til at koste? (jae) og det her ligger in-the-middle-of-nowhere så hvis man skal til at transportere vand derud for at kunne producere ikk så vil jeg godt hurtigt se.. vi er nødt til at flytte linjer et andet sted hen. Og det er altså ikke småbilligt.. PB: så skal man produktionssite der pludselig skal.. og ansatte og eksperter AG: Ja.. og jeg tænker men det der jo også er vi gør det jo også fordi det er rigtigt at gøre (ja). Da vi satte klimamålet da vidste vi ikke hvordan vi ville gøre det og alt muligt andet og det har bare vist sig at være den mest smarte ting vi nogensinde har gjort. Altså vi har virkelig.. nej den smarteste ting havde været gjort hvis nogen havde husket at sige at vi ville have 50% til geninvesteringer for vi har sparet biksen rigtig mange penge.. rigtig mange penge.. både investeringsmæssigt men også.. driftsomkostninger.. JN: mm.. det giver godt nok mening. Men når nu I skal ud i de her lange linjestyringer I har jo som du siger i Kina og Brasilien.. AG: men det er jo ikke engang langt for det er jo det vi ejer selv. Der hvor det bliver langt.. JN: jo men det jeg mener.. der er langt fra.. kan man sige.. hvor de her principper bliver vedtaget og så ned til hvordan man får dem implementeret. AG: men det er vores.. vi bygger det ind. Tredobbelt bundlinje JN: men hvordan gør i det praktisk? sidder der en.. AB: f.eks ude i Kalundborg.. AG: ja.. men der er folk.. alle vores.. lige produktionen alle vores produktionensite er ISO og OSA certificeret. (ja) så der er det ligesom inkluderet. Og det vil sige den lokale produktionschef er ansvarlig for at når.. han.. han skal have folk der har fokus på at sørge for certifikatet rapportering overholde lobal.. hvad hedder det nu lokal lovgivning og de krav vi så måtte have i Novo Nordisk. Så det er fuldstændig i vores management system. PB: Så I har nogle der oversætter kravene til praksis? AG: fuldstændig alt bliver oversat til praksis. Så det giver mening for individet og det vil jeg også sige investeringsansøgninger det er noget der kører centralt. dvs hvis man skal lave større investeringer så ryger den ind i en central pulje og så ender det oppe hos en komitee der sidder med investeringsansøgninger. Dvs. hvis hvis vi skal sørge for at det her sker så sørger vi for at 13

14 lave processændringen her i ledet og så påvirker det hele biksen. (mm) Så vi.. det der er det vigtigste når man sidder i sådan en stab det er at finde ud af hvor er nålehovedet og så få banket det rigtige søm i og se sker det automatisk i denne her verden.. det er sådan riiimelig.. man kan godt blive en lille smule spooked over det ikk? (hehe) Fordi det man så skal sørge for det er det rigtige nålehovedet der bliver banket i.. JN: og.. hvor mange.. det er selvfølgelig svært at sige.. men der må være en del led imellem den enkelte ISO ansvarlige.. får de lov til at sidde og tolke og forstå de her.. AG: de kommer ikke til at se UN GC.. JN + PB: nej nej nej.. AG: de ved bare at de har et ISO system de ved vi har nogle langsigtede mål på vand energi og CO2 emissioner og det.. PB: og det skal oversættes.. AG: ja og det der så er kravet til dem det er 1. de har et ISO certifikat de skal rapportere tilbage til og de har en lokal handlingsplan. Dvs de får jo lov til at sige jamen hvis det er den overordnede ramme hvad betyder den så i vores verden og er der noget specifikt for os vi så skal tage os af. AB: så helt lav praktisk.. hvis nu at der er blevet sparet så og så mange kubikmeter vand ude i Kalundborg (mm) har der så været nogen kommunikation fra dig eller din afdeling ud til Kalundborg ud til lederen? AG: nej for det kører så igennem linjen. Så lige her ville det køre igennem miljøafdelingen i produktionen. AB: og de gør det fordi de ved at det er en del af vores værdier? AG: ja de ved de ved udemærket godt det er en del af vores værdier og så gør de det fordi man ligesom bygger et ledelsessystem op der så håndterer miljøarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet og kvalitetsarbejdet. Altså vi det er en pharmavirksomhed og vi sidder som stab sidder vi ikke engang der hvor det er GMP og man skal have hatte på og alt muligt andet men vi er simpelthen så styret at de her procesbeskrivelser.. PB: Og I skal ku drive dem processer AG: Det er heeeeeeeeelllttt altså vi er ved at rydde op for det har taget overhånd. AB: Altså for mange procesbeskrivelser eller hvad siger du? AG: amen ja.. PB: og for mange.. og.. og være en del af for mange.. AG: Der er jo nogle onde tunger.. nogle steder i produktionen du er ansat i en måned før du kommer til at lave noget fordi den første måned sidder du og læser procedurer ikk. (haha) Det heel vildt.. AB: Men det da ikke effektivitet..? AG: nej men det er at så kan vi dokumentere at folk er trænede i at vide hvad de skal foretage sig. Og vi snakker alt altså jeg er trænet i emergency procedures i bygningen ved siden af. PB: ja fordi du skal redde.. AG: så kan man så diskutere om det var relevant.. aahhh.. diskutere om det var relevant.. Men jeg kommer derovre rimelig tit så.. men nej altså det er sådan vi styrrr.. og på måde.. selvom vi er flad fordi hierarkisk selvfølgelig er der en masse ledelsesniveau og sådan noget men folk har altid der er en ombudsmand der er facilitatorer altså vores kvalitetschef siger send mig en 14

15 mail hvis det er noget et eller andet og han ser sku på det så.. skal lige afveje hvad man sender. (høhø) Så der er et flad hieraki men omvendt er det også så velbeskrevet så alle ved sådan tuk-tuk-tuk. PB: så man også opretholder at alle er ligesom egne chef man har det her.. kan man sige det? AB: Er det værdibaseret ledelse.. eller kan man sige det skriver I nemlig også.. det ku være vildt spændende lige at høre hvad du vil sige om det os.. AG: PB: take action.. AG: ja i en grad som måske også kan være en smule hæmmende fordi folk ligesom.. men folk tager sku ansvar.. vi har har.. folk hvis de ikke kan komme igennem i produktionen med at de har fundet en eller anden optimering i R&D så kontakter de os for at prøve at finde ud af.. kan vi.. altså folk er virkelig.. JN: det er da også fantastisk.. AG: nogen gange kan man virkelig godt blive virkelig spooked over folk er så.. PB: ledelsen er så flad.. at man tør.. AG: ja man tør og man tager ansvar og alt muligt. Selvfølgelig du skal overholde budgetter og du skal lave det du.. og alt muligt andet. Men det er okay man kommer ind og gør sådan nogle ting og man tager nogle initiativer. Når det giver mening. Og selvfølgelig giver det mening at R&D arbejder på de der ting det kan bare ikke altid få ind i prioriteten af produktionen (nej nej nej) og folk altså.. folk bliver ved altså.. folk er forholdsvis empowered derude.. AB: Så det er en klassisk balance mellem bureakrati og frihed.. procedure.. AG: lige præcis. Hvor vi måske i forhold til empowerment var blevet lidt for stor. Det er fair nok at det blev fjernet som begreb.. PB: og det skal nok blive fjernet fra referatet. AG: For folk var måske lidt for meget.. altså.. små celler der rendte rundt i stedet for at være sådan en homogen organisme. Og det skal man jo så også bare passe på at man ikke bliver for meget. Fordi at så.. ikke dræber man.. men så hæmmer man måske kreativiteten og innovationen. Så det er en balance mellem det så det er fuldstændig klassisk ja. JN: Så det vil sige udover I selvfølgelig f.eks siger nu har vi noget vand her Kalundborg er en stor produktionssite der er noget specifikt vi kan sætte ord på det vil vi gerne gøre noget ved. Men de rammer I så har omkring.. de værdier I har.. de er også meget til fri fortolkning for de enkelte afdelinger eller hvad? AG: altså når man f.eks bliver faciliteret så spørger de jo om hvordan efterlever I den tredobbelt bundlinje? (mm) og der er ikke sådan facitliste du skal svare her.. men der skal man komme med et konkret eksempel på hvad gør vi lokalt. Så egentligt er det bare at du selv beskriver hvad er det så vi gør her og så skal du helst kunne sige noget. Problemet er hvis du 15

16 bare ikke kan sige eller gør noget hvis du er sån fuldstændig blank.. tredobbelt bundlinje.. hvad er det for noget ikk.. Så vil jeg sige så kommer der højest sandsynlig aktionspunkt fra facilitatorerne. Men de fleste altså alle ved den er der og folk sætter faktisk stor anerkendelse i det især i salgsaffiliate der har de.. de er så engageret omkring det og vil rigtig gerne hvad hedder det gøre noget.. fortælle om det.. og kan se hvordan de kan tale om det også eksternt for det gør at de kan differentiere sig selv både i forhold til at have det bedre med at være altså ikke fordi nogle har det dårligt med at være salgsrepræsentant det er en bestemt type folkefærd men de kan virkelig se de kan se hvordan de kan differentiere sig på det. De er rigtig god til at bruge det der sker men altså der mangler nogle gange det der med jamen hvad kan de så selv gøre. Jeg tror også at når nu vi snakker individet imod organisationen at det er lidt den.. hvad er det individet.. altså.. jeg som person så også kan gøre gøre det lidt mere relevant for mig så det ikke bare bliver sådan noget.. årsrapport cup hvad er det det betyder for mig og hvad er det jeg skal tænke over. PB: For det må vel være svært for den enkelte at kunne se hvordan placerer jeg mig.. AG: og der er Novo Nordisk medarbejdere ligeså gennemsnitlige som alle andre. Så træder man for hårdt på speederen på motorvejen ikke skide smart for så brænder man for meget benzin af ikk? Og hvad køber du når du er nede i supermarkedet køber du økologi fair-trade og alt muligt andet eller køber du alt det der er produceret.. PB: konsum.. AG: ja.. Og den er altså sådan er vi også. Og der er det bare.. der skal vi så helst ramme dem der så bliver dem der sidder på de der knappenåle så vi er sikker på at ihvertfald dem der træffer de beslutninger hvor det er en væsentligt forskel.. PB: og så længe at de repræsenterer Novo Nordisk og er med så er det ihvertfald opmærksom på det i en vis grad.. AG: ehm.. ja. ja. Altså vi har da også stadig udfordringer med business ethics og andre ting og ja hvis I så på vores bilpark rundt omkring i verden den er også imponerende nogen steder ikk men sådan er det fordi det skal passe til det pågældende marked så mere rigidt er det jo heller ikke end at det skal tilpasses. Og vi kan jo ikke bare banke i.. Altså en udfordring på et salgskontor er f.eks jamen hvad kan de så gøre så det der er væsentligst for dem det er faktisk adgang til sundhed de bygger kompetencer lokalt i markedet. Og vi kan også se det skaber mest værdi for Novo Nordisk på den lange bane. JN: Hvad gør I når I så siger vi tror vi har fundet et knappenålshoved her det er her vi skal hamre sømmet i hvad gør i så for at det er den forståelse i har af problemet der så også rammer nede i bunden er det den samme besked? AG: Det hedder så stakeholder management. Jeg plejer at beskrive det som en skuffe af bolde nu har jeg ikke skuffer mere men en skuffe af bolde og der.. jeg ved godt hvad det er for nogle knappenåle eller bolde jeg gerne vil ha spillet. Du skal finde den rigtige timing på dem du skal sige det tilstrækkelig mange gange for lige pludselig vil man ramme de rigtige beslutningstagere på det rette tidspunkt (red.) Og den investeringsansøgning er et rigtigt godt eksempel. Det har vi prøvet på et stykke tid og få dem til at kigge.. forrige år nåede vi ikke nej vi nåede vores mål men lige pludselig begyndte vores energi og vandforbrug at stige. Det er altid faldet men nu producerer vi så meget så vi er 16