Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur"

Transkript

1 Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

2 Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it // Kræftens Bekæmpelse Fysisk aktivitet og kost Strandboulevarden København Ø Rapporten kan downloades fra Rapporten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse for projekt Sundere mad i idrætslivet Forsidefoto: Jasper Carlberg

3 Projekt Sundere mad i idrætslivet... 3 Rapporten... 3 Fokuspunkter... 4 Undersøgelsen... 6 Kvantitativ analyse... 8 Spørgeskema til idrætshaller... 8 Overblik... 8 Ændringer mod et sundere udbud... 9 Varetyper Årsager til ændringer Årsager til manglende ændringer mod et sundere madudbud Ansvar for ændringer Kunder og omsætning Madudsalg i idrætsanlægget Salg Automater Spørgeskema til kommuner Ansvar for ændringer Tiltag og ændringer Kvalitativ analyse Mennesker Implementering af et sundere udbud Kundernes indflydelse Samarbejde med foreninger Nye bruger- og kundegrupper? Maden Mindre usund mad Sund mad af bedre kvalitet Tilpasning fra leverandører Udfordringer Omsætning og drift Fysiske rammer Indretning af køkken Vilkår Opbakning og kommunale initiativer Fremtidsvisioner Sammenfatning af analysen Erfaringer med sundere mad Ændringer i udbuddet (maden) Madkultur og kundeinddragelse Mere viden om sundere mad Kommunale tiltag Metodegennemgang Kvantitativ undersøgelse Bearbejdning af kvantitative data Kvalitativ undersøgelse Interviews Bearbejdning af kvalitative data Besøg i idrætshallerne Litteratur Figur- og tabeloversigt

4 1. Resume og ideer 2

5 Projekt Sundere mad i idrætslivet Det landsdækkende projekt Sundere mad i idrætslivet SMIL arbejder for at fremme et sundt og lækkert madudbud. Projekt SMIL ønsker at skabe en ny madkultur i idrætslivet, der appelerer til fremtidens idrætsudøvere. Det skal være muligt at købe sund og velsmagende mad før og efter træning. Samtidig skal et sundere udbud sikre, at der kommer flere og nye kunder i idrætsanlæggenes cafeer. De væsentligste elementer i konceptet er udvikling af den kulinariske identitet og den ernæringsmæssige profil, samt ny indretning. I et tæt samarbejde med udvalgte idrætshaller og kommuner vil Sundere mad i idrætslivet arbejde på at fremme en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætslivet - og skabe gode eksempler til efterfølgelse i fremtiden. Projektet Sundere mad i idrætslivet gennemføres af Kræftens Bekæmpelse, DGI-huse og haller, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Fødevarestyrelsen og flere danske kommuner. Nordea-fonden støtter projektet økonomisk. Denne rapport formidler viden, anbefalinger og inspiration til nye tiltag med sundere mad i landets idrætshaller. Som supplement til rapporten præsenterer kataloget Ideer til sundere mad i idrætslivet eksempler på best practice, og bidrager med konkrete ideer til implementering af sundere mad i idrætshaller. Rapporten Rapporten er bygget op i fire dele: 1. Resume og ideer Et kort overblik over analysens vigtigste pointer. 2. Analysen Præsentation af de kvantitative og kvalitative analyseresultater. 3. Opsummering og viden En opsummering af rapportens analyse suppleret med relevant baggrundsviden fra andre rapporter. 4. Metode En kort gennemgang af metoder i forbindelse med indsamling af empiri og analyse. 3

6 Fokuspunkter Der er allerede mange gode eksempler på sund mad i landets idrætshaller, men der er også masser af plads til udvikling og forbedring. De følgende seks fokuspunkter handler om, hvordan både idrætshaller og kommuner kan udvikle og forankre sundere mad. Fokuspunkterne er baseret viden og erfaringer fra analyserne i denne rapport såvel som tidligere rapporter og undersøgelser. Positiv holdning til sundere mad Der er en udbredt positiv holdning til at arbejde med et sundere madudbud. Den positive tilgang kendetegnes f.eks. ved, at forpagteren er motiveret for at lave sundere mad og har et ønske om at tiltrække nye kundegrupper. En vigtig erfaring er, ændringerne ikke bare handler om et nyt og sundere menukort, men en kulturændring i hele idrætshallen. Kommuner som medspillere Kommunerne kan spille en vigtig rolle ved at bakke aktivt op og igangsætte arbejdet med sundere mad. Det tyder på, at et tættere samarbejde mellem kommuner og idrætshaller kan have afgørende betydning for, om ændringer kan gennemføres og fastholdes. Det kan derfor anbefales, at udarbejde en klar kommunal strategi for hvordan et sundere madudbud implementeres, med udgangspunkt i de specifikke vilkår, muligheder og behov der findes i den enkelte idrætshal. Forandring er et fælles ansvar Det er nødvendigt, både at arbejde sammen internt i den enkelte idrætshal, og inddrage lokalmiljøet i udviklingen af et nyt, sundere madudbud. Implementeringen lykkes bedst, når der er et godt samarbejde mellem madudsalg, idrætshallens foreninger samt hallens ledelse og bestyrelse. Derudover er det vigtigt at tænke de forskellige kundegrupper med, f.eks. ved at lave prøvesmagninger af de nye menuer, og lade dem kommentere nye tilbud og rammer. 4

7 Økonomiske muligheder Forandringer afføder både udfordringer og muligheder også i forhold til økonomien. Udover et godt samarbejde internt i idrætshallen kan et aktivt samarbejde i lokalområdet udvide mulighederne for nye bruger- og kundegrupper og på sigt øge omsætningen og føre til mindre spild. Eksterne samarbejder kan eksempelvis være indkøbsaftaler med det lokale supermarked, aftaler med restauranter om lån eller udlån af køkken-faciliteter eller levering af mad til den lokale skole. To tilgange til sundere mad Undersøgelsen identificerer to forskellige tilgange til arbejdet med sundere mad, der kan fungere som afsæt for planlægning af ændringer i udbuddet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om to modsætninger, men det kan være væsentligt at identificere hvilken tilgang der er mest udbredt i planlægningen af et sundere madudbud. o Sund mad af bedre kvalitet: Udgangspunktet er at skifte det eksisterende udbud ud til sundere alternativer ved f.eks. at tilberede og sælge kyllingewraps med salat og grønt i stedet for franske hotdogs. o Mindre usund mad: Udgangspunktet er at ændre det eksisterende udbud til sundere alternativer ved f.eks. tilberede og sælge franske hotdogs med fedtfattige pølser og fuldkornsbrød. Hvor der er vilje, er der en vej Der findes ingen entydig løsningsmodel på, hvordan et sundere madudbud udvikles og implementeres mest effektivt i idrætshallerne. Ændringer bør tage udgangspunkt i den lokale vilje til forandring, viden om hvad der virker samt kendskab til de lokale forhold og bruger- og kundegrupper. Det er vigtigt at være bevidst om, at det er en lang proces, der kræver vedholdenhed og et stædigt fokus på muligheder frem for begrænsninger. 5

8 Undersøgelsen I foråret 2012 blev flere hundrede spørgeskemaer sendt ud til idrætshaller og kommuner i hele landet. Dette var startskuddet på en undersøgelse af erfaringer med og viden om sundere mad i de danske idrætshaller. Denne rapport formidler de samlede resultater af denne undersøgelse, der deler sig i to faser: Spørgeskemaundersøgelsen En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt idrætshaller og kommuner med fokus på erfaringer og viden om sundere mad i de danske idrætshaller. Spørgeskema til idrætshaller: Holdninger til sundere mad Erfaringer med sundere mad Eksisterende madudbud og eventuelle sunde tiltag Spørgeskemaet til kommunerne: Politiske beslutninger for at fremme et sundere madudbud Konkrete projekter for at fremme et sundere madudbud i idrætshaller Erfaringer med at fremme et sundere madudbud i idrætshaller Interviewundersøgelsen På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaerne til idrætshallerne blev 30 respondenter valgt ud til at deltage i kvalitative telefoninterviews. Disse interviews har dannet grundlag for en nærmere beskrivelse af erfaringer og muligheder i arbejdet med et sundere madudbud. Efterfølgende fik 12 af de 30 idrætshaller aflagt besøg, for at få et mere nuanceret indtryk af stedernes faciliteter og muligheder. 6

9 2. Analysen 7

10 Kvantitativ analyse Både spørgeskemaerne til idrætshaller og kommuner er udarbejdet og udsendt i Survey-Xact. De efterfølgende analyser er ligeledes foretaget i Survey-Xact s analysemodul og er primært angivet som frekvenser eller kryds/opdelinger. Ved spørgsmål med åbne svarkategorier har respondenterne kunne uddybe deres svar og meninger, hvilket efterfølgende er kategoriseret for at give et overblik over disse uddybende besvarelser. Spørgeskema til idrætshaller Undersøgelsesperioden for spørgeskemaet til idrætshallerne løb fra marts respondenter gennemførte spørgeskemaet, hvoraf 26 kun angav nogle svar, og tre frafaldt undersøgelsen. Med 383 inkluderede besvarelser ud af i alt 542 udsendte spørgeskemaer giver det en svarprocent på 71. Til sammenligning vurderer Halinspektørforeningen, at der er omkring 1400 idrætshaller i Danmark. Forud for udsendelsen blev der indhentet kontaktoplysninger på halinspektører og forpagtere gennem Halinspektørforeningen, Fødevarestyrelsen samt ved flittig brug af søgemaskiner. Overblik Respondenterne er overvejende halinspektører (66%). Resten af respondenterne fordeler sig mellem servicemedarbejdere eller ledere (6%), forpagtere (11%), bestyrelsesmedlemmer (5%) eller andre funktioner eller titler (12%). Denne skæve fordeling kan have betydning for besvarelserne. I langt størstedelen af besvarelserne er der tale om idrætshaller (88%), evt. med andre anlæg tilknyttet. Dette kan eksempelvis være svømmehaller, der, enten fungerer som selvstændige svømmehaller, eller ligger i forbindelse med idrætsanlæg og klubhuse, der hver især står for 31%. En mindre del af hallerne har dermed svømmehal og/eller klubhus tilknyttet. Dertil kommer f.eks. fodboldbaner/grønne arealer, motionscentre, forsamlingshuse, møde- og selskabslokaler samt tilstødende skoler. Respondenterne er i vid udstrækning positive overfor et sundere udbud af madvarer. 63% mener, det er en god ide med et sundere udbud af madvarer, 31% mener, der både er gode og dårlige ting og kun 2% synes, det er en dårlig ide. Blandt dem der synes det er en god ide, mener 32%, at sundhed og idræt hører sammen. 51% mener, de har et ansvar for vores generelle sundhedstilstand og har derfor fokus på sund mad. 13% nævner økonomi som en (mulig) begrænsende faktor for et sundere udbud. 8

11 Blandt dem der både har gode og dårlige erfaringer, er 33% bekymrede for økonomien og stort spild af friske råvarer. 27% mener, kunderne selv skal kunne vælge og 17% mener det er i orden at spise usundt, når man dyrker idræt, eller konstaterer at kunderne fortsat køber usund mad på trods af sundere alternativer. Ændringer mod et sundere udbud Overordnet giver mange af respondenterne udtryk for at have foretaget ændringer mod et sundere udbud. Det virker dog ikke til, at omfanget af disse ændringer er gennemgribende. Figur 1: Er der foretaget ændringer for at skabe et sundere udbud af madvarer? Størstedelen af respondenterne (74%) har foretaget ændringer for at skabe et sundere udbud af madvarer, mens 19% ikke har foretaget sådanne ændringer. Dette positive billede hænger godt sammen med respondenternes holdning til et sundere udbud af madvarer men siger ikke noget om, hvilke ændringer der er foretaget og i hvilket omfang. Respondenterne blev også bedt om at vurdere sundhedsværdien af forskellige typer af fødevarer og tilberedningsmetoder på en skala fra 1-5. Samlet set udviser de en god forståelse for fødevarer og tilberedningsmetoders sundhedsværdi, hvilket indikerer, at der, trods stor faglig spredning, er et grundlæggende fornuftigt vidensniveau ift. sund mad. Hvor stor en del af madudbuddet er sundt? 44% svarer, at under halvdelen af udbuddet er sundt, 26% svarer, at ca. halvdelen er sundt, og 29%, at over halvdelen af det der sælges, er sundt. Omfanget af de ændringer respondenterne har foretaget, må derfor antages at være relativt lille. Ved at sammenligne udbuddet med om der er et produktionskøkken, ses det, at steder med køkken har en større andel af sunde madtilbud, idet 32% angiver at over halvdelen eller næsten det hele, betegnes som sundt, hvor det kun er 15% uden produktionskøkken: 9

12 Tabel 1: Hvor stor en del af udbuddet der sælges, vil du betegne som sundt? Med produktionskøkken (n=259 ~ 79%) Uden produktionskøkken (n=67 ~ 21%) Over halvdelen/næsten det 32% 15% hele Ca. halvdelen 27% 20% En lille del/under halvdelen 39% 61% Resultaterne viser, at tilstedeværelsen af et produktionskøkken har en forholdsvis stor betydning for, hvor meget sund mad der sælges. I alt 79% af respondenterne markerer, at der findes et produktionskøkken til tilberedning af mad, mens 21% ikke har adgang til et produktionskøkken. Varetyper For at få et mere nuanceret billede af, i hvilket omfang der sælges sund mad, blev der spurgt ind til, hvilke varetyper der kan købes i restauranten/cafeteriaet/cafeen/kiosken. Nedenfor ses de forskellige varekategorier sorteret efter den procentvise fordeling af det totale antal udsalgssteder, der sælger de enkelte varetyper. Tabel 2: Varetyper fordelt på udsalgssteder Vand på flaske 99% Søde drikke (sodavand, juice, saftevand, slush ice mv.) 98% Varme drikke (kaffe, kakao mv.) 98% Slik og snacks (f.eks. is, slik, chokolade, chips, peanuts mv.) 96% Øl, vin og andre alkoholiske drikke 93% Frisk frugt 91% Kold mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 76% Varm mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 72% Varm mad, der er færdigfremstillet 57% Smoothies 37% Kold mad, der er færdigfremstillet 34% Cigaretter 9% Tabellen viser, at især drikkevarer, slik og snacks samt frisk frugt er udbredte produktkategorier. Det er interessant at konstatere de procentvise skel mellem drikkevarer og mindre snacks eller frugt i forhold til hjemmelavet og færdigfremstillet mad. Set i et sundhedsperspektiv er tilgængeligheden af øl, vin og andre alkoholiske drikke påfaldende, idet disse kan købes i 93% af alle udsalgssteder. Kold og varm mad bliver også tilbudt mange steder og er overvejende hjemmelavet (76% og 72% af alle udsalgssteder). 10

13 Ved at se nærmere på tilberedningen af maden bliver det tydeligt, at tilstedeværelsen af et produktionskøkken har stor betydning for, hvorvidt der tilbydes hjemmelavet eller færdigfremstillet mad. Tabel 3: Produktionskøkkenets betydning for typen af mad der tilbydes + køkken - køkken Kold mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 86% 36% Varm mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 84% 22% Varm mad, der er færdigfremstillet 52% 76% Smoothies 39% 27% Ikke overraskende tilberedes der væsentligt mere hjemmelavet mad, hvis der er adgang til et produktionskøkken, hvorimod varm, færdigfremstillet mad overvejende findes på steder uden produktionskøkken. Det er interessant, at de steder med produktionskøkken generelt producerer kold og varm hjemmelavet mad, men kun 39% af disse sælger smoothies. Årsager til ændringer Overordnet synes ændringerne mod et sundere udbud at tage afsæt i forpagterens personlige motivation og større kundetilfredshed. Den økonomiske udfordring er dog ikke til at komme uden om. Alle de respondenter, der har svaret ja til at have foretaget ændringer mod et sundere udbud af madvarer, blev efterfølgende spurgt om årsagen til at have foretaget ændringer. Figur 2: Hvorfor har I foretaget disse ændringer? (Gerne flere svar) 11

14 Ifølge lidt over halvdelen af respondenterne (55%) skyldes ændringerne forpagterens ønske om et sundere udbud. I anden række kommer hensynet til kunderne, hvor 32% markerede, at ændringen fandt sted for at tiltrække nye målgrupper, og 28% foretog ændringerne efter ønske fra kunderne. Uddannelse til større viden om sundere udbud spiller en mindre rolle (19%), og kommunens rolle vurderes ikke til at have nævneværdig betydning for, hvorfor der foretages ændringer. Ud af de 17% der markerer andet som årsag til ændringer, siger 39%, at det skyldes ønsket om en sundere profil, 24% tilpasning og hensyn til kunderne, 22% en bestyrelses- eller ledelsesmæssig beslutning og 15% pga. kommunale beslutninger eller projekter. Til de 19%, der ikke har foretaget nogle ændringer mod et sundere udbud, blev der spurgt ind til, hvad der kunne få dem til at ændre udbuddet i en sundere retning. Figur 3: Hvad kunne få dig til at ændre madudbuddet i en sundere retning? Her nævnes specielt økonomisk støtte fra kommunen som incitament til at ændre udbuddet (26%) efterfulgt af muligheden for at tiltrække flere kunder (18%) og støtte og ideer fra projekt Sundere mad i idrætslivet (16%). En væsentlig faktor er dog også, at 18% af respondenterne svarer, at ingen af de foreslåede muligheder vil skabe incitament til ændringer. Ser man på de samlede erfaringer med et sundere udbud af fødevarer, er respondenternes erfaringer overvejende positive. 12

15 Figur 4: Er dine erfaringer med et sundere udbud af madvarer generelt positive eller negative? 52% af respondenterne markerer, at deres erfaringer er generelt positive, 36% har både positive og negative erfaringer, og kun 8% har decideret negative erfaringer. En kategorisering af kommentarerne fra de respondenter med generelt positive erfaringer viser, at kunderne i 40% af tilfældene generelt er tilfredse med et sundere udbud. 28% nævner større bevidsthed om sammenhæng mellem sundhed og idræt samt øget faglig stolthed og bedre signalværdi som årsag til de positive erfaringer. 14% nævner, trods deres generelt positive erfaringer, at det er svært at trække i gang økonomisk, og 14% mener, det er vigtigt, at kunden har et valg mellem sundt og usundt. Ganske få, der har arbejdet med et sundere udbud i længere tid (4%), oplever øget omsætning på den lange bane. Hos de respondenter med både positive og negative erfaringer er økonomi og dårligt salg den største kilde til dårlige erfaringer (45%). 26% er positive ift. et sundere udbud men har svært ved at trække det i gang. 17% nævner, at deres kunder hænger fast i gamle vaner og ikke er meget for den sundere mad. De få respondenter, der udelukkende har dårlige erfaringer med et sundere udbud, markerer næsten entydigt, at det skyldes faldende omsætning og manglende efterspørgsel (76%). Årsager til manglende ændringer mod et sundere madudbud De respondenter, der svarede nej til at have foretaget ændringer mod et sundere madudbud, blev spurgt om årsagen hertil. En af de væsentligste faktorer er forventninger om dårlig økonomi og manglende salg (33%). En anden vigtig faktor er manglende vilje hos forpagteren og holdningen om, at kunderne bestemmer og skal kunne vælge mellem sundt og usundt (19%). På den positive side siger 15%, at de ikke har foretaget nogle ændringer, enten fordi de allerede har fokus på sundere mad eller er på vej med et sundere udbud. Omvendt siger 15%, at de har forsøgt men med dårlig økonomi og øget varespild 13

16 til følge, hvilket har fået dem til at stoppe igen. Desuden nævnes bl.a. dårligt kundegrundlag, smalle åbningstider og manglende kommunal indsats som årsager til, at der ikke er foretaget ændringer. Ansvar for ændringer Samlet set peger respondenterne på, at ansvaret for ændringer mod et sundere madudbud ligger i idrætshallerne. Med mulighed for flere svar mener 61%, at ansvaret for ændringer ligger hos forpagteren. 46% mener, at bestyrelsen for idrætsanlægget har ansvaret og 41% synes, det er halinspektørens ansvar. 24% mener, at kommunalbestyrelsen skal tage initiativet til et sundere madudbud, og 15% angiver, at klubledelsen har ansvaret for at der foretages ændringer. Til sammenligning er 53% af disse svar afgivet af forpagteren, 42% af bestyrelsen for idrætsanlægget og 33% af henholdsvis halinspektører og kommunalbestyrelser. Dette bekræfter at respondenterne i høj grad ser sig selv som ansvarlige for ændringer mod et sundere udbud. Udover de ovenstående kategorier markerer 17%, at ansvaret ligger hos andre. Ud af disse mener over halvdelen (51%), at det er kunderne og brugerne, der har ansvaret, blandt andet gennem deres forbrug og efterspørgsel. 33% mener, ansvaret ligger hos personalet eller ansvarlig i madudsalget, mens kun få procent mener, at både personale og kunder har et ansvar. Kunder og omsætning Madudsalgenes kundegrupper er jævnt fordelt på tværs af aldersgrupper, dog med en overvægt af kunder i aldersspændet mellem 13 og 30 år. Hovedparten af udsalgsstederne har en relativt lille kundegennemstrømning og bruttoomsætning. 76% af madudsalgsstederne vurderes til at have mellem kunder pr. år. 12% har mellem kunder pr. år og samlet set vurderer kun 5% at have mere end kunder pr. år, og 7% svarer, at de ikke ved det. Det relativt lave antal kunder afspejler sig også i vurderingen af madudsalgenes bruttoomsætning. 14

17 Figur 5: Hvor stor er bruttoomsætningen ca. i restauranten/cafeteriet/cafeen/kiosken på årsbasis? Hovedparten af respondenterne (55%) angiver at have en bruttoomsætning på under kr. pr. år, mens 17% angiver bruttoomsætningen mellem kr. pr. år. 14% vurderer at have en bruttoomsætning på mere end kr. pr. år. Madudsalg i idrætsanlægget Den mest udbredte form for madudsalg i idrætsanlæggene er cafeteria/cafe (86%). I 34% af idrætsanlæggene findes der (evt. også) en kiosk, og kun i 10% af anlæggene er der en restaurant. 7% af idrætsanlæggene har slet ikke noget madudsalg. Ved at sidestille størrelsen af bruttoomsætningen pr. år med hvilken type madudsalg der findes i idrætsanlægget, skabes et mere detaljeret billede af udsalgstypernes omsætning. Tabel 4: Omsætning fordelt på udsalgstype kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år eller derover kr. pr. år Restaurant (n=30) Cafeteria/ cafe (n=292) Kiosk (n=115) I alt (n=315) 16,7% 54,8% 52,2% 55,2% 20,0% 18,2% 13,9% 17,1% 33,3% 12,3% 15,7% 11,4% 20,0% 3,8% 4,3% 3,5% Ved ikke 10,0% 11,0% 13,9% 12,7% Her fremgår det, at langt hovedparten af de madudsalg med en bruttoomsætning under kr. pr. år enten er et cafeteria/cafe eller kiosk. I madudsalg med en omsætning mellem kr. pr. år betegnes madudsalget 15

18 overvejende som cafeteria/cafe eller restaurant. I madudsalg med en omsætning mellem kr. pr. år stiger både andelen af restauranter og kiosker, mens andelen af cafeteria/cafe falder. I madudsalg med en omsætning over kr. pr. år er der en klar overvægt af restauranter. Salg Som tidligere beskrevet er omfanget af de ændringer, der foretages, relativt små. Ved at se på hvad der reelt sælges, bekræftes billedet af, at der stadig sælges mest usund mad i hallernes madudsalg. Figur 6: Hvor kommer den største del af omsætningen fra? (Gerne flere svar) Størstedelen af madudsalgenes omsætning kommer fra henholdsvis sodavand, juice og saft, og 56 % angiver kold og varm mad tilberedt på stedet samt frugt. 37% vurderer, at salg af øl, vin og andre alkoholiske drikke bidrager til omsætningen, og 33% mener, at omsætningen af slik og snacks er stor. Opvarmet færdigfremstillet mad bidrager med 20% af omsætningen. Det er væsentligt at tage højde for, at kategorien opvarmet færdigfremstillet mad er relativ smal sammenlignet med kategorien kold og varm mad tilberedt på stedet samt frugt, hvilket kan have betydning for den store procentvise forskel. Bedst og dårligst sælgende produkter Respondenterne blev spurgt ind til deres vurdering af de tre henholdsvis bedst og dårligst sælgende produkter. Overordnet sælger de usunde varer bedst, dog med undtagelse af sportsboller og sandwiches, som formodes at tilhøre de sundere varegrupper. Omvendt er salget af frugt, salat og is dårligt, sidstnævnte formodentlig pga. madudsalgenes åbning i vinterhalvåret. Det synes ikke at have nogen særlig betydning for salget, hvorvidt der er et produktionskøkken eller ej. 16

19 Figur 7: I hvilke sammenhænge sælges der mad? (Gerne flere svar) Den primære omsætning hos madudsalgene kommer især fra stævner (85%), men også den daglige drift i henholdsvis hverdage (72%) og weekender (69%) har stor betydning. I lidt mindre men langt fra ubetydelig skala, sælges der mad ud af huset (31%) og til begivenheder (40%). På steder uden produktionskøkken er madudsalget noget lavere ved den daglige drift i weekender (52%) og væsentlig lavere ved mad ud af huset (5%) og begivenheder (9%). Automater Samlet set står der automater i 46% af idrætsanlæggene. De mest udbredte automatvarer er sodavand, som findes i 97% af automaterne, flaskevand (92% af automaterne) og slik (72% af automaterne). Varme drikke som kaffe og kakao kan købes i 65% af automaterne og juice kan købes i 60%. Frugt og kold mad (f.eks. sandwich) sælges kun i henholdsvis 17% og 14% af automaterne. Figur 8: Findes der en automat i idrætshallen/klubhuset?: I alt Respondenterne har her haft flere svarmuligheder, der viser, at langt størstedelen af mad udsalg med automater er cafeteriaer/cafeer (86%). 34 % af madudsalgene med en automat er kiosker og 10 % af restauranterne har en automat. For de resterende 7% s vedkommende, er der ikke noget madudsalg men kun automat. 17

20 Spørgeskema til kommuner Undersøgelsesperioden for spørgeskemaet til kommunerne løb fra 7. marts til 2. juli 2012 og endte med 82 besvarelser, hvoraf otte kommuner kun afgav nogle svar, og en frafaldt undersøgelsen. Ud af i alt 98 mulige kommuner, giver det, med 81 besvarelser, en svarprocent på 83, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent. 52 kommuner svarer, at de arbejder på at fremme sundere mad i deres idrætsanlæg. Yderligere syv kommuner har planer om at fremme sundere mad i idrætsanlæggene. Respondenterne arbejder enten i en Kultur-, fritids- og/eller idrætsforvaltning (52,5%), sundhedsforvaltning (40%) eller med andre former for sundhedsarbejde eller service (7,5%), hvilket også afspejler deres ansvarsområder. Ansvar for ændringer På spørgsmålet om hvem der, efter respondenternes mening, har ansvar for at tage initiativ til et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg, ser fordelingen således ud, med mulighed for flere svar. Besvarelserne fra spørgeskemaet til idrætshallerne er også indsat, for at give et bedre overblik samt mulighed for sammenligning. Tabel 5: Hvem har, efter din mening, ansvar for at tage initiativ til at skabe et sundere madudbud? Ansvar ifølge kommuner Ansvar ifølge idrætshaller Halinspektør Klubledelsen Forpagter Bestyrelse Halinspektøren 39% 50% 22% 20% 7% Forpagteren af restaurant /cafeteria/cafe/kiosk 67% 60% 72% 89% 33% Bestyrelsen for idrætsanlægget 59% 46% 44% 37% 80% Klubledelsen 24% 11% 11% 20% 47% Kommunalbestyrelsen 75% 22% 33% 31% 13% Andre 27% 16% 17% 9% 13% Tabel 5 viser, hvilke funktioner kommunerne angiver som ansvarlige for ændringer mod et sundere madudbud. Til sammenligning viser tabel 6 besvarelserne fra spørgeskemaet til idrætshaller. 18

21 Hovedparten af respondenterne fra kommunerne placerer ansvaret hos henholdsvis kommunalbestyrelsen (75%), forpagteren (67%) og bestyrelsen for idrætsanlægget (59%), mens halinspektøren (39%) og især klubledelsen (24%) i mindre grad tilskrives ansvar. Hos de respondenter, der (evt. også) markerer andre (27%), placeres ansvaret overvejende på forskellige kommunale niveauer som for eksempel sundhedsafdelingen og i mindre grad også hos hallernes foreninger og brugere. Tabel 5 viser, at de enkelte parter, som tidligere angivet ( Ansvar for ændringer s. 16), i høj grad tager ansvaret for ændringer på sig. Tabel 6: Arbejder din kommune på at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg? Ja 66% Nej 24% Ved ikke 10% 66% af respondenterne svarer ja til, at der arbejdes på at fremme et sundere udbud i kommunens idrætsanlæg. De respondenter, der svarede nej eller ved ikke, til at kommunen arbejder på at fremme et sundere madudbud, blev spurgt ind til hvorfor. Her deler svarene sig overvejende i to kategorier: I nogle tilfælde er der fokus på dette arbejde, hvor kommunen er undervejs med politiske tiltag. Hos hovedparten er der dog ikke et politisk fokus. Enten fordi de fleste haller er selvejende, og kommunen derfor har svært ved at indføre ændringer, eller fordi der ikke (længere) er madsalg i kommunens haller. Dette afspejles også i spørgsmålet, om der i kommunen er planer om at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg. Tabel 7: Er der i kommunen planer om at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg? Ja 27% Nej 38% Ved ikke 35% Svarene er afgivet af de respondenter, der enten har svaret nej eller ved ikke på spørgsmålet om, om kommunen arbejder på at fremme et sundere madudbud. 27% svarer ja til, at der i kommunen er planer om at fremme et sundere madudbud, 38% svarer nej og 35% ved det ikke. 19

22 Tiltag og ændringer For at få et mere klart billede af hvilke tiltag, de kommuner, der er i gang, arbejder med at implementere, blev respondenterne præsenteret for en række mulige svarkategorier. Tabel 8: Kommunale tiltag mod et sundere madudbud Er vi i gang Vil vi med/har vi gerne gjort Vedtaget politik i kommunalbestyrelsen Specifikke krav i forpagtningsaftalerne Økonomisk støtte til forpagtere/foreninger der ønsker at indføre et sundere udbud Opsigelse af forpagter pga. manglende vilje til at indføre et sundere udbud Opstillet vandkølere til koldt vand i idrætsanlæggene Fjernet automater med sodavand og slik/chokolade Forpagtere og personale uddannes til større viden om et sundere madudbud Ny indretning i idrætscafeterier/restauranter for at tiltrække nye målgrupper Er ikke prioriteret 54% 20% 24% 2% 41% 23% 26% 10% 32% 18% 37% 13% 11% 5% 67% 17% 29% 13% 32% 26% 14% 36% 31% 19% 41% 39% 20% 0% 24% 26% 37% 13% Ved ikke Det fremgår af tallene, at godt halvdelen af respondenterne (54%) mener, at deres kommune har en vedtaget politik på området, mens under halvdelen (41%) har indskrevet specifikke krav i forpagtningsaftalerne. 50% markerer, at kommunen er i gang med, allerede har eller gerne vil give økonomisk støtte til forpagtere og foreninger, der ønsker at indføre et sundere udbud, og 80% vil arbejde, arbejder på eller har allerede taget initiativ til at uddanne forpagtere og personale til større viden om et sundere madudbud. Dertil markerer halvdelen af respondenterne (50%), at kommunen er i gang med, har gjort eller gerne vil lave tiltag med ny indretning i idrætscafeterier/restauranter for at tiltrække nye målgrupper. Den høje andel af vedtagne politikker samt uddannelse af forpagtere står i kontrast til besvarelserne fra idrætshallerne, hvor netop disse tiltag tilskrives en forholdsvis lille betydning (se Figur 2, s. 13). Dette peger på, at de løsninger der 20

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Ideer til sundere mad i idrætslivet

Ideer til sundere mad i idrætslivet Ideer til sundere mad i idrætslivet - inspiration og erfaringer fra udvalgte idrætshaller Ideer til sundere mad i idrætslivet - inspiration og erfaringer fra udvalgte idrætshaller 1. udgave, 1. oplag Trykt

Læs mere

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s.

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s. Whitepaper For tre år siden blev fem fyrtårne og 25 frontløbere udvalgt til at bane vejen for en sund madrevolution i det danske idrætsliv - projekt Sundere Mad i IdrætsLivet blev dermed skudt i gang.

Læs mere

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Evaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)

Evaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Evaluering af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Formål Evaluere projektet og vurdere effekten ud fra projektbeskrivelsens succeskriterier Indsamle vigtigste erfaringer fra projektet Udarbejde anbefalinger

Læs mere

NOTAT. Sund mad i haller

NOTAT. Sund mad i haller NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN SMIL Sundere Mad i Idrætslivet Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN 1 Grænsehallerne HANDLEPLAN prioriteret Formål: Grænsehallerne skal være et sundt og naturligt udgangspunkt for brugere af Grænsehallerne

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Dato Dok.nr. 10966-13 Sagsnr. 13-1576 Ref. MLPE Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Baggrund for evalueringen Projekt Scoremad har nu været i gang i et år. Udvalget Kultur og Fritid har besluttet at

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter Renoveringsprojekt for Auning Idræts- og Kulturcenter Ansøgning til fase 1 i en samlet udviklingsplan for et moderne idrætscenter til gavn for kommunens borgere og til profilering af Norddjurs Kommune

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

ØSVN. Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet

ØSVN. Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet ØSVN Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet Respondenternes køn 44,1 55,9 Kvinde/pige Mand/dreng Respondenternes alder 4 35 3 25 2 15 1 5 Bopæl 6 5 4 3 2 1 Vester Nebel

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere