Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur"

Transkript

1 Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

2 Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it // Kræftens Bekæmpelse Fysisk aktivitet og kost Strandboulevarden København Ø Rapporten kan downloades fra Rapporten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse for projekt Sundere mad i idrætslivet Forsidefoto: Jasper Carlberg

3 Projekt Sundere mad i idrætslivet... 3 Rapporten... 3 Fokuspunkter... 4 Undersøgelsen... 6 Kvantitativ analyse... 8 Spørgeskema til idrætshaller... 8 Overblik... 8 Ændringer mod et sundere udbud... 9 Varetyper Årsager til ændringer Årsager til manglende ændringer mod et sundere madudbud Ansvar for ændringer Kunder og omsætning Madudsalg i idrætsanlægget Salg Automater Spørgeskema til kommuner Ansvar for ændringer Tiltag og ændringer Kvalitativ analyse Mennesker Implementering af et sundere udbud Kundernes indflydelse Samarbejde med foreninger Nye bruger- og kundegrupper? Maden Mindre usund mad Sund mad af bedre kvalitet Tilpasning fra leverandører Udfordringer Omsætning og drift Fysiske rammer Indretning af køkken Vilkår Opbakning og kommunale initiativer Fremtidsvisioner Sammenfatning af analysen Erfaringer med sundere mad Ændringer i udbuddet (maden) Madkultur og kundeinddragelse Mere viden om sundere mad Kommunale tiltag Metodegennemgang Kvantitativ undersøgelse Bearbejdning af kvantitative data Kvalitativ undersøgelse Interviews Bearbejdning af kvalitative data Besøg i idrætshallerne Litteratur Figur- og tabeloversigt

4 1. Resume og ideer 2

5 Projekt Sundere mad i idrætslivet Det landsdækkende projekt Sundere mad i idrætslivet SMIL arbejder for at fremme et sundt og lækkert madudbud. Projekt SMIL ønsker at skabe en ny madkultur i idrætslivet, der appelerer til fremtidens idrætsudøvere. Det skal være muligt at købe sund og velsmagende mad før og efter træning. Samtidig skal et sundere udbud sikre, at der kommer flere og nye kunder i idrætsanlæggenes cafeer. De væsentligste elementer i konceptet er udvikling af den kulinariske identitet og den ernæringsmæssige profil, samt ny indretning. I et tæt samarbejde med udvalgte idrætshaller og kommuner vil Sundere mad i idrætslivet arbejde på at fremme en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætslivet - og skabe gode eksempler til efterfølgelse i fremtiden. Projektet Sundere mad i idrætslivet gennemføres af Kræftens Bekæmpelse, DGI-huse og haller, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Fødevarestyrelsen og flere danske kommuner. Nordea-fonden støtter projektet økonomisk. Denne rapport formidler viden, anbefalinger og inspiration til nye tiltag med sundere mad i landets idrætshaller. Som supplement til rapporten præsenterer kataloget Ideer til sundere mad i idrætslivet eksempler på best practice, og bidrager med konkrete ideer til implementering af sundere mad i idrætshaller. Rapporten Rapporten er bygget op i fire dele: 1. Resume og ideer Et kort overblik over analysens vigtigste pointer. 2. Analysen Præsentation af de kvantitative og kvalitative analyseresultater. 3. Opsummering og viden En opsummering af rapportens analyse suppleret med relevant baggrundsviden fra andre rapporter. 4. Metode En kort gennemgang af metoder i forbindelse med indsamling af empiri og analyse. 3

6 Fokuspunkter Der er allerede mange gode eksempler på sund mad i landets idrætshaller, men der er også masser af plads til udvikling og forbedring. De følgende seks fokuspunkter handler om, hvordan både idrætshaller og kommuner kan udvikle og forankre sundere mad. Fokuspunkterne er baseret viden og erfaringer fra analyserne i denne rapport såvel som tidligere rapporter og undersøgelser. Positiv holdning til sundere mad Der er en udbredt positiv holdning til at arbejde med et sundere madudbud. Den positive tilgang kendetegnes f.eks. ved, at forpagteren er motiveret for at lave sundere mad og har et ønske om at tiltrække nye kundegrupper. En vigtig erfaring er, ændringerne ikke bare handler om et nyt og sundere menukort, men en kulturændring i hele idrætshallen. Kommuner som medspillere Kommunerne kan spille en vigtig rolle ved at bakke aktivt op og igangsætte arbejdet med sundere mad. Det tyder på, at et tættere samarbejde mellem kommuner og idrætshaller kan have afgørende betydning for, om ændringer kan gennemføres og fastholdes. Det kan derfor anbefales, at udarbejde en klar kommunal strategi for hvordan et sundere madudbud implementeres, med udgangspunkt i de specifikke vilkår, muligheder og behov der findes i den enkelte idrætshal. Forandring er et fælles ansvar Det er nødvendigt, både at arbejde sammen internt i den enkelte idrætshal, og inddrage lokalmiljøet i udviklingen af et nyt, sundere madudbud. Implementeringen lykkes bedst, når der er et godt samarbejde mellem madudsalg, idrætshallens foreninger samt hallens ledelse og bestyrelse. Derudover er det vigtigt at tænke de forskellige kundegrupper med, f.eks. ved at lave prøvesmagninger af de nye menuer, og lade dem kommentere nye tilbud og rammer. 4

7 Økonomiske muligheder Forandringer afføder både udfordringer og muligheder også i forhold til økonomien. Udover et godt samarbejde internt i idrætshallen kan et aktivt samarbejde i lokalområdet udvide mulighederne for nye bruger- og kundegrupper og på sigt øge omsætningen og føre til mindre spild. Eksterne samarbejder kan eksempelvis være indkøbsaftaler med det lokale supermarked, aftaler med restauranter om lån eller udlån af køkken-faciliteter eller levering af mad til den lokale skole. To tilgange til sundere mad Undersøgelsen identificerer to forskellige tilgange til arbejdet med sundere mad, der kan fungere som afsæt for planlægning af ændringer i udbuddet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om to modsætninger, men det kan være væsentligt at identificere hvilken tilgang der er mest udbredt i planlægningen af et sundere madudbud. o Sund mad af bedre kvalitet: Udgangspunktet er at skifte det eksisterende udbud ud til sundere alternativer ved f.eks. at tilberede og sælge kyllingewraps med salat og grønt i stedet for franske hotdogs. o Mindre usund mad: Udgangspunktet er at ændre det eksisterende udbud til sundere alternativer ved f.eks. tilberede og sælge franske hotdogs med fedtfattige pølser og fuldkornsbrød. Hvor der er vilje, er der en vej Der findes ingen entydig løsningsmodel på, hvordan et sundere madudbud udvikles og implementeres mest effektivt i idrætshallerne. Ændringer bør tage udgangspunkt i den lokale vilje til forandring, viden om hvad der virker samt kendskab til de lokale forhold og bruger- og kundegrupper. Det er vigtigt at være bevidst om, at det er en lang proces, der kræver vedholdenhed og et stædigt fokus på muligheder frem for begrænsninger. 5

8 Undersøgelsen I foråret 2012 blev flere hundrede spørgeskemaer sendt ud til idrætshaller og kommuner i hele landet. Dette var startskuddet på en undersøgelse af erfaringer med og viden om sundere mad i de danske idrætshaller. Denne rapport formidler de samlede resultater af denne undersøgelse, der deler sig i to faser: Spørgeskemaundersøgelsen En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt idrætshaller og kommuner med fokus på erfaringer og viden om sundere mad i de danske idrætshaller. Spørgeskema til idrætshaller: Holdninger til sundere mad Erfaringer med sundere mad Eksisterende madudbud og eventuelle sunde tiltag Spørgeskemaet til kommunerne: Politiske beslutninger for at fremme et sundere madudbud Konkrete projekter for at fremme et sundere madudbud i idrætshaller Erfaringer med at fremme et sundere madudbud i idrætshaller Interviewundersøgelsen På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaerne til idrætshallerne blev 30 respondenter valgt ud til at deltage i kvalitative telefoninterviews. Disse interviews har dannet grundlag for en nærmere beskrivelse af erfaringer og muligheder i arbejdet med et sundere madudbud. Efterfølgende fik 12 af de 30 idrætshaller aflagt besøg, for at få et mere nuanceret indtryk af stedernes faciliteter og muligheder. 6

9 2. Analysen 7

10 Kvantitativ analyse Både spørgeskemaerne til idrætshaller og kommuner er udarbejdet og udsendt i Survey-Xact. De efterfølgende analyser er ligeledes foretaget i Survey-Xact s analysemodul og er primært angivet som frekvenser eller kryds/opdelinger. Ved spørgsmål med åbne svarkategorier har respondenterne kunne uddybe deres svar og meninger, hvilket efterfølgende er kategoriseret for at give et overblik over disse uddybende besvarelser. Spørgeskema til idrætshaller Undersøgelsesperioden for spørgeskemaet til idrætshallerne løb fra marts respondenter gennemførte spørgeskemaet, hvoraf 26 kun angav nogle svar, og tre frafaldt undersøgelsen. Med 383 inkluderede besvarelser ud af i alt 542 udsendte spørgeskemaer giver det en svarprocent på 71. Til sammenligning vurderer Halinspektørforeningen, at der er omkring 1400 idrætshaller i Danmark. Forud for udsendelsen blev der indhentet kontaktoplysninger på halinspektører og forpagtere gennem Halinspektørforeningen, Fødevarestyrelsen samt ved flittig brug af søgemaskiner. Overblik Respondenterne er overvejende halinspektører (66%). Resten af respondenterne fordeler sig mellem servicemedarbejdere eller ledere (6%), forpagtere (11%), bestyrelsesmedlemmer (5%) eller andre funktioner eller titler (12%). Denne skæve fordeling kan have betydning for besvarelserne. I langt størstedelen af besvarelserne er der tale om idrætshaller (88%), evt. med andre anlæg tilknyttet. Dette kan eksempelvis være svømmehaller, der, enten fungerer som selvstændige svømmehaller, eller ligger i forbindelse med idrætsanlæg og klubhuse, der hver især står for 31%. En mindre del af hallerne har dermed svømmehal og/eller klubhus tilknyttet. Dertil kommer f.eks. fodboldbaner/grønne arealer, motionscentre, forsamlingshuse, møde- og selskabslokaler samt tilstødende skoler. Respondenterne er i vid udstrækning positive overfor et sundere udbud af madvarer. 63% mener, det er en god ide med et sundere udbud af madvarer, 31% mener, der både er gode og dårlige ting og kun 2% synes, det er en dårlig ide. Blandt dem der synes det er en god ide, mener 32%, at sundhed og idræt hører sammen. 51% mener, de har et ansvar for vores generelle sundhedstilstand og har derfor fokus på sund mad. 13% nævner økonomi som en (mulig) begrænsende faktor for et sundere udbud. 8

11 Blandt dem der både har gode og dårlige erfaringer, er 33% bekymrede for økonomien og stort spild af friske råvarer. 27% mener, kunderne selv skal kunne vælge og 17% mener det er i orden at spise usundt, når man dyrker idræt, eller konstaterer at kunderne fortsat køber usund mad på trods af sundere alternativer. Ændringer mod et sundere udbud Overordnet giver mange af respondenterne udtryk for at have foretaget ændringer mod et sundere udbud. Det virker dog ikke til, at omfanget af disse ændringer er gennemgribende. Figur 1: Er der foretaget ændringer for at skabe et sundere udbud af madvarer? Størstedelen af respondenterne (74%) har foretaget ændringer for at skabe et sundere udbud af madvarer, mens 19% ikke har foretaget sådanne ændringer. Dette positive billede hænger godt sammen med respondenternes holdning til et sundere udbud af madvarer men siger ikke noget om, hvilke ændringer der er foretaget og i hvilket omfang. Respondenterne blev også bedt om at vurdere sundhedsværdien af forskellige typer af fødevarer og tilberedningsmetoder på en skala fra 1-5. Samlet set udviser de en god forståelse for fødevarer og tilberedningsmetoders sundhedsværdi, hvilket indikerer, at der, trods stor faglig spredning, er et grundlæggende fornuftigt vidensniveau ift. sund mad. Hvor stor en del af madudbuddet er sundt? 44% svarer, at under halvdelen af udbuddet er sundt, 26% svarer, at ca. halvdelen er sundt, og 29%, at over halvdelen af det der sælges, er sundt. Omfanget af de ændringer respondenterne har foretaget, må derfor antages at være relativt lille. Ved at sammenligne udbuddet med om der er et produktionskøkken, ses det, at steder med køkken har en større andel af sunde madtilbud, idet 32% angiver at over halvdelen eller næsten det hele, betegnes som sundt, hvor det kun er 15% uden produktionskøkken: 9

12 Tabel 1: Hvor stor en del af udbuddet der sælges, vil du betegne som sundt? Med produktionskøkken (n=259 ~ 79%) Uden produktionskøkken (n=67 ~ 21%) Over halvdelen/næsten det 32% 15% hele Ca. halvdelen 27% 20% En lille del/under halvdelen 39% 61% Resultaterne viser, at tilstedeværelsen af et produktionskøkken har en forholdsvis stor betydning for, hvor meget sund mad der sælges. I alt 79% af respondenterne markerer, at der findes et produktionskøkken til tilberedning af mad, mens 21% ikke har adgang til et produktionskøkken. Varetyper For at få et mere nuanceret billede af, i hvilket omfang der sælges sund mad, blev der spurgt ind til, hvilke varetyper der kan købes i restauranten/cafeteriaet/cafeen/kiosken. Nedenfor ses de forskellige varekategorier sorteret efter den procentvise fordeling af det totale antal udsalgssteder, der sælger de enkelte varetyper. Tabel 2: Varetyper fordelt på udsalgssteder Vand på flaske 99% Søde drikke (sodavand, juice, saftevand, slush ice mv.) 98% Varme drikke (kaffe, kakao mv.) 98% Slik og snacks (f.eks. is, slik, chokolade, chips, peanuts mv.) 96% Øl, vin og andre alkoholiske drikke 93% Frisk frugt 91% Kold mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 76% Varm mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 72% Varm mad, der er færdigfremstillet 57% Smoothies 37% Kold mad, der er færdigfremstillet 34% Cigaretter 9% Tabellen viser, at især drikkevarer, slik og snacks samt frisk frugt er udbredte produktkategorier. Det er interessant at konstatere de procentvise skel mellem drikkevarer og mindre snacks eller frugt i forhold til hjemmelavet og færdigfremstillet mad. Set i et sundhedsperspektiv er tilgængeligheden af øl, vin og andre alkoholiske drikke påfaldende, idet disse kan købes i 93% af alle udsalgssteder. Kold og varm mad bliver også tilbudt mange steder og er overvejende hjemmelavet (76% og 72% af alle udsalgssteder). 10

13 Ved at se nærmere på tilberedningen af maden bliver det tydeligt, at tilstedeværelsen af et produktionskøkken har stor betydning for, hvorvidt der tilbydes hjemmelavet eller færdigfremstillet mad. Tabel 3: Produktionskøkkenets betydning for typen af mad der tilbydes + køkken - køkken Kold mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 86% 36% Varm mad, tilberedt på stedet (hjemmelavet) 84% 22% Varm mad, der er færdigfremstillet 52% 76% Smoothies 39% 27% Ikke overraskende tilberedes der væsentligt mere hjemmelavet mad, hvis der er adgang til et produktionskøkken, hvorimod varm, færdigfremstillet mad overvejende findes på steder uden produktionskøkken. Det er interessant, at de steder med produktionskøkken generelt producerer kold og varm hjemmelavet mad, men kun 39% af disse sælger smoothies. Årsager til ændringer Overordnet synes ændringerne mod et sundere udbud at tage afsæt i forpagterens personlige motivation og større kundetilfredshed. Den økonomiske udfordring er dog ikke til at komme uden om. Alle de respondenter, der har svaret ja til at have foretaget ændringer mod et sundere udbud af madvarer, blev efterfølgende spurgt om årsagen til at have foretaget ændringer. Figur 2: Hvorfor har I foretaget disse ændringer? (Gerne flere svar) 11

14 Ifølge lidt over halvdelen af respondenterne (55%) skyldes ændringerne forpagterens ønske om et sundere udbud. I anden række kommer hensynet til kunderne, hvor 32% markerede, at ændringen fandt sted for at tiltrække nye målgrupper, og 28% foretog ændringerne efter ønske fra kunderne. Uddannelse til større viden om sundere udbud spiller en mindre rolle (19%), og kommunens rolle vurderes ikke til at have nævneværdig betydning for, hvorfor der foretages ændringer. Ud af de 17% der markerer andet som årsag til ændringer, siger 39%, at det skyldes ønsket om en sundere profil, 24% tilpasning og hensyn til kunderne, 22% en bestyrelses- eller ledelsesmæssig beslutning og 15% pga. kommunale beslutninger eller projekter. Til de 19%, der ikke har foretaget nogle ændringer mod et sundere udbud, blev der spurgt ind til, hvad der kunne få dem til at ændre udbuddet i en sundere retning. Figur 3: Hvad kunne få dig til at ændre madudbuddet i en sundere retning? Her nævnes specielt økonomisk støtte fra kommunen som incitament til at ændre udbuddet (26%) efterfulgt af muligheden for at tiltrække flere kunder (18%) og støtte og ideer fra projekt Sundere mad i idrætslivet (16%). En væsentlig faktor er dog også, at 18% af respondenterne svarer, at ingen af de foreslåede muligheder vil skabe incitament til ændringer. Ser man på de samlede erfaringer med et sundere udbud af fødevarer, er respondenternes erfaringer overvejende positive. 12

15 Figur 4: Er dine erfaringer med et sundere udbud af madvarer generelt positive eller negative? 52% af respondenterne markerer, at deres erfaringer er generelt positive, 36% har både positive og negative erfaringer, og kun 8% har decideret negative erfaringer. En kategorisering af kommentarerne fra de respondenter med generelt positive erfaringer viser, at kunderne i 40% af tilfældene generelt er tilfredse med et sundere udbud. 28% nævner større bevidsthed om sammenhæng mellem sundhed og idræt samt øget faglig stolthed og bedre signalværdi som årsag til de positive erfaringer. 14% nævner, trods deres generelt positive erfaringer, at det er svært at trække i gang økonomisk, og 14% mener, det er vigtigt, at kunden har et valg mellem sundt og usundt. Ganske få, der har arbejdet med et sundere udbud i længere tid (4%), oplever øget omsætning på den lange bane. Hos de respondenter med både positive og negative erfaringer er økonomi og dårligt salg den største kilde til dårlige erfaringer (45%). 26% er positive ift. et sundere udbud men har svært ved at trække det i gang. 17% nævner, at deres kunder hænger fast i gamle vaner og ikke er meget for den sundere mad. De få respondenter, der udelukkende har dårlige erfaringer med et sundere udbud, markerer næsten entydigt, at det skyldes faldende omsætning og manglende efterspørgsel (76%). Årsager til manglende ændringer mod et sundere madudbud De respondenter, der svarede nej til at have foretaget ændringer mod et sundere madudbud, blev spurgt om årsagen hertil. En af de væsentligste faktorer er forventninger om dårlig økonomi og manglende salg (33%). En anden vigtig faktor er manglende vilje hos forpagteren og holdningen om, at kunderne bestemmer og skal kunne vælge mellem sundt og usundt (19%). På den positive side siger 15%, at de ikke har foretaget nogle ændringer, enten fordi de allerede har fokus på sundere mad eller er på vej med et sundere udbud. Omvendt siger 15%, at de har forsøgt men med dårlig økonomi og øget varespild 13

16 til følge, hvilket har fået dem til at stoppe igen. Desuden nævnes bl.a. dårligt kundegrundlag, smalle åbningstider og manglende kommunal indsats som årsager til, at der ikke er foretaget ændringer. Ansvar for ændringer Samlet set peger respondenterne på, at ansvaret for ændringer mod et sundere madudbud ligger i idrætshallerne. Med mulighed for flere svar mener 61%, at ansvaret for ændringer ligger hos forpagteren. 46% mener, at bestyrelsen for idrætsanlægget har ansvaret og 41% synes, det er halinspektørens ansvar. 24% mener, at kommunalbestyrelsen skal tage initiativet til et sundere madudbud, og 15% angiver, at klubledelsen har ansvaret for at der foretages ændringer. Til sammenligning er 53% af disse svar afgivet af forpagteren, 42% af bestyrelsen for idrætsanlægget og 33% af henholdsvis halinspektører og kommunalbestyrelser. Dette bekræfter at respondenterne i høj grad ser sig selv som ansvarlige for ændringer mod et sundere udbud. Udover de ovenstående kategorier markerer 17%, at ansvaret ligger hos andre. Ud af disse mener over halvdelen (51%), at det er kunderne og brugerne, der har ansvaret, blandt andet gennem deres forbrug og efterspørgsel. 33% mener, ansvaret ligger hos personalet eller ansvarlig i madudsalget, mens kun få procent mener, at både personale og kunder har et ansvar. Kunder og omsætning Madudsalgenes kundegrupper er jævnt fordelt på tværs af aldersgrupper, dog med en overvægt af kunder i aldersspændet mellem 13 og 30 år. Hovedparten af udsalgsstederne har en relativt lille kundegennemstrømning og bruttoomsætning. 76% af madudsalgsstederne vurderes til at have mellem kunder pr. år. 12% har mellem kunder pr. år og samlet set vurderer kun 5% at have mere end kunder pr. år, og 7% svarer, at de ikke ved det. Det relativt lave antal kunder afspejler sig også i vurderingen af madudsalgenes bruttoomsætning. 14

17 Figur 5: Hvor stor er bruttoomsætningen ca. i restauranten/cafeteriet/cafeen/kiosken på årsbasis? Hovedparten af respondenterne (55%) angiver at have en bruttoomsætning på under kr. pr. år, mens 17% angiver bruttoomsætningen mellem kr. pr. år. 14% vurderer at have en bruttoomsætning på mere end kr. pr. år. Madudsalg i idrætsanlægget Den mest udbredte form for madudsalg i idrætsanlæggene er cafeteria/cafe (86%). I 34% af idrætsanlæggene findes der (evt. også) en kiosk, og kun i 10% af anlæggene er der en restaurant. 7% af idrætsanlæggene har slet ikke noget madudsalg. Ved at sidestille størrelsen af bruttoomsætningen pr. år med hvilken type madudsalg der findes i idrætsanlægget, skabes et mere detaljeret billede af udsalgstypernes omsætning. Tabel 4: Omsætning fordelt på udsalgstype kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år eller derover kr. pr. år Restaurant (n=30) Cafeteria/ cafe (n=292) Kiosk (n=115) I alt (n=315) 16,7% 54,8% 52,2% 55,2% 20,0% 18,2% 13,9% 17,1% 33,3% 12,3% 15,7% 11,4% 20,0% 3,8% 4,3% 3,5% Ved ikke 10,0% 11,0% 13,9% 12,7% Her fremgår det, at langt hovedparten af de madudsalg med en bruttoomsætning under kr. pr. år enten er et cafeteria/cafe eller kiosk. I madudsalg med en omsætning mellem kr. pr. år betegnes madudsalget 15

18 overvejende som cafeteria/cafe eller restaurant. I madudsalg med en omsætning mellem kr. pr. år stiger både andelen af restauranter og kiosker, mens andelen af cafeteria/cafe falder. I madudsalg med en omsætning over kr. pr. år er der en klar overvægt af restauranter. Salg Som tidligere beskrevet er omfanget af de ændringer, der foretages, relativt små. Ved at se på hvad der reelt sælges, bekræftes billedet af, at der stadig sælges mest usund mad i hallernes madudsalg. Figur 6: Hvor kommer den største del af omsætningen fra? (Gerne flere svar) Størstedelen af madudsalgenes omsætning kommer fra henholdsvis sodavand, juice og saft, og 56 % angiver kold og varm mad tilberedt på stedet samt frugt. 37% vurderer, at salg af øl, vin og andre alkoholiske drikke bidrager til omsætningen, og 33% mener, at omsætningen af slik og snacks er stor. Opvarmet færdigfremstillet mad bidrager med 20% af omsætningen. Det er væsentligt at tage højde for, at kategorien opvarmet færdigfremstillet mad er relativ smal sammenlignet med kategorien kold og varm mad tilberedt på stedet samt frugt, hvilket kan have betydning for den store procentvise forskel. Bedst og dårligst sælgende produkter Respondenterne blev spurgt ind til deres vurdering af de tre henholdsvis bedst og dårligst sælgende produkter. Overordnet sælger de usunde varer bedst, dog med undtagelse af sportsboller og sandwiches, som formodes at tilhøre de sundere varegrupper. Omvendt er salget af frugt, salat og is dårligt, sidstnævnte formodentlig pga. madudsalgenes åbning i vinterhalvåret. Det synes ikke at have nogen særlig betydning for salget, hvorvidt der er et produktionskøkken eller ej. 16

19 Figur 7: I hvilke sammenhænge sælges der mad? (Gerne flere svar) Den primære omsætning hos madudsalgene kommer især fra stævner (85%), men også den daglige drift i henholdsvis hverdage (72%) og weekender (69%) har stor betydning. I lidt mindre men langt fra ubetydelig skala, sælges der mad ud af huset (31%) og til begivenheder (40%). På steder uden produktionskøkken er madudsalget noget lavere ved den daglige drift i weekender (52%) og væsentlig lavere ved mad ud af huset (5%) og begivenheder (9%). Automater Samlet set står der automater i 46% af idrætsanlæggene. De mest udbredte automatvarer er sodavand, som findes i 97% af automaterne, flaskevand (92% af automaterne) og slik (72% af automaterne). Varme drikke som kaffe og kakao kan købes i 65% af automaterne og juice kan købes i 60%. Frugt og kold mad (f.eks. sandwich) sælges kun i henholdsvis 17% og 14% af automaterne. Figur 8: Findes der en automat i idrætshallen/klubhuset?: I alt Respondenterne har her haft flere svarmuligheder, der viser, at langt størstedelen af mad udsalg med automater er cafeteriaer/cafeer (86%). 34 % af madudsalgene med en automat er kiosker og 10 % af restauranterne har en automat. For de resterende 7% s vedkommende, er der ikke noget madudsalg men kun automat. 17

20 Spørgeskema til kommuner Undersøgelsesperioden for spørgeskemaet til kommunerne løb fra 7. marts til 2. juli 2012 og endte med 82 besvarelser, hvoraf otte kommuner kun afgav nogle svar, og en frafaldt undersøgelsen. Ud af i alt 98 mulige kommuner, giver det, med 81 besvarelser, en svarprocent på 83, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent. 52 kommuner svarer, at de arbejder på at fremme sundere mad i deres idrætsanlæg. Yderligere syv kommuner har planer om at fremme sundere mad i idrætsanlæggene. Respondenterne arbejder enten i en Kultur-, fritids- og/eller idrætsforvaltning (52,5%), sundhedsforvaltning (40%) eller med andre former for sundhedsarbejde eller service (7,5%), hvilket også afspejler deres ansvarsområder. Ansvar for ændringer På spørgsmålet om hvem der, efter respondenternes mening, har ansvar for at tage initiativ til et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg, ser fordelingen således ud, med mulighed for flere svar. Besvarelserne fra spørgeskemaet til idrætshallerne er også indsat, for at give et bedre overblik samt mulighed for sammenligning. Tabel 5: Hvem har, efter din mening, ansvar for at tage initiativ til at skabe et sundere madudbud? Ansvar ifølge kommuner Ansvar ifølge idrætshaller Halinspektør Klubledelsen Forpagter Bestyrelse Halinspektøren 39% 50% 22% 20% 7% Forpagteren af restaurant /cafeteria/cafe/kiosk 67% 60% 72% 89% 33% Bestyrelsen for idrætsanlægget 59% 46% 44% 37% 80% Klubledelsen 24% 11% 11% 20% 47% Kommunalbestyrelsen 75% 22% 33% 31% 13% Andre 27% 16% 17% 9% 13% Tabel 5 viser, hvilke funktioner kommunerne angiver som ansvarlige for ændringer mod et sundere madudbud. Til sammenligning viser tabel 6 besvarelserne fra spørgeskemaet til idrætshaller. 18

21 Hovedparten af respondenterne fra kommunerne placerer ansvaret hos henholdsvis kommunalbestyrelsen (75%), forpagteren (67%) og bestyrelsen for idrætsanlægget (59%), mens halinspektøren (39%) og især klubledelsen (24%) i mindre grad tilskrives ansvar. Hos de respondenter, der (evt. også) markerer andre (27%), placeres ansvaret overvejende på forskellige kommunale niveauer som for eksempel sundhedsafdelingen og i mindre grad også hos hallernes foreninger og brugere. Tabel 5 viser, at de enkelte parter, som tidligere angivet ( Ansvar for ændringer s. 16), i høj grad tager ansvaret for ændringer på sig. Tabel 6: Arbejder din kommune på at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg? Ja 66% Nej 24% Ved ikke 10% 66% af respondenterne svarer ja til, at der arbejdes på at fremme et sundere udbud i kommunens idrætsanlæg. De respondenter, der svarede nej eller ved ikke, til at kommunen arbejder på at fremme et sundere madudbud, blev spurgt ind til hvorfor. Her deler svarene sig overvejende i to kategorier: I nogle tilfælde er der fokus på dette arbejde, hvor kommunen er undervejs med politiske tiltag. Hos hovedparten er der dog ikke et politisk fokus. Enten fordi de fleste haller er selvejende, og kommunen derfor har svært ved at indføre ændringer, eller fordi der ikke (længere) er madsalg i kommunens haller. Dette afspejles også i spørgsmålet, om der i kommunen er planer om at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg. Tabel 7: Er der i kommunen planer om at fremme et sundere madudbud i kommunens idrætsanlæg? Ja 27% Nej 38% Ved ikke 35% Svarene er afgivet af de respondenter, der enten har svaret nej eller ved ikke på spørgsmålet om, om kommunen arbejder på at fremme et sundere madudbud. 27% svarer ja til, at der i kommunen er planer om at fremme et sundere madudbud, 38% svarer nej og 35% ved det ikke. 19

22 Tiltag og ændringer For at få et mere klart billede af hvilke tiltag, de kommuner, der er i gang, arbejder med at implementere, blev respondenterne præsenteret for en række mulige svarkategorier. Tabel 8: Kommunale tiltag mod et sundere madudbud Er vi i gang Vil vi med/har vi gerne gjort Vedtaget politik i kommunalbestyrelsen Specifikke krav i forpagtningsaftalerne Økonomisk støtte til forpagtere/foreninger der ønsker at indføre et sundere udbud Opsigelse af forpagter pga. manglende vilje til at indføre et sundere udbud Opstillet vandkølere til koldt vand i idrætsanlæggene Fjernet automater med sodavand og slik/chokolade Forpagtere og personale uddannes til større viden om et sundere madudbud Ny indretning i idrætscafeterier/restauranter for at tiltrække nye målgrupper Er ikke prioriteret 54% 20% 24% 2% 41% 23% 26% 10% 32% 18% 37% 13% 11% 5% 67% 17% 29% 13% 32% 26% 14% 36% 31% 19% 41% 39% 20% 0% 24% 26% 37% 13% Ved ikke Det fremgår af tallene, at godt halvdelen af respondenterne (54%) mener, at deres kommune har en vedtaget politik på området, mens under halvdelen (41%) har indskrevet specifikke krav i forpagtningsaftalerne. 50% markerer, at kommunen er i gang med, allerede har eller gerne vil give økonomisk støtte til forpagtere og foreninger, der ønsker at indføre et sundere udbud, og 80% vil arbejde, arbejder på eller har allerede taget initiativ til at uddanne forpagtere og personale til større viden om et sundere madudbud. Dertil markerer halvdelen af respondenterne (50%), at kommunen er i gang med, har gjort eller gerne vil lave tiltag med ny indretning i idrætscafeterier/restauranter for at tiltrække nye målgrupper. Den høje andel af vedtagne politikker samt uddannelse af forpagtere står i kontrast til besvarelserne fra idrætshallerne, hvor netop disse tiltag tilskrives en forholdsvis lille betydning (se Figur 2, s. 13). Dette peger på, at de løsninger der 20

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter

Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter En beskrivelse af børn og unges økonomiske muligheder samt vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Rapport

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

Guide til mad og emballage

Guide til mad og emballage Guide til mad og emballage Jumpfood mad er flere friske grøntsager og frugt og et højere indhold af fuldkorn og fibre. Dertil er kvaliteten af råvaren et vigtigt fokuspunkt. Fælles for maden i Jumpfood

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE BEVÆGELSE - DANSEHOLD - YOGA - GYMNASTIK - LEG - KLATREVÆG - UDE/ INDE-AKTIVITET - ÅBEN SCENE - MUSIKUNDERVISNING - KONCERT Blandt de kulturhuse vi har undersøgt er flere

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

sundere Mad i IdrætsLivet

sundere Mad i IdrætsLivet Partnerskab og interventionsprojekt til sundere Mad i IdrætsLivet Kort om projektet SMIL skal være startskuddet på en national kulinarisk og sund revolution i de danske idrætsfaciliteter. SMIL vil skabe

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe HVOR ER VI NU? STATUS Dato: 25.2.2013 FRONTLØBER: Midtfyns Fritidscenter Søvej 34 5750 Ringe www.midtfyns- fritidscenter.dk

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet Årets bedste Firmatur Nyhed Drageskibet Sjovt og nemt Store oplevelser for alle Vi har de sjoveste rammer for årets firmatur sammen med jeres familier uanset, om I er 20 eller mange tusinde deltagere.

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere